Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN, BRANDLOVEN OG KOMMUNEPLANLOVEN (ANKEREFORM, OVERFØRSEL AF BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER OG BRANDVÆRNSFORANSTALTNINGER TIL BYGGELOVEN SAMT OVERFØRSEL AF GÅRDRYDNING TIL BYFORNYELSESLOVEN M.V.)

1989/1 LSF 73Lovforslag som fremsatFolketinget3. maj 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som

ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., udgår »som opstilles på

campingpladser,», og efter »tilladt« indsættes:

»opstillet«.

2. I § 4, stk. 2, ændres »bebyggelsen tillades taget i

brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes som litra i:

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,

vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

4. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige

hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske

installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående

anlæg.«

5. Efter § 6 indsættes:

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end

700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget

som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.

Ved udstykninger m.v. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end

1.200 m2. Så længe bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er

gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de

i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende

parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der

om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

Læs alt

byggelove.

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må

ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og

fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt

hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel

af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet

og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af

bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken

udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,

nr. 4, kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan

bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del

af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det

omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren

fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af

bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,

konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven

afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i

forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer og lign. må ikke være til ulempe

eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved

forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Dobbelthuse«:

», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.«.

7. Kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af

skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet

ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå

arbejdet, og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,

samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en

ejendom.«

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for

at sikre, at byggematerialer, konstruktioner og lign. ikke indebærer fare for

sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod

anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers

interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9

fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at

kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil

der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes

inden 2 uger.«

11. § 22, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens

udøvelse af dispensationsmyndigheden.«

12. § 23 affattes således:

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4, og § 18

A, stk. 4, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til

anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan

ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende

betydning.«

13. § 25, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af

§§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål

mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige

tilstands opretholdelse.«

14. I § 28 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for

de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3, og § 15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og

3«.

16. I § 29 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15,

kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale

ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e, affattes således:

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«

18. § 31 affattes således:

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.«

§ 2

I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1-2 og 4-8, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

§ 3

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli

1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.

marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og §

43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

2. Kapitel 6 ophæves.

3. § 47, stk. 1, affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59

opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne

i stk. 2-8.«

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt., udgår »§§ 40, 42 og 43 og

fra«.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 44, stk. 6«.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,

eller i«.

7. § 55, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7, og § 2 fastsættes

af boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1

og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,

opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til

denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget

inden 1. juli 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. juli 1990,

færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som

ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt. udgår: »som opstilles på

campingpladser,» og efter »tilladt« indsættes:

»opstillet«.

2. I § 4, stk. 2 ændres »bebyggelsen tillades taget i

brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

3. I § 6, stk. 1 indsættes som litra i:

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,

vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

4. I § 6 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og

sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af

tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som

bestående anlæg.«

5. Efter § 6 indsættes:

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end

700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget

som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.

Ved udstykninger mv. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200

m2. Sålænge bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er

gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de

i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende

parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der

om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må

ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og

fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt

hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel

af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet

og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af

bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1 - 4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken

udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,

nr. 4 kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan

bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del

af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det

omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren

fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af

bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,

konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven

afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i

forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller

virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved

forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »Dobbelthuse«:

», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.«.

7. Kapitel 3. Ophæves, og istedet indsættes:

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af

skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet

ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå

arbejdet og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,

samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en

ejendom.«.

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for

at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke indebærer fare for

sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod

anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt. affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers

interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9

fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at

kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil

der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes

inden 2 uger.«

11. § 22, stk. 4, 2. pkt. affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens

udøvelse af dispensationsmyndigheden«.

12. § 23 affattes således:

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A,

stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til

anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan

ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende

betydning.

13. § 25, stk. 2, 1. pkt. affattes således:

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af

§§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål

mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige

tilstands opretholdelse.«

14. I § 28 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3 og §

15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og

3«.

16. I § 29 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3,

jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de

kommunale ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e. affattes således:

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.

18. § 31 affattes således:

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaterens love og administrative bestemmelser om byggevarer«.

§ 2 I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983,

foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1 - 2 og 4 - 8, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

§ 3 I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli

1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.

marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og §

43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

2. Kapitel 6 ophæves.

3. § 47, stk. 1, affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59

opretholdte vedtægter og planer mv. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i

stk. 2 - 8.«

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt. udgår: »§§ 40, 42 og 43 cg

fra«.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt. udgår: »og § 44, stk. 6«.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt. udgår: »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,

eller i«.

7. § 55, stk. 1, nr. 1 ophæves.

Nr. 2 - 5 bliver herefter nr. 1 - 4.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7 og § 2 fastsættes af

boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1

og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,

opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til

denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget

inden 1. april 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. april 1990,

færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Overførsel af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fra

kommuneplanlovens kapitel 6 til byggeloven.

2. Overførsel af brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og kapitel

6 om brandsyn mv. til byggeloven.

3. Ændring af byggelovens ankebestemmelser.

4. Indførelse af hjemmel til at fastsætte drift- og

vedligeholdelsesbestemmelser mv. samt materialekrav af indeklimamæssige

hensyn.

5. Gårdrydningsbestemmelserne ophæves, således at gårdrydninger fremover

alene varetages af byfornyelseslovgivningen.

Ad 1. Overførsel af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fra

kommuneplanlovens kapitel 6 til byggeloven

Ved oprettelsen af Miljøministeriet i 1973 blev den fysiske planlægning

overført fra Boligministeriet til Miljøministeriet. I forbindelse hermed blev

der foretaget en opdeling af den tidligere byggelovgivning, som indeholdt

såvel bestemmelser om byggeriets konstruktion og indretning som

planlægningsbestemmelser.

Kriteriet for delingen var, at hvis det pågældende forhold var stærkt

knyttet til projekteringen af en bebyggelse på den enkelte grund, skulle det

behandles i det regelsæt, der vedrører bygningers konstruktion og indretning,

det vil sige i byggelovgivningen. Hvis forholdet havde mere sammenhæng med

planlægningen af et område, der omfatter flere ejendomme, skulle det

overføres til planlægningslovgivningen.

For de bebyggelsesregulerende bestemmelser betød delingen, at nogle af

bestemmelserne forblev i byggeloven og bygningsreglementerne, mens andre blev

overført til kommuneplanloven.

Til kommuneplanloven blev overført bestemmelser om

minimumsgrundstørrelser, maksimale bebyggelsesprocenter, vandret

højdegrænseplan, bebyggelsens ydre udformning og bebyggelsens anvendelse. I

byggeloven blev fastsat regler om friarealer, skelafstand, skrå

højdegrænseplaner, afstand i forhold til vej eller byggelinie samt

terrænændringer.

Opdelingen af de bebyggelsesregulerende bestemmelser på henholdsvis

byggeloven og kommuneplanloven har givet anledning til kritik.

I 1983 blev opdelingen kritiseret i forbindelse med kommunale forslag til

regelforenkling, og senest har Arealudvalget i delbetænkning 3, betænkning

nr. 1124 fra oktober 1987 om harmonisering af lovgivningen om arealanvendelse

og regulering af fast ejendom henstillet, »at Miljøministeriet i

samarbejde med Boligministeriet overvejer en overførsel af kommuneplanlovens

bebyggelsesregulerende bestemmelser til byggeloven eller eventuelt andre

ændringer, der kan løse de administrative problemer ved den nuværende

ordning.«

Problemerne ved den nuværende opdeling hænger sammen med, at selv en

ukompliceret byggesag ofte vil kræve behandling efter begge sæt regler og

dermed også klagevejledning efter såvel byggeloven som kommuneplanloven.

Bygherren og dennes rådgivere (projekterende, udførende, advokater m.fl.)

anser det for besværligt, at der kan være to forskellige klagemyndigheder i

forbindelse med en og samme byggesag, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt, at

fortolkningsspørgsmål om beregnings- og måleregler, afstands- og højdeforhold

skal rettes til Boligministeriet, Byggestyrelsen, mens fortolkningsspørgsmål

om bebyggelsesprocent og vandret højdegrænseplan skal stiles til

Miljøministeriet, Planstyrelsen. Hensynet til en god brugerservice taler

derfor for, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser samles i een lov.

De bebyggelsesregulerende bestemmelser i både byggeloven og

kommuneplanloven administreres af kommunalbestyrelsen som bygnings- og

planlægningsmyndighed. I mange mindre kommuner administreres såvel byggeloven

og bygningsreglementerne som kommuneplanlovens kapitel 6 om de almindelige

bebyggelsesregulerende bestemmelser af samme afdeling. I de større kommuner

tilgodeses enhedsforvaltningen gennem fastlagte arbejdsgange mellem

byggesagsafdelingen og planlægningsafdelingen, således at spørgsmål, der

måtte opstå i forbindelse med en byggesagsbehandling om for eksempel forbud

efter kommuneplanlovens § 13, lokalplanpligt eller § 17-forbud, bliver

vurderet i planlægningsafdelingen, inden byggesagen afgøres.

En samling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i een lov vil ikke

overflødiggøre disse planlægningsmæssige vurderinger. Men da den nuværende

opdeling i to regelsæt er vanskelig at forstå for bygherrer og borgere i

øvrigt, må kommunerne ofte anvende ekstra tid på rådgivning og

klagevejledning i sager, hvor begge regelsæt er impliceret. En samling af

reglerne i een lov vil derfor medføre en forenkling.

Den nuværende fordeling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser har

nødvendiggjort et samarbejde mellem Boligministeriet, Byggestyrelsen og

Miljømimisteriet, Planstyrelsen vedrørende administrationen, og i en del

sager har det været påkrævet at indhente udtalelser hos hinanden eller

oversende en sag til videre ekspedition hos den anden part. Dette har især

været tilfældet for så vidt angår delingen af højdegrænseplanerne, hvor det

skrå højdegrænseplan er placeret i byggeloven og det vandrette

højdegrænseplan i kommuneplanloven samt vedrørende bebyggelsesprocenten, hvor

selve bebyggelsesprocenterne er fastsat i kommuneplanloven, mens

beregningsreglerne for bebyggelsesprocenten er fastsat i

bygningsreglementerne i medfør af byggeloven. Den nuværende deling har derfor

givet anledning til en vis dobbeltadministration.

I forbindelse med sager om håndhævelse af de bebyggelsesregulerende

bestemmelser har der undertiden været rejst spørgsmål fra anklagemyndighedens

side, om straffehjemlen skulle søges i byggeloven eller kommuneplanloven. Ved

en samling af bestemmelserne i een lov vil sådanne tvivlsspørgsmål kunne

bortfalde.

Som nævnt har kriteriet for den nuværende deling af de

bebyggelsesregulerende bestemmelser mellem byggeloven og kommuneplanloven

været, om det pågældende forhold var knyttet til projekteringen af den

enkelte grund, eller om forholdet havde mere sammenhæng med planlægningen af

et område, der omfatter flere ejendomme. Det må antages, at man ved valget af

dette kriterium i 1973 navnlig har søgt at sikre, at kommunens intentioner

med hensyn til byplanlægningen kunne tilgodeses i forbindelse med

behandlingen af den enkelte byggesag. På baggrund af erfaringerne med den

hidtidige deling må det konstateres, at kriteriet har været uklart, og at

delingen af reglerne, som nævnt ovenfor, har givet anledning til problemer.

Med udgangspunkt i ønsket om en mere brugervenlig og forenklet lovgivning

er det derfor ved kongelig resolution af 28. april 1989 med virkning fra 1.

juli 1989 besluttet at overføre de bebyggelsesregulerende bestemmelser i

kommuneplanlovens kapitel 6 fra Miljøministeriets til Boligministeriets

ressort.

Lovforslaget tager sigte på at gennemføre denne samling af de

bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven.

Under henvisning hertil foreslås, at de nuværende bestemmelser i

kommuneplanlovens § 40 om minimumsgrundstørrelser, § 42 om maksimale

bebyggelsesprocenter og § 43 om det vandrette højdegrænseplan overføres uden

realitetsændringer til byggeloven. Dog foreslås, at de nuværende regler i

kommuneplanlovens § 47, stk. 2, hvorefter videregående dispensationer fra

bestemmelserne skal meddeles af ministeren, erstattes af regler, hvorefter

sådanne dispensationer fra de nævnte bestemmelser kan meddeles af

kommunalbestyrelsen inden for de rammer, der fastsættes af boligministeren.

Efter gældende bestemmelser har kommunerne haft ubegrænset

dispensationskompetance med hensyn til reglerne om mindstegrundstørrelse i §

40 og det vandrette højdegrænseplan i § 43. De videregående dispensationer,

som har skullet meddeles af ministeren, omfatter alene dispensationer fra §

42 om bebyggelsesprocenter over 110, eller den højere bebyggelsesprocent, der

er fastsat i en kommuneplan.

Når det nu foreslås, at også dispensationskompetancen med hensyn til

bebyggelsesprocenter i sin helhed overføres til kommunalbestyrelsen, skyldes

det, at der siden kommuneplanlovens ikrafttræden 1. februar 1977 gennem den

konkrete sagsbehandling i Miljøministeriet, Planstyrelsen af disse sager har

udviklet sig en praksis, som nu kan gøre det muligt at udmønte denne i

generelle forskrifter for udøvelsen af dispensationskompetancen, således at

denne uden betænkeligheder kan henlægges til kommunalbestyrelsen.

De nuværende bestemmelser i kommuneplanlovens § 41 om friarealer og § 45

om bebyggelsens anvendelse indarbejdes ikke i byggeloven.

For så vidt angår kommuneplanlovens § 41 om friarealer, skyldes dette, at

bestemmelsen reelt er uden indhold, idet den alene henviser til reglerne i

byggelovgivningen og derfor bliver overflødig, når kommuneplanlovens

bestemmelser indarbejdes i byggeloven.

Kommuneplanlovens § 45 har udspillet sin rolle ved, at der inden for

ganske kort tid vil foreligge bekendtgjorte kommuneplaner for samtlige

kommuner, og bestemmelsen vil derfor kunne ophæves.

Bestemmelserne i kommuneplanlovens § 44 om bebyggelsens ydre udformning og

forskellige forhold, der er til ulempe for andre, eller som virker skæmmende,

adskiller sig fra de øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser i både

byggeloven og kommuneplanloven ved, at de giver kommunalbestyrelsen en

skønsmæssig adgang til at gribe ind overfor forskellige forhold ved en fast

ejendom ud fra æstetiske hensyn. Efter bestemmelserne kan kommunalbestyrelsen

også gribe ind overfor allerede eksisterende forhold.

Kommuneplanlovens § 44, stk. 1 (god helhedsvirkning i forbindelse med en

bebyggelse og dens omgivelser) og § 44, stk. 2, (skiltning og

lysinstallationer mv.) anvendes af kommunerne som styringsinstrument i

byggesager, der specielt af æstetiske grunde påkalder sig opmærksomhed samt

til indgreb overfor allerede etablerede enkeltstående skæmmende og

dominerende facadebelysning- og skiltningsforhold.

Det har været overvejet, om bestemmelserne kunne ophæves, idet de forhold,

der omhandles af bestemmelserne, også vil kunne reguleres ved bestemmelser i

en lokalplan. Imidlertid er det især fra kommunal side gjort gældende, at

lokalplanproceduren efter kommuneplanloven i mange tilfælde vil være for

ressource- og omkostningskrævende og også for langvarig til løsning af de

problemer, som kommuneplanlovens § 44, stk. 1 og 2, omhandler.

Det foreslås derfor, at de nuværende bestemmelser i kommuneplanlovens §

44, stk. 1 og 2, overføres uden realitetsændringer til byggeloven.

De forhold, der er omfattet af gældende kommuneplanlovs § 44, stk. 3

(delvis opførte og delvis nedrevne bygninger) og i stk. 4 (oplag og

affaldspladser), er allerede delvis reguleret gennem byggeloven.

Efter byggelovens § 14 skal såvel bebyggelse som ejendommens ubebyggede

arealer og derpå værende indretninger holdes i forsvarlig stand, således at

de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden

måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i

en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Disse bestemmelser gælder,

uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for

ubebyggede grunde. Med hjemmel i byggelovens § 17 kan kommunalbestyrelsen

meddele et strafsanktioneret påbud om afhjælpning af forhold, der er i strid

med § 14 i byggeloven.

I situationer, hvor mangler ved en ejendom frembyder egentlig fare for

ejendommens beboere eller andre, kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens §

18 forlange, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i

fornødent omfang afspærres og rømmes. Hvis et påbud herom ikke straks

efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen som en

selvhjælpshandling. Det samme gælder påbud om afhjælpning af fareforvoldende

mangler.

Efter den praksis, der har dannet sig om anvendelsen af kommuneplanlovens

§ 44, stk. 3 og 4, og byggelovens § 14 om oplag og rudimenter, finder

bestemmelserne kun anvendelse i mere graverende tilfælde. Samtidig suppleres

bestemmelserne af de almindelige naboretlige regler, der fastsætter

begrænsninger i en grundejers råden over sin ejendom af hensyn til naboerne.

Samlet kan det således konkluderes, at de forhold, som er omhandlet af

kommuneplanlovens § 44, stk. 3 og 4, i det væsentlige er dækket af byggeloven

og den almindelige naboret. Det vil derfor være hensigtsmæssigt ud fra et

dereguleringshensyn at ophæve kommuneplanlovens § 44, stk. 3 og 4.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer administrative lettelser for bygherrerne og deres

rådgivere og forenkling for den kommunale sagsbehandling og for staten.

Bygherrerne og deres rådgivere (de projekterende, udførende, advokater

m.fl.) skal efter forslaget fremover kun rette henvendelse til een myndighed,

herunder klagemyndighed, vedrørende de spørgsmål om beregnings- og

måleregler, afstands- og højdeforhold, bebyggelsesprocent og vandret

højdegrænseplan, som måtte opstå i forbindelse med en byggesag.

Da den nuværende deling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser på

kommuneplanloven og byggeloven har været vanskeligt forståelig for brugerne,

forventes kommunerne som nævnt ovenfor at skulle anvende mindre tid til

rådgivning og klagevejledning.

En samling af reglerne i een lov medfører således en forenkling i

sagsbehandlingen og en bedre brugerservice.

For statens vedkommende har delingen af de bebyggelsesregulerende

bestemmelser medført behov for gensidige høringer og oversendelse af sager

mellem Boligministeriet, Byggestyrelsen og Miljøministeriet, Planstyrelsen i

forbindelse med konkrete sager og den almindelige administration af reglerne.

Forslaget indebærer derfor, at dobbeltadministration undgås.

Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for kommunerne

eller staten.

Ad 2. Overførsel af brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og

kapitel 6 om brandsyn mv. til byggeloven

Ved resolution af 12. marts 1988 er sager vedrørende skorstensfejere

overført fra Justitsministeriet til Boligministeret med virkning fra 1. april

1988. Overførslen omfatter brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og

kapitel 6 om brandsyn mv. med undtagelse af § 33, stk. 3, om eftersyn af

bygninger, hvor der forsamles mange mennesker samt brandfarlige bygninger og

§ 36 om brandsyn af militære og civilforsvarsmæssige anlæg.

De gældende bestemmelser i brandlovens kapitel 5 omhandler

skorstensrensning. Med hjemmel i kapitlet er fastsat nærmere regler om, hvor

ofte skorstene og røgkanaler skal renses. Antallet af årlige rensninger

afhænger dels af hyppigheden i anvendelsen af skorstenen og dels af, hvor

mænge ildsteder, der er tilsluttet skorstenen. Kapitlet omhandler endvidere

skorstenfejermestrenes ansættelsesforhold. Efter bestemmelserne ansættes

skorstensfejermestrene af amtsrådet (i København af Magistraten) ligesom det

er amtsrådet (i København Magistraten), der fastsætter størrelsen af de

enkelte skorstensfejerdistrikter. Bestemmelserne indeholder hjemmel til at

opkræve afgift hos husejerne for skorstensrensning mv. Afgiften fastsættes af

amtsrådet efter forhandling med Kommunernes Landsforening (i København af

Magistraten). Afgiften tilfalder skorstensfejermestrene, medmindre han

oppebærer et fast årligt vederlag af kommunen. Afgiften kan efter

kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale

ejendomsskatter. Afgiften kan inddrives ved udpantning.

Kapitel 6 i brandloven indeholder bestemmelser om brandsyn. Efter

bestemmelserne skal skorstensfejermesteren personligt eller ved en af

brandkommissionen godkendt stedfortræder med regelmæssige mellemrum foretage

eftersyn i samtlige bygninger, som der er indrettet ildsted i, for at påse,

om skorstene, ildsteder, herunder bageovne, røgovne mv. og røgledninger er i

forsvarlig stand og vel vedligeholdt og renset. Findes der ved eftersynet

mangler, skal skorstensfejeren meddele pålæg om afhjælpning af mangler og

påse, at dette sker. Efterkommes påbudet ikke, skal dette anmeldes til

politiet.

Bestemmelserne i brandloven om skorstensrensning, brandsyn og om

skorstensfejernes ansættelses- og afskedigelsesforhold stammer fra 1960'erne

og har ikke siden været undergivet nævneværdige ændringer.

Bestemmelserne har i dag en nær forbindelse med byggelovgivningen og

bestemmelserne i bygningsreglementerne om ildsteder og skorstene.

Byggelovgivningen indeholder de krav, som ildsteder, skorstene og

tilslutninger til skorstene, afstande til brændbare materialer mv., skal

overholde ved nybyggeri, tilbygninger og ved nyinstallationer i eksisterende

huse. Brandsynsreglerne har tillige en nær forbindelse til byggelovens

vedligeholdelses-og farebestemmelser.

Med lovforslaget overføres disse bestemmelser derfor til byggeloven i en

moderniseret skikkelse.

Reglerne om skorstensrensning og om brandsyn er af teknisk karakter og

tager sigte på at forebygge brand. Omfanget og karakteren af disse

brandværnsforanstaltninger må derfor løbende tilpasses ændringer i byggeskik,

anvendelse af opvarmningsmiddel mv. Det foreslås derfor, at der indføres et

nyt kapitel 3 i byggeloven indeholdende en bemyndigelse for boligministeren

til fremover at fastsætte de nærmere regler om rensning af skorstene og

røgkanaler, eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder samt

regler for, hvem der kan forestå dette arbejde og de pågældendes

ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse og reaktion på konstaterede

mangler.

I forbindelse med overførslen af kapitel 5 og 6 i brandloven fra

Justitsministeriet til Boligministeriet gennemgik en teknisk arbejdsgruppe

med repræsentanter fra Statens Brandinspektion og Byggestyrelsen i 1987

skorstensfejernes nuværende arbejdsopgaver og det fremtidige behov herfor

samt vurderede nye arbejdsområder for skorstensfejerne. Den tekniske gruppe

tog udgangspunkt i 1. delberetning vedrørende skorstensfejernes fremtidige

arbejdsopgaver og arbejdsforhold, afgivet november 1981 af den af

Justitsministeriet ved skrivelse af 10. december 1976 nedsatte arbejdsgruppe.

Begge arbejsgrupper har bl.a. peget på, at antallet af årlige

skorstensfejninger ud fra et brandsikkerhedsmæssigt synspunkt og under hensyn

til den stedfundne fyringstekniske udvikling uden betænkeligheder vil kunne

reduceres i forhold til gældende bestemmelser, samt at brandsynet ud fra

lignende vurderinger ikke bør opretholdes som selvstændig funktion, men indgå

i det almindelige brandpræventive tilsyn, der udføres som led i

skorstensfejernes øvrige arbejdsopgaver.

Ved udmøntningen af forslagets bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler på området, vil der blive taget udgangspunkt i disse vurderinger.

Hvorledes den fremtidige struktur skal være på området, herunder

skorstensfejermestrenes ansættelsesform, må afhænge af de kommende

forhandlinger mellem de berørte parter. Forslagets bemyndigelse giver

mulighed for en fortsat ansættelse under en eller anden form i kommunalt regi

eller for en privatisering af området.

Fastsættelsen af nye forenklede og moderniserede regler på området vil ske

efter forhandling med Skorstensfejerlauget, Amtsrådsforeningen, Kommunernes

Landsforening og Energiministeriet.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Overførslen af brandlovens bestemmelser om skorstensrensning og brandsyn

til byggeloven giver en bedre sammenhæng i lovområderne og en

regelforenkling, som medfører en mere overskuelig regelfastsættelse på

området. Endvidere gennemføres en tiltrængt modernisering af området ved

fastsættelse af nye administrative forskrifter, baseret på behovet for disse

præventive brandværnsforanstaltninger under hensyn til den fyringstekniske

udvikling.

Den foreslåede modernisering af reglerne vil kunne medføre besparelser for

forbrugerne i gebyrer for skorstensfejerydelser.

Ændringerne forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten eller

kommunerne.

Ad 3. Ændring af byggelovens ankebestemmelser

Efter gældende bestemmelser i byggeloven er der klageadgang over for

afgørelser, som vedrører forståelsen af byggeloven eller bestemmelser fastsat

i medfør af loven, det vil sige at klageadgangen vedrører retlige forhold i

vid forstand. Udgangspunktet for byggelovens klagebestemmelser er således, at

kommunalbestyrelsens skønsmæssige afgørelser ikke kan påklages. Adgangen til

at påklage skønsmæssige afgørelser er dog ikke afskåret fuldstændigt, idet 1.

ankeinstansen har mulighed for at tillade påklage af også skønsmæssige

afgørelser, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig

interesse eller videregående betydelige følger for klageren. Siden lovens

ikrafttræden har klageinstanserne anvendt denne mulighed uhyre sjældent.

Der er efter gældende regler klageadgang til 2 ankeinstanser vedrørende

retlige forhold, nemlig til amtsrådene som 1. ankeinstans og til

boligministeren (kompetencen delegeret til Byggestyrelsen) som 2.

ankeinstans. I Københavns og Frederiksberg kommuner går klageadgangen dog til

boligministeren (Byggestyrelsen) som 1. og eneste ankeinstans.

De to ankeinstanser på byggelovens område er hovedsagelig historisk

bestemt, og der gør sig ikke på området særlige retssikkerhedsmæssige hensyn

gældende, som nødvendiggør flere ankeniveauer.

1. del af regeringens handlingsplan for afbureaukratisering, afgivet 13.

december 1988 indeholder en kort beskrivelse af det statslige udvalgs model

for en ankereform. Det fremgår heraf, at der principielt kun skal være

een ankeinstans, at alle klager over afgørelser truffet i kommunerne

skal kunne påklages til den samme myndighed: statsamtet, som skal være første

og eneste klageinstans, således at borgerne kun skal henvende sig eet sted,

og at kun lovligheden af de kommunale afgørelser af respekt for det

kommunale selvstyre skal kunne ankes. I handlingsplanen peges på, at

ankereformen er en fælles opgave for både det statslige og kommunale

afbureaukratiseringsudvalg, og at de 2 udvalg har aftalt den arbejdsdeling,

at de principielle synspunkter på en ankereform fastlægges i det statslige

udvalg, mens den konkrete udformning af ankesystemet på de enkelte områder

behandles i det kommunale udvalg.

I betænkning nr. 1168 - Lotz III-udvalget - afgivet maj 1989 fra det af

statsministeren nedsatte udvalg om de kommunale opgavers fordeling og

finansiering foreslås i forslag 4.14, at afgørelser efter byggeloven for

fremtiden alene skal kunne indankes for statsamtet. Udvalget foreslår videre,

at der bør gennemføres en generel begrænsning i antallet af kommunale

sagstyper, hvor der er klageadgang, at der bør ske begrænsninger i

klagemyndighedernes adgang til at omgøre kommunale skøn (ud fra det princip,

at beslutninger, hvor lovgivningen har tilsigtet et lokalt skøn, ikke skal

kunne påklages), og at der bør gennemføres en afskæring af

klageadgangen vedrørende beslutninger af mindre indgribende betydning.

I betænkningen peges på, at statsamtsmodellen bl.a. indeholder følgende

fordele:

» - modellen vil betyde, at der er een myndighed, som i borgernes

øjne fremstår som den klagemyndighed, der i almindelighed behandler klager

over kommunale afgørelser.

- hensynet til forvaltning så nær borgeren som muligt tilgodeses.

- en revision af ankesystemet efter .... (ovennævnte forslag) ... vil

betyde, at der i færre sager end hidtil vil være tale om at vurdere

skønsmæssige afgørelser. Derfor vil behovet for at inddrage sagkundskab være

mindre. Der vil i første række være behov for juridisk ekspertise, som i

forvejen er tilstede i statsamterne. I det omfang, der i behandlingen af

klagesager er behov for specialviden, vil der - på samme måde som i dag i

tilsynssager - være mulighed for at kontakte vedkommende ressortministerium.

- ved at bygge på en allerede eksisterende enhed mindskes risikoen for

uønsket opdrift i udgifterne. Som nævnt forudsættes der ikke tilført

statsamterne yderligere ressourcer ud over, hvad der følger af en overtagelse

af amtsankenævnenes sekretariatsressourcer fra amtskommunerne. Den aflastning

af den samlede offentlige administration, som det øgede antal

endelighedsbestemmelser vil medføre, vil således først og fremmest ske i

centrale styrelser mv., der hidtil har haft betydelige opgaver i forbindelse

med klagesagsbehandling vedrørende kommunale afgørelser.

- en del henvendelser fra borgere, der ønsker at klage over kommunale

afgørelser, bliver allerede i dag rettet til og behandlet af statsamterne og

af sekretariaterne for tilsynsrådene. For den enkelte borger vil det ikke

altid være indlysende, hvornår en klage falder inden for tilsynsrådets

kompetance, og hvornår den ikke gør. I en række sager forekommer

legalitetsspørgsmål, som falder inden for tilsynsrådenes kompetence, side om

side med spørgsmål om skønsudøvelse og regelfortolkning, og det vil være

hensigtsmæssigt, at alle aspekter af sagen - i det omfang, skøn stadig vil

kunne påklages - kan behandles af samme instans.«

Forslaget i betænkningen har haft som forudsætning, at overførsel af

klagesager kun sker til statsamter, som samtidig er sekretariat for

tilsynsrådene, og at klagesagerne vil kunne behandles af statsamterne med de

forøgede personaletal, der følger af forslaget om at overføre de sociale

amtsankenævns sekretariater til statsamterne.

Dette betyder, at klagesager fra Københavns og Frederiksberg kommuner

fortsat skal behandles af Boligministeriet.

Det foreslås under henvisning til ovennævnte, at byggelovens ankesystem

ændres i overensstemmelse med de nævnte retningslinier.

Den begrænsede mulighed for klagemyndigheden til også at behandle

skønsmæssige afgørelser, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering

har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren,

ophæves, og boligministeren bemyndiges til at fastsætte

endelighedsbestemmelser vedrørende klage over forhold af underordnet og

mindre indgribende betydning.

Administrative og økonomiske konsekvenser

For borgerne medfører forslaget, at der bliver mulighed for at få en

hurtigere endelig afgørelse i en klagesag, når anke kun kan ske til een

instans. I klagesager efter byggeloven vil ofte være involveret 2 parter,

nemlig den byggende og naboer til et byggeri, og det vil derfor være af også

økonomisk betydning for de byggende, at der hurtigere kan sættes et punktum i

sådanne sager.

Forslaget medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for

kommunerne.

Efter forslaget skal amtsrådene ikke længere være 1. ankeinstans. Ved et

rundspørge til samtlige amtsråd i 1987 er oplyst, at der til amtsrådene i

1986 er indgået ca. 350 klagesager. Heraf er ca. 160 afvist som vedrørende

skøn eller som følge af klagefristens overskridelse, og ca. 50 sager er

henvist til behandling hos anden myndighed. Endvidere har amtsrådene

behandlet ca. 70 dispensationssager vedrørende byggesager, hvor kommunen har

været bygherre. De nævnte sager, bortset fra dispensationssagerne, skal

fremover behandles af statsamterne. På baggrund af oplysninger fra

Amtsrådsforeningen skønnes, at der vil være tale om en samlet

personalebesparelse i amterne på ca. 4 sagsbehandlere.

Efter forslaget skal Boligministeriet, Byggestyrelsen ikke længere

behandle klagesager som 2. ankeinstans. I 1988 har styrelsen behandlet 100

klagesager som 2. ankeinstans.

Ad 4. Indførelse af hjemmel til at fastsætte drift- og

vedligeholdelsesbestemmelser mv. samt materialekrav af indeklimamæssige

hensyn

Indeklimaet i bygninger har gennem de seneste år været genstand for

stigende opmærksomhed. Samtidig har der været en stigende erkendelse af, at

et dårligt indeklima kan være årsag til fysiske gener og i visse tilfælde

medvirkende til udvikling af sygdomme. De hyppigste klager går på træk, tør

luft, tørre slimhinder, hovedpine og udvikling af allergi.

Nogle årsager til disse klager kendes, mens andre ikke er så lige til at

finde. Der kan være tale om et samspil mellem en række meget forskellige

påvirkninger som fx støv, gasser og partikler fra materialer, luftfugtighed,

temperatur, rengøringsmidler og -hyppighed og ventilationsforhold.

Indeklimaproblemer er ikke alene et dansk problem. World Health

Organization (WHO) beskæftiger sig også med indeklimaområdet, og i en rapport

fra 1982 blev begrebet »den syge bygning« introduceret. Det er

bygninger, hvor det trods mange bestræbelser ikke har været muligt at

eliminere påvirkninger, der har givet anledning til vedvarende gener hos

beboerne.

Forebyggelse af indeklimagener har gennem de senere år indtaget en central

placering i en række forsknings- og udredningsprojekter, initieret af

Boligministeriet. Resultaterne herfra bør i den kommende tid udnyttes i en

bred indeklimamæssig regulering i form af vejledninger, oplysning, krav og

drift- og vedligeholdelsesprogrammer.

Ventilationsforholdene i den enkelte bygning har stor betydning for at

sikre og opretholde et godt indeklima, og der er i de gældende

bygningsreglementer fastsat krav til minimumsluftskiftet i bygninger. Der er

imidlertid ikke i dag hjemmel til at fastsætte forskrifter for rensning og

vedligeholdelse af ventilationsanlæg og ventilationskanaler, selvom

undersøgelser har vist, at manglende vedligeholdelse og rensning i løbet af

en årrække medfører, at de gældende krav til minimumsluftskiftet ikke kan

overholdes.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 6 indføres hjemmel for fastsættelse

af denne type drift- og vedligeholdelsesbestemmelser.

Inden for byggematerialeområdet sker løbende en udvikling i form af, at

nye produkter kommer på markedet, og at nogle materialer undergår en hurtig

teknologisk udvikling. Erfaringerne har vist, at der kan være behov for at

kunne regulere anvendelsen af visse byggematerialer for at sikre sunde huse

eller forbyde anvendelsen indendørs af materialer, som indebærer en fare for

brugernes sundhed. Det foreslås at indføre en hjemmel for fastsættelse af

sådanne bestemmelser i lovens § 18.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslagene medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for

staten eller kommunerne.

Forslagene muliggør, at der kan sættes ind over for »syge

bygninger« og de økonomiske tab, der følger af indeklimaproblemer. Ved

hjemmelens udnyttelse vil der blive lagt vægt på, at foranstaltningerne til

fx rensning og vedligeholdelse af ventilationsanlæg og -kanaler holdes inden

for den almindelige økonomiske ramme for forsvarlig drift og vedligeholdelse

af en bygning. Det er endvidere hensigten at basere de kommende drift- og

vedligeholdelsesbestemmelser for ventilationsanlæg på en ejerpligt, således

at der ikke pålægges kommunerne særlige tilsynsforpligtelser.

Ad 5. Gårdrydningsbestemmelserne ophæves, således at gårdrydninger

fremover alene varetages af byfornyelseslovgivningen

Den gældende byggelov indeholder i § 15 en række bestemmelser om

gennemførelse af gårdrydninger, som har til formål at kunne påbyde rydning af

det indre af en karre for eksisterende bebyggelse med påfølgende anlæg af et

fælles friareal for karreens ejendomme. Byggelovens bestemmelser er en

videreførsel af bestemmelser fra den nu ophævede københavnske byggelov af

1939.

I dag kan gårdrydninger imidlertid også gennemføres i medfør af

byfornyelseslovgivnimgen, og formålet er her det samme, nemlig rydning af det

indre af en karre med efterfølgende anlæg af et fælles friareal for

bebyggelsens beboere.

Finansieringen af gårdrydningerne - også dem der gennemføres efter

byggeloven - sker efter reglerne i byfornyelsesloven.

Da det må anses for mest hensigtsmæssigt, at gårdrydninger fremover finder

sted i forbindelse med den almindelige planlægning vedrørende sanering og

byfornyelse, foreslås det, at den enkeltstående gårdrydningsbestemmelse i

byggelovens § 15 ophæves, så gårdrydningsområdet kun varetages af een lov,

nemlig byfornyelsesloven.

Byfornyelsesloven vil samtidig blive søgt ændret med de nødvendige

justeringer som følge af forslaget. Den nuværende gårdrydningsbestemmelse i

byggelovens § 15 ophæves først, når dette er sket, jf. forslagets § 4.

Byfornyelseslovforslaget forenkler og smidiggør tilvejebringelsen af en

byfornyelsesbeslutning om arealforbedring, idet kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at byfornyelsesbeslutninger kan vedtages uden offentliggørelse af

byfornyelseslovens § 9 -redegørelse, når nærmere betingelser er opfyldt.

Herudover foreslås lempelser i tilvejebringelsesprocessen, når der bl.a.

foreligger et forslag til gennemførelsesprojektet fra ejerne og i

udlejningsejendomme et flertal af lejerne.

Det tilstræbes således, at gennemførelse af gårdrydninger efter

overførslen af gårdrydningsbestemmelsen til byfornyelsesloven kan ske på

samme enkle måde som hidtil efter byggeloven.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget, der er en regelforenkling, medfører en mere hensigtsmæssig

administration af gårdrydningsområdet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.

Samlede personalemæssige konsekvenser af forslaget

Ankereformen på byggelovsområdet medfører for Boligministeriets

vedkommende en ressourcebesparelse på 0,5 årsværk. Det må dog påregnes, at

ressourcebesparelsen ikke slår fuldt igennem i en overgangsperiode, hvor

ministeriet skal yde bistand til statsamternes overtagelse af området som 1.

ankeinstans udenfor Københavns og Frederiksberg kommuner.

I betænkning nr. 1168, maj 1989 fra det af Statsministeriet nedsatte

udvalg om de kommunale opgavers fordeling og finansiering - Lotz III-udvalget

- er forudsat, at den relativt begrænsede sagsmængde kan behandles af

statsamterne med de forøgede personaletal, der følger af betænkningens

forslag 4.12 om overførsel til statsamterne af de til amtsankenævnene

tilknyttede sekretariater.

Personalebesparelsen er for Boligministeriets vedkommende indarbejdet i

finanslovforslaget for 1990.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af en ændring, Miljøministeriet

har gennemført i bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til

campering og om indretning og benyttelse af campingpladser

(campingreglementet).

Ved ikrafttrædelsen af den gældende bestemmelse i byggelovens § 2, stk. 3.

2 pkt., var det forudsat, at undtagelsen fra byggeloven skulle gælde alle

konstruktioner, som opstilles efter lov om sommerhuse og campering.

Campingvogne opstillet på pladser, der har tilladelse i medfør af

sommerhusloven, men som ikke direkte var registreret som campingpladser, var

også omfattet af undtagelsen fra byggelovens bestemmelser.

Efter en ændring af campingreglementet har sådanne områder nu status som

private fritidslodder (campingparker med permanent opstillede campingvogne).

Efter den foreslåede ændring vil disse fritidslodder fortsat være undtaget

fra byggeloven som oprindeligt forudsat.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af, at ibrugtagning af eenfamiliehuse mv. efter

bygningsreglement for småhuse 1985 ikke længere kræver tilladelse fra

kommunalbestyrelsen, men alene færdigmelding fra ejeren.

Til nr. 3

Bestemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan

fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse, så bygningsdele

og installationer kan vedligeholdes og udskiftes. Bestemmelsen giver mulighed

for at fastsætte bestemmelser om, at fx rørinstallationer skal placeres, så

de er tilgængelige for eftersyn og vedligeholdelse, hvorved byggeskader som

følge af skjulte rørinstallationer fremover kan søges undgået.

På samme måde kan fx fastsættes bestemmelser om, at ventilationsanlæg

eller andre bygningsdele, som hurtig nedslides eller forældes, skal udføres

på en sådan måde, at delene let kan udskiftes, og at der på en enkel måde kan

foretages en løbende vedligeholdelse i bygningens driftsperiode.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.

Til nr. 4

Bemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes

løbende drift-og vedligeholdelsesplaner for tekniske installationer med

henblik på at forebygge indeklimamæssige gener. Bestemmelsen vil foreløbig

blive udnyttet til at fastsætte vedligeholdelseskrav til ventilationsanlæg og

-kanaler.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.

Til nr. 5

§ 6 A svarer til kommuneplanlovens § 40, som foreslås overført uden

realitetsændringer til byggeloven.

I praksis har bestemmelsen kun haft selvstændig betydning ved

enkeltudstykninger eller mindre omfattende udstykninger, hvor gennemførelsen

af en lokalplan ikke har været nødvendig. Kommuneplanlovens gældende

bestemmelser om lokalplanpligt ved større udstykninger (§ 16, stk. 3) og

muligheden for at fastsætte andre grundstørrelser i lokalplan (§ 18, stk. 1,

nr. 3) ændres ikke ved forslaget.

Bestemmelsen sikrer, at grunde, hvor gennemførelsen af lokalplan ikke er

nødvendig, får en størrelse, der gør det muligt at opføre et sædvanligt

fritliggende parcelhus under overholdelse af de øvrige almindelige

bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelovgivningen.

Der er foretaget en mindre konsekvensændring af bestemmelsen som følge af

lovforslaget om ny udstykningslov, således at bestemmelsen også omfatter

matrikulering og arealoverførsel.

§ 6 B svarer til kommuneplanlovens § 42, som foreslås overført uden

realitetsændringer til byggeloven.

Bestemmelsen fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent for forskellige

arter bebyggelse og finder anvendelse på ethvert byggeri i uplanlagte

områder.

De fastsatte maksimale bebyggelsesprocenter kan fraviges ved dispensation,

jf. byggelovens § 22.

I stk. 2 i bestemmelsen er bebyggelsesprocenten defineret som

etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Beregningsreglerne

for etagearealet og grundstykkets areal har siden 1977 været fastsat i

bygningsreglementerne med hjemmel i bestemmelsen.

§ 6 C svarer til kommuneplanlovens § 43, som foreslås overført uden

realitetsændringer til byggeloven.

Bestemmelsen fastsætter det såkaldte vandrette højdegrænseplan, hvorefter

en bebyggelse ikke må opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en

bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende

terræn.

Bestemmelsen supplerer § 9 i byggeloven om det såkaldte skrå

højdegrænseplan og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf i

bygningsreglementerne.

Siden 1977 har der allerede i medfør af bestemmelsen været fastsat regler

for beregning af bygningshøjden i bygningsreglementet.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bestemmelser under ad 1.

§ 6 D svarer til de hidtidige bestemmelser i kommuneplanlovens § 44, stk.

1 og 2, om god helhedsvirkning i forbindelse med bebyggelsen og dens

omgivelser samt skiltning og lysinstallationer o.l.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.

Til nr. 6

Ved affattelsen af den gældende bestemmelse i byggelovens § 8, stk. 2, 2

pkt., blev den forudsætning lagt til grund, at der efter kommuneplanloven

altid skulle foreligge lokalplan ved opførelse af rækkehuse mv, og at sådanne

huse derfor efter § 8, stk. 4, altid ville være undtaget fra byggelovens

regler om afstande til naboskel.

Denne forudsætning har imidlertid vist sig ikke at holde, idet der ikke i

alle tilfælde kræves lokalplan ved opførelse af rækkehuse, kædehuse,

gruppehuse o.l.

Det foreslås derfor, at sådanne rækkehuse mv., når lokalplan ikke

foreligger, i lighed med dobbelthuse, kan sammenbygges i naboskel efter

byggelovens § 8.

Til nr. 7

Det foreslås at ophæve det gældende kapitel 3 om gårdrydning, således at

gårdrydningsområdet fremover alene reguleres af byfornyelseslovgivningen.

Om baggrunden for dette forslag henvises iøvrigt til de almindelige

bemærkninger ad 5.

Det ledige kapitel 3 foreslås herefter anvendt til at fastsætte nærmere

brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Herefter vil de

nugældende regler herom i brandlovens kapitel 5 og 6 kunne ophæves.

Om baggrunden herfor og hensigten med de nye bemyndigelser i § 15 henvises

til de almindelige bemærkninger ad 2.

Til nr. 8

Forslaget præciserer, at afspærring og rømning, der gennemføres ved

kommunalbestyrelsens foranstaltning efter lovens § 18, stk. 1, udføres på

ejerens bekostning, ligesom tilfældet er ved afhjælpning af fareforvoldende

mangler efter § 18, stk. 2.

Til nr. 9

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes regler for

anvendelsen af fx sundhedsfarlige stoffer, gasser eller partikler i

byggematerialer eller forbud mod anvendelse af sådanne sundhedsfarlige

materialer i byggeriet. Formålet med bestemmelsen er at kunne forebygge

indeklimamæssige gener og undgå »syge bygninger«.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.

Til nr. 10

Ved bestemmelsen bliver de overførte bebyggelsesregulerende bestemmelser

fra kommuneplanloven omfattet af byggelovens naboorienteringsregler, således

som disse har været gældende for de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som

siden 1977 har været placeret i byggeloven.

Efter byggeloven omfatter orienteringen om ansøgning om dispensationer,

som involverer nabointeresser, kun naboer til den omhandlede ejendom. Det

svarer til kravet i kommuneplanlovens § 47, stk. 5, om naboorientering om

ansøgninger om dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der

har været placeret i denne lov.

Til nr. 11

Efter byggeloven meddeles dispensationer fra bestemmelser i loven og de i

medfør af loven fastsatte bestemmelser af kommunalbestyrelsen. I medfør af §

22, stk. 4, har boligministeren kunnet fastsætte bestemmelser om

kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden, samt at

dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af

amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren.

Bestemmelsen har været udnyttet til i bygningsreglementet at fastsætte, at

dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen selv er bygherre, skal

meddeles af amtsrådet/Byggestyrelsen.

I konsekvens af forslagets nr. 12, hvorefter amtsrådene udgår som

ankeinstans foreslås, at hele dispensationskompetencen placeres hos

kommunalbestyrelsen, da de omhandlede sager kræver lokalkendskab og ikke kan

klares ved en skrivebordsbehandling i centraladministrationen.

Statsamterne besidder ikke de fornødne teknisk-faglige forudsætninger for

at kunne overtage området.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter kommuneplanloven siden 1977 har

været lokalplanmyndighed, også når det gælder kommunale grunde og ejendomme.

Til nr. 12

Bestemmelsen gennemfører den ankereform, som nærmere er omtalt under de

almindelige bemærkninger under ad 3.

Til nr. 13

Bestemmelsen indføjer de overførte bestemmelser fra kommuneplanlovens §§

42, 43 og 44, stk. 2. under reglen for civilt søgsmål, og svarer på dette

område til gældende kommuneplanlovs § 49, stk. 4.

Til nr. 14

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes gebyrer for de

brandværnsforanstaltninger, der skal gennemføres i medfør af forslagets nr. 7

i lighed med, hvad der hidtil har været tilfældet efter brandloven. Endvidere

gives mulighed for fastsættelse af gebyrer for de drift- og

vedligeholdelsesforanstaltninger, som fastsættes i medfør af forslagets nr.

4.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 2 og 4.

Til nr. 15

Det foreslås, at de gebyrer, der fastsættes i medfør af forslagets nr. 14,

i lighed med de øvrige gebyrer, der er fastsat efter lovens § 28, skal kunne

inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom.

Til nr. 16

Det foreslås, at gebyrer for brandværnsforanstaltninger for ildsteder og

skorstene - i lighed med de hidtidige bestemmelser i brandloven - efter

kommunalbestyrelsens beslutning kan opkræves sammen med de kommunale

ejendomsskatter.

Til nr. 17

Bestemmelsen strafsanktionerer overtrædelse af de overførte

bebyggelsesregulerende bestemmelser fra kommuneplanloven i forslagets nr. 5

og svarer til gældende kommuneplanlovs § 55, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 18

Direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om byggevarer blev endeligt vedtaget den 21.

december 1988, og det træder i kraft den 27. juni 1991. Det er på nuværende

tidspunkt, hvor den 30 måneders implementeringsperiode er i gang, usikkert,

om og i givet fald, hvilke ændringer af bygningsreglementerne og andre

administrative forskrifter, direktivet vil give anledning til i Danmark.

For at være rustet til at kunne gennemføre eventuelle nødvendige ændringer

foreslås, at der allerede nu medtages en bestemmelse, der bemyndiger

boligministeren til at fastsætte regler til opfyldelse af

byggevaredirektivet.

Til § 2

I konsekvens af forslagets § 1, nr. 7, foreslås brandlovens kapitel 5 om

skorstensrensning mv. og kapitel 6 om brandsyn mv. ophævet med undtagelse af

§ 33, stk. 3 og § 36.

Ophævelsen vil efter forslagets § 4, stk. 2, ske, når de nye moderniserede

bestemmelser er fastsat i medfør af bemyndigelsen i forslagets § 1, nr. 7.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 2.

Til § 3

I konsekvens af forslagets § 1, nr. 5, ophæves i nr. 2 kapitel 6 om

almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanloven. De øvrige

ændringer er konsekvensændringer af kommuneplanloven som følge af ophævelsen

af kapitel 6.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 1.

Til § 4

Ikrafttrædelsesbestemmelsen fastsætter i stk. 2 en udskudt ikrafttræden

for ophævelse af byggelovens gårdrydningsbestemmelse (forslagets § 1, nr. 7)

og ophævelse af brandlovens kapitel 5 om skorstensfejning mv. og kapitel 6 om

brandsyn mv. (forslagets § 2). Indtil da gælder fortsat § 15 i

lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986 om byggeloven og kapitel 5 og 6

i lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983 om brandloven.

Gårdrydningsbestemmelsen vil blive ophævet, når en tilsvarende bestemmelse er

gennemført ved ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og

brandlovens kapitel 5 og 6 ophæves, når der er udarbejdet nye moderniserede

bestemmelser på området i medfør af forslagets nye § 15. Der henvises til de

almindelige bemærkninger under ad 5 og ad 2.

Det fastsættes i stk. 3, at de administrative bestemmelser, der er fastsat

i medfør af kapitel 6 i kommuneplanloven, opretholdes, indtil de bliver

afløst af bestemmelser fastsat i henhold til byggeloven, således at der ikke

bliver »et hul« i lovgivningen på området.

Stk. 4 fastsætter overgangsbestemmelserne fra det hidtidige ankesystem til

de nye ankeregler på området.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som

ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt. udgår: »som opstilles på

campingpladser,» og efter »tilladt« indsættes:

»opstillet«.

§ 2. - - -

Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes

gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent

forbigående art. Dette gælder dog ikke tranportable konstruktioner, som

opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og

campering m.v.

2. I § 4, stk. 2 ændres »bebyggelsen tillades taget i

brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

§ 4. - - -

Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen

påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres,

inden bebyggelsen tillades taget i brug.

3. I § 6, stk. 1 indsættes som litra i:

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,

vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og

indretning af bebyggelse med hensyn til:

a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,

b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer

mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg,

c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til

den tilsigtede brug,

d. indretning af beboelsesbygninger, de i § 11 nævnte bebyggelser samt

andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at

bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne

er nedsat,

e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede

bygningsdele, installationsdele og inventar,

f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i

bestående som i ny bebyggelse,

g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for

bebyggelsen og terrænet om denne samt

h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i

bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af

bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.

4. I § 6 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og

sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af

tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som

bestående anlæg.«

§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og

indretning af bebyggelse med hensyn til:

a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,

b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer

mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg,

c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til

den tilsigtede brug,

d. indretning af beboelsesbygninger, de i § 11 nævnte bebyggelser samt

andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at

bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne

er nedsat,

e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede

bygningsdele, installationsdele og inventar,

f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i

bestående som i ny bebyggelse,

g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for

bebyggelsen og terrænet om denne samt

h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i

bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af

bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan i tilknytning til regler om arbejdsrum

fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af sundheds- og

velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og spiserum,

garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og

inventar.

5. Efter § 6 indsættes:

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end

700 m2 heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget

som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.

Ved udstykninger mv. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200

m2. Sålænge bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er

gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de

i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende

parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der

om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må

ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og

fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt

hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel

af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet

og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af

bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1 - 4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken

udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,

nr. 4 kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan

bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del

af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det

omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren

fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af

bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,

konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven

afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i

forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller

virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved

forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »Dobbelthuse«:

», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.«.

§ 8. Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end

2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i

naboskel.

7. Kapitel 3. Ophæves, og istedet indsættes:

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af

skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet

ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå

arbejdet og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,

samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en

ejendom.«.

Kapitel 3

Gårdrydning

§ 15. For bebyggede grunde, som ikke opfylder de krav om friarealer, som

er fastsat i medfør af § 7, kan kommunalbestyrelsen påbyde tilvejebringelse

af sådanne arealer - eventuelt som fællesareal for flere ejendomme - ved

omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn, plankeværker,

skure og lignende småbygninger.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved påbud i medfør af stk. 1 kan opnås en

væsentlig forbedring af forholdene, kan kommunalbestyrelsen endvidere påbyde

nedrivning af anden bebyggelse end nævnt i stk. 1, når værdien af denne

bebyggelse er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de

ejendomme, der omfattes af gårdrydningen.

Stk. 3. I forbindelse med påbud i medfør af stk. 1 og 2 kan

kommunalbestyrelsen træffe bestemmelser om vedligeholdelse og belysning af de

tilvejebragte opholdsarealer og bestemmelser til sikring af opretholdelse af

orden på arealerne.

Stk. 4. Kommunen yder erstatning for tab, der er en følge af påbud i

medfør af stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af de i lov om

offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.

Stk. 5. Kommunens udgift som følge af påbud i medfør af stk. 2 kan ikke

indgå i den samlede gårdrydningsudgift til fordeling mellem de pågældende

ejere.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutninger i henhold til stk. 1-3 er

bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende

ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen

lader beslutningerne tinglyse på ejendommene.

Stk. 7. Hvis arbejderne ikke gennemføres inden for en i påbuddet fastsat

tidsfrist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejderne udføre for de pågældende

ejeres regning og fordele udgifterne mellem dem.

Stk. 8. I tilfælde, hvor arbejderne er udført ved kommunalbestyrelsens

foranstaltning efter aftale eller i henhold til stk. 7, er en ejer berettiget

til at afdrage udgiften over 10 år med lige store halvårlige afdrag. Det er

dog en betingelse herfor, at den andel af den samlede bekostning, der

påhviler ejendommen, overstiger 10 pct. af ejendommens leje - eller for

lokaler, som ikke har været udlejet, den anslåede lejeværdi - i det senest

afsluttede regnskabsår, heri ikke medregnet varmebidrag og lign. ydelser.

Gælden forrentes med en af kommunalbestyrelsen fastsat rentefod.

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for

ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at

bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang

afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. §

12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks

efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for

at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke indebærer fare for

sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod

anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for

ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at

bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang

afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. §

12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks

efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at afhjælpe

mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre, ikke

efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan

kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 17, stk. 2-3, straks lade de

pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning.

Stk. 3. Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller materialer

frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan boligministeren

pålægge kommunalbestyrelsern at foretage eftersyn af bebyggelser, hvori

sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er anvendt. Ministeren

kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele ejeren påbud efter stk.

2.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på bebyggelse

under opførelse og på bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved

brand eller på anden måde.

Stk. 5. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebygelsen

er opført.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt. affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers

interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9

fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at

kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil

der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes

inden 2 uger.«

§ 22. - - -

Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelser til varetagelse af naboers

interesser i § 8 og de i medfør af § 8 og § 9 fastsatte regler kan først

meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst

naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om,

at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Kommunalbestyrelsen

underretter de naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt

har fremsat bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen.

11. § 22, stk. 4, 2. pkt. affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens

udøvelse af dispensationsmyndigheden«.

§ 22. - - -

Stk. 4. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Boligministeren kan

fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af

dispensationsmyndigheden og kan bestemme, at dispensationer fra nærmere

angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i København og

Frederiksberg kommuner af boligministeren.

12. § 23 affattes således:

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A,

stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til

anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan

ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende

betydning.

§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. dog § 12, stk. 7, og § 16 A,

stk. 4, kan påklages til amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner

til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af

loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Påklage kan

endvidere tilladelse, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har

almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 2. Amtsrådets afgørelser kan påklages til boligministeren, hvis

afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af

denne fastsat bestemmelse. Amtsrådets afgørelse af, om de i stk. 1, sidste

pkt., nævnte klagebetingelser er opfyldt, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan i øvrigt ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

13. § 25, stk. 2, 1. pkt. affattes således:

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2 og § 8 og de i medfør af §§

6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod

den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige

tilstands opretholdelse.«

§ 25. - - -

Stk. 2. Overtrædelse af § 8 og af de i medfør af §§ 8 og 9 fastsatte

regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået

overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.

Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt

efter reglerne i § 22.

14. I § 28 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3 og §

15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og

3«.

§ 29. Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1, og beløb, som kommunalbestyrelsen

i henhold til loven har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i

den pågældende ejendom. Gebyrerne og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold

til § 18, stk. 2, eller § 14, jf. § 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har

samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten

for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen.

Tinglysningen er dog uden betydning for fortrinsrettens gyldighed.

16. I § 29 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3,

jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de

kommunale ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e. affattes således:

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«

§ 30. Med bøde straffes den, der

a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt

iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i

loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et

byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse,

på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,

b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til

loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at

undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,

e. overtræder § 7, stk. 2, 1. punktum.

18. § 31 affattes således:

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaterens love og administrative bestemmelser om byggevarer«.

§ 31. (Ophævet).

19. § 31 A ophæves.

§ 31 A. Boligministeren kan i forbindelse med udsendelse af vejledninger

om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg

fastsætte regler om kontrolmåling, justering og rensning af sådanne anlæg,

herundere regler om gebyrer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som på

bestående anlæg.

§ 2

I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1 - 2 og 4 - 8, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk.

1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

Kapitel 5

Om skorstensrensning m.v.

§ 31. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, hvor ofte skorstene

og røgkanaler skal renses. Rensning skal foretages af dertil antagne

skorstensfejere, jf. § 32.

Stk. 2. Udbrænding af skorstene i bygninger, der er tækket med strå eller

lige så let antændelig materiale, er ikke tilladt. I øvrigt må udbrænding af

skorstene kun foretages af skorstensfejermesteren.

§ 32. Skorstensfejermestre ansættes og afskediges af amtsrådet - i

København af magistraten. Ansættelsen sker efter opslag. Ved første

ansættelse må kun antages faguddannede skorstensfejere, der har gennemgået

fagets mesterskole eller har en tilsvarende af justitsministeren godkendt

uddannelse.

Stk. 2. Amtsrådet (i København magistraten) fastsætter størrelsen af de

enkelte skortensfejerdistrikter.

Stk. 3. Den afgift, som husejerne skal betale for arbejdet efter § 31,

stk. 1, 1, fastsætter amtsrådet efter forhandling med Kommunernes

Landsforening. I København fastsættes afgiften af magistraten. Afgiften

tilfalder skorstensfejermesteren, medmindre han oppebærer et fast årligt

vederlag af kommunen. Afgiften kan efter kommunalbestyrelsens beslutning

opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

Stk. 4. Afgiften i henhold til stk. 3 kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Justitsministeren udfærdiger en instruks for skorstensfejermestre.

Stk. 6. En skorstensfejermester kan afskediges med 6 måneders varsel. Har

han gjort sig skyldig i grov eller gentagne forsømmelse eller skødesløshed i

hvervets udførelse, kan han afskediges uden varsel. En skorstensfejermester

kan begære sin afsked med 3 måneders varsel.

Kapitel 6

Om brandsyn m.v.

§ 33. Justitsministeren kan bestemme, at skorstensfejermesteren personlig

eller ved en af brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand-

eller beredskabskommission af politimesteren, godkendt stedfortræder med

regelmæssige mellemrum skal foretage eftersyn i samtlige bygninger, hvori der

er indrettet ildsted, for at påse, om skorstene, ildstedet, herunder

bageovne, røgovne m.v., og røgledninger er i forsvarlig stand og tilbørligt

vedligeholdt og renset. Ved eftersynet skal det endvidere påses, om de

påbudte sprøjter og stiger findes og er i forsvarlig stand, jf. § 30.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med skorstensfejerlavet

træffe bestemmelse om, at skorstensfejermestrene ved brandsyn tillige skal

påse, om andre bestemmelser til forebyggelse af ildebrand er opfyldt.

Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at brandinspektøren eller anden af

brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller

beredskabskommission af politimesteren, udpeget person skal foretage eftersyn

af fredede bygninger, af kirker, teatre, udstillings- og forlystelseslokaler

og andre bygninger, hvor der i store rum samles mange mennesker, samt af

brandfarlige bygninger og oplag og af virksomheder, som falder ind under §§

27 og 28.

Stk. 4. Findes der ved eftersynet en mangel, der bevirker særlig

brandfare, skal den tilsynsførende give pålæg om, at benyttelse ikke må ske

før mangelen er afhjulpet og dette ved eftersyn er konstateret.

Stk. 5. Er mangelen af mindre betydning, skal den tilsynsførende fastsætte

en frist, inden hvilken mangelen skal være afhjulpet. Efter fristens udløb og

senest ved næste syn skal han efterse, om afhjælpning er sket.

Stk. 6. De i medfør af denne paragraf givne forbud og pålæg skal

skriftligt meddeles ejeren eller anden vedkommende.

Stk. 7. Kommunen anskaffer til den tilsynsførende en protokol eller et

kartotek, hvori der for hver ejendom skal ske tilførsel om de foretagne syn,

om der er konstateret mangler ved synene, hvilke forbud og pålæg der er

givet, og om disse er efterkommet.

Stk 8. Undladelse af at efterkomme de i henhold til stk. 4 og 5 givne

forbud og pålæg skal anmeldes til politiet af den tilsynsførende.

§ 34. Skorstensfejerne skal under deres arbejde være opmærksom på, om

skorstene, ildsteder og røgledninger er i forsvarlig stand og tilbørligt

vedligeholdt. Opdages der herved nogen mangel skal skorstensfejermesteren

give pålæg om, at mangelen skal afhjælpes, idet bestemmelserne i § 33, stk.

4-8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 35. Justitsministeren udfærdiger nærmere bestemmelser om omfanget af

skorstensfejermestrenes pligter i henhold til dette kapitel. Med hensyn til

skorstensfejermestrenes vederlag finder bestemmelserne i § 32, stk. 3-4,

tilsvarende anvendelse.

§ 36. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren

bestemme, at brandsyn for militære anlægs vedkommende ordnes på særlig måde.

Tilsvarende bestemmelse kan efter forhandling med indenrigsministeren træffes

for civilforsvarets anlæg.

§ 3

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli

1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.

marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og § 43«

til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

§ 22 - - -

Stk. 2. Efter udløbet af fristen nævnt i § 24 kan kommunalbestyrelsen

tillade, at en ejendom, der er omfattet af planen, bebygges eller i øvrigt

udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt reglerne i § 40, stk. 1, §

42 og 43 ikke derved fraviges. Kommunalbestyrelsen kan tillige tillade, at

reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 fraviges, hvis bebyggelsen ikke er et

større byggearbejde, jf. § 16, stk. 3, og den er i overensstemmelse med

kommuneplanen.

2. Kapitel 6 ophæves.

Kapitel 6

Almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser

§ 39. Ved udstykning eller bebyggelse af en ejendom skal reglerne i § 40,

stk. 1, § 42 og § 43 overholdes, medmindre:

1) anden bestemmelse er truffet i

a) en lokalplan, der er offentligt bekendtgjort efter § 30,

b) en byplanvedtægt i medfør af lov om byplaner af 29. april 1938 med

senere ændringer,

c) en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove, eller

2) en dispensation meddeles efter reglerne i § 47.

§ 40. Der må ikke foretages udstykninger m.v., hvorved der ville fremkomme

ejendomme med et mindre areal end 700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller

areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller

byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. Ved udstykninger m.v. i

sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200 m2. Så længe

bestemmelserne om grundstørrelser i bygningsvedtægt er gældende, jf. § 59 ,

stk. 1, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de i

1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende

parcellens facadelængde.

Stk. 3 og 4. (Ophævet).

§ 41. Til enhver ny bebyggelse skal der i overensstemmelse med reglerne i

byggelovgivningen udlægges og anlægges friarealer til sikring af

tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og

tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering.

§ 42. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må

ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:

a) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

b) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og

fritidsformål,

c) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt

hertil, og

d) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel

af grundstykkets areal . Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet

og grundststykkets areal fastsættes i bygningsreglementet i henhold til

byggeloven.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af

bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, a-d.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken

udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1, d.

forhøjes for grunde med særlig beligenhed. I reglerne kan

bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

§ 43. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af

en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det

omgivende terræn. For bebyggelse i sommherhusområder kan miljøministeren

fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. Nærmere bestemmelser om beregningen af bygningshøjden fastsættes i

bygningsreglementet i henhold til byggeloven.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,

konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 44. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig

af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med

dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller

virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved

forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.

Stk. 3. Hvis en påbegyndt bebyggelse opgives eller udsættes i et længere

tidsrum, og den delvis opførte bebyggelse virker skæmmende i forhold til

omgivelserne kan kommunalbestyrelsen påbyde grundens ejer at fjerne

bebyggelsen eller bringe den i en sådan stand, at den ikke længere virker

skæmmende. Det samme gælder, hvis en bebyggelselse, som er delvis nedrevet

eller ødelagt, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at den

virker skæmmende i forhold til omgivelserne. 1. og 2. pkt. finder ikke

anvendelse på bebyggelse på en landbrugsejendom.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en grund til oplag, henlæggelse af affald eller

lignende formål virker skæmmende i forhold til omgivelserne, kan

kommunalbestyrelsen påbyde grundens ejer at foretage hegning, beplantning

eller andre foranstaltninger, som kan afhjælpe forholdet.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2-4 finder anvendelse, uanset hvornår

bebyggelsen er opført, skiltningen m.v. er anbragt, eller grunden er taget i

brug til oplag m .v.

Stk. 6. Et påbud efter stk. 2, stk. 3 eller stk. 4 kan af vedkommende ejer

påklages til miljøministeren. Klage skal være indgivet inden 4 uger fra

påbudets meddelelse. Påbudet skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 1.

og 2. pkt.

§ 45. Når der i et område findes boligbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen

modsætte sig, at der opføres miljøforringende erhvervsbebyggelse i området,

eller at bestående boligbebyggelse eller ubebyggede arealer i området tages i

brug til miljøforringende erhvervsformål.

Stk. 2. Når der i et område findes erhvervsbebyggelse, kan

kommunalbestyrelsen modsætte sig, at der opføres boligbebyggelse i området,

eller at bestående bebyggelse tages i brug til beboelse, såfremt beboelse i

området ud fra miljømæssige hensyn skønnes uforenelig med erhvervsudøvelsen.

Stk. 3. Et forbud, eller påbud efter stk. 1 eller stk. 2 kan af

vedkommende ejer påklages til miljøministeren. Klage skal være indgivet inden

4 uger fra afgørelsens meddelelse. Afgørelsen skal indeholde oplysning om

bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, når der foreligger en

bekendtgjort kommuneplan.

3. § 47, stk. 1, affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59

opretholdte vedtægter og planer mv. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i

stk. 2 - 8.«

§ 47. - - -

Dispensationer fra §§ 40, 42 og 43 og fra bestemmelserne i lokalplaner og

de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles

efter reglerne i stk. 2-8 og § 22, stk. 2.

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt. udgår: »§§ 40, 42 og 43 cg

fra«.

§ 47 - - -

Stk. 2. Dispensationer fra §§ 40, 42 og 43 og fra de efter § 59, stk. 1,

opretholdte bestemmelser meddeles af kommunalbestyrelsen inden for rammer,

der fastsættes af miljøministeren. Videregående dispenstioner meddeles af

ministeren. En dispensation kan ikke meddeles i tilfælde, hvor en lokalplan

skal udarbejdes i henhold til § 16, stk. 3.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt. udgår: »og § 44, stk. 6«.

§ 48. En kommunalbestyrelses afgørelse vedrørende forhold, der er omfattet

af denne lov, kan påklages til miljøministeren, for så vidt angår retlige

spørgsmål. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til

anden administrativ myndighed jf. dog § 34, stk. 4 og § 44, stk. 6.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt. udgår: »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,

eller i«.

§ 49. - - -

Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42, § 43 og § 44, stk. 2, eller

i en lokalplan eller en af de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v.

kan gøres gældende under et civilt søgsmål mod den, der har begået

overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.

Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt

efter reglerne i § 47.

7. § 55, stk. 1, nr. 1 ophæves.

Nr. 2 - 5 bliver herefter nr. 1 - 4.

§ 55. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 42 og 43,

2) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 59

opretholdte vedtægter og planer m.v.,

3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller de i medfør af

loven udfærdigede forskrifter eller planer,

4) tilsidesætter vilkår for en dispensation efter § 47,

5) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder et

påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7 og § 2 fastsættes af

boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1

og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,

opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til

denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget

inden 1. april 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. april 1990,

færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven

Folketingsåret 1974-75 (2. samling).

Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.

A. 2833, B. 747, C. 489

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).

Folketingsåret 1975-76.

Sp. 3639, 5011, 8608,8807.

A. 2465, B. 897, C.401.

Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).

Folketingsåret 1976-77 (1. samling).

Sp. 1873, 2804.

A. 1839.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1976-77 (2. samling).

Sp. 288, 903, 4831, 4995.

A. 1269, B. 515, C. 287.

Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).

Folketingsåret 1977-78.

Sp. 138, 336, 3132, 3577.

A. 433, B. 59, C. 103.

Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).

Folketingsåret 1978-79.

Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.

A. 3297, B. 793, C. 398.

Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 64, 761.

A. 145.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 374, 666, 2268, 2895.

A. 1017, B. 67, C. 85.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66.)

Folketingsåret 1983-84 (2. samling).

Sp. 933, 1767, 4324, 4825.

A. 1485, B. 309, C. 169.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).

Folketingsåret 1988-89 (2. samling).

Sp. 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989.

(Lovtidende nr. 322)

Efter 2. behandling den 5. april 1990

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som

ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., udgår »som opstilles på

campingpladser,», og efter »tilladt« indsættes:

»opstillet«.

2. I § 4, stk. 2, ændres »bebyggelsen tillades taget i

brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes som litra i:

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,

vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

4. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige

hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske

installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående

anlæg.«

5. Efter § 6 indsættes:

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end

700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget

som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.

Ved udstykninger m.v. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end

1.200 m2. Så længe bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er

gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de

i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende

parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der

om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må

ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og

fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt

hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel

af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet

og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af

bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken

udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,

nr. 4, kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan

bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del

af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det

omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren

fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af

bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,

konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende

byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven

afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i

forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer og lign. må ikke være til ulempe

eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved

forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Dobbelthuse«:

», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.«.

7. Kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af

skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet

ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå

arbejdet, og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,

samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en

ejendom.«

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for

at sikre, at byggematerialer, konstruktioner og lign. ikke indebærer fare for

sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod

anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers

interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9

fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at

kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil

der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes

inden 2 uger.«

11. § 22, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens

udøvelse af dispensationsmyndigheden.«

12. § 23 affattes således:

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4, og § 18

A, stk. 4, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til

anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan

ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende

betydning.«

13. § 25, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af

§§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål

mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige

tilstands opretholdelse.«

14. I § 28 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for

de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3, og § 15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og

3«.

16. I § 29 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15,

kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale

ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e, affattes således:

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«

18. § 31 affattes således:

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.«

§ 2

I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1-2 og 4-8, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

§ 3

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli

1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.

marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og §

43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

2. Kapitel 6 ophæves.

3. § 47, stk. 1, affattes således:

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59

opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne

i stk. 2-8.«

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt., udgår »§§ 40, 42 og 43 og

fra«.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 44, stk. 6«.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,

eller i«.

7. § 55, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7, og § 2 fastsættes

af boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1

og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,

opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til

denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget

inden 1. juli 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. juli 1990,

færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter