1988 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ET HOVEDSTADSRÅD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Lov om et hovedstadsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20.
juni 1984, ophæves.
§ 2. Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner overtager fra 1. januar 1990 Hovedstadsrådets aktiver
og passiver, herunder garantiforpligtelser m.v., bortset fra de aktiver og
passiver, der kan henføres til Hovedstadsområdets Trafikselskab. Fordelingen
af aktiverne og passiverne sker i forhold til de indkomster, af hvilke de
nævnte amtskommuner og kommuner får indkomstskat for regnskabsåret 1989,
medmindre der er enighed om anden fordeling.
Stk. 2. Amtskommunernes og kommunernes fordeling af Hovedstadsrådets
aktiver og passiver efter stk. 1 skal godkendes af indenrigsministeren. I
tilfælde af uenighed om opgørelsen eller fordelingen træffer
indenrigsministeren afgørelse herom.
§ 3. Til tidligere formænd for Hovedstadsrådet ydes pension og efterløn i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i henhold til lov om
kommunernes styrelse. Udgifterne hertil afholdes efter reglerne i § 2.
§ 4. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd samt
Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser at sørge for varetagelsen af
opgaverne i forbindelse med gennemførelsen af Hovedstadsrådets nedlæggelse.
Når årsregnskabet for 1989 er revideret, forelægges det til godkendelse i de
nævnte kommunale råd.
Stk. 2. Udgifterne ved varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 1,
afholdes efter reglerne i § 2.
§ 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af
Hovedstadsrådets nedlæggelse. Indenrigsministeren træffer afgørelse om
eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Lov om et hovedstadsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20.
juni 1984, ophæves.
Læs alt
§ 2. Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner overtager fra 1. januar 1990 Hovedstadsrådets aktiver
og passiver, herunder garantiforpligtelser mv., bortset fra de aktiver og
passiver, der kan henføres til Hovedstadsområdets Trafikselskab. Fordelingen
af aktiverne og passiverne sker i forhold til de indkomster, af hvilke de
nævnte amtskommuner og kommuner får indkomstskat for regnskabsåret 1989,
medmindre der er enighed om anden fordeling.
Stk. 2. Amtskommunernes og kommunernes fordeling af Hovedstadsrådets
aktiver og passiver efter stk. 1 skal godkendes af indenrigsministeren. I
tilfælde af uenighed om opgørelsen eller fordelingen træffer
indenrigsministeren afgørelse herom.
§ 3. Til tidligere formænd for Hovedstadsrådet ydes pension og efterløn i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i henhold til lov om
kommunernes styrelse. Udgifterne hertil afholdes efter reglerne i § 2.
§ 4. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd samt
Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser at sørge for varetagelsen af
opgaverne i forbindelse med gennemførelsen af Hovedstadsrådets nedlæggelse.
Når årsregnskabet for 1989 er revideret, forelægges det til godkendelse i de
nævnte kommunale råd.
Stk. 2. Udgifterne ved varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 1,
afholdes efter reglerne i § 2.
§ 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af
Hovedstadsrådets nedlæggelse. Indenrigsministeren træffer afgørelse om
eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Forslaget om at nedlægge Hovedstadsrådet er begrundet i et ønske om at
forenkle den kommunale struktur og dermed afbureaukratisere den kommunale
organisation og opgavevaretagelse.
Med forslaget gennemføres en decentralisering. Den kommunale overbygning
fjernes, således at der i hovedstadsområdet kun er to kommunale niveauer.
Dette vil skabe grundlag for en mere smidig opgaveløsning tættere på
borgerne. Samtidig vil borgerne opnå mere overskuelige kompetenceforhold. Da
Hovedstadsrådet er indirekte valgt og ikke selv er ansvarlig for
tilvejebringelsen af de midler, som rådet disponerer over, vil en nedlæggelse
af rådet også betyde, at der skabes den nødvendige sammenhæng mellem
kompetence og ansvar.
Med forslaget opnås det, at opgaver, som i dag løses af Hovedstadsrådet,
bringes i sammenhæng med tilgrænsende opgaver, som løses af amtskommunerne og
kommunerne. Inden for miljøområdet er der allerede gennem frikommuneforsøg
sket en overførsel af dele af Hovedstadsrådets opgaver til amtskommunerne. På
et andet område - sygehusplanlægningen - har Hovedstadsrådet over for
Indenrigsministeriet peget på, at der reelt ikke længere er opgaver for
rådet.
Det skal understreges, at forslaget om at nedlægge Hovedstadsrådet ikke
skal tages som udtryk for, at der ikke også i hovedstadsområdet er væsentlige
tværgående problemer, som må løses i samarbejde mellem amtskommunerne og
kommunerne. Disse problemer har imidlertid stort set samme karakter som dem,
der findes uden for hovedstadsområdet.
Regeringen finder derfor, at amtskommuner og kommuner i hovedstadsområdet
i videst muligt omfang bør have samme beføjelser som i det øvrige land. Det
nødvendige samarbejde vil kunne etableres med en vekslende deltagerkreds og
således, at samarbejdets form, indhold og omfang afpasses opgavens karakter
og de lokale forhold.
En nedlæggelse af Hovedstadsrådet vil derfor medføre en forenkling af
opgavefordelingen.
Når regeringen har fundet det rigtigt at fremsætte lovforslaget nu, er det
for at skabe en afklaring af rådets fremtid inden kommunevalget af hensyn til
planlægningen af afviklingen og af hensyn til rådets politikere og personale.
2. Betænkning nr. 1123/1987
Udvalget om amtskommunalt udgiftspres og styringsmuligheder foreslog i sin
betænkning, at det overvejes i forbindelse med indeværende valgperiodes udløb
at overføre Hovedstadsrådets opgaver til områdets amtskommuner og Københavns
og Frederiksberg Kommuner, og at regionplanopgaver og den kollektive trafik
varetages af (amts)kommunale fællesskaber.
Efter udvalgets opfattelse ville Hovedstadsrådets øvrige opgaver i henhold
til sektorlovgivningen for så vidt uden problemer kunne overføres direkte til
de 3 hovedstadsamtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der
ville nok være grænseoverskridende problemer, men de ville i karakter svare
til tilsvarende problemer andre steder i landet, som løses i et
ikke-formaliseret samarbejde.
Et flertal af de kommunalbestyrelser, der har udtalt sig over
betænkningen, har nu tilsluttet sig betænkningens forslag om at nedlægge
Hovedstadsrådet.
3. Hovedstadsrådets oprettelse og senere lovrevisioner
Hovedstadsrådet blev etableret med virkning fra den 1. april 1974. Loven
om Hovedstadsrådet blev vedtaget af Folketinget i folketingssamlingen 1972/73
som en del af et lovkompleks på yderligere 4 love, der omfattede udligning i
hovedstadsområdet, sygehusplanlægning, regionplanlægning og den kollektive
personbefordring.
Grundlaget for Folketingets behandling af lovkomplekset var
Hovedstadsreformudvalgets betænkning fra april 1971, hvori et flertal af
udvalgsmedlemmerne foreslog, at der som en overbygning over de eksisterende
amtskommuner og kommuner etableredes et indirekte valgt fællesorgan, et
hovedstadsråd.
Den daværende regering havde i folketingsårene 1971/72 og 1972/73 fremsat
forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet (den såkaldte
»storamtsløsning«), men der havde ikke kunnet samles flertal for
denne løsning. Vedtagelsen af hovedstadsrådsordningen var således resultatet
af et kompromis.
Efter hovedstadsrådsloven omfattede hovedstadsordningen Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde
Amtskommuner, der er sekundærkommuner for 50 primærkommuner.
Hovedstadsordningen berørte hermed ca. 1/3 af landets befolkning.
Hovedstadsordningen var derfor en væsentlig undtagelse fra det almindelige
kommunale system for det øvrige land.
Da ordningen med en 3-leddet kommunal struktur kunne indebære risiko for
koordinations- og kompetenceproblemer og en forøgelse af
administrationsudgifterne blev det ved vedtagelsen bestemt, at
hovedstadsrådsloven skulle tages op til revision i 1976/77.
Om Folketingets behandling af hovedstadsrådslovforslaget henvises til
Folketingstidende 1972/73, sp. 6229, 6621, 7249 og 7636, tillæg A sp. 6081,
tillæg B sp. 2465 og 2589 samt tillæg C sp. 1847.
I folketingssamlingen 1976/77 blev revisionen af hovedstadsrådsloven
udskudt til folketingssamlingen 1980/81. Der henvises til Folketingstidende
1976/77, 1. samling, sp. 2410 og 3740, samt tillæg A sp. 2413.
I folketingssamlingen 1980/81 vedtog Folketinget på ny at udskyde
revisionen. Grundlaget for Folketingets behandling af lovforslaget var dels
et udvalgsarbejde (Bet.nr. 888/1979 om Hovedstadsrådets struktur og opgaver),
dels indenrigsministerens redegørelse af 7. maj 1980 om hovedstadsområdet
(Folketingstidende 1979/80, sp. 8890 og 9507). Der henvises til
Folketingstidende 1980/81, sp. 307, 605, 7504 og 7884 samt tillæg A sp. 505,
tillæg B sp. 451 og tillæg C sp. 393.
I folketingssamlingen 1983/84 vedtog Folketinget at ophæve
revisionsbestemmelsen i hovedstadsrådsloven. Dette var i overensstemmelse med
ønsket hos et flertal af de kommunalbestyrelser, der havde udtalt sig over
bet. nr. 988/1983 om »Hovedstadsrådet-Hovedstadsområdet«, der var
afgivet af Kommissionen om Hovedstadsrådet. Der henvises til
Folketingstidende 1983/84, 2. samling, sp. 109, 452, 2109 og 2364, tillæg A
sp. 533, tillæg B sp. 167, og tillæg C sp. 75.
4. Hovedstadsrådet, dets opgaver og administration
Hovedstadsrådet har 37 medlemmer, der vælges ved indirekte valg blandt
medlemmerne af kommunalbestyrelserne og amtsrådene i hovedstadsområdet.
Udpegelsen til pladserne i rådet sker af de forskellige partiers grupper i
Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd. Hovedstadsrådet har i dag 10
medlemmer fra Københavns Kommune, 2 fra Frederiksberg Kommune, 13 fra
Københavns Amtskommune, 7 fra Frederiksborg Amtskommune og 5 fra Roskilde
Amtskommune.
Under Hovedstadsrådet er der nedsat et planlægnings- og økonomiudvalg, et
miljøbeskyttelsesudvalg og et trafikudvalg, hvert bestående af 13 medlemmer
(det tidligere sygehusplanlægningsudvalg blev ophævet den 1. januar 1986).
I hovedstadsrådsloven, som i det væsentligste indeholder styrelsesregler,
er i § 14 angivet rammerne for rådets virksomhed. Herefter skal
Hovedstadsrådet
- varetage regionplanlægning,
- varetage samordning, udbygning og drift af kollektiv lokaltrafik og
medvirke til en samlet trafikplanlægning,
- medvirke ved planlægning og gennemførelse af en samlet miljøbeskyttelse,
- varetage planlægning af vandforsyning og
- forestå en overordnet sygehusplanlægning.
De nærmere regler for varetagelsen af disse opgaver findes i
speciallovgivningen inden for de forskellige fagministeriers områder.
Ud over de nævnte opgaver kan Hovedstadsrådet alene varetage opgaver, som
ikke ved lovgivningen er henlagt til kommunerne, amtskommunerne, staten eller
andre, og kun med indenrigsministerens samtykke. I praksis har det særligt
været forskellige tilskudsordninger, som Hovedstadsrådet har fået godkendt i
henhold til denne bestemmelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.
På de opgaveområder, der er angivet i hovedstadsrådslovens § 14, og som er
blevet udfyldt i efterfølgende lovgivning, varetager Hovedstadsrådet som
hovedregel de opgaver, som varetages af amtsrådene i det øvrige land. Bortset
fra opgaverne vedrørende regionplanlægning, kollektiv trafik og
sygehusplanlægning, er Hovedstadsrådets beføjelser og amtsrådenes beføjelser
i det øvrige land på de pågældende områder de samme. På regionplanområdet har
Hovedstadsrådet enkelte styringsmidler, som amtsrådene ikke har i det øvrige
land.
I øvrigt er der ved frikommuneforsøg sket en overførsel til amtsrådene af
Hovedstadsrådets sagsbehandling og tilsynsopgaver i henhold til
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Hovedstadsrådets administration er indrettet med en centralforvaltning og
en særlig forvaltning, Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). I
centralforvaltningen er der ansat ca. 180 personer. I HT er der ansat ca.
4.500 personer, heraf ca. 3.700 chauffører.
Til dækning af udgifterne til den kollektive trafik og til
Hovedstadsrådets virksomhed i øvrigt udskriver Hovedstadsrådet bidrag på
Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og
Roskilde Amtskommuner. Udgifterne fordeles efter udskrivningsgrundlag.
Efter Hovedstadsrådets budget for 1989 udgør nettodriftsudgifterne 1.178
mill. kr. og nettoanlægsudgifterne 374 mill. kr.
5. Hovedpunkterne i en ændret struktur og opgavefordeling inden for
hovedstadsområdet
En nedlæggelse af Hovedstadsrådet vil medføre, at der på en række
lovgivningsområder skal gennemføres konsekvensændringer. I de fleste tilfælde
vil lovændringerne dog blot bestå i, at særordningerne for hovedstadsområdet
ophæves, således at der herefter gælder samme regler som i det øvrige land på
de pågældende områder.
På Miljøministeriets område vil man ved en nedlæggelse af Hovedstadsrådet
opnå, at en række administrative opgave og beføjelser samt en række
planlægningsopgaver lægges ud til de fem sekundærkommuner.
Herved skabes der overensstemmelse imellem de regler, der gælder for
amtskommunerne i den øvrige del af landet og de amtskommuner, der hidtil har
været underlagt Hovedstadsrådet, idet der lægges op til, at
samordningsproblemer løses ved dialog amtskommunerne imellem.
De to store kommuner i hovedstadsområdet, København og Frederiksberg, er
ikke, som landets øvrige kommuner, underlagt en amtskommune. Da plansystemet
er baseret på en primær og sekundær myndighed, medfører nedlæggelsen af
Hovedstadsrådet, at disse kommuners kommuneplaner gives status som
regionplaner.
Kommunalbestyrelserne i de to kommuner skal således varetage de opgaver og
beføjelser, som i det øvrige land er henlagt til amtsrådene.
Hovedstadsrådets hidtidige funktion har været at samordne
hovedstadsområdets overordnede planlægning i een regionplan. Hovedstrukturen
i den eksisterende regionplan for hovedstadsområdet forudsættes fastholdt som
en ramme for udviklingen.
De fremtidige regionplaner og regionplantillæg for hver af de 5
sekundærkommuner forudsættes tilvejebragt ved koordination myndighederne
imellem.
Nedlæggelse af Hovedstadsrådet vil på Miljøministeriets område medføre
ændringer i miljølovgivningen, planlægningslovgivningen,
naturfredningslovgivningen og råstoflovgivningen.
Efter den gældende trafikordning har Hovedstadsrådet ansvaret for den
lokale og regionale kollektive persontrafik i hovedstadsområdet med både tog
og bus. Nedlæggelsen af Hovedstadsrådet gør det derfor nødvendigt at finde
frem til en ny ordning for denne trafik.
Regeringen vil benytte lejligheden til samtidig at foretage en
administrativ forenkling og økonomisk effektivisering af tilrettelæggelsen af
den kollektive trafik i området. Dette skal ske gennem en klarere
opgavefordeling, hvor beslutningskompetencen følger det økonomiske ansvar,
indførelse af virksomhedsøkonomiske ledelsesformer og en større grad af
konkurrence med øget privat buskørsel.
Trafikalt set er hovedstadsområdet et sammenhængende bysamfund, især når
det gælder den daglige transport mellem boliger og arbejdspladser, og den
kollektive trafik har på grund af byområdets størrelse, omfattende 1/3 af
landets befolkning, og dets tæthed, en større betydning end i det øvrige
land.
Når Hovedstadsrådet nedlægges, er det derfor både nødvendigt og ønskeligt
at opretholde et sammenhængende kollektivt trafiksystem og at fastholde de
særlige kvaliteter, som er opnået i hovedstadsområdet, især passagerernes
frie omstigningsret mellem tog og bus, som beror på det fælles takstsystem og
den koordinerede planlægning.
Samtidig lægger regeringen vægt på, at der sker en administrativ
forenkling og en økonomisk mere effektiv løsning af de nødvendige opgaver.
Et udvalg under trafik- og kommunikationsministeren om hovedstadsområdets
trafik pegede i sin redegørelse fra juni 1988 på, at den gældende
trafikordning er administrativt tung og ikke giver en klar opgavefordeling og
placering af det økonomiske ansvar.
Regeringens forslag til en ny trafikordning vil derfor indebære en klarere
opgavefordeling, idet S-togene føres tilbage til staten, som herved får
ansvaret for en styrkelse af den investeringstunge grundstamme i den
kollektive trafik, mens bustrafikken fortsat skal drives af
Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) og finansieres af Københavns og
Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner
i fællesskab.
For at sikre, at bustrafikken drives så økonomisk effektivt som muligt,
gives HT en ny ledelsesform, idet de fem (amts)kommuner udpeger en
bestyrelse, som skal fastlægge de overordnede mål og budgetter, men overlade
den daglige ledelse til en direktion efter samme principper, som gælder for
private selskaber. Det betyder, at den tunge politiske detailstyring fjernes,
og at der gives større frihed til en rationel virksomhedsledelse også i
personalemæssig henseende.
Som incitament til større produktivitet og øget omkostningsbevidsthed vil
der desuden blive indført en licitationsordning, således at en vis andel af
buskørslen skal udbydes i offentlig licitation. Dette vil give mulighed for,
at en større andel af bustrafikken køres af private busvirksomheder. Samtidig
vil den øgede konkurrence kunne påvirke produktiviteten og
omkostningsniveauet også for den del af buskørslen, der fortsat drives af
selskabet med egne busser.
6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Det er vanskeligt at skønne over, hvilke besparelser der opnås ved en
nedlæggelse af Hovedstadsrådet. Omfanget heraf beror dels på, hvordan rådets
hidtidige opgaver inden for miljøområdet, planlægning mm. indpasses i
sekundærkommunernes forvaltning, dels på resultaterne af et mindre
bureaukratisk ledet trafikselskab. Selve nedlæggelsen af Hovedstadsrådet og
dets sekretariat må forventes at medføre besparelser på ca. 15-20 mill. kr.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Loven om et hovedstadsråd indeholder i det væsentligste regler om
styrelsen af rådet. I lovens § 14 er alene angivet rammerne for rådets
virksomhed, og disse rammer er udfyldt i speciallovgivningen. Samtidig med,
at hovedstadsrådsloven ophæves, må der derfor gennemføres konsekvensændringer
i en lang række love, hvor Hovedstadsrådet er blevet tillagt beføjelser, som
i det øvrige land er tillagt amtsrådene. Der henvises til afsnit 5 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Hovedstadsrådets formuemasse pr. 31. december 1989 overtages af
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner, der hidtil har valgt medlemmer til rådet og
finansieret dets virksomhed.
Der sker en overtagelse af samtlige aktiver og passiver mv., bortset fra
sådanne, der vedrører Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). I et særskilt
lovforslag om hovedstadsområdets kollektive persontrafik vil det blive
foreslået, at dette selskab videreføres af de nævnte amtskommuner og
kommuner, med henblik på varetagelsen af busdriften.
Som fordelingsnøgle er foreslået samme fordelingsnøgle, som efter
hovedstadsrådslovens § 16 gælder med hensyn til bidragsbetaling til rådet og
dets virksomhed. Dog kan denne fordelingsnøgle fraviges, hvis de berørte 3
amtskommuner og 2 kommuner er enige om en anden fordeling, fx som følge af
overtagelse af forpligtelser over for tjenestemænd, tilskudsforpligtelser
eller garantiforpligtelser.
Det bemærkes herved, at Hovedstadsrådet ved sin oprettelse besluttede at
fortsætte den frivillige udbetaling af tilskud til forskellige institutioner,
som de 3 amtskommuner og 2 kommuner i fællesskab havde ydet tilskud til. I
dag yder Hovedstadsrådet tilskud til følgende institutioner: Zoologisk Have,
Ny Carlsberg Glyptotek, Louisiana Museet i Humlebæk, Danmarks Tekniske Museum
i Helsingør, Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre og Vikingeskibshallen i
Roskilde.
Det er i stk. 2 foreslået, at indenrigsministeren skal godkende
fordelingen og træffe afgørelse herom i tilfælde af uenighed. Dette svarer
til, hvad der gælder ved ophævelse af kommunale fællesskaber, jf. § 60 i den
kommunale styrelseslov.
Til § 3
Hovedstadsrådets første formand, der fungerede fra 1974 til 1986, er
pensionsberettiget. Den nuværende formand har ikke haft en funktionstid på
mindst 8 år, som er betingelsen for at opnå pension. Derimod er den
pågældende berettiget til efterløn, når hvervet ophører med udgangen af 1989.
Til § 4
Hovedstadsrådets virksomhed fortsætter stort set uændret i hele 1989. Dog
skal Hovedstadsrådet ikke udarbejde budget for 1990. Endvidere forudsættes
det, at det personale i centralforvaltningen, der ikke er nødvendigt for
afviklingen af Hovedstadsrådet, afskediges med virkning senest fra den 31.
december 1989. Når rådets virksomhed er ophørt med udgangen af 1989,
udarbejdes regnskab for 1989.
Afviklingen af Hovedstadsrådets virksomhed og udskillelsen af HT må
nødvendigvis strække sig over nogle måneder. Amtskommunerne og kommunerne,
der overtager rådets rettigheder og forpligtelser, er tillige ansvarlige for
afviklingen, herunder for udarbejdelsen af årsregnskabet for 1989, der skal
danne grundlag for fordelingen af formuemassen. Regnskabet forventes
udarbejdet i Hovedstadsrådets hidtidige centralforvaltning, i
HT-forvaltningen eller i en af de 5 amtskommuner og kommuner. Når regnskabet
er udarbejdet, undergives det på sædvanlig måde revision, og det reviderede
regnskab godkendes derefter af hvert af de kommunale råd i de 5 amtskommuner
og kommuner.
Til § 5
Efter denne bestemmelse bemyndiges indenrigsministeren til at træffe
afgørelse om konkrete tvivlsspørgsmål og til at fastsætte nærmere regler om
afviklingen af Hovedstadsrådet og udskillelsen af HT, fx om
regnskabsaflæggelsen, tidsfrister for afviklingen, opbevaringen af rådets
arkivalier mv.
Til § 6
Efter § 8 i hovedstadsrådsloven er Hovedstadsrådets medlemmer valgt for
den kommunale valgperiode, og Hovedstadsrådet nedlægges således med udløbet
af valgperioden 1. januar 1986 - 31. december 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ophævelse af lov om et hovedstadsråd Retsinformation · 4. april 1989
- 1988 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER SOM FØLGE AF NEDLÆGGELSEN AF HOVEDSTADSRÅDET Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ET HOVEDSTADSRÅD NR L 105 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Betænkning over I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 17. maj 1999
- 1994 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK Retsinformation · 23. december 1994