Betænkning over I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget
den 12. maj 1999
Betænkning
over
I. Forslag til lov om Hovedstadens
Udviklingsråd
II. Forslag til lov om ændring af forskellige love
som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd
Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. En oversigt over spørgsmål og
svar er optrykt som bilag til betænkningen.
Herudover har indenrigsministeren fremsendt kopi af
høringssvar til de to lovforslag sammen med Indenrigsministeriets
bemærkninger til hovedindholdet af de modtagne høringssvar, og
Amtsrådsforeningen i Danmark har skriftligt
fremsendt sine høringssvar direkte til udvalget.
Indenrigsministeren har desuden til orientering for
Kommunaludvalget fremsendt kopi af en henvendelse til indenrigsministeren fra
LO Storkøbenhavn, LO Frederiksborg Amt og LO Roskilde Amt
vedrørende forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd sammen
med kopi af indenrigsministerens besvarelse af henvendelsen.
Udvalget er opmærksom på, at det af
bemærkningerne til lovforslag nr. L 227 fremgår, at de
nødvendige ændringer i teaterloven vedrørende
udviklingsrådets overtagelse af Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskabs opgaver ikke er indeholdt i dette lovforslag, men at
de vil indgå i et ændringsforslag til forslag til lov om
ændring af teaterloven. (Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskab) (lovforslag nr. L 163). Sidstnævnte lovforslag
Læs alt
er behandlet af Kulturudvalget samtidig med Kommunaludvalgets behandling af
lovforslag nr. L 206 og L 227.
Der er af indenrigsministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Kommunaludvalget anmoder om at få lovforslagene
henvist til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) lovforslagene til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3.
behandling. For så vidt angår de ændringsforslag, der er
stillet til det under I anførte lovforslag, vil mindretallet stemme
hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-3 og stemme imod
ændringsforslag nr. 4. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod
de ændringsforslag, der er stillet til det under II anførte
lovforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af
udvalget) har følgende bemærkninger:
Venstre ser gerne, at der tages initiativer, der kan
udvikle hovedstaden som en vækstdynamo og gøre
hovedstadsområdet til det naturlige midtpunkt for en stærk og
udviklingsorienteret Øresundsregion. En sund og stærk
hovedstadsregion vil være et aktiv for hele Danmark. Venstre anerkender
endvidere, at der til brug for udvikling af hovedstaden er brug for et
koordinerende organ, som kan tage fat om hovedstadens problemer og
strategiske udviklingsmuligheder.
Venstre kan derfor støtte perspektivet i en
samarbejdsplatform, hvis opgavesammensætningen vel at mærke
afspejler det strategiske sigte på at udvikle hovedstadsregionen som et
stærkt kraftcenter i Nordeuropa.
Venstre må desværre konstatere, at regeringens
forslag til en styrkelse af hovedstadsområdet ikke formår at
imødekomme hovedstadsregionens behov for et strategisk
samarbejdsforum.
Først og fremmest lægger regeringen op til,
at der sker en centralisering af beslutningsprocessen på mange
områder. På eksempelvis regionplanområdet indebærer
forslaget, at den amtslige regionalplanlægning nu flyttes op til
Hovedstadens Udviklingsråd (HU). Her ønsker Venstre i stedet, at
behovet for koordinering på tværs af hovedstadsområdets
amtsgrænser løses ved, at HU´s kompetence på
regionplanområdet koncentreres om de særlige beføjelser,
miljøministeren har omkring hovedstadsområdet samt det
koordinerende arbejde, der allerede finder sted de 5 regioner imellem. Der
sikres altså en fortsat koordinering af den regionale planlægning
de 5 enheder imellem, men regionplankompetencen bevares i de 5 enheder.
Forslaget vil indebære, at miljøministeren fremover vil have
samme beføjelser over for hovedstadsområdet som over for resten
af landet.
Centraliseringen har desuden en negativ indflydelse
på demokratiet for borgerne i hovedstadsområdet. En række
beslutninger med direkte relevans for den enkelte borger skal nu
afgøres af et indirekte valgt råd. Desuden oprettes et
såkaldt landzoneudvalg, hvorved indirekte valgte politikere skal udpege
et udvalg bestående af indirekte valgte politikere, som skal
træffe borgerrettede myndighedsbeslutninger.
Venstre har i forhandlingerne arbejdet ihærdigt for
at koble Opgavekommissionens forslag om decentralisering på forskellige
områder til forslaget om et udviklingsråd. Opgavekommissionen
foreslår bl.a., at landzonekompetencen overflyttes fra amtskommunerne
til kommunerne. Venstre har tidligere i dette folketingsår den 18.
november 1998 sammen med bl.a. Det Konservative Folkeparti fremsat forslag
til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af
landzonekompetencen til kommunerne (beslutningsforslag nr. B 54). En
overførsel af landzonekompetencen til kommunalt regi vil medvirke til,
at det strategiske sigte bibeholdes i HU. Det er unægtelig svært
at se det strategiske udviklingspotentiale hos en myndighed, der skal
behandle hen ved 1000 landzonesager om året helt ned på
detailniveau. Dertil kommer en berettiget frygt for, at der i
afgørelsen af landzonesager vil ske en glidning i retning af flere
administrative afgørelser på bekostning af den politiske
udvalgsbehandling.
Desuden ønsker Venstre, at HU fra starten kun
pålægges opgaver, hvor et særlig stærkt
koordineringsbehov gør sig gældende som f.eks. trafik og
Øresundssamarbejdet. Med lovforslagets formuleringer er der
åbnet en bred ladeport for, at HU på lidt længere sigt kan
påtage sig en række opgaver, hvor der ikke nødvendigvis er
et stærkt koordineringsbehov de 5 hovedstadsregioner imellem. Dermed
vil HU hurtigt udvikle sig til en nutidig kopi af Hovedstadsrådet, hvor
beslutningskraften var omvendt proportional med ambitionerne.
På samme måde bør antallet af
områder, hvor HU kan yde lån og tilskud til fremme af forskellige
initiativer, begrænses til områder, hvor et særligt
koordineringsbehov gør sig gældende. Som et minimum bør
stemmevægten i HU for at træffe beslutninger af væsentlig
rækkevidde ændres fra 7 til 8. Dermed skal mindst 4 af enhederne
være enige, før større forslag gennemføres. Det
vil svare til HT-modellen, hvor der skal 4 af 5 medlemmer i bestyrelsen til
at træffe større beslutninger.
Venstre er desuden stærkt bekymret over, at en
række meget vellykkede frivillige samarbejdsfora går en meget
usikker fremtid i møde. Gennem organisationer som eksempelvis
Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen er der i dag et tæt
samarbejde mellem erhvervslivet i hoved-stadsområdet og områdets
kommuner og amtskommuner. Tillige bidrager erhvervslivet til finansieringen
af flere af disse frivillige samarbejder. Det er usikkert, hvorvidt
erhvervslivet fortsat vil bidrage, hvis flere af disse samarbejder bliver en
del af det politiske spil i HU og styringen som følge heraf
centraliseres.
Venstre mener afslutningsvis, at forslaget til etablering
af Hovedstadens Udviklingsråd ikke vil imødekomme det behov for
en dynamisk samarbejdsplatform, som hovedstadsområdet har fortjent. Der
er tværtimod stor risiko for, at udviklingsrådet på flere
områder vil komme til at fungere som en bureaukratisk bremseklods for
den positive udvikling, der ellers tegner sig i hovedstadsområdet med
udsigten til ibrugtagningen af den nye faste forbindelse og etableringen af
en sammenhængende Øresundsregion med 3 mio. indbyggere.
I en situation, hvor der kun er et år, til
Øresundsforbindelsen tages i brug, vil der nu blive skabt et
beslutningsmæssigt dødvande, hvor alle afgørende
beslutninger i regionen afventer nedsættelsen af
udviklingsrådet.
Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis
medlem af udvalget) er af den opfattelse, at »udviklingsrådet« ikke
vil kunne løse de problemer, der er og løbende vil kunne
opstå i hovedstadsområdet.
Dansk Folkeparti er ligeledes af den opfattelse, at
beslutninger skal tages så tæt på borgerne som overhovedet
muligt og i mange tilfælde gerne i samarbejde med borgerne. Det mener
Dansk Folkeparti bestemt ikke at udviklingsrådet lægger op til.
Det lægger op til fjernhed og ikke nærhed.
Administration af landzonekompetencen bør efter
Dansk Folkepartis opfattelse udlægges til de enkelte kommuner. Dette
også set i sammenhæng med, at Dansk Folkeparti ønsker
amterne nedlagt. Det bedste for Danmark vil være, at landet kun har to
typer offentlige instanser. Disse bør være staten og
kommunerne.
Med udviklingsrådet opnår man endnu et
beslutningsled, endda uden at borgerne får nogen som helst indflydelse
på, hvorledes dette skal sammensættes, idet der ikke vil
være direkte valg til udviklingsrådet.
Det er vigtigt og demokratisk, at vælgerne
inddrages, når der ændres ved magtfordelingen mellem de
folkevalgte organer. Det kan ske ved, at vælgerne får mulighed
for at give deres mening til kende via en folkeafstemning.
Udviklingsrådet er udformet på en sådan
måde, at afgørelserne bliver truffet hen over hovedet på
lokale instanser af en række personer, som vælgerne ikke har
valgt til dette job.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3.
behandling med følgende bemærkninger:
SF kan ikke stemme for oprettelsen af et Hovedstadens
Udviklingsråd, idet SF finder, at et sådant råd er i strid
med principperne om nærhed, bæredygtighed, demokratisk kontrol og
sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar - principper,
som Opgavekommissionen netop har anbefalet for den kommunale struktur.
Endvidere vil det medføre, at der for hovedstadsområdet vil
være en 4-delt struktur til forskel fra det øvrige land, der har
en 3-delt struktur. Hovedstadens Udviklingsråd er en udemokratisk og
bureaukratisk konstruktion, som SF ikke kan støtte.
SF ønsker, at der oprettes et hovedstadsamt
bestående af Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne
i Københavns Amt med direkte valgt bestyrelse (amtsråd) samt en
opdeling af Københavns Kommune i bydelskommuner med
primærkommunal status.
Opgavekommissionen færdiggjorde sit arbejde i
december 1998. De konklusioner, Opgavekommissionen var enige om, var, at den
3-delte struktur, der er i Danmark med stat, amt og kommune, er holdbar og
robust. Den opfylder både principperne om nærhed,
bæredygtighed og demokratisk kontrol og sammenhæng mellem
kompetence og økonomisk ansvar. Mellemkommunale selskaber kunne
Opgavekommissionen ikke anbefale.
På baggrund af både erfaringerne fra de
tidligere tiltag og Opgavekommissionens konklusioner mener SF, at den
rigtigste løsning for hovedstadsområdet er at få skabt en
struktur, der i basis ligner det øvrige lands, nemlig med en 3-delt
struktur - stat, amt, kommune.
Ved at oprette et hovedstadsamt opnås både
sammenhæng mellem kompetence og ansvar og sikring af borgernes
indflydelse, og dermed bygges på de gode erfaringer, der er med den
danske struktur.
Hovedstadsamtet skal selvfølgelig have et tæt
og stærkt samarbejde med de øvrige amter på
Sjælland, ikke mindst på trafikområdet.
Ud over at oprette et hovedstadsamt mener SF, at det er
vigtigt, at der samtidig tages beslutning om opdeling af Københavns
Kommune i bydelskommuner. Det vil løse det demokratiske underskud, der
er i København i dag for borgerne. Erfaringerne allerede nu fra
bydelsforsøgene viser, at nærhedsprincippet i høj grad
virker positivt i en demokratisk proces.
Et hovedstadsamt vil kunne være handlekraftigt ikke
kun i forhold til den indre struktur i Danmark, men også være
handlekraftigt i forhold til både Skåneregionen og andre
udenlandske storbyregioner.
Hovedstadsamtet vil til forskel fra landets øvrige
amter være et byamt, der omfatter et sammenhængende
byområde med få landzoneområder. Dette vil medføre,
at der er opgaver, hovedstadsamtet skal varetage til forskel fra
øvrige amter. Det er inden for miljø- og
forsyningsområdet med bl.a. forbrændingsanlæg,
kloakværker, vandforsyning, energiforsyning, overordnet
planlægning af spildevandsområder, lossepladser og overordnet
byudvikling. På de øvrige områder inden for sundheds-,
social-, kultur- og uddannelsesområdet vil opgavevaretagelsen
være identisk med de øvrige amters.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling
og vil ikke kunne støtte de stillede ændringsforslag.
Mindretallet bemærker i øvrigt:
Fremskridtspartiet fik i forbindelse med finansloven for
1990 nedlagt Hovedstadsrådet, hvilket Fremskridtspartiet igennem mange
år havde arbejdet hårdt for. Fremskridtspartiet er således
ikke indstillet på at genoprette Hovedstadsrådet, heller ikke
selv om det får et nyt navn.
Fremskridtspartiet ville kunne støtte en
koordinerende enhed, som kunne koordinere den helt overordnede
planlægning for regionen med en solid forankring i amterne.
Fremskridtspartiet havde ligeledes gerne set et organ, som ville kunne
løfte opgaven med at koordinere arbejdet på tværs af
Øresund i samarbejde med det sydlige Sverige.
Under forligsforhandlingerne stillede Fremskridtspartiet i
prioriteret rækkefølge følgende ønsker og forslag
til forbedringer af forslaget:
I § 3 indsættes der et nyt stykke 3, hvor det
præciseres, at Hovedstadens Udviklingsråd ikke selv skal
gennemføre de beslutninger, Hovedstadens Udviklingsråd beslutter
sig for, men sikre, at opgaverne anlægsmæssigt og
driftsmæssigt udliciteres, således at Hovedstadens
Udviklingsråd ikke selv ansætter direktører, medarbejdere
eller andre til løsning af opgaverne.
Hovedstadens Udviklingsråd skal ikke kunne tiltage
sig kompetence uden forudgående godkendelse i Folketingets
Kommunaludvalg, hvilket forudsætter en ændring af § 3, stk. 2,
eller subsidiært, at der udfærdiges et betænkningsbidrag,
hvor det præciseres, at ministerens godkendelse forudsætter
enighed i forligskredsen.
§ 3, stk. 1, nr. 6, ændres fra, at Hovedstadens
Udviklingsråd skal medvirke til udvikling af kulturlivet samt
iværksætte regionale kulturinitiativer, til, at Hovedstadens
Udviklingsråd kun skal stå for koordinering af
kulturinitiativer.
Det ville regeringen og flertallet i Folketinget ikke
være med til. Flertallet ville ikke være med til at
begrænse rådets opgaver til at være helt overordnede.
Flertallet ville i stedet udvide rådets beføjelser til at
gå endnu længere ned i detaljerne og dermed give rådet
endnu mere kompetence.
Fremskridtspartiet kan derfor ikke støtte
lovforslagene, da der ganske enkelt vil blive tale om et nyt
Hovedstadsråd.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om Hovedstadens
Udviklingsråd
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S,
KF, CD og RV):
Til § 3
1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 3. Udviklingsrådet kan som
led i varetagelsen af sine opgaver efter stk. 1 og 2 samarbejde med
offentlige myndigheder uden for hovedstadsområdet.«
Til § 6
2) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»
Udviklingsrådet afholder
sit konstituerende møde i januar i det år, hvori
udviklingsrådets funktionsperiode påbegyndes, jf. § 2, stk.
3.«
Til § 7
3) Stk. 2 affattes således:
»
Stk. 2. Udviklingsrådets
beslutninger træffes ved stemmeflertal. Til vedtagelse af beslutning om
udviklingsrådets budget, optagelse af lån, påtagelse af
garantiforpligtelser og ydelse af støtte efter § 4 kræves dog,
at mindst 7 medlemmer stemmer for beslutningen.«
Til § 8
4) Som stk. 2 og 3 indsættes:
»
Stk. 2. Til varetagelse af den
umiddelbare forvaltning af udviklingsrådets opgaver som
landzonemyndighed nedsætter udviklingsrådet et landzoneudvalg,
der består af syv medlemmer. Af landzoneudvalgets medlemmer
vælges fire medlemmer blandt udviklingsrådets medlemmer, og tre
medlemmer vælges efter indstilling fra kommuneforeningerne i
Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.
Stk. 3.
Udviklingsrådet kan endvidere
nedsætte særlige udvalg efter reglerne i § 17, stk. 4, i lov om
kommunernes styrelse.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget til nyt stk. 3 i lovforslagets § 3
fremsættes for at tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til, at
Hovedstadens Udviklingsråd som led i varetagelsen af sine opgaver kan
samarbejde med offentlige myndigheder uden for hovedstadsområdet.
Behovet herfor vil bl.a. gøre sig gældende i
forhold til Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuner, idet det
vil være naturligt, at udviklingsrådet samarbejder med disse to
amtskommuner om opgaver inden for f.eks. regionplan- , trafik- og
kulturområdet.
Det vil ligeledes være et naturligt led i
udviklingsrådets opgavevaretagelse, at rådet samarbejder med
Bornholms Amtskommune og andre myndigheder inden for hele
Øresundsregionen om i fællesskab at skabe de bedst mulige rammer
for vækst og udvikling af den samlede region.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget fastsættes tidspunktet
for udviklingsrådets konstituerende møde til januar i året
efter afholdelse af valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. Herved
sikres det, at de nyvalgte kommunalbestyrelser og amtsråd kan
udøve instruktionsbeføjelse over for deres repræsentanter
i udviklingsrådet i forhold til beslutninger på
udviklingsrådets konstituerende møde.
Til nr. 3
Den foreslåede ændrede affattelse af § 7, stk.
2, indebærer, at kravet om kvalificeret flertal også kommer til
at omfatte rådets beslutninger om ydelse af lån eller tilskud til
hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af initiativer,
der ligger inden for rådets virkefelt, og til trafikale
infrastrukturinvesteringer, jf. lovforslagets § 4.
Baggrunden for forslaget er, at beslutninger om ydelse af
lån og tilskud fra udviklingsrådet vil kunne være af
væsentlig økonomisk og politisk betydning og derfor bør
bygge på et kvalificeret flertal i rådet i lighed med
rådets mere overordnede økonomiske beslutninger.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget gøres det obligatorisk,
at udviklingsrådet nedsætter et stående udvalg, der skal
varetage den umiddelbare forvaltning af landzoneadministrationen.
Landzoneudvalget er sammensat således, at det ud
over medlemmer af udviklingsrådet består af tre medlemmer udpeget
af kommuneforeningerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde
Amter.
På denne måde sikres en primærkommunal
deltagelse i administrationen af landzonelovgivningen.
Nedsættelse af kommunale stående udvalg med
fremmed repræsentation kendes fra de kommunale havneudvalg, jf. den
kommunale styrelseslovs § 19, stk. 2. I lighed med, hvad der følger af
denne bestemmelse, foreslås det, at flertallet af pladserne i
landzoneudvalget altid skal beklædes af medlemmer af
udviklingsrådet.
Med ændringsforslaget præciseres det
endvidere, at bestemmelsen i lovforslagets § 8 om nedsættelse af udvalg
til at varetage den umiddelbare forvaltning ikke udelukker nedsættelse
af særlige udvalg, de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg. Dette
følger tillige af lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2, hvorefter den
kommunale styrelseslovs kapitel III om udvalg m.v. finder tilsvarende
anvendelse for udviklingsrådet, medmindre andet bestemmes i loven om
udviklingsrådet eller i udviklingsrådets
styrelsesvedtægt.
Efter bestemmelsen i § 17, stk. 4, i styrelsesloven kan
der nedsættes særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv
eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at udviklingsrådet
bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter
regler for deres virksomhed.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af forskellige love
som følge af oprettelsen af Hovedstadens
Udviklingsråd
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S,
KF, CD og RV):
Ny paragraf
1) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
»
§ 01
I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse
kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det
kommunale momsfond, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1133 af 21.
december 1994 og senest ved § 4 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændring:
1.
I § 5, stk. 2, ændres »samt Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens
Sygehusfællesskab samt Hovedstadens Udviklingsråd«.«
Til § 7
2) Nr. 7 affattes således:
»
7. § 6, stk. 4, affattes
således:
»
Stk. 4. I hovedstadsområdet skal
regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af
udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd
skal yderligere fastsætte retningslinjer for
1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone
og rækkefølgen herfor og
2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.««
3) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»
01. § 6, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.«
4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 6 a, stk. 3,
ændres »stk. 7«
til: »stk. 6«.«
Til § 8
5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 107, stk. 1,
ændres »§ 98, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 98, stk. 1, 2, 3 og
5«. «
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget præciseres det, at
indenrigsministeren kan fastsætte regler for, hvorledes Hovedstadens
Udviklingsråd indgår i momsudligningsordningen. Det forventes, at
Hovedstadens Udviklingsråd, således som det også
gælder for Hovedstadens Sygehusfællesskab, skal anmelde sine
momsudgifter direkte til refusion under momsudligningsordningen.
For så vidt angår udgifter til busdrift, skal
der dog ikke kunne anmeldes udgifter til momsudligningsordningen, idet
persontransport som udgangspunkt er momsfritaget. Dette svarer til, hvad der
i dag gælder for udgifterne til busdrift i Hovedstadsområdets
Trafikselskab.
Til nr. 2-4
Staten har hidtil hvert fjerde år - efter gammel
aftale med Amtsrådsforeningen - udsendt en orientering til
regionplanmyndighederne (Statslig udmelding) om regionplanrevisionerne.
Udmeldingerne har ikke en speciel lovhjemmel, men baggrunden er, at
regionplanmyndighederne skal kende de statslige interesser, før man
udarbejder planforslagene. Med etableringen af udviklingsrådet må
det forventes, at behovet for særlige udmeldinger til
hovedstadsområdet vil indskrænkes betydeligt. De hidtidige
bemærkninger har i høj grad været begrundet i kravet om et
plansamarbejde mellem de fem regionplanmyndigheder.
Til nr. 5
Bestemmelsen vedrører klageadgang til
Miljøklagenævnet over Miljøstyrelsens afgørelser.
Lovforslagets § 8 gav alene Hovedstadens Udviklingsråd klageadgang til
Miljøstyrelsen over amtskommuners og kommuners afgørelser,
hvilket ikke var tilsigtet. Samtidig foreslås en
konsekvensændring som følge af den ændrede nummerering i §
98.
Holger Graversen (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Karen J. Klint (S)
Erling Christensen (S)
Klaus Hækkerup (S)
nfmd.
Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)
Dorit Myltoft (RV) Kristen Touborg (SF)
Else Winther Andersen (V) Inge Dahl-Sørensen (V)
Harald Kjøller (V) Jens Vibjerg (V)
Knud Erik Kirkegaard (KF) fmd.
Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF)
Thorkild B. Fransgaard (FP)
Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer
i udvalget.
Bilag
Oversigt over Kommunaludvalgets spørgsmål til
indenrigsministeren og svarene herpå
(Selv om nogle af spørgsmålene
vedrører såvel lovforslag nr. L 206 som lovforslag nr. L 227, er
alle spørgsmålene af praktiske grunde blevet journaliseret
på lovforslag nr. L 206)
Spm.
nr.
Stillet på
Om:
Besvaret på
1
L 206 bilag 2
hvilke af det daværende
Hovedstadsråds opgaver der ikke skal løses i
udviklingsrådets regi
L 206 -
bilag 7
2
L 206 bilag 2
sammenhængen mellem det, at der skal
skabes et fælles organ til at samarbejde med de svenske myndigheder, og
udvidelsen af Øresundskomiteen til også at omfatte
Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter
L 206 -
bilag 7
3
L 206 bilag 2
hvorvidt der tilsigtes en yderligere
udvidelse af udviklingsrådets kompetenceområde
L 206 -
bilag 7
4
L 206 bilag 2
hvornår der fremsættes lovforslag
om »de nærmere bestemmelser om rådets kompetence«
L 206 -
bilag 5
5
L 206 bilag 2
redegørelse for, hvorledes de 35 mio.
kr. til rådets omkostninger til regionplanlægning m.v.
fremkommer
L 206 -
bilag 5
6
L 206 bilag 2
fordeling af omkostninger vedr.
spørgsmål 5 mellem de fem enheder
L 206 -
bilag 5
7
L 206 bilag 2
hvor mange årsværk der i de fem
enheder anvendes til løsning af den i spørgsmål 5
nævnte opgave, og hvor mange årsværk der ventes
overført til rådet
L 206 -
bilag 5 og 14
8
L 206 bilag 2
redegørelse for de 10 mio. kr. til
rådets generelle administrationsudgifter
L 206 -
bilag 7
9
L 206 bilag 2
fordeling af omkostningerne mellem de fem
enheder, hvis indeværende budgetår lægges til
grund
L 206 -
bilag 7
10
L 206 bilag 2
redegørelse for 900 mio. kr. til
rådets omkostninger til planlægning og drift af kollektiv
trafik
L 206 -
bilag 5
11
L 206 bilag 2
fordeling af omkostninger, jf.
spørgsmål 10, mellem de fem enheder
L 206 -
bilag 5
12
L 206 bilag 2
hvorvidt den enkelte enhed fortsat skal
finansiere vejvedligeholdelse og -anlæg ved egen
skatteudskrivning
L 206 -
bilag 7
13
L 206 bilag 2
Afgrænsning af enhedens ansvar som
vejbestyrelse over for udviklingsrådets mulighed for tilskud til
trafikale infrastrukturinvesteringer
L 206 -
bilag 7
14
L 206 bilag 2
Om udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 4, stk. 2
L 206 -
bilag 7
15
L 206 bilag 2
Hvorvidt der kræves kvalificeret
flertal efter § 7, stk. 2, for ydelse af tilskud efter § 4, stk.
1
L 206 -
bilag 4
16
L 206 bilag 2
Hvorvidt der kræves kvalificeret
flertal efter § 7, stk. 2, for ydelse af lån efter § 4, stk.
1
L 206 -
bilag 4
17
L 206 bilag 2
Inddragelse af de fem berørte enheder
inden fremsættelse af lovforslaget
L 206 -
bilag 4
18
L 206 bilag 2
Argumentation for positive administrative
konsekvenser for de fem enheder og herunder estimat for administrative
årsværk pr. enhed før og efter Udviklingsrådets
opstart
L 206 -
bilag 5
19
L 206 bilag 2
Redegørelse for personalemæssige
konsekvenser
L 206 -
bilag 7
20
L 206 bilag 2
Om det forventede antal medarbejdere, der vil
medgå til at løse opgaverne i udviklingsrådet
L 206 -
bilag 7
21
L 206 bilag 2
Hvilken myndighed der skal tage stilling til,
om en landmand i hovedstadsregionen må indrette
gårdbutik
L 206 -
bilag 5
22
L 206 bilag 2
Hvilken myndighed der skal tage stilling til
ønske om udvidelse af erhvervsvirksomhed i nedlagte
driftsbygninger
L 206 -
bilag 5
23
L 206 bilag 2
Hvilken myndighed der skal tage stilling til
ønske om konvertering af et sommerhusområde til
helårsområde
L 206 -
bilag 5
24
L 206 bilag 2
Rækkevidden af
instruktionsbeføjelsen i henhold til § 2, stk. 4
L 206 -
bilag 4
25
L 206 bilag 2
Hvorvidt der fremover skal udarbejdes
én regionplan for hele udviklingsrådets geografiske
område
L 206 -
bilag 5
26
L 206 bilag 2
en oversigt over det totale antal behandlede
landzonesager og lokalplanforslag i de fem enheder
L 206 -
bilag 5 og 14
27
L 206 bilag 2
på hvilket detailniveau
udviklingsrådet skal forestå
trafikplanlægningen
L 206 -
bilag 7
28
L 206 bilag 2
hvorvidt en amtskommunal enhed for egne
midler vil kunne fremme etablering af en omfartsvej
L 206 -
bilag 7
29
L 206 bilag 2
fordeling af befolkningstal og
beskatningsgrundlag på de fem enheder
L 206 -
bilag 5
30
L 206 bilag 2
det fremtidige statslige engagement,
når rådet overtager Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskabs opgaver
L 206 -
bilag 5
31
L 206 bilag 2
hvorvidt en eller flere enheder kan
opretholde egne samarbejdsorganer på opgaveområder, der
hører under udviklingsrådet
L 206 -
bilag 7
32
L 206 bilag 2
rækkevidden af § 11, stk. 2, 3. pkt.,
om fravigelse af fordelingsnøglen efter aftale
L 206 -
bilag 7
33
L 206 bilag 2
fordeling af udgiften til et tilskud på
f.eks. 100 mio. kr. på de fem enheder
L 206 -
bilag 5
34
L 206 bilag 2
hvorvidt regeringen har planer om
nedklassificering af statslige vejanlæg i
hovedstadsområdet
L 206 -
bilag 7
35
L 206 bilag 2
integration af udviklingsrådets
økonomiske aktiviteter i det økonomiske
aftalesystem
L 206 -
bilag 7
36
L 206 bilag 2
hvorvidt et forøget omkostningsniveau
som følge af en flertalsbeslutning i udviklingsrådet skal
belaste en kommune/amtskommune, der har stemt imod
L 206 -
bilag 7
37
L 206 bilag 2
hvorvidt regeringen vil tolerere en
højere realvækst i de fem enheder end i det øvrige
land
L 206 -
bilag 7
38
L 206 bilag 2
hvorledes lån optaget af
udviklingsrådet vil påvirke den enkelte (amts)kommune i relation
til lånecirkulæret
L 206 -
bilag 5
39
L 206 bilag 2
hvordan udviklingsrådets muligheder for
at indgå lejeaftaler etc. reguleres
L 206 -
bilag 5
40
L 206 bilag 2
hvilke andre opgaver udviklingsrådet
kan beslutte at varetage i henhold til § 3, stk. 2
L 206 -
bilag 7
41
L 206 bilag 2
hvorvidt udviklingsrådet efter § 3,
stk. 2, med simpelt flertal kan beslutte at udvide sin
opgaveportefølje
L 206 -
bilag 7
42
L 206 bilag 2
kvalificering og kvantificering med hensyn
til rådets overtagelse af udgifter, som i dag afholdes af
(amts)kommunerne
L 206 -
bilag 7
43
L 206 bilag 2
hvorvidt udpegningen af de (amts)kommunale
enheders rådsmedlemmer tænkes at ske ved normalt
forholdstalsvalg
L 206 -
bilag 4
44
L 206 bilag 2
hvorvidt regeringen vil foranledige, at
forslaget sendes til høring i hver enkelt af hovedstadsområdets
primærkommuner
L 206 -
bilag 4
45
L 206 bilag 2
på hvilke opgaveområder
udviklingsrådet vil have enekompetence
L 206 -
bilag 7
46
L 206 bilag 2
oversendelse af de udgiftsskøn, der
efter bemærkningerne er udarbejdet i Indenrigsministeriet
m.fl.
L 206 -
bilag 7
47
L 206 bilag 2
hvilke instanser der derudover har bidraget
med udgiftsskøn
L 206 -
bilag 7
48
L 206 bilag 2
på hvilke områder den kollektive
trafik i HT-regi har været løst ineffektivt
L 206 -
bilag 7
49
L 206 bilag 2
på hvilken måde det eksisterende
kultursamarbejde har været løst ineffektivt
L 206 -
bilag 7
50
L 206 bilag 2
på hvilken måde det eksisterende
turismesamarbejde har været løst ineffektivt
L 206 -
bilag 7
51
L 206 bilag 3
i hvilke situationer der kan være behov
for at fravige bestemmelsen i styrelseslovens § 67
L 206 -
bilag 9
52
L 206 bilag 3
hvorvidt der i fordelingen af udgifterne
efter § 11 medregnes et udtryk for
ejendomsværdibeskatningen
L 206 -
bilag 5
53
L 206 bilag 3
begrundelsen for, at bidragene til
udviklingsrådet ikke skal indgå ved opgørelsen af
udligningsbehovet
L 206 -
bilag 7
54
L 206 bilag 3
hvorfor bestemmelserne i kapitel 1 og 2 ikke
kan træde i kraft hhv. 1. september 1999 og 1. januar 2000
L 206 -
bilag 9
55
L 206 bilag 6
hvordan regeringen vil sikre større
koordinering af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet
L 206 -
bilag 13
56
L 206 bilag 6
hvilken lovhjemmel sundhedsministeren i dag
har til denne koordinering
L 206 -
bilag 13
57
L 206 bilag 12
konsekvenser for personalet af at flytte
regionplanlægningen fra amterne til udviklingsrådet
L 206 -
bilag 15
58
L 206 bilag 16
hvor store landzonerne er i Københavns
og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde
Amter
L 206 -
bilag 18
59
L 206 bilag 19
hvorvidt der i det oprindelige lovforslag var
taget højde for, at udviklingsrådet skulle samarbejde med andre
offentlige myndigheder i Øresundsregionen
L 206 -
bilag 22
60
L 206 bilag 19
hvorledes det er til gavn for borgerne, at et
udvalg af indirekte valgte politikere skal varetage den umiddelbare
forvaltning af landzoneadministrationen
L 206 -
bilag 23
61
L 206 bilag 19
den foreslåede centralisering af
landzonekompetencen vil betyde en ændring i fordelingen af sager, der
behandles administrativt, i forhold til sager, der behandles politisk i det
fremtidige landzoneudvalg
L 206 -
bilag 23
62
L 206 bilag 19
der i § 9 er hjemmel til, at
udviklingsrådet til enhver tid kan nedsætte et § 17, stk.
4-udvalg med primærkommunal repræsentation efter den kommunale
styrelseslov
L 206 -
bilag 22
63
L 206 bilag 24
hvorledes det, at et landzoneudvalg, jf.
svaret på spm. 60, vil sikre kommunerne i hovedstadsområdet
indflydelse på landzonesagerne, hænger sammen med flertallets
sammensætning i landzoneudvalget
Besvares inden 2. beh.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Indførelse af dispensationsadgang til regioners nedsættelse af stående udvalg) Retsinformation · 2. juni 2012
- Tillægsbetænkning over I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 21. maj 1999
- 1994 BTL 245 BETÆNKNING OVER I. (L 245) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDLIGNINGSREFORM) II. (L 246) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (TILBUD OM BUDGETSIKKERHED VED STATSGARANTERET UDSKRIVNINGSGRUNDLAG SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM) NR L 245 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 15. august 1995
- Betænkning over Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Retsinformation · 29. juli 2005
- 1985 BTL 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (ÆNDRING AF TILSKUD FOR 1986 OG 1987) NR L 103 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 310 Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om trafikstøtte til de mindre øer Retsinformation · 25. maj 1999