Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ET HOVEDSTADSRÅD NR L 105 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 105Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Akademikernes Centralorganisation,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Tekniske Museum,

Dansk Botanisk Forening, URT,

Dansk Byplanlaboratorium,

Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk Arkitektforening,

Den konservative amtsrådsgruppe i Frederiksborg Amtsråd,

Den konservative gruppe og Venstres gruppe i Hovedstadsrådet,

Friluftsrådet,

Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre,

Hovedstadsrådet,

Hovedstadsrådet, personalerepræsentanter,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Frederiksberg,

Københavns Amtsråd,

Københavns Magistrat, Overborgmesteren,

Louisiana,

Ny Carlsberg Glyptotek,

Teknisk Landsforbund,

Venstres amtsrådsgruppe i Frederiksborg Amtsråd,

Vikingeskibshallen i Roskilde og

Zoologisk Have.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

Læs alt

uændret, idet flertallet ønsker at udtale, at med nedlæggelsen af

Hovedstadsrådet forenkles den kommunale struktur i hovedstadsområdet. Ved at

fjerne et lag i den kommunale struktur opnås en forenkling, og amtskommunerne

i hovedstadsområdet får samme beføjelser som amtskommunerne i det øvrige

land. Der opnås samtidig en decentralisering, idet kompetencer, der nu ligger

hos Hovedstadsrådet, lægges ud til (amts)kommunerne. Herved lægges

kompetencerne ud til kommunale råd, hvis medlemmer er direkte valgt og dermed

direkte ansvarlige over for vælgerne for anvendelsen af de midler, der er til

rådighed.

Flertallet er fuldt opmærksom på, at der i hovedstadsområdet er en række

betydningsfulde opgaver bl.a. vedrørende indvinding af drikkevand, herunder

grundvandsforurening, affaldsdeponering og energiplanlægning, herunder

varmeforsyning, der må løses i samarbejde mellem amtskommunerne. Mange

spørgsmål vedrører imidlertid kun 2 eller 3 af hovedstadsrådets

(amts)kommuner og vil alene kræve forhandling mellem disse. Flertallet er af

den opfattelse, at amtskommunerne i hovedstadsområdet gennem samarbejde og i

fællesskab kan løse de tværgående problemer.

I øvrigt bemærker flertallet, at miljøministeren allerede efter den

gældende lovgivning kan udstede landsplandirektiver for så vidt angår

arealanvendelsen og fastsætte bindende forudsætninger for

sektorplanlægningen, hvis særinteresser blokerer for hensynet til en

hensigtsmæssig varetagelse af områdets samlede interesser, eller hvis det i

øvrigt efter en statslig synsvinkel er hensigtsmæssigt.

Hertil kommer, at nedlæggelsen af selve rådet og dets sekretariat vil

indebære en besparelse. Overførelsen af opgaver til de 5 (amts)kommuner giver

mulighed for større fleksibilitet og bedre mulighed for løbende

driftstilpasning. Ressourceforbruget i regionplanlægningen vil således kunne

tilpasses den 4-årige rytme i planlægningsarbejdet, hvorved der opnås en

bedre ressourceudnyttelse. I forvejen har Københavns og Frederiksberg

kommuner allerede udbyggede planlægningsafdelinger, der varetager den fysiske

planlægning i kommunen, og generelt vil de udlagte opgaver kunne indpasses i

de øvrige amtskommunale opgaver.

Flertallet lægger vægt på, at den praktiske tilrettelæggelse af

opgaveoverflytningen vil komme til at finde sted efter de beslutninger herom,

der træffes af de 5 (amts)kommuner. Dette er i overensstemmelse med et

almindeligt anerkendt princip om, at det tilkommer kommunerne og

amtskommunerne selv at tilrettelægge forvaltningens indretning og

organisation.

Vedrørende de af mindretallet stillede ændringsforslag skal flertallet

bemærke, at der nu kan konstateres enighed om, at Hovedstadsrådet skal

nedlægges. Der er også enighed om, at en lang række af de opgaver, der har

været løst af Hovedstadsrådet, skal løses af (amts)kommunerne, mens den

kollektive trafik fortsat skal varetages af et lovbestemt fællesskab med en

mindre bureaukratisk opbygning end det nuværende Hovedstadsråd.

Tilbage står alene, at mindretallet ønsker, at også opgaverne vedrørende

regionplanlægningen løses af et lovbestemt fællesskab.

Som nævnt er det imidlertid flertallets opfattelse, at regionplanopgaven

løses bedst af de 5 (amts)kommuner. Flertallet kan derfor ikke tiltræde

mindretallets ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) ønsker at tilføje, at man dog hellere havde set afgørelsen om

Hovedstadsrådets fremtid udskudt til en samlet vurdering af opgavefordeling

mellem stat, amter og kommuner.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag, idet mindretallet ønsker at udtale, at regeringens forslag

om at nedlægge Hovedstadsrådet og opdele hovedstadsområdet i fem regioner

ikke forekommer velovervejet i den aktuelle situation.

Der skal i de kommende ti år foretages milliardinvesteringer i

hovedstadsregionens kollektive trafiknet. Der skal også foretages betydelige

investeringer i en udbygning og tilpasning af det bestående vejnet, så man

får en optimal udnyttelse af regionens samlede trafiksystem.

Der er problemer med drikkevandsforsyningen og med grundvandsforureningen.

Derfor skal der i de kommende år foretages en gennemgribende omlægning af

hele vandindvindingsstrukturen for hovedstadsregionen.

Det må også forventes, at der i de kommende år vil blive stillet store

krav til en omstilling og reduktion af energiforbruget i hovedstadsområdet,

og der er fortsat store uløste opgaver inden for den regionale

varmeforsyning, affaldsbortskaffelse, udpegning af affaldsdepoter, udnyttelse

af naturressourcer, råstofforbrug, beskyttende landskabspleje, omlægning af

landbrugsdrift, marginalisering af jorder i det åbne land, luft- og

vandforsyning m.m.

Behovet for et organiseret samarbejde mellem kommuner og amtskommuner i

hovedstadsregionen er ikke blevet gradvis mindre, men er tværtimod mere

påtrængende end på noget tidligere tidspunkt, siden den regionale planlægning

blev påbegyndt af Hovedstadsrådet i 1974.

Konsekvensen af regeringens forslag om at nedlægge Hovedstadsrådet uden at

erstatte det med et andet koordinerende organ vil være, at de berørte fem

(amts)kommuner vil blive påført merudgifter i ikke ubetydeligt omfang,

allerede fordi etableringen af nye regionplanenheder vil være en bekostelig

affære.

Regeringen har ikke villet svare på udvalgets spørgsmål om, hvorledes

opgaveoverførslen fra Hovedstadsrådet til de fem (amts)kommuner tænkes

gennemført i praksis. Regeringen har heller ikke taget stilling til, hvad der

skal ske med de personalegrupper, som vil blive berørt af en nedlæggelse af

Hovestadsrådet. Der er således ikke, som det tidligere har været tilfældet i

forbindelse med revalideringscentrenes nedlæggelse og særforsorgens

overflytning truffet beslutning om, at de berørte personer overføres til de

involverede (amts)kommuner sammen med opgaverne og i overensstemmelse med

principperne i virksomhedsoverdragelsesloven.

Regeringens lovforberedende arbejde har været overfladisk og præget af

manglende lyst til at få analyseret og vurderet lovforslagets konsekvenser.

De berørte kommunale råd i hovedstadsområdet har ikke været inddraget, og de

har derfor heller ikke haft mulighed for at fremlægge deres synspunkter, før

lovforslaget blev fremsat.

Regeringen har begrundet sit forslag med henvisning til intentionerne om

at afbureaukratisere og forenkle den offentlige sektor.

Mindretallet deler regeringens intentioner, men det foreliggende

lovforslag vil føre til det modsatte af det ønskede. Forhandlingsproceduren

vil blive kompliceret og bureaukratisk, og den ønskede forenkling vil fortabe

sig i kaotiske koordineringsproblemer.

Derfor afviser mindretallet regeringens forslag.

Mindretallet kan tilslutte sig, at det eksisterende Hovedstadsråd

nedlægges, men det er mindretallets opfattelse, at der i stedet bør oprettes

et »Hovedstadsområdets Fællesskaber« med en bestyrelse på 15

medlemmer. Dette kommunale fællesskab skal have en bestyrelse som eneste

politiske beslutningsmyndighed. Der skal altså ikke være underudvalg.

Bestyrelsen foreslås sammensat med henblik på at opnå en ligelig

repræsentation såvel geografisk som partimæssigt.

Efter mindretallets opfattelse skal Hovedstadsrådets Fællesskaber løse to

opgaver:

1. Den regionale planlægning for hele hovedstadsområdet.

2. Kollektivtrafikken i hele hovedstadsområdet.

Mindretallets forslag repræsenterer en reel afbureaukratisering, idet

flere opgaver, der henhører under Hovedstadsrådet, udlægges til de pågældende

(amts)kommuner, men for så vidt angår de opgaver, der skal løses i

fællesskab, henlægges beslutningskompetencen til een bestyrelse frem for fem

enheder. Når udvalgene ophæves, er der også tale om en klar forenkling i

forhold til den nuværende ordning, hvor Hovedstadsrådet i overensstemmelse

med den kommunale styrelsesvedtægt har udvalgsbehandling, inden sagerne

afgøres i Hovestadsrådet. Det må også være indlysende, at en samlet

forvaltning giver mindre personaleforbrug end fem ligestillede forvaltninger.

Det er derfor mindretallets opfattelse, at forslaget om Hovedtadsområdets

Fællesskaber giver en enklere, mere effektiv og midre bureaukratisk ordning

end den, der vil blive resultatet af regeringens forslag, og også

sammenlignet med det nuværende system.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

ønsker at udtale, at selv om kommunalreformen og de efterfølgende

opgavefordelinger op gennem 1970'erne også berørte hovedstadsområdet, fik de

ikke her den samme grundlæggende karakter som i det øvrige land. I stedet for

en egentlig kommunalreform i regionen, oprettede man som en slags

afværgemanøvre Hovedstadsrådet, der skulle varetage visse overordnede opgaver

i hovedstadsområdet. Det nye organ afløste mere end tyve forskellige råd,

kommissioner og lignende af politisk, teknisk, statsligt og fælleskommunalt

tilsnit samt blandinger af alle dele og betød ret beset en forenkling,

effektivisering og afbureaukratisering af beslutningsprocesserne.

Trafiksystemet i hovedstadsregionen kom til at hvile på en særlig lovgivning,

hvor bevillings- og beslutningskompetencen vedrørende planlægning, udbygning

og drift af lokal kollektiv trafik med bane og bus blev henlagt til

Hovedstadsrådet. Det betød, at HT i 1974 via sammenlægning afløste Københavns

Sporveje, DSB's busruter og ca. 40 andre busselskaber hver med egen køreplan

og eget takstsystem. I 1978 kom også den lokale jernbanetrafik ind under HT.

Som nævnt var Hovedstadsrådet ment som en midlertidig foranstaltning,

indtil en mere dybtgående reform eventuelt kunne gennemføres. Derfor

indeholdt loven om Hovedstadsrådet en revisionsparagraf, som blev ændret af

Folketinget i 1977 og 1980, indtil Hovedstadsrådet blev gjort permanent i

1984. Det skete via lovforslag fra den daværende Venstre-indenrigsminister,

Britta Schall Holberg, som i sin fremsættelsestale fra 6. februar 1984 bl.a.

skrev: »Forslaget går ud på at ophæve revisionsbestemmelsen i lov om et

hovedstadsråd, således at rådet gøres permanent.«

»Når jeg foreslår rådet gjort permanent, er det, fordi jeg er blevet

overbevist om, at der fortsat i hovedstadsområdet er opgaver, som må løses

under hensyntagen til hele området. Dette samarbejde må have en bindende

karakter og kan efter min mening bedst varetages af eet organ.

Alternativet til en opretholdelse af rådet indskrænker sig derfor til

muligheden af at etablere en storamtskommune.«

Ved 1. behandling af den daværende indenrigsministers lovforslag (den 10.

februar 1984, jf. FF 1983-84, 2. samling, sp. 453 ff) udtalte den daværende

konservative ordfører (som, så vidt SF har bemærket, også er konservativ

ordfører ved nærværende lovforslag) bl.a.:

»Historien om Hovedstadsrådet er en historie om nogle voldsomme

bevægelser, nogle store ord og nogle svingninger, som førte til, at man

gennem rimelige forhandlinger nåede et resultat, der måske ikke lever op til

den ideelle fordring, vi hver for sig har, men som har vist sig at kunne

fungere praktisk i hverdagen, og det er vist ikke så ringe endda at kunne

sige det om et lovforslag. Det er derfor både logisk og rimeligt, at

ministeren drager den konklusion nu at ville have revisionsparagraffen

ophævet.«

Ved denne lejlighed udtalte den daværende ordfører for partiet Venstre

bl.a.:

»Forslaget går i al sin enkelthed ud på at gøre Hovedstadsrådet

permanent, og jeg skal da ikke i den forbindelse lægge skjul på, at

Hovedstadsrådet aldrig har været Venstres livret, men vi erkender, at der i

hovedstadsområdet er behov for et organ til at varetage den overordnede

planlægning på en række områder, og det drejer sig her først og fremmest om

regionsplanlægningen, men også om den overordnede planlægning inden for en

række sektorområder.«

Det bør tilføjes, at der forud for folketingsbehandlingerne i både 1980 og

1984 blev udført grundigt kommissionsarbejde.

Godt 4 år efter denne beslutning udsendte regeringen den 6. september 1988

en pressemeddelelse vedrørende afbureaukratisering af den offentlige sektor,

hvori der bl.a. stod, at Hovedstadsrådet forudsættes nedlagt den 1. januar

1990, så de særlige problemer, der angår dette råd, skal

afbureaukratiseringsudvalget ikke interresere sig for. Man kan så spekulere

på, hvad der er sket i løbet af de 4 år, siden regeringen - og stadig med en

venstrepolitiker på indenrigsministerstolen - nu uden videre dikkedarer

fastslår, at Hovedstadsrådet bare kan nedlægges. Årsagen er efter SF's

opfattelse en almindelig slitage og træthed i den borgerlige regering, hvor

man har brug for nogle markante armsving, der kan se ud som handlekraft. Det

behov søger man dækket ved at nedlægge et eller andet, og det er så gået ud

over Hovedstadsrådet. Saglige begrundelser har det under alle omstændigheder

ikke været muligt at få halet ud af regeringen. Under udvalgsarbejdet har det

været umuligt at få oplyst, hvorledes Hovedstadsrådets opgaver for fremtiden

skal varetages. Lovforslagets gennemførelse vil derfor betyde konflikter,

nedsættelse af en ny uigennemskuelig række af bureaukratiske

samarbejdsorganer samt øget statslig styring. Det er vanskeligt at se nogen

glæde ved det. SF har gennem årene været kritisk over for Hovedstadsrådet

bl.a. på grund af rådets indirekte sammensætning. Samtidig har vi erkendt, at

hovedstadsområdet har en særlig karakter, som bl.a. betyder, at det er

nødvendigt, at visse overordnede opgaver løses i fællesskab. Det har

Hovedstadsrådet i vidt omfang været i stand til. Derfor er det helt

meningsløst at nedlgge Hovedstadsrådet uden at sætte noget andet i stedet

for.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling, men stemmer for Socialdemokratiets ændringsforslag, der er et

forsøg på et kompromis, der desværre ikke har opnået en seriøs drøftelse i

Folketingets Kommunaludvalg).

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret, idet mindretallet

ønsker at udtale, at Fremskridtspartiet sidst fremsatte forslag om

nedlæggelse af Hovedstadsrådet i folketingsåret 1987-88 (1. samling) og igen

den 6. oktober 1988, hvorefter indenrigsministeren den 17. november 1988

fremsatte regeringens forslag om ophævelse af lov om et hovedstadsråd.

Loven om oprettelse af et hovedstadsråd blev vedtaget i folketingsåret

1972-73 og allerede i 1973, hvor Fremskridtspartiet første gang var

repræsenteret i Folketinget, fremsatte partiet forslag om, at oprettelsen af

et hovedstadsråd aldrig blev effektueret. Samtlige partier stemte imod, og

Hovedstadsrådet blev etableret den 1. april 1974. Flere gange siden har

Fremskridtspartiet fremsat forslag om nedlæggelse af Hovedstadsrådet, men er

hver gang blevet nedstemt af de andre partier.

Fremskridtspartiet har altid betragtet det som en total misforståelse

overhovedet at oprette dette overflødige råd og glæder sig over, at det

nedlægges fra 1. januar 1990. Vi er overbevist om, at Hovedstadsrådets

opgaver kan løses både bedre og billigere af de 5 (amts)kommuner. Vi ser på

nedlæggelsen af Hovedstadsrådet som en vigtig brik i regeringens

afbureaukratiseringsplan, som vi gerne hjælper regeringen med at få

gennemført.

Fremskridtspartiet kan selvfølgelig ikke tilslutte sig Socialdemokratiets

ændringsforslag, som vi kun betragter som en forhalingsmanøvre, og vi mener,

modsat Centrum-Demokraterne, ikke, at der er nogen grund til at udskyde

afgørelsen om Hovedstadsrådets fremtid, idet fordelingen af opgaver stat,

amter og kommuner imellem er en procedure, der vil strække sig over en

årrække. Måske vil vi om få år opleve en virkelig afbureaukratisering i form

af nedlæggelse af de overflødige amtskommuner. Hovedstadsrådet er i hvert

fald det første vigtige skridt.

Der kunne imidlertid have været tale om endnu større besparelser og endnu

mindre bureaukrati, hvis man havde fulgt Fremskridtspartiets opfordring om

nedlæggelse af Hovedstadsrådet for flere år siden - eller endnu bedre havde

undladt at oprette Hovedstadsrådet i 1974.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S):

Til § 2

1) Paragraffen affattes således:

» § 2. Hovedstadsområdets Fællesskaber overtager ved lovens

ikrafttræden Hovedstadsrådets aktiver og passiver, herunder

garantiforpligtelser m.v.«

Nye paragraffer

2) Efter § 2 indsættes som nye paragraffer:

§ 01. Hovedstadsrådets Fællesskaber varetager de fælles opgaver inden for

hovedstadsområdet.

Stk. 2. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov Københavns og Frederiksberg

Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

§ 02. Bestyrelsen for Hovedstadsområdets Fællesskaber består af 15

medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt medlemmerne af

Hovedstadsområdets Amtsråd, Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt Københavns

Borgerrepræsentation eller Magistrat.

Stk. 3. Forud for de kommunale valg fordeles bestyrelsens mandater på de i

§ 01, stk. 2, nævnte fem områder i forhold til disses befolkningstal. Efter

de kommunale valg fordeles mandaterne på partier i forhold til

stemmeafgivningen til de i stk. 2 nævnte forsamlinger.

§ 03. De nærmere regler om styrelsen af de anliggender, der er henlagt til

fællesskaberne, fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af bestyrelsen

og stadfæstes af indenrigsministeren. Forslag til styrelsesvedtægt samt til

ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger i bestyrelsen med

mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 2. Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.

§ 04. Tilsynet med fællesskabernes virksomhed varetages af

indenrigsministeren.

§ 05. Hovedstadsområdets Fællesskaber varetager regional planlægning og

drift af kollektiv lokaltrafik i hovedstadsområdet.

Stk. 2. Fællesskaberne udarbejder en regionplan for hele

hovedstadsområdet. Lov om lands- og regionplanlægning finder tilsvarende

anvendelse, idet de beføjelser og forpligtelser, der efter loven er henlagt

til amtsrådene i hovedstadsområdet, er henlagt til Hovedstadsområdets

Fællesskaber. Som en del af regionplanen udarbejdes en kollektiv trafikplan.

Stk. 3. Fællesskaberne varetager samordning, udbygning og drift af den

kollektive lokaltrafik i hovedstadsområdet.

§ 06. De udgifter, der efter fællesskabernes fællesbudget er forbundet med

fællesskabernes virksomhed, tilvejebringes ved ligning på de i § 01, stk. 2,

nævnte områder i forhold til de indkomster, af hvilke de nævnte kommuner og

amtskommuner får indkomstskat for det regnskabsår, bidragene vedrører. De

nærmere regler herfor samt for indbetaling af bidragene fastsættes af

indenrigsministeren.

§ 07. Fællesskabernes regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31.

december.

Stk. 2. Forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal

undergives to behandlinger i bestyrelsen.'

Til § 3

3) »§ 2« ændres til: »§ 06«.

til § 4

4) Paragraffen udgår.

Til § 5

5) Paragraffen udgår.

Til § 6

6) Paragraffen affattes således:

» § 08. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. §§ 01-03 og

06-07 har dog virkning fra lovens vedtagelse for så vidt angår valg af

bestyrelse og dennes forberedelse af fællesskabernes budget for 1991.

Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Når Hovedstadsrådets regnskab for 1990 er revideret, forelægges

det til godkendelse i Hovedstadsområdets Fællesskaber.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Hovedstadsområdet udgør i ændringsforslagene samme område som

hovedstadsområdet i henhold til lov om et hovedstadsråd.

For at forenkle og effektivisere beslutningsprocessen mest muligt

foreslås, at det kommunale fællesskab har en bestyrelse som eneste politiske

beslutningsmyndighed. Der er altså ingen udvalg. En bestyrelse på 15

medlemmer vil sikre en ligelig repræsentation såvel geografisk som

partimæssigt.

I fællesskabernes styrelsesvedtægt fastsættes bl.a. regler om

bestyrelsesformand og behandlingen af fællesskabernes budgetforslag. Det

foreslås, at budgetforslaget undergives to behandlinger i bestyrelsen, idet

det herimellem sendes til udtalelse i de fem kommuner henholdsvis

amtskommuner.

Den regionale planlægning i hovedstadsområdet foreslås udført efter

reglerne i lov om lands- og regionplanlægning, idet Hovedstadsområdets

Fællesskaber tillægges de samme beføjelser i hovedstadsområdet, som

amtskommunerne har i den øvrige del af landet.

Det forudsættes, at Hovedstadsområdets Fællesskaber får ansvaret for drift

og udbygning af såvel busser som S-tog, idet staten forudsættes fortsat at

yde et generelt tilskud til S-togsdriften.

De indtægter, der er nødvendige for fællesskabernes virksomhed, foreslås

tilvejebragt efter samme regler, som gælder for Hovedstadsrådet.

Fællesskabernes regnskabsår foreslås at følge det kommunale regnskabsår.

Til nr. 3-5

Ændringsforslagene er en konsekvensændring.

Til nr. 6

Af hensyn til overgangen mellem Hovedstadsrådet og Hovedstadsområdets

Fællesskaber foreslås oprettelsen af fællesskaberne, henholdsvis nedlæggelsen

af rådet, at kunne ske på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, dog senest den

1. januar 1991. Formålet hermed er at give de deltagende kommuner og

amtskommuner lejlighed til at nedsætte en bestyrelse med henblik på at

forberede arbejdet med udarbejdelsen af styrelsesvedtægt, forretningsorden

m.v.

Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V)

Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg

(CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs

(S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte

Husmark (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter