1997 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Uddannelserne
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), der bygger på
erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om uddannelserne og
om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved uddannelserne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte et højeste optagelsestal for en
eller flere uddannelser.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og
-kontrol og om lærerkvalifikationer.
§ 2. Uddannelserne skal i almindelighed vare 2 år som
heltidsuddannelser. Uddannelser af mere end 2 års varighed kan tilrettelægges
således, at de studerende kan afbryde uddannelsesforløbet med en afsluttet
uddannelse, som er en del af den længerevarende uddannelse.
Stk. 2. Uddannelserne skal have til formål at kvalificere den
uddannede til at løse praktiske, erhvervsnære opgaver på et analytisk
grundlag.
Stk. 3. De enkelte uddannelser skal tilrettelægges med henblik på
at kunne opfylde generelle behov for erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 3. Undervisningsministeren træffer afgørelse om, hvilke
uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser.
Stk. 2. En afgørelse om godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der
ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller
hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsen eller påbud om at
gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige
uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.
Stk. 3. En institution, der har optaget studerende i en
uddannelse, er ansvarlig for at gennemføre hele den for uddannelsen
foreskrevne undervisning, medmindre andet aftales mellem institutionen og den
Læs alt
studerende.
§ 4. Institutionen tilbyder ansøgere og studerende rådgivning om
valg af uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 2
Rådgivning
§ 5. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de korte
videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet). Ministeren udpeger formanden
og indtil 21 andre medlemmer med tilknytning til uddannelserne og
arbejdsmarkedet. 14 af medlemmerne udpeges efter forslag fra følgende
organisationer:
1) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening.
2) 1 medlem udpeges efter forslag fra Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
3) 1 medlem udpeges efter forslag fra Ledernes Hovedorganisation.
4) 1 medlem udpeges efter forslag fra Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
forening.
5) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Landsorganisationen i Danmark.
6) 3 medlemmer udpeges efter forslag fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd.
Stk. 2. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om
ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige
udvalg, kommissioner og lign.
Stk. 3. Hvis forslagsstillerne ikke foreslår medlemmer i
overensstemmelse med stk. 2, kan ministeren beslutte, at rådet kan fungere
uden de pågældende medlemmer.
Stk. 4. Rådet kan træde i funktion på eget initiativ eller på
anmodning fra ministeren.
Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6. Ministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for
rådet.
§ 6 . Rådet for de korte videregående uddannelser
(Erhvervsakademirådet) rådgiver undervisningsministeren om uddannelserne.
Rådet afgiver indstilling om:
1) Spørgsmål i almindelighed om uddannelsernes udvikling.
2) Uddannelsesdækningen i forhold til dokumenterede behov for
kvalifikationer i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.
3) Konsekvenser for uddannelserne af nye eller ændrede kompetencebehov i
erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.
4) Uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.
5) Adgangskrav i almindelighed.
6) Sammenhæng til:
a) Andre videregående uddannelser.
b) Erhvervsuddannelserne.
c) Grundlæggende erhvervsrettede uddannelser i øvrigt.
d) Gymnasiale uddannelser.
e) Voksenuddannelser.
7) Overordnede rammer for forsøgsvirksomhed.
§ 7. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for
uddannelsernes område kan nedsætte et antal rådgivende udvalg med et lige
stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Et udvalgs
forretningsområde kan omfatte een eller flere uddannelser.
Stk. 2. Udvalgene anmelder sig til undervisningsministeren med
angivelse af navn, adresse, sammensætning og forretningsområde. Ministeren
underretter rådet om de anmeldte udvalg.
Stk. 3. Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af
organisationerne.
§ 8. Udvalgene rådgiver undervisningsministeren om de enkelte
uddannelser. Udvalgene afgiver om den enkelte uddannelse, jf. § 7, stk. 1,
indstilling til ministeren om:
1) Behovet for uddannelsen.
2) Udkast til regler om uddannelsen.
3) Adgangsbetingelser.
4) Særlige krav til uddannelsespraktik.
5) Eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.
6) Kendetegn på kvalitet i uddannelsen.
7) Godkendelse af institutioner til uddannelsen og tilbagekaldelse heraf.
8) Eventuel fastsættelse af højeste optagelsestal for uddannelsen.
Kapitel 3
Tilskud, dispensation og klager
§ 9. Staten yder tilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til
undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årsstuderende ved uddannelserne
og et gennemsnitligt tilskud pr. årsstuderende fastlagt i de årlige
finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige
tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske
eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen.
Stk. 3. Ministeren kan yde tilskud til særlige udgifter i
forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og til forsøgs- og
udviklingsarbejde.
Stk. 4. Når en institution har henlagt undervisning til en anden
institution eller virksomhed eller har tilrettelagt undervisning med henblik
på udenlandske studerende og i andre særlige tilfælde, kan ministeren dog
godkende, at udgifterne helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller
private midler, herunder ved deltagerbetaling. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 10. Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven, hvis
det sker for at fremme uddannelsesforsøg.
§ 11. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan
klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klager fra studerende
til institutionen, herunder om klagefrist i forbindelse med eksaminer og
prøver.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 5-8 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 13. Lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990, ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 9-14 i den i stk. 1 nævnte lov ophæves samtidig med
ikrafttrædelsen af denne lovs §§ 5-8, jf. § 12, stk. 2.
Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk.
1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Uddannelserne
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), der bygger på
erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om uddannelserne og
om adgang, indskrivning og orlov mv. ved uddannelserne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte et højeste optagelsestal for en
eller flere uddannelser.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og
-kontrol og om lærerkvalifikationer.
§ 2. Uddannelserne skal i almindelighed vare 2 år som
heltidsuddannelser. Uddannelser af mere end 2 års varighed kan tilrettelægges
således, at de studerende kan afbryde uddannelsesforløbet med en afsluttet
uddannelse, som er en del af den længerevarende uddannelse.
Stk. 2. Uddannelserne skal have til formål at kvalificere den
uddannede til at løse praktiske, erhvervsnære opgaver på et analytisk
grundlag.
Stk. 3. De enkelte uddannelser skal tilrettelægges med henblik på
at kunne opfylde generelle behov for erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 3. Undervisningsministeren træffer afgørelse om, hvilke
uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser.
Stk. 2. En afgørelse om godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der
ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller
hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsen eller påbud om at
gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige
uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.
Stk. 3. En institution, der har optaget studerende i en
uddannelse, er ansvarlig for at gennemføre hele den for uddannelsen
foreskrevne undervisning, medmindre andet aftales mellem institutionen og den
studerende.
§ 4. Institutionen tilbyder ansøgere og studerende rådgivning om
valg af uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 2
Rådgivning
§ 5. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de korte
videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet). Ministeren udpeger formanden
og indtil 21 andre medlemmer med tilknytning til uddannelserne og
arbejdsmarkedet. 14 af medlemmerne udpeges efter forslag fra følgende
organisationer:
1) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening.
2) 1 medlem udpeges efter forslag fra Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
3) 1 medlem udpeges efter forslag fra Ledernes Hovedorganisation.
4) 1 medlem udpeges efter forslag fra Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
forening.
5) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Landsorganisationen i Danmark.
6) 3 medlemmer udpeges efter forslag fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd.
Stk. 2. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om
ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige
udvalg, kommissioner o.lign.
Stk. 3. Hvis forslagsstillerne ikke foreslår medlemmer i
overensstemmelse med stk. 2, kan ministeren beslutte, at rådet kan fungere
uden de pågældende medlemmer.
Stk. 4. Rådet kan træde i funktion på eget initiativ eller på
anmodning fra ministeren.
Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6. Ministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for
rådet.
§ 6 . Rådet for de korte videregående uddannelser
(Erhvervsakademirådet) rådgiver undervisningsministeren om uddannelserne.
Rådet afgiver indstilling om:
1) Spørgsmål i almindelighed om uddannelsernes udvikling.
2) Uddannelsesdækningen i forhold til dokumenterede behov for
kvalifikationer i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.
3) Konsekvenser for uddannelserne af nye eller ændrede kompetencebehov i
erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.
4) Uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.
5) Adgangskrav i almindelighed.
6) Sammenhæng til: a) Andre videregående uddannelser. b)
Erhvervsuddannelserne. c) Grundlæggende erhvervsrettede uddannelser i øvrigt.
d) Gymnasiale uddannelser. e) Voksenuddannelser.
7) Overordnede rammer for forsøgsvirksomhed.
§ 7. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for
uddannelsernes område kan nedsætte et antal rådgivende udvalg med et lige
stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Et udvalgs
forretningsområde kan omfatte een eller flere uddannelser.
Stk. 2. Udvalgene anmelder sig til undervisningsministeren med
angivelse af navn, adresse, sammensætning og forretningsområde. Ministeren
underretter rådet om de anmeldte udvalg.
Stk. 3. Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af
organisationerne.
§ 8. Udvalgene rådgiver undervisningsministeren om de enkelte
uddannelser. Udvalgene afgiver om den enkelte uddannelse, jf. § 7, stk. 1,
indstilling til ministeren om:
1) Behovet for uddannelsen.
2) Udkast til regler om uddannelsen.
3) Adgangsbetingelser.
4) Særlige krav til uddannelsespraktik.
5) Eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.
6) Kendetegn på kvalitet i uddannelsen.
7) Godkendelse af institutioner til uddannelsen og tilbagekaldelse heraf.
8) Eventuel fastsættelse af højeste optagelsestal for uddannelsen.
Kapitel 3
Tilskud, dispensation og klager
§ 9. Staten yder tilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til
undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årsstuderende ved uddannelserne
og et gennemsnitligt tilskud pr. årsstuderende fastlagt i de årlige
finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige
tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske
eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen.
Stk. 3. Ministeren kan yde tilskud til særlige udgifter i
forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og til forsøgs- og
udviklingsarbejde.
Stk. 4. Når en institution har henlagt undervisning til en anden
institution eller virksomhed eller har tilrettelagt undervisning med henblik
på udenlandske studerende og i andre særlige tilfælde, kan ministeren dog
godkende, at udgifterne helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller
private midler, herunder ved deltagerbetaling. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 10. Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven, hvis
det sker for at fremme uddannelsesforsøg.
§ 11. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan
klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klager fra studerende
til institutionen, herunder om klagefrist i forbindelse med eksaminer og
prøver.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 5-8 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 13. Lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990, ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 9-14 i den i stk. 1 nævnte lov ophæves samtidig med
ikrafttrædelsen af denne lovs §§ 5-8, jf. § 12, stk. 2.
Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk.
1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
De korte videregående uddannelser (KVU) på handelsskoler, tekniske skoler
og landbrugsskoler har gennemgået en hastig udvikling siden midten af
1980'erne.
Uddannelserne omfatter et bredt spektrum af merkantile, tekniske og agrare
videregående uddannelser af typisk 1 1/2 - 2 års varighed efter en gennemført
ungdomsuddannelse og ofte efter nogle års beskæftigelse på baggrund af
ungdomsuddannelsen.
Nogle af uddannelserne er oprettet administrativt fra 1980 med hjemmel i
den dagældende lov om tilskud til handelsskoler og tekniske skoler m.v., nu
med hjemmel i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17.
juni 1996.
Andre er lovregulerede ved lov om videregående teknikeruddannelser m.v.
fra 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990, som ændret ved lov
nr. 1235 af 27. december 1996.
For begge grupperinger er det et markant udviklingstræk, at fornyelse i
uddannelserne især er sket på nye beskæftigelsesområder og på felter, hvor ny
teknologi eller skærpet international konkurrence har iøjnefaldende
betydning, medens fornyelse og omstilling ikke i samme grad har præget
uddannelserne på de mere traditionelle beskæftigelsesområder.
I januar 1995 modtog Undervisningsministeriet en rapport om evaluering af
de videregående teknikeruddannelser. Rapporten var et resultat af en kritisk
gennemgang udført af Evalueringscentret (Center for kvalitetsudvikling og
evaluering af de videregående uddannelser), der er en institution under
Undervisningsministeriet. Evalueringen var igangsat efter anmodning fra
Teknikerrådet og med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet.
På baggrund af rapporten fremsendte Teknikerrådet til
Undervisningsministeriet et oplæg om nye principper og strukturer på
teknikeruddannelsernes område.
Lovforslaget er til dels affødt af evalueringsrapporten og Teknikerrådets
oplæg, og det skal bidrage til større fleksibilitet i uddannelsessystemet og
til at øge uddannelsernes kvalitet og tilpasning til erhvervslivets krav,
hvilket bl.a. søges opnået ved at bringe uddannelserne ind i en fælles ramme.
Lovforslaget skal bidrage til at fremme regeringens målsætning om, at
mindst halvdelen af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse.
I bilag 1 til lovforslaget er der optaget en fortegnelse over de
nuværende uddannelser, som umiddelbart vil blive berørt af lovforslaget.
Herudover kan der senere blive tale om at inddrage trafikflyveruddannelsen og
økonomauddannelsen under den foreslåede lovregulering, ligesom uddannelser på
andre beskæftigelsesområder efter behov vil kunne blive oprettet inden for
den foreslåede lovs rammer.
2. Forslaget
Hensigten med reformen er at udvikle udbudet af korte videregående
uddannelser med henblik på, at disse uddannelser bliver mere attraktive for
unge med afsluttet ungdomsuddannelse og for erhvervslivet.
En sammenhængende reform, der placerer uddannelserne tydeligt i det
samlede uddannelsesbillede, skal samtidig sikre mulighederne for dynamisk
udvikling og fornyelse.
Både den internationale konkurrence, virksomhedernes internationalisering,
den teknologiske udvikling og virksomhedernes øgede anvendelse af avanceret
informations- og kommunikationsteknologi stiller nye krav til udviklingen af
de korte videregående uddannelser.
Reformen vil sætte rammer og mål for fornyelse af eksisterende uddannelser
og for udvikling af nye, der kan honorere fremtidens kvalifikationskrav,
bl.a. med hensyn til anvendelse af teknologi og kommunikation. Uddannelserne
skal også bidrage til udvikling af de studerendes personlige kompetence.
Uddannelsernes fællesbetegnelse - erhvervsakademiuddannelser, eller i
daglig tale måske blot akademiuddannelser - er inspireret af et forslag fra
Uddannelsesrådenes Formandskollegium og Teknisk Uddannelsesråd, som en
betegnelse, der signalerer praksisorienterede professionsuddannelser på højt
niveau. Navnet er også velegnet til at indgå i sigende ordforbindelser som
f.eks. Teknikerakademi og Handelsakademi eller akademitekniker og
akademiøkonom.
Der skal åbnes langt bedre muligheder for, at personer med en
akademiuddannelse kan fortsætte i en længerevarende videregående uddannelse.
Det er således hensigten at skabe en mere vidtgående meritpraksis, der kan
sikre sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Dette mål vil blive
fremmet dels ved at gøre de erhvervsuddannedes muligheder for
videreuddannelse tydeligere gennem adgangsveje til korte videregående
uddannelser og derfra til mellemlange og lange videregående uddannelser og
dels ved at sikre, at de studerende i højere grad bliver godskrevet dele af
de mellemlange og lange videregående uddannelser på grundlag af en fuldført
kort videregående uddannelse med et ved dette lovforslag defineret
afgangsniveau: akademiniveauet.
Lovforslaget indebærer, at lov om videregående teknikeruddannelser m.v.
ophæves. Teknikerrådet og de fire teknikerudvalg, som er nedsat i henhold til
denne lov, vil derfor efter forslaget blive nedlagt. De hidtidige
teknikeruddannelser opretholdes indtil videre, men fremtidige ændringer skal
ske i henhold til reglerne i forslaget.
De ændringer, som er foretaget i forhold til den lov, som ophæves, skyldes
dels indvundne erfaringer med teknikerloven, dels det forhold, at lovens
dækningsområde bliver væsentligt bredere end teknikerlovens, jf. de
indledende bemærkninger.
Bestemmelsen i teknikerlovens § 1, stk. 2, om forkurser for
uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart har adgang til uddannelserne, er
ikke gentaget, idet behovet for sådanne kurser i fremtiden foreslås opfyldt
dels gennem ændrede adgangsregler, jf. nedenfor, dels gennem gymnasiale
suppleringskurser eller enkeltfag.
Uddannelserne kan tilrettelægges efter reglerne i lov om åben uddannelse
og dermed udbydes som deltidsuddannelser og enkeltfag.
Målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelser på Arbejdsministeriets område
omfatter bl.a. videregående teknikere, således at personer med en
videregående teknikeruddannelse kan deltage i efteruddannelse efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser med godtgørelse, jf. denne lovs §§ 3 og 38.
Med den foreslåede ophævelse af lov om videregående teknikeruddannelser
m.v. bortfalder det hidtidige grundlag for den nuværende målgruppeafgrænsning
i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Det er ikke hensigten med dette
lovforslag at udelukke de hidtidige teknikeruddannelser, jf. bilag 1, fra
målgruppen.
Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet er enige om, at spørgsmålet
om de fremtidige tekniske akademiuddannelsers forhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser vil blive taget op, når de hidtidige
teknikeruddannelser ændres. Arbejdsministeriet vil derfor få lejlighed til at
vurdere, om målgruppen efter den reviderede uddannelse kan sidestilles med
den hidtidige gruppe i hvert enkelt tilfælde, forinden reglerne om de enkelte
uddannelser udstedes.
a. Varighed
Akademiuddannelserne skal give de studerende generelle erhvervsmæssige
kompetencer. De skal være intensive og anvendelsesorienterede og tage sigte
på løsning af praktiske, erhvervsnære problemstillinger på et analytisk
grundlag.
De skal bygge på ungdomsuddannelserne og være af normalt to års varighed,
inklusive eventuel praktisk uddannelse i en virksomhed eller anvendelse af
den differentierede adgangsmodel (jf. type 3 nedenfor).
Erfaringer viser, at to-årige forløb forekommer attraktive for de
uddannelsessøgende, og at der samtidig inden for denne tidsmæssige ramme er
mulighed for at opnå de kvalifikationer, der er brug for. Hvor der er særlige
behov, kan der tilrettelægges uddannelser af kortere eller længere varighed.
Hovedmodellen skal derfor være rummelig og fleksibel, således at der ved
uddannelser af længere varighed bliver mulighed for afstigning. En sådan
afstigning vil imødekomme behov for differentierede kvalifikationer i
virksomhederne. Den enkelte vil kunne vende tilbage for at fortsætte
uddannelsesforløbet, og afstigningen vil ikke være studieforlængende i
forhold til den normerede studietid.
Hovedmodellen skal både danne ramme om en fornyelse af de nuværende
uddannelser, jf. bilag 1, og skabe gode betingelser for udvikling af nye
tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser.
Dette omfatter indtil videre også uddannelsen til bygningskonstruktør, der
i Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN) er indplaceret som en mellemlang
videregående uddannelse (15.-16. uddannelsesår). Det forudsættes, at
uddannelsens lovgivningsmæssige tilhørsforhold tages op til ny vurdering,
hvis der på et senere tidspunkt lovgives om de mellemlange videregående
uddannelser.
Hovedmodellen i lovforslaget hindrer ikke, at den nuværende uddannelse til
byggetekniker og videreuddannelsen til bygningskonstruktør kan afløses af en
ny bygningskonstruktøruddannelse med afstigningsmulighed og med en samlet
varighed på 3 1/2 år svarende til de to uddannelsers nuværende samlede
varighed.
Hovedmodellen hindrer heller ikke, at laborantuddannelsen og
laboratorietekniker-/kemoteknikeruddannelserne kan afløses af en ny
uddannelse med afstigningsmulighed til beskæftigelse (praktik) efter 1 1/2 år
på skole og med en samlet varighed på 3 år svarende til uddannelsernes
nuværende varighed på skole.
b. Adgang
Adgangsvejene til de korte videregående uddannelser vil med reformen blive
lige tydelige for erhvervsuddannede og for gymnasialt uddannede.
Tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelses konkrete profil vil påvirke
adgangskravene til uddannelsen.
Ved tilrettelæggelse af den enkelte akademiuddannelse kan en af følgende 3
typer af adgangsmodeller tænkes anvendt.
Type 1 bygger på erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelser
og er uden direkte adgang for gymnasialt uddannede.
Adgangsmodellen tænkes anvendt ved uddannelser med et forholdsvis
specialiseret erhvervsmæssigt sigte og med udgangspunkt i håndværksmæssige
færdigheder. Der vil i overensstemmelse med uddannelsens karakter være
umiddelbar adgang for ansøgere med en adgangsgivende erhvervsuddannelse eller
landbrugsuddannelse.
Gymnasialt uddannede kan ikke opnå adgang alene på grundlag af deres
eksamen. Eventuel adgang vil stille disse ansøgere over for ganske omfattende
suppleringskrav, bl.a. med hensyn til praktisk-faglig indsigt og færdigheder.
Et eksempel inden for de nuværende korte videregående uddannelser kunne
være VVS-teknikeruddannelsen.
Type 2 bygger på gymnasiale uddannelser og er uden direkte
adgang for erhvervsuddannede.
Adgangsmodellen tænkes anvendt ved uddannelser med et forholdsvis generelt
erhvervsmæssigt sigte og med udgangspunkt i analytiske færdigheder.
Erhvervsuddannede, der ønsker adgang, vil møde suppleringskrav, som vil
kunne opfyldes gennem HF-enkeltfag ved VUC eller gennem enkeltfag f.eks. fra
de erhvervsgymnasiale uddannelser.
Eksempler inden for de nuværende korte videregående uddannelser kunne være
datamatikeruddannelsen og den nye uddannelse til transportlogistiker.
Type 3 er en differentieret adgangsmodel, der henvender sig
til erhvervsuddannede som hovedmålgruppe, men tillige giver adgang for
gymnasialt uddannede; den relevante supplering for henholdsvis
erhvervsuddannede og gymnasialt uddannede er integreret i det indledende
studieforløb.
Adgangsmodellen tænkes anvendt ved uddannelser, der i deres
erhvervsmæssige sigte vil være bredt anlagt og indrettet efter forholdsvis
brede arbejdsfunktioner.
Uddannelser, der henføres til denne gruppe, skal i første og andet
semester rumme de nødvendige almene discipliner, som er relevante og
understøttende for uddannelsens faglige, erhvervskvalificerende
hovedmålsætning, og som vil styrke de erhvervsuddannedes studiemæssige
forudsætninger. Adgangskravene for de erhvervsuddannede vil i relevante
almene fag typisk ligge på E-niveau. De fornyede merkantile
erhvervsuddannelser forventes at give et forbedret grundlag for at opfylde
disse adgangskrav.
Uddannelserne skal også give gymnasialt uddannede realistiske muligheder
for adgang. Der skal i uddannelsens første og andet semester kunne indgå de
nødvendige praktiske elementer, som er relevante og understøttende for
uddannelsens faglige, erhvervskvalificerende hovedmålsætning, og som de
gymnasialt uddannede i almindelighed savner. Der skal kunne gennemføres
praktisk uddannelse i en virksomhed eller som værkstedsundervisning på skole.
Det indledende forløb tænkes tilrettelagt således, at erhvervsuddannede og
gymnasialt uddannede undervises i fælles faglige elementer.
Denne adgangsmodel er en nyskabelse, som har været afprøvet i en lokalt
tilrettelagt uddannelse - Det Danske Hotelakademi - og udbudt i Aalborg og
København. Det må forventes, at nye eller reviderede uddannelser vil blive
udformet med denne differentierede adgangsmodel.
c. Det nye uddannelsesbillede
Der skal udvikles nye uddannelser, som henvender sig til
erhvervsuddannede og gymnasialt uddannede (type 3-adgang).
De videregående teknikeruddannelser ophører som særskilt begreb, bl.a. ved
at teknikerloven ophæves. Enkelte af uddannelserne kan tænkes videreført med
type 1-adgang , eventuelt i en fornyet skikkelse. Andre af de
hidtidige teknikeruddannelser vil delvis kunne indgå i nye, bredere
uddannelser med den differentierede type 3-adgang .
Der vil også blive oprettet nye korte videregående uddannelser, som
henvender sig til gymnasialt uddannede i form af uddannelser med type
2-adgang.
I det nye uddannelsesbillede forventes bl.a. følgende nuværende korte
videregående uddannelser i øvrigt at kunne indgå med type 2-adgang
efter en vis ajourføring, herunder med hensyn til adgangskrav for
erhvervsuddannede: Markedsøkonomuddannelsen, datamatikeruddannelsen,
uddannelsen til transportlogistiker, uddannelsen til mediekoordinator,
uddannelsen inden for innovation og entrepreneurship, laborantuddannelsen og
eksportteknikerudannelsen.
Der skal også være plads til afprøvning af lokale initiativers
levedygtighed og bærekraft gennem forsøgsuddannelser. Lokalt udviklede
handels- eller erhvervsakademier har i henved 20 år fungeret som en platform
for udvikling og afprøvning af nye uddannelser. Uddannelsesmodellen
opretholdes med basis i den som § 10 foreslåede forsøgsbestemmelse
med henblik på løbende udvikling og afprøvning af nye uddannelser inden for
hovedmodellens rammer.
De lokalt forankrede erhvervsakademiuddannelser er for tiden typisk af 2
års varighed. Halvdelen af forløbet er praktisk uddannelse under ansættelse i
en virksomhed.
Uddannelserne henvender sig til begge målgrupper, nogle med type 1-adgang,
andre med type 2-adgang og en enkelt med type 3-adgang. En del af de
nuværende uddannelser vil kunne fortsætte som landsdækkende i en revideret
udgave inden for lovforslagets rammer. Nogle vil blive nedlagt, og nye vil
opstå i første omgang som forsøg.
Uddannelserne kan principielt udvikles og udbydes på forsøgsvilkår af alle
erhvervsskoler inden for rammerne af en forsøgsgodkendelse efter denne lov.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
Det forventes, at uddannelsesreformen ved uændret elevtilgang og en
forlængelse af nogle af de hidtidige teknikeruddannelser med et halvt år
medfører årlige merudgifter i ligevægtstilstand på 95 mio. kr., heraf 20 mio.
kr. til Statens Uddannelsesstøtte.
Til brug for udvikling af og forsøg med nye uddannelser foreslås afsat et
årligt beløb på 3 mio. kr. i 1998 og 5 mio. kr. de følgende år.
De samlede merudgifter fordeler sig således:
Mio. kr. 1998 prisniveau
---------------------------------------------------------------------
§20. Undervisningsministeriet 1998 1999 2000 2001 2002
---------------------------------------------------------------------
Forsøgs- og udviklingstilskud 3 5 5 5 5
---------------------------------------------------------------------
Driftstilskud 0 0 2 56 75
---------------------------------------------------------------------
Statens Uddannelsesstøtte -
stipendier 0 0 1 20 20
---------------------------------------------------------------------
I alt 3 5 8 81 100
---------------------------------------------------------------------
4. Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser samt forholdet til
EU-retten
Lovforslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser. EU-retten indebærer, at statsborgere fra EU-lande skal
behandles på lige fod med danske statsborgere med hensyn til eventuel
deltagerbetaling til erhvervsrettede uddannelser. Bemyndigelsen i forslagets
§ 9, stk. 4, kan derfor ikke anvendes til at stille danske studerende og
studerende fra EU-lande forskelligt med hensyn til deltagerbetaling, jf.
bemærkningerne til § 9.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Af det foreslåede stk. 1 følger, at uddannelserne generelt skal
bygge på både erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de gymnasiale
uddannelser, jf. det under de almindelige bemærkninger anførte.
Forslaget i stk. 2 giver ministeren hjemmel til at udstede nærmere
regler om uddannelserne og om adgangskrav og optagelse inden for de rammer,
der følger af loven i øvrigt. Det er hensigten at videreføre de nuværende
mål- og rammestyringsprincipper. Det forudsættes, at der i reglerne om
adgangskrav skabes et klart billede af, hvilke konkrete erhvervsuddannelser,
der giver adgang til den enkelte korte videregående uddannelse.
Arbejdsministeriet får lejlighed til at udtale sig om
uddannelsesbekendtgørelserne af hensyn til samspillet med
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Bestemmelsen i stk. 3 gør det muligt at begrænse optagelse på
uddannelser, hvor det af samfundsmæssige grunde kan konstateres, at en
begrænset optagelse er ønskelig.
Formålet med den i stk. 4 foreslåede hjemmel til at fastsætte
centrale kvalitetskrav er at skabe forudsætninger for en kvalitetsmæssig
forbedring af uddannelserne. For at opnå denne forbedring er der brug for et
pædagogisk tilsyn, der kan sikre et pædagogisk attraktivt og ansvarligt
uddannelsesudbud bl.a. gennem vejledning af eller påbud til skolen om at
sikre den nødvendige ansvarlighed og kvalitet i både uddannelsesudbud og
undervisningsmæssige forhold. Dette pædagogiske tilsyn forudsættes udøvet på
grundlag af disse regler sammenholdt med regler udfærdiget i henhold til stk.
2.
Til § 2
Bestemmelsen i stk. 1 bidrager i forbindelse med stk. 2 og
stk. 3 til at definere et afgangsniveau, et akademiniveau, der
normalt skal kunne opnås efter 2 års videregående uddannelse.
Den varighed, der er fastlagt for uddannelsen, omfatter eventuel praktisk
uddannelse i en virksomhed. Der henvises i øvrigt til det i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget anførte om uddannelsernes varighed.
Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., kunne f.eks. rumme en
afstigningsmulighed i en ny bygningskonstruktøruddannelse, men også andre
uddannelser kan tænkes oprettet med afstigningsmulighed.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 , angiver
uddannelsernes overordnede formål og er dermed af afgørende betydning for den
fremtidige anvendelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om de enkelte uddannelser, jf. forslagets § 1, stk. 2.
Det tilsigtes med bestemmelsen i stk. 2 at fremhæve uddannelsernes
erhvervsrettede og professionsorienterede sigte og samtidig at angive
uddannelsesniveauet som ikke-forskningsbaseret. Uddannelserne skal sigte på
at kvalificere de studerende til at kunne varetage brede arbejdsfunktioner,
f.eks. ideudvikling, konstruktion, planlægning, drift, produktion, salg og
marketing, administration, kommunikation, økonomistyring, international
handel mv. samt tilsyn og forvaltning.
Den studerende skal erhverve dybtgående indsigt i tekniske og-eller
merkantile opgaveområder samt generelle og almene færdigheder og kundskaber,
der kvalificerer den studerende til bl.a. at kunne analysere komplicerede
produktionsforløb og løse teknologiske og kommercielle opgaver både
selvstændigt og i samarbejde med andre.
Undervisningen skal bidrage til at styrke den studerendes muligheder for
fortsat videregående uddannelse.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer et krav om, at de enkelte
uddannelser skal sigte på erhvervsmæssige kvalifikationer, der er generelt
efterspurgte i det danske samfund og ikke blot i enkelte virksomheder eller
afgrænsede geografiske områder eller på lignende måde tjener til opfyldelse
af særinteresser.
Formuleringen udelukker, at de nuværende erhvervsakademier kan genopstå
uændret, men som anført i de almindelige bemærkninger kan nogle af disse
uddannelser i generaliserede udgaver omstilles til lovens ordning, ligesom
den hidtidige uddannelsesmodel forudsættes anvendt i forsøgsøjemed.
Til § 3
Ifølge bestemmelsen i stk. 1 træffer ministeren afgørelse om,
hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser. Det er
tanken at fastlægge en ny praksis med hensyn til godkendelse, således at
institutionerne først kan udbyde en uddannelse efter konkret godkendelse. For
at understøtte institutionens overvejelser i forbindelse med nye udbud vil
ministeriet offentliggøre, hvilke kriterier man vil lægge vægt på ved en
godkendelse. Den nye praksis agtes kun anvendt ved fremtidige godkendelser,
således at allerede meddelte godkendelser bevarer deres gyldighed, medmindre
betingelserne for tilbagekaldelse skulle indtræffe, jf. stk. 2.
Forslagets stk. 2 tager bl.a. højde for en situation, hvor en
institution måtte have udspillet sin rolle i forhold til den enkelte
uddannelse og derfor ikke findes længere at burde kunne udbyde uddannelsen.
Godkendelsen kan således tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for,
at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke
overholder uddannelsesregler eller påbud om at gennemføre forsvarlige
undervisningsmæssige forhold.
Udgangspunktet er fortsat for erhvervsskolernes vedkommende, at det er den
enkelte skoles bestyrelses ansvar at tage stilling til, hvilke uddannelser
skolen ønsker at udbyde. Det følger for de videregående uddannelsers
vedkommende af § 8, jf. § 6, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 529 af 17. juni 1996. Bestyrelsen har også over for ministeren ansvaret
for, at skolens virksomhed er lovlig og forsvarlig, jf. § 10 i lov om
erhvervsskoler. Den daglige ledelse på skolen skal bl.a. påse, at de
undervisningsmæssige forhold er forsvarlige.
Undervisningsministeriets tilsyn og den foreslåede beføjelse for
ministeren til at gribe ind med vejledning, påbud eller tilbagekaldelse af en
godkendelse indebærer ingen indskrænkning i bestyrelsens og den daglige
leders ansvar og kompetence. Der er alene tale om en skærpelse af ministerens
beføjelser til at sikre uddannelsessystemet mod at lide skade på grund af
utilstrækkelig indgriben fra den enkelte skole selv, når der måtte blive
konstateret væsentlige mangler i undervisningen. Bestemmelsen skal derfor
sammenholdes med § 4 i lov om erhvervsskoler.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at en institution, før den
beslutter sig for at ville udbyde en bestemt uddannelse, skal medtænke
konsekvenserne af, at den er ansvarlig for at gennemføre hele uddannelsen for
de studerende, som måtte blive optaget. Bestemmelsen skal forhindre, at en
institution udbyder en uddannelse, som den ikke har kvalitetsmæssige
forudsætninger for at gennemføre i sin helhed.
Hvis en institution ved godkendelsen opfylder kvalitetskravene, og det
efterfølgende viser sig, at skolen alligevel ikke er i stand til at
gennemføre uddannelsesforløbet, skal institutionen sammen med den studerende
finde en forsvarlig løsning. Selv om dele af uddannelsen gennemføres på en
anden institution, er den oprindelige institution ansvarlig for hele
uddannelsesforløbet, medmindre den studerende har indvilget i en fuldstændig
overflytning.
Til § 4
Efter forslaget bliver der hjemmel til at tilbyde de studerende studie- og
erhvervsvejledning svarende til den ordning, som allerede gælder for alle
uddannelser på erhvervsskolerne, bl.a. med hjemmel i lov om videregående
teknikeruddannelser m.v.
Til kapitel 2
Den nuværende lovregulerede rådgivningsstruktur inden for de videregående
teknikeruddannelser omfatter Teknikerrådet og 4 teknikerudvalg. Der er ikke
lovfæstede rådgivningsorganer for de øvrige nuværende uddannelser, jf. bilag
1.
Forslaget indebærer, at Teknikerrådet, teknikerudvalgene og de lokale
teknikeruddannelsesudvalg nedlægges og afløses af rådet for de korte
videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet) og et antal rådgivende
udvalg. De nærmere bestemmelser om rådets sammensætning fremgår af § 5.
Udvalgenes sammensætning fremgår af § 7. Råd og udvalg rådgiver ministeren
inden for deres respektive kompetenceområder som anført i § 6 (rådet) og § 8
(udvalg).
Skolerne vil fortsat have mulighed for at nedsætte lokale rådgivende
udvalg. Lokale uddannelsesudvalg kan bidrage positivt til den konkrete
udvikling af uddannelserne og til samspillet mellem skolerne, erhvervslivet
og de studerende. En sådan dialog kan imidlertid tilrettelægges på forskellig
vis og forudsætter ikke nødvendigvis lokale uddannelsesudvalg, hvorfor disse
ikke er obligatoriske.
På områderne uden for den lovregulerede rådgivning har bruger-, aftager-
og producentinteresserne samt ministeriets rådgivningsbehov været tilgodeset
gennem forskellige permanente eller midlertidige udvalg. Hertil kommer, at de
korte videregående uddannelsers område har været inddraget under
uddannelsesrådene for de videregående uddannelser, som er nedsat af
undervisningsministeren, og som beskæftiger sig med alle videregående
uddannelser inden for ministeriets område.
Til §§ 5-6
Det nye råd tænkes sammensat af indtil 22 medlemmer. Rådet skal mindst
bestå af 15 medlemmer. Udover formanden, der udpeges af ministeren, skal
rådet bestå af 7 medlemmer, der udpeges efter forslag fra
arbejdstagerorganisationer samt af 7 medlemmer, der udpeges efter forslag fra
arbejdsgiverorganisationer, herunder repræsentanter for de offentlige
arbejdsgivere.
Undervisningsministeren kan herudover udpege indtil 7 medlemmer. Af hensyn
til det samlede uddannelsesbillede inden for de videregående uddannelser er
der behov for at bevare rådgivningssammenhængen med uddannelsesrådene for de
videregående uddannelser, som også repræsenterer brugere af de
færdiguddannede. Uddannelsesrådene forudsættes derfor at blive repræsenteret
i det ny råd, samtidig med at de fortsat yder rådgivning om
akademiuddannelsernes placering og sammenhæng i det samlede billede af
videregående uddannelser. Hertil kommer, at skolernes organisationer som
repræsentanter for »producenterne« også bør sikres en
repræsentation, således at Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler
og Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening forudsættes tilbudt hver
en plads i rådet. Endelig vil det være naturligt, at ministeren giver de
studerende på området lejlighed til at lade sig repræsentere i rådet.
Efter lovforslagets § 5, stk. 3, får ministeren bemyndigelse til at
beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer, hvis de
udpegningsberettigede organisationer ikke foretager udpegning i
overensstemmelse med de nævnte regler.
Herved skabes der mulighed for at undgå regelkonflikt mellem på den ene
side lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved
udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.lign.
(udvalgsloven) og på den anden side forslagets regler om rådets medlemstal og
sammensætning. Reglen indebærer, at udvalgsloven reelt kan tillægges forrang
frem for lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).
Det er forudsat, at rådets medlemmer af egen drift følger udviklingen
inden for de beskæftigelsesområder, der er relevante for KVU-området,
herunder kvalifikationsbehov og uddannelsesdækningen heraf. Det forudsættes i
øvrigt, at rådgivningen hviler på en aktiv dialog mellem ministeriet og
rådet. Det er hensigten, at organisationerne skal repræsentere aftager- og
erhvervsinteresser.
Initiativet til drøftelser kan tages af både ministeriet og rådet.
Det vil være naturligt, at den generelle rådgivningskompetence, jf. §
6, 1. pkt., bringes i anvendelse, når ministeriet fastsætter regler mv.
om kvalitetsudvikling og -kontrol og fastlægger, hvilke kriterier der vil
blive lagt vægt på ved godkendelser efter forslagets § 3, stk. 1. På samme
måde vil rådet blive inddraget i eventuelle overvejelser om ændringer i de
gældende principper for eksamensordningen på området.
I § 6, 2. pkt. , er opremset de områder på overordnet niveau, som
rådet afgiver indstilling om. Sigtet med bestemmelsen er, at ministeriet får
en kvalificeret rådgivning om erhvervslivets og arbejdsmarkedets konkrete
uddannelsesbehov set i sammenhæng med den eksisterende uddannelsesdækning, og
at ministeriet og rådet samvirker i en løbende udviklingsproces.
For så vidt angår sammenhængen til voksenuddannelserne, jf. § 6, nr. 6,
litra e, bemærkes, at der hermed tænkes på uddannelse i henhold til lov
om åben uddannelse samt lov om arbejdsmarkedsuddannelser og al anden
voksenuddannelse.
Til §§ 7-8
Sammensætningen og antallet af de rådgivende udvalg afgøres af
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for de enkelte
uddannelsesområder. Dette er en nyskabelse inden for de korte videregående
uddannelser, men svarer til, hvad der gælder på erhvervsuddannelsernes
område. Forslaget er en konsekvens af, at ministeriet ikke har nogen
sagkundskab med hensyn til afgørelse af, hvilke organisationer på
arbejdsmarkedet, der er nærmest til at varetage interesserne på de enkelte
uddannelsesområder.
Det må forventes, at organisationerne sikrer, at den nødvendige
sagkundskab er til stede i det pågældende udvalg. På helt nye
beskæftigelsesområder kan det forekomme, at organisationsstrukturen er
uafklaret. I sådanne tilfælde vil ministeren kunne anmode initiativtagerne
til en ny uddannelse om at give ministeriet rådgivning, indtil et udvalg kan
nedsættes i overensstemmelse med forslaget til § 7.
Der er intet til hinder for, at et udvalg kan vælge at give andre end
organisationsrepræsentanter lejlighed til at deltage i sit arbejde som
eksperter eller ressourcepersoner mv.
Det forudsættes, at rådgivningen hviler på en aktiv dialog mellem
ministeriet og udvalgene.
Udvalgene forudsættes at følge udviklingen inden for deres område med
hensyn til konkretisering af behov for ændringer eller oprettelse af
uddannelser. Det findes naturligt, at udvalgene i deres overvejelser også
inddrager relationer til efteruddannelse, herunder åben uddannelse. Det
fremgår af § 8 , at udvalgene afgiver indstilling til ministeren. Det
er således ikke tanken at indføre et hierarkisk rådgivningssystem, hvor
udvalgene indstiller til rådet, som derefter indstiller til ministeriet.
Udvalgene kan optage spørgsmål til drøftelse på eget initiativ eller på
ministeriets initiativ.
Hovedorganisationerne har tilkendegivet, at de forestiller sig, at der
formentlig kan blive tale om oprettelse af udvalg inden for følgende områder:
1. Markedsføring og international økonomi.
2. Salg og kundeservice.
3. Administrations- og informatikområdet.
4. Film og medier.
5. Fremstilling og strøm.
6. Proces og levnedsmiddel.
7. Byggeri.
8. Det grønne område.
9. Hotel, restaurant- og fritidsområdet.
I § 8 er angivet de spørgsmål, som udvalgene forudsættes at skulle
beskæftige sig med. Med hensyn til udvalgenes indstillinger om udkast til
regler om uddannelserne henvises til bemærkninger til § 1, hvorefter de
nuværende mål- og rammestyringsprincipper forudsættes videreført. Det er
disse regler, der sigtes til med bestemmelsen i nr. 2.
Til § 9
Bestemmelsen omhandler finansieringen af uddannelserne. Forslaget følger
de hidtidige regler på området, og det er dermed afstemt med de
tilskudsordninger, som i øvrigt gælder på erhvervsskolernes område.
Således følger det af den foreslåede bestemmelses stk. 1 , at
staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, dvs.
lærerløn og visse materialer mv. I modsætning til, hvad der gælder for
ungdomsuddannelserne, må den studerende i vidt omfang selv anskaffe
undervisningsmidler i form af lærebøger mv. Undervisningen er derimod
principielt vederlagsfri for den studerende, når der bortses fra udgifter til
læremidler. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove med et beløb pr.
årsstuderende (årselever). Øvrige tilskud til erhvervsskoler og eventuelle
andre uddannelsesinstitutioner med uddannelser efter loven følger
erhvervsskolelovens regler om tilskud til administration, ledelse og
bygningsdrift mv., jf. §§ 12-21 og § 26 i lov om erhvervsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1996.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 angår de såkaldte
skyggeelevtilskud, dvs. den ordning, hvorefter en institution er
»garanteret« tilskud til et nærmere fastsat mindste antal
årsstuderende eller årselever ved en uddannelse, selv om det faktiske antal
er mindre. Ordningen kan finde anvendelse, hvis det ud fra geografiske eller
erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen, herunder at bevare
uddannelsen i en bestemt egn af landet. Bestemmelsen har ikke hidtil været
praktiseret på de korte videregående uddannelsers område, hvortil der hidtil
har været hjemmel i teknikerloven, men på erhvervsuddannelsernes område har
bestemmelsen bl.a. været anvendt til at sikre visse uddannelsers
tilstedeværelse på Bornholm.
Forslaget i stk. 3 har til formål at sikre, at staten kan yde
tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, herunder særlige driftstilskud,
udover de tilskud til »normaluddannelsen«, som vil følge af stk. 1
og stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 4 om deltagerbetaling og anden form for privat
medfinansiering i særlige tilfælde indebærer især, at private virksomheder,
fonde, foreninger, kommuner eller andre kan deltage i finansiering af
undervisning efter loven, når undervisning udlægges til sådanne virksomheder
mv. Dette svarer til bestemmelserne i § 15, stk. 4, i teknikerloven og til
dels til § 20 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af
5. februar 1997. Forslaget om at indføre hjemmel til deltagerbetaling for
undervisning, der er særligt tilrettelagt med henblik på udenlandske
studerendes deltagelse, er en nydannelse. Den skyldes, at der er konstateret
et behov for at udvikle engelsksprogede uddannelser på erhvervsskolerne med
henblik på markedsføring på det internationale marked for selvbetalende
studerende fortrinsvis fra Asien. Bestemmelsen kan af EU-retlige grunde alene
anvendes i forhold til studerende fra lande uden for EU, idet danske
studerendes deltagelse i undervisningen altid vil være vederlagsfri, jf. stk.
1 og bemærkningerne hertil samt det i de almindelige bemærkninger herom
anførte. Andre traktatmæssige forpligtelser kan have samme konsekvenser i
forhold til andres landes borgere. Bestemmelsen i stk. 4 giver
endvidere mulighed for, at udgifterne til undervisningen i andre særlige
tilfælde helt eller delvis kan afholdes af private mfl. Der sigtes herved
bl.a. til særlig bekostelig undervisning.
Til § 10
Forsøgsbestemmelsen svarer til lignende bestemmelser i teknikerloven og
andre uddannelseslove. Det forudsættes, at rådet inddrages, forinden
bemyndigelsen til at fravige loven anvendes, såfremt der er tale om en
fravigelse af større rækkevidde.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger er det tanken, at de p.t.
godkendte erhvervsakademiuddannelser skal indgå i forsøg med afprøvning af
lokale initiativers levedygtighed og bærekraft. Det er tanken, at
bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser ophæves, og at uddannelserne
evalueres med henblik på, at nogle kan overgå til den nye lovgivnings
uddannelsesordning. Derudover kan der blive behov for at oprette nye
uddannelser, som afprøves i en forsøgsperiode. Det forudsættes, at sådanne
forsøg afvikles og evalueres inden for et på forhånd fastlagt og begrænset
tidsrum.
Til § 11
Bestemmelsen om hjemmel til at fastsætte klageregler svarer til de
gældende bestemmelser på området.
Til §§ 12-13
Loven foreslås at skulle have virkning fra den 1. juli 1998, hvorefter nye
og reviderede uddannelser på området skal opfylde kravene i lovforslaget.
Lov om videregående teknikeruddannelser m.v. ophæves samtidig, men for at
sikre en fleksibel og glidende overgang foreslås det, at de
uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er fastsat i medfør af loven
forbliver i kraft indtil videre. Det er herefter tanken, at reglerne ophæves
i takt med, at nye regler udstedes med hjemmel i den nye lov. De
uddannelsesbekendtgørelser, der er udstedt om korte videregående uddannelser
med hjemmel i lov om erhvervsskoler, forbliver uden videre i kraft, da der
ikke med lovforslaget foretages ændringer i denne lov. Det er imidlertid en
forudsætning, at disse regler efterhånden erstattes af regler udstedt i
henhold til bestemmelserne i lovforslaget.
Bekendtgørelsen om de nuværende lokale erhvervsakademiuddannelser
forudsættes ophævet snarest efter lovens ikrafttræden, jf. det herom i de
almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 10 anførte.
Skriftlig fremsættelse (9. oktober 1997)
Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen):
Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om korte videregående uddannelser.
(Erhvervsakademiuddannelser).
(Lovforslag nr. L 19).
Lovforslaget fremsættes med det formål at placere de korte videregående
uddannelser tydeligt i det samlede uddannelsesbillede og samtidig sikre
mulighederne for dynamisk udvikling og fornyelse af dette vigtige
uddannelsesområde, som for tiden omfatter ca. 15.000 årsstuderende fordelt på
ca. 70 uddannelsesinstitutioner med i alt ca. 75 uddannelser.
Det drejer sig dels om de videregående teknikeruddannelser, som i
øjeblikket har et særligt lovgrundlag, og dels om en række merkantile og
tekniske korte videregående uddannelser med hjemmel i lov om erhvervsskoler.
Uddannelserne skal være mere attraktive for de unge og erhvervslivet, og
de skal udformes inden for fælles rammer med hensyn til adgang, varighed,
formål, afgangsniveau, udbud, og rådgivning. På den måde skal reformen
bidrage til, at mange flere får en videregående uddannelse. Min vision er, at
halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse.
Der skal også åbnes langt bedre muligheder for, at personer med en kort
videregående uddannelse en akademiuddannelse kan fortsætte i en
længerevarende videregående uddannelse. Der skal skabes en mere vidtgående
meritpraksis, der kan sikre sammenhæng og fleksibilitet i
uddannelsessystemet. Det er hensigten, at dette skal ske ved at skabe større
klarhed over, hvordan en erhvervsuddannet har adgang til en kort videregående
uddannelse og derfra kan komme videre til en mellemlang eller en lang
vidergående uddannelse. Et vigtigt element heri er at sikre, at den
studerende i højere grad, end det er tilfældet i dag, får mulighed for at få
godskrevet en gennemført kort videregående uddannelse som en del af en
mellemlang eller en lang videregående uddannelse.
Erhvervsakademiuddannelserne skal i almindelighed være 2årige, og de skal
kunne kvalificere den uddannede til at løse praktiske og erhvervsmæssige
problemstillinger på et analytisk grundlag.
Erfaringerne viser, at 2årige forløb er attraktive for de
uddannelsessøgende, og at det samtidig er muligt at opnå de kvalifikationer,
der er brug for inden for denne tidsramme. Hvis der er særlige behov, kan der
blive tale om uddannelser af længere eller kortere varighed. Denne
fleksibilitet indebærer, at der ved uddannelser, der er længere end 2 år,
bliver mulighed for at afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse, som en
del af det længerevarende forløb. Herved kan man også imødekomme behov for
differentierede kvalifikationer i virksomhederne. For den enkelte studerende
rummer systemet den fordel, at han eller hun vil kunne vende tilbage for at
fortsætte uddannelsesforløbet, og afbrydelsen vil ikke være studieforlængende
i forhold til den samlede normerede studietid.
De korte videregående uddannelser skal være realistiske og attraktive
valgmuligheder både for unge og voksne med en erhvervsuddannelse og for unge
med en gymnasial uddannelse.
Det forudsættes, at størstedelen af de korte videregående uddannelser i
løbet af de kommende år vil gennemgå en omfattende reorganisering og
omstrukturering. Særligt teknikeruddannelserne og de nuværende
erhvervsakademier vil blive ændret både med hensyn til indhold og antal. For
eksempel vil de tekniske erhvervsakademiuddannelser typisk blive forlænget
med et halvt år i forhold til de hidtidige teknikeruddannelser.
Lovforslaget giver også Undervisningsministeriet større mulighed for at
foretage kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol på dette uddannelses og
skoleområde. Der skal sættes nye normer og standarder for kvalitet i de korte
videregående uddannelser, og uddannelsesstederne skal kvalificere sig til at
udbyde uddannelserne. Ministeriet vil bl.a. sætte ind med øget dialog med
skolerne og de rådgivende organer. På den måde skal det sikres, at den
enkelte skole lever op til såvel de studerendes som erhvervslivets krav og
forventninger.
Lovforslaget indebærer, at Teknikerrådet og teknikerudvalgene nedlægges og
afløses af et råd for de korte videregående uddannelser,
Erhvervsakademirådet, og et antal rådgivende udvalg. Råd og udvalg skal
rådgive ministeren inden for deres respektive kompetenceområder. Skolerne vil
fortsat have mulighed for at oprette lokale rådgivende udvalg, men disse er
ikke obligatoriske.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,
tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling
i det høje Ting.
Bilag 1
Oversigt over korte videregående uddannelser, som umiddelbart bliver
berørt af lovforslaget
Uddannelser med hjemmel i erhvervsskoleloven
(Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni
1996)
Adgangsvejene til disse uddannelser er typisk en adgangsgivende eksamen,
evt. med niveaukrav for centrale fag.
Uddannelse Varighed
Datamatiker ......................... 27 måneder
Eksporttekniker ..................... 4 år, inkl. 2 års praktik
Erhvervsakademiuddannelser (der er
for tiden ca. 40 godkendte
erhvervsakademiuddannelser) ......... 1 - 3 år
Uddannelse inden for innovation
og entrepreneurship ................. 22 måneder
Laborant ............................ 2 1/2 år, inkl. 1 års praktik
Markedsøkonom ....................... 22 måneder
Mediekoordinator .................... 22 måneder
Transportlogistiker ................. 22 måneder
Uddannelser med hjemmel i teknikerloven
(Lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 370 af 30. maj 1990)
Adgangsvejene til de videregående teknikeruddannelser er generelt
følgende:
1) Hovedvejen er en erhvervsuddannelse med et relevant speciale.
2) En erhvervsuddannelse med et speciale med tilknytning til uddannelsen
og relevant faglig supplering (beskæftigelse) eller tf-kursus, evt. med
beskæftigelse.
3) Et fagligt niveau, der svarer til nr. 1 eller nr. 2.
4) Gymnasiale uddannelser suppleret med et eller flere teknikfag fra htx
og relevant erhvervsmæssig beskæftigelse 1 år.
5) Andre erhvervsuddannelser med samme supplering som under pkt. 4.
Herudover gælder særlige adgangskrav om fag på et vist niveau, hvilket er
fælles for alle 5 adgangsveje.
Uddannelse Varighed
Byggetekniker ........................ 1 1/2 år
Bygningskonstruktør 1) ............... 2 år
Elektroniktekniker ................... 1 1/2 år
Gas-, vand- og sanitetsmester ........ 6 måneder
Jordbrugstekniker .................... 2 år
Kort- og landmålingstekniker.......... 1 1/2 år
Kvalitets- og måletekniker............ 1 1/2 år
Laboratorie- og kemotekniker ......... 1 1/2 år
Levnedsmiddeltekniker ................ 2 1/2 år
Maskintekniker ....................... 1 1/2 år
Mejeritekniker ....................... 1 år
Miljøtekniker ........................ 1 1/2 år
Modeltekniker ........................ 1 1/2 år
Produktudvikler ...................... 2 1/2 år
Stærkstrømstekniker og elinstallatør . 1 1/2 år
Tekstil- og beklædningstekniker ...... 1 1/2 år
Trætekniker .......................... 1 1/2 år
VVS-tekniker ......................... 1 1/2 år
1) Adgang til bygningskonstruktøruddannelsen forudsætter gennemført
uddannelse som byggetekniker.
Bilag 2
Teknisk sammenskrivning af bekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990 af
lov om videregående teknikeruddannelser m.v. og §§ 2 og 5 i lov nr. 1235 af
27. december 1996 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, af lov om
videregående teknikeruddannelser m.v., af lov om landbrugsuddannelser og af
lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v.
Kapitel 1
Uddannelserne, deres opbygning og indhold
§ 1. Undervisnings og forskningsministeren tilrettelægger
videregående teknikeruddannelser, der bygger på erhvervsuddannelserne, samt
uddannelser på konstruktørniveau, der bygger på de videregående
teknikeruddannelser.
Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren tilrettelægger
tekniker og ingeniørforkurser for uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart
har adgang til uddannelserne.
Stk. 3. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om uddannelserne.
§ 2. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser på de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på
konstruktørniveau.
Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne
på konstruktørniveau samt om optagelse af studerende.
§ 3. Uddannelserne efter § 1, stk. 1, varer i almindelighed mellem
1 og 2 år som heltidsundervisning.
§ 4. De videregående teknikeruddannelser grupperes normalt i
områder. Uddannelserne omfatter undervisning af teoretisk og praktisk
karakter, herunder i teknologiske og værksteds eller laboratorietekniske fag
samt i almene fag.
Stk. 2. I uddannelserne på konstruktørniveau kan der både indgå
fag, der sigter på et højere teoretisk niveau, og fag, der sigter på faglig
fordybelse.
Stk. 3. I de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på
konstruktørniveau skal undervisning i tilvalgsfag kunne indgå, herunder fag,
der er særligt tilpasset med henblik på opfyldelse af lokale behov.
§ 5. Der tilbydes ansøgere og studerende rådgivning om valg af
uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren kan fastsætte regler
om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
§ 6. Teknikeruddannelserne inden for et område indledes normalt
med en undervisning, der er fælles for områdets uddannelser.
Stk. 2. Den efterfølgende undervisning gennemføres inden for den
enkelte teknikeruddannelse, eventuelt inden for et valgt speciale, og har til
formål at kvalificere den studerende til at arbejde som tekniker på et
videregående niveau inden for den enkelte uddannelse eller specialet.
§ 7. Uddannelserne på konstruktørniveau indeholder normalt en
undervisning, der er fælles for studerende fra forskellige
teknikeruddannelser, eventuelt fra flere områder. Undervisningen skal omfatte
et valgt speciale.
§ 8. Undervisningen tilbydes af godkendte erhvervsskoler.
Stk. 2. Skolerne kan helt eller delvis henlægge undervisningen til
andre private eller offentlige institutioner eller virksomheder.
Undervisnings og forskningsministeren fastsætter regler herom efter
indstilling fra Teknikerrådet.
Kapitel 2
Styringsorganernes sammensætning og beføjelser
§ 9. Undervisnings og forskningsministeren nedsætter et
Teknikerråd. Ministeren udpeger formanden. 2 medlemmer udpeges af det
Erhvervsuddannelsesråd, som er nedsat i henhold til lov om
erhvervsuddannelser, 8 medlemmer af de arbejdsgiverorganisationer, inden for
hvis område teknikerne beskæftiges, og 8 medlemmer af de
arbejdstagerorganisationer, der organiserer teknikerne. Efter indstilling fra
rådet udpeger undervisnings og forskningsministeren 3 uafhængige særligt
sagkyndige til som tilforordnede at deltage i rådets arbejde. Rådet
tilforordnes herudover 2 repræsentanter udpeget af skoleledernes og lærernes
organisationer, 1 repræsentant fra Arbejdsministeriet samt 2 repræsentanter
fra Undervisnings og Forskningsministeriet. Medlemmerne og de tilforordnede
beskikkes for 4 år, dog kan de tilforordnede særligt sagkyndige beskikkes for
et kortere tidsrum.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådets formand og formanden for Rådet
for Ingeniøruddannelserne kan deltage i Teknikerrådets møder.
Stk. 3. Det skal ved udpegningen af repræsentanter for
arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationer sikres, at henholdsvis
arbejdsledere og studerende repræsenteres.
Stk. 4. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om
ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige
udvalg, kommissioner og lign.
Stk. 5. Hvis de udpegningsberettigede ikke udpeger medlemmer i
overensstemmelse med stk. 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet
kan fungere uden de pågældende medlemmer.
§ 10. Teknikerrådet afgiver indstilling til undervisnings og
forskningsministeren om oprettelse eller nedlæggelse af uddannelser, om
opdeling i områder, om rammer for uddannelsernes og undervisningsemnernes
mål, uddannelsernes struktur, varighed, adgangsbetingelser,
eksamensordninger, optagelse og generelle krav til lærernes kvalifikationer
samt om fastsættelse af regler for rådets virksomhed.
Stk. 2. Rådet er i øvrigt rådgivende for undervisnings og
forskningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om
alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne
efter loven.
§ 11. For hvert område, jf. § 4, nedsætter undervisnings og
forskningsministeren et teknikerudvalg efter indstilling fra Teknikerrådet,
jf. § 10. Et teknikerudvalg skal normalt bestå af 711 medlemmer og
tilforordnede og sammensættes ligeligt af repræsentanter for arbejdsgiver og
arbejdstagerorganisationerne inden for området. Undervisnings og
forskningsministeren samt lærernes og skoleledernes organisationer udpeger
hver 1 tilforordnet. Undervisnings og forskningsministeren kan efter
indstilling fra et teknikerudvalg udpege yderligere et antal særligt
sagkyndige tilforordnede. Medlemmerne og de tilforordnede beskikkes for 4 år,
dog kan de tilforordnede særligt sagkyndige beskikkes for et kortere tidsrum.
Udvalget vælger en formand og kan tillige vælge een eller to næstformænd.
Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren kan efter
indstilling fra Teknikerrådet nedsætte teknikerudvalg til at varetage særlige
tværgående opgaver og udvalg til at behandle forslag om uddannelser, som ikke
umiddelbart henhører under et område. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Et teknikerudvalg fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 12. Teknikerudvalgene afgiver inden for hver deres område
indstilling til undervisnings og forskningsministeren om oprettelse eller
nedlæggelse af de enkelte uddannelser, om uddannelsernes og
undervisningsemnernes mål, uddannelsernes struktur, varighed,
adgangsbetingelser, eksamensordninger, optagelse samt om generelle krav til
lærernes kvalifikationer inden for rammer fastsat i medfør af § 10, stk. 1.
For uddannelser, der ikke er henført til noget udvalg, afgiver Teknikerrådet
indstilling til undervisnings og forskningsministeren om disse spørgsmål.
Stk. 2. Udvalgene skal følge udviklingen inden for hver deres
område med hensyn til behovet for ændringer eller oprettelse af uddannelser,
herunder om, i hvilket omfang fornyelse skal ske i form af efteruddannelse.
Udvalgene kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til undervisnings
og forskningsministeren om alle spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har
betydning for uddannelserne inden for området.
§ 13. De enkelte godkendte erhvervsskoler skal følge behovet for
udvikling af uddannelserne og kan afgive forslag til undervisnings og
forskningsministeren vedrørende behov for ændringer og nye initiativer.
Stk. 2. Hver skole nedsætter i samråd med de lokale afdelinger af
de organisationer, der er repræsenteret i teknikerudvalget, et eller flere
lokale uddannelsesudvalg for teknikeruddannelserne og uddannelserne på
konstruktørniveau, sammensat af lokale fagkyndige. Organisationerne samt
lærere og studerende skal være repræsenteret i udvalget.
Stk. 3. Uddannelsesudvalget rådgiver skolen i spørgsmål, der
vedrører uddannelsen, herunder efteruddannelse, ligesom det medvirker til at
formidle forbindelsen mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved
dennes afslutning.
Stk. 4. Uddannelsesudvalget kan tage initiativ over for skolen med
hensyn til etablering af lokalt tilpassede dele af uddannelsen.
Stk. 5. Undervisnings og forskningsministeren kan fastsætte regler
om uddannelsesudvalgenes virksomhed.
§ 14. Undervisnings og forskningsministeren stiller
sekretariatsbistand til rådighed for Teknikerrådet.
Stk. 2. Sekretariatsbistand til teknikerudvalg tilvejebringes af
de organisationer, der er repræsenteret i udvalget.
Stk. 3. Undervisnings og forskningsministeren kan stille
sekretariatsbistand til rådighed for teknikerudvalg, der er nedsat af
ministeren efter § 11, stk. 2.
Kapitel 3
Forskellige bestemmelser
§ 15. Staten yder tilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter, fraregnet indtægter, ved uddannelserne, jf. § 1, stk.
1, og ved tekniker og ingeniørforkurser, jf. § 1, stk. 2. Tilskuddet til
undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og
kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige
finanslove.
Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren kan fastsætte
særlige tilskudsregler for uddannelser og kurser med lille elevtilgang, hvis
det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen eller
kurset som selvstændig uddannelse eller kursus på en eller flere skoler i
landet.
Stk. 3. Undervisnings og forskningsministeren kan yde tilskud til
særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser
og til forsøgs og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er
omfattet af loven, herunder forsøg i henhold til § 16, stk. 2.
Stk. 4. Når en godkendt erhvervsskole har henlagt undervisning til
anden privat eller offentlig institution eller virksomhed eller i andre
særlige tilfælde, kan undervisnings og forskningsministeren dog godkende, at
udgifterne helt eller delvis afholdes af private midler eller af den
offentlige institution. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
udgifternes afholdelse.
§ 16. Undervisnings og forskningsministeren kan efter indstilling
fra Teknikerrådet godkende afvigelser fra lovens bestemmelser med henblik på
at fremme uddannelsesforsøg.
Stk. 2. Teknikerrådet træffer afgørelse om udvikling og
gennemførelse af begrænsede forsøg, som kan gennemføres inden for lovens
rammer. Teknikerrådet indkalder forslag til sådan forsøgsvirksomhed fra
teknikerudvalgene og de godkendte erhvervsskoler, der gennemfører
teknikeruddannelser eller uddannelser på konstruktørniveau.
§ 17. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Teknikerrådet og Rådet for Ingeniøruddannnelserne regler om,
i hvilket omfang uddannelser og kurser efter loven giver adgang til
ingeniøruddannelserne.
§ 18. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelse indbringes for
ministeren.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1987.
Stk. 2. §§ 9 og 11 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
§ 20. §§ 6, 9 og 10 i lov om tekniske skoler, teknika og
teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987,
gælder ikke for uddannelserne efter denne lov.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet, rådets underudvalg og
uddannelsesnævnene fortsætter dog deres virksomhed med hensyn til de
videregående teknikeruddannelser, indtil Teknikerrådet og teknikerudvalgene
er nedsat. Eksamenskommissionen fortsætter ligeledes sin virksomhed, indtil
der er fastsat nye regler om afholdelse af eksamen for uddannelserne.
Stk. 3. De hidtidige uddannelser og de godkendte
undervisningsplaner m.v. bevarer deres gyldighed, indtil de ændres eller
ophæves ved regler fastsat i medfør af loven.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 347 af 24. maj 1989, hvis § 11, stk. 2, nr. 2, ophæver § 3, stk.
2, trådte i kraft den 1. januar 1990.
Lov nr. 317 af 16. maj 1990 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. § 1, nr. 4, nr. 7, nr. 8 og nr. 12 træder dog i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 1235 af 27. december 1996, hvis § 2 indsatte § 9, stk. 4 og 5,
trådte i kraft den 1. januar 1997.
Officielle noter
(* 1) Vedrører ændringer ad §§ 10, 12, 14 og 18.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Retsinformation · 17. april 2024
- DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 29. april 2004 EU-domme · 29. april 2004
- Forslag til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Retsinformation · 28. marts 2008
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 10. april 2003 EU-domme · 10. april 2003
- Bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid Retsinformation · 25. februar 2026
- Forslag til Lov om mellemlange videregående uddannelser Retsinformation · 26. maj 2000