Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ET HOVEDSTADSRÅD

1988/1 LSF 105Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Lov om et hovedstadsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20.

juni 1984, ophæves.

§ 2. Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og

Frederiksberg Kommuner overtager fra 1. januar 1990 Hovedstadsrådets aktiver

og passiver, herunder garantiforpligtelser m.v., bortset fra de aktiver og

passiver, der kan henføres til Hovedstadsområdets Trafikselskab. Fordelingen

af aktiverne og passiverne sker i forhold til de indkomster, af hvilke de

nævnte amtskommuner og kommuner får indkomstskat for regnskabsåret 1989,

medmindre der er enighed om anden fordeling.

Stk. 2. Amtskommunernes og kommunernes fordeling af Hovedstadsrådets

aktiver og passiver efter stk. 1 skal godkendes af indenrigsministeren. I

tilfælde af uenighed om opgørelsen eller fordelingen træffer

indenrigsministeren afgørelse herom.

§ 3. Til tidligere formænd for Hovedstadsrådet ydes pension og efterløn i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat i henhold til lov om

kommunernes styrelse. Udgifterne hertil afholdes efter reglerne i § 2.

§ 4. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd samt

Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser at sørge for varetagelsen af

opgaverne i forbindelse med gennemførelsen af Hovedstadsrådets nedlæggelse.

Når årsregnskabet for 1989 er revideret, forelægges det til godkendelse i de

nævnte kommunale råd.

Stk. 2. Udgifterne ved varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 1,

afholdes efter reglerne i § 2.

§ 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af

Hovedstadsrådets nedlæggelse. Indenrigsministeren træffer afgørelse om

eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Lov om et hovedstadsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20.

juni 1984, ophæves.

Læs alt

§ 2. Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og

Frederiksberg Kommuner overtager fra 1. januar 1990 Hovedstadsrådets aktiver

og passiver, herunder garantiforpligtelser mv., bortset fra de aktiver og

passiver, der kan henføres til Hovedstadsområdets Trafikselskab. Fordelingen

af aktiverne og passiverne sker i forhold til de indkomster, af hvilke de

nævnte amtskommuner og kommuner får indkomstskat for regnskabsåret 1989,

medmindre der er enighed om anden fordeling.

Stk. 2. Amtskommunernes og kommunernes fordeling af Hovedstadsrådets

aktiver og passiver efter stk. 1 skal godkendes af indenrigsministeren. I

tilfælde af uenighed om opgørelsen eller fordelingen træffer

indenrigsministeren afgørelse herom.

§ 3. Til tidligere formænd for Hovedstadsrådet ydes pension og efterløn i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat i henhold til lov om

kommunernes styrelse. Udgifterne hertil afholdes efter reglerne i § 2.

§ 4. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd samt

Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser at sørge for varetagelsen af

opgaverne i forbindelse med gennemførelsen af Hovedstadsrådets nedlæggelse.

Når årsregnskabet for 1989 er revideret, forelægges det til godkendelse i de

nævnte kommunale råd.

Stk. 2. Udgifterne ved varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 1,

afholdes efter reglerne i § 2.

§ 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af

Hovedstadsrådets nedlæggelse. Indenrigsministeren træffer afgørelse om

eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Forslaget om at nedlægge Hovedstadsrådet er begrundet i et ønske om at

forenkle den kommunale struktur og dermed afbureaukratisere den kommunale

organisation og opgavevaretagelse.

Med forslaget gennemføres en decentralisering. Den kommunale overbygning

fjernes, således at der i hovedstadsområdet kun er to kommunale niveauer.

Dette vil skabe grundlag for en mere smidig opgaveløsning tættere på

borgerne. Samtidig vil borgerne opnå mere overskuelige kompetenceforhold. Da

Hovedstadsrådet er indirekte valgt og ikke selv er ansvarlig for

tilvejebringelsen af de midler, som rådet disponerer over, vil en nedlæggelse

af rådet også betyde, at der skabes den nødvendige sammenhæng mellem

kompetence og ansvar.

Med forslaget opnås det, at opgaver, som i dag løses af Hovedstadsrådet,

bringes i sammenhæng med tilgrænsende opgaver, som løses af amtskommunerne og

kommunerne. Inden for miljøområdet er der allerede gennem frikommuneforsøg

sket en overførsel af dele af Hovedstadsrådets opgaver til amtskommunerne. På

et andet område - sygehusplanlægningen - har Hovedstadsrådet over for

Indenrigsministeriet peget på, at der reelt ikke længere er opgaver for

rådet.

Det skal understreges, at forslaget om at nedlægge Hovedstadsrådet ikke

skal tages som udtryk for, at der ikke også i hovedstadsområdet er væsentlige

tværgående problemer, som må løses i samarbejde mellem amtskommunerne og

kommunerne. Disse problemer har imidlertid stort set samme karakter som dem,

der findes uden for hovedstadsområdet.

Regeringen finder derfor, at amtskommuner og kommuner i hovedstadsområdet

i videst muligt omfang bør have samme beføjelser som i det øvrige land. Det

nødvendige samarbejde vil kunne etableres med en vekslende deltagerkreds og

således, at samarbejdets form, indhold og omfang afpasses opgavens karakter

og de lokale forhold.

En nedlæggelse af Hovedstadsrådet vil derfor medføre en forenkling af

opgavefordelingen.

Når regeringen har fundet det rigtigt at fremsætte lovforslaget nu, er det

for at skabe en afklaring af rådets fremtid inden kommunevalget af hensyn til

planlægningen af afviklingen og af hensyn til rådets politikere og personale.

2. Betænkning nr. 1123/1987

Udvalget om amtskommunalt udgiftspres og styringsmuligheder foreslog i sin

betænkning, at det overvejes i forbindelse med indeværende valgperiodes udløb

at overføre Hovedstadsrådets opgaver til områdets amtskommuner og Københavns

og Frederiksberg Kommuner, og at regionplanopgaver og den kollektive trafik

varetages af (amts)kommunale fællesskaber.

Efter udvalgets opfattelse ville Hovedstadsrådets øvrige opgaver i henhold

til sektorlovgivningen for så vidt uden problemer kunne overføres direkte til

de 3 hovedstadsamtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der

ville nok være grænseoverskridende problemer, men de ville i karakter svare

til tilsvarende problemer andre steder i landet, som løses i et

ikke-formaliseret samarbejde.

Et flertal af de kommunalbestyrelser, der har udtalt sig over

betænkningen, har nu tilsluttet sig betænkningens forslag om at nedlægge

Hovedstadsrådet.

3. Hovedstadsrådets oprettelse og senere lovrevisioner

Hovedstadsrådet blev etableret med virkning fra den 1. april 1974. Loven

om Hovedstadsrådet blev vedtaget af Folketinget i folketingssamlingen 1972/73

som en del af et lovkompleks på yderligere 4 love, der omfattede udligning i

hovedstadsområdet, sygehusplanlægning, regionplanlægning og den kollektive

personbefordring.

Grundlaget for Folketingets behandling af lovkomplekset var

Hovedstadsreformudvalgets betænkning fra april 1971, hvori et flertal af

udvalgsmedlemmerne foreslog, at der som en overbygning over de eksisterende

amtskommuner og kommuner etableredes et indirekte valgt fællesorgan, et

hovedstadsråd.

Den daværende regering havde i folketingsårene 1971/72 og 1972/73 fremsat

forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet (den såkaldte

»storamtsløsning«), men der havde ikke kunnet samles flertal for

denne løsning. Vedtagelsen af hovedstadsrådsordningen var således resultatet

af et kompromis.

Efter hovedstadsrådsloven omfattede hovedstadsordningen Københavns og

Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde

Amtskommuner, der er sekundærkommuner for 50 primærkommuner.

Hovedstadsordningen berørte hermed ca. 1/3 af landets befolkning.

Hovedstadsordningen var derfor en væsentlig undtagelse fra det almindelige

kommunale system for det øvrige land.

Da ordningen med en 3-leddet kommunal struktur kunne indebære risiko for

koordinations- og kompetenceproblemer og en forøgelse af

administrationsudgifterne blev det ved vedtagelsen bestemt, at

hovedstadsrådsloven skulle tages op til revision i 1976/77.

Om Folketingets behandling af hovedstadsrådslovforslaget henvises til

Folketingstidende 1972/73, sp. 6229, 6621, 7249 og 7636, tillæg A sp. 6081,

tillæg B sp. 2465 og 2589 samt tillæg C sp. 1847.

I folketingssamlingen 1976/77 blev revisionen af hovedstadsrådsloven

udskudt til folketingssamlingen 1980/81. Der henvises til Folketingstidende

1976/77, 1. samling, sp. 2410 og 3740, samt tillæg A sp. 2413.

I folketingssamlingen 1980/81 vedtog Folketinget på ny at udskyde

revisionen. Grundlaget for Folketingets behandling af lovforslaget var dels

et udvalgsarbejde (Bet.nr. 888/1979 om Hovedstadsrådets struktur og opgaver),

dels indenrigsministerens redegørelse af 7. maj 1980 om hovedstadsområdet

(Folketingstidende 1979/80, sp. 8890 og 9507). Der henvises til

Folketingstidende 1980/81, sp. 307, 605, 7504 og 7884 samt tillæg A sp. 505,

tillæg B sp. 451 og tillæg C sp. 393.

I folketingssamlingen 1983/84 vedtog Folketinget at ophæve

revisionsbestemmelsen i hovedstadsrådsloven. Dette var i overensstemmelse med

ønsket hos et flertal af de kommunalbestyrelser, der havde udtalt sig over

bet. nr. 988/1983 om »Hovedstadsrådet-Hovedstadsområdet«, der var

afgivet af Kommissionen om Hovedstadsrådet. Der henvises til

Folketingstidende 1983/84, 2. samling, sp. 109, 452, 2109 og 2364, tillæg A

sp. 533, tillæg B sp. 167, og tillæg C sp. 75.

4. Hovedstadsrådet, dets opgaver og administration

Hovedstadsrådet har 37 medlemmer, der vælges ved indirekte valg blandt

medlemmerne af kommunalbestyrelserne og amtsrådene i hovedstadsområdet.

Udpegelsen til pladserne i rådet sker af de forskellige partiers grupper i

Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt

Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd. Hovedstadsrådet har i dag 10

medlemmer fra Københavns Kommune, 2 fra Frederiksberg Kommune, 13 fra

Københavns Amtskommune, 7 fra Frederiksborg Amtskommune og 5 fra Roskilde

Amtskommune.

Under Hovedstadsrådet er der nedsat et planlægnings- og økonomiudvalg, et

miljøbeskyttelsesudvalg og et trafikudvalg, hvert bestående af 13 medlemmer

(det tidligere sygehusplanlægningsudvalg blev ophævet den 1. januar 1986).

I hovedstadsrådsloven, som i det væsentligste indeholder styrelsesregler,

er i § 14 angivet rammerne for rådets virksomhed. Herefter skal

Hovedstadsrådet

- varetage regionplanlægning,

- varetage samordning, udbygning og drift af kollektiv lokaltrafik og

medvirke til en samlet trafikplanlægning,

- medvirke ved planlægning og gennemførelse af en samlet miljøbeskyttelse,

- varetage planlægning af vandforsyning og

- forestå en overordnet sygehusplanlægning.

De nærmere regler for varetagelsen af disse opgaver findes i

speciallovgivningen inden for de forskellige fagministeriers områder.

Ud over de nævnte opgaver kan Hovedstadsrådet alene varetage opgaver, som

ikke ved lovgivningen er henlagt til kommunerne, amtskommunerne, staten eller

andre, og kun med indenrigsministerens samtykke. I praksis har det særligt

været forskellige tilskudsordninger, som Hovedstadsrådet har fået godkendt i

henhold til denne bestemmelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.

På de opgaveområder, der er angivet i hovedstadsrådslovens § 14, og som er

blevet udfyldt i efterfølgende lovgivning, varetager Hovedstadsrådet som

hovedregel de opgaver, som varetages af amtsrådene i det øvrige land. Bortset

fra opgaverne vedrørende regionplanlægning, kollektiv trafik og

sygehusplanlægning, er Hovedstadsrådets beføjelser og amtsrådenes beføjelser

i det øvrige land på de pågældende områder de samme. På regionplanområdet har

Hovedstadsrådet enkelte styringsmidler, som amtsrådene ikke har i det øvrige

land.

I øvrigt er der ved frikommuneforsøg sket en overførsel til amtsrådene af

Hovedstadsrådets sagsbehandling og tilsynsopgaver i henhold til

miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.

Hovedstadsrådets administration er indrettet med en centralforvaltning og

en særlig forvaltning, Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). I

centralforvaltningen er der ansat ca. 180 personer. I HT er der ansat ca.

4.500 personer, heraf ca. 3.700 chauffører.

Til dækning af udgifterne til den kollektive trafik og til

Hovedstadsrådets virksomhed i øvrigt udskriver Hovedstadsrådet bidrag på

Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og

Roskilde Amtskommuner. Udgifterne fordeles efter udskrivningsgrundlag.

Efter Hovedstadsrådets budget for 1989 udgør nettodriftsudgifterne 1.178

mill. kr. og nettoanlægsudgifterne 374 mill. kr.

5. Hovedpunkterne i en ændret struktur og opgavefordeling inden for

hovedstadsområdet

En nedlæggelse af Hovedstadsrådet vil medføre, at der på en række

lovgivningsområder skal gennemføres konsekvensændringer. I de fleste tilfælde

vil lovændringerne dog blot bestå i, at særordningerne for hovedstadsområdet

ophæves, således at der herefter gælder samme regler som i det øvrige land på

de pågældende områder.

På Miljøministeriets område vil man ved en nedlæggelse af Hovedstadsrådet

opnå, at en række administrative opgave og beføjelser samt en række

planlægningsopgaver lægges ud til de fem sekundærkommuner.

Herved skabes der overensstemmelse imellem de regler, der gælder for

amtskommunerne i den øvrige del af landet og de amtskommuner, der hidtil har

været underlagt Hovedstadsrådet, idet der lægges op til, at

samordningsproblemer løses ved dialog amtskommunerne imellem.

De to store kommuner i hovedstadsområdet, København og Frederiksberg, er

ikke, som landets øvrige kommuner, underlagt en amtskommune. Da plansystemet

er baseret på en primær og sekundær myndighed, medfører nedlæggelsen af

Hovedstadsrådet, at disse kommuners kommuneplaner gives status som

regionplaner.

Kommunalbestyrelserne i de to kommuner skal således varetage de opgaver og

beføjelser, som i det øvrige land er henlagt til amtsrådene.

Hovedstadsrådets hidtidige funktion har været at samordne

hovedstadsområdets overordnede planlægning i een regionplan. Hovedstrukturen

i den eksisterende regionplan for hovedstadsområdet forudsættes fastholdt som

en ramme for udviklingen.

De fremtidige regionplaner og regionplantillæg for hver af de 5

sekundærkommuner forudsættes tilvejebragt ved koordination myndighederne

imellem.

Nedlæggelse af Hovedstadsrådet vil på Miljøministeriets område medføre

ændringer i miljølovgivningen, planlægningslovgivningen,

naturfredningslovgivningen og råstoflovgivningen.

Efter den gældende trafikordning har Hovedstadsrådet ansvaret for den

lokale og regionale kollektive persontrafik i hovedstadsområdet med både tog

og bus. Nedlæggelsen af Hovedstadsrådet gør det derfor nødvendigt at finde

frem til en ny ordning for denne trafik.

Regeringen vil benytte lejligheden til samtidig at foretage en

administrativ forenkling og økonomisk effektivisering af tilrettelæggelsen af

den kollektive trafik i området. Dette skal ske gennem en klarere

opgavefordeling, hvor beslutningskompetencen følger det økonomiske ansvar,

indførelse af virksomhedsøkonomiske ledelsesformer og en større grad af

konkurrence med øget privat buskørsel.

Trafikalt set er hovedstadsområdet et sammenhængende bysamfund, især når

det gælder den daglige transport mellem boliger og arbejdspladser, og den

kollektive trafik har på grund af byområdets størrelse, omfattende 1/3 af

landets befolkning, og dets tæthed, en større betydning end i det øvrige

land.

Når Hovedstadsrådet nedlægges, er det derfor både nødvendigt og ønskeligt

at opretholde et sammenhængende kollektivt trafiksystem og at fastholde de

særlige kvaliteter, som er opnået i hovedstadsområdet, især passagerernes

frie omstigningsret mellem tog og bus, som beror på det fælles takstsystem og

den koordinerede planlægning.

Samtidig lægger regeringen vægt på, at der sker en administrativ

forenkling og en økonomisk mere effektiv løsning af de nødvendige opgaver.

Et udvalg under trafik- og kommunikationsministeren om hovedstadsområdets

trafik pegede i sin redegørelse fra juni 1988 på, at den gældende

trafikordning er administrativt tung og ikke giver en klar opgavefordeling og

placering af det økonomiske ansvar.

Regeringens forslag til en ny trafikordning vil derfor indebære en klarere

opgavefordeling, idet S-togene føres tilbage til staten, som herved får

ansvaret for en styrkelse af den investeringstunge grundstamme i den

kollektive trafik, mens bustrafikken fortsat skal drives af

Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) og finansieres af Københavns og

Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner

i fællesskab.

For at sikre, at bustrafikken drives så økonomisk effektivt som muligt,

gives HT en ny ledelsesform, idet de fem (amts)kommuner udpeger en

bestyrelse, som skal fastlægge de overordnede mål og budgetter, men overlade

den daglige ledelse til en direktion efter samme principper, som gælder for

private selskaber. Det betyder, at den tunge politiske detailstyring fjernes,

og at der gives større frihed til en rationel virksomhedsledelse også i

personalemæssig henseende.

Som incitament til større produktivitet og øget omkostningsbevidsthed vil

der desuden blive indført en licitationsordning, således at en vis andel af

buskørslen skal udbydes i offentlig licitation. Dette vil give mulighed for,

at en større andel af bustrafikken køres af private busvirksomheder. Samtidig

vil den øgede konkurrence kunne påvirke produktiviteten og

omkostningsniveauet også for den del af buskørslen, der fortsat drives af

selskabet med egne busser.

6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Det er vanskeligt at skønne over, hvilke besparelser der opnås ved en

nedlæggelse af Hovedstadsrådet. Omfanget heraf beror dels på, hvordan rådets

hidtidige opgaver inden for miljøområdet, planlægning mm. indpasses i

sekundærkommunernes forvaltning, dels på resultaterne af et mindre

bureaukratisk ledet trafikselskab. Selve nedlæggelsen af Hovedstadsrådet og

dets sekretariat må forventes at medføre besparelser på ca. 15-20 mill. kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Loven om et hovedstadsråd indeholder i det væsentligste regler om

styrelsen af rådet. I lovens § 14 er alene angivet rammerne for rådets

virksomhed, og disse rammer er udfyldt i speciallovgivningen. Samtidig med,

at hovedstadsrådsloven ophæves, må der derfor gennemføres konsekvensændringer

i en lang række love, hvor Hovedstadsrådet er blevet tillagt beføjelser, som

i det øvrige land er tillagt amtsrådene. Der henvises til afsnit 5 i de

almindelige bemærkninger.

Til § 2

Hovedstadsrådets formuemasse pr. 31. december 1989 overtages af

Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og

Frederiksberg Kommuner, der hidtil har valgt medlemmer til rådet og

finansieret dets virksomhed.

Der sker en overtagelse af samtlige aktiver og passiver mv., bortset fra

sådanne, der vedrører Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). I et særskilt

lovforslag om hovedstadsområdets kollektive persontrafik vil det blive

foreslået, at dette selskab videreføres af de nævnte amtskommuner og

kommuner, med henblik på varetagelsen af busdriften.

Som fordelingsnøgle er foreslået samme fordelingsnøgle, som efter

hovedstadsrådslovens § 16 gælder med hensyn til bidragsbetaling til rådet og

dets virksomhed. Dog kan denne fordelingsnøgle fraviges, hvis de berørte 3

amtskommuner og 2 kommuner er enige om en anden fordeling, fx som følge af

overtagelse af forpligtelser over for tjenestemænd, tilskudsforpligtelser

eller garantiforpligtelser.

Det bemærkes herved, at Hovedstadsrådet ved sin oprettelse besluttede at

fortsætte den frivillige udbetaling af tilskud til forskellige institutioner,

som de 3 amtskommuner og 2 kommuner i fællesskab havde ydet tilskud til. I

dag yder Hovedstadsrådet tilskud til følgende institutioner: Zoologisk Have,

Ny Carlsberg Glyptotek, Louisiana Museet i Humlebæk, Danmarks Tekniske Museum

i Helsingør, Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre og Vikingeskibshallen i

Roskilde.

Det er i stk. 2 foreslået, at indenrigsministeren skal godkende

fordelingen og træffe afgørelse herom i tilfælde af uenighed. Dette svarer

til, hvad der gælder ved ophævelse af kommunale fællesskaber, jf. § 60 i den

kommunale styrelseslov.

Til § 3

Hovedstadsrådets første formand, der fungerede fra 1974 til 1986, er

pensionsberettiget. Den nuværende formand har ikke haft en funktionstid på

mindst 8 år, som er betingelsen for at opnå pension. Derimod er den

pågældende berettiget til efterløn, når hvervet ophører med udgangen af 1989.

Til § 4

Hovedstadsrådets virksomhed fortsætter stort set uændret i hele 1989. Dog

skal Hovedstadsrådet ikke udarbejde budget for 1990. Endvidere forudsættes

det, at det personale i centralforvaltningen, der ikke er nødvendigt for

afviklingen af Hovedstadsrådet, afskediges med virkning senest fra den 31.

december 1989. Når rådets virksomhed er ophørt med udgangen af 1989,

udarbejdes regnskab for 1989.

Afviklingen af Hovedstadsrådets virksomhed og udskillelsen af HT må

nødvendigvis strække sig over nogle måneder. Amtskommunerne og kommunerne,

der overtager rådets rettigheder og forpligtelser, er tillige ansvarlige for

afviklingen, herunder for udarbejdelsen af årsregnskabet for 1989, der skal

danne grundlag for fordelingen af formuemassen. Regnskabet forventes

udarbejdet i Hovedstadsrådets hidtidige centralforvaltning, i

HT-forvaltningen eller i en af de 5 amtskommuner og kommuner. Når regnskabet

er udarbejdet, undergives det på sædvanlig måde revision, og det reviderede

regnskab godkendes derefter af hvert af de kommunale råd i de 5 amtskommuner

og kommuner.

Til § 5

Efter denne bestemmelse bemyndiges indenrigsministeren til at træffe

afgørelse om konkrete tvivlsspørgsmål og til at fastsætte nærmere regler om

afviklingen af Hovedstadsrådet og udskillelsen af HT, fx om

regnskabsaflæggelsen, tidsfrister for afviklingen, opbevaringen af rådets

arkivalier mv.

Til § 6

Efter § 8 i hovedstadsrådsloven er Hovedstadsrådets medlemmer valgt for

den kommunale valgperiode, og Hovedstadsrådet nedlægges således med udløbet

af valgperioden 1. januar 1986 - 31. december 1989.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter