1995 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Til fremme og koordinering af dansk forskning oprettes
Danmarks Forskningsråd og et antal offentlige forskningsudvalg.
Stk. 2. Forskningsministeren opretter Danmarks Forskningsråd.
Stk. 3. Øvrige ministre opretter offentlige forskningsudvalg i
samråd med forskningsministeren.
Danmarks Forskningsråd
§ 2. Danmarks Forskningsråd rådgiver forskningsministeren.
Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og
enhver minister kan indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd.
Stk. 2. Opgaverne omfatter overordnet rådgivning om dansk og
international forskning, herunder om:
1) Den nationale forskningsstrategi.
2) Forskningsbevillinger.
3) Rammebetingelser for forskning.
4) Danmarks rolle i det internationale forskningssamarbejde.
5) Større nationale og internationale forskningsinitiativer.
Stk. 3. Som led i rådgivningen indhenter Danmarks Forskningsråd
udtalelser fra forskningsrådene, de offentlige forskningsudvalg samt
Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service og relevante
institutioner og organisationer. Danmarks Forskningsråd koordinerer denne
rådgivning.
Stk. 4. Som led i rådgivningen følger Danmarks Forskningsråd
udviklingen inden for dansk og international forskning. Danmarks
Forskningsråd vurderer løbende, om kvaliteten i dansk forskning er på et
internationalt niveau.
Stk. 5. Som led i rådgivningen inddrager Danmarks Forskningsråd
evalueringsresultater om forskningens rammer og vilkår, herunder evalueringer
af større offentlige forskningsprogrammer.
Stk. 6. Danmarks Forskningsråd fremlægger en årlig rapport om
dansk forskning, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings
Læs alt
generelle udvikling, kvalitet og samfundsmæssige relevans.
§ 3. Danmarks Forskningsråd består af en formand og 8 medlemmer.
Stk. 2. Formændene for forskningsrådene vælger af deres midte et
medlem af Danmarks Forskningsråd.
Stk. 3. Danmarks Forskningsråds medlemmer skal være forskere eller
forskningskyndige, der tilsammen repræsenterer indsigt i forskning ved de
højere uddannelsesinstitutioner, ved sektorforskningsinstitutioner og i
erhvervslivet. Mindst halvdelen af medlemmerne skal være forskere.
Stk. 4. Forskningsministeren beskikker formanden og de 7 medlemmer
i deres personlige egenskab. Rådets formand og de 7 medlemmer beskikkes for
en periode af 3 år og kan genbeskikkes i 3 år.
Stk. 5. Rådets forretningsorden skal godkendes af
forskningsministeren.
Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forskningsråd
varetages af Forskningsministeriet.
§ 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks
Forskningsråds virksomhed og regnskabsaflæggelse.
Offentlige forskningsudvalg
§ 5. De offentlige forskningsudvalg rådgiver den minister, der har
nedsat udvalget. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 2. Dette omfatter rådgivning om:
1) Ministeriets sektorforskning, herunder dens kvalitet samt dens
erhvervs- og samfundsmæssige relevans.
2) Ministeriets øvrige deltagelse i og finansiering af forskning.
3) Ministeriets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.
4) Ministeriets strategiske forskningsplanlægning.
Stk. 3. Som led i rådgivningen følger udvalget udviklingen inden
for dansk og international forskning og inddrager herunder
evalueringsresultater.
§ 6. De offentlige forskningsudvalg rådgiver efter anmodning
Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds
opgaver, jf. § 2, stk. 1 og 2.
§ 7. De offentlige forskningsudvalg kan udforme og gennemføre
forskningsprogrammer i samarbejde med de statslige forskningsråd.
§ 8. De offentlige forskningsudvalg støtter forskning, i det
omfang de tildeles bevillingskompetence.
§ 9. De offentlige forskningsudvalg har ved deltagelse i
forskningsprogrammer og anden bevillingsfunktion til opgave at medvirke til
fremme af formidling og udnyttelse af forskningsresultater.
§ 10. De offentlige forskningsudvalg består af en formand og
mindst 8 og højst 18 medlemmer.
Stk. 2. Et offentligt forskningsudvalgs medlemmer skal
repræsentere forskningsfaglig indsigt samt i nødvendigt omfang erhvervs- og
samfundsmæssig, ministeriel og institutionel indsigt inden for området.
Stk. 3. Mindst et medlem af det offentlige forskningsudvalg skal
normalt vælges fra kredsen af de til enhver tid siddende medlemmer af
forskningsrådene.
Stk. 4. Formand og medlemmer af offentlige forskningsudvalg
beskikkes af vedkommende minister. De medlemmer, der udpeges i deres
videnskabelige egenskab, beskikkes efter forudgående drøftelser med
forskningsministeren. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes for en periode
af 4 år med mulighed for genbeskikkelse i 2 år. I særlige tilfælde kan den
pågældende minister forlænge den maksimale periode.
Stk. 5. Et offentligt forskningsudvalgs forretningsorden skal
godkendes af vedkommende minister.
Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen for et offentligt forskningsudvalg
varetages af vedkommende ministerium.
§ 11. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om et
offentligt forskningsudvalgs virksomhed og regnskabsaflæggelse.
Overgangsbestemmelser
§ 12. Forskningsministeren kan fastsætte regler for Danmarks
Forskningsråd vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med
gennemførelsen af loven.
§ 13. Den enkelte minister kan fastsætte regler for de
eksisterende forskningsudvalg vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i
forbindelse med omdannelsen af disse til offentlige forskningsudvalg efter
denne lov.
§ 14. Danmarks Forskningsråd afgiver senest den 1. oktober 1996
indstilling til forskningsministeren om en fremtidig struktur for og
organisering af forskningsrådene.
Ikrafttræden
§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. I lov nr. 346 af 24. maj 1989 om Forskningspolitisk Råd og
forskningsråd foretages følgende ændringer:
1. Titlen affattes således:
»Lov om forskningsråd«.
2. I § 1, stk. 1, udgår ordene »Forskningspolitisk Råd
og«.
3. §§ 2-4 ophæves.
4. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Forskningspolitisk
Råd« til: »Danmarks Forskningsråd«.
5. I § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »offentlige
myndigheder« ordene: », offentlige forskningsudvalg«.
6. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
7. I § 7 udgår ordene »Forskningspolitisk Råds
og«.
Stk. 3. Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitisk Råds
rettigheder og forpligtelser.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Til fremme og koordinering af dansk forskning oprettes en
tredelt rådgivningsstruktur med følgende rådgivningsorganer: Danmarks
Forskningsråd, 4 statslige forskningsråd og et antal offentlige
forskningsudvalg.
Stk. 2. Forskningsministeren opretter Danmarks Forskningsråd.
Stk. 3. Forskningsministeren opretter 4 statslige forskningsråd:
Statens Forskningsråd for Jordbrug, Naturvidenskab og Teknik, Statens
Forskningsråd for Sundhedsvidenskab, Statens Forskningsråd for Humaniora og
Statens Forskningsråd for Samfundsvidenskab.
Stk. 4. Øvrige ministre opretter offentlige forskningsudvalg i
samråd med Forskningsministeren.
Danmarks Forskningsråd
§ 2. Danmarks Forskningsråd rådgiver forskningsministeren.
Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og
enhver minister kan indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd.
Stk. 2. Opgaverne omfatter overordnet rådgivning om dansk og
international forskning, herunder om:
1) Den nationale forskningsstrategi.
2) Forskningsbevillinger.
3) Rammebetingelser for forskning.
4) Danmarks rolle i det internationale forskningssamarbejde.
5) Større nationale og internationale forskningsinitiativer.
Stk. 3. Som led i rådgivningen indhenter Danmarks Forskningsråd
udtalelser fra de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg
samt Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service og relevante
institutioner og organisationer. Danmarks Forskningsråd koordinerer denne
rådgivning.
Stk. 4. Som led i rådgivningen følger Danmarks Forskningsråd
udviklingen inden for dansk og international forskning. Danmarks
Forskningsråd vurderer løbende, om kvaliteten i dansk forskning er på et
internationalt niveau.
Stk. 5. Som led i rådgivningen inddrager Danmarks Forskningsråd
evalueringsresultater om forskningens rammer og vilkår, herunder evalueringer
af større offentlige forskningsprogrammer.
Stk. 6. Danmarks Forskningsråd fremlægger en årlig rapport om
dansk forskning, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings
generelle udvikling, kvalitet og samfundsmæssige relevans.
§ 3. Danmarks Forskningsråd består af en formand og 8 medlemmer.
Stk. 2. Den til enhver tid siddende formand for de statslige
forskningsråds formandskollegium er medlem af Danmarks Forskningsråd.
Stk. 3. Danmarks Forskningsråds medlemmer skal være forskere eller
forskningskyndige, der tilsammen repræsenterer indsigt i forskning ved de
højere uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutioner og i
erhvervslivet. Mindst halvdelen af medlemmerne skal være forskere.
Stk. 4. Forskningsministeren beskikker formanden og de 7 medlemmer
i deres personlige egenskab. Rådets formand og de 7 medlemmers beskikkelses
for en periode af 3 år og kan genbeskikkes i 3 år.
Stk. 5. Rådets forretningsorden skal godkendes af
forskningsministeren.
Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forskningsråd
varetages af Forskningsministeriet.
De statslige forskningsråd
§ 4. De statslige forskningsråd rådgiver Forskningsministeren.
Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og
enhver minister kan indhente rådgivning fra de statslige forskningsråd.
Stk. 2. Dette omfatter faglig rådgivning inden for det enkelte
råds område om:
1) Problemstillinger, indsatsområder mv. inden for dansk og international
forskning.
2) Forskningens kvalitet og samfundsmæssige relevans.
3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse
heri.
4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.
Stk. 3. Som led i rådgivningen følger det enkelte råd udviklingen
inden for dansk og international forskning, og inddrager herunder
evalueringsresultater.
§ 5. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning Danmarks
Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds opgaver,
jf. § 2, stk. 1 og 2.
§ 6. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de
offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig
rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og ved
evalueringsopgaver.
§ 7. De statslige forskningsråd rådgiver private institutioner i
forskningsanliggender efter anmodning og i det omfang, rådene bestemmer.
§ 8. De statslige forskningsråd har ansvar for de bevillinger, der
gives rådene, herunder for at fordele bevillinger inden for
forskningsprogrammer i samarbejde med de offentlige forskningsudvalg. De
statslige forskningsråd afgørelser om tildelinger af bevillinger er endelig
og kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 2. Opgaverne omfatter:
1) at tage initativ til og støtte forskningsopgaver, som er af væsentlig
betydning for forskningen og samfundet i øvrigt, og
2) at deltage i udformning og gennemførelse af forskningsprogrammer.
Stk. 3. De statslige forskningsråd har gennem deres
bevillingsfunktion til opgave at styrke forskningens kvalitet,
samfundsmæssige relevans samt sikre sammenhængen mellem den offentlige og den
private forskningsindsats, herunder fremme formidling af forskningsresultater
og deres udnyttelse.
Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for de
statslige forskningsråds sagsbehandling.
§ 9. Hvert af de statslige forskningsråd består af en formand og
mindst 14 og højst 18 medlemmer.
Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal helt
overvejende være forskere. Et råds sammensætning skal sikre den bredest
mulige faglige dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som
muligt.
Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres
personlige egenskab. Et råds medlemmer beskikkes for en periode af 4 år og
kan genbeskikkes for en periode af 2 år.
Stk. 4. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det
medlem, som beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end fire år.
Stk. 5. Hvert forskningsråd konstituerer sig selv og vælger af sin
midte en formand. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af
forskningsministeren.
Stk. 6. Staten afholder udgifterne til de statslige forskningsråds
sekrekretariatsbetjening
§ 10. De fire til enhver tid siddende formænd for forskningsrådene
udgør de statslige forskningsråds formandskollegium.
Stk. 2. Formandskollegiets opgave er at sikre koordination mellem
rådene.
Stk. 3. Formandskollegiet vælger af sin midte en formand for
kollegiet, der er medlem af Danmarks Forskningsråd.
§ 11. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks
Forskningsråds og de statslige forskningsråds virksomhed og
regnskabsaflæggelse.
Offentlige Forskningsudvalg
§ 12. De offentlige forskningsudvalg rådgiver den minister, der
har nedsat udvalget. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget
initiativ.
Stk. 2. Dette omfatter rådgivning om:
1) Ministeriets sektorforskning, herunder dens kvalitet samt dens
erhvervs- og samfundsmæssige relevans.
2) Ministeriets øvrige deltagelse i og finansiering af forskning.
3) Ministeriets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.
4) Ministeriets strategiske forskningsplanlægning.
Stk. 3. Som led i rådgivningen følger udvalget udviklingen inden
for dansk og international forskning, og inddrager herunder
evalueringsresultater.
§ 13. De offentlige forskningsudvalg rådgiver efter anmodning
Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds
opgaver, jf. § 2, stk. 1 og 2.
§ 14. De offentlige forskningsudvalg kan udforme og gennemføre
forskningsprogrammer i samarbejde med de statslige forskningsråd.
§ 15. De offentlige forskningsudvalg støtter forskning i det
omfang, de tildeles bevillingskompetence.
§ 16. De offentlige forskningsudvalg har ved deltagelse i
forskningsprogrammer og anden bevillingsfunktion til opgave at medvirke til
fremme af formidling og udnyttelse af forskningsresultater.
§ 17. De offentligt forskningsudvalg består af en formand og
mindst 8 og højst 18 medlemmer.
Stk. 2. Et offentligt forskningsudvalgs medlemmer skal
repræsentere forskningsfaglig indsigt samt i nødvendigt omfang erhvervs- og
samfundsmæssig, ministeriel og institutionel indsigt inden for området.
Stk. 3. Mindst et medlem af det offentlige forskningsudvalg skal
normalt vælges fra kredsen af de til enhver tid siddende medlemmer af de
statslige forskningsråd.
Stk. 4. Formand og medlemmer af offentlige forskningsudvalg
beskikkes af vedkommende minister. De medlemmer, der udpeges i deres
videnskabelige egenskab, beskikkes efter forudgående drøftelser med
forskningsministeren. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes for en periode
af 4 år med mulighed for genbeskikkelse i 2 år. I særlige tilfælde kan den
pågældende minister forlænge den maksimale periode.
Stk. 5. Et offentligt forskningsudvalgs forretningsorden skal
godkendes af vedkommende minister.
Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen for et offentligt forskningsudvalg
varetages af vedkommende ministerium.
§ 18. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om et
offentligt forskningsudvalgs virksomhed og regnskabsaflæggelse.
Overgangsbestemmelser
§ 19. Forskningsministeren kan fastsætte regler for Danmarks
Forskningsråd og de statslige forskningsråd vedrørende
beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med gennemførelsen af loven. De
nuværende forskningsråd fortsætter indtil de nye er beskikket.
§ 20. Den enkelte minister kan fastsætte regler for de
eksisterende forskningsudvalg vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i
forbindelse med omdannelsen af disse til offentlige forskningsudvalg efter
denne lov.
Ikrafttræden
§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Lov nr. 346 af 24. maj 1989 om Forskningspolitisk Råd og
forskningsråd ophæves.
Stk. 3. Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitiske Råds
rettigheder og forpligtelser. De statslige forskningsråd overtager de
hidtidige seks forskningsråds rettigheder og forpligtelser. De hidtidige
forskningsråds rettigheder og forpligtelser fordeles således:
1. Statens Forskningsråd for Jordbrug, Naturvidenskab og Teknik overtager
rettigheder og forpligtelser fra Statens Jordbrug- og Veterinærvidenskabelige
Forskning Råd, Statens Naturvidenskabelige Forskning Råd og Statens
TekniskVidenskabelige Forskningsråd.
2. Statens Forskningsråd for Sundhedsvidenskab overtager rettigheder og
forpligtelser fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.
3. Statens Forskningsråd for Humaniora overtager rettigheder og
forpligtelser fra Statens Humanistiske Forskningsråd.
4. Statens Forskningsråd for Samfundsvidenskab overtager rettigheder og
forpligtelser fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. Baggrunden for lovforslaget
Forskningsministeriet har ansvar for at koordinere den samlede offentlige
forskningsindsats, herunder samordningen af sektorforskningen og Danmarks
deltagelse i det internationale forskningssamarbejde. Med oprettelsen i 1993
af et selvstændigt forskningsministerium blev der givet et klart signal om,
at forskningen skulle have en høj politisk prioritet, herunder at den
offentlige forskningsindsats skulle koordineres bedre end tidligere. De store
offentlige investeringer og den øgede politiske opmærksomhed om forskning og
udvikling har stillet en række nye krav til organiseringen af den offentlige
forskningsindsats.
Forskningen har stor betydning for sikringen af Danmarks velfærd og
spiller en afgørende rolle for hele velfærdssamfundets udvikling med dertil
knyttede goder i form af personlige udfoldelsesmuligheder, et godt miljø,
trygge sociale forhold og et veludviklet uddannelses- og sundhedssystem.
De fremtidige forskningspolitiske initiativer bør have et mere præcist
sigte i retning af at styrke forskningens vilkår i forhold til de overordnede
samfundsmæssige mål og prioriteringer. Strukturen og organiseringen af dansk
forskning skal modsvare samfundets krav om høj kvalitet og relevans i
forskningen. Den forskningsindsats, som foregår rundt om på de højere
uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne og i erhvervslivet,
skal integreres og ses i sammenhæng med de overordnede forskningspolitiske
målsætninger.
Derfor har regeringen besluttet at udforme en national forskningsstrategi,
der skal give et overblik over både den offentlige og den privatfinansierede
forskning og identificere områder, hvor en langsigtet og intensiv
forskningsindsats vil have væsentlig betydning for det danske samfunds
udvikling. Den nationale strategi skal være en justerbar og rullende proces,
hvor forskerne peger på toppene i det danske forskningslandskab, men hvor det
er politikernes opgave at fastlægge de overordnede politiske mål og
prioriteringer.
En nødvendig forudsætning for at nå disse mål er, at Folketing og regering
har et effektivt og sammenhængende rådgivningssystem, der kan rådgive
myndighederne og politikerne om dansk forsknings styrkepositioner og
muligheder. Formålet med et nyt forskningsrådgivningssystem er at styrke
forskningens organisation, at virke for kvalitet og international standard i
dansk forskning og at bidrage til opstillingen af den nationale
forskningsstrategi. Strukturen er tredelt med Danmarks Forskningsråd, de
statslige forskningsråd samt offentlige forskningsudvalg for at tage hensyn
til, at der i mange ministerier er behov for en egen rådgivningsfunktion.
Danmarks Forskningsråd placeres som det øverste niveau i det nye
rådgivningssystem. De statslige forskningsråd og de offentlige
forskningsudvalg placeres sideordnet og udgør tilsammen det andet niveau,
hvorfra Danmarks Forskningsråd gives mulighed for at indhente rådgivning.
Ved OECDs evaluering af det danske forsknings-, innovations- og
teknologisystem og den efterfølgende høring i 1994 blev det påpeget, at det
danske rådgivningssystem var usammenhængende og uoverskueligt. Især blev det
påpeget, at forskningsministeren, regering og Folketing ikke fik
sammenhængende råd om udviklingen i dansk og international forskning. OECD
anbefalede på denne baggrund, at der skabes en klarere arbejdsdeling i
rådgivningssystemet, herunder at betingelserne for den faglige rådgivning og
det tværministerielle samarbejde forbedres.
Forskningspolitisk Råd, de 6 forskningsråd og de rådgivende
forskningsudvalg i de enkelte ministerier har hver for sig ofte ydet en
fortrinlig indsats. Men der er en uklar arbejdsdeling i rådgivningssystemet.
Den forskningspolitiske rådgivning især med hensyn til den offentligt
finansierede forskning har været præget af en kompetencedeling, der ikke har
været tilstrækkelig klar og entydig. Der har været et mangelfuldt
kommunikations- og informationsniveau imellem de mange råd og udvalg, og det
har vist sig svært at placere et politisk ansvar for koordinering af de
forskningspolitiske initiativer. Desuden har der været en for ringe
koordinering af rådgivningen mellem den offentlige- og den privatfinansierede
forskning, ligesom der er behov for at skabe en bedre forbindelse mellem
forskningsrådgivningssystemet og erhvervsfremmesystemet.
Det nye rådgivningssystem har til formål at etablere en entydig overordnet
forskningspolitisk rådgivning, at styrke den tværfaglige forskningsrådgivning
samt tage hensyn til, at der i mange ministerier er behov for en egen
forskningsrådgivningsfunktion. I forhold til den gældende lov er det
hensigten gennem loven at inddrage de enkelte ministeriers
forskningsrådgivende organer i den samlede forskningsrådgivning. Ved at
inddrage de offentlige forskningsudvalg forbedres samtidig
forskningsministerens muligheder for at skabe sammenhæng i den overordnede
forskningspolitik.
B. De gældende regler
De gældende regler for Forskningspolitisk Råd og forskningsråd er fastsat
i lov nr. 346 af 24. maj 1989. Ifølge loven oprettes Forskningspolitisk Råd
samt 6 forskningsråd inden for følgende områder: Naturvidenskab, jordbrugs-
og veterinærvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab, humaniora og
sundhedsvidenskab.
Forskningspolitisk Råds opgaver er at rådgive Folketing og regering i
forskningspolitiske spørgsmål. Rådet skal følge udviklingen inden for dansk
og international forskning samt udarbejde analyser og forslag, der kan indgå
i den politiske beslutningsproces. Rådet skal endvidere udtale sig i
spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse og koordinering samt
rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den private og
dens offentlige sektor. Det er i loven fastsat, at Forskningspolitisk Råd
består af 9 medlemmer, der beskikkes i deres personlige egenskab. Rådets
medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige, og mindst halvdelen
skal være aktive forskere og repræsentere både forskning ved de højere
uddannelsesinstitutioner og sektorforskning og erhvervslivets forskning. Til
Forskningspolitisk Råd knyttes endelig et repræsentantskab på mindst 20 og
højst 25 medlemmer, der skal dække bredere samfundsinteresser.
De 6 forskningsråds opgaver er at rådgive regering og Folketing om
væsentlige forskningsspørgsmål og at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig
rådgivning af betydning for den overordnede forskningspolitik.
Forskningsrådene har endvidere til opgave at rådgive offentlige myndigheder
og institutioner, herunder navnlig om den offentlige støtte til forskningen,
udnyttelse af forskningsresultater og uddannelse af forskere.
Forskningsrådene skal ifølge loven støtte dansk forskning i henhold til
ansøgning samt fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for
forskningen og samfundet i øvrigt. Endelig skal forskningsrådene følge
udviklingen inden for dansk og international forskning samt Danmarks
deltagelse heri. Det bestemmes i loven, at rådene konstituerer sig selv, og
at hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes i deres
personlige egenskab. Ved et forskningsråds sammensætning skal der sikres en
så bred faglig dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som
mulig. Medlemmerne skal helt overvejende være aktive forskere.
C. Lovforslaget
Den nye rådgivningstruktur er tredelt. Danmarks Forskningsråd placeres som
det øverste niveau i det nye rådgivningssystem. De statslige forskningsråd og
de offentlige forskningsudvalg placeres sideordnet og udgør tilsammen det
andet niveau, hvorfra Danmarks Forskningsråd gives mulighed for at indhente
rådgivning.
Lovforslaget omfatter alene strukturen for den statslige
forskningsrådgivning. Det amtskommunale og kommunale niveau må inddrages
gennem decentrale samarbejdsmodeller på udvalgte områder.
Udpegning af medlemmer til de forskningsrådgivende organer foregår i
medfør af loven om ligestilling ved besættelse af bestyrelsesposter i den
statslige forvaltning, jf. lov nr. 427 af 13. juni 1990.
Danmarks Forskningsråd
Danmarks Forskningsråd skal erstatte det eksisterende Forskningspolitisk
Råd. Danmarks Forskningsråds primære opgave bliver at rådgive
forskningsministeren om forskningens betydning for den danske
samfundsudvikling med henblik på en bedre koordinering og prioritering af de
samlede ressourcer til forskning. Af hensyn til Folketinget og de øvrige
ministres mulighed for at skaffe sig rådgivning i forskningsanliggender, er
det i lovforslaget sikret, at disse kan gøre brug af Danmarks Forskningsråd.
Danmarks Forskningsråd skal i alle henseender have ansvar for den
overordnede koordinering af forskningsrådgivningen, herunder for rådgivning
af forskningsministeren om den nationale forskningsstrategi. Danmarks
Forskningsråd skal rådgive om, hvordan forskningen kan styrkes, følge
udviklingen i dansk og international forskning og rådgive om større
forskningspolitiske initiativer. Rådet skal have beføjelser til at indhente
og behandle de strategiplaner, der fremlægges af de statslige forskningsråd
og de offentlige forskningsudvalg.
Danmarks Forskningsråd har ansvar for at fremme en kontinuerlig og
tværgående dialog og skal i denne forbindelse indbyde de statslige
forskningsråds formandskollegium og formændene for de offentlige
forskningsudvalg til to årlige møder med henblik på at koordinere
rådgivningen om dansk forskning, herunder samordne bidragene til den
nationale forskningsstrategi.
Danmarks Forskningsråd har som en hovedopgave at koordinere rådgivningen
om samspillet mellem den offentlige og den private forskningsindsats. For at
sikre en bedre forbindelse mellem forskningsrådgivningen og rådgivningen om
erhvervspolitikken skal Danmarks forskningsråd indhente og drøfte
strategiplaner med Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service.
I denne forbindelse skal Danmarks Forskningsråd indbyde formændene for disse
råd til de halvårlige møder med de statslige forskningsråds formandskollegium
og formændene for de offentlige forskningsudvalg.
Forskningsministeren drager omsorg for, at den årlige rapport om dansk
forskning, som Danmarks Forskningsråd fremlægger, behandles i regeringen. Til
brug for en bredere samfundsmæssig vurdering og debat af Danmarks
Forskningsråd anbefalinger indkalder forskningsministeren som minimum 2 gange
årligt centrale interesseorganisationer, herunder arbejdsmarkedets
hovedorganisationer og repræsentanter for det amtskommunale og kommunale
niveau til drøftelser.
I forhold til den gældende lov fastholdes rådets antal til en formand og 8
medlemmer. Dette giver rådet mulighed for på en gang at fungere effektivt og
smidigt og samtidig have tilstrækkelig faglig bredde. For at sikre
koordineringen mellem Danmarks Forskningsråd og De statslige forskningsråd er
den til enhver tid siddende formand for de statslige forskningråds
formandskollegium født medlem af Danmarks Forskningråd. Formand og de 7
øvrige medlemmer beskikkes af forskningsministeren efter samråd med relevante
ministre. Forud for beskikkelsen indhentes forslag til rådsmedlemmer gennem
en offentlig indkaldelse.
De statslige forskningsråd
De statslige forskningsråd primære opgave bliver at rådgive
forskningsministeren. Det er samtidig vigtigt for udnyttelsen af de statslige
forskningsråds viden og indsigt, at forskningsrådenes samlede faglige
kompetence stilles til disposition for enhver minister. Af hensyn til
Folketingets mulighed for at skaffe sig rådgivning i forskningsfaglige
anliggender, er det tillige i lovforslaget sikret, at Folketinget kan
indhente rådgivning fra de statslige forskningsråd.
De statslige forskningsråd er forpligtede til at levere rådgivning til
Danmarks Forskningsråd i relation til Danmarks Forskningsråds opgaver. De
statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de offentlige forskningsudvalg
og institutioner med faglig rådgivning inden for deres respektive område.
Endvidere får de statslige forskningsråd mulighed for at bistå private
institutioner med rådgivning om forskningsanliggender.
Formålet med at samle de nuværende 6 forskningsråd i 4 statslige
forskningsråd er at tilgodese forskningens øgede tværfaglige indhold og
ønsket om at iværksætte aktiviteter på tværs af faggrænser. Den eksisterende
forskningsrådsstruktur afspejler i vid udstrækning den traditionelle
fagopdeling ved de højere uddannelsesinstitutioner. De videnskabelige nybrud
sker i stigende omfang ved at kombinere tilgang, metode og teori fra
forskellige fagområder. Det har skabt et behov for en ændring i
rådsstrukturen, således at færre råd får ansvaret for bredere fagområder.
I en ny struktur med færre råd vil det tværgående samarbejde blive enklere
at gennemføre.
Det er afgørende, at de statslige forskningsråds formandskollegium fortsat
har til opgave at koordinere det interne samarbejde på tværs af rådene og
ikke mindst det eksterne samarbejde med de offentlige forskningsudvalg.
De statslige forskningsråd spiller en væsentlig rolle i forhold til det
overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i forskningsindsatsen og
de bedst mulige betingelser for, at forskningen gavner det danske samfund.
Der er inden for de seneste år sket en vis omlægning af forskningsrådenes
fondsfunktion, således at den i dag i større omfang bygger på
forskningsindsatser af længere varighed inden for strategisk prioriterede
forskningsområder. Denne udvikling bør fortsat styrkes samtidig med, at der
lægges vægt på, at kvaliteten af den støttede forskning er af international
standard. Der er især grund til at fremhæve betydningen af, at erhvervslivet
er inddraget på de områder, hvor det har muligheder for at udnytte
forskningens resultater.
Det er hensigten, at forskningsrådenes samarbejde med ministerierne skal
udbygges med henblik på at fremme udpegede strategiske forskningsområder med
store udnyttelsesmuligheder. Der lægges vægt på at fremme en kontinuerlig
dialog mellem de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg om
både den tværgående faglige rådgivning og om større strategiske
forskningsindsatser. Samarbejdet mellem de statslige forskningsråd og de
offentlige forskningsudvalg er baseret på et ligeværdigt samarbejde med
udgangspunkt i rådenes og udvalgenes særlige kompetencer.
Hvert forskningsråd består af en formand og mindst 14 og højst 18
medlemmer, afhængigt af rådgivningsområdets faglige bredde.
Forskningsministeren beskikker medlemmerne af de statslige forskningsråd og
indhenter forud for beskikkelsen forslag til rådsmedlemmer gennem en
offentlig indkaldelse. De statslige forskningsråd repræsenterer i kraft af
deres faglige sammensætning et unikt rådgivningsystem i national sammenhæng.
For at sikre den nødvendige faglige indsigt på alle væsentlige delområder i
de 4 nye forskningsråd er der fortsat mulighed for, at et råd kan etablere et
fagligt komitesystem.
Offentlige Forskningsudvalg
Forskningsministeren har ansvar for at koordinere den offentlige
forskningsindsats, herunder for at samordne sektorforskningen og Danmarks
deltagelse i det internationale forskningssamarbejde. Det er i denne
forbindelse afgørende, at den faglige kapacitet og ekspertise, der er
tilstede i de rådgivende forskningsudvalg, som mange ministerier har oprettet
inden for de seneste 10 år, bliver udnyttet og koordineret bedre. De enkelte
ministres behov for forskningsrådgivning er forskellig og de eksisterende
udvalg har der for ikke nogen ensartet struktur, ligesom der er stor forskel
på, hvilken rolle udvalgene spiller i de enkelte ministerier og ikke mindst i
det samlede forskningsrådgivningssystem.
Efter loven opretter de enkelte ministre offentlige forskningsudvalg inden
for større og sammenhængende forskningsområder. Formålet med at oprette
offentlige forskningsudvalg er at sikre fagministre selvstændig og
kvalificeret rådgivning inden for deres område, men samtidig forbedre
forskningsministerens mulighed for at skabe sammenhæng i den overordnede
forskningsrådgivning og -politik. De offentlige forskningsudvalg har til
opgave at rådgive vedkommende minister om ministeriets sektorforskning og
strategiske forskningsplanlægning og om ministeriets deltagelse i
tværministerielle og internationale forskningsaktiviteter.
Vedkommende minister fastlægger i samråd med forskningsministeren
udvalgets faglige område og kommissorium. Det er forskningsministerens ansvar
i denne forbindelse at sikre, at der ikke opbygges unødig parallelkompetence
i flere offentlige forskningsudvalg. Det tilsigtes derfor, at vedkommende
minister forud for beskikkelsen af udvalgsmedlemmer i deres videnskablige
egenskab drøfter indstillingen af disse medlemmer med forskningsministeren.
Det er hensigten at gøre de offentlige forskningsudvalg synlige i det
samlede rådgivningssystem og fremme en kontinuerlig dialog mellem disse og de
statslige forskningsråd om større strategiske forskningsindsatser.
Et offentligt forskningsudvalg består af en formand og mindst 8 og højst
18 medlemmer afhængig af rådgivningsområdets bredde. Det er hensigten, at
sammensætningen af et offentligt forskningsudvalg skal sikre en repræsentativ
dækning inden for området, herunder i nødvendigt omfang erhvervs- og
samfundsmæssige samt ministeriel og institutionel indsigt inden for området.
Den nødvendige koordinering mellem et offentligt forskningsudvalg og det
respektive Statslige Forskningsråd sikres bl.a. ved at skabe
personsammenfald, således at mindst et medlem af det offentlige
forskningsudvalg skal vælges fra kredsen af de siddende medlemmer af de
statslige forskningsråd.
D. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Loven har ikke statsfinansielle konsekvenser.
I tilfælde af, at ministre ikke allerede har fulgt intentionerne i
sektorforskningsredegørelsen fra 1987 om at oprette forskningsrådgivende
udvalg, kan der påregnes mindre økonomiske konsekvenser for det pågældende
ministerium ved etablering af et offentligt forskningsudvalg med tilhørende
sekretariatsbetjening. Det forudsættes imidlertid, at der alene er tale om en
intern tilpasning og reorganisering uden statsfinansielle konsekvenser.
E. Andre konsekvenser
Loven forventes ikke at få direkte erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser. Regeringen forventer, at etableringen af et mere effektivt og
sammenhængende forskningsrådgivningssystem på længere sigt både vil fremme
erhvervslivets konkurrenceevne og en bæredygtig samfundsudvikling.
Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser i forhold til reguleringen i
medfør af Danmarks medlemsskab af Den Europæiske Union.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremhæves, at behovet for koordinering er et af lovforslagets
hovedformål. Den nye rådgivningsstruktur er tredelt for at tage hensyn til,
at der i mange ministerier er behov for en egen
forskningsrådgivningsfunktion. Formålet med loven er at gøre denne tredelte
struktur synlig og sammenhængende, således at den samlede kapacitet i
forskningsrådgivningssystemet kan udnyttes bedst muligt, og således at
Folketinget og regeringen får en entydig overordnet forskningspolitisk
rådgivning.
Ad stk. 2) Formålet med at oprette Danmarks Forskningsråd er at sikre
forskningsministeren, regering og Folketing kvalificeret rådgivning angående
alle overordnede aspekter vedrørende forskning.
Ad stk. 3) Formålet med at samle de nuværende 6 forskningsråd i 4
statslige forskningsråd er at tilgodese forskningens øgede tværfaglige
indhold og øgede behov for samarbejde mellem forskergrupper på tværs af
faggrænser. De statslige forskningsråd skal tilsammen fortsat dække alle
forskningsområder. Denne forpligtigelse gælder også over for nye
forskningsområder, som måtte opstå. Det er hensigten med lovforslaget at
skabe et dynamisk rådgivningssystem. Det påhviler forskningsrådenes
formandskollegium at drage omsorg for, at alle forskningsområder til enhver
tid er dækket af de statslige forskningsråd og at placere nye
forskningsområder inden for et af de fire forskningsråd.
Ad stk. 4) Formålet med at oprette offentlige forskningsudvalg er at sikre
ministre selvstændig og kvalificeret forskningsrådgivning inden for deres
områder. De offentlige forskningsudvalg oprettes af en eller flere ministre i
fællesskab. Vedkommende minister fastlægger i samråd med forskningsministeren
udvalgets faglige område og kommissorium. Enhver minister har mulighed for at
trække på rådgivning fra de statslige forskningsråd. I særdeleshed forventes
undervisningsministren at gøre brug af de statslige forskningsråd. Der
forventes således ikke oprettet offentlige forskningsudvalg på alle
ministerområder. Det er forskningsministerens ansvar at drage omsorg for, at
der ikke etableres utilsigtet parallelkompetence i det samlede
rådgivningssystem. Ved at inddrage de offentlige forskningsudvalg i loven
forbedres forskningsministerens muligheder for at skabe sammenhæng i den
overordnede forskningsrådgivning og -politik. Forskningsministeren har inden
for sit eget område mulighed for at oprette offentlige forskningsudvalg.
Til § 2
Danmarks Forskningsråd:
Danmarks Forskningsråd erstatter Forskningspolitisk Råd og placeres som
det øverste niveau i det nye rådgivningssystem.
Ad stk. 1) Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitisk Råds
nuværende opgaver. Rådets rådgivning rettes til forskningsministeren, som
herefter har ansvaret for at rådgivningen videregives til regering og
Folketing. For at sikre Folketinget og enhver minister mulighed for at
erhverve sig indsigt i forskningsanliggender, kan disse ved direkte
henvendelse indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd. Lovforslaget
sikrer iøvrigt rådets selvstændige og uafhængige status ved at fremhæve, at
rådgivningen kan ske på rådets eget initiativ, såvel som på anmodning fra
forskningsministeren eller andre ministre og Folketinget.
Ad stk. 2) Forskningsministeren har over for regering og Folketing ansvar
for at samordne og vurdere virkningen af den samlede offentlige
forskningsindsats. Som led heri udvikler og opstiller forskningsministeren en
national forskningstrategi i tæt samarbejde med relevante ministre,
forskningsudførende institutioner mv. Danmarks Forskningsråd har til opgave
at rådgive forskningsministeren i forbindelse med dette arbejde. Danmarks
Forskningsråd skal som led i denne funktion have mulighed for og beføjelser
til at indhente og behandle råd og strategiplaner fra de statslige
forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg.
Danmarks Forskningsråd har endvidere til opgave at rådgive
forskningsministeren om større offentlige bevillinger og prioriteringer inden
for dansk forskning samt om de generelle rammebetingelser i forbindelse med
både den offentlige og den private forskningsindsats. Danmarks Forskningsråds
rådgivning om bevillinger og prioriteringer inden for dansk forskning svarer
til bestemmelsen i den tidligere lov om Forskningsspolitisk Råd og
forskningsrådene, jf. lov nr. 346 af 24. maj 1989.
Danmark udfører mindre end 1% af den samlede forskning på verdensbasis.
Derfor har dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde helt
afgørende betydning både for dansk forskning og for mulighederne for at
udnytte nye forskningsresultater i det danske samfunds- og erhvervsliv.
Forskningsministeren har ansvaret for at koordinere Danmarks deltagelse i det
internationale forskningssamarbejde og har som led heri behov for rådgivning
om Danmarks rolle og deltagelse i dette. Formålet er at sikre, at Danmarks
Forskningsråds rådgivning inddrages på et meget tidligt tidspunkt i
forbindelse med beslutninger om igangsætning af større forskningsinitiativer
og Danmarks deltagelse i større internationale forskningsaktiviteter .
Ad stk. 3) Danmarks Forskningsråd har ansvar for den overordnede
koordinering af rådgivning om dansk forskning og dansk forsknings
rammebetingelser. Denne rådgivning skal Danmarks Forskningsråd have mulighed
for at kunne basere på bidrag fra de nævnte parter. Danmarks Forskningsråd
indbyder Erhvervsudviklingsrådets formand, formanden for Rådet for
Teknologisk service, formændene for de statslige forskningsråd og formændene
for de offentlige forskningsudvalg til halvårlige møder som led i rådets
rådgivning om dansk forskning, herunder med henblik på samordning af
bidragene til den nationale forskningsstrategi. Rådgivningen om samspillet
mellem den offentlige forskning og den private forskningsindsats fremhæves
ved, at det af lovforslaget fremgår, at Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for
Teknologisk Service bistår Danmarks Forskningsråd på dette område. Det er
tilsvarende naturligt, at Danmarks Forskningsråd bistår
Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service med rådgivning om
forskningens rolle for erhvervsudviklingen.
Ad stk. 4) Lovforslaget fremhæver, at en af Danmarks Forskningsråds
centrale opgaver er at følge forskningens kvalitet. Det præciseres, at
Danmarks Forskningsråd har et selvstændigt ansvar for at skaffe sig den
hertil nødvendige viden om dansk og international forskning. Dansk forskning
skal kvalitetsmæssigt være på internationalt niveau, og dette aspekt skal
indgå i Danmarks Forskningsråds rådgivning.
Ad stk. 5) Evaluering af forskning er blevet en stadig mere indarbejdet
praksis. Det gælder ikke mindst undervejs og ved afslutning af større
offentlige forskningsprogrammer. Indsamling og behandling af
evalueringsresultater er et led i en dynamisk udvikling af incitamenter til
at fremme opstillede forskningspolitiske mål og danner baggrund for en
vurdering af forskningens kvalitet og relevans. Danmarks Forskningsråd
pålægges et ansvar for at inddrage evalueringernes resultater i sin
rådgivning.
Ad stk. 6) Danmarks Forskningsråd udarbejder og fremlægger en årlig
rapport med rådets vurderinger. Lovforslaget fremhæver, at Danmarks
Forskningsråd i sin årlige rapport ud over at vurdere dansk forskning
generelt, herunder om dansk forskning holder et internationalt niveau, skal
lægge særlig vægt på at vurdere forskningens nyttiggørelse både i den private
og den offentlige sektor.
Til § 3
Ad stk. 1) I forhold til den gældende lov sker der ingen ændringer i
rådets samlede medlemstal.
Ad stk. 2) Den nødvendige koordinering mellem Danmarks Forskningsråd og de
statslige forskningsråd sikres bl.a. ved at skabe dette personsammenfald.
Ad stk. 3) Som i den gældende lov fremhæves det, at Danmarks Forskningsråd
i sin kreds har medlemmer hentet fra alle hovedsektorer. Princippet om, at
mindst halvdelen af rådets medlemmer skal være forskere, fastholdes.
Ad stk. 4) Forskningsministeren har ansvaret for, at rådet får en
sammensætning, der sætter det i stand til at rådgive inden for alle større
forskningsområder. Forskningsministeren rådfører sig om beskikkelsen af
medlemmer med relevante ministre. Den nuværende praksis med at indhente
forslag til rådsmedlemmer gennem offentlig indkaldelse fastholdes. I forhold
til den gældende lov fastholdes reglen om, at medlemmer beskikkes for tre år
og kan genbeskikkes engang. Dette gælder ikke det i stk. 2 omhandlede medlem.
Ad stk. 5) Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som i den gældende
lov.
Ad stk. 6) Forudsætningen for, at Danmark Forskningsråd kan opfylde sine
opgaver, er, at det betjenes af et sekretariat med adgang til tilstrækkelig
kapacitet. Dette opnås ved at placere sekretariatet i Forskningsministeriets
regi. Herved åbnes samtidig efter aftale adgang til et sekretariatssamarbejde
med fagministerierne, idet det forventes, at Forskningsministeriet inddrager
andre relevante ministerier i sekretariatsbetjeningen. Dette indebærer, at
Forskningsministeriet har det administrative ansvar for sekretariatet, men at
sekretariatet i den daglige praksis refererer til formanden for Danmarks
Forskningsråd.
Til § 4
De statslige forskningsråd erstatter forskningsrådene og har inden for
deres område ansvar for faglig forskningsrådgivning.
Ad stk. 1) Loven sikrer rådenes selvstændige og uafhængige status ved at
fremhæve, at de statslige forskningsråd har mulighed for at rådgive på eget
initiativ. Loven placerer forskningsministeren som den minister, hvortil de
statslige forskningsråd skal rette denne rådgivning. Men de statslige
forskningsråd repræsenterer i kraft af deres faglige sammensætning et så
unikt rådgivningsystem i national sammenhæng, at også Folketinget og enhver
minister skal kunne gøre direkte brug af de statslige forskningsråds faglige
kapacitet.
Ad stk. 2) De statslige forskningsråd spiller gennem deres rådgivning af
forskningsministeren, regering og Folketing en væsentlig rolle for
opfyldelsen af det overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i den
offentlige forskningsindsats og derigennem de bedst mulige betingelser for,
at forskningen gavner det danske samfund. Fremtidige forskningspolitiske
initiativer bør have et mere præcist sigte i retning af at styrke
forskningens vilkår i forhold til de overordnede samfundsmæssige mål og
prioriteringer. Forskningsministeren har ansvaret for at lægge disse
strategiske overvejelser til grund for forskningspolitiske beslutninger inden
for den offentlige forskning. Det fremhæves, at de statslige forskningsråd
har et ansvar for på baggrund af deres faglige kompetence at medvirke ved
påpegning af problemstillinger og indsatsområder og for at anvise mulige
løsninger til afhjælpning af konstaterede problemer samt for at fremme
kvalitet og relevans i dansk forskning. Dette gælder bl.a. vedrørende
forskeruddannelse.
Dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde har helt afgørende
betydning for opretholdelse og fremme af kvalitet i dansk forskning og for
mulighederne for at udnytte nye forskningsresultater i det danske samfunds-
og erhvervsliv. Forskningsministeren har ansvaret for at koordinere Danmarks
deltagelse i det internationale forskningssamarbejde og har som led heri
behov for faglig rådgivning om Danmarks rolle og deltagelse i dette. Formålet
er at sikre, at de statslige forskningsråds faglige rådgivning inddrages på
et meget tidligt tidspunkt i forbindelse med beslutninger om igangsætning af
større forskningsinitiativer og Danmarks deltagelse i større internationale
forskningsaktiviteter.
Den offentlige forskningsindsats skal ikke betragtes og behandles
isoleret. Det er et vigtigt politisk mål at skabe større sammenhæng mellem
den offentlige og den private forskningsindsats og at sikre, at formidlingen
og udnyttelsen af forskningsresultater øges også i erhvervslivet. Det
omfatter både forskningsresultater, der er resultatet af en dansk
forskningsindsats, og forskningsresultater hentet hjem fra udlandet af
offentligt ansatte forskere. Derfor genspejler lovforslaget, at mulighederne
for at skabe sammenhæng mellem den offentlige og den private
forskningsindsats er et centralt aspekt for det danske samfund, og det
fremhæves ved beskrivelsen af de statslige forskningsråds faglige rådgivning.
Ad stk. 3) Det fremhæves, at de statslige forskningsråd på eget initiativ
skal følge udviklingen for at kunne yde forskningsministeren kompetent
rådgivning. Dette ansvar påhviler også de statslige forskningsråd i sager om
internationale forskningsanliggender. Evaluering af forskningens kvalitet og
relevans f.eks. gennem anvendelse af internationale ekspertpaneler er en
stadig mere hyppig indarbejdet praksis. Sådanne evalueringer giver ud over en
øjeblikkelig vurdering af forskningens kvalitet ofte også en række
anvisninger og anbefalinger til fremme af forskningens kvalitet, relevans,
formidling og udnyttelse. De statslige forskningsråd får et ansvar for at
tage stilling til og inddrage de i evalueringerne afgivne vurderinger og
anbefalinger i deres rådgivning, ligesom de statslige forskningsråd på eget
initiativ kan gennemføre forskningsevalueringer.
Til § 5
Danmarks Forskningsråd har ansvar for den overordnede koordinering af
rådgivning om dansk forskning og dansk forsknings rammebetingelser. Denne
rådgivning skal Danmarks Forskningsråd have mulighed for at kunne basere på
bidrag fra de statslige forskningsråd. De statslige forskningsråds
udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner er et vigtigt element i de
statslige forskningsråds rådgivning af Danmarks Forskningsråd. Det er
nødvendigt, at de statslige forskningsråd i en dialog med Danmarks
Forskningsråd fastlægger principper for disse strategiplaners opbygning og
fremlæggelse, således at Danmarks Forskningsråd får mulighed for at levere en
koordineret rådgivning til forskningsministeren i forbindelse med
udarbejdelse og revision af den nationale forskningsstrategi.
Til § 6
Det er vigtigt, at de statslige forskningsråd etablerer det brede
samarbejde inden for deres faglige område. Derfor skal de statslige
forskningsråd kunne rådgive alle relevante parter i dansk forskning. De
statslige forskningsråds udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner og
den dermed forbundne proces tjener til at øge gennemsigtigheden i dansk
forsknings planlægning og medvirker derved til at fremme det gensidige
samarbejde. Samarbejdet og dialogen om udarbejdelsen af strategiplaner med de
offentlige forskningsudvalg skal særligt fremhæves i denne sammenhæng,
ligesom ønsket om en dialog mellem de statslige forskningsråd og de
offentlige forskningsudførende institutioner, herunder universiteterne, tager
sit udgangspunkt i, at institutionerne har et selvstændigt ansvar for egen
strategiplanlægning.
Til § 7
Det fremhæves, at de statslige forskningsråd også har en rådgivningsopgave
over for de private institutioner, jf. den gældende lovs § 5, stk. 3.
Til § 8
Ad stk. 1) De statslige forskningsråd overtager og viderefører
forskningsrådenes fondsfunktion og skal fortsat spille en aktiv rolle ved
udmøntning af forskningsprogrammer. Ud fra et ønske om at udnytte den samlede
kapacitet i rådgivningssystemet indgår de statslige forskningsråd og de
offentlige forskningsudvalg i et gensidigt samarbejde om at behandle
ansøgninger og fordele bevillinger inden for tværministerielle
forskningsprogrammer. Ved udbud af forskningsprogrammer påhviler det de
statslige forskningsråd at sikre, at der er fuldstændig åbenhed om de
kriterier, der ligges til grund ved bevillingstildelingen. Det skal desuden
være muligt som hidtil at udnytte den faglige forskningskompetence i de
statslige forskningsråd som grundlag for fordeling af andre (ministeriers
eller institutioners) forskningsprogrammer.
Ad stk. 2) I forhold til den gældende lovs § 5, stk. 4, er
initiativfunktionen placeret først for at understrege, at dette er en meget
væsentlig opgave for de statslige forskningsråd. Der er inden for de seneste
år sket en vis omlægning af forskningsrådenes fondsfunktion, således at den i
dag i større omfang bygger på forskningsindsatser af længere varighed inden
for strategisk prioriterede forskningsområder. Denne udvikling bør fortsat
styrkes samtidig med, at der lægges vægt på, at kvaliteten af den støttede
forskning er af international standard. Der er især grund til at fremhæve
betydningen af, at erhvervslivet er inddraget på de områder, hvor det har
muligheder for at udnytte forskningens resultater.
Det er hensigten, at de statslige forskningsråds samarbejde med
fagministerierne skal udbygges med henblik på at fremme udpegede strategiske
forskningsområder med store udnyttelsesmuligheder. Der lægges vægt på en
kontinuerlig dialog mellem de statslige forskningsråd og de offentlige
forskningsudvalg om både den tværgående faglige rådgivning og om større
strategiske forskningsindsatser.
Ad stk. 3) De statslige forskningsråd spiller en væsentlig rolle i forhold
til det overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i
forskningsindsatsen. Det påhviler tillige de statslige forskningsråd at opnå
de bedst mulige betingelser for, at forskningsresultater formidles til
anvendelse i det danske samfund. Det understreges, at de statslige
forskningsråd som led heri har et ansvar for at medvirke til at sikre
sammenhæng og øge samarbejdet mellem den offentlige og den private
forskningsindsats. Disse aspekter ønskes også afspejlet i de statslige
forskningsråds bevillingspolitik. De statslige forskningsråd skal i vid
udstrækning uddele midler i konkurrence og på baggrund af ansøgninger. Det
skal fortsat været muligt at ansøge de statslige forskningsråd om støtte til
forskningsprojekter også uden for de af rådene særligt fremhævede
indsatsområder.
Ad stk. 4) Ved siden af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler
kan der være behov for at fastsætte nærmere regler som f.eks. fastsættelse af
ansøgningsfrist mv.
Til § 9
Ad stk. 1) I forhold til den gældende lov åbnes der mulighed for at udvide
antallet af medlemmer i de enkelte råd fra 15 op til 19 medlemmer.
Begrundelsen er, at de kommende råd skal dække bredere forskningsområder.
Ad stk. 2) Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som den gældende lovs
§ 6, stk. 3.
Ad stk. 3) Forud for beskikkelsen af nye medlemmer indhenter
forskningsministeren en indstilling fra det respektive statslige
forskningsråd. Forskningsministeren rådfører sig med relevante ministre om
beskikkelsen af medlemmerne. I forhold til den gældende lov sikres en højere
grad af kontinuitet i et råds arbejde ved, at første beskikkelsesperiode for
et medlem fastsættes til fire år mod tidligere tre. Den samlede maksimale
funktionsperiode for et medlem fastholdes uændret til seks år. Den nuværende
praksis med at indhente forslag til rådsmedlemmer gennem offentlig
indkaldelse fastholdes.
Ad stk. 5) De statslige forskningsråds uafhængighed bevares ved, at de
fortsat konstituerer sig selv, herunder vælger formand og eventuelt
formandskab. Valg af formand gælder for et år ad gangen med mulighed for
genvalg. Rådene kan desuden vælge at oprette kommissioner permanent eller på
ad hoc basis. Der kan også etableres kommissioner til at varetage samarbejdet
med relevante parter, herunder de offentlige forskningsudvalg. Rådenes
beslutningskompetence kan dog ikke uddelegeres. Bestemmelsen vedrørende
forretningsorden svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 6, stk. 4.
Til § 10
Formålet med at lade lovforslaget omfatte et formaliseret samarbejde
mellem de statslige forskningsråd i skikkelse af et formandskollegium er at
tilgodese samarbejde på tværs af rådene.
Ad stk. 1) Formandskollegiet gøres så smalt som muligt for at understrege
kollegiets koordinerende funktion. Det er tanken, at kollegiet skal nedsætte
udvalg på tværs af de statslige forskningsråd på permanent basis eller på ad
hoc basis til behandling af større tværgående anliggender.
Ad stk. 2) Det forudsættes, at der i formandskollegiet aftales de
nødvendige grænsedragninger mellem de 4 råd. Formandskollegiet har ansvar for
koordinering af rådenes opgaver med at fordele bevillinger inden for
forskningsprogrammer samt for udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner
for tværgående aktiviteter.
Ad stk. 3) Forskningsrådenes formandskollegiums uafhængighed er sikret
ved, at kollegiet selv vælger sin formand.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7. Der vil være mulighed for
at frikøbe og/eller honorere formandskab og medlemmer.
Til § 12
Efter lovforslaget opretter øvrige ministre offentlige forskningsudvalg
inden for større og sammenhængende områder. Den enkelte minister kan vælge at
oprette flere offentlige forskningsudvalg.
Ad stk. 1) I tilfælde af, at flere ministre i fællesskab opretter et
offentligt forskningsudvalg, rettes rådgivningen mod alle disse ministre.
Ad stk. 2) Formålet med at oprette offentlige forskningsudvalg er at sikre
ministre selvstændig og kvalificeret rådgivning inden for deres område. De
offentlige forskningsudvalg har til opgave at rådgive vedkommende minister i
alle for ministeriet betydende forskningsanliggender. Ministeriets egen
sektorforskning og dertil knyttede forskningsudførende institutioner har en
central plads. Det tværministerielle samarbejde tillægges samtidig stigende
betydning, ikke mindst formuleret gennem den tværministerielle deltagelse i
større offentlige forskningsprogrammer. Desuden får det internationale
forskningssamarbejde en stadig stigende betydning for alle ministerier. Det
stiller krav til koordinering og strategisk planlægning af
forskningsindsatsen i og for det enkelte ministerium. Det er vigtigt, at
vedkommende ministre som led heri kan betjene sig af en selvstændig og
kvalificeret overordnet rådgivning til supplement af den faglige ekspertise,
der er opbygget i ministeriet og på dets sektorforskningsinstitutioner.
Fagministeren kan beslutte at stille udvalgets faglige kapacitet til rådighed
for ministeriets sektorforskningsinstitutioner ved deres udarbejdelse af
strategiplaner.
Ad stk. 3) Det fremhæves, at et offentligt forskningsudvalg på eget
initiativ skal følge udviklingen for at kunne yde sin minister kompetent
rådgivning. Dette ansvar påhviler også i sager om internationale
forskningsanliggender. Evaluering af forskningens kvalitet, relevans og
formidling f.eks. gennem anvendelse af ekspertpaneler er en stadig mere
hyppig indarbejdet praksis. Sådanne evalueringer giver en øjeblikkelig
vurdering af forskningsindsatsen og ofte også en række anvisninger og
anbefalinger til fremme af pågældende forsknings kvalitet, relevans,
formidling og udnyttelse. Et offentligt forskningsudvalg får et ansvar for at
tage stilling til og inddrage de i evalueringerne afgivne vurderinger og
anbefalinger i sin rådgivning.
Til § 13
Danmarks Forskningsråd har ansvar for den overordnede koordinering af
rådgivning om dansk forskning og dansk forsknings rammebetingelser. Denne
rådgivning skal Danmarks Forskningsråd have mulighed for at kunne basere på
bidrag fra offentlige forskningsudvalg. Offentlige forskningsudvalgs
udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner er et vigtigt element i
forskningsudvalgenes rådgivning til Danmarks Forskningsråd. Det er
nødvendigt, at de offentlige forskningsudvalg i en dialog med Danmarks
Forskningsråd fastlægger principper for disse strategiplaners opbygning og
fremlæggelse, således at Danmarks Forskningsråd får mulighed for at levere en
koordineret rådgivning til forskningsministeren i forbindelse med
udarbejdelse og revision af den nationale forskningsstrategi.
Til § 14
Der er et ønske om at udnytte den samlede kapacitet i rådgivningssystemet.
Derfor kan de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg, i
det omfang det er fagligt relevant, inddrage hinanden i et gensidigt
samarbejde om formulering og gennemførsel af offentlige forskningsprogrammer,
herunder behandling af ansøgninger, fordeling af bevillinger og formidling af
resultater inden for offentlige forskningsprogrammer. Der sigtes med denne
bestemmelse især mod tværministerielle forskningsprogrammer.
Til § 15
Det skal være muligt at tildele offentlige forskningsudvalg
bevillingskompetence eller på anden måde inddrage disse i behandlingen af
ansøgninger. Det gælder både for ministeriets egne forskningsbevillinger og
ved ministeriets deltagelse i tværministerielle programmer.
Til § 16
De offentlige forskningsudvalg tildeles en vigtig rolle i forhold til det
overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i forskningsindsatsen.
Til § 17
Ad stk. 1) Det er hensigten, at sammensætningen af et offentligt
forskningsudvalg skal sikre en repræsentativ dækning inden for området.
Formålet er at skabe fleksibilitet ved, at udvalgets antal af medlemmer kan
variere fra 9 til 19 afhængigt af rådgivningsområdets bredde.
Ad stk. 2) Et udvalgs sammmensætning skal sikre den bredest mulige
kompetence inden for området. Sammensætningen af de enkelte udvalg med hensyn
til forskningsfaglighed samt erhvervs- og samfundsmæssig, ministeriel og
institutionel indsigt vil naturligt være forskelligt afhængigt af de enkelte
ministres behov for rådgivning. Bestemmelsen har ikke til hensigt at ændre på
denne balance.
Ad stk. 3) Den nødvendige koordinering mellem et offentligt
forskningsudvalg og det respektive statslige forskningsråd sikres bl.a. ved
at skabe personsammenfald, således at mindst et medlem af det offentlige
forskningsudvalgs skal vælges fra kredsen af de siddende medlemmer af de
statslige forskningsråd. Det pågældende medlem beskikkes efter indhentning af
forslag fra de statslige forskningsråd. På grund af mulige forskelle i
beskikkelsesperioder, kan der opstå kortere perioder, hvor kravet om
personsammenfald ikke kan opfyldes.
Ad stk. 4) Vedkommende minister udpeger formanden for ministeriets
offentlige forskningsudvalg. For at sikre, at medlemmer, der udpeges i deres
videnskabelige egenskab, har en anerkendt postion i den danske
forskningsverden, tilsigter bestemmelsen, at udpegningen af disse medlemmer
forudgående drøftes med forskningsministeren. I tilfælde af, at flere
ministre i fællesskab opretter et offentligt forskningsudvalg, beskikker
disse i fællesskab formand og øvrige medlemmer. Loven skelner med hensyn til
beskikkelsesperiode ikke mellem de statslige forskningsråd og de offentlige
forskningsudvalg, dvs. at et offentligt forskningsudvalgs formand og
medlemmer beskikkes for en periode af fire år og kan genbeskikkes i to år.
Der kan dog for genbeskikkelsen af medlemmer af de offentlige
forskningsudvalg i særlige tilfælde gives dispensation i op til fire år.
Ad stk. 5) Bestemmelsen er parallel til, hvad der gælder for de statslige
forskningsråd, jf. § 9, stk. 5.
Ad stk. 6) Forudsætningen for at et offentligt forskningsudvalg kan
opfylde sine opgaver er, at det betjenes af et sekretariat, der har adgang
til ministeriets samlede kapacitet. I tilfælde af, at flere ministre i
fællesskab har oprettet et offentligt forskningsudvalg, sekretariatbetjenes
udvalget normalt af det ministerium, som hovedparten af udvalgets rådgivning
henvender sig til. Sekretariatets opgaver forventes i sådanne tilfælde løst i
samarbejde med de andre involverede ministerier. Den nærmere organisatoriske
ramme for sekretariatsbetjeningen kan frit fastlægges af den enkelte
minister/de enkelte ministre.
Til § 18
I tilfælde af, at flere ministre i fællesskab har oprettet et offentligt
forskningsudvalg, er det den minister, som hovedparten af udvalgets
rådgivning henvender sig til, der er ansvarlig for at fastsætte reglerne for
forskningsudvalgenes virksomhed. Den enkelte minister har ansvaret for at
fastsætte regler for regnskabsaflæggelse i henhold til reglerne om
ministeransvar for de midler, den pågældende minister stiller til disposition
for udvalget. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for de statslige
forskningsråd, jf. § 11.
Til § 21
Som en konsekvens af ophævelsen af lov om Forskningspolitisk Råd og
forskningsråd nedlægges Forskningspolitisk Råds repræsentantskab. For at
opretholde den bredere samfundsmæssige vurdering og debat, der hidtil har
fundet sted i repræsentantskabet, vil forskningsministeren i stedet mindst to
gange årligt indkalde de centrale interesseorganisationer, herunder
arbejdsmarkedets hovedorganisationer, og repræsentanter for det amtskommunale
og kommunale niveau til drøftelser af Danmarks Forskningsråds anbefalinger
mv.
Efter 2. behandling den 22. februar 1996
§ 1. Til fremme og koordinering af dansk forskning oprettes
Danmarks
Forskningsråd og et antal offentlige forskningsudvalg.
Stk. 2. Forskningsministeren opretter Danmarks Forskningsråd.
Stk. 3. Øvrige ministre opretter offentlige forskningsudvalg i
samråd med forskningsministeren.
Danmarks Forskningsråd
§ 2. Danmarks Forskningsråd rådgiver forskningsministeren.
Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og
enhver minister kan indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd.
Stk. 2. Opgaverne omfatter overordnet rådgivning om dansk og
international forskning, herunder om:
1) Den nationale forskningsstrategi.
2) Forskningsbevillinger.
3) Rammebetingelser for forskning.
4) Danmarks rolle i det internationale forskningssamarbejde.
5) Større nationale og internationale forskningsinitiativer.
Stk. 3. Som led i rådgivningen indhenter Danmarks Forskningsråd
udtalelser fra forskningsrådene, de offentlige forskningsudvalg samt
Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service og relevante
institutioner og organisationer. Danmarks Forskningsråd koordinerer denne
rådgivning.
Stk. 4. Som led i rådgivningen følger Danmarks Forskningsråd
udviklingen inden for dansk og international forskning. Danmarks
Forskningsråd vurderer løbende, om kvaliteten i dansk forskning er på et
internationalt niveau.
Stk. 5. Som led i rådgivningen inddrager Danmarks Forskningsråd
evalueringsresultater om forskningens rammer og vilkår, herunder evalueringer
af større offentlige forskningsprogrammer.
Stk. 6. Danmarks Forskningsråd fremlægger en årlig rapport om
dansk forskning, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings
generelle udvikling, kvalitet og samfundsmæssige relevans.
§ 3. Danmarks Forskningsråd består af en formand og 8 medlemmer.
Stk. 2. Formændene for forskningsrådene vælger af deres midte et
medlem af Danmarks Forskningsråd.
Stk. 3. Danmarks Forskningsråds medlemmer skal være forskere eller
forskningskyndige, der tilsammen repræsenterer indsigt i forskning ved de
højere uddannelsesinstitutioner, ved sektorforskningsinstitutioner og i
erhvervslivet. Mindst halvdelen af medlemmerne skal være forskere.
Stk. 4. Forskningsministeren beskikker formanden og de 7 medlemmer
i deres personlige egenskab. Rådets formand og de 7 medlemmer beskikkes for
en periode af 3 år og kan genbeskikkes i 3 år.
Stk. 5. Rådets forretningsorden skal godkendes af
forskningsministeren.
Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forskningsråd
varetages af Forskningsministeriet.
§ 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks
Forskningsråds virksomhed og regnskabsaflæggelse.
Offentlige forskningsudvalg
§ 5. De offentlige forskningsudvalg rådgiver den minister, der har
nedsat udvalget. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 2. Dette omfatter rådgivning om:
1) Ministeriets sektorforskning, herunder dens kvalitet samt dens
erhvervs- og samfundsmæssige relevans.
2) Ministeriets øvrige deltagelse i og finansiering af forskning.
3) Ministeriets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.
4) Ministeriets strategiske forskningsplanlægning.
Stk. 3. Som led i rådgivningen følger udvalget udviklingen inden
for dansk og international forskning og inddrager herunder
evalueringsresultater.
§ 6. De offentlige forskningsudvalg rådgiver efter anmodning
Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds
opgaver, jf. § 2, stk. 1 og 2.
§ 7. De offentlige forskningsudvalg kan udforme og gennemføre
forskningsprogrammer i samarbejde med de statslige forskningsråd.
§ 8. De offentlige forskningsudvalg støtter forskning, i det
omfang de tildeles bevillingskompetence.
§ 9. De offentlige forskningsudvalg har ved deltagelse i
forskningsprogrammer og anden bevillingsfunktion til opgave at medvirke til
fremme af formidling og udnyttelse af forskningsresultater.
§ 10. De offentlige forskningsudvalg består af en formand og
mindst 8 og højst 18 medlemmer.
Stk. 2. Et offentligt forskningsudvalgs medlemmer skal
repræsentere forskningsfaglig indsigt samt i nødvendigt omfang erhvervs- og
samfundsmæssig, ministeriel og institutionel indsigt inden for området.
Stk. 3. Mindst et medlem af det offentlige forskningsudvalg skal
normalt vælges fra kredsen af de til enhver tid siddende medlemmer af
forskningsrådene.
Stk. 4. Formand og medlemmer af offentlige forskningsudvalg
beskikkes af vedkommende minister. De medlemmer, der udpeges i deres
videnskabelige egenskab, beskikkes efter forudgående drøftelser med
forskningsministeren. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes for en periode
af 4 år med mulighed for genbeskikkelse i 2 år. I særlige tilfælde kan den
pågældende minister forlænge den maksimale periode.
Stk. 5. Et offentligt forskningsudvalgs forretningsorden skal
godkendes af vedkommende minister.
Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen for et offentligt forskningsudvalg
varetages af vedkommende ministerium.
§ 11. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om et
offentligt forskningsudvalgs virksomhed og regnskabsaflæggelse.
Overgangsbestemmelser
§ 12. Forskningsministeren kan fastsætte regler for Danmarks
Forskningsråd vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med
gennemførelsen af loven.
§ 13. Den enkelte minister kan fastsætte regler for de
eksisterende forskningsudvalg vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i
forbindelse med omdannelsen af disse til offentlige forskningsudvalg efter
denne lov.
§ 14. Danmarks Forskningsråd afgiver senest den 1. oktober 1996
indstilling til forskningsministeren om en fremtidig struktur for og
organisering af forskningsrådene.
Ikrafttræden
§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. I lov nr. 346 af 24. maj 1989 om Forskningspolitisk Råd og
forskningsråd foretages følgende ændringer:
1. Titlen affattes således:
»Lov om forskningsråd«.
2. I § 1, stk. 1, udgår ordene »Forskningspolitisk Råd
og«.
3. §§ 2-4 ophæves.
4. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Forskningspolitisk
Råd« til: »Danmarks Forskningsråd«.
5. I § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »offentlige
myndigheder« ordene: », offentlige forskningsudvalg«.
6. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
7. I § 7 udgår ordene »Forskningspolitisk Råds
og«.
Stk. 3. Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitisk Råds
rettigheder og forpligtelser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om forskningsrådgivning m.v. Retsinformation · 27. maj 2003
- 1988 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD Retsinformation · 2. juni 1989
- 1996 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORSKNINGSRÅD Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 BTL 193 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORSKNINGSRÅD NR L 193 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1997
- 1990 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND Retsinformation · 11. juni 1991
- Forslag til Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond Retsinformation · 26. januar 2017