Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER)

1997/1 LSF 19Lovforslag som fremsatFolketinget30. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Uddannelserne

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger korte videregående

uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), der bygger på

erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om uddannelserne og

om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved uddannelserne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte et højeste optagelsestal for en

eller flere uddannelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og

-kontrol og om lærerkvalifikationer.

§ 2. Uddannelserne skal i almindelighed vare 2 år som

heltidsuddannelser. Uddannelser af mere end 2 års varighed kan tilrettelægges

således, at de studerende kan afbryde uddannelsesforløbet med en afsluttet

uddannelse, som er en del af den længerevarende uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne skal have til formål at kvalificere den

uddannede til at løse praktiske, erhvervsnære opgaver på et analytisk

grundlag.

Stk. 3. De enkelte uddannelser skal tilrettelægges med henblik på

at kunne opfylde generelle behov for erhvervsmæssige kvalifikationer.

§ 3. Undervisningsministeren træffer afgørelse om, hvilke

uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser.

Stk. 2. En afgørelse om godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der

ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller

hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsen eller påbud om at

gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige

uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 3. En institution, der har optaget studerende i en

uddannelse, er ansvarlig for at gennemføre hele den for uddannelsen

foreskrevne undervisning, medmindre andet aftales mellem institutionen og den

Læs alt

studerende.

§ 4. Institutionen tilbyder ansøgere og studerende rådgivning om

valg af uddannelse og erhverv.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 2

Rådgivning

§ 5. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de korte

videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet). Ministeren udpeger formanden

og indtil 21 andre medlemmer med tilknytning til uddannelserne og

arbejdsmarkedet. 14 af medlemmerne udpeges efter forslag fra følgende

organisationer:

1) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 medlem udpeges efter forslag fra Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

3) 1 medlem udpeges efter forslag fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 medlem udpeges efter forslag fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

forening.

5) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Landsorganisationen i Danmark.

6) 3 medlemmer udpeges efter forslag fra Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd.

Stk. 2. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om

ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige

udvalg, kommissioner og lign.

Stk. 3. Hvis forslagsstillerne ikke foreslår medlemmer i

overensstemmelse med stk. 2, kan ministeren beslutte, at rådet kan fungere

uden de pågældende medlemmer.

Stk. 4. Rådet kan træde i funktion på eget initiativ eller på

anmodning fra ministeren.

Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6. Ministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for

rådet.

§ 6 . Rådet for de korte videregående uddannelser

(Erhvervsakademirådet) rådgiver undervisningsministeren om uddannelserne.

Rådet afgiver indstilling om:

1) Spørgsmål i almindelighed om uddannelsernes udvikling.

2) Uddannelsesdækningen i forhold til dokumenterede behov for

kvalifikationer i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.

3) Konsekvenser for uddannelserne af nye eller ændrede kompetencebehov i

erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.

4) Uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.

5) Adgangskrav i almindelighed.

6) Sammenhæng til:

a) Andre videregående uddannelser.

b) Erhvervsuddannelserne.

c) Grundlæggende erhvervsrettede uddannelser i øvrigt.

d) Gymnasiale uddannelser.

e) Voksenuddannelser.

7) Overordnede rammer for forsøgsvirksomhed.

§ 7. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for

uddannelsernes område kan nedsætte et antal rådgivende udvalg med et lige

stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Et udvalgs

forretningsområde kan omfatte een eller flere uddannelser.

Stk. 2. Udvalgene anmelder sig til undervisningsministeren med

angivelse af navn, adresse, sammensætning og forretningsområde. Ministeren

underretter rådet om de anmeldte udvalg.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af

organisationerne.

§ 8. Udvalgene rådgiver undervisningsministeren om de enkelte

uddannelser. Udvalgene afgiver om den enkelte uddannelse, jf. § 7, stk. 1,

indstilling til ministeren om:

1) Behovet for uddannelsen.

2) Udkast til regler om uddannelsen.

3) Adgangsbetingelser.

4) Særlige krav til uddannelsespraktik.

5) Eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.

6) Kendetegn på kvalitet i uddannelsen.

7) Godkendelse af institutioner til uddannelsen og tilbagekaldelse heraf.

8) Eventuel fastsættelse af højeste optagelsestal for uddannelsen.

Kapitel 3

Tilskud, dispensation og klager

§ 9. Staten yder tilskud til dækning af de direkte

undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til

undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årsstuderende ved uddannelserne

og et gennemsnitligt tilskud pr. årsstuderende fastlagt i de årlige

finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige

tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske

eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen.

Stk. 3. Ministeren kan yde tilskud til særlige udgifter i

forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og til forsøgs- og

udviklingsarbejde.

Stk. 4. Når en institution har henlagt undervisning til en anden

institution eller virksomhed eller har tilrettelagt undervisning med henblik

på udenlandske studerende og i andre særlige tilfælde, kan ministeren dog

godkende, at udgifterne helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller

private midler, herunder ved deltagerbetaling. Ministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 10. Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven, hvis

det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

§ 11. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan

klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klager fra studerende

til institutionen, herunder om klagefrist i forbindelse med eksaminer og

prøver.

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 5-8 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 13. Lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990, ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 9-14 i den i stk. 1 nævnte lov ophæves samtidig med

ikrafttrædelsen af denne lovs §§ 5-8, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk.

1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af denne lov.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Uddannelserne

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger korte videregående

uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), der bygger på

erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om uddannelserne og

om adgang, indskrivning og orlov mv. ved uddannelserne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte et højeste optagelsestal for en

eller flere uddannelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og

-kontrol og om lærerkvalifikationer.

§ 2. Uddannelserne skal i almindelighed vare 2 år som

heltidsuddannelser. Uddannelser af mere end 2 års varighed kan tilrettelægges

således, at de studerende kan afbryde uddannelsesforløbet med en afsluttet

uddannelse, som er en del af den længerevarende uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne skal have til formål at kvalificere den

uddannede til at løse praktiske, erhvervsnære opgaver på et analytisk

grundlag.

Stk. 3. De enkelte uddannelser skal tilrettelægges med henblik på

at kunne opfylde generelle behov for erhvervsmæssige kvalifikationer.

§ 3. Undervisningsministeren træffer afgørelse om, hvilke

uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser.

Stk. 2. En afgørelse om godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der

ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller

hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsen eller påbud om at

gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige

uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 3. En institution, der har optaget studerende i en

uddannelse, er ansvarlig for at gennemføre hele den for uddannelsen

foreskrevne undervisning, medmindre andet aftales mellem institutionen og den

studerende.

§ 4. Institutionen tilbyder ansøgere og studerende rådgivning om

valg af uddannelse og erhverv.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 2

Rådgivning

§ 5. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de korte

videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet). Ministeren udpeger formanden

og indtil 21 andre medlemmer med tilknytning til uddannelserne og

arbejdsmarkedet. 14 af medlemmerne udpeges efter forslag fra følgende

organisationer:

1) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 medlem udpeges efter forslag fra Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

3) 1 medlem udpeges efter forslag fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 medlem udpeges efter forslag fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

forening.

5) 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Landsorganisationen i Danmark.

6) 3 medlemmer udpeges efter forslag fra Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd.

Stk. 2. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om

ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige

udvalg, kommissioner o.lign.

Stk. 3. Hvis forslagsstillerne ikke foreslår medlemmer i

overensstemmelse med stk. 2, kan ministeren beslutte, at rådet kan fungere

uden de pågældende medlemmer.

Stk. 4. Rådet kan træde i funktion på eget initiativ eller på

anmodning fra ministeren.

Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6. Ministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for

rådet.

§ 6 . Rådet for de korte videregående uddannelser

(Erhvervsakademirådet) rådgiver undervisningsministeren om uddannelserne.

Rådet afgiver indstilling om:

1) Spørgsmål i almindelighed om uddannelsernes udvikling.

2) Uddannelsesdækningen i forhold til dokumenterede behov for

kvalifikationer i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.

3) Konsekvenser for uddannelserne af nye eller ændrede kompetencebehov i

erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.

4) Uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.

5) Adgangskrav i almindelighed.

6) Sammenhæng til: a) Andre videregående uddannelser. b)

Erhvervsuddannelserne. c) Grundlæggende erhvervsrettede uddannelser i øvrigt.

d) Gymnasiale uddannelser. e) Voksenuddannelser.

7) Overordnede rammer for forsøgsvirksomhed.

§ 7. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for

uddannelsernes område kan nedsætte et antal rådgivende udvalg med et lige

stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Et udvalgs

forretningsområde kan omfatte een eller flere uddannelser.

Stk. 2. Udvalgene anmelder sig til undervisningsministeren med

angivelse af navn, adresse, sammensætning og forretningsområde. Ministeren

underretter rådet om de anmeldte udvalg.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af

organisationerne.

§ 8. Udvalgene rådgiver undervisningsministeren om de enkelte

uddannelser. Udvalgene afgiver om den enkelte uddannelse, jf. § 7, stk. 1,

indstilling til ministeren om:

1) Behovet for uddannelsen.

2) Udkast til regler om uddannelsen.

3) Adgangsbetingelser.

4) Særlige krav til uddannelsespraktik.

5) Eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.

6) Kendetegn på kvalitet i uddannelsen.

7) Godkendelse af institutioner til uddannelsen og tilbagekaldelse heraf.

8) Eventuel fastsættelse af højeste optagelsestal for uddannelsen.

Kapitel 3

Tilskud, dispensation og klager

§ 9. Staten yder tilskud til dækning af de direkte

undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til

undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årsstuderende ved uddannelserne

og et gennemsnitligt tilskud pr. årsstuderende fastlagt i de årlige

finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige

tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske

eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen.

Stk. 3. Ministeren kan yde tilskud til særlige udgifter i

forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og til forsøgs- og

udviklingsarbejde.

Stk. 4. Når en institution har henlagt undervisning til en anden

institution eller virksomhed eller har tilrettelagt undervisning med henblik

på udenlandske studerende og i andre særlige tilfælde, kan ministeren dog

godkende, at udgifterne helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller

private midler, herunder ved deltagerbetaling. Ministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 10. Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven, hvis

det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

§ 11. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan

klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klager fra studerende

til institutionen, herunder om klagefrist i forbindelse med eksaminer og

prøver.

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 5-8 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 13. Lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990, ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 9-14 i den i stk. 1 nævnte lov ophæves samtidig med

ikrafttrædelsen af denne lovs §§ 5-8, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk.

1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af denne lov.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

De korte videregående uddannelser (KVU) på handelsskoler, tekniske skoler

og landbrugsskoler har gennemgået en hastig udvikling siden midten af

1980'erne.

Uddannelserne omfatter et bredt spektrum af merkantile, tekniske og agrare

videregående uddannelser af typisk 1 1/2 - 2 års varighed efter en gennemført

ungdomsuddannelse og ofte efter nogle års beskæftigelse på baggrund af

ungdomsuddannelsen.

Nogle af uddannelserne er oprettet administrativt fra 1980 med hjemmel i

den dagældende lov om tilskud til handelsskoler og tekniske skoler m.v., nu

med hjemmel i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17.

juni 1996.

Andre er lovregulerede ved lov om videregående teknikeruddannelser m.v.

fra 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990, som ændret ved lov

nr. 1235 af 27. december 1996.

For begge grupperinger er det et markant udviklingstræk, at fornyelse i

uddannelserne især er sket på nye beskæftigelsesområder og på felter, hvor ny

teknologi eller skærpet international konkurrence har iøjnefaldende

betydning, medens fornyelse og omstilling ikke i samme grad har præget

uddannelserne på de mere traditionelle beskæftigelsesområder.

I januar 1995 modtog Undervisningsministeriet en rapport om evaluering af

de videregående teknikeruddannelser. Rapporten var et resultat af en kritisk

gennemgang udført af Evalueringscentret (Center for kvalitetsudvikling og

evaluering af de videregående uddannelser), der er en institution under

Undervisningsministeriet. Evalueringen var igangsat efter anmodning fra

Teknikerrådet og med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet.

På baggrund af rapporten fremsendte Teknikerrådet til

Undervisningsministeriet et oplæg om nye principper og strukturer på

teknikeruddannelsernes område.

Lovforslaget er til dels affødt af evalueringsrapporten og Teknikerrådets

oplæg, og det skal bidrage til større fleksibilitet i uddannelsessystemet og

til at øge uddannelsernes kvalitet og tilpasning til erhvervslivets krav,

hvilket bl.a. søges opnået ved at bringe uddannelserne ind i en fælles ramme.

Lovforslaget skal bidrage til at fremme regeringens målsætning om, at

mindst halvdelen af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse.

I bilag 1 til lovforslaget er der optaget en fortegnelse over de

nuværende uddannelser, som umiddelbart vil blive berørt af lovforslaget.

Herudover kan der senere blive tale om at inddrage trafikflyveruddannelsen og

økonomauddannelsen under den foreslåede lovregulering, ligesom uddannelser på

andre beskæftigelsesområder efter behov vil kunne blive oprettet inden for

den foreslåede lovs rammer.

2. Forslaget

Hensigten med reformen er at udvikle udbudet af korte videregående

uddannelser med henblik på, at disse uddannelser bliver mere attraktive for

unge med afsluttet ungdomsuddannelse og for erhvervslivet.

En sammenhængende reform, der placerer uddannelserne tydeligt i det

samlede uddannelsesbillede, skal samtidig sikre mulighederne for dynamisk

udvikling og fornyelse.

Både den internationale konkurrence, virksomhedernes internationalisering,

den teknologiske udvikling og virksomhedernes øgede anvendelse af avanceret

informations- og kommunikationsteknologi stiller nye krav til udviklingen af

de korte videregående uddannelser.

Reformen vil sætte rammer og mål for fornyelse af eksisterende uddannelser

og for udvikling af nye, der kan honorere fremtidens kvalifikationskrav,

bl.a. med hensyn til anvendelse af teknologi og kommunikation. Uddannelserne

skal også bidrage til udvikling af de studerendes personlige kompetence.

Uddannelsernes fællesbetegnelse - erhvervsakademiuddannelser, eller i

daglig tale måske blot akademiuddannelser - er inspireret af et forslag fra

Uddannelsesrådenes Formandskollegium og Teknisk Uddannelsesråd, som en

betegnelse, der signalerer praksisorienterede professionsuddannelser på højt

niveau. Navnet er også velegnet til at indgå i sigende ordforbindelser som

f.eks. Teknikerakademi og Handelsakademi eller akademitekniker og

akademiøkonom.

Der skal åbnes langt bedre muligheder for, at personer med en

akademiuddannelse kan fortsætte i en længerevarende videregående uddannelse.

Det er således hensigten at skabe en mere vidtgående meritpraksis, der kan

sikre sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Dette mål vil blive

fremmet dels ved at gøre de erhvervsuddannedes muligheder for

videreuddannelse tydeligere gennem adgangsveje til korte videregående

uddannelser og derfra til mellemlange og lange videregående uddannelser og

dels ved at sikre, at de studerende i højere grad bliver godskrevet dele af

de mellemlange og lange videregående uddannelser på grundlag af en fuldført

kort videregående uddannelse med et ved dette lovforslag defineret

afgangsniveau: akademiniveauet.

Lovforslaget indebærer, at lov om videregående teknikeruddannelser m.v.

ophæves. Teknikerrådet og de fire teknikerudvalg, som er nedsat i henhold til

denne lov, vil derfor efter forslaget blive nedlagt. De hidtidige

teknikeruddannelser opretholdes indtil videre, men fremtidige ændringer skal

ske i henhold til reglerne i forslaget.

De ændringer, som er foretaget i forhold til den lov, som ophæves, skyldes

dels indvundne erfaringer med teknikerloven, dels det forhold, at lovens

dækningsområde bliver væsentligt bredere end teknikerlovens, jf. de

indledende bemærkninger.

Bestemmelsen i teknikerlovens § 1, stk. 2, om forkurser for

uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart har adgang til uddannelserne, er

ikke gentaget, idet behovet for sådanne kurser i fremtiden foreslås opfyldt

dels gennem ændrede adgangsregler, jf. nedenfor, dels gennem gymnasiale

suppleringskurser eller enkeltfag.

Uddannelserne kan tilrettelægges efter reglerne i lov om åben uddannelse

og dermed udbydes som deltidsuddannelser og enkeltfag.

Målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelser på Arbejdsministeriets område

omfatter bl.a. videregående teknikere, således at personer med en

videregående teknikeruddannelse kan deltage i efteruddannelse efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser med godtgørelse, jf. denne lovs §§ 3 og 38.

Med den foreslåede ophævelse af lov om videregående teknikeruddannelser

m.v. bortfalder det hidtidige grundlag for den nuværende målgruppeafgrænsning

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Det er ikke hensigten med dette

lovforslag at udelukke de hidtidige teknikeruddannelser, jf. bilag 1, fra

målgruppen.

Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet er enige om, at spørgsmålet

om de fremtidige tekniske akademiuddannelsers forhold til lov om

arbejdsmarkedsuddannelser vil blive taget op, når de hidtidige

teknikeruddannelser ændres. Arbejdsministeriet vil derfor få lejlighed til at

vurdere, om målgruppen efter den reviderede uddannelse kan sidestilles med

den hidtidige gruppe i hvert enkelt tilfælde, forinden reglerne om de enkelte

uddannelser udstedes.

a. Varighed

Akademiuddannelserne skal give de studerende generelle erhvervsmæssige

kompetencer. De skal være intensive og anvendelsesorienterede og tage sigte

på løsning af praktiske, erhvervsnære problemstillinger på et analytisk

grundlag.

De skal bygge på ungdomsuddannelserne og være af normalt to års varighed,

inklusive eventuel praktisk uddannelse i en virksomhed eller anvendelse af

den differentierede adgangsmodel (jf. type 3 nedenfor).

Erfaringer viser, at to-årige forløb forekommer attraktive for de

uddannelsessøgende, og at der samtidig inden for denne tidsmæssige ramme er

mulighed for at opnå de kvalifikationer, der er brug for. Hvor der er særlige

behov, kan der tilrettelægges uddannelser af kortere eller længere varighed.

Hovedmodellen skal derfor være rummelig og fleksibel, således at der ved

uddannelser af længere varighed bliver mulighed for afstigning. En sådan

afstigning vil imødekomme behov for differentierede kvalifikationer i

virksomhederne. Den enkelte vil kunne vende tilbage for at fortsætte

uddannelsesforløbet, og afstigningen vil ikke være studieforlængende i

forhold til den normerede studietid.

Hovedmodellen skal både danne ramme om en fornyelse af de nuværende

uddannelser, jf. bilag 1, og skabe gode betingelser for udvikling af nye

tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser.

Dette omfatter indtil videre også uddannelsen til bygningskonstruktør, der

i Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN) er indplaceret som en mellemlang

videregående uddannelse (15.-16. uddannelsesår). Det forudsættes, at

uddannelsens lovgivningsmæssige tilhørsforhold tages op til ny vurdering,

hvis der på et senere tidspunkt lovgives om de mellemlange videregående

uddannelser.

Hovedmodellen i lovforslaget hindrer ikke, at den nuværende uddannelse til

byggetekniker og videreuddannelsen til bygningskonstruktør kan afløses af en

ny bygningskonstruktøruddannelse med afstigningsmulighed og med en samlet

varighed på 3 1/2 år svarende til de to uddannelsers nuværende samlede

varighed.

Hovedmodellen hindrer heller ikke, at laborantuddannelsen og

laboratorietekniker-/kemoteknikeruddannelserne kan afløses af en ny

uddannelse med afstigningsmulighed til beskæftigelse (praktik) efter 1 1/2 år

på skole og med en samlet varighed på 3 år svarende til uddannelsernes

nuværende varighed på skole.

b. Adgang

Adgangsvejene til de korte videregående uddannelser vil med reformen blive

lige tydelige for erhvervsuddannede og for gymnasialt uddannede.

Tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelses konkrete profil vil påvirke

adgangskravene til uddannelsen.

Ved tilrettelæggelse af den enkelte akademiuddannelse kan en af følgende 3

typer af adgangsmodeller tænkes anvendt.

Type 1 bygger på erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelser

og er uden direkte adgang for gymnasialt uddannede.

Adgangsmodellen tænkes anvendt ved uddannelser med et forholdsvis

specialiseret erhvervsmæssigt sigte og med udgangspunkt i håndværksmæssige

færdigheder. Der vil i overensstemmelse med uddannelsens karakter være

umiddelbar adgang for ansøgere med en adgangsgivende erhvervsuddannelse eller

landbrugsuddannelse.

Gymnasialt uddannede kan ikke opnå adgang alene på grundlag af deres

eksamen. Eventuel adgang vil stille disse ansøgere over for ganske omfattende

suppleringskrav, bl.a. med hensyn til praktisk-faglig indsigt og færdigheder.

Et eksempel inden for de nuværende korte videregående uddannelser kunne

være VVS-teknikeruddannelsen.

Type 2 bygger på gymnasiale uddannelser og er uden direkte

adgang for erhvervsuddannede.

Adgangsmodellen tænkes anvendt ved uddannelser med et forholdsvis generelt

erhvervsmæssigt sigte og med udgangspunkt i analytiske færdigheder.

Erhvervsuddannede, der ønsker adgang, vil møde suppleringskrav, som vil

kunne opfyldes gennem HF-enkeltfag ved VUC eller gennem enkeltfag f.eks. fra

de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Eksempler inden for de nuværende korte videregående uddannelser kunne være

datamatikeruddannelsen og den nye uddannelse til transportlogistiker.

Type 3 er en differentieret adgangsmodel, der henvender sig

til erhvervsuddannede som hovedmålgruppe, men tillige giver adgang for

gymnasialt uddannede; den relevante supplering for henholdsvis

erhvervsuddannede og gymnasialt uddannede er integreret i det indledende

studieforløb.

Adgangsmodellen tænkes anvendt ved uddannelser, der i deres

erhvervsmæssige sigte vil være bredt anlagt og indrettet efter forholdsvis

brede arbejdsfunktioner.

Uddannelser, der henføres til denne gruppe, skal i første og andet

semester rumme de nødvendige almene discipliner, som er relevante og

understøttende for uddannelsens faglige, erhvervskvalificerende

hovedmålsætning, og som vil styrke de erhvervsuddannedes studiemæssige

forudsætninger. Adgangskravene for de erhvervsuddannede vil i relevante

almene fag typisk ligge på E-niveau. De fornyede merkantile

erhvervsuddannelser forventes at give et forbedret grundlag for at opfylde

disse adgangskrav.

Uddannelserne skal også give gymnasialt uddannede realistiske muligheder

for adgang. Der skal i uddannelsens første og andet semester kunne indgå de

nødvendige praktiske elementer, som er relevante og understøttende for

uddannelsens faglige, erhvervskvalificerende hovedmålsætning, og som de

gymnasialt uddannede i almindelighed savner. Der skal kunne gennemføres

praktisk uddannelse i en virksomhed eller som værkstedsundervisning på skole.

Det indledende forløb tænkes tilrettelagt således, at erhvervsuddannede og

gymnasialt uddannede undervises i fælles faglige elementer.

Denne adgangsmodel er en nyskabelse, som har været afprøvet i en lokalt

tilrettelagt uddannelse - Det Danske Hotelakademi - og udbudt i Aalborg og

København. Det må forventes, at nye eller reviderede uddannelser vil blive

udformet med denne differentierede adgangsmodel.

c. Det nye uddannelsesbillede

Der skal udvikles nye uddannelser, som henvender sig til

erhvervsuddannede og gymnasialt uddannede (type 3-adgang).

De videregående teknikeruddannelser ophører som særskilt begreb, bl.a. ved

at teknikerloven ophæves. Enkelte af uddannelserne kan tænkes videreført med

type 1-adgang , eventuelt i en fornyet skikkelse. Andre af de

hidtidige teknikeruddannelser vil delvis kunne indgå i nye, bredere

uddannelser med den differentierede type 3-adgang .

Der vil også blive oprettet nye korte videregående uddannelser, som

henvender sig til gymnasialt uddannede i form af uddannelser med type

2-adgang.

I det nye uddannelsesbillede forventes bl.a. følgende nuværende korte

videregående uddannelser i øvrigt at kunne indgå med type 2-adgang

efter en vis ajourføring, herunder med hensyn til adgangskrav for

erhvervsuddannede: Markedsøkonomuddannelsen, datamatikeruddannelsen,

uddannelsen til transportlogistiker, uddannelsen til mediekoordinator,

uddannelsen inden for innovation og entrepreneurship, laborantuddannelsen og

eksportteknikerudannelsen.

Der skal også være plads til afprøvning af lokale initiativers

levedygtighed og bærekraft gennem forsøgsuddannelser. Lokalt udviklede

handels- eller erhvervsakademier har i henved 20 år fungeret som en platform

for udvikling og afprøvning af nye uddannelser. Uddannelsesmodellen

opretholdes med basis i den som § 10 foreslåede forsøgsbestemmelse

med henblik på løbende udvikling og afprøvning af nye uddannelser inden for

hovedmodellens rammer.

De lokalt forankrede erhvervsakademiuddannelser er for tiden typisk af 2

års varighed. Halvdelen af forløbet er praktisk uddannelse under ansættelse i

en virksomhed.

Uddannelserne henvender sig til begge målgrupper, nogle med type 1-adgang,

andre med type 2-adgang og en enkelt med type 3-adgang. En del af de

nuværende uddannelser vil kunne fortsætte som landsdækkende i en revideret

udgave inden for lovforslagets rammer. Nogle vil blive nedlagt, og nye vil

opstå i første omgang som forsøg.

Uddannelserne kan principielt udvikles og udbydes på forsøgsvilkår af alle

erhvervsskoler inden for rammerne af en forsøgsgodkendelse efter denne lov.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser

Det forventes, at uddannelsesreformen ved uændret elevtilgang og en

forlængelse af nogle af de hidtidige teknikeruddannelser med et halvt år

medfører årlige merudgifter i ligevægtstilstand på 95 mio. kr., heraf 20 mio.

kr. til Statens Uddannelsesstøtte.

Til brug for udvikling af og forsøg med nye uddannelser foreslås afsat et

årligt beløb på 3 mio. kr. i 1998 og 5 mio. kr. de følgende år.

De samlede merudgifter fordeler sig således:

Mio. kr. 1998 prisniveau

---------------------------------------------------------------------

§20. Undervisningsministeriet 1998 1999 2000 2001 2002

---------------------------------------------------------------------

Forsøgs- og udviklingstilskud 3 5 5 5 5

---------------------------------------------------------------------

Driftstilskud 0 0 2 56 75

---------------------------------------------------------------------

Statens Uddannelsesstøtte -

stipendier 0 0 1 20 20

---------------------------------------------------------------------

I alt 3 5 8 81 100

---------------------------------------------------------------------

4. Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser samt forholdet til

EU-retten

Lovforslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser. EU-retten indebærer, at statsborgere fra EU-lande skal

behandles på lige fod med danske statsborgere med hensyn til eventuel

deltagerbetaling til erhvervsrettede uddannelser. Bemyndigelsen i forslagets

§ 9, stk. 4, kan derfor ikke anvendes til at stille danske studerende og

studerende fra EU-lande forskelligt med hensyn til deltagerbetaling, jf.

bemærkningerne til § 9.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Af det foreslåede stk. 1 følger, at uddannelserne generelt skal

bygge på både erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de gymnasiale

uddannelser, jf. det under de almindelige bemærkninger anførte.

Forslaget i stk. 2 giver ministeren hjemmel til at udstede nærmere

regler om uddannelserne og om adgangskrav og optagelse inden for de rammer,

der følger af loven i øvrigt. Det er hensigten at videreføre de nuværende

mål- og rammestyringsprincipper. Det forudsættes, at der i reglerne om

adgangskrav skabes et klart billede af, hvilke konkrete erhvervsuddannelser,

der giver adgang til den enkelte korte videregående uddannelse.

Arbejdsministeriet får lejlighed til at udtale sig om

uddannelsesbekendtgørelserne af hensyn til samspillet med

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Bestemmelsen i stk. 3 gør det muligt at begrænse optagelse på

uddannelser, hvor det af samfundsmæssige grunde kan konstateres, at en

begrænset optagelse er ønskelig.

Formålet med den i stk. 4 foreslåede hjemmel til at fastsætte

centrale kvalitetskrav er at skabe forudsætninger for en kvalitetsmæssig

forbedring af uddannelserne. For at opnå denne forbedring er der brug for et

pædagogisk tilsyn, der kan sikre et pædagogisk attraktivt og ansvarligt

uddannelsesudbud bl.a. gennem vejledning af eller påbud til skolen om at

sikre den nødvendige ansvarlighed og kvalitet i både uddannelsesudbud og

undervisningsmæssige forhold. Dette pædagogiske tilsyn forudsættes udøvet på

grundlag af disse regler sammenholdt med regler udfærdiget i henhold til stk.

2.

Til § 2

Bestemmelsen i stk. 1 bidrager i forbindelse med stk. 2 og

stk. 3 til at definere et afgangsniveau, et akademiniveau, der

normalt skal kunne opnås efter 2 års videregående uddannelse.

Den varighed, der er fastlagt for uddannelsen, omfatter eventuel praktisk

uddannelse i en virksomhed. Der henvises i øvrigt til det i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget anførte om uddannelsernes varighed.

Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., kunne f.eks. rumme en

afstigningsmulighed i en ny bygningskonstruktøruddannelse, men også andre

uddannelser kan tænkes oprettet med afstigningsmulighed.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 , angiver

uddannelsernes overordnede formål og er dermed af afgørende betydning for den

fremtidige anvendelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om de enkelte uddannelser, jf. forslagets § 1, stk. 2.

Det tilsigtes med bestemmelsen i stk. 2 at fremhæve uddannelsernes

erhvervsrettede og professionsorienterede sigte og samtidig at angive

uddannelsesniveauet som ikke-forskningsbaseret. Uddannelserne skal sigte på

at kvalificere de studerende til at kunne varetage brede arbejdsfunktioner,

f.eks. ideudvikling, konstruktion, planlægning, drift, produktion, salg og

marketing, administration, kommunikation, økonomistyring, international

handel mv. samt tilsyn og forvaltning.

Den studerende skal erhverve dybtgående indsigt i tekniske og-eller

merkantile opgaveområder samt generelle og almene færdigheder og kundskaber,

der kvalificerer den studerende til bl.a. at kunne analysere komplicerede

produktionsforløb og løse teknologiske og kommercielle opgaver både

selvstændigt og i samarbejde med andre.

Undervisningen skal bidrage til at styrke den studerendes muligheder for

fortsat videregående uddannelse.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer et krav om, at de enkelte

uddannelser skal sigte på erhvervsmæssige kvalifikationer, der er generelt

efterspurgte i det danske samfund og ikke blot i enkelte virksomheder eller

afgrænsede geografiske områder eller på lignende måde tjener til opfyldelse

af særinteresser.

Formuleringen udelukker, at de nuværende erhvervsakademier kan genopstå

uændret, men som anført i de almindelige bemærkninger kan nogle af disse

uddannelser i generaliserede udgaver omstilles til lovens ordning, ligesom

den hidtidige uddannelsesmodel forudsættes anvendt i forsøgsøjemed.

Til § 3

Ifølge bestemmelsen i stk. 1 træffer ministeren afgørelse om,

hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser. Det er

tanken at fastlægge en ny praksis med hensyn til godkendelse, således at

institutionerne først kan udbyde en uddannelse efter konkret godkendelse. For

at understøtte institutionens overvejelser i forbindelse med nye udbud vil

ministeriet offentliggøre, hvilke kriterier man vil lægge vægt på ved en

godkendelse. Den nye praksis agtes kun anvendt ved fremtidige godkendelser,

således at allerede meddelte godkendelser bevarer deres gyldighed, medmindre

betingelserne for tilbagekaldelse skulle indtræffe, jf. stk. 2.

Forslagets stk. 2 tager bl.a. højde for en situation, hvor en

institution måtte have udspillet sin rolle i forhold til den enkelte

uddannelse og derfor ikke findes længere at burde kunne udbyde uddannelsen.

Godkendelsen kan således tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for,

at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke

overholder uddannelsesregler eller påbud om at gennemføre forsvarlige

undervisningsmæssige forhold.

Udgangspunktet er fortsat for erhvervsskolernes vedkommende, at det er den

enkelte skoles bestyrelses ansvar at tage stilling til, hvilke uddannelser

skolen ønsker at udbyde. Det følger for de videregående uddannelsers

vedkommende af § 8, jf. § 6, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 529 af 17. juni 1996. Bestyrelsen har også over for ministeren ansvaret

for, at skolens virksomhed er lovlig og forsvarlig, jf. § 10 i lov om

erhvervsskoler. Den daglige ledelse på skolen skal bl.a. påse, at de

undervisningsmæssige forhold er forsvarlige.

Undervisningsministeriets tilsyn og den foreslåede beføjelse for

ministeren til at gribe ind med vejledning, påbud eller tilbagekaldelse af en

godkendelse indebærer ingen indskrænkning i bestyrelsens og den daglige

leders ansvar og kompetence. Der er alene tale om en skærpelse af ministerens

beføjelser til at sikre uddannelsessystemet mod at lide skade på grund af

utilstrækkelig indgriben fra den enkelte skole selv, når der måtte blive

konstateret væsentlige mangler i undervisningen. Bestemmelsen skal derfor

sammenholdes med § 4 i lov om erhvervsskoler.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at en institution, før den

beslutter sig for at ville udbyde en bestemt uddannelse, skal medtænke

konsekvenserne af, at den er ansvarlig for at gennemføre hele uddannelsen for

de studerende, som måtte blive optaget. Bestemmelsen skal forhindre, at en

institution udbyder en uddannelse, som den ikke har kvalitetsmæssige

forudsætninger for at gennemføre i sin helhed.

Hvis en institution ved godkendelsen opfylder kvalitetskravene, og det

efterfølgende viser sig, at skolen alligevel ikke er i stand til at

gennemføre uddannelsesforløbet, skal institutionen sammen med den studerende

finde en forsvarlig løsning. Selv om dele af uddannelsen gennemføres på en

anden institution, er den oprindelige institution ansvarlig for hele

uddannelsesforløbet, medmindre den studerende har indvilget i en fuldstændig

overflytning.

Til § 4

Efter forslaget bliver der hjemmel til at tilbyde de studerende studie- og

erhvervsvejledning svarende til den ordning, som allerede gælder for alle

uddannelser på erhvervsskolerne, bl.a. med hjemmel i lov om videregående

teknikeruddannelser m.v.

Til kapitel 2

Den nuværende lovregulerede rådgivningsstruktur inden for de videregående

teknikeruddannelser omfatter Teknikerrådet og 4 teknikerudvalg. Der er ikke

lovfæstede rådgivningsorganer for de øvrige nuværende uddannelser, jf. bilag

1.

Forslaget indebærer, at Teknikerrådet, teknikerudvalgene og de lokale

teknikeruddannelsesudvalg nedlægges og afløses af rådet for de korte

videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet) og et antal rådgivende

udvalg. De nærmere bestemmelser om rådets sammensætning fremgår af § 5.

Udvalgenes sammensætning fremgår af § 7. Råd og udvalg rådgiver ministeren

inden for deres respektive kompetenceområder som anført i § 6 (rådet) og § 8

(udvalg).

Skolerne vil fortsat have mulighed for at nedsætte lokale rådgivende

udvalg. Lokale uddannelsesudvalg kan bidrage positivt til den konkrete

udvikling af uddannelserne og til samspillet mellem skolerne, erhvervslivet

og de studerende. En sådan dialog kan imidlertid tilrettelægges på forskellig

vis og forudsætter ikke nødvendigvis lokale uddannelsesudvalg, hvorfor disse

ikke er obligatoriske.

På områderne uden for den lovregulerede rådgivning har bruger-, aftager-

og producentinteresserne samt ministeriets rådgivningsbehov været tilgodeset

gennem forskellige permanente eller midlertidige udvalg. Hertil kommer, at de

korte videregående uddannelsers område har været inddraget under

uddannelsesrådene for de videregående uddannelser, som er nedsat af

undervisningsministeren, og som beskæftiger sig med alle videregående

uddannelser inden for ministeriets område.

Til §§ 5-6

Det nye råd tænkes sammensat af indtil 22 medlemmer. Rådet skal mindst

bestå af 15 medlemmer. Udover formanden, der udpeges af ministeren, skal

rådet bestå af 7 medlemmer, der udpeges efter forslag fra

arbejdstagerorganisationer samt af 7 medlemmer, der udpeges efter forslag fra

arbejdsgiverorganisationer, herunder repræsentanter for de offentlige

arbejdsgivere.

Undervisningsministeren kan herudover udpege indtil 7 medlemmer. Af hensyn

til det samlede uddannelsesbillede inden for de videregående uddannelser er

der behov for at bevare rådgivningssammenhængen med uddannelsesrådene for de

videregående uddannelser, som også repræsenterer brugere af de

færdiguddannede. Uddannelsesrådene forudsættes derfor at blive repræsenteret

i det ny råd, samtidig med at de fortsat yder rådgivning om

akademiuddannelsernes placering og sammenhæng i det samlede billede af

videregående uddannelser. Hertil kommer, at skolernes organisationer som

repræsentanter for »producenterne« også bør sikres en

repræsentation, således at Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler

og Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening forudsættes tilbudt hver

en plads i rådet. Endelig vil det være naturligt, at ministeren giver de

studerende på området lejlighed til at lade sig repræsentere i rådet.

Efter lovforslagets § 5, stk. 3, får ministeren bemyndigelse til at

beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer, hvis de

udpegningsberettigede organisationer ikke foretager udpegning i

overensstemmelse med de nævnte regler.

Herved skabes der mulighed for at undgå regelkonflikt mellem på den ene

side lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved

udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.lign.

(udvalgsloven) og på den anden side forslagets regler om rådets medlemstal og

sammensætning. Reglen indebærer, at udvalgsloven reelt kan tillægges forrang

frem for lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).

Det er forudsat, at rådets medlemmer af egen drift følger udviklingen

inden for de beskæftigelsesområder, der er relevante for KVU-området,

herunder kvalifikationsbehov og uddannelsesdækningen heraf. Det forudsættes i

øvrigt, at rådgivningen hviler på en aktiv dialog mellem ministeriet og

rådet. Det er hensigten, at organisationerne skal repræsentere aftager- og

erhvervsinteresser.

Initiativet til drøftelser kan tages af både ministeriet og rådet.

Det vil være naturligt, at den generelle rådgivningskompetence, jf. §

6, 1. pkt., bringes i anvendelse, når ministeriet fastsætter regler mv.

om kvalitetsudvikling og -kontrol og fastlægger, hvilke kriterier der vil

blive lagt vægt på ved godkendelser efter forslagets § 3, stk. 1. På samme

måde vil rådet blive inddraget i eventuelle overvejelser om ændringer i de

gældende principper for eksamensordningen på området.

I § 6, 2. pkt. , er opremset de områder på overordnet niveau, som

rådet afgiver indstilling om. Sigtet med bestemmelsen er, at ministeriet får

en kvalificeret rådgivning om erhvervslivets og arbejdsmarkedets konkrete

uddannelsesbehov set i sammenhæng med den eksisterende uddannelsesdækning, og

at ministeriet og rådet samvirker i en løbende udviklingsproces.

For så vidt angår sammenhængen til voksenuddannelserne, jf. § 6, nr. 6,

litra e, bemærkes, at der hermed tænkes på uddannelse i henhold til lov

om åben uddannelse samt lov om arbejdsmarkedsuddannelser og al anden

voksenuddannelse.

Til §§ 7-8

Sammensætningen og antallet af de rådgivende udvalg afgøres af

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for de enkelte

uddannelsesområder. Dette er en nyskabelse inden for de korte videregående

uddannelser, men svarer til, hvad der gælder på erhvervsuddannelsernes

område. Forslaget er en konsekvens af, at ministeriet ikke har nogen

sagkundskab med hensyn til afgørelse af, hvilke organisationer på

arbejdsmarkedet, der er nærmest til at varetage interesserne på de enkelte

uddannelsesområder.

Det må forventes, at organisationerne sikrer, at den nødvendige

sagkundskab er til stede i det pågældende udvalg. På helt nye

beskæftigelsesområder kan det forekomme, at organisationsstrukturen er

uafklaret. I sådanne tilfælde vil ministeren kunne anmode initiativtagerne

til en ny uddannelse om at give ministeriet rådgivning, indtil et udvalg kan

nedsættes i overensstemmelse med forslaget til § 7.

Der er intet til hinder for, at et udvalg kan vælge at give andre end

organisationsrepræsentanter lejlighed til at deltage i sit arbejde som

eksperter eller ressourcepersoner mv.

Det forudsættes, at rådgivningen hviler på en aktiv dialog mellem

ministeriet og udvalgene.

Udvalgene forudsættes at følge udviklingen inden for deres område med

hensyn til konkretisering af behov for ændringer eller oprettelse af

uddannelser. Det findes naturligt, at udvalgene i deres overvejelser også

inddrager relationer til efteruddannelse, herunder åben uddannelse. Det

fremgår af § 8 , at udvalgene afgiver indstilling til ministeren. Det

er således ikke tanken at indføre et hierarkisk rådgivningssystem, hvor

udvalgene indstiller til rådet, som derefter indstiller til ministeriet.

Udvalgene kan optage spørgsmål til drøftelse på eget initiativ eller på

ministeriets initiativ.

Hovedorganisationerne har tilkendegivet, at de forestiller sig, at der

formentlig kan blive tale om oprettelse af udvalg inden for følgende områder:

1. Markedsføring og international økonomi.

2. Salg og kundeservice.

3. Administrations- og informatikområdet.

4. Film og medier.

5. Fremstilling og strøm.

6. Proces og levnedsmiddel.

7. Byggeri.

8. Det grønne område.

9. Hotel, restaurant- og fritidsområdet.

I § 8 er angivet de spørgsmål, som udvalgene forudsættes at skulle

beskæftige sig med. Med hensyn til udvalgenes indstillinger om udkast til

regler om uddannelserne henvises til bemærkninger til § 1, hvorefter de

nuværende mål- og rammestyringsprincipper forudsættes videreført. Det er

disse regler, der sigtes til med bestemmelsen i nr. 2.

Til § 9

Bestemmelsen omhandler finansieringen af uddannelserne. Forslaget følger

de hidtidige regler på området, og det er dermed afstemt med de

tilskudsordninger, som i øvrigt gælder på erhvervsskolernes område.

Således følger det af den foreslåede bestemmelses stk. 1 , at

staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, dvs.

lærerløn og visse materialer mv. I modsætning til, hvad der gælder for

ungdomsuddannelserne, må den studerende i vidt omfang selv anskaffe

undervisningsmidler i form af lærebøger mv. Undervisningen er derimod

principielt vederlagsfri for den studerende, når der bortses fra udgifter til

læremidler. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove med et beløb pr.

årsstuderende (årselever). Øvrige tilskud til erhvervsskoler og eventuelle

andre uddannelsesinstitutioner med uddannelser efter loven følger

erhvervsskolelovens regler om tilskud til administration, ledelse og

bygningsdrift mv., jf. §§ 12-21 og § 26 i lov om erhvervsskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1996.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 angår de såkaldte

skyggeelevtilskud, dvs. den ordning, hvorefter en institution er

»garanteret« tilskud til et nærmere fastsat mindste antal

årsstuderende eller årselever ved en uddannelse, selv om det faktiske antal

er mindre. Ordningen kan finde anvendelse, hvis det ud fra geografiske eller

erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen, herunder at bevare

uddannelsen i en bestemt egn af landet. Bestemmelsen har ikke hidtil været

praktiseret på de korte videregående uddannelsers område, hvortil der hidtil

har været hjemmel i teknikerloven, men på erhvervsuddannelsernes område har

bestemmelsen bl.a. været anvendt til at sikre visse uddannelsers

tilstedeværelse på Bornholm.

Forslaget i stk. 3 har til formål at sikre, at staten kan yde

tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, herunder særlige driftstilskud,

udover de tilskud til »normaluddannelsen«, som vil følge af stk. 1

og stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 4 om deltagerbetaling og anden form for privat

medfinansiering i særlige tilfælde indebærer især, at private virksomheder,

fonde, foreninger, kommuner eller andre kan deltage i finansiering af

undervisning efter loven, når undervisning udlægges til sådanne virksomheder

mv. Dette svarer til bestemmelserne i § 15, stk. 4, i teknikerloven og til

dels til § 20 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af

5. februar 1997. Forslaget om at indføre hjemmel til deltagerbetaling for

undervisning, der er særligt tilrettelagt med henblik på udenlandske

studerendes deltagelse, er en nydannelse. Den skyldes, at der er konstateret

et behov for at udvikle engelsksprogede uddannelser på erhvervsskolerne med

henblik på markedsføring på det internationale marked for selvbetalende

studerende fortrinsvis fra Asien. Bestemmelsen kan af EU-retlige grunde alene

anvendes i forhold til studerende fra lande uden for EU, idet danske

studerendes deltagelse i undervisningen altid vil være vederlagsfri, jf. stk.

1 og bemærkningerne hertil samt det i de almindelige bemærkninger herom

anførte. Andre traktatmæssige forpligtelser kan have samme konsekvenser i

forhold til andres landes borgere. Bestemmelsen i stk. 4 giver

endvidere mulighed for, at udgifterne til undervisningen i andre særlige

tilfælde helt eller delvis kan afholdes af private mfl. Der sigtes herved

bl.a. til særlig bekostelig undervisning.

Til § 10

Forsøgsbestemmelsen svarer til lignende bestemmelser i teknikerloven og

andre uddannelseslove. Det forudsættes, at rådet inddrages, forinden

bemyndigelsen til at fravige loven anvendes, såfremt der er tale om en

fravigelse af større rækkevidde.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er det tanken, at de p.t.

godkendte erhvervsakademiuddannelser skal indgå i forsøg med afprøvning af

lokale initiativers levedygtighed og bærekraft. Det er tanken, at

bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser ophæves, og at uddannelserne

evalueres med henblik på, at nogle kan overgå til den nye lovgivnings

uddannelsesordning. Derudover kan der blive behov for at oprette nye

uddannelser, som afprøves i en forsøgsperiode. Det forudsættes, at sådanne

forsøg afvikles og evalueres inden for et på forhånd fastlagt og begrænset

tidsrum.

Til § 11

Bestemmelsen om hjemmel til at fastsætte klageregler svarer til de

gældende bestemmelser på området.

Til §§ 12-13

Loven foreslås at skulle have virkning fra den 1. juli 1998, hvorefter nye

og reviderede uddannelser på området skal opfylde kravene i lovforslaget.

Lov om videregående teknikeruddannelser m.v. ophæves samtidig, men for at

sikre en fleksibel og glidende overgang foreslås det, at de

uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er fastsat i medfør af loven

forbliver i kraft indtil videre. Det er herefter tanken, at reglerne ophæves

i takt med, at nye regler udstedes med hjemmel i den nye lov. De

uddannelsesbekendtgørelser, der er udstedt om korte videregående uddannelser

med hjemmel i lov om erhvervsskoler, forbliver uden videre i kraft, da der

ikke med lovforslaget foretages ændringer i denne lov. Det er imidlertid en

forudsætning, at disse regler efterhånden erstattes af regler udstedt i

henhold til bestemmelserne i lovforslaget.

Bekendtgørelsen om de nuværende lokale erhvervsakademiuddannelser

forudsættes ophævet snarest efter lovens ikrafttræden, jf. det herom i de

almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 10 anførte.

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 1997)

Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om korte videregående uddannelser.

(Erhvervsakademiuddannelser).

(Lovforslag nr. L 19).

Lovforslaget fremsættes med det formål at placere de korte videregående

uddannelser tydeligt i det samlede uddannelsesbillede og samtidig sikre

mulighederne for dynamisk udvikling og fornyelse af dette vigtige

uddannelsesområde, som for tiden omfatter ca. 15.000 årsstuderende fordelt på

ca. 70 uddannelsesinstitutioner med i alt ca. 75 uddannelser.

Det drejer sig dels om de videregående teknikeruddannelser, som i

øjeblikket har et særligt lovgrundlag, og dels om en række merkantile og

tekniske korte videregående uddannelser med hjemmel i lov om erhvervsskoler.

Uddannelserne skal være mere attraktive for de unge og erhvervslivet, og

de skal udformes inden for fælles rammer med hensyn til adgang, varighed,

formål, afgangsniveau, udbud, og rådgivning. På den måde skal reformen

bidrage til, at mange flere får en videregående uddannelse. Min vision er, at

halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse.

Der skal også åbnes langt bedre muligheder for, at personer med en kort

videregående uddannelse en akademiuddannelse kan fortsætte i en

længerevarende videregående uddannelse. Der skal skabes en mere vidtgående

meritpraksis, der kan sikre sammenhæng og fleksibilitet i

uddannelsessystemet. Det er hensigten, at dette skal ske ved at skabe større

klarhed over, hvordan en erhvervsuddannet har adgang til en kort videregående

uddannelse og derfra kan komme videre til en mellemlang eller en lang

vidergående uddannelse. Et vigtigt element heri er at sikre, at den

studerende i højere grad, end det er tilfældet i dag, får mulighed for at få

godskrevet en gennemført kort videregående uddannelse som en del af en

mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

Erhvervsakademiuddannelserne skal i almindelighed være 2årige, og de skal

kunne kvalificere den uddannede til at løse praktiske og erhvervsmæssige

problemstillinger på et analytisk grundlag.

Erfaringerne viser, at 2årige forløb er attraktive for de

uddannelsessøgende, og at det samtidig er muligt at opnå de kvalifikationer,

der er brug for inden for denne tidsramme. Hvis der er særlige behov, kan der

blive tale om uddannelser af længere eller kortere varighed. Denne

fleksibilitet indebærer, at der ved uddannelser, der er længere end 2 år,

bliver mulighed for at afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse, som en

del af det længerevarende forløb. Herved kan man også imødekomme behov for

differentierede kvalifikationer i virksomhederne. For den enkelte studerende

rummer systemet den fordel, at han eller hun vil kunne vende tilbage for at

fortsætte uddannelsesforløbet, og afbrydelsen vil ikke være studieforlængende

i forhold til den samlede normerede studietid.

De korte videregående uddannelser skal være realistiske og attraktive

valgmuligheder både for unge og voksne med en erhvervsuddannelse og for unge

med en gymnasial uddannelse.

Det forudsættes, at størstedelen af de korte videregående uddannelser i

løbet af de kommende år vil gennemgå en omfattende reorganisering og

omstrukturering. Særligt teknikeruddannelserne og de nuværende

erhvervsakademier vil blive ændret både med hensyn til indhold og antal. For

eksempel vil de tekniske erhvervsakademiuddannelser typisk blive forlænget

med et halvt år i forhold til de hidtidige teknikeruddannelser.

Lovforslaget giver også Undervisningsministeriet større mulighed for at

foretage kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol på dette uddannelses og

skoleområde. Der skal sættes nye normer og standarder for kvalitet i de korte

videregående uddannelser, og uddannelsesstederne skal kvalificere sig til at

udbyde uddannelserne. Ministeriet vil bl.a. sætte ind med øget dialog med

skolerne og de rådgivende organer. På den måde skal det sikres, at den

enkelte skole lever op til såvel de studerendes som erhvervslivets krav og

forventninger.

Lovforslaget indebærer, at Teknikerrådet og teknikerudvalgene nedlægges og

afløses af et råd for de korte videregående uddannelser,

Erhvervsakademirådet, og et antal rådgivende udvalg. Råd og udvalg skal

rådgive ministeren inden for deres respektive kompetenceområder. Skolerne vil

fortsat have mulighed for at oprette lokale rådgivende udvalg, men disse er

ikke obligatoriske.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,

tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling

i det høje Ting.

Bilag 1

Oversigt over korte videregående uddannelser, som umiddelbart bliver

berørt af lovforslaget

Uddannelser med hjemmel i erhvervsskoleloven

(Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni

1996)

Adgangsvejene til disse uddannelser er typisk en adgangsgivende eksamen,

evt. med niveaukrav for centrale fag.

Uddannelse Varighed

Datamatiker ......................... 27 måneder

Eksporttekniker ..................... 4 år, inkl. 2 års praktik

Erhvervsakademiuddannelser (der er

for tiden ca. 40 godkendte

erhvervsakademiuddannelser) ......... 1 - 3 år

Uddannelse inden for innovation

og entrepreneurship ................. 22 måneder

Laborant ............................ 2 1/2 år, inkl. 1 års praktik

Markedsøkonom ....................... 22 måneder

Mediekoordinator .................... 22 måneder

Transportlogistiker ................. 22 måneder

Uddannelser med hjemmel i teknikerloven

(Lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 370 af 30. maj 1990)

Adgangsvejene til de videregående teknikeruddannelser er generelt

følgende:

1) Hovedvejen er en erhvervsuddannelse med et relevant speciale.

2) En erhvervsuddannelse med et speciale med tilknytning til uddannelsen

og relevant faglig supplering (beskæftigelse) eller tf-kursus, evt. med

beskæftigelse.

3) Et fagligt niveau, der svarer til nr. 1 eller nr. 2.

4) Gymnasiale uddannelser suppleret med et eller flere teknikfag fra htx

og relevant erhvervsmæssig beskæftigelse 1 år.

5) Andre erhvervsuddannelser med samme supplering som under pkt. 4.

Herudover gælder særlige adgangskrav om fag på et vist niveau, hvilket er

fælles for alle 5 adgangsveje.

Uddannelse Varighed

Byggetekniker ........................ 1 1/2 år

Bygningskonstruktør 1) ............... 2 år

Elektroniktekniker ................... 1 1/2 år

Gas-, vand- og sanitetsmester ........ 6 måneder

Jordbrugstekniker .................... 2 år

Kort- og landmålingstekniker.......... 1 1/2 år

Kvalitets- og måletekniker............ 1 1/2 år

Laboratorie- og kemotekniker ......... 1 1/2 år

Levnedsmiddeltekniker ................ 2 1/2 år

Maskintekniker ....................... 1 1/2 år

Mejeritekniker ....................... 1 år

Miljøtekniker ........................ 1 1/2 år

Modeltekniker ........................ 1 1/2 år

Produktudvikler ...................... 2 1/2 år

Stærkstrømstekniker og elinstallatør . 1 1/2 år

Tekstil- og beklædningstekniker ...... 1 1/2 år

Trætekniker .......................... 1 1/2 år

VVS-tekniker ......................... 1 1/2 år

1) Adgang til bygningskonstruktøruddannelsen forudsætter gennemført

uddannelse som byggetekniker.

Bilag 2

Teknisk sammenskrivning af bekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990 af

lov om videregående teknikeruddannelser m.v. og §§ 2 og 5 i lov nr. 1235 af

27. december 1996 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, af lov om

videregående teknikeruddannelser m.v., af lov om landbrugsuddannelser og af

lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v.

Kapitel 1

Uddannelserne, deres opbygning og indhold

§ 1. Undervisnings og forskningsministeren tilrettelægger

videregående teknikeruddannelser, der bygger på erhvervsuddannelserne, samt

uddannelser på konstruktørniveau, der bygger på de videregående

teknikeruddannelser.

Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren tilrettelægger

tekniker og ingeniørforkurser for uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart

har adgang til uddannelserne.

Stk. 3. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om uddannelserne.

§ 2. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter antallet af

uddannelsespladser på de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på

konstruktørniveau.

Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne

på konstruktørniveau samt om optagelse af studerende.

§ 3. Uddannelserne efter § 1, stk. 1, varer i almindelighed mellem

1 og 2 år som heltidsundervisning.

§ 4. De videregående teknikeruddannelser grupperes normalt i

områder. Uddannelserne omfatter undervisning af teoretisk og praktisk

karakter, herunder i teknologiske og værksteds eller laboratorietekniske fag

samt i almene fag.

Stk. 2. I uddannelserne på konstruktørniveau kan der både indgå

fag, der sigter på et højere teoretisk niveau, og fag, der sigter på faglig

fordybelse.

Stk. 3. I de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på

konstruktørniveau skal undervisning i tilvalgsfag kunne indgå, herunder fag,

der er særligt tilpasset med henblik på opfyldelse af lokale behov.

§ 5. Der tilbydes ansøgere og studerende rådgivning om valg af

uddannelse og erhverv.

Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren kan fastsætte regler

om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

§ 6. Teknikeruddannelserne inden for et område indledes normalt

med en undervisning, der er fælles for områdets uddannelser.

Stk. 2. Den efterfølgende undervisning gennemføres inden for den

enkelte teknikeruddannelse, eventuelt inden for et valgt speciale, og har til

formål at kvalificere den studerende til at arbejde som tekniker på et

videregående niveau inden for den enkelte uddannelse eller specialet.

§ 7. Uddannelserne på konstruktørniveau indeholder normalt en

undervisning, der er fælles for studerende fra forskellige

teknikeruddannelser, eventuelt fra flere områder. Undervisningen skal omfatte

et valgt speciale.

§ 8. Undervisningen tilbydes af godkendte erhvervsskoler.

Stk. 2. Skolerne kan helt eller delvis henlægge undervisningen til

andre private eller offentlige institutioner eller virksomheder.

Undervisnings og forskningsministeren fastsætter regler herom efter

indstilling fra Teknikerrådet.

Kapitel 2

Styringsorganernes sammensætning og beføjelser

§ 9. Undervisnings og forskningsministeren nedsætter et

Teknikerråd. Ministeren udpeger formanden. 2 medlemmer udpeges af det

Erhvervsuddannelsesråd, som er nedsat i henhold til lov om

erhvervsuddannelser, 8 medlemmer af de arbejdsgiverorganisationer, inden for

hvis område teknikerne beskæftiges, og 8 medlemmer af de

arbejdstagerorganisationer, der organiserer teknikerne. Efter indstilling fra

rådet udpeger undervisnings og forskningsministeren 3 uafhængige særligt

sagkyndige til som tilforordnede at deltage i rådets arbejde. Rådet

tilforordnes herudover 2 repræsentanter udpeget af skoleledernes og lærernes

organisationer, 1 repræsentant fra Arbejdsministeriet samt 2 repræsentanter

fra Undervisnings og Forskningsministeriet. Medlemmerne og de tilforordnede

beskikkes for 4 år, dog kan de tilforordnede særligt sagkyndige beskikkes for

et kortere tidsrum.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådets formand og formanden for Rådet

for Ingeniøruddannelserne kan deltage i Teknikerrådets møder.

Stk. 3. Det skal ved udpegningen af repræsentanter for

arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationer sikres, at henholdsvis

arbejdsledere og studerende repræsenteres.

Stk. 4. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om

ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige

udvalg, kommissioner og lign.

Stk. 5. Hvis de udpegningsberettigede ikke udpeger medlemmer i

overensstemmelse med stk. 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet

kan fungere uden de pågældende medlemmer.

§ 10. Teknikerrådet afgiver indstilling til undervisnings og

forskningsministeren om oprettelse eller nedlæggelse af uddannelser, om

opdeling i områder, om rammer for uddannelsernes og undervisningsemnernes

mål, uddannelsernes struktur, varighed, adgangsbetingelser,

eksamensordninger, optagelse og generelle krav til lærernes kvalifikationer

samt om fastsættelse af regler for rådets virksomhed.

Stk. 2. Rådet er i øvrigt rådgivende for undervisnings og

forskningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om

alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne

efter loven.

§ 11. For hvert område, jf. § 4, nedsætter undervisnings og

forskningsministeren et teknikerudvalg efter indstilling fra Teknikerrådet,

jf. § 10. Et teknikerudvalg skal normalt bestå af 711 medlemmer og

tilforordnede og sammensættes ligeligt af repræsentanter for arbejdsgiver og

arbejdstagerorganisationerne inden for området. Undervisnings og

forskningsministeren samt lærernes og skoleledernes organisationer udpeger

hver 1 tilforordnet. Undervisnings og forskningsministeren kan efter

indstilling fra et teknikerudvalg udpege yderligere et antal særligt

sagkyndige tilforordnede. Medlemmerne og de tilforordnede beskikkes for 4 år,

dog kan de tilforordnede særligt sagkyndige beskikkes for et kortere tidsrum.

Udvalget vælger en formand og kan tillige vælge een eller to næstformænd.

Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren kan efter

indstilling fra Teknikerrådet nedsætte teknikerudvalg til at varetage særlige

tværgående opgaver og udvalg til at behandle forslag om uddannelser, som ikke

umiddelbart henhører under et område. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Et teknikerudvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 12. Teknikerudvalgene afgiver inden for hver deres område

indstilling til undervisnings og forskningsministeren om oprettelse eller

nedlæggelse af de enkelte uddannelser, om uddannelsernes og

undervisningsemnernes mål, uddannelsernes struktur, varighed,

adgangsbetingelser, eksamensordninger, optagelse samt om generelle krav til

lærernes kvalifikationer inden for rammer fastsat i medfør af § 10, stk. 1.

For uddannelser, der ikke er henført til noget udvalg, afgiver Teknikerrådet

indstilling til undervisnings og forskningsministeren om disse spørgsmål.

Stk. 2. Udvalgene skal følge udviklingen inden for hver deres

område med hensyn til behovet for ændringer eller oprettelse af uddannelser,

herunder om, i hvilket omfang fornyelse skal ske i form af efteruddannelse.

Udvalgene kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til undervisnings

og forskningsministeren om alle spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har

betydning for uddannelserne inden for området.

§ 13. De enkelte godkendte erhvervsskoler skal følge behovet for

udvikling af uddannelserne og kan afgive forslag til undervisnings og

forskningsministeren vedrørende behov for ændringer og nye initiativer.

Stk. 2. Hver skole nedsætter i samråd med de lokale afdelinger af

de organisationer, der er repræsenteret i teknikerudvalget, et eller flere

lokale uddannelsesudvalg for teknikeruddannelserne og uddannelserne på

konstruktørniveau, sammensat af lokale fagkyndige. Organisationerne samt

lærere og studerende skal være repræsenteret i udvalget.

Stk. 3. Uddannelsesudvalget rådgiver skolen i spørgsmål, der

vedrører uddannelsen, herunder efteruddannelse, ligesom det medvirker til at

formidle forbindelsen mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved

dennes afslutning.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget kan tage initiativ over for skolen med

hensyn til etablering af lokalt tilpassede dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisnings og forskningsministeren kan fastsætte regler

om uddannelsesudvalgenes virksomhed.

§ 14. Undervisnings og forskningsministeren stiller

sekretariatsbistand til rådighed for Teknikerrådet.

Stk. 2. Sekretariatsbistand til teknikerudvalg tilvejebringes af

de organisationer, der er repræsenteret i udvalget.

Stk. 3. Undervisnings og forskningsministeren kan stille

sekretariatsbistand til rådighed for teknikerudvalg, der er nedsat af

ministeren efter § 11, stk. 2.

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

§ 15. Staten yder tilskud til dækning af de direkte

undervisningsudgifter, fraregnet indtægter, ved uddannelserne, jf. § 1, stk.

1, og ved tekniker og ingeniørforkurser, jf. § 1, stk. 2. Tilskuddet til

undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og

kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige

finanslove.

Stk. 2. Undervisnings og forskningsministeren kan fastsætte

særlige tilskudsregler for uddannelser og kurser med lille elevtilgang, hvis

det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen eller

kurset som selvstændig uddannelse eller kursus på en eller flere skoler i

landet.

Stk. 3. Undervisnings og forskningsministeren kan yde tilskud til

særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser

og til forsøgs og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er

omfattet af loven, herunder forsøg i henhold til § 16, stk. 2.

Stk. 4. Når en godkendt erhvervsskole har henlagt undervisning til

anden privat eller offentlig institution eller virksomhed eller i andre

særlige tilfælde, kan undervisnings og forskningsministeren dog godkende, at

udgifterne helt eller delvis afholdes af private midler eller af den

offentlige institution. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

udgifternes afholdelse.

§ 16. Undervisnings og forskningsministeren kan efter indstilling

fra Teknikerrådet godkende afvigelser fra lovens bestemmelser med henblik på

at fremme uddannelsesforsøg.

Stk. 2. Teknikerrådet træffer afgørelse om udvikling og

gennemførelse af begrænsede forsøg, som kan gennemføres inden for lovens

rammer. Teknikerrådet indkalder forslag til sådan forsøgsvirksomhed fra

teknikerudvalgene og de godkendte erhvervsskoler, der gennemfører

teknikeruddannelser eller uddannelser på konstruktørniveau.

§ 17. Undervisnings og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Teknikerrådet og Rådet for Ingeniøruddannnelserne regler om,

i hvilket omfang uddannelser og kurser efter loven giver adgang til

ingeniøruddannelserne.

§ 18. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelse indbringes for

ministeren.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1987.

Stk. 2. §§ 9 og 11 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

§ 20. §§ 6, 9 og 10 i lov om tekniske skoler, teknika og

teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987,

gælder ikke for uddannelserne efter denne lov.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet, rådets underudvalg og

uddannelsesnævnene fortsætter dog deres virksomhed med hensyn til de

videregående teknikeruddannelser, indtil Teknikerrådet og teknikerudvalgene

er nedsat. Eksamenskommissionen fortsætter ligeledes sin virksomhed, indtil

der er fastsat nye regler om afholdelse af eksamen for uddannelserne.

Stk. 3. De hidtidige uddannelser og de godkendte

undervisningsplaner m.v. bevarer deres gyldighed, indtil de ændres eller

ophæves ved regler fastsat i medfør af loven.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 347 af 24. maj 1989, hvis § 11, stk. 2, nr. 2, ophæver § 3, stk.

2, trådte i kraft den 1. januar 1990.

Lov nr. 317 af 16. maj 1990 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 1, nr. 4, nr. 7, nr. 8 og nr. 12 træder dog i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 1235 af 27. december 1996, hvis § 2 indsatte § 9, stk. 4 og 5,

trådte i kraft den 1. januar 1997.

Officielle noter

(* 1) Vedrører ændringer ad §§ 10, 12, 14 og 18.

Lignende dokumenter