1988 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ET HOVEDSTADSRÅD NR L 105 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Akademikernes Centralorganisation,
Danmarks Jurist- og Økonomforbund,
Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Tekniske Museum,
Dansk Botanisk Forening, URT,
Dansk Byplanlaboratorium,
Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk Arkitektforening,
Den konservative amtsrådsgruppe i Frederiksborg Amtsråd,
Den konservative gruppe og Venstres gruppe i Hovedstadsrådet,
Friluftsrådet,
Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre,
Hovedstadsrådet,
Hovedstadsrådet, personalerepræsentanter,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Frederiksberg,
Københavns Amtsråd,
Københavns Magistrat, Overborgmesteren,
Louisiana,
Ny Carlsberg Glyptotek,
Teknisk Landsforbund,
Venstres amtsrådsgruppe i Frederiksborg Amtsråd,
Vikingeskibshallen i Roskilde og
Zoologisk Have.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
Læs alt
uændret, idet flertallet ønsker at udtale, at med nedlæggelsen af
Hovedstadsrådet forenkles den kommunale struktur i hovedstadsområdet. Ved at
fjerne et lag i den kommunale struktur opnås en forenkling, og amtskommunerne
i hovedstadsområdet får samme beføjelser som amtskommunerne i det øvrige
land. Der opnås samtidig en decentralisering, idet kompetencer, der nu ligger
hos Hovedstadsrådet, lægges ud til (amts)kommunerne. Herved lægges
kompetencerne ud til kommunale råd, hvis medlemmer er direkte valgt og dermed
direkte ansvarlige over for vælgerne for anvendelsen af de midler, der er til
rådighed.
Flertallet er fuldt opmærksom på, at der i hovedstadsområdet er en række
betydningsfulde opgaver bl.a. vedrørende indvinding af drikkevand, herunder
grundvandsforurening, affaldsdeponering og energiplanlægning, herunder
varmeforsyning, der må løses i samarbejde mellem amtskommunerne. Mange
spørgsmål vedrører imidlertid kun 2 eller 3 af hovedstadsrådets
(amts)kommuner og vil alene kræve forhandling mellem disse. Flertallet er af
den opfattelse, at amtskommunerne i hovedstadsområdet gennem samarbejde og i
fællesskab kan løse de tværgående problemer.
I øvrigt bemærker flertallet, at miljøministeren allerede efter den
gældende lovgivning kan udstede landsplandirektiver for så vidt angår
arealanvendelsen og fastsætte bindende forudsætninger for
sektorplanlægningen, hvis særinteresser blokerer for hensynet til en
hensigtsmæssig varetagelse af områdets samlede interesser, eller hvis det i
øvrigt efter en statslig synsvinkel er hensigtsmæssigt.
Hertil kommer, at nedlæggelsen af selve rådet og dets sekretariat vil
indebære en besparelse. Overførelsen af opgaver til de 5 (amts)kommuner giver
mulighed for større fleksibilitet og bedre mulighed for løbende
driftstilpasning. Ressourceforbruget i regionplanlægningen vil således kunne
tilpasses den 4-årige rytme i planlægningsarbejdet, hvorved der opnås en
bedre ressourceudnyttelse. I forvejen har Københavns og Frederiksberg
kommuner allerede udbyggede planlægningsafdelinger, der varetager den fysiske
planlægning i kommunen, og generelt vil de udlagte opgaver kunne indpasses i
de øvrige amtskommunale opgaver.
Flertallet lægger vægt på, at den praktiske tilrettelæggelse af
opgaveoverflytningen vil komme til at finde sted efter de beslutninger herom,
der træffes af de 5 (amts)kommuner. Dette er i overensstemmelse med et
almindeligt anerkendt princip om, at det tilkommer kommunerne og
amtskommunerne selv at tilrettelægge forvaltningens indretning og
organisation.
Vedrørende de af mindretallet stillede ændringsforslag skal flertallet
bemærke, at der nu kan konstateres enighed om, at Hovedstadsrådet skal
nedlægges. Der er også enighed om, at en lang række af de opgaver, der har
været løst af Hovedstadsrådet, skal løses af (amts)kommunerne, mens den
kollektive trafik fortsat skal varetages af et lovbestemt fællesskab med en
mindre bureaukratisk opbygning end det nuværende Hovedstadsråd.
Tilbage står alene, at mindretallet ønsker, at også opgaverne vedrørende
regionplanlægningen løses af et lovbestemt fællesskab.
Som nævnt er det imidlertid flertallets opfattelse, at regionplanopgaven
løses bedst af de 5 (amts)kommuner. Flertallet kan derfor ikke tiltræde
mindretallets ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) ønsker at tilføje, at man dog hellere havde set afgørelsen om
Hovedstadsrådets fremtid udskudt til en samlet vurdering af opgavefordeling
mellem stat, amter og kommuner.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag, idet mindretallet ønsker at udtale, at regeringens forslag
om at nedlægge Hovedstadsrådet og opdele hovedstadsområdet i fem regioner
ikke forekommer velovervejet i den aktuelle situation.
Der skal i de kommende ti år foretages milliardinvesteringer i
hovedstadsregionens kollektive trafiknet. Der skal også foretages betydelige
investeringer i en udbygning og tilpasning af det bestående vejnet, så man
får en optimal udnyttelse af regionens samlede trafiksystem.
Der er problemer med drikkevandsforsyningen og med grundvandsforureningen.
Derfor skal der i de kommende år foretages en gennemgribende omlægning af
hele vandindvindingsstrukturen for hovedstadsregionen.
Det må også forventes, at der i de kommende år vil blive stillet store
krav til en omstilling og reduktion af energiforbruget i hovedstadsområdet,
og der er fortsat store uløste opgaver inden for den regionale
varmeforsyning, affaldsbortskaffelse, udpegning af affaldsdepoter, udnyttelse
af naturressourcer, råstofforbrug, beskyttende landskabspleje, omlægning af
landbrugsdrift, marginalisering af jorder i det åbne land, luft- og
vandforsyning m.m.
Behovet for et organiseret samarbejde mellem kommuner og amtskommuner i
hovedstadsregionen er ikke blevet gradvis mindre, men er tværtimod mere
påtrængende end på noget tidligere tidspunkt, siden den regionale planlægning
blev påbegyndt af Hovedstadsrådet i 1974.
Konsekvensen af regeringens forslag om at nedlægge Hovedstadsrådet uden at
erstatte det med et andet koordinerende organ vil være, at de berørte fem
(amts)kommuner vil blive påført merudgifter i ikke ubetydeligt omfang,
allerede fordi etableringen af nye regionplanenheder vil være en bekostelig
affære.
Regeringen har ikke villet svare på udvalgets spørgsmål om, hvorledes
opgaveoverførslen fra Hovedstadsrådet til de fem (amts)kommuner tænkes
gennemført i praksis. Regeringen har heller ikke taget stilling til, hvad der
skal ske med de personalegrupper, som vil blive berørt af en nedlæggelse af
Hovestadsrådet. Der er således ikke, som det tidligere har været tilfældet i
forbindelse med revalideringscentrenes nedlæggelse og særforsorgens
overflytning truffet beslutning om, at de berørte personer overføres til de
involverede (amts)kommuner sammen med opgaverne og i overensstemmelse med
principperne i virksomhedsoverdragelsesloven.
Regeringens lovforberedende arbejde har været overfladisk og præget af
manglende lyst til at få analyseret og vurderet lovforslagets konsekvenser.
De berørte kommunale råd i hovedstadsområdet har ikke været inddraget, og de
har derfor heller ikke haft mulighed for at fremlægge deres synspunkter, før
lovforslaget blev fremsat.
Regeringen har begrundet sit forslag med henvisning til intentionerne om
at afbureaukratisere og forenkle den offentlige sektor.
Mindretallet deler regeringens intentioner, men det foreliggende
lovforslag vil føre til det modsatte af det ønskede. Forhandlingsproceduren
vil blive kompliceret og bureaukratisk, og den ønskede forenkling vil fortabe
sig i kaotiske koordineringsproblemer.
Derfor afviser mindretallet regeringens forslag.
Mindretallet kan tilslutte sig, at det eksisterende Hovedstadsråd
nedlægges, men det er mindretallets opfattelse, at der i stedet bør oprettes
et »Hovedstadsområdets Fællesskaber« med en bestyrelse på 15
medlemmer. Dette kommunale fællesskab skal have en bestyrelse som eneste
politiske beslutningsmyndighed. Der skal altså ikke være underudvalg.
Bestyrelsen foreslås sammensat med henblik på at opnå en ligelig
repræsentation såvel geografisk som partimæssigt.
Efter mindretallets opfattelse skal Hovedstadsrådets Fællesskaber løse to
opgaver:
1. Den regionale planlægning for hele hovedstadsområdet.
2. Kollektivtrafikken i hele hovedstadsområdet.
Mindretallets forslag repræsenterer en reel afbureaukratisering, idet
flere opgaver, der henhører under Hovedstadsrådet, udlægges til de pågældende
(amts)kommuner, men for så vidt angår de opgaver, der skal løses i
fællesskab, henlægges beslutningskompetencen til een bestyrelse frem for fem
enheder. Når udvalgene ophæves, er der også tale om en klar forenkling i
forhold til den nuværende ordning, hvor Hovedstadsrådet i overensstemmelse
med den kommunale styrelsesvedtægt har udvalgsbehandling, inden sagerne
afgøres i Hovestadsrådet. Det må også være indlysende, at en samlet
forvaltning giver mindre personaleforbrug end fem ligestillede forvaltninger.
Det er derfor mindretallets opfattelse, at forslaget om Hovedtadsområdets
Fællesskaber giver en enklere, mere effektiv og midre bureaukratisk ordning
end den, der vil blive resultatet af regeringens forslag, og også
sammenlignet med det nuværende system.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
ønsker at udtale, at selv om kommunalreformen og de efterfølgende
opgavefordelinger op gennem 1970'erne også berørte hovedstadsområdet, fik de
ikke her den samme grundlæggende karakter som i det øvrige land. I stedet for
en egentlig kommunalreform i regionen, oprettede man som en slags
afværgemanøvre Hovedstadsrådet, der skulle varetage visse overordnede opgaver
i hovedstadsområdet. Det nye organ afløste mere end tyve forskellige råd,
kommissioner og lignende af politisk, teknisk, statsligt og fælleskommunalt
tilsnit samt blandinger af alle dele og betød ret beset en forenkling,
effektivisering og afbureaukratisering af beslutningsprocesserne.
Trafiksystemet i hovedstadsregionen kom til at hvile på en særlig lovgivning,
hvor bevillings- og beslutningskompetencen vedrørende planlægning, udbygning
og drift af lokal kollektiv trafik med bane og bus blev henlagt til
Hovedstadsrådet. Det betød, at HT i 1974 via sammenlægning afløste Københavns
Sporveje, DSB's busruter og ca. 40 andre busselskaber hver med egen køreplan
og eget takstsystem. I 1978 kom også den lokale jernbanetrafik ind under HT.
Som nævnt var Hovedstadsrådet ment som en midlertidig foranstaltning,
indtil en mere dybtgående reform eventuelt kunne gennemføres. Derfor
indeholdt loven om Hovedstadsrådet en revisionsparagraf, som blev ændret af
Folketinget i 1977 og 1980, indtil Hovedstadsrådet blev gjort permanent i
1984. Det skete via lovforslag fra den daværende Venstre-indenrigsminister,
Britta Schall Holberg, som i sin fremsættelsestale fra 6. februar 1984 bl.a.
skrev: »Forslaget går ud på at ophæve revisionsbestemmelsen i lov om et
hovedstadsråd, således at rådet gøres permanent.«
»Når jeg foreslår rådet gjort permanent, er det, fordi jeg er blevet
overbevist om, at der fortsat i hovedstadsområdet er opgaver, som må løses
under hensyntagen til hele området. Dette samarbejde må have en bindende
karakter og kan efter min mening bedst varetages af eet organ.
Alternativet til en opretholdelse af rådet indskrænker sig derfor til
muligheden af at etablere en storamtskommune.«
Ved 1. behandling af den daværende indenrigsministers lovforslag (den 10.
februar 1984, jf. FF 1983-84, 2. samling, sp. 453 ff) udtalte den daværende
konservative ordfører (som, så vidt SF har bemærket, også er konservativ
ordfører ved nærværende lovforslag) bl.a.:
»Historien om Hovedstadsrådet er en historie om nogle voldsomme
bevægelser, nogle store ord og nogle svingninger, som førte til, at man
gennem rimelige forhandlinger nåede et resultat, der måske ikke lever op til
den ideelle fordring, vi hver for sig har, men som har vist sig at kunne
fungere praktisk i hverdagen, og det er vist ikke så ringe endda at kunne
sige det om et lovforslag. Det er derfor både logisk og rimeligt, at
ministeren drager den konklusion nu at ville have revisionsparagraffen
ophævet.«
Ved denne lejlighed udtalte den daværende ordfører for partiet Venstre
bl.a.:
»Forslaget går i al sin enkelthed ud på at gøre Hovedstadsrådet
permanent, og jeg skal da ikke i den forbindelse lægge skjul på, at
Hovedstadsrådet aldrig har været Venstres livret, men vi erkender, at der i
hovedstadsområdet er behov for et organ til at varetage den overordnede
planlægning på en række områder, og det drejer sig her først og fremmest om
regionsplanlægningen, men også om den overordnede planlægning inden for en
række sektorområder.«
Det bør tilføjes, at der forud for folketingsbehandlingerne i både 1980 og
1984 blev udført grundigt kommissionsarbejde.
Godt 4 år efter denne beslutning udsendte regeringen den 6. september 1988
en pressemeddelelse vedrørende afbureaukratisering af den offentlige sektor,
hvori der bl.a. stod, at Hovedstadsrådet forudsættes nedlagt den 1. januar
1990, så de særlige problemer, der angår dette råd, skal
afbureaukratiseringsudvalget ikke interresere sig for. Man kan så spekulere
på, hvad der er sket i løbet af de 4 år, siden regeringen - og stadig med en
venstrepolitiker på indenrigsministerstolen - nu uden videre dikkedarer
fastslår, at Hovedstadsrådet bare kan nedlægges. Årsagen er efter SF's
opfattelse en almindelig slitage og træthed i den borgerlige regering, hvor
man har brug for nogle markante armsving, der kan se ud som handlekraft. Det
behov søger man dækket ved at nedlægge et eller andet, og det er så gået ud
over Hovedstadsrådet. Saglige begrundelser har det under alle omstændigheder
ikke været muligt at få halet ud af regeringen. Under udvalgsarbejdet har det
været umuligt at få oplyst, hvorledes Hovedstadsrådets opgaver for fremtiden
skal varetages. Lovforslagets gennemførelse vil derfor betyde konflikter,
nedsættelse af en ny uigennemskuelig række af bureaukratiske
samarbejdsorganer samt øget statslig styring. Det er vanskeligt at se nogen
glæde ved det. SF har gennem årene været kritisk over for Hovedstadsrådet
bl.a. på grund af rådets indirekte sammensætning. Samtidig har vi erkendt, at
hovedstadsområdet har en særlig karakter, som bl.a. betyder, at det er
nødvendigt, at visse overordnede opgaver løses i fællesskab. Det har
Hovedstadsrådet i vidt omfang været i stand til. Derfor er det helt
meningsløst at nedlgge Hovedstadsrådet uden at sætte noget andet i stedet
for.
Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling, men stemmer for Socialdemokratiets ændringsforslag, der er et
forsøg på et kompromis, der desværre ikke har opnået en seriøs drøftelse i
Folketingets Kommunaludvalg).
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret, idet mindretallet
ønsker at udtale, at Fremskridtspartiet sidst fremsatte forslag om
nedlæggelse af Hovedstadsrådet i folketingsåret 1987-88 (1. samling) og igen
den 6. oktober 1988, hvorefter indenrigsministeren den 17. november 1988
fremsatte regeringens forslag om ophævelse af lov om et hovedstadsråd.
Loven om oprettelse af et hovedstadsråd blev vedtaget i folketingsåret
1972-73 og allerede i 1973, hvor Fremskridtspartiet første gang var
repræsenteret i Folketinget, fremsatte partiet forslag om, at oprettelsen af
et hovedstadsråd aldrig blev effektueret. Samtlige partier stemte imod, og
Hovedstadsrådet blev etableret den 1. april 1974. Flere gange siden har
Fremskridtspartiet fremsat forslag om nedlæggelse af Hovedstadsrådet, men er
hver gang blevet nedstemt af de andre partier.
Fremskridtspartiet har altid betragtet det som en total misforståelse
overhovedet at oprette dette overflødige råd og glæder sig over, at det
nedlægges fra 1. januar 1990. Vi er overbevist om, at Hovedstadsrådets
opgaver kan løses både bedre og billigere af de 5 (amts)kommuner. Vi ser på
nedlæggelsen af Hovedstadsrådet som en vigtig brik i regeringens
afbureaukratiseringsplan, som vi gerne hjælper regeringen med at få
gennemført.
Fremskridtspartiet kan selvfølgelig ikke tilslutte sig Socialdemokratiets
ændringsforslag, som vi kun betragter som en forhalingsmanøvre, og vi mener,
modsat Centrum-Demokraterne, ikke, at der er nogen grund til at udskyde
afgørelsen om Hovedstadsrådets fremtid, idet fordelingen af opgaver stat,
amter og kommuner imellem er en procedure, der vil strække sig over en
årrække. Måske vil vi om få år opleve en virkelig afbureaukratisering i form
af nedlæggelse af de overflødige amtskommuner. Hovedstadsrådet er i hvert
fald det første vigtige skridt.
Der kunne imidlertid have været tale om endnu større besparelser og endnu
mindre bureaukrati, hvis man havde fulgt Fremskridtspartiets opfordring om
nedlæggelse af Hovedstadsrådet for flere år siden - eller endnu bedre havde
undladt at oprette Hovedstadsrådet i 1974.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S):
Til § 2
1) Paragraffen affattes således:
» § 2. Hovedstadsområdets Fællesskaber overtager ved lovens
ikrafttræden Hovedstadsrådets aktiver og passiver, herunder
garantiforpligtelser m.v.«
Nye paragraffer
2) Efter § 2 indsættes som nye paragraffer:
§ 01. Hovedstadsrådets Fællesskaber varetager de fælles opgaver inden for
hovedstadsområdet.
Stk. 2. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov Københavns og Frederiksberg
Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.
§ 02. Bestyrelsen for Hovedstadsområdets Fællesskaber består af 15
medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt medlemmerne af
Hovedstadsområdets Amtsråd, Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt Københavns
Borgerrepræsentation eller Magistrat.
Stk. 3. Forud for de kommunale valg fordeles bestyrelsens mandater på de i
§ 01, stk. 2, nævnte fem områder i forhold til disses befolkningstal. Efter
de kommunale valg fordeles mandaterne på partier i forhold til
stemmeafgivningen til de i stk. 2 nævnte forsamlinger.
§ 03. De nærmere regler om styrelsen af de anliggender, der er henlagt til
fællesskaberne, fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af bestyrelsen
og stadfæstes af indenrigsministeren. Forslag til styrelsesvedtægt samt til
ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger i bestyrelsen med
mindst 6 dages mellemrum.
Stk. 2. Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.
§ 04. Tilsynet med fællesskabernes virksomhed varetages af
indenrigsministeren.
§ 05. Hovedstadsområdets Fællesskaber varetager regional planlægning og
drift af kollektiv lokaltrafik i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Fællesskaberne udarbejder en regionplan for hele
hovedstadsområdet. Lov om lands- og regionplanlægning finder tilsvarende
anvendelse, idet de beføjelser og forpligtelser, der efter loven er henlagt
til amtsrådene i hovedstadsområdet, er henlagt til Hovedstadsområdets
Fællesskaber. Som en del af regionplanen udarbejdes en kollektiv trafikplan.
Stk. 3. Fællesskaberne varetager samordning, udbygning og drift af den
kollektive lokaltrafik i hovedstadsområdet.
§ 06. De udgifter, der efter fællesskabernes fællesbudget er forbundet med
fællesskabernes virksomhed, tilvejebringes ved ligning på de i § 01, stk. 2,
nævnte områder i forhold til de indkomster, af hvilke de nævnte kommuner og
amtskommuner får indkomstskat for det regnskabsår, bidragene vedrører. De
nærmere regler herfor samt for indbetaling af bidragene fastsættes af
indenrigsministeren.
§ 07. Fællesskabernes regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31.
december.
Stk. 2. Forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal
undergives to behandlinger i bestyrelsen.'
Til § 3
3) »§ 2« ændres til: »§ 06«.
til § 4
4) Paragraffen udgår.
Til § 5
5) Paragraffen udgår.
Til § 6
6) Paragraffen affattes således:
» § 08. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. §§ 01-03 og
06-07 har dog virkning fra lovens vedtagelse for så vidt angår valg af
bestyrelse og dennes forberedelse af fællesskabernes budget for 1991.
Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Når Hovedstadsrådets regnskab for 1990 er revideret, forelægges
det til godkendelse i Hovedstadsområdets Fællesskaber.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Hovedstadsområdet udgør i ændringsforslagene samme område som
hovedstadsområdet i henhold til lov om et hovedstadsråd.
For at forenkle og effektivisere beslutningsprocessen mest muligt
foreslås, at det kommunale fællesskab har en bestyrelse som eneste politiske
beslutningsmyndighed. Der er altså ingen udvalg. En bestyrelse på 15
medlemmer vil sikre en ligelig repræsentation såvel geografisk som
partimæssigt.
I fællesskabernes styrelsesvedtægt fastsættes bl.a. regler om
bestyrelsesformand og behandlingen af fællesskabernes budgetforslag. Det
foreslås, at budgetforslaget undergives to behandlinger i bestyrelsen, idet
det herimellem sendes til udtalelse i de fem kommuner henholdsvis
amtskommuner.
Den regionale planlægning i hovedstadsområdet foreslås udført efter
reglerne i lov om lands- og regionplanlægning, idet Hovedstadsområdets
Fællesskaber tillægges de samme beføjelser i hovedstadsområdet, som
amtskommunerne har i den øvrige del af landet.
Det forudsættes, at Hovedstadsområdets Fællesskaber får ansvaret for drift
og udbygning af såvel busser som S-tog, idet staten forudsættes fortsat at
yde et generelt tilskud til S-togsdriften.
De indtægter, der er nødvendige for fællesskabernes virksomhed, foreslås
tilvejebragt efter samme regler, som gælder for Hovedstadsrådet.
Fællesskabernes regnskabsår foreslås at følge det kommunale regnskabsår.
Til nr. 3-5
Ændringsforslagene er en konsekvensændring.
Til nr. 6
Af hensyn til overgangen mellem Hovedstadsrådet og Hovedstadsområdets
Fællesskaber foreslås oprettelsen af fællesskaberne, henholdsvis nedlæggelsen
af rådet, at kunne ske på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, dog senest den
1. januar 1991. Formålet hermed er at give de deltagende kommuner og
amtskommuner lejlighed til at nedsætte en bestyrelse med henblik på at
forberede arbejdet med udarbejdelsen af styrelsesvedtægt, forretningsorden
m.v.
Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V)
Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg
(CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs
(S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte
Husmark (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/1911 af 16. september 2025 om beskikkelse af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2025 til den 20. september 2030 EU-lovgivning · 16. september 2025
- 1988 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER SOM FØLGE AF NEDLÆGGELSEN AF HOVEDSTADSRÅDET NR L 106 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSEER M.V. Retsinformation · 9. juni 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af museumsloven (Gratis adgang for børn og unge under 18 år til statsanerkendte museer) Retsinformation · 9. december 2005
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 26. september 2013
- Arrêt du Tribunal Sag T-157/01 EU-domme · 16. marts 2004