Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD

1995/1 LSF 95Lovforslag som fremsatFolketinget5. marts 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Til fremme og koordinering af dansk forskning oprettes

Danmarks Forskningsråd og et antal offentlige forskningsudvalg.

Stk. 2. Forskningsministeren opretter Danmarks Forskningsråd.

Stk. 3. Øvrige ministre opretter offentlige forskningsudvalg i

samråd med forskningsministeren.

Danmarks Forskningsråd

§ 2. Danmarks Forskningsråd rådgiver forskningsministeren.

Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og

enhver minister kan indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd.

Stk. 2. Opgaverne omfatter overordnet rådgivning om dansk og

international forskning, herunder om:

1) Den nationale forskningsstrategi.

2) Forskningsbevillinger.

3) Rammebetingelser for forskning.

4) Danmarks rolle i det internationale forskningssamarbejde.

5) Større nationale og internationale forskningsinitiativer.

Stk. 3. Som led i rådgivningen indhenter Danmarks Forskningsråd

udtalelser fra forskningsrådene, de offentlige forskningsudvalg samt

Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service og relevante

institutioner og organisationer. Danmarks Forskningsråd koordinerer denne

rådgivning.

Stk. 4. Som led i rådgivningen følger Danmarks Forskningsråd

udviklingen inden for dansk og international forskning. Danmarks

Forskningsråd vurderer løbende, om kvaliteten i dansk forskning er på et

internationalt niveau.

Stk. 5. Som led i rådgivningen inddrager Danmarks Forskningsråd

evalueringsresultater om forskningens rammer og vilkår, herunder evalueringer

af større offentlige forskningsprogrammer.

Stk. 6. Danmarks Forskningsråd fremlægger en årlig rapport om

dansk forskning, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings

Læs alt

generelle udvikling, kvalitet og samfundsmæssige relevans.

§ 3. Danmarks Forskningsråd består af en formand og 8 medlemmer.

Stk. 2. Formændene for forskningsrådene vælger af deres midte et

medlem af Danmarks Forskningsråd.

Stk. 3. Danmarks Forskningsråds medlemmer skal være forskere eller

forskningskyndige, der tilsammen repræsenterer indsigt i forskning ved de

højere uddannelsesinstitutioner, ved sektorforskningsinstitutioner og i

erhvervslivet. Mindst halvdelen af medlemmerne skal være forskere.

Stk. 4. Forskningsministeren beskikker formanden og de 7 medlemmer

i deres personlige egenskab. Rådets formand og de 7 medlemmer beskikkes for

en periode af 3 år og kan genbeskikkes i 3 år.

Stk. 5. Rådets forretningsorden skal godkendes af

forskningsministeren.

Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forskningsråd

varetages af Forskningsministeriet.

§ 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks

Forskningsråds virksomhed og regnskabsaflæggelse.

Offentlige forskningsudvalg

§ 5. De offentlige forskningsudvalg rådgiver den minister, der har

nedsat udvalget. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.

Stk. 2. Dette omfatter rådgivning om:

1) Ministeriets sektorforskning, herunder dens kvalitet samt dens

erhvervs- og samfundsmæssige relevans.

2) Ministeriets øvrige deltagelse i og finansiering af forskning.

3) Ministeriets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

4) Ministeriets strategiske forskningsplanlægning.

Stk. 3. Som led i rådgivningen følger udvalget udviklingen inden

for dansk og international forskning og inddrager herunder

evalueringsresultater.

§ 6. De offentlige forskningsudvalg rådgiver efter anmodning

Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds

opgaver, jf. § 2, stk. 1 og 2.

§ 7. De offentlige forskningsudvalg kan udforme og gennemføre

forskningsprogrammer i samarbejde med de statslige forskningsråd.

§ 8. De offentlige forskningsudvalg støtter forskning, i det

omfang de tildeles bevillingskompetence.

§ 9. De offentlige forskningsudvalg har ved deltagelse i

forskningsprogrammer og anden bevillingsfunktion til opgave at medvirke til

fremme af formidling og udnyttelse af forskningsresultater.

§ 10. De offentlige forskningsudvalg består af en formand og

mindst 8 og højst 18 medlemmer.

Stk. 2. Et offentligt forskningsudvalgs medlemmer skal

repræsentere forskningsfaglig indsigt samt i nødvendigt omfang erhvervs- og

samfundsmæssig, ministeriel og institutionel indsigt inden for området.

Stk. 3. Mindst et medlem af det offentlige forskningsudvalg skal

normalt vælges fra kredsen af de til enhver tid siddende medlemmer af

forskningsrådene.

Stk. 4. Formand og medlemmer af offentlige forskningsudvalg

beskikkes af vedkommende minister. De medlemmer, der udpeges i deres

videnskabelige egenskab, beskikkes efter forudgående drøftelser med

forskningsministeren. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes for en periode

af 4 år med mulighed for genbeskikkelse i 2 år. I særlige tilfælde kan den

pågældende minister forlænge den maksimale periode.

Stk. 5. Et offentligt forskningsudvalgs forretningsorden skal

godkendes af vedkommende minister.

Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen for et offentligt forskningsudvalg

varetages af vedkommende ministerium.

§ 11. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om et

offentligt forskningsudvalgs virksomhed og regnskabsaflæggelse.

Overgangsbestemmelser

§ 12. Forskningsministeren kan fastsætte regler for Danmarks

Forskningsråd vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med

gennemførelsen af loven.

§ 13. Den enkelte minister kan fastsætte regler for de

eksisterende forskningsudvalg vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i

forbindelse med omdannelsen af disse til offentlige forskningsudvalg efter

denne lov.

§ 14. Danmarks Forskningsråd afgiver senest den 1. oktober 1996

indstilling til forskningsministeren om en fremtidig struktur for og

organisering af forskningsrådene.

Ikrafttræden

§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. I lov nr. 346 af 24. maj 1989 om Forskningspolitisk Råd og

forskningsråd foretages følgende ændringer:

1. Titlen affattes således:

»Lov om forskningsråd«.

2. I § 1, stk. 1, udgår ordene »Forskningspolitisk Råd

og«.

3. §§ 2-4 ophæves.

4. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Forskningspolitisk

Råd« til: »Danmarks Forskningsråd«.

5. I § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »offentlige

myndigheder« ordene: », offentlige forskningsudvalg«.

6. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. I § 7 udgår ordene »Forskningspolitisk Råds

og«.

Stk. 3. Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitisk Råds

rettigheder og forpligtelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Til fremme og koordinering af dansk forskning oprettes en

tredelt rådgivningsstruktur med følgende rådgivningsorganer: Danmarks

Forskningsråd, 4 statslige forskningsråd og et antal offentlige

forskningsudvalg.

Stk. 2. Forskningsministeren opretter Danmarks Forskningsråd.

Stk. 3. Forskningsministeren opretter 4 statslige forskningsråd:

Statens Forskningsråd for Jordbrug, Naturvidenskab og Teknik, Statens

Forskningsråd for Sundhedsvidenskab, Statens Forskningsråd for Humaniora og

Statens Forskningsråd for Samfundsvidenskab.

Stk. 4. Øvrige ministre opretter offentlige forskningsudvalg i

samråd med Forskningsministeren.

Danmarks Forskningsråd

§ 2. Danmarks Forskningsråd rådgiver forskningsministeren.

Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og

enhver minister kan indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd.

Stk. 2. Opgaverne omfatter overordnet rådgivning om dansk og

international forskning, herunder om:

1) Den nationale forskningsstrategi.

2) Forskningsbevillinger.

3) Rammebetingelser for forskning.

4) Danmarks rolle i det internationale forskningssamarbejde.

5) Større nationale og internationale forskningsinitiativer.

Stk. 3. Som led i rådgivningen indhenter Danmarks Forskningsråd

udtalelser fra de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg

samt Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service og relevante

institutioner og organisationer. Danmarks Forskningsråd koordinerer denne

rådgivning.

Stk. 4. Som led i rådgivningen følger Danmarks Forskningsråd

udviklingen inden for dansk og international forskning. Danmarks

Forskningsråd vurderer løbende, om kvaliteten i dansk forskning er på et

internationalt niveau.

Stk. 5. Som led i rådgivningen inddrager Danmarks Forskningsråd

evalueringsresultater om forskningens rammer og vilkår, herunder evalueringer

af større offentlige forskningsprogrammer.

Stk. 6. Danmarks Forskningsråd fremlægger en årlig rapport om

dansk forskning, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings

generelle udvikling, kvalitet og samfundsmæssige relevans.

§ 3. Danmarks Forskningsråd består af en formand og 8 medlemmer.

Stk. 2. Den til enhver tid siddende formand for de statslige

forskningsråds formandskollegium er medlem af Danmarks Forskningsråd.

Stk. 3. Danmarks Forskningsråds medlemmer skal være forskere eller

forskningskyndige, der tilsammen repræsenterer indsigt i forskning ved de

højere uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutioner og i

erhvervslivet. Mindst halvdelen af medlemmerne skal være forskere.

Stk. 4. Forskningsministeren beskikker formanden og de 7 medlemmer

i deres personlige egenskab. Rådets formand og de 7 medlemmers beskikkelses

for en periode af 3 år og kan genbeskikkes i 3 år.

Stk. 5. Rådets forretningsorden skal godkendes af

forskningsministeren.

Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forskningsråd

varetages af Forskningsministeriet.

De statslige forskningsråd

§ 4. De statslige forskningsråd rådgiver Forskningsministeren.

Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og

enhver minister kan indhente rådgivning fra de statslige forskningsråd.

Stk. 2. Dette omfatter faglig rådgivning inden for det enkelte

råds område om:

1) Problemstillinger, indsatsområder mv. inden for dansk og international

forskning.

2) Forskningens kvalitet og samfundsmæssige relevans.

3) Internationalt forskningssamarbejde og dansk forsknings deltagelse

heri.

4) Sammenhængen mellem den offentlige og private forskningsindsats.

Stk. 3. Som led i rådgivningen følger det enkelte råd udviklingen

inden for dansk og international forskning, og inddrager herunder

evalueringsresultater.

§ 5. De statslige forskningsråd rådgiver efter anmodning Danmarks

Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds opgaver,

jf. § 2, stk. 1 og 2.

§ 6. De statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de

offentlige forskningsudvalg og offentlige institutioner med faglig

rådgivning, herunder ved udarbejdelse af strategiplaner og ved

evalueringsopgaver.

§ 7. De statslige forskningsråd rådgiver private institutioner i

forskningsanliggender efter anmodning og i det omfang, rådene bestemmer.

§ 8. De statslige forskningsråd har ansvar for de bevillinger, der

gives rådene, herunder for at fordele bevillinger inden for

forskningsprogrammer i samarbejde med de offentlige forskningsudvalg. De

statslige forskningsråd afgørelser om tildelinger af bevillinger er endelig

og kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 2. Opgaverne omfatter:

1) at tage initativ til og støtte forskningsopgaver, som er af væsentlig

betydning for forskningen og samfundet i øvrigt, og

2) at deltage i udformning og gennemførelse af forskningsprogrammer.

Stk. 3. De statslige forskningsråd har gennem deres

bevillingsfunktion til opgave at styrke forskningens kvalitet,

samfundsmæssige relevans samt sikre sammenhængen mellem den offentlige og den

private forskningsindsats, herunder fremme formidling af forskningsresultater

og deres udnyttelse.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for de

statslige forskningsråds sagsbehandling.

§ 9. Hvert af de statslige forskningsråd består af en formand og

mindst 14 og højst 18 medlemmer.

Stk. 2. De statslige forskningsråds medlemmer skal helt

overvejende være forskere. Et råds sammensætning skal sikre den bredest

mulige faglige dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som

muligt.

Stk. 3. Forskningsministeren beskikker medlemmerne i deres

personlige egenskab. Et råds medlemmer beskikkes for en periode af 4 år og

kan genbeskikkes for en periode af 2 år.

Stk. 4. Hvis et medlem afgår i en beskikkelsesperiode, kan det

medlem, som beskikkes i stedet, beskikkes for mindre end fire år.

Stk. 5. Hvert forskningsråd konstituerer sig selv og vælger af sin

midte en formand. Hvert råds forretningsorden skal godkendes af

forskningsministeren.

Stk. 6. Staten afholder udgifterne til de statslige forskningsråds

sekrekretariatsbetjening

§ 10. De fire til enhver tid siddende formænd for forskningsrådene

udgør de statslige forskningsråds formandskollegium.

Stk. 2. Formandskollegiets opgave er at sikre koordination mellem

rådene.

Stk. 3. Formandskollegiet vælger af sin midte en formand for

kollegiet, der er medlem af Danmarks Forskningsråd.

§ 11. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks

Forskningsråds og de statslige forskningsråds virksomhed og

regnskabsaflæggelse.

Offentlige Forskningsudvalg

§ 12. De offentlige forskningsudvalg rådgiver den minister, der

har nedsat udvalget. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget

initiativ.

Stk. 2. Dette omfatter rådgivning om:

1) Ministeriets sektorforskning, herunder dens kvalitet samt dens

erhvervs- og samfundsmæssige relevans.

2) Ministeriets øvrige deltagelse i og finansiering af forskning.

3) Ministeriets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

4) Ministeriets strategiske forskningsplanlægning.

Stk. 3. Som led i rådgivningen følger udvalget udviklingen inden

for dansk og international forskning, og inddrager herunder

evalueringsresultater.

§ 13. De offentlige forskningsudvalg rådgiver efter anmodning

Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds

opgaver, jf. § 2, stk. 1 og 2.

§ 14. De offentlige forskningsudvalg kan udforme og gennemføre

forskningsprogrammer i samarbejde med de statslige forskningsråd.

§ 15. De offentlige forskningsudvalg støtter forskning i det

omfang, de tildeles bevillingskompetence.

§ 16. De offentlige forskningsudvalg har ved deltagelse i

forskningsprogrammer og anden bevillingsfunktion til opgave at medvirke til

fremme af formidling og udnyttelse af forskningsresultater.

§ 17. De offentligt forskningsudvalg består af en formand og

mindst 8 og højst 18 medlemmer.

Stk. 2. Et offentligt forskningsudvalgs medlemmer skal

repræsentere forskningsfaglig indsigt samt i nødvendigt omfang erhvervs- og

samfundsmæssig, ministeriel og institutionel indsigt inden for området.

Stk. 3. Mindst et medlem af det offentlige forskningsudvalg skal

normalt vælges fra kredsen af de til enhver tid siddende medlemmer af de

statslige forskningsråd.

Stk. 4. Formand og medlemmer af offentlige forskningsudvalg

beskikkes af vedkommende minister. De medlemmer, der udpeges i deres

videnskabelige egenskab, beskikkes efter forudgående drøftelser med

forskningsministeren. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes for en periode

af 4 år med mulighed for genbeskikkelse i 2 år. I særlige tilfælde kan den

pågældende minister forlænge den maksimale periode.

Stk. 5. Et offentligt forskningsudvalgs forretningsorden skal

godkendes af vedkommende minister.

Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen for et offentligt forskningsudvalg

varetages af vedkommende ministerium.

§ 18. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om et

offentligt forskningsudvalgs virksomhed og regnskabsaflæggelse.

Overgangsbestemmelser

§ 19. Forskningsministeren kan fastsætte regler for Danmarks

Forskningsråd og de statslige forskningsråd vedrørende

beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med gennemførelsen af loven. De

nuværende forskningsråd fortsætter indtil de nye er beskikket.

§ 20. Den enkelte minister kan fastsætte regler for de

eksisterende forskningsudvalg vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i

forbindelse med omdannelsen af disse til offentlige forskningsudvalg efter

denne lov.

Ikrafttræden

§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Lov nr. 346 af 24. maj 1989 om Forskningspolitisk Råd og

forskningsråd ophæves.

Stk. 3. Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitiske Råds

rettigheder og forpligtelser. De statslige forskningsråd overtager de

hidtidige seks forskningsråds rettigheder og forpligtelser. De hidtidige

forskningsråds rettigheder og forpligtelser fordeles således:

1. Statens Forskningsråd for Jordbrug, Naturvidenskab og Teknik overtager

rettigheder og forpligtelser fra Statens Jordbrug- og Veterinærvidenskabelige

Forskning Råd, Statens Naturvidenskabelige Forskning Råd og Statens

TekniskVidenskabelige Forskningsråd.

2. Statens Forskningsråd for Sundhedsvidenskab overtager rettigheder og

forpligtelser fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

3. Statens Forskningsråd for Humaniora overtager rettigheder og

forpligtelser fra Statens Humanistiske Forskningsråd.

4. Statens Forskningsråd for Samfundsvidenskab overtager rettigheder og

forpligtelser fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Baggrunden for lovforslaget

Forskningsministeriet har ansvar for at koordinere den samlede offentlige

forskningsindsats, herunder samordningen af sektorforskningen og Danmarks

deltagelse i det internationale forskningssamarbejde. Med oprettelsen i 1993

af et selvstændigt forskningsministerium blev der givet et klart signal om,

at forskningen skulle have en høj politisk prioritet, herunder at den

offentlige forskningsindsats skulle koordineres bedre end tidligere. De store

offentlige investeringer og den øgede politiske opmærksomhed om forskning og

udvikling har stillet en række nye krav til organiseringen af den offentlige

forskningsindsats.

Forskningen har stor betydning for sikringen af Danmarks velfærd og

spiller en afgørende rolle for hele velfærdssamfundets udvikling med dertil

knyttede goder i form af personlige udfoldelsesmuligheder, et godt miljø,

trygge sociale forhold og et veludviklet uddannelses- og sundhedssystem.

De fremtidige forskningspolitiske initiativer bør have et mere præcist

sigte i retning af at styrke forskningens vilkår i forhold til de overordnede

samfundsmæssige mål og prioriteringer. Strukturen og organiseringen af dansk

forskning skal modsvare samfundets krav om høj kvalitet og relevans i

forskningen. Den forskningsindsats, som foregår rundt om på de højere

uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne og i erhvervslivet,

skal integreres og ses i sammenhæng med de overordnede forskningspolitiske

målsætninger.

Derfor har regeringen besluttet at udforme en national forskningsstrategi,

der skal give et overblik over både den offentlige og den privatfinansierede

forskning og identificere områder, hvor en langsigtet og intensiv

forskningsindsats vil have væsentlig betydning for det danske samfunds

udvikling. Den nationale strategi skal være en justerbar og rullende proces,

hvor forskerne peger på toppene i det danske forskningslandskab, men hvor det

er politikernes opgave at fastlægge de overordnede politiske mål og

prioriteringer.

En nødvendig forudsætning for at nå disse mål er, at Folketing og regering

har et effektivt og sammenhængende rådgivningssystem, der kan rådgive

myndighederne og politikerne om dansk forsknings styrkepositioner og

muligheder. Formålet med et nyt forskningsrådgivningssystem er at styrke

forskningens organisation, at virke for kvalitet og international standard i

dansk forskning og at bidrage til opstillingen af den nationale

forskningsstrategi. Strukturen er tredelt med Danmarks Forskningsråd, de

statslige forskningsråd samt offentlige forskningsudvalg for at tage hensyn

til, at der i mange ministerier er behov for en egen rådgivningsfunktion.

Danmarks Forskningsråd placeres som det øverste niveau i det nye

rådgivningssystem. De statslige forskningsråd og de offentlige

forskningsudvalg placeres sideordnet og udgør tilsammen det andet niveau,

hvorfra Danmarks Forskningsråd gives mulighed for at indhente rådgivning.

Ved OECDs evaluering af det danske forsknings-, innovations- og

teknologisystem og den efterfølgende høring i 1994 blev det påpeget, at det

danske rådgivningssystem var usammenhængende og uoverskueligt. Især blev det

påpeget, at forskningsministeren, regering og Folketing ikke fik

sammenhængende råd om udviklingen i dansk og international forskning. OECD

anbefalede på denne baggrund, at der skabes en klarere arbejdsdeling i

rådgivningssystemet, herunder at betingelserne for den faglige rådgivning og

det tværministerielle samarbejde forbedres.

Forskningspolitisk Råd, de 6 forskningsråd og de rådgivende

forskningsudvalg i de enkelte ministerier har hver for sig ofte ydet en

fortrinlig indsats. Men der er en uklar arbejdsdeling i rådgivningssystemet.

Den forskningspolitiske rådgivning især med hensyn til den offentligt

finansierede forskning har været præget af en kompetencedeling, der ikke har

været tilstrækkelig klar og entydig. Der har været et mangelfuldt

kommunikations- og informationsniveau imellem de mange råd og udvalg, og det

har vist sig svært at placere et politisk ansvar for koordinering af de

forskningspolitiske initiativer. Desuden har der været en for ringe

koordinering af rådgivningen mellem den offentlige- og den privatfinansierede

forskning, ligesom der er behov for at skabe en bedre forbindelse mellem

forskningsrådgivningssystemet og erhvervsfremmesystemet.

Det nye rådgivningssystem har til formål at etablere en entydig overordnet

forskningspolitisk rådgivning, at styrke den tværfaglige forskningsrådgivning

samt tage hensyn til, at der i mange ministerier er behov for en egen

forskningsrådgivningsfunktion. I forhold til den gældende lov er det

hensigten gennem loven at inddrage de enkelte ministeriers

forskningsrådgivende organer i den samlede forskningsrådgivning. Ved at

inddrage de offentlige forskningsudvalg forbedres samtidig

forskningsministerens muligheder for at skabe sammenhæng i den overordnede

forskningspolitik.

B. De gældende regler

De gældende regler for Forskningspolitisk Råd og forskningsråd er fastsat

i lov nr. 346 af 24. maj 1989. Ifølge loven oprettes Forskningspolitisk Råd

samt 6 forskningsråd inden for følgende områder: Naturvidenskab, jordbrugs-

og veterinærvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab, humaniora og

sundhedsvidenskab.

Forskningspolitisk Råds opgaver er at rådgive Folketing og regering i

forskningspolitiske spørgsmål. Rådet skal følge udviklingen inden for dansk

og international forskning samt udarbejde analyser og forslag, der kan indgå

i den politiske beslutningsproces. Rådet skal endvidere udtale sig i

spørgsmål om forskningens overordnede tilrettelæggelse og koordinering samt

rådgive om forskningens nyttiggørelse for samfundet både i den private og

dens offentlige sektor. Det er i loven fastsat, at Forskningspolitisk Råd

består af 9 medlemmer, der beskikkes i deres personlige egenskab. Rådets

medlemmer skal være forskere eller forskningskyndige, og mindst halvdelen

skal være aktive forskere og repræsentere både forskning ved de højere

uddannelsesinstitutioner og sektorforskning og erhvervslivets forskning. Til

Forskningspolitisk Råd knyttes endelig et repræsentantskab på mindst 20 og

højst 25 medlemmer, der skal dække bredere samfundsinteresser.

De 6 forskningsråds opgaver er at rådgive regering og Folketing om

væsentlige forskningsspørgsmål og at bistå Forskningspolitisk Råd med faglig

rådgivning af betydning for den overordnede forskningspolitik.

Forskningsrådene har endvidere til opgave at rådgive offentlige myndigheder

og institutioner, herunder navnlig om den offentlige støtte til forskningen,

udnyttelse af forskningsresultater og uddannelse af forskere.

Forskningsrådene skal ifølge loven støtte dansk forskning i henhold til

ansøgning samt fremme forskningsopgaver, som er af væsentlig betydning for

forskningen og samfundet i øvrigt. Endelig skal forskningsrådene følge

udviklingen inden for dansk og international forskning samt Danmarks

deltagelse heri. Det bestemmes i loven, at rådene konstituerer sig selv, og

at hvert forskningsråd består af 15 medlemmer, der alle beskikkes i deres

personlige egenskab. Ved et forskningsråds sammensætning skal der sikres en

så bred faglig dækning og en så dybtgående faglig forskningskompetence som

mulig. Medlemmerne skal helt overvejende være aktive forskere.

C. Lovforslaget

Den nye rådgivningstruktur er tredelt. Danmarks Forskningsråd placeres som

det øverste niveau i det nye rådgivningssystem. De statslige forskningsråd og

de offentlige forskningsudvalg placeres sideordnet og udgør tilsammen det

andet niveau, hvorfra Danmarks Forskningsråd gives mulighed for at indhente

rådgivning.

Lovforslaget omfatter alene strukturen for den statslige

forskningsrådgivning. Det amtskommunale og kommunale niveau må inddrages

gennem decentrale samarbejdsmodeller på udvalgte områder.

Udpegning af medlemmer til de forskningsrådgivende organer foregår i

medfør af loven om ligestilling ved besættelse af bestyrelsesposter i den

statslige forvaltning, jf. lov nr. 427 af 13. juni 1990.

Danmarks Forskningsråd

Danmarks Forskningsråd skal erstatte det eksisterende Forskningspolitisk

Råd. Danmarks Forskningsråds primære opgave bliver at rådgive

forskningsministeren om forskningens betydning for den danske

samfundsudvikling med henblik på en bedre koordinering og prioritering af de

samlede ressourcer til forskning. Af hensyn til Folketinget og de øvrige

ministres mulighed for at skaffe sig rådgivning i forskningsanliggender, er

det i lovforslaget sikret, at disse kan gøre brug af Danmarks Forskningsråd.

Danmarks Forskningsråd skal i alle henseender have ansvar for den

overordnede koordinering af forskningsrådgivningen, herunder for rådgivning

af forskningsministeren om den nationale forskningsstrategi. Danmarks

Forskningsråd skal rådgive om, hvordan forskningen kan styrkes, følge

udviklingen i dansk og international forskning og rådgive om større

forskningspolitiske initiativer. Rådet skal have beføjelser til at indhente

og behandle de strategiplaner, der fremlægges af de statslige forskningsråd

og de offentlige forskningsudvalg.

Danmarks Forskningsråd har ansvar for at fremme en kontinuerlig og

tværgående dialog og skal i denne forbindelse indbyde de statslige

forskningsråds formandskollegium og formændene for de offentlige

forskningsudvalg til to årlige møder med henblik på at koordinere

rådgivningen om dansk forskning, herunder samordne bidragene til den

nationale forskningsstrategi.

Danmarks Forskningsråd har som en hovedopgave at koordinere rådgivningen

om samspillet mellem den offentlige og den private forskningsindsats. For at

sikre en bedre forbindelse mellem forskningsrådgivningen og rådgivningen om

erhvervspolitikken skal Danmarks forskningsråd indhente og drøfte

strategiplaner med Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service.

I denne forbindelse skal Danmarks Forskningsråd indbyde formændene for disse

råd til de halvårlige møder med de statslige forskningsråds formandskollegium

og formændene for de offentlige forskningsudvalg.

Forskningsministeren drager omsorg for, at den årlige rapport om dansk

forskning, som Danmarks Forskningsråd fremlægger, behandles i regeringen. Til

brug for en bredere samfundsmæssig vurdering og debat af Danmarks

Forskningsråd anbefalinger indkalder forskningsministeren som minimum 2 gange

årligt centrale interesseorganisationer, herunder arbejdsmarkedets

hovedorganisationer og repræsentanter for det amtskommunale og kommunale

niveau til drøftelser.

I forhold til den gældende lov fastholdes rådets antal til en formand og 8

medlemmer. Dette giver rådet mulighed for på en gang at fungere effektivt og

smidigt og samtidig have tilstrækkelig faglig bredde. For at sikre

koordineringen mellem Danmarks Forskningsråd og De statslige forskningsråd er

den til enhver tid siddende formand for de statslige forskningråds

formandskollegium født medlem af Danmarks Forskningråd. Formand og de 7

øvrige medlemmer beskikkes af forskningsministeren efter samråd med relevante

ministre. Forud for beskikkelsen indhentes forslag til rådsmedlemmer gennem

en offentlig indkaldelse.

De statslige forskningsråd

De statslige forskningsråd primære opgave bliver at rådgive

forskningsministeren. Det er samtidig vigtigt for udnyttelsen af de statslige

forskningsråds viden og indsigt, at forskningsrådenes samlede faglige

kompetence stilles til disposition for enhver minister. Af hensyn til

Folketingets mulighed for at skaffe sig rådgivning i forskningsfaglige

anliggender, er det tillige i lovforslaget sikret, at Folketinget kan

indhente rådgivning fra de statslige forskningsråd.

De statslige forskningsråd er forpligtede til at levere rådgivning til

Danmarks Forskningsråd i relation til Danmarks Forskningsråds opgaver. De

statslige forskningsråd kan efter aftale bistå de offentlige forskningsudvalg

og institutioner med faglig rådgivning inden for deres respektive område.

Endvidere får de statslige forskningsråd mulighed for at bistå private

institutioner med rådgivning om forskningsanliggender.

Formålet med at samle de nuværende 6 forskningsråd i 4 statslige

forskningsråd er at tilgodese forskningens øgede tværfaglige indhold og

ønsket om at iværksætte aktiviteter på tværs af faggrænser. Den eksisterende

forskningsrådsstruktur afspejler i vid udstrækning den traditionelle

fagopdeling ved de højere uddannelsesinstitutioner. De videnskabelige nybrud

sker i stigende omfang ved at kombinere tilgang, metode og teori fra

forskellige fagområder. Det har skabt et behov for en ændring i

rådsstrukturen, således at færre råd får ansvaret for bredere fagområder.

I en ny struktur med færre råd vil det tværgående samarbejde blive enklere

at gennemføre.

Det er afgørende, at de statslige forskningsråds formandskollegium fortsat

har til opgave at koordinere det interne samarbejde på tværs af rådene og

ikke mindst det eksterne samarbejde med de offentlige forskningsudvalg.

De statslige forskningsråd spiller en væsentlig rolle i forhold til det

overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i forskningsindsatsen og

de bedst mulige betingelser for, at forskningen gavner det danske samfund.

Der er inden for de seneste år sket en vis omlægning af forskningsrådenes

fondsfunktion, således at den i dag i større omfang bygger på

forskningsindsatser af længere varighed inden for strategisk prioriterede

forskningsområder. Denne udvikling bør fortsat styrkes samtidig med, at der

lægges vægt på, at kvaliteten af den støttede forskning er af international

standard. Der er især grund til at fremhæve betydningen af, at erhvervslivet

er inddraget på de områder, hvor det har muligheder for at udnytte

forskningens resultater.

Det er hensigten, at forskningsrådenes samarbejde med ministerierne skal

udbygges med henblik på at fremme udpegede strategiske forskningsområder med

store udnyttelsesmuligheder. Der lægges vægt på at fremme en kontinuerlig

dialog mellem de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg om

både den tværgående faglige rådgivning og om større strategiske

forskningsindsatser. Samarbejdet mellem de statslige forskningsråd og de

offentlige forskningsudvalg er baseret på et ligeværdigt samarbejde med

udgangspunkt i rådenes og udvalgenes særlige kompetencer.

Hvert forskningsråd består af en formand og mindst 14 og højst 18

medlemmer, afhængigt af rådgivningsområdets faglige bredde.

Forskningsministeren beskikker medlemmerne af de statslige forskningsråd og

indhenter forud for beskikkelsen forslag til rådsmedlemmer gennem en

offentlig indkaldelse. De statslige forskningsråd repræsenterer i kraft af

deres faglige sammensætning et unikt rådgivningsystem i national sammenhæng.

For at sikre den nødvendige faglige indsigt på alle væsentlige delområder i

de 4 nye forskningsråd er der fortsat mulighed for, at et råd kan etablere et

fagligt komitesystem.

Offentlige Forskningsudvalg

Forskningsministeren har ansvar for at koordinere den offentlige

forskningsindsats, herunder for at samordne sektorforskningen og Danmarks

deltagelse i det internationale forskningssamarbejde. Det er i denne

forbindelse afgørende, at den faglige kapacitet og ekspertise, der er

tilstede i de rådgivende forskningsudvalg, som mange ministerier har oprettet

inden for de seneste 10 år, bliver udnyttet og koordineret bedre. De enkelte

ministres behov for forskningsrådgivning er forskellig og de eksisterende

udvalg har der for ikke nogen ensartet struktur, ligesom der er stor forskel

på, hvilken rolle udvalgene spiller i de enkelte ministerier og ikke mindst i

det samlede forskningsrådgivningssystem.

Efter loven opretter de enkelte ministre offentlige forskningsudvalg inden

for større og sammenhængende forskningsområder. Formålet med at oprette

offentlige forskningsudvalg er at sikre fagministre selvstændig og

kvalificeret rådgivning inden for deres område, men samtidig forbedre

forskningsministerens mulighed for at skabe sammenhæng i den overordnede

forskningsrådgivning og -politik. De offentlige forskningsudvalg har til

opgave at rådgive vedkommende minister om ministeriets sektorforskning og

strategiske forskningsplanlægning og om ministeriets deltagelse i

tværministerielle og internationale forskningsaktiviteter.

Vedkommende minister fastlægger i samråd med forskningsministeren

udvalgets faglige område og kommissorium. Det er forskningsministerens ansvar

i denne forbindelse at sikre, at der ikke opbygges unødig parallelkompetence

i flere offentlige forskningsudvalg. Det tilsigtes derfor, at vedkommende

minister forud for beskikkelsen af udvalgsmedlemmer i deres videnskablige

egenskab drøfter indstillingen af disse medlemmer med forskningsministeren.

Det er hensigten at gøre de offentlige forskningsudvalg synlige i det

samlede rådgivningssystem og fremme en kontinuerlig dialog mellem disse og de

statslige forskningsråd om større strategiske forskningsindsatser.

Et offentligt forskningsudvalg består af en formand og mindst 8 og højst

18 medlemmer afhængig af rådgivningsområdets bredde. Det er hensigten, at

sammensætningen af et offentligt forskningsudvalg skal sikre en repræsentativ

dækning inden for området, herunder i nødvendigt omfang erhvervs- og

samfundsmæssige samt ministeriel og institutionel indsigt inden for området.

Den nødvendige koordinering mellem et offentligt forskningsudvalg og det

respektive Statslige Forskningsråd sikres bl.a. ved at skabe

personsammenfald, således at mindst et medlem af det offentlige

forskningsudvalg skal vælges fra kredsen af de siddende medlemmer af de

statslige forskningsråd.

D. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Loven har ikke statsfinansielle konsekvenser.

I tilfælde af, at ministre ikke allerede har fulgt intentionerne i

sektorforskningsredegørelsen fra 1987 om at oprette forskningsrådgivende

udvalg, kan der påregnes mindre økonomiske konsekvenser for det pågældende

ministerium ved etablering af et offentligt forskningsudvalg med tilhørende

sekretariatsbetjening. Det forudsættes imidlertid, at der alene er tale om en

intern tilpasning og reorganisering uden statsfinansielle konsekvenser.

E. Andre konsekvenser

Loven forventes ikke at få direkte erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser. Regeringen forventer, at etableringen af et mere effektivt og

sammenhængende forskningsrådgivningssystem på længere sigt både vil fremme

erhvervslivets konkurrenceevne og en bæredygtig samfundsudvikling.

Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser i forhold til reguleringen i

medfør af Danmarks medlemsskab af Den Europæiske Union.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremhæves, at behovet for koordinering er et af lovforslagets

hovedformål. Den nye rådgivningsstruktur er tredelt for at tage hensyn til,

at der i mange ministerier er behov for en egen

forskningsrådgivningsfunktion. Formålet med loven er at gøre denne tredelte

struktur synlig og sammenhængende, således at den samlede kapacitet i

forskningsrådgivningssystemet kan udnyttes bedst muligt, og således at

Folketinget og regeringen får en entydig overordnet forskningspolitisk

rådgivning.

Ad stk. 2) Formålet med at oprette Danmarks Forskningsråd er at sikre

forskningsministeren, regering og Folketing kvalificeret rådgivning angående

alle overordnede aspekter vedrørende forskning.

Ad stk. 3) Formålet med at samle de nuværende 6 forskningsråd i 4

statslige forskningsråd er at tilgodese forskningens øgede tværfaglige

indhold og øgede behov for samarbejde mellem forskergrupper på tværs af

faggrænser. De statslige forskningsråd skal tilsammen fortsat dække alle

forskningsområder. Denne forpligtigelse gælder også over for nye

forskningsområder, som måtte opstå. Det er hensigten med lovforslaget at

skabe et dynamisk rådgivningssystem. Det påhviler forskningsrådenes

formandskollegium at drage omsorg for, at alle forskningsområder til enhver

tid er dækket af de statslige forskningsråd og at placere nye

forskningsområder inden for et af de fire forskningsråd.

Ad stk. 4) Formålet med at oprette offentlige forskningsudvalg er at sikre

ministre selvstændig og kvalificeret forskningsrådgivning inden for deres

områder. De offentlige forskningsudvalg oprettes af en eller flere ministre i

fællesskab. Vedkommende minister fastlægger i samråd med forskningsministeren

udvalgets faglige område og kommissorium. Enhver minister har mulighed for at

trække på rådgivning fra de statslige forskningsråd. I særdeleshed forventes

undervisningsministren at gøre brug af de statslige forskningsråd. Der

forventes således ikke oprettet offentlige forskningsudvalg på alle

ministerområder. Det er forskningsministerens ansvar at drage omsorg for, at

der ikke etableres utilsigtet parallelkompetence i det samlede

rådgivningssystem. Ved at inddrage de offentlige forskningsudvalg i loven

forbedres forskningsministerens muligheder for at skabe sammenhæng i den

overordnede forskningsrådgivning og -politik. Forskningsministeren har inden

for sit eget område mulighed for at oprette offentlige forskningsudvalg.

Til § 2

Danmarks Forskningsråd:

Danmarks Forskningsråd erstatter Forskningspolitisk Råd og placeres som

det øverste niveau i det nye rådgivningssystem.

Ad stk. 1) Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitisk Råds

nuværende opgaver. Rådets rådgivning rettes til forskningsministeren, som

herefter har ansvaret for at rådgivningen videregives til regering og

Folketing. For at sikre Folketinget og enhver minister mulighed for at

erhverve sig indsigt i forskningsanliggender, kan disse ved direkte

henvendelse indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd. Lovforslaget

sikrer iøvrigt rådets selvstændige og uafhængige status ved at fremhæve, at

rådgivningen kan ske på rådets eget initiativ, såvel som på anmodning fra

forskningsministeren eller andre ministre og Folketinget.

Ad stk. 2) Forskningsministeren har over for regering og Folketing ansvar

for at samordne og vurdere virkningen af den samlede offentlige

forskningsindsats. Som led heri udvikler og opstiller forskningsministeren en

national forskningstrategi i tæt samarbejde med relevante ministre,

forskningsudførende institutioner mv. Danmarks Forskningsråd har til opgave

at rådgive forskningsministeren i forbindelse med dette arbejde. Danmarks

Forskningsråd skal som led i denne funktion have mulighed for og beføjelser

til at indhente og behandle råd og strategiplaner fra de statslige

forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg.

Danmarks Forskningsråd har endvidere til opgave at rådgive

forskningsministeren om større offentlige bevillinger og prioriteringer inden

for dansk forskning samt om de generelle rammebetingelser i forbindelse med

både den offentlige og den private forskningsindsats. Danmarks Forskningsråds

rådgivning om bevillinger og prioriteringer inden for dansk forskning svarer

til bestemmelsen i den tidligere lov om Forskningsspolitisk Råd og

forskningsrådene, jf. lov nr. 346 af 24. maj 1989.

Danmark udfører mindre end 1% af den samlede forskning på verdensbasis.

Derfor har dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde helt

afgørende betydning både for dansk forskning og for mulighederne for at

udnytte nye forskningsresultater i det danske samfunds- og erhvervsliv.

Forskningsministeren har ansvaret for at koordinere Danmarks deltagelse i det

internationale forskningssamarbejde og har som led heri behov for rådgivning

om Danmarks rolle og deltagelse i dette. Formålet er at sikre, at Danmarks

Forskningsråds rådgivning inddrages på et meget tidligt tidspunkt i

forbindelse med beslutninger om igangsætning af større forskningsinitiativer

og Danmarks deltagelse i større internationale forskningsaktiviteter .

Ad stk. 3) Danmarks Forskningsråd har ansvar for den overordnede

koordinering af rådgivning om dansk forskning og dansk forsknings

rammebetingelser. Denne rådgivning skal Danmarks Forskningsråd have mulighed

for at kunne basere på bidrag fra de nævnte parter. Danmarks Forskningsråd

indbyder Erhvervsudviklingsrådets formand, formanden for Rådet for

Teknologisk service, formændene for de statslige forskningsråd og formændene

for de offentlige forskningsudvalg til halvårlige møder som led i rådets

rådgivning om dansk forskning, herunder med henblik på samordning af

bidragene til den nationale forskningsstrategi. Rådgivningen om samspillet

mellem den offentlige forskning og den private forskningsindsats fremhæves

ved, at det af lovforslaget fremgår, at Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for

Teknologisk Service bistår Danmarks Forskningsråd på dette område. Det er

tilsvarende naturligt, at Danmarks Forskningsråd bistår

Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service med rådgivning om

forskningens rolle for erhvervsudviklingen.

Ad stk. 4) Lovforslaget fremhæver, at en af Danmarks Forskningsråds

centrale opgaver er at følge forskningens kvalitet. Det præciseres, at

Danmarks Forskningsråd har et selvstændigt ansvar for at skaffe sig den

hertil nødvendige viden om dansk og international forskning. Dansk forskning

skal kvalitetsmæssigt være på internationalt niveau, og dette aspekt skal

indgå i Danmarks Forskningsråds rådgivning.

Ad stk. 5) Evaluering af forskning er blevet en stadig mere indarbejdet

praksis. Det gælder ikke mindst undervejs og ved afslutning af større

offentlige forskningsprogrammer. Indsamling og behandling af

evalueringsresultater er et led i en dynamisk udvikling af incitamenter til

at fremme opstillede forskningspolitiske mål og danner baggrund for en

vurdering af forskningens kvalitet og relevans. Danmarks Forskningsråd

pålægges et ansvar for at inddrage evalueringernes resultater i sin

rådgivning.

Ad stk. 6) Danmarks Forskningsråd udarbejder og fremlægger en årlig

rapport med rådets vurderinger. Lovforslaget fremhæver, at Danmarks

Forskningsråd i sin årlige rapport ud over at vurdere dansk forskning

generelt, herunder om dansk forskning holder et internationalt niveau, skal

lægge særlig vægt på at vurdere forskningens nyttiggørelse både i den private

og den offentlige sektor.

Til § 3

Ad stk. 1) I forhold til den gældende lov sker der ingen ændringer i

rådets samlede medlemstal.

Ad stk. 2) Den nødvendige koordinering mellem Danmarks Forskningsråd og de

statslige forskningsråd sikres bl.a. ved at skabe dette personsammenfald.

Ad stk. 3) Som i den gældende lov fremhæves det, at Danmarks Forskningsråd

i sin kreds har medlemmer hentet fra alle hovedsektorer. Princippet om, at

mindst halvdelen af rådets medlemmer skal være forskere, fastholdes.

Ad stk. 4) Forskningsministeren har ansvaret for, at rådet får en

sammensætning, der sætter det i stand til at rådgive inden for alle større

forskningsområder. Forskningsministeren rådfører sig om beskikkelsen af

medlemmer med relevante ministre. Den nuværende praksis med at indhente

forslag til rådsmedlemmer gennem offentlig indkaldelse fastholdes. I forhold

til den gældende lov fastholdes reglen om, at medlemmer beskikkes for tre år

og kan genbeskikkes engang. Dette gælder ikke det i stk. 2 omhandlede medlem.

Ad stk. 5) Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som i den gældende

lov.

Ad stk. 6) Forudsætningen for, at Danmark Forskningsråd kan opfylde sine

opgaver, er, at det betjenes af et sekretariat med adgang til tilstrækkelig

kapacitet. Dette opnås ved at placere sekretariatet i Forskningsministeriets

regi. Herved åbnes samtidig efter aftale adgang til et sekretariatssamarbejde

med fagministerierne, idet det forventes, at Forskningsministeriet inddrager

andre relevante ministerier i sekretariatsbetjeningen. Dette indebærer, at

Forskningsministeriet har det administrative ansvar for sekretariatet, men at

sekretariatet i den daglige praksis refererer til formanden for Danmarks

Forskningsråd.

Til § 4

De statslige forskningsråd erstatter forskningsrådene og har inden for

deres område ansvar for faglig forskningsrådgivning.

Ad stk. 1) Loven sikrer rådenes selvstændige og uafhængige status ved at

fremhæve, at de statslige forskningsråd har mulighed for at rådgive på eget

initiativ. Loven placerer forskningsministeren som den minister, hvortil de

statslige forskningsråd skal rette denne rådgivning. Men de statslige

forskningsråd repræsenterer i kraft af deres faglige sammensætning et så

unikt rådgivningsystem i national sammenhæng, at også Folketinget og enhver

minister skal kunne gøre direkte brug af de statslige forskningsråds faglige

kapacitet.

Ad stk. 2) De statslige forskningsråd spiller gennem deres rådgivning af

forskningsministeren, regering og Folketing en væsentlig rolle for

opfyldelsen af det overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i den

offentlige forskningsindsats og derigennem de bedst mulige betingelser for,

at forskningen gavner det danske samfund. Fremtidige forskningspolitiske

initiativer bør have et mere præcist sigte i retning af at styrke

forskningens vilkår i forhold til de overordnede samfundsmæssige mål og

prioriteringer. Forskningsministeren har ansvaret for at lægge disse

strategiske overvejelser til grund for forskningspolitiske beslutninger inden

for den offentlige forskning. Det fremhæves, at de statslige forskningsråd

har et ansvar for på baggrund af deres faglige kompetence at medvirke ved

påpegning af problemstillinger og indsatsområder og for at anvise mulige

løsninger til afhjælpning af konstaterede problemer samt for at fremme

kvalitet og relevans i dansk forskning. Dette gælder bl.a. vedrørende

forskeruddannelse.

Dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde har helt afgørende

betydning for opretholdelse og fremme af kvalitet i dansk forskning og for

mulighederne for at udnytte nye forskningsresultater i det danske samfunds-

og erhvervsliv. Forskningsministeren har ansvaret for at koordinere Danmarks

deltagelse i det internationale forskningssamarbejde og har som led heri

behov for faglig rådgivning om Danmarks rolle og deltagelse i dette. Formålet

er at sikre, at de statslige forskningsråds faglige rådgivning inddrages på

et meget tidligt tidspunkt i forbindelse med beslutninger om igangsætning af

større forskningsinitiativer og Danmarks deltagelse i større internationale

forskningsaktiviteter.

Den offentlige forskningsindsats skal ikke betragtes og behandles

isoleret. Det er et vigtigt politisk mål at skabe større sammenhæng mellem

den offentlige og den private forskningsindsats og at sikre, at formidlingen

og udnyttelsen af forskningsresultater øges også i erhvervslivet. Det

omfatter både forskningsresultater, der er resultatet af en dansk

forskningsindsats, og forskningsresultater hentet hjem fra udlandet af

offentligt ansatte forskere. Derfor genspejler lovforslaget, at mulighederne

for at skabe sammenhæng mellem den offentlige og den private

forskningsindsats er et centralt aspekt for det danske samfund, og det

fremhæves ved beskrivelsen af de statslige forskningsråds faglige rådgivning.

Ad stk. 3) Det fremhæves, at de statslige forskningsråd på eget initiativ

skal følge udviklingen for at kunne yde forskningsministeren kompetent

rådgivning. Dette ansvar påhviler også de statslige forskningsråd i sager om

internationale forskningsanliggender. Evaluering af forskningens kvalitet og

relevans f.eks. gennem anvendelse af internationale ekspertpaneler er en

stadig mere hyppig indarbejdet praksis. Sådanne evalueringer giver ud over en

øjeblikkelig vurdering af forskningens kvalitet ofte også en række

anvisninger og anbefalinger til fremme af forskningens kvalitet, relevans,

formidling og udnyttelse. De statslige forskningsråd får et ansvar for at

tage stilling til og inddrage de i evalueringerne afgivne vurderinger og

anbefalinger i deres rådgivning, ligesom de statslige forskningsråd på eget

initiativ kan gennemføre forskningsevalueringer.

Til § 5

Danmarks Forskningsråd har ansvar for den overordnede koordinering af

rådgivning om dansk forskning og dansk forsknings rammebetingelser. Denne

rådgivning skal Danmarks Forskningsråd have mulighed for at kunne basere på

bidrag fra de statslige forskningsråd. De statslige forskningsråds

udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner er et vigtigt element i de

statslige forskningsråds rådgivning af Danmarks Forskningsråd. Det er

nødvendigt, at de statslige forskningsråd i en dialog med Danmarks

Forskningsråd fastlægger principper for disse strategiplaners opbygning og

fremlæggelse, således at Danmarks Forskningsråd får mulighed for at levere en

koordineret rådgivning til forskningsministeren i forbindelse med

udarbejdelse og revision af den nationale forskningsstrategi.

Til § 6

Det er vigtigt, at de statslige forskningsråd etablerer det brede

samarbejde inden for deres faglige område. Derfor skal de statslige

forskningsråd kunne rådgive alle relevante parter i dansk forskning. De

statslige forskningsråds udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner og

den dermed forbundne proces tjener til at øge gennemsigtigheden i dansk

forsknings planlægning og medvirker derved til at fremme det gensidige

samarbejde. Samarbejdet og dialogen om udarbejdelsen af strategiplaner med de

offentlige forskningsudvalg skal særligt fremhæves i denne sammenhæng,

ligesom ønsket om en dialog mellem de statslige forskningsråd og de

offentlige forskningsudførende institutioner, herunder universiteterne, tager

sit udgangspunkt i, at institutionerne har et selvstændigt ansvar for egen

strategiplanlægning.

Til § 7

Det fremhæves, at de statslige forskningsråd også har en rådgivningsopgave

over for de private institutioner, jf. den gældende lovs § 5, stk. 3.

Til § 8

Ad stk. 1) De statslige forskningsråd overtager og viderefører

forskningsrådenes fondsfunktion og skal fortsat spille en aktiv rolle ved

udmøntning af forskningsprogrammer. Ud fra et ønske om at udnytte den samlede

kapacitet i rådgivningssystemet indgår de statslige forskningsråd og de

offentlige forskningsudvalg i et gensidigt samarbejde om at behandle

ansøgninger og fordele bevillinger inden for tværministerielle

forskningsprogrammer. Ved udbud af forskningsprogrammer påhviler det de

statslige forskningsråd at sikre, at der er fuldstændig åbenhed om de

kriterier, der ligges til grund ved bevillingstildelingen. Det skal desuden

være muligt som hidtil at udnytte den faglige forskningskompetence i de

statslige forskningsråd som grundlag for fordeling af andre (ministeriers

eller institutioners) forskningsprogrammer.

Ad stk. 2) I forhold til den gældende lovs § 5, stk. 4, er

initiativfunktionen placeret først for at understrege, at dette er en meget

væsentlig opgave for de statslige forskningsråd. Der er inden for de seneste

år sket en vis omlægning af forskningsrådenes fondsfunktion, således at den i

dag i større omfang bygger på forskningsindsatser af længere varighed inden

for strategisk prioriterede forskningsområder. Denne udvikling bør fortsat

styrkes samtidig med, at der lægges vægt på, at kvaliteten af den støttede

forskning er af international standard. Der er især grund til at fremhæve

betydningen af, at erhvervslivet er inddraget på de områder, hvor det har

muligheder for at udnytte forskningens resultater.

Det er hensigten, at de statslige forskningsråds samarbejde med

fagministerierne skal udbygges med henblik på at fremme udpegede strategiske

forskningsområder med store udnyttelsesmuligheder. Der lægges vægt på en

kontinuerlig dialog mellem de statslige forskningsråd og de offentlige

forskningsudvalg om både den tværgående faglige rådgivning og om større

strategiske forskningsindsatser.

Ad stk. 3) De statslige forskningsråd spiller en væsentlig rolle i forhold

til det overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i

forskningsindsatsen. Det påhviler tillige de statslige forskningsråd at opnå

de bedst mulige betingelser for, at forskningsresultater formidles til

anvendelse i det danske samfund. Det understreges, at de statslige

forskningsråd som led heri har et ansvar for at medvirke til at sikre

sammenhæng og øge samarbejdet mellem den offentlige og den private

forskningsindsats. Disse aspekter ønskes også afspejlet i de statslige

forskningsråds bevillingspolitik. De statslige forskningsråd skal i vid

udstrækning uddele midler i konkurrence og på baggrund af ansøgninger. Det

skal fortsat været muligt at ansøge de statslige forskningsråd om støtte til

forskningsprojekter også uden for de af rådene særligt fremhævede

indsatsområder.

Ad stk. 4) Ved siden af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler

kan der være behov for at fastsætte nærmere regler som f.eks. fastsættelse af

ansøgningsfrist mv.

Til § 9

Ad stk. 1) I forhold til den gældende lov åbnes der mulighed for at udvide

antallet af medlemmer i de enkelte råd fra 15 op til 19 medlemmer.

Begrundelsen er, at de kommende råd skal dække bredere forskningsområder.

Ad stk. 2) Bestemmelsen er indholdsmæssigt den samme som den gældende lovs

§ 6, stk. 3.

Ad stk. 3) Forud for beskikkelsen af nye medlemmer indhenter

forskningsministeren en indstilling fra det respektive statslige

forskningsråd. Forskningsministeren rådfører sig med relevante ministre om

beskikkelsen af medlemmerne. I forhold til den gældende lov sikres en højere

grad af kontinuitet i et råds arbejde ved, at første beskikkelsesperiode for

et medlem fastsættes til fire år mod tidligere tre. Den samlede maksimale

funktionsperiode for et medlem fastholdes uændret til seks år. Den nuværende

praksis med at indhente forslag til rådsmedlemmer gennem offentlig

indkaldelse fastholdes.

Ad stk. 5) De statslige forskningsråds uafhængighed bevares ved, at de

fortsat konstituerer sig selv, herunder vælger formand og eventuelt

formandskab. Valg af formand gælder for et år ad gangen med mulighed for

genvalg. Rådene kan desuden vælge at oprette kommissioner permanent eller på

ad hoc basis. Der kan også etableres kommissioner til at varetage samarbejdet

med relevante parter, herunder de offentlige forskningsudvalg. Rådenes

beslutningskompetence kan dog ikke uddelegeres. Bestemmelsen vedrørende

forretningsorden svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 6, stk. 4.

Til § 10

Formålet med at lade lovforslaget omfatte et formaliseret samarbejde

mellem de statslige forskningsråd i skikkelse af et formandskollegium er at

tilgodese samarbejde på tværs af rådene.

Ad stk. 1) Formandskollegiet gøres så smalt som muligt for at understrege

kollegiets koordinerende funktion. Det er tanken, at kollegiet skal nedsætte

udvalg på tværs af de statslige forskningsråd på permanent basis eller på ad

hoc basis til behandling af større tværgående anliggender.

Ad stk. 2) Det forudsættes, at der i formandskollegiet aftales de

nødvendige grænsedragninger mellem de 4 råd. Formandskollegiet har ansvar for

koordinering af rådenes opgaver med at fordele bevillinger inden for

forskningsprogrammer samt for udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner

for tværgående aktiviteter.

Ad stk. 3) Forskningsrådenes formandskollegiums uafhængighed er sikret

ved, at kollegiet selv vælger sin formand.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7. Der vil være mulighed for

at frikøbe og/eller honorere formandskab og medlemmer.

Til § 12

Efter lovforslaget opretter øvrige ministre offentlige forskningsudvalg

inden for større og sammenhængende områder. Den enkelte minister kan vælge at

oprette flere offentlige forskningsudvalg.

Ad stk. 1) I tilfælde af, at flere ministre i fællesskab opretter et

offentligt forskningsudvalg, rettes rådgivningen mod alle disse ministre.

Ad stk. 2) Formålet med at oprette offentlige forskningsudvalg er at sikre

ministre selvstændig og kvalificeret rådgivning inden for deres område. De

offentlige forskningsudvalg har til opgave at rådgive vedkommende minister i

alle for ministeriet betydende forskningsanliggender. Ministeriets egen

sektorforskning og dertil knyttede forskningsudførende institutioner har en

central plads. Det tværministerielle samarbejde tillægges samtidig stigende

betydning, ikke mindst formuleret gennem den tværministerielle deltagelse i

større offentlige forskningsprogrammer. Desuden får det internationale

forskningssamarbejde en stadig stigende betydning for alle ministerier. Det

stiller krav til koordinering og strategisk planlægning af

forskningsindsatsen i og for det enkelte ministerium. Det er vigtigt, at

vedkommende ministre som led heri kan betjene sig af en selvstændig og

kvalificeret overordnet rådgivning til supplement af den faglige ekspertise,

der er opbygget i ministeriet og på dets sektorforskningsinstitutioner.

Fagministeren kan beslutte at stille udvalgets faglige kapacitet til rådighed

for ministeriets sektorforskningsinstitutioner ved deres udarbejdelse af

strategiplaner.

Ad stk. 3) Det fremhæves, at et offentligt forskningsudvalg på eget

initiativ skal følge udviklingen for at kunne yde sin minister kompetent

rådgivning. Dette ansvar påhviler også i sager om internationale

forskningsanliggender. Evaluering af forskningens kvalitet, relevans og

formidling f.eks. gennem anvendelse af ekspertpaneler er en stadig mere

hyppig indarbejdet praksis. Sådanne evalueringer giver en øjeblikkelig

vurdering af forskningsindsatsen og ofte også en række anvisninger og

anbefalinger til fremme af pågældende forsknings kvalitet, relevans,

formidling og udnyttelse. Et offentligt forskningsudvalg får et ansvar for at

tage stilling til og inddrage de i evalueringerne afgivne vurderinger og

anbefalinger i sin rådgivning.

Til § 13

Danmarks Forskningsråd har ansvar for den overordnede koordinering af

rådgivning om dansk forskning og dansk forsknings rammebetingelser. Denne

rådgivning skal Danmarks Forskningsråd have mulighed for at kunne basere på

bidrag fra offentlige forskningsudvalg. Offentlige forskningsudvalgs

udarbejdelse og fremlæggelse af strategiplaner er et vigtigt element i

forskningsudvalgenes rådgivning til Danmarks Forskningsråd. Det er

nødvendigt, at de offentlige forskningsudvalg i en dialog med Danmarks

Forskningsråd fastlægger principper for disse strategiplaners opbygning og

fremlæggelse, således at Danmarks Forskningsråd får mulighed for at levere en

koordineret rådgivning til forskningsministeren i forbindelse med

udarbejdelse og revision af den nationale forskningsstrategi.

Til § 14

Der er et ønske om at udnytte den samlede kapacitet i rådgivningssystemet.

Derfor kan de statslige forskningsråd og de offentlige forskningsudvalg, i

det omfang det er fagligt relevant, inddrage hinanden i et gensidigt

samarbejde om formulering og gennemførsel af offentlige forskningsprogrammer,

herunder behandling af ansøgninger, fordeling af bevillinger og formidling af

resultater inden for offentlige forskningsprogrammer. Der sigtes med denne

bestemmelse især mod tværministerielle forskningsprogrammer.

Til § 15

Det skal være muligt at tildele offentlige forskningsudvalg

bevillingskompetence eller på anden måde inddrage disse i behandlingen af

ansøgninger. Det gælder både for ministeriets egne forskningsbevillinger og

ved ministeriets deltagelse i tværministerielle programmer.

Til § 16

De offentlige forskningsudvalg tildeles en vigtig rolle i forhold til det

overordnede ønske om at sikre kvalitet og relevans i forskningsindsatsen.

Til § 17

Ad stk. 1) Det er hensigten, at sammensætningen af et offentligt

forskningsudvalg skal sikre en repræsentativ dækning inden for området.

Formålet er at skabe fleksibilitet ved, at udvalgets antal af medlemmer kan

variere fra 9 til 19 afhængigt af rådgivningsområdets bredde.

Ad stk. 2) Et udvalgs sammmensætning skal sikre den bredest mulige

kompetence inden for området. Sammensætningen af de enkelte udvalg med hensyn

til forskningsfaglighed samt erhvervs- og samfundsmæssig, ministeriel og

institutionel indsigt vil naturligt være forskelligt afhængigt af de enkelte

ministres behov for rådgivning. Bestemmelsen har ikke til hensigt at ændre på

denne balance.

Ad stk. 3) Den nødvendige koordinering mellem et offentligt

forskningsudvalg og det respektive statslige forskningsråd sikres bl.a. ved

at skabe personsammenfald, således at mindst et medlem af det offentlige

forskningsudvalgs skal vælges fra kredsen af de siddende medlemmer af de

statslige forskningsråd. Det pågældende medlem beskikkes efter indhentning af

forslag fra de statslige forskningsråd. På grund af mulige forskelle i

beskikkelsesperioder, kan der opstå kortere perioder, hvor kravet om

personsammenfald ikke kan opfyldes.

Ad stk. 4) Vedkommende minister udpeger formanden for ministeriets

offentlige forskningsudvalg. For at sikre, at medlemmer, der udpeges i deres

videnskabelige egenskab, har en anerkendt postion i den danske

forskningsverden, tilsigter bestemmelsen, at udpegningen af disse medlemmer

forudgående drøftes med forskningsministeren. I tilfælde af, at flere

ministre i fællesskab opretter et offentligt forskningsudvalg, beskikker

disse i fællesskab formand og øvrige medlemmer. Loven skelner med hensyn til

beskikkelsesperiode ikke mellem de statslige forskningsråd og de offentlige

forskningsudvalg, dvs. at et offentligt forskningsudvalgs formand og

medlemmer beskikkes for en periode af fire år og kan genbeskikkes i to år.

Der kan dog for genbeskikkelsen af medlemmer af de offentlige

forskningsudvalg i særlige tilfælde gives dispensation i op til fire år.

Ad stk. 5) Bestemmelsen er parallel til, hvad der gælder for de statslige

forskningsråd, jf. § 9, stk. 5.

Ad stk. 6) Forudsætningen for at et offentligt forskningsudvalg kan

opfylde sine opgaver er, at det betjenes af et sekretariat, der har adgang

til ministeriets samlede kapacitet. I tilfælde af, at flere ministre i

fællesskab har oprettet et offentligt forskningsudvalg, sekretariatbetjenes

udvalget normalt af det ministerium, som hovedparten af udvalgets rådgivning

henvender sig til. Sekretariatets opgaver forventes i sådanne tilfælde løst i

samarbejde med de andre involverede ministerier. Den nærmere organisatoriske

ramme for sekretariatsbetjeningen kan frit fastlægges af den enkelte

minister/de enkelte ministre.

Til § 18

I tilfælde af, at flere ministre i fællesskab har oprettet et offentligt

forskningsudvalg, er det den minister, som hovedparten af udvalgets

rådgivning henvender sig til, der er ansvarlig for at fastsætte reglerne for

forskningsudvalgenes virksomhed. Den enkelte minister har ansvaret for at

fastsætte regler for regnskabsaflæggelse i henhold til reglerne om

ministeransvar for de midler, den pågældende minister stiller til disposition

for udvalget. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for de statslige

forskningsråd, jf. § 11.

Til § 21

Som en konsekvens af ophævelsen af lov om Forskningspolitisk Råd og

forskningsråd nedlægges Forskningspolitisk Råds repræsentantskab. For at

opretholde den bredere samfundsmæssige vurdering og debat, der hidtil har

fundet sted i repræsentantskabet, vil forskningsministeren i stedet mindst to

gange årligt indkalde de centrale interesseorganisationer, herunder

arbejdsmarkedets hovedorganisationer, og repræsentanter for det amtskommunale

og kommunale niveau til drøftelser af Danmarks Forskningsråds anbefalinger

mv.

Efter 2. behandling den 22. februar 1996

§ 1. Til fremme og koordinering af dansk forskning oprettes

Danmarks

Forskningsråd og et antal offentlige forskningsudvalg.

Stk. 2. Forskningsministeren opretter Danmarks Forskningsråd.

Stk. 3. Øvrige ministre opretter offentlige forskningsudvalg i

samråd med forskningsministeren.

Danmarks Forskningsråd

§ 2. Danmarks Forskningsråd rådgiver forskningsministeren.

Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Folketinget og

enhver minister kan indhente rådgivning fra Danmarks Forskningsråd.

Stk. 2. Opgaverne omfatter overordnet rådgivning om dansk og

international forskning, herunder om:

1) Den nationale forskningsstrategi.

2) Forskningsbevillinger.

3) Rammebetingelser for forskning.

4) Danmarks rolle i det internationale forskningssamarbejde.

5) Større nationale og internationale forskningsinitiativer.

Stk. 3. Som led i rådgivningen indhenter Danmarks Forskningsråd

udtalelser fra forskningsrådene, de offentlige forskningsudvalg samt

Erhvervsudviklingsrådet og Rådet for Teknologisk Service og relevante

institutioner og organisationer. Danmarks Forskningsråd koordinerer denne

rådgivning.

Stk. 4. Som led i rådgivningen følger Danmarks Forskningsråd

udviklingen inden for dansk og international forskning. Danmarks

Forskningsråd vurderer løbende, om kvaliteten i dansk forskning er på et

internationalt niveau.

Stk. 5. Som led i rådgivningen inddrager Danmarks Forskningsråd

evalueringsresultater om forskningens rammer og vilkår, herunder evalueringer

af større offentlige forskningsprogrammer.

Stk. 6. Danmarks Forskningsråd fremlægger en årlig rapport om

dansk forskning, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings

generelle udvikling, kvalitet og samfundsmæssige relevans.

§ 3. Danmarks Forskningsråd består af en formand og 8 medlemmer.

Stk. 2. Formændene for forskningsrådene vælger af deres midte et

medlem af Danmarks Forskningsråd.

Stk. 3. Danmarks Forskningsråds medlemmer skal være forskere eller

forskningskyndige, der tilsammen repræsenterer indsigt i forskning ved de

højere uddannelsesinstitutioner, ved sektorforskningsinstitutioner og i

erhvervslivet. Mindst halvdelen af medlemmerne skal være forskere.

Stk. 4. Forskningsministeren beskikker formanden og de 7 medlemmer

i deres personlige egenskab. Rådets formand og de 7 medlemmer beskikkes for

en periode af 3 år og kan genbeskikkes i 3 år.

Stk. 5. Rådets forretningsorden skal godkendes af

forskningsministeren.

Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forskningsråd

varetages af Forskningsministeriet.

§ 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks

Forskningsråds virksomhed og regnskabsaflæggelse.

Offentlige forskningsudvalg

§ 5. De offentlige forskningsudvalg rådgiver den minister, der har

nedsat udvalget. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.

Stk. 2. Dette omfatter rådgivning om:

1) Ministeriets sektorforskning, herunder dens kvalitet samt dens

erhvervs- og samfundsmæssige relevans.

2) Ministeriets øvrige deltagelse i og finansiering af forskning.

3) Ministeriets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

4) Ministeriets strategiske forskningsplanlægning.

Stk. 3. Som led i rådgivningen følger udvalget udviklingen inden

for dansk og international forskning og inddrager herunder

evalueringsresultater.

§ 6. De offentlige forskningsudvalg rådgiver efter anmodning

Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds

opgaver, jf. § 2, stk. 1 og 2.

§ 7. De offentlige forskningsudvalg kan udforme og gennemføre

forskningsprogrammer i samarbejde med de statslige forskningsråd.

§ 8. De offentlige forskningsudvalg støtter forskning, i det

omfang de tildeles bevillingskompetence.

§ 9. De offentlige forskningsudvalg har ved deltagelse i

forskningsprogrammer og anden bevillingsfunktion til opgave at medvirke til

fremme af formidling og udnyttelse af forskningsresultater.

§ 10. De offentlige forskningsudvalg består af en formand og

mindst 8 og højst 18 medlemmer.

Stk. 2. Et offentligt forskningsudvalgs medlemmer skal

repræsentere forskningsfaglig indsigt samt i nødvendigt omfang erhvervs- og

samfundsmæssig, ministeriel og institutionel indsigt inden for området.

Stk. 3. Mindst et medlem af det offentlige forskningsudvalg skal

normalt vælges fra kredsen af de til enhver tid siddende medlemmer af

forskningsrådene.

Stk. 4. Formand og medlemmer af offentlige forskningsudvalg

beskikkes af vedkommende minister. De medlemmer, der udpeges i deres

videnskabelige egenskab, beskikkes efter forudgående drøftelser med

forskningsministeren. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes for en periode

af 4 år med mulighed for genbeskikkelse i 2 år. I særlige tilfælde kan den

pågældende minister forlænge den maksimale periode.

Stk. 5. Et offentligt forskningsudvalgs forretningsorden skal

godkendes af vedkommende minister.

Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen for et offentligt forskningsudvalg

varetages af vedkommende ministerium.

§ 11. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om et

offentligt forskningsudvalgs virksomhed og regnskabsaflæggelse.

Overgangsbestemmelser

§ 12. Forskningsministeren kan fastsætte regler for Danmarks

Forskningsråd vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i forbindelse med

gennemførelsen af loven.

§ 13. Den enkelte minister kan fastsætte regler for de

eksisterende forskningsudvalg vedrørende beskikkelsesperiodernes længde i

forbindelse med omdannelsen af disse til offentlige forskningsudvalg efter

denne lov.

§ 14. Danmarks Forskningsråd afgiver senest den 1. oktober 1996

indstilling til forskningsministeren om en fremtidig struktur for og

organisering af forskningsrådene.

Ikrafttræden

§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. I lov nr. 346 af 24. maj 1989 om Forskningspolitisk Råd og

forskningsråd foretages følgende ændringer:

1. Titlen affattes således:

»Lov om forskningsråd«.

2. I § 1, stk. 1, udgår ordene »Forskningspolitisk Råd

og«.

3. §§ 2-4 ophæves.

4. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Forskningspolitisk

Råd« til: »Danmarks Forskningsråd«.

5. I § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »offentlige

myndigheder« ordene: », offentlige forskningsudvalg«.

6. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. I § 7 udgår ordene »Forskningspolitisk Råds

og«.

Stk. 3. Danmarks Forskningsråd overtager Forskningspolitisk Råds

rettigheder og forpligtelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter