Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd

1998/1 BTL 206 og L 227Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget

den 12. maj 1999

Betænkning

over

I. Forslag til lov om Hovedstadens

Udviklingsråd

II. Forslag til lov om ændring af forskellige love

som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. En oversigt over spørgsmål og

svar er optrykt som bilag til betænkningen.

Herudover har indenrigsministeren fremsendt kopi af

høringssvar til de to lovforslag sammen med Indenrigsministeriets

bemærkninger til hovedindholdet af de modtagne høringssvar, og

Amtsrådsforeningen i Danmark har skriftligt

fremsendt sine høringssvar direkte til udvalget.

Indenrigsministeren har desuden til orientering for

Kommunaludvalget fremsendt kopi af en henvendelse til indenrigsministeren fra

LO Storkøbenhavn, LO Frederiksborg Amt og LO Roskilde Amt

vedrørende forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd sammen

med kopi af indenrigsministerens besvarelse af henvendelsen.

Udvalget er opmærksom på, at det af

bemærkningerne til lovforslag nr. L 227 fremgår, at de

nødvendige ændringer i teaterloven vedrørende

udviklingsrådets overtagelse af Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskabs opgaver ikke er indeholdt i dette lovforslag, men at

de vil indgå i et ændringsforslag til forslag til lov om

ændring af teaterloven. (Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab) (lovforslag nr. L 163). Sidstnævnte lovforslag

Læs alt

er behandlet af Kulturudvalget samtidig med Kommunaludvalgets behandling af

lovforslag nr. L 206 og L 227.

Der er af indenrigsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Kommunaludvalget anmoder om at få lovforslagene

henvist til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) lovforslagene til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3.

behandling. For så vidt angår de ændringsforslag, der er

stillet til det under I anførte lovforslag, vil mindretallet stemme

hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-3 og stemme imod

ændringsforslag nr. 4. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod

de ændringsforslag, der er stillet til det under II anførte

lovforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af

udvalget) har følgende bemærkninger:

Venstre ser gerne, at der tages initiativer, der kan

udvikle hovedstaden som en vækstdynamo og gøre

hovedstadsområdet til det naturlige midtpunkt for en stærk og

udviklingsorienteret Øresundsregion. En sund og stærk

hovedstadsregion vil være et aktiv for hele Danmark. Venstre anerkender

endvidere, at der til brug for udvikling af hovedstaden er brug for et

koordinerende organ, som kan tage fat om hovedstadens problemer og

strategiske udviklingsmuligheder.

Venstre kan derfor støtte perspektivet i en

samarbejdsplatform, hvis opgavesammensætningen vel at mærke

afspejler det strategiske sigte på at udvikle hovedstadsregionen som et

stærkt kraftcenter i Nordeuropa.

Venstre må desværre konstatere, at regeringens

forslag til en styrkelse af hovedstadsområdet ikke formår at

imødekomme hovedstadsregionens behov for et strategisk

samarbejdsforum.

Først og fremmest lægger regeringen op til,

at der sker en centralisering af beslutningsprocessen på mange

områder. På eksempelvis regionplanområdet indebærer

forslaget, at den amtslige regionalplanlægning nu flyttes op til

Hovedstadens Udviklingsråd (HU). Her ønsker Venstre i stedet, at

behovet for koordinering på tværs af hovedstadsområdets

amtsgrænser løses ved, at HU´s kompetence på

regionplanområdet koncentreres om de særlige beføjelser,

miljøministeren har omkring hovedstadsområdet samt det

koordinerende arbejde, der allerede finder sted de 5 regioner imellem. Der

sikres altså en fortsat koordinering af den regionale planlægning

de 5 enheder imellem, men regionplankompetencen bevares i de 5 enheder.

Forslaget vil indebære, at miljøministeren fremover vil have

samme beføjelser over for hovedstadsområdet som over for resten

af landet.

Centraliseringen har desuden en negativ indflydelse

på demokratiet for borgerne i hovedstadsområdet. En række

beslutninger med direkte relevans for den enkelte borger skal nu

afgøres af et indirekte valgt råd. Desuden oprettes et

såkaldt landzoneudvalg, hvorved indirekte valgte politikere skal udpege

et udvalg bestående af indirekte valgte politikere, som skal

træffe borgerrettede myndighedsbeslutninger.

Venstre har i forhandlingerne arbejdet ihærdigt for

at koble Opgavekommissionens forslag om decentralisering på forskellige

områder til forslaget om et udviklingsråd. Opgavekommissionen

foreslår bl.a., at landzonekompetencen overflyttes fra amtskommunerne

til kommunerne. Venstre har tidligere i dette folketingsår den 18.

november 1998 sammen med bl.a. Det Konservative Folkeparti fremsat forslag

til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af

landzonekompetencen til kommunerne (beslutningsforslag nr. B 54). En

overførsel af landzonekompetencen til kommunalt regi vil medvirke til,

at det strategiske sigte bibeholdes i HU. Det er unægtelig svært

at se det strategiske udviklingspotentiale hos en myndighed, der skal

behandle hen ved 1000 landzonesager om året helt ned på

detailniveau. Dertil kommer en berettiget frygt for, at der i

afgørelsen af landzonesager vil ske en glidning i retning af flere

administrative afgørelser på bekostning af den politiske

udvalgsbehandling.

Desuden ønsker Venstre, at HU fra starten kun

pålægges opgaver, hvor et særlig stærkt

koordineringsbehov gør sig gældende som f.eks. trafik og

Øresundssamarbejdet. Med lovforslagets formuleringer er der

åbnet en bred ladeport for, at HU på lidt længere sigt kan

påtage sig en række opgaver, hvor der ikke nødvendigvis er

et stærkt koordineringsbehov de 5 hovedstadsregioner imellem. Dermed

vil HU hurtigt udvikle sig til en nutidig kopi af Hovedstadsrådet, hvor

beslutningskraften var omvendt proportional med ambitionerne.

På samme måde bør antallet af

områder, hvor HU kan yde lån og tilskud til fremme af forskellige

initiativer, begrænses til områder, hvor et særligt

koordineringsbehov gør sig gældende. Som et minimum bør

stemmevægten i HU for at træffe beslutninger af væsentlig

rækkevidde ændres fra 7 til 8. Dermed skal mindst 4 af enhederne

være enige, før større forslag gennemføres. Det

vil svare til HT-modellen, hvor der skal 4 af 5 medlemmer i bestyrelsen til

at træffe større beslutninger.

Venstre er desuden stærkt bekymret over, at en

række meget vellykkede frivillige samarbejdsfora går en meget

usikker fremtid i møde. Gennem organisationer som eksempelvis

Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen er der i dag et tæt

samarbejde mellem erhvervslivet i hoved-stadsområdet og områdets

kommuner og amtskommuner. Tillige bidrager erhvervslivet til finansieringen

af flere af disse frivillige samarbejder. Det er usikkert, hvorvidt

erhvervslivet fortsat vil bidrage, hvis flere af disse samarbejder bliver en

del af det politiske spil i HU og styringen som følge heraf

centraliseres.

Venstre mener afslutningsvis, at forslaget til etablering

af Hovedstadens Udviklingsråd ikke vil imødekomme det behov for

en dynamisk samarbejdsplatform, som hovedstadsområdet har fortjent. Der

er tværtimod stor risiko for, at udviklingsrådet på flere

områder vil komme til at fungere som en bureaukratisk bremseklods for

den positive udvikling, der ellers tegner sig i hovedstadsområdet med

udsigten til ibrugtagningen af den nye faste forbindelse og etableringen af

en sammenhængende Øresundsregion med 3 mio. indbyggere.

I en situation, hvor der kun er et år, til

Øresundsforbindelsen tages i brug, vil der nu blive skabt et

beslutningsmæssigt dødvande, hvor alle afgørende

beslutninger i regionen afventer nedsættelsen af

udviklingsrådet.

Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) er af den opfattelse, at »udviklingsrådet« ikke

vil kunne løse de problemer, der er og løbende vil kunne

opstå i hovedstadsområdet.

Dansk Folkeparti er ligeledes af den opfattelse, at

beslutninger skal tages så tæt på borgerne som overhovedet

muligt og i mange tilfælde gerne i samarbejde med borgerne. Det mener

Dansk Folkeparti bestemt ikke at udviklingsrådet lægger op til.

Det lægger op til fjernhed og ikke nærhed.

Administration af landzonekompetencen bør efter

Dansk Folkepartis opfattelse udlægges til de enkelte kommuner. Dette

også set i sammenhæng med, at Dansk Folkeparti ønsker

amterne nedlagt. Det bedste for Danmark vil være, at landet kun har to

typer offentlige instanser. Disse bør være staten og

kommunerne.

Med udviklingsrådet opnår man endnu et

beslutningsled, endda uden at borgerne får nogen som helst indflydelse

på, hvorledes dette skal sammensættes, idet der ikke vil

være direkte valg til udviklingsrådet.

Det er vigtigt og demokratisk, at vælgerne

inddrages, når der ændres ved magtfordelingen mellem de

folkevalgte organer. Det kan ske ved, at vælgerne får mulighed

for at give deres mening til kende via en folkeafstemning.

Udviklingsrådet er udformet på en sådan

måde, at afgørelserne bliver truffet hen over hovedet på

lokale instanser af en række personer, som vælgerne ikke har

valgt til dette job.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3.

behandling med følgende bemærkninger:

SF kan ikke stemme for oprettelsen af et Hovedstadens

Udviklingsråd, idet SF finder, at et sådant råd er i strid

med principperne om nærhed, bæredygtighed, demokratisk kontrol og

sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar - principper,

som Opgavekommissionen netop har anbefalet for den kommunale struktur.

Endvidere vil det medføre, at der for hovedstadsområdet vil

være en 4-delt struktur til forskel fra det øvrige land, der har

en 3-delt struktur. Hovedstadens Udviklingsråd er en udemokratisk og

bureaukratisk konstruktion, som SF ikke kan støtte.

SF ønsker, at der oprettes et hovedstadsamt

bestående af Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne

i Københavns Amt med direkte valgt bestyrelse (amtsråd) samt en

opdeling af Københavns Kommune i bydelskommuner med

primærkommunal status.

Opgavekommissionen færdiggjorde sit arbejde i

december 1998. De konklusioner, Opgavekommissionen var enige om, var, at den

3-delte struktur, der er i Danmark med stat, amt og kommune, er holdbar og

robust. Den opfylder både principperne om nærhed,

bæredygtighed og demokratisk kontrol og sammenhæng mellem

kompetence og økonomisk ansvar. Mellemkommunale selskaber kunne

Opgavekommissionen ikke anbefale.

På baggrund af både erfaringerne fra de

tidligere tiltag og Opgavekommissionens konklusioner mener SF, at den

rigtigste løsning for hovedstadsområdet er at få skabt en

struktur, der i basis ligner det øvrige lands, nemlig med en 3-delt

struktur - stat, amt, kommune.

Ved at oprette et hovedstadsamt opnås både

sammenhæng mellem kompetence og ansvar og sikring af borgernes

indflydelse, og dermed bygges på de gode erfaringer, der er med den

danske struktur.

Hovedstadsamtet skal selvfølgelig have et tæt

og stærkt samarbejde med de øvrige amter på

Sjælland, ikke mindst på trafikområdet.

Ud over at oprette et hovedstadsamt mener SF, at det er

vigtigt, at der samtidig tages beslutning om opdeling af Københavns

Kommune i bydelskommuner. Det vil løse det demokratiske underskud, der

er i København i dag for borgerne. Erfaringerne allerede nu fra

bydelsforsøgene viser, at nærhedsprincippet i høj grad

virker positivt i en demokratisk proces.

Et hovedstadsamt vil kunne være handlekraftigt ikke

kun i forhold til den indre struktur i Danmark, men også være

handlekraftigt i forhold til både Skåneregionen og andre

udenlandske storbyregioner.

Hovedstadsamtet vil til forskel fra landets øvrige

amter være et byamt, der omfatter et sammenhængende

byområde med få landzoneområder. Dette vil medføre,

at der er opgaver, hovedstadsamtet skal varetage til forskel fra

øvrige amter. Det er inden for miljø- og

forsyningsområdet med bl.a. forbrændingsanlæg,

kloakværker, vandforsyning, energiforsyning, overordnet

planlægning af spildevandsområder, lossepladser og overordnet

byudvikling. På de øvrige områder inden for sundheds-,

social-, kultur- og uddannelsesområdet vil opgavevaretagelsen

være identisk med de øvrige amters.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling

og vil ikke kunne støtte de stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker i øvrigt:

Fremskridtspartiet fik i forbindelse med finansloven for

1990 nedlagt Hovedstadsrådet, hvilket Fremskridtspartiet igennem mange

år havde arbejdet hårdt for. Fremskridtspartiet er således

ikke indstillet på at genoprette Hovedstadsrådet, heller ikke

selv om det får et nyt navn.

Fremskridtspartiet ville kunne støtte en

koordinerende enhed, som kunne koordinere den helt overordnede

planlægning for regionen med en solid forankring i amterne.

Fremskridtspartiet havde ligeledes gerne set et organ, som ville kunne

løfte opgaven med at koordinere arbejdet på tværs af

Øresund i samarbejde med det sydlige Sverige.

Under forligsforhandlingerne stillede Fremskridtspartiet i

prioriteret rækkefølge følgende ønsker og forslag

til forbedringer af forslaget:

I § 3 indsættes der et nyt stykke 3, hvor det

præciseres, at Hovedstadens Udviklingsråd ikke selv skal

gennemføre de beslutninger, Hovedstadens Udviklingsråd beslutter

sig for, men sikre, at opgaverne anlægsmæssigt og

driftsmæssigt udliciteres, således at Hovedstadens

Udviklingsråd ikke selv ansætter direktører, medarbejdere

eller andre til løsning af opgaverne.

Hovedstadens Udviklingsråd skal ikke kunne tiltage

sig kompetence uden forudgående godkendelse i Folketingets

Kommunaludvalg, hvilket forudsætter en ændring af § 3, stk. 2,

eller subsidiært, at der udfærdiges et betænkningsbidrag,

hvor det præciseres, at ministerens godkendelse forudsætter

enighed i forligskredsen.

§ 3, stk. 1, nr. 6, ændres fra, at Hovedstadens

Udviklingsråd skal medvirke til udvikling af kulturlivet samt

iværksætte regionale kulturinitiativer, til, at Hovedstadens

Udviklingsråd kun skal stå for koordinering af

kulturinitiativer.

Det ville regeringen og flertallet i Folketinget ikke

være med til. Flertallet ville ikke være med til at

begrænse rådets opgaver til at være helt overordnede.

Flertallet ville i stedet udvide rådets beføjelser til at

gå endnu længere ned i detaljerne og dermed give rådet

endnu mere kompetence.

Fremskridtspartiet kan derfor ikke støtte

lovforslagene, da der ganske enkelt vil blive tale om et nyt

Hovedstadsråd.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om Hovedstadens

Udviklingsråd

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S,

KF, CD og RV):

Til § 3

1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 3. Udviklingsrådet kan som

led i varetagelsen af sine opgaver efter stk. 1 og 2 samarbejde med

offentlige myndigheder uden for hovedstadsområdet.«

Til § 6

2) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»

Udviklingsrådet afholder

sit konstituerende møde i januar i det år, hvori

udviklingsrådets funktionsperiode påbegyndes, jf. § 2, stk.

3.«

Til § 7

3) Stk. 2 affattes således:

»

Stk. 2. Udviklingsrådets

beslutninger træffes ved stemmeflertal. Til vedtagelse af beslutning om

udviklingsrådets budget, optagelse af lån, påtagelse af

garantiforpligtelser og ydelse af støtte efter § 4 kræves dog,

at mindst 7 medlemmer stemmer for beslutningen.«

Til § 8

4) Som stk. 2 og 3 indsættes:

»

Stk. 2. Til varetagelse af den

umiddelbare forvaltning af udviklingsrådets opgaver som

landzonemyndighed nedsætter udviklingsrådet et landzoneudvalg,

der består af syv medlemmer. Af landzoneudvalgets medlemmer

vælges fire medlemmer blandt udviklingsrådets medlemmer, og tre

medlemmer vælges efter indstilling fra kommuneforeningerne i

Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.

Stk. 3.

Udviklingsrådet kan endvidere

nedsætte særlige udvalg efter reglerne i § 17, stk. 4, i lov om

kommunernes styrelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget til nyt stk. 3 i lovforslagets § 3

fremsættes for at tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til, at

Hovedstadens Udviklingsråd som led i varetagelsen af sine opgaver kan

samarbejde med offentlige myndigheder uden for hovedstadsområdet.

Behovet herfor vil bl.a. gøre sig gældende i

forhold til Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuner, idet det

vil være naturligt, at udviklingsrådet samarbejder med disse to

amtskommuner om opgaver inden for f.eks. regionplan- , trafik- og

kulturområdet.

Det vil ligeledes være et naturligt led i

udviklingsrådets opgavevaretagelse, at rådet samarbejder med

Bornholms Amtskommune og andre myndigheder inden for hele

Øresundsregionen om i fællesskab at skabe de bedst mulige rammer

for vækst og udvikling af den samlede region.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget fastsættes tidspunktet

for udviklingsrådets konstituerende møde til januar i året

efter afholdelse af valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. Herved

sikres det, at de nyvalgte kommunalbestyrelser og amtsråd kan

udøve instruktionsbeføjelse over for deres repræsentanter

i udviklingsrådet i forhold til beslutninger på

udviklingsrådets konstituerende møde.

Til nr. 3

Den foreslåede ændrede affattelse af § 7, stk.

2, indebærer, at kravet om kvalificeret flertal også kommer til

at omfatte rådets beslutninger om ydelse af lån eller tilskud til

hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af initiativer,

der ligger inden for rådets virkefelt, og til trafikale

infrastrukturinvesteringer, jf. lovforslagets § 4.

Baggrunden for forslaget er, at beslutninger om ydelse af

lån og tilskud fra udviklingsrådet vil kunne være af

væsentlig økonomisk og politisk betydning og derfor bør

bygge på et kvalificeret flertal i rådet i lighed med

rådets mere overordnede økonomiske beslutninger.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget gøres det obligatorisk,

at udviklingsrådet nedsætter et stående udvalg, der skal

varetage den umiddelbare forvaltning af landzoneadministrationen.

Landzoneudvalget er sammensat således, at det ud

over medlemmer af udviklingsrådet består af tre medlemmer udpeget

af kommuneforeningerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde

Amter.

På denne måde sikres en primærkommunal

deltagelse i administrationen af landzonelovgivningen.

Nedsættelse af kommunale stående udvalg med

fremmed repræsentation kendes fra de kommunale havneudvalg, jf. den

kommunale styrelseslovs § 19, stk. 2. I lighed med, hvad der følger af

denne bestemmelse, foreslås det, at flertallet af pladserne i

landzoneudvalget altid skal beklædes af medlemmer af

udviklingsrådet.

Med ændringsforslaget præciseres det

endvidere, at bestemmelsen i lovforslagets § 8 om nedsættelse af udvalg

til at varetage den umiddelbare forvaltning ikke udelukker nedsættelse

af særlige udvalg, de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg. Dette

følger tillige af lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2, hvorefter den

kommunale styrelseslovs kapitel III om udvalg m.v. finder tilsvarende

anvendelse for udviklingsrådet, medmindre andet bestemmes i loven om

udviklingsrådet eller i udviklingsrådets

styrelsesvedtægt.

Efter bestemmelsen i § 17, stk. 4, i styrelsesloven kan

der nedsættes særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv

eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at udviklingsrådet

bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter

regler for deres virksomhed.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af forskellige love

som følge af oprettelsen af Hovedstadens

Udviklingsråd

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S,

KF, CD og RV):

Ny paragraf

1) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

»

§ 01

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse

kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det

kommunale momsfond, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1133 af 21.

december 1994 og senest ved § 4 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændring:

1.

I § 5, stk. 2, ændres »samt Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens

Sygehusfællesskab samt Hovedstadens Udviklingsråd«.«

Til § 7

2) Nr. 7 affattes således:

»

7. § 6, stk. 4, affattes

således:

»

Stk. 4. I hovedstadsområdet skal

regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af

udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd

skal yderligere fastsætte retningslinjer for

1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone

og rækkefølgen herfor og

2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.««

3) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»

01. § 6, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.«

4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 6 a, stk. 3,

ændres »stk. 7«

til: »stk. 6«.«

Til § 8

5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 107, stk. 1,

ændres »§ 98, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 98, stk. 1, 2, 3 og

5«. «

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslaget præciseres det, at

indenrigsministeren kan fastsætte regler for, hvorledes Hovedstadens

Udviklingsråd indgår i momsudligningsordningen. Det forventes, at

Hovedstadens Udviklingsråd, således som det også

gælder for Hovedstadens Sygehusfællesskab, skal anmelde sine

momsudgifter direkte til refusion under momsudligningsordningen.

For så vidt angår udgifter til busdrift, skal

der dog ikke kunne anmeldes udgifter til momsudligningsordningen, idet

persontransport som udgangspunkt er momsfritaget. Dette svarer til, hvad der

i dag gælder for udgifterne til busdrift i Hovedstadsområdets

Trafikselskab.

Til nr. 2-4

Staten har hidtil hvert fjerde år - efter gammel

aftale med Amtsrådsforeningen - udsendt en orientering til

regionplanmyndighederne (Statslig udmelding) om regionplanrevisionerne.

Udmeldingerne har ikke en speciel lovhjemmel, men baggrunden er, at

regionplanmyndighederne skal kende de statslige interesser, før man

udarbejder planforslagene. Med etableringen af udviklingsrådet må

det forventes, at behovet for særlige udmeldinger til

hovedstadsområdet vil indskrænkes betydeligt. De hidtidige

bemærkninger har i høj grad været begrundet i kravet om et

plansamarbejde mellem de fem regionplanmyndigheder.

Til nr. 5

Bestemmelsen vedrører klageadgang til

Miljøklagenævnet over Miljøstyrelsens afgørelser.

Lovforslagets § 8 gav alene Hovedstadens Udviklingsråd klageadgang til

Miljøstyrelsen over amtskommuners og kommuners afgørelser,

hvilket ikke var tilsigtet. Samtidig foreslås en

konsekvensændring som følge af den ændrede nummerering i §

98.

Holger Graversen (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Karen J. Klint (S)

Erling Christensen (S)

Klaus Hækkerup (S)

nfmd.

Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)

Dorit Myltoft (RV) Kristen Touborg (SF)

Else Winther Andersen (V) Inge Dahl-Sørensen (V)

Harald Kjøller (V) Jens Vibjerg (V)

Knud Erik Kirkegaard (KF) fmd.

Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF)

Thorkild B. Fransgaard (FP)

Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer

i udvalget.

Bilag

Oversigt over Kommunaludvalgets spørgsmål til

indenrigsministeren og svarene herpå

(Selv om nogle af spørgsmålene

vedrører såvel lovforslag nr. L 206 som lovforslag nr. L 227, er

alle spørgsmålene af praktiske grunde blevet journaliseret

på lovforslag nr. L 206)

Spm.

nr.

Stillet på

Om:

Besvaret på

1

L 206 bilag 2

hvilke af det daværende

Hovedstadsråds opgaver der ikke skal løses i

udviklingsrådets regi

L 206 -

bilag 7

2

L 206 bilag 2

sammenhængen mellem det, at der skal

skabes et fælles organ til at samarbejde med de svenske myndigheder, og

udvidelsen af Øresundskomiteen til også at omfatte

Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter

L 206 -

bilag 7

3

L 206 bilag 2

hvorvidt der tilsigtes en yderligere

udvidelse af udviklingsrådets kompetenceområde

L 206 -

bilag 7

4

L 206 bilag 2

hvornår der fremsættes lovforslag

om »de nærmere bestemmelser om rådets kompetence«

L 206 -

bilag 5

5

L 206 bilag 2

redegørelse for, hvorledes de 35 mio.

kr. til rådets omkostninger til regionplanlægning m.v.

fremkommer

L 206 -

bilag 5

6

L 206 bilag 2

fordeling af omkostninger vedr.

spørgsmål 5 mellem de fem enheder

L 206 -

bilag 5

7

L 206 bilag 2

hvor mange årsværk der i de fem

enheder anvendes til løsning af den i spørgsmål 5

nævnte opgave, og hvor mange årsværk der ventes

overført til rådet

L 206 -

bilag 5 og 14

8

L 206 bilag 2

redegørelse for de 10 mio. kr. til

rådets generelle administrationsudgifter

L 206 -

bilag 7

9

L 206 bilag 2

fordeling af omkostningerne mellem de fem

enheder, hvis indeværende budgetår lægges til

grund

L 206 -

bilag 7

10

L 206 bilag 2

redegørelse for 900 mio. kr. til

rådets omkostninger til planlægning og drift af kollektiv

trafik

L 206 -

bilag 5

11

L 206 bilag 2

fordeling af omkostninger, jf.

spørgsmål 10, mellem de fem enheder

L 206 -

bilag 5

12

L 206 bilag 2

hvorvidt den enkelte enhed fortsat skal

finansiere vejvedligeholdelse og -anlæg ved egen

skatteudskrivning

L 206 -

bilag 7

13

L 206 bilag 2

Afgrænsning af enhedens ansvar som

vejbestyrelse over for udviklingsrådets mulighed for tilskud til

trafikale infrastrukturinvesteringer

L 206 -

bilag 7

14

L 206 bilag 2

Om udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i

§ 4, stk. 2

L 206 -

bilag 7

15

L 206 bilag 2

Hvorvidt der kræves kvalificeret

flertal efter § 7, stk. 2, for ydelse af tilskud efter § 4, stk.

1

L 206 -

bilag 4

16

L 206 bilag 2

Hvorvidt der kræves kvalificeret

flertal efter § 7, stk. 2, for ydelse af lån efter § 4, stk.

1

L 206 -

bilag 4

17

L 206 bilag 2

Inddragelse af de fem berørte enheder

inden fremsættelse af lovforslaget

L 206 -

bilag 4

18

L 206 bilag 2

Argumentation for positive administrative

konsekvenser for de fem enheder og herunder estimat for administrative

årsværk pr. enhed før og efter Udviklingsrådets

opstart

L 206 -

bilag 5

19

L 206 bilag 2

Redegørelse for personalemæssige

konsekvenser

L 206 -

bilag 7

20

L 206 bilag 2

Om det forventede antal medarbejdere, der vil

medgå til at løse opgaverne i udviklingsrådet

L 206 -

bilag 7

21

L 206 bilag 2

Hvilken myndighed der skal tage stilling til,

om en landmand i hovedstadsregionen må indrette

gårdbutik

L 206 -

bilag 5

22

L 206 bilag 2

Hvilken myndighed der skal tage stilling til

ønske om udvidelse af erhvervsvirksomhed i nedlagte

driftsbygninger

L 206 -

bilag 5

23

L 206 bilag 2

Hvilken myndighed der skal tage stilling til

ønske om konvertering af et sommerhusområde til

helårsområde

L 206 -

bilag 5

24

L 206 bilag 2

Rækkevidden af

instruktionsbeføjelsen i henhold til § 2, stk. 4

L 206 -

bilag 4

25

L 206 bilag 2

Hvorvidt der fremover skal udarbejdes

én regionplan for hele udviklingsrådets geografiske

område

L 206 -

bilag 5

26

L 206 bilag 2

en oversigt over det totale antal behandlede

landzonesager og lokalplanforslag i de fem enheder

L 206 -

bilag 5 og 14

27

L 206 bilag 2

på hvilket detailniveau

udviklingsrådet skal forestå

trafikplanlægningen

L 206 -

bilag 7

28

L 206 bilag 2

hvorvidt en amtskommunal enhed for egne

midler vil kunne fremme etablering af en omfartsvej

L 206 -

bilag 7

29

L 206 bilag 2

fordeling af befolkningstal og

beskatningsgrundlag på de fem enheder

L 206 -

bilag 5

30

L 206 bilag 2

det fremtidige statslige engagement,

når rådet overtager Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskabs opgaver

L 206 -

bilag 5

31

L 206 bilag 2

hvorvidt en eller flere enheder kan

opretholde egne samarbejdsorganer på opgaveområder, der

hører under udviklingsrådet

L 206 -

bilag 7

32

L 206 bilag 2

rækkevidden af § 11, stk. 2, 3. pkt.,

om fravigelse af fordelingsnøglen efter aftale

L 206 -

bilag 7

33

L 206 bilag 2

fordeling af udgiften til et tilskud på

f.eks. 100 mio. kr. på de fem enheder

L 206 -

bilag 5

34

L 206 bilag 2

hvorvidt regeringen har planer om

nedklassificering af statslige vejanlæg i

hovedstadsområdet

L 206 -

bilag 7

35

L 206 bilag 2

integration af udviklingsrådets

økonomiske aktiviteter i det økonomiske

aftalesystem

L 206 -

bilag 7

36

L 206 bilag 2

hvorvidt et forøget omkostningsniveau

som følge af en flertalsbeslutning i udviklingsrådet skal

belaste en kommune/amtskommune, der har stemt imod

L 206 -

bilag 7

37

L 206 bilag 2

hvorvidt regeringen vil tolerere en

højere realvækst i de fem enheder end i det øvrige

land

L 206 -

bilag 7

38

L 206 bilag 2

hvorledes lån optaget af

udviklingsrådet vil påvirke den enkelte (amts)kommune i relation

til lånecirkulæret

L 206 -

bilag 5

39

L 206 bilag 2

hvordan udviklingsrådets muligheder for

at indgå lejeaftaler etc. reguleres

L 206 -

bilag 5

40

L 206 bilag 2

hvilke andre opgaver udviklingsrådet

kan beslutte at varetage i henhold til § 3, stk. 2

L 206 -

bilag 7

41

L 206 bilag 2

hvorvidt udviklingsrådet efter § 3,

stk. 2, med simpelt flertal kan beslutte at udvide sin

opgaveportefølje

L 206 -

bilag 7

42

L 206 bilag 2

kvalificering og kvantificering med hensyn

til rådets overtagelse af udgifter, som i dag afholdes af

(amts)kommunerne

L 206 -

bilag 7

43

L 206 bilag 2

hvorvidt udpegningen af de (amts)kommunale

enheders rådsmedlemmer tænkes at ske ved normalt

forholdstalsvalg

L 206 -

bilag 4

44

L 206 bilag 2

hvorvidt regeringen vil foranledige, at

forslaget sendes til høring i hver enkelt af hovedstadsområdets

primærkommuner

L 206 -

bilag 4

45

L 206 bilag 2

på hvilke opgaveområder

udviklingsrådet vil have enekompetence

L 206 -

bilag 7

46

L 206 bilag 2

oversendelse af de udgiftsskøn, der

efter bemærkningerne er udarbejdet i Indenrigsministeriet

m.fl.

L 206 -

bilag 7

47

L 206 bilag 2

hvilke instanser der derudover har bidraget

med udgiftsskøn

L 206 -

bilag 7

48

L 206 bilag 2

på hvilke områder den kollektive

trafik i HT-regi har været løst ineffektivt

L 206 -

bilag 7

49

L 206 bilag 2

på hvilken måde det eksisterende

kultursamarbejde har været løst ineffektivt

L 206 -

bilag 7

50

L 206 bilag 2

på hvilken måde det eksisterende

turismesamarbejde har været løst ineffektivt

L 206 -

bilag 7

51

L 206 bilag 3

i hvilke situationer der kan være behov

for at fravige bestemmelsen i styrelseslovens § 67

L 206 -

bilag 9

52

L 206 bilag 3

hvorvidt der i fordelingen af udgifterne

efter § 11 medregnes et udtryk for

ejendomsværdibeskatningen

L 206 -

bilag 5

53

L 206 bilag 3

begrundelsen for, at bidragene til

udviklingsrådet ikke skal indgå ved opgørelsen af

udligningsbehovet

L 206 -

bilag 7

54

L 206 bilag 3

hvorfor bestemmelserne i kapitel 1 og 2 ikke

kan træde i kraft hhv. 1. september 1999 og 1. januar 2000

L 206 -

bilag 9

55

L 206 bilag 6

hvordan regeringen vil sikre større

koordinering af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet

L 206 -

bilag 13

56

L 206 bilag 6

hvilken lovhjemmel sundhedsministeren i dag

har til denne koordinering

L 206 -

bilag 13

57

L 206 bilag 12

konsekvenser for personalet af at flytte

regionplanlægningen fra amterne til udviklingsrådet

L 206 -

bilag 15

58

L 206 bilag 16

hvor store landzonerne er i Københavns

og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde

Amter

L 206 -

bilag 18

59

L 206 bilag 19

hvorvidt der i det oprindelige lovforslag var

taget højde for, at udviklingsrådet skulle samarbejde med andre

offentlige myndigheder i Øresundsregionen

L 206 -

bilag 22

60

L 206 bilag 19

hvorledes det er til gavn for borgerne, at et

udvalg af indirekte valgte politikere skal varetage den umiddelbare

forvaltning af landzoneadministrationen

L 206 -

bilag 23

61

L 206 bilag 19

den foreslåede centralisering af

landzonekompetencen vil betyde en ændring i fordelingen af sager, der

behandles administrativt, i forhold til sager, der behandles politisk i det

fremtidige landzoneudvalg

L 206 -

bilag 23

62

L 206 bilag 19

der i § 9 er hjemmel til, at

udviklingsrådet til enhver tid kan nedsætte et § 17, stk.

4-udvalg med primærkommunal repræsentation efter den kommunale

styrelseslov

L 206 -

bilag 22

63

L 206 bilag 24

hvorledes det, at et landzoneudvalg, jf.

svaret på spm. 60, vil sikre kommunerne i hovedstadsområdet

indflydelse på landzonesagerne, hænger sammen med flertallets

sammensætning i landzoneudvalget

Besvares inden 2. beh.

Lignende dokumenter