1989 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN, BRANDLOVEN OG KOMMUNEPLANLOVEN (ANKEREFORM, OVERFØRSEL AF BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER OG BRANDVÆRNSFORANSTALTNINGER TIL BYGGELOVEN SAMT OVERFØRSEL AF GÅRDRYDNING TIL BYFORNYELSESLOVEN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som
ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., udgår »som opstilles på
campingpladser,», og efter »tilladt« indsættes:
»opstillet«.
2. I § 4, stk. 2, ændres »bebyggelsen tillades taget i
brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.
3. I § 6, stk. 1, indsættes som litra i:
»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,
vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige
hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske
installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående
anlæg.«
5. Efter § 6 indsættes:
» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end
700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget
som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.
Ved udstykninger m.v. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end
1.200 m2. Så længe bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er
gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de
i 1. og 2. pkt. nævnte.
Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende
parcellens facadelængde.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der
om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
Læs alt
byggelove.
§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må
ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:
1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,
2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og
fritidsformål,
3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt
hertil, og
4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel
af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet
og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af
bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken
udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,
nr. 4, kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan
bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del
af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det
omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren
fastsætte andre højdebegrænsninger.
Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af
bygningshøjden.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,
konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven
afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i
forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.
Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer og lign. må ikke være til ulempe
eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved
forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«
6. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Dobbelthuse«:
», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.«.
7. Kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 3
Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder
§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af
skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet
ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå
arbejdet, og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,
samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en
ejendom.«
8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.
9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for
at sikre, at byggematerialer, konstruktioner og lign. ikke indebærer fare for
sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod
anvendelsen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10. § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers
interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9
fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil
der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes
inden 2 uger.«
11. § 22, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens
udøvelse af dispensationsmyndigheden.«
12. § 23 affattes således:
» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,
der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4, og § 18
A, stk. 4, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan
ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende
betydning.«
13. § 25, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af
§§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål
mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige
tilstands opretholdelse.«
14. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for
de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3, og § 15.«
15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og
3«.
16. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15,
kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale
ejendomsskatter.«
17. § 30, stk. 1, litra e, affattes således:
»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«
18. § 31 affattes således:
» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.«
§ 2
I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5 ophæves.
2. § 33, stk. 1-2 og 4-8, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
3. § 34 og § 35 ophæves.
§ 3
I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli
1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.
marts 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og §
43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.
2. Kapitel 6 ophæves.
3. § 47, stk. 1, affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59
opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne
i stk. 2-8.«
4. I § 47, stk. 2, 1. pkt., udgår »§§ 40, 42 og 43 og
fra«.
5. I § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 44, stk. 6«.
6. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,
eller i«.
7. § 55, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7, og § 2 fastsættes
af boligministeren.
Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1
og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,
opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til
denne lov.
Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget
inden 1. juli 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. juli 1990,
færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som
ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, 2. pkt. udgår: »som opstilles på
campingpladser,» og efter »tilladt« indsættes:
»opstillet«.
2. I § 4, stk. 2 ændres »bebyggelsen tillades taget i
brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.
3. I § 6, stk. 1 indsættes som litra i:
»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,
vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og
sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af
tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som
bestående anlæg.«
5. Efter § 6 indsættes:
» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end
700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget
som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.
Ved udstykninger mv. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200
m2. Sålænge bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er
gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de
i 1. og 2. pkt. nævnte.
Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende
parcellens facadelængde.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der
om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må
ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:
1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,
2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og
fritidsformål,
3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt
hertil, og
4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel
af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet
og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af
bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1 - 4.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken
udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,
nr. 4 kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan
bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del
af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det
omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren
fastsætte andre højdebegrænsninger.
Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af
bygningshøjden.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,
konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven
afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i
forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.
Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller
virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved
forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«
6. I § 8, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »Dobbelthuse«:
», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.«.
7. Kapitel 3. Ophæves, og istedet indsættes:
»Kapitel 3
Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder
§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af
skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet
ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå
arbejdet og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,
samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en
ejendom.«.
8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.
9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for
at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke indebærer fare for
sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod
anvendelsen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10. § 22, stk. 2, 1. pkt. affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers
interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9
fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil
der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes
inden 2 uger.«
11. § 22, stk. 4, 2. pkt. affattes således:
»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens
udøvelse af dispensationsmyndigheden«.
12. § 23 affattes således:
» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,
der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A,
stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan
ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende
betydning.
13. § 25, stk. 2, 1. pkt. affattes således:
»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af
§§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål
mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige
tilstands opretholdelse.«
14. I § 28 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3 og §
15.«
15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og
3«.
16. I § 29 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3,
jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de
kommunale ejendomsskatter.«
17. § 30, stk. 1, litra e. affattes således:
»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.
18. § 31 affattes således:
» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaterens love og administrative bestemmelser om byggevarer«.
§ 2 I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983,
foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 5 ophæves.
2. § 33, stk. 1 - 2 og 4 - 8, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
3. § 34 og § 35 ophæves.
§ 3 I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli
1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.
marts 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og §
43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.
2. Kapitel 6 ophæves.
3. § 47, stk. 1, affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59
opretholdte vedtægter og planer mv. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i
stk. 2 - 8.«
4. I § 47, stk. 2, 1. pkt. udgår: »§§ 40, 42 og 43 cg
fra«.
5. I § 48, stk. 1, 2. pkt. udgår: »og § 44, stk. 6«.
6. I § 49, stk. 4, 1. pkt. udgår: »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,
eller i«.
7. § 55, stk. 1, nr. 1 ophæves.
Nr. 2 - 5 bliver herefter nr. 1 - 4.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7 og § 2 fastsættes af
boligministeren.
Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1
og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,
opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til
denne lov.
Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget
inden 1. april 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. april 1990,
færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
1. Overførsel af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fra
kommuneplanlovens kapitel 6 til byggeloven.
2. Overførsel af brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og kapitel
6 om brandsyn mv. til byggeloven.
3. Ændring af byggelovens ankebestemmelser.
4. Indførelse af hjemmel til at fastsætte drift- og
vedligeholdelsesbestemmelser mv. samt materialekrav af indeklimamæssige
hensyn.
5. Gårdrydningsbestemmelserne ophæves, således at gårdrydninger fremover
alene varetages af byfornyelseslovgivningen.
Ad 1. Overførsel af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fra
kommuneplanlovens kapitel 6 til byggeloven
Ved oprettelsen af Miljøministeriet i 1973 blev den fysiske planlægning
overført fra Boligministeriet til Miljøministeriet. I forbindelse hermed blev
der foretaget en opdeling af den tidligere byggelovgivning, som indeholdt
såvel bestemmelser om byggeriets konstruktion og indretning som
planlægningsbestemmelser.
Kriteriet for delingen var, at hvis det pågældende forhold var stærkt
knyttet til projekteringen af en bebyggelse på den enkelte grund, skulle det
behandles i det regelsæt, der vedrører bygningers konstruktion og indretning,
det vil sige i byggelovgivningen. Hvis forholdet havde mere sammenhæng med
planlægningen af et område, der omfatter flere ejendomme, skulle det
overføres til planlægningslovgivningen.
For de bebyggelsesregulerende bestemmelser betød delingen, at nogle af
bestemmelserne forblev i byggeloven og bygningsreglementerne, mens andre blev
overført til kommuneplanloven.
Til kommuneplanloven blev overført bestemmelser om
minimumsgrundstørrelser, maksimale bebyggelsesprocenter, vandret
højdegrænseplan, bebyggelsens ydre udformning og bebyggelsens anvendelse. I
byggeloven blev fastsat regler om friarealer, skelafstand, skrå
højdegrænseplaner, afstand i forhold til vej eller byggelinie samt
terrænændringer.
Opdelingen af de bebyggelsesregulerende bestemmelser på henholdsvis
byggeloven og kommuneplanloven har givet anledning til kritik.
I 1983 blev opdelingen kritiseret i forbindelse med kommunale forslag til
regelforenkling, og senest har Arealudvalget i delbetænkning 3, betænkning
nr. 1124 fra oktober 1987 om harmonisering af lovgivningen om arealanvendelse
og regulering af fast ejendom henstillet, »at Miljøministeriet i
samarbejde med Boligministeriet overvejer en overførsel af kommuneplanlovens
bebyggelsesregulerende bestemmelser til byggeloven eller eventuelt andre
ændringer, der kan løse de administrative problemer ved den nuværende
ordning.«
Problemerne ved den nuværende opdeling hænger sammen med, at selv en
ukompliceret byggesag ofte vil kræve behandling efter begge sæt regler og
dermed også klagevejledning efter såvel byggeloven som kommuneplanloven.
Bygherren og dennes rådgivere (projekterende, udførende, advokater m.fl.)
anser det for besværligt, at der kan være to forskellige klagemyndigheder i
forbindelse med en og samme byggesag, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt, at
fortolkningsspørgsmål om beregnings- og måleregler, afstands- og højdeforhold
skal rettes til Boligministeriet, Byggestyrelsen, mens fortolkningsspørgsmål
om bebyggelsesprocent og vandret højdegrænseplan skal stiles til
Miljøministeriet, Planstyrelsen. Hensynet til en god brugerservice taler
derfor for, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser samles i een lov.
De bebyggelsesregulerende bestemmelser i både byggeloven og
kommuneplanloven administreres af kommunalbestyrelsen som bygnings- og
planlægningsmyndighed. I mange mindre kommuner administreres såvel byggeloven
og bygningsreglementerne som kommuneplanlovens kapitel 6 om de almindelige
bebyggelsesregulerende bestemmelser af samme afdeling. I de større kommuner
tilgodeses enhedsforvaltningen gennem fastlagte arbejdsgange mellem
byggesagsafdelingen og planlægningsafdelingen, således at spørgsmål, der
måtte opstå i forbindelse med en byggesagsbehandling om for eksempel forbud
efter kommuneplanlovens § 13, lokalplanpligt eller § 17-forbud, bliver
vurderet i planlægningsafdelingen, inden byggesagen afgøres.
En samling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i een lov vil ikke
overflødiggøre disse planlægningsmæssige vurderinger. Men da den nuværende
opdeling i to regelsæt er vanskelig at forstå for bygherrer og borgere i
øvrigt, må kommunerne ofte anvende ekstra tid på rådgivning og
klagevejledning i sager, hvor begge regelsæt er impliceret. En samling af
reglerne i een lov vil derfor medføre en forenkling.
Den nuværende fordeling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser har
nødvendiggjort et samarbejde mellem Boligministeriet, Byggestyrelsen og
Miljømimisteriet, Planstyrelsen vedrørende administrationen, og i en del
sager har det været påkrævet at indhente udtalelser hos hinanden eller
oversende en sag til videre ekspedition hos den anden part. Dette har især
været tilfældet for så vidt angår delingen af højdegrænseplanerne, hvor det
skrå højdegrænseplan er placeret i byggeloven og det vandrette
højdegrænseplan i kommuneplanloven samt vedrørende bebyggelsesprocenten, hvor
selve bebyggelsesprocenterne er fastsat i kommuneplanloven, mens
beregningsreglerne for bebyggelsesprocenten er fastsat i
bygningsreglementerne i medfør af byggeloven. Den nuværende deling har derfor
givet anledning til en vis dobbeltadministration.
I forbindelse med sager om håndhævelse af de bebyggelsesregulerende
bestemmelser har der undertiden været rejst spørgsmål fra anklagemyndighedens
side, om straffehjemlen skulle søges i byggeloven eller kommuneplanloven. Ved
en samling af bestemmelserne i een lov vil sådanne tvivlsspørgsmål kunne
bortfalde.
Som nævnt har kriteriet for den nuværende deling af de
bebyggelsesregulerende bestemmelser mellem byggeloven og kommuneplanloven
været, om det pågældende forhold var knyttet til projekteringen af den
enkelte grund, eller om forholdet havde mere sammenhæng med planlægningen af
et område, der omfatter flere ejendomme. Det må antages, at man ved valget af
dette kriterium i 1973 navnlig har søgt at sikre, at kommunens intentioner
med hensyn til byplanlægningen kunne tilgodeses i forbindelse med
behandlingen af den enkelte byggesag. På baggrund af erfaringerne med den
hidtidige deling må det konstateres, at kriteriet har været uklart, og at
delingen af reglerne, som nævnt ovenfor, har givet anledning til problemer.
Med udgangspunkt i ønsket om en mere brugervenlig og forenklet lovgivning
er det derfor ved kongelig resolution af 28. april 1989 med virkning fra 1.
juli 1989 besluttet at overføre de bebyggelsesregulerende bestemmelser i
kommuneplanlovens kapitel 6 fra Miljøministeriets til Boligministeriets
ressort.
Lovforslaget tager sigte på at gennemføre denne samling af de
bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven.
Under henvisning hertil foreslås, at de nuværende bestemmelser i
kommuneplanlovens § 40 om minimumsgrundstørrelser, § 42 om maksimale
bebyggelsesprocenter og § 43 om det vandrette højdegrænseplan overføres uden
realitetsændringer til byggeloven. Dog foreslås, at de nuværende regler i
kommuneplanlovens § 47, stk. 2, hvorefter videregående dispensationer fra
bestemmelserne skal meddeles af ministeren, erstattes af regler, hvorefter
sådanne dispensationer fra de nævnte bestemmelser kan meddeles af
kommunalbestyrelsen inden for de rammer, der fastsættes af boligministeren.
Efter gældende bestemmelser har kommunerne haft ubegrænset
dispensationskompetance med hensyn til reglerne om mindstegrundstørrelse i §
40 og det vandrette højdegrænseplan i § 43. De videregående dispensationer,
som har skullet meddeles af ministeren, omfatter alene dispensationer fra §
42 om bebyggelsesprocenter over 110, eller den højere bebyggelsesprocent, der
er fastsat i en kommuneplan.
Når det nu foreslås, at også dispensationskompetancen med hensyn til
bebyggelsesprocenter i sin helhed overføres til kommunalbestyrelsen, skyldes
det, at der siden kommuneplanlovens ikrafttræden 1. februar 1977 gennem den
konkrete sagsbehandling i Miljøministeriet, Planstyrelsen af disse sager har
udviklet sig en praksis, som nu kan gøre det muligt at udmønte denne i
generelle forskrifter for udøvelsen af dispensationskompetancen, således at
denne uden betænkeligheder kan henlægges til kommunalbestyrelsen.
De nuværende bestemmelser i kommuneplanlovens § 41 om friarealer og § 45
om bebyggelsens anvendelse indarbejdes ikke i byggeloven.
For så vidt angår kommuneplanlovens § 41 om friarealer, skyldes dette, at
bestemmelsen reelt er uden indhold, idet den alene henviser til reglerne i
byggelovgivningen og derfor bliver overflødig, når kommuneplanlovens
bestemmelser indarbejdes i byggeloven.
Kommuneplanlovens § 45 har udspillet sin rolle ved, at der inden for
ganske kort tid vil foreligge bekendtgjorte kommuneplaner for samtlige
kommuner, og bestemmelsen vil derfor kunne ophæves.
Bestemmelserne i kommuneplanlovens § 44 om bebyggelsens ydre udformning og
forskellige forhold, der er til ulempe for andre, eller som virker skæmmende,
adskiller sig fra de øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser i både
byggeloven og kommuneplanloven ved, at de giver kommunalbestyrelsen en
skønsmæssig adgang til at gribe ind overfor forskellige forhold ved en fast
ejendom ud fra æstetiske hensyn. Efter bestemmelserne kan kommunalbestyrelsen
også gribe ind overfor allerede eksisterende forhold.
Kommuneplanlovens § 44, stk. 1 (god helhedsvirkning i forbindelse med en
bebyggelse og dens omgivelser) og § 44, stk. 2, (skiltning og
lysinstallationer mv.) anvendes af kommunerne som styringsinstrument i
byggesager, der specielt af æstetiske grunde påkalder sig opmærksomhed samt
til indgreb overfor allerede etablerede enkeltstående skæmmende og
dominerende facadebelysning- og skiltningsforhold.
Det har været overvejet, om bestemmelserne kunne ophæves, idet de forhold,
der omhandles af bestemmelserne, også vil kunne reguleres ved bestemmelser i
en lokalplan. Imidlertid er det især fra kommunal side gjort gældende, at
lokalplanproceduren efter kommuneplanloven i mange tilfælde vil være for
ressource- og omkostningskrævende og også for langvarig til løsning af de
problemer, som kommuneplanlovens § 44, stk. 1 og 2, omhandler.
Det foreslås derfor, at de nuværende bestemmelser i kommuneplanlovens §
44, stk. 1 og 2, overføres uden realitetsændringer til byggeloven.
De forhold, der er omfattet af gældende kommuneplanlovs § 44, stk. 3
(delvis opførte og delvis nedrevne bygninger) og i stk. 4 (oplag og
affaldspladser), er allerede delvis reguleret gennem byggeloven.
Efter byggelovens § 14 skal såvel bebyggelse som ejendommens ubebyggede
arealer og derpå værende indretninger holdes i forsvarlig stand, således at
de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden
måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i
en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Disse bestemmelser gælder,
uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for
ubebyggede grunde. Med hjemmel i byggelovens § 17 kan kommunalbestyrelsen
meddele et strafsanktioneret påbud om afhjælpning af forhold, der er i strid
med § 14 i byggeloven.
I situationer, hvor mangler ved en ejendom frembyder egentlig fare for
ejendommens beboere eller andre, kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens §
18 forlange, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i
fornødent omfang afspærres og rømmes. Hvis et påbud herom ikke straks
efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen som en
selvhjælpshandling. Det samme gælder påbud om afhjælpning af fareforvoldende
mangler.
Efter den praksis, der har dannet sig om anvendelsen af kommuneplanlovens
§ 44, stk. 3 og 4, og byggelovens § 14 om oplag og rudimenter, finder
bestemmelserne kun anvendelse i mere graverende tilfælde. Samtidig suppleres
bestemmelserne af de almindelige naboretlige regler, der fastsætter
begrænsninger i en grundejers råden over sin ejendom af hensyn til naboerne.
Samlet kan det således konkluderes, at de forhold, som er omhandlet af
kommuneplanlovens § 44, stk. 3 og 4, i det væsentlige er dækket af byggeloven
og den almindelige naboret. Det vil derfor være hensigtsmæssigt ud fra et
dereguleringshensyn at ophæve kommuneplanlovens § 44, stk. 3 og 4.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget indebærer administrative lettelser for bygherrerne og deres
rådgivere og forenkling for den kommunale sagsbehandling og for staten.
Bygherrerne og deres rådgivere (de projekterende, udførende, advokater
m.fl.) skal efter forslaget fremover kun rette henvendelse til een myndighed,
herunder klagemyndighed, vedrørende de spørgsmål om beregnings- og
måleregler, afstands- og højdeforhold, bebyggelsesprocent og vandret
højdegrænseplan, som måtte opstå i forbindelse med en byggesag.
Da den nuværende deling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser på
kommuneplanloven og byggeloven har været vanskeligt forståelig for brugerne,
forventes kommunerne som nævnt ovenfor at skulle anvende mindre tid til
rådgivning og klagevejledning.
En samling af reglerne i een lov medfører således en forenkling i
sagsbehandlingen og en bedre brugerservice.
For statens vedkommende har delingen af de bebyggelsesregulerende
bestemmelser medført behov for gensidige høringer og oversendelse af sager
mellem Boligministeriet, Byggestyrelsen og Miljøministeriet, Planstyrelsen i
forbindelse med konkrete sager og den almindelige administration af reglerne.
Forslaget indebærer derfor, at dobbeltadministration undgås.
Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for kommunerne
eller staten.
Ad 2. Overførsel af brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og
kapitel 6 om brandsyn mv. til byggeloven
Ved resolution af 12. marts 1988 er sager vedrørende skorstensfejere
overført fra Justitsministeriet til Boligministeret med virkning fra 1. april
1988. Overførslen omfatter brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og
kapitel 6 om brandsyn mv. med undtagelse af § 33, stk. 3, om eftersyn af
bygninger, hvor der forsamles mange mennesker samt brandfarlige bygninger og
§ 36 om brandsyn af militære og civilforsvarsmæssige anlæg.
De gældende bestemmelser i brandlovens kapitel 5 omhandler
skorstensrensning. Med hjemmel i kapitlet er fastsat nærmere regler om, hvor
ofte skorstene og røgkanaler skal renses. Antallet af årlige rensninger
afhænger dels af hyppigheden i anvendelsen af skorstenen og dels af, hvor
mænge ildsteder, der er tilsluttet skorstenen. Kapitlet omhandler endvidere
skorstenfejermestrenes ansættelsesforhold. Efter bestemmelserne ansættes
skorstensfejermestrene af amtsrådet (i København af Magistraten) ligesom det
er amtsrådet (i København Magistraten), der fastsætter størrelsen af de
enkelte skorstensfejerdistrikter. Bestemmelserne indeholder hjemmel til at
opkræve afgift hos husejerne for skorstensrensning mv. Afgiften fastsættes af
amtsrådet efter forhandling med Kommunernes Landsforening (i København af
Magistraten). Afgiften tilfalder skorstensfejermestrene, medmindre han
oppebærer et fast årligt vederlag af kommunen. Afgiften kan efter
kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale
ejendomsskatter. Afgiften kan inddrives ved udpantning.
Kapitel 6 i brandloven indeholder bestemmelser om brandsyn. Efter
bestemmelserne skal skorstensfejermesteren personligt eller ved en af
brandkommissionen godkendt stedfortræder med regelmæssige mellemrum foretage
eftersyn i samtlige bygninger, som der er indrettet ildsted i, for at påse,
om skorstene, ildsteder, herunder bageovne, røgovne mv. og røgledninger er i
forsvarlig stand og vel vedligeholdt og renset. Findes der ved eftersynet
mangler, skal skorstensfejeren meddele pålæg om afhjælpning af mangler og
påse, at dette sker. Efterkommes påbudet ikke, skal dette anmeldes til
politiet.
Bestemmelserne i brandloven om skorstensrensning, brandsyn og om
skorstensfejernes ansættelses- og afskedigelsesforhold stammer fra 1960'erne
og har ikke siden været undergivet nævneværdige ændringer.
Bestemmelserne har i dag en nær forbindelse med byggelovgivningen og
bestemmelserne i bygningsreglementerne om ildsteder og skorstene.
Byggelovgivningen indeholder de krav, som ildsteder, skorstene og
tilslutninger til skorstene, afstande til brændbare materialer mv., skal
overholde ved nybyggeri, tilbygninger og ved nyinstallationer i eksisterende
huse. Brandsynsreglerne har tillige en nær forbindelse til byggelovens
vedligeholdelses-og farebestemmelser.
Med lovforslaget overføres disse bestemmelser derfor til byggeloven i en
moderniseret skikkelse.
Reglerne om skorstensrensning og om brandsyn er af teknisk karakter og
tager sigte på at forebygge brand. Omfanget og karakteren af disse
brandværnsforanstaltninger må derfor løbende tilpasses ændringer i byggeskik,
anvendelse af opvarmningsmiddel mv. Det foreslås derfor, at der indføres et
nyt kapitel 3 i byggeloven indeholdende en bemyndigelse for boligministeren
til fremover at fastsætte de nærmere regler om rensning af skorstene og
røgkanaler, eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder samt
regler for, hvem der kan forestå dette arbejde og de pågældendes
ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse og reaktion på konstaterede
mangler.
I forbindelse med overførslen af kapitel 5 og 6 i brandloven fra
Justitsministeriet til Boligministeriet gennemgik en teknisk arbejdsgruppe
med repræsentanter fra Statens Brandinspektion og Byggestyrelsen i 1987
skorstensfejernes nuværende arbejdsopgaver og det fremtidige behov herfor
samt vurderede nye arbejdsområder for skorstensfejerne. Den tekniske gruppe
tog udgangspunkt i 1. delberetning vedrørende skorstensfejernes fremtidige
arbejdsopgaver og arbejdsforhold, afgivet november 1981 af den af
Justitsministeriet ved skrivelse af 10. december 1976 nedsatte arbejdsgruppe.
Begge arbejsgrupper har bl.a. peget på, at antallet af årlige
skorstensfejninger ud fra et brandsikkerhedsmæssigt synspunkt og under hensyn
til den stedfundne fyringstekniske udvikling uden betænkeligheder vil kunne
reduceres i forhold til gældende bestemmelser, samt at brandsynet ud fra
lignende vurderinger ikke bør opretholdes som selvstændig funktion, men indgå
i det almindelige brandpræventive tilsyn, der udføres som led i
skorstensfejernes øvrige arbejdsopgaver.
Ved udmøntningen af forslagets bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler på området, vil der blive taget udgangspunkt i disse vurderinger.
Hvorledes den fremtidige struktur skal være på området, herunder
skorstensfejermestrenes ansættelsesform, må afhænge af de kommende
forhandlinger mellem de berørte parter. Forslagets bemyndigelse giver
mulighed for en fortsat ansættelse under en eller anden form i kommunalt regi
eller for en privatisering af området.
Fastsættelsen af nye forenklede og moderniserede regler på området vil ske
efter forhandling med Skorstensfejerlauget, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening og Energiministeriet.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Overførslen af brandlovens bestemmelser om skorstensrensning og brandsyn
til byggeloven giver en bedre sammenhæng i lovområderne og en
regelforenkling, som medfører en mere overskuelig regelfastsættelse på
området. Endvidere gennemføres en tiltrængt modernisering af området ved
fastsættelse af nye administrative forskrifter, baseret på behovet for disse
præventive brandværnsforanstaltninger under hensyn til den fyringstekniske
udvikling.
Den foreslåede modernisering af reglerne vil kunne medføre besparelser for
forbrugerne i gebyrer for skorstensfejerydelser.
Ændringerne forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten eller
kommunerne.
Ad 3. Ændring af byggelovens ankebestemmelser
Efter gældende bestemmelser i byggeloven er der klageadgang over for
afgørelser, som vedrører forståelsen af byggeloven eller bestemmelser fastsat
i medfør af loven, det vil sige at klageadgangen vedrører retlige forhold i
vid forstand. Udgangspunktet for byggelovens klagebestemmelser er således, at
kommunalbestyrelsens skønsmæssige afgørelser ikke kan påklages. Adgangen til
at påklage skønsmæssige afgørelser er dog ikke afskåret fuldstændigt, idet 1.
ankeinstansen har mulighed for at tillade påklage af også skønsmæssige
afgørelser, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig
interesse eller videregående betydelige følger for klageren. Siden lovens
ikrafttræden har klageinstanserne anvendt denne mulighed uhyre sjældent.
Der er efter gældende regler klageadgang til 2 ankeinstanser vedrørende
retlige forhold, nemlig til amtsrådene som 1. ankeinstans og til
boligministeren (kompetencen delegeret til Byggestyrelsen) som 2.
ankeinstans. I Københavns og Frederiksberg kommuner går klageadgangen dog til
boligministeren (Byggestyrelsen) som 1. og eneste ankeinstans.
De to ankeinstanser på byggelovens område er hovedsagelig historisk
bestemt, og der gør sig ikke på området særlige retssikkerhedsmæssige hensyn
gældende, som nødvendiggør flere ankeniveauer.
1. del af regeringens handlingsplan for afbureaukratisering, afgivet 13.
december 1988 indeholder en kort beskrivelse af det statslige udvalgs model
for en ankereform. Det fremgår heraf, at der principielt kun skal være
een ankeinstans, at alle klager over afgørelser truffet i kommunerne
skal kunne påklages til den samme myndighed: statsamtet, som skal være første
og eneste klageinstans, således at borgerne kun skal henvende sig eet sted,
og at kun lovligheden af de kommunale afgørelser af respekt for det
kommunale selvstyre skal kunne ankes. I handlingsplanen peges på, at
ankereformen er en fælles opgave for både det statslige og kommunale
afbureaukratiseringsudvalg, og at de 2 udvalg har aftalt den arbejdsdeling,
at de principielle synspunkter på en ankereform fastlægges i det statslige
udvalg, mens den konkrete udformning af ankesystemet på de enkelte områder
behandles i det kommunale udvalg.
I betænkning nr. 1168 - Lotz III-udvalget - afgivet maj 1989 fra det af
statsministeren nedsatte udvalg om de kommunale opgavers fordeling og
finansiering foreslås i forslag 4.14, at afgørelser efter byggeloven for
fremtiden alene skal kunne indankes for statsamtet. Udvalget foreslår videre,
at der bør gennemføres en generel begrænsning i antallet af kommunale
sagstyper, hvor der er klageadgang, at der bør ske begrænsninger i
klagemyndighedernes adgang til at omgøre kommunale skøn (ud fra det princip,
at beslutninger, hvor lovgivningen har tilsigtet et lokalt skøn, ikke skal
kunne påklages), og at der bør gennemføres en afskæring af
klageadgangen vedrørende beslutninger af mindre indgribende betydning.
I betænkningen peges på, at statsamtsmodellen bl.a. indeholder følgende
fordele:
» - modellen vil betyde, at der er een myndighed, som i borgernes
øjne fremstår som den klagemyndighed, der i almindelighed behandler klager
over kommunale afgørelser.
- hensynet til forvaltning så nær borgeren som muligt tilgodeses.
- en revision af ankesystemet efter .... (ovennævnte forslag) ... vil
betyde, at der i færre sager end hidtil vil være tale om at vurdere
skønsmæssige afgørelser. Derfor vil behovet for at inddrage sagkundskab være
mindre. Der vil i første række være behov for juridisk ekspertise, som i
forvejen er tilstede i statsamterne. I det omfang, der i behandlingen af
klagesager er behov for specialviden, vil der - på samme måde som i dag i
tilsynssager - være mulighed for at kontakte vedkommende ressortministerium.
- ved at bygge på en allerede eksisterende enhed mindskes risikoen for
uønsket opdrift i udgifterne. Som nævnt forudsættes der ikke tilført
statsamterne yderligere ressourcer ud over, hvad der følger af en overtagelse
af amtsankenævnenes sekretariatsressourcer fra amtskommunerne. Den aflastning
af den samlede offentlige administration, som det øgede antal
endelighedsbestemmelser vil medføre, vil således først og fremmest ske i
centrale styrelser mv., der hidtil har haft betydelige opgaver i forbindelse
med klagesagsbehandling vedrørende kommunale afgørelser.
- en del henvendelser fra borgere, der ønsker at klage over kommunale
afgørelser, bliver allerede i dag rettet til og behandlet af statsamterne og
af sekretariaterne for tilsynsrådene. For den enkelte borger vil det ikke
altid være indlysende, hvornår en klage falder inden for tilsynsrådets
kompetance, og hvornår den ikke gør. I en række sager forekommer
legalitetsspørgsmål, som falder inden for tilsynsrådenes kompetence, side om
side med spørgsmål om skønsudøvelse og regelfortolkning, og det vil være
hensigtsmæssigt, at alle aspekter af sagen - i det omfang, skøn stadig vil
kunne påklages - kan behandles af samme instans.«
Forslaget i betænkningen har haft som forudsætning, at overførsel af
klagesager kun sker til statsamter, som samtidig er sekretariat for
tilsynsrådene, og at klagesagerne vil kunne behandles af statsamterne med de
forøgede personaletal, der følger af forslaget om at overføre de sociale
amtsankenævns sekretariater til statsamterne.
Dette betyder, at klagesager fra Københavns og Frederiksberg kommuner
fortsat skal behandles af Boligministeriet.
Det foreslås under henvisning til ovennævnte, at byggelovens ankesystem
ændres i overensstemmelse med de nævnte retningslinier.
Den begrænsede mulighed for klagemyndigheden til også at behandle
skønsmæssige afgørelser, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering
har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren,
ophæves, og boligministeren bemyndiges til at fastsætte
endelighedsbestemmelser vedrørende klage over forhold af underordnet og
mindre indgribende betydning.
Administrative og økonomiske konsekvenser
For borgerne medfører forslaget, at der bliver mulighed for at få en
hurtigere endelig afgørelse i en klagesag, når anke kun kan ske til een
instans. I klagesager efter byggeloven vil ofte være involveret 2 parter,
nemlig den byggende og naboer til et byggeri, og det vil derfor være af også
økonomisk betydning for de byggende, at der hurtigere kan sættes et punktum i
sådanne sager.
Forslaget medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Efter forslaget skal amtsrådene ikke længere være 1. ankeinstans. Ved et
rundspørge til samtlige amtsråd i 1987 er oplyst, at der til amtsrådene i
1986 er indgået ca. 350 klagesager. Heraf er ca. 160 afvist som vedrørende
skøn eller som følge af klagefristens overskridelse, og ca. 50 sager er
henvist til behandling hos anden myndighed. Endvidere har amtsrådene
behandlet ca. 70 dispensationssager vedrørende byggesager, hvor kommunen har
været bygherre. De nævnte sager, bortset fra dispensationssagerne, skal
fremover behandles af statsamterne. På baggrund af oplysninger fra
Amtsrådsforeningen skønnes, at der vil være tale om en samlet
personalebesparelse i amterne på ca. 4 sagsbehandlere.
Efter forslaget skal Boligministeriet, Byggestyrelsen ikke længere
behandle klagesager som 2. ankeinstans. I 1988 har styrelsen behandlet 100
klagesager som 2. ankeinstans.
Ad 4. Indførelse af hjemmel til at fastsætte drift- og
vedligeholdelsesbestemmelser mv. samt materialekrav af indeklimamæssige
hensyn
Indeklimaet i bygninger har gennem de seneste år været genstand for
stigende opmærksomhed. Samtidig har der været en stigende erkendelse af, at
et dårligt indeklima kan være årsag til fysiske gener og i visse tilfælde
medvirkende til udvikling af sygdomme. De hyppigste klager går på træk, tør
luft, tørre slimhinder, hovedpine og udvikling af allergi.
Nogle årsager til disse klager kendes, mens andre ikke er så lige til at
finde. Der kan være tale om et samspil mellem en række meget forskellige
påvirkninger som fx støv, gasser og partikler fra materialer, luftfugtighed,
temperatur, rengøringsmidler og -hyppighed og ventilationsforhold.
Indeklimaproblemer er ikke alene et dansk problem. World Health
Organization (WHO) beskæftiger sig også med indeklimaområdet, og i en rapport
fra 1982 blev begrebet »den syge bygning« introduceret. Det er
bygninger, hvor det trods mange bestræbelser ikke har været muligt at
eliminere påvirkninger, der har givet anledning til vedvarende gener hos
beboerne.
Forebyggelse af indeklimagener har gennem de senere år indtaget en central
placering i en række forsknings- og udredningsprojekter, initieret af
Boligministeriet. Resultaterne herfra bør i den kommende tid udnyttes i en
bred indeklimamæssig regulering i form af vejledninger, oplysning, krav og
drift- og vedligeholdelsesprogrammer.
Ventilationsforholdene i den enkelte bygning har stor betydning for at
sikre og opretholde et godt indeklima, og der er i de gældende
bygningsreglementer fastsat krav til minimumsluftskiftet i bygninger. Der er
imidlertid ikke i dag hjemmel til at fastsætte forskrifter for rensning og
vedligeholdelse af ventilationsanlæg og ventilationskanaler, selvom
undersøgelser har vist, at manglende vedligeholdelse og rensning i løbet af
en årrække medfører, at de gældende krav til minimumsluftskiftet ikke kan
overholdes.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 6 indføres hjemmel for fastsættelse
af denne type drift- og vedligeholdelsesbestemmelser.
Inden for byggematerialeområdet sker løbende en udvikling i form af, at
nye produkter kommer på markedet, og at nogle materialer undergår en hurtig
teknologisk udvikling. Erfaringerne har vist, at der kan være behov for at
kunne regulere anvendelsen af visse byggematerialer for at sikre sunde huse
eller forbyde anvendelsen indendørs af materialer, som indebærer en fare for
brugernes sundhed. Det foreslås at indføre en hjemmel for fastsættelse af
sådanne bestemmelser i lovens § 18.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslagene medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for
staten eller kommunerne.
Forslagene muliggør, at der kan sættes ind over for »syge
bygninger« og de økonomiske tab, der følger af indeklimaproblemer. Ved
hjemmelens udnyttelse vil der blive lagt vægt på, at foranstaltningerne til
fx rensning og vedligeholdelse af ventilationsanlæg og -kanaler holdes inden
for den almindelige økonomiske ramme for forsvarlig drift og vedligeholdelse
af en bygning. Det er endvidere hensigten at basere de kommende drift- og
vedligeholdelsesbestemmelser for ventilationsanlæg på en ejerpligt, således
at der ikke pålægges kommunerne særlige tilsynsforpligtelser.
Ad 5. Gårdrydningsbestemmelserne ophæves, således at gårdrydninger
fremover alene varetages af byfornyelseslovgivningen
Den gældende byggelov indeholder i § 15 en række bestemmelser om
gennemførelse af gårdrydninger, som har til formål at kunne påbyde rydning af
det indre af en karre for eksisterende bebyggelse med påfølgende anlæg af et
fælles friareal for karreens ejendomme. Byggelovens bestemmelser er en
videreførsel af bestemmelser fra den nu ophævede københavnske byggelov af
1939.
I dag kan gårdrydninger imidlertid også gennemføres i medfør af
byfornyelseslovgivnimgen, og formålet er her det samme, nemlig rydning af det
indre af en karre med efterfølgende anlæg af et fælles friareal for
bebyggelsens beboere.
Finansieringen af gårdrydningerne - også dem der gennemføres efter
byggeloven - sker efter reglerne i byfornyelsesloven.
Da det må anses for mest hensigtsmæssigt, at gårdrydninger fremover finder
sted i forbindelse med den almindelige planlægning vedrørende sanering og
byfornyelse, foreslås det, at den enkeltstående gårdrydningsbestemmelse i
byggelovens § 15 ophæves, så gårdrydningsområdet kun varetages af een lov,
nemlig byfornyelsesloven.
Byfornyelsesloven vil samtidig blive søgt ændret med de nødvendige
justeringer som følge af forslaget. Den nuværende gårdrydningsbestemmelse i
byggelovens § 15 ophæves først, når dette er sket, jf. forslagets § 4.
Byfornyelseslovforslaget forenkler og smidiggør tilvejebringelsen af en
byfornyelsesbeslutning om arealforbedring, idet kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at byfornyelsesbeslutninger kan vedtages uden offentliggørelse af
byfornyelseslovens § 9 -redegørelse, når nærmere betingelser er opfyldt.
Herudover foreslås lempelser i tilvejebringelsesprocessen, når der bl.a.
foreligger et forslag til gennemførelsesprojektet fra ejerne og i
udlejningsejendomme et flertal af lejerne.
Det tilstræbes således, at gennemførelse af gårdrydninger efter
overførslen af gårdrydningsbestemmelsen til byfornyelsesloven kan ske på
samme enkle måde som hidtil efter byggeloven.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget, der er en regelforenkling, medfører en mere hensigtsmæssig
administration af gårdrydningsområdet.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.
Samlede personalemæssige konsekvenser af forslaget
Ankereformen på byggelovsområdet medfører for Boligministeriets
vedkommende en ressourcebesparelse på 0,5 årsværk. Det må dog påregnes, at
ressourcebesparelsen ikke slår fuldt igennem i en overgangsperiode, hvor
ministeriet skal yde bistand til statsamternes overtagelse af området som 1.
ankeinstans udenfor Københavns og Frederiksberg kommuner.
I betænkning nr. 1168, maj 1989 fra det af Statsministeriet nedsatte
udvalg om de kommunale opgavers fordeling og finansiering - Lotz III-udvalget
- er forudsat, at den relativt begrænsede sagsmængde kan behandles af
statsamterne med de forøgede personaletal, der følger af betænkningens
forslag 4.12 om overførsel til statsamterne af de til amtsankenævnene
tilknyttede sekretariater.
Personalebesparelsen er for Boligministeriets vedkommende indarbejdet i
finanslovforslaget for 1990.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af en ændring, Miljøministeriet
har gennemført i bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til
campering og om indretning og benyttelse af campingpladser
(campingreglementet).
Ved ikrafttrædelsen af den gældende bestemmelse i byggelovens § 2, stk. 3.
2 pkt., var det forudsat, at undtagelsen fra byggeloven skulle gælde alle
konstruktioner, som opstilles efter lov om sommerhuse og campering.
Campingvogne opstillet på pladser, der har tilladelse i medfør af
sommerhusloven, men som ikke direkte var registreret som campingpladser, var
også omfattet af undtagelsen fra byggelovens bestemmelser.
Efter en ændring af campingreglementet har sådanne områder nu status som
private fritidslodder (campingparker med permanent opstillede campingvogne).
Efter den foreslåede ændring vil disse fritidslodder fortsat være undtaget
fra byggeloven som oprindeligt forudsat.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af, at ibrugtagning af eenfamiliehuse mv. efter
bygningsreglement for småhuse 1985 ikke længere kræver tilladelse fra
kommunalbestyrelsen, men alene færdigmelding fra ejeren.
Til nr. 3
Bestemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse, så bygningsdele
og installationer kan vedligeholdes og udskiftes. Bestemmelsen giver mulighed
for at fastsætte bestemmelser om, at fx rørinstallationer skal placeres, så
de er tilgængelige for eftersyn og vedligeholdelse, hvorved byggeskader som
følge af skjulte rørinstallationer fremover kan søges undgået.
På samme måde kan fx fastsættes bestemmelser om, at ventilationsanlæg
eller andre bygningsdele, som hurtig nedslides eller forældes, skal udføres
på en sådan måde, at delene let kan udskiftes, og at der på en enkel måde kan
foretages en løbende vedligeholdelse i bygningens driftsperiode.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.
Til nr. 4
Bemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes
løbende drift-og vedligeholdelsesplaner for tekniske installationer med
henblik på at forebygge indeklimamæssige gener. Bestemmelsen vil foreløbig
blive udnyttet til at fastsætte vedligeholdelseskrav til ventilationsanlæg og
-kanaler.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.
Til nr. 5
§ 6 A svarer til kommuneplanlovens § 40, som foreslås overført uden
realitetsændringer til byggeloven.
I praksis har bestemmelsen kun haft selvstændig betydning ved
enkeltudstykninger eller mindre omfattende udstykninger, hvor gennemførelsen
af en lokalplan ikke har været nødvendig. Kommuneplanlovens gældende
bestemmelser om lokalplanpligt ved større udstykninger (§ 16, stk. 3) og
muligheden for at fastsætte andre grundstørrelser i lokalplan (§ 18, stk. 1,
nr. 3) ændres ikke ved forslaget.
Bestemmelsen sikrer, at grunde, hvor gennemførelsen af lokalplan ikke er
nødvendig, får en størrelse, der gør det muligt at opføre et sædvanligt
fritliggende parcelhus under overholdelse af de øvrige almindelige
bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelovgivningen.
Der er foretaget en mindre konsekvensændring af bestemmelsen som følge af
lovforslaget om ny udstykningslov, således at bestemmelsen også omfatter
matrikulering og arealoverførsel.
§ 6 B svarer til kommuneplanlovens § 42, som foreslås overført uden
realitetsændringer til byggeloven.
Bestemmelsen fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent for forskellige
arter bebyggelse og finder anvendelse på ethvert byggeri i uplanlagte
områder.
De fastsatte maksimale bebyggelsesprocenter kan fraviges ved dispensation,
jf. byggelovens § 22.
I stk. 2 i bestemmelsen er bebyggelsesprocenten defineret som
etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Beregningsreglerne
for etagearealet og grundstykkets areal har siden 1977 været fastsat i
bygningsreglementerne med hjemmel i bestemmelsen.
§ 6 C svarer til kommuneplanlovens § 43, som foreslås overført uden
realitetsændringer til byggeloven.
Bestemmelsen fastsætter det såkaldte vandrette højdegrænseplan, hvorefter
en bebyggelse ikke må opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en
bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende
terræn.
Bestemmelsen supplerer § 9 i byggeloven om det såkaldte skrå
højdegrænseplan og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf i
bygningsreglementerne.
Siden 1977 har der allerede i medfør af bestemmelsen været fastsat regler
for beregning af bygningshøjden i bygningsreglementet.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bestemmelser under ad 1.
§ 6 D svarer til de hidtidige bestemmelser i kommuneplanlovens § 44, stk.
1 og 2, om god helhedsvirkning i forbindelse med bebyggelsen og dens
omgivelser samt skiltning og lysinstallationer o.l.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.
Til nr. 6
Ved affattelsen af den gældende bestemmelse i byggelovens § 8, stk. 2, 2
pkt., blev den forudsætning lagt til grund, at der efter kommuneplanloven
altid skulle foreligge lokalplan ved opførelse af rækkehuse mv, og at sådanne
huse derfor efter § 8, stk. 4, altid ville være undtaget fra byggelovens
regler om afstande til naboskel.
Denne forudsætning har imidlertid vist sig ikke at holde, idet der ikke i
alle tilfælde kræves lokalplan ved opførelse af rækkehuse, kædehuse,
gruppehuse o.l.
Det foreslås derfor, at sådanne rækkehuse mv., når lokalplan ikke
foreligger, i lighed med dobbelthuse, kan sammenbygges i naboskel efter
byggelovens § 8.
Til nr. 7
Det foreslås at ophæve det gældende kapitel 3 om gårdrydning, således at
gårdrydningsområdet fremover alene reguleres af byfornyelseslovgivningen.
Om baggrunden for dette forslag henvises iøvrigt til de almindelige
bemærkninger ad 5.
Det ledige kapitel 3 foreslås herefter anvendt til at fastsætte nærmere
brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Herefter vil de
nugældende regler herom i brandlovens kapitel 5 og 6 kunne ophæves.
Om baggrunden herfor og hensigten med de nye bemyndigelser i § 15 henvises
til de almindelige bemærkninger ad 2.
Til nr. 8
Forslaget præciserer, at afspærring og rømning, der gennemføres ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning efter lovens § 18, stk. 1, udføres på
ejerens bekostning, ligesom tilfældet er ved afhjælpning af fareforvoldende
mangler efter § 18, stk. 2.
Til nr. 9
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes regler for
anvendelsen af fx sundhedsfarlige stoffer, gasser eller partikler i
byggematerialer eller forbud mod anvendelse af sådanne sundhedsfarlige
materialer i byggeriet. Formålet med bestemmelsen er at kunne forebygge
indeklimamæssige gener og undgå »syge bygninger«.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.
Til nr. 10
Ved bestemmelsen bliver de overførte bebyggelsesregulerende bestemmelser
fra kommuneplanloven omfattet af byggelovens naboorienteringsregler, således
som disse har været gældende for de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som
siden 1977 har været placeret i byggeloven.
Efter byggeloven omfatter orienteringen om ansøgning om dispensationer,
som involverer nabointeresser, kun naboer til den omhandlede ejendom. Det
svarer til kravet i kommuneplanlovens § 47, stk. 5, om naboorientering om
ansøgninger om dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der
har været placeret i denne lov.
Til nr. 11
Efter byggeloven meddeles dispensationer fra bestemmelser i loven og de i
medfør af loven fastsatte bestemmelser af kommunalbestyrelsen. I medfør af §
22, stk. 4, har boligministeren kunnet fastsætte bestemmelser om
kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden, samt at
dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af
amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren.
Bestemmelsen har været udnyttet til i bygningsreglementet at fastsætte, at
dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen selv er bygherre, skal
meddeles af amtsrådet/Byggestyrelsen.
I konsekvens af forslagets nr. 12, hvorefter amtsrådene udgår som
ankeinstans foreslås, at hele dispensationskompetencen placeres hos
kommunalbestyrelsen, da de omhandlede sager kræver lokalkendskab og ikke kan
klares ved en skrivebordsbehandling i centraladministrationen.
Statsamterne besidder ikke de fornødne teknisk-faglige forudsætninger for
at kunne overtage området.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter kommuneplanloven siden 1977 har
været lokalplanmyndighed, også når det gælder kommunale grunde og ejendomme.
Til nr. 12
Bestemmelsen gennemfører den ankereform, som nærmere er omtalt under de
almindelige bemærkninger under ad 3.
Til nr. 13
Bestemmelsen indføjer de overførte bestemmelser fra kommuneplanlovens §§
42, 43 og 44, stk. 2. under reglen for civilt søgsmål, og svarer på dette
område til gældende kommuneplanlovs § 49, stk. 4.
Til nr. 14
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes gebyrer for de
brandværnsforanstaltninger, der skal gennemføres i medfør af forslagets nr. 7
i lighed med, hvad der hidtil har været tilfældet efter brandloven. Endvidere
gives mulighed for fastsættelse af gebyrer for de drift- og
vedligeholdelsesforanstaltninger, som fastsættes i medfør af forslagets nr.
4.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 2 og 4.
Til nr. 15
Det foreslås, at de gebyrer, der fastsættes i medfør af forslagets nr. 14,
i lighed med de øvrige gebyrer, der er fastsat efter lovens § 28, skal kunne
inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom.
Til nr. 16
Det foreslås, at gebyrer for brandværnsforanstaltninger for ildsteder og
skorstene - i lighed med de hidtidige bestemmelser i brandloven - efter
kommunalbestyrelsens beslutning kan opkræves sammen med de kommunale
ejendomsskatter.
Til nr. 17
Bestemmelsen strafsanktionerer overtrædelse af de overførte
bebyggelsesregulerende bestemmelser fra kommuneplanloven i forslagets nr. 5
og svarer til gældende kommuneplanlovs § 55, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 18
Direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om byggevarer blev endeligt vedtaget den 21.
december 1988, og det træder i kraft den 27. juni 1991. Det er på nuværende
tidspunkt, hvor den 30 måneders implementeringsperiode er i gang, usikkert,
om og i givet fald, hvilke ændringer af bygningsreglementerne og andre
administrative forskrifter, direktivet vil give anledning til i Danmark.
For at være rustet til at kunne gennemføre eventuelle nødvendige ændringer
foreslås, at der allerede nu medtages en bestemmelse, der bemyndiger
boligministeren til at fastsætte regler til opfyldelse af
byggevaredirektivet.
Til § 2
I konsekvens af forslagets § 1, nr. 7, foreslås brandlovens kapitel 5 om
skorstensrensning mv. og kapitel 6 om brandsyn mv. ophævet med undtagelse af
§ 33, stk. 3 og § 36.
Ophævelsen vil efter forslagets § 4, stk. 2, ske, når de nye moderniserede
bestemmelser er fastsat i medfør af bemyndigelsen i forslagets § 1, nr. 7.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 2.
Til § 3
I konsekvens af forslagets § 1, nr. 5, ophæves i nr. 2 kapitel 6 om
almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanloven. De øvrige
ændringer er konsekvensændringer af kommuneplanloven som følge af ophævelsen
af kapitel 6.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 1.
Til § 4
Ikrafttrædelsesbestemmelsen fastsætter i stk. 2 en udskudt ikrafttræden
for ophævelse af byggelovens gårdrydningsbestemmelse (forslagets § 1, nr. 7)
og ophævelse af brandlovens kapitel 5 om skorstensfejning mv. og kapitel 6 om
brandsyn mv. (forslagets § 2). Indtil da gælder fortsat § 15 i
lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986 om byggeloven og kapitel 5 og 6
i lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983 om brandloven.
Gårdrydningsbestemmelsen vil blive ophævet, når en tilsvarende bestemmelse er
gennemført ved ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og
brandlovens kapitel 5 og 6 ophæves, når der er udarbejdet nye moderniserede
bestemmelser på området i medfør af forslagets nye § 15. Der henvises til de
almindelige bemærkninger under ad 5 og ad 2.
Det fastsættes i stk. 3, at de administrative bestemmelser, der er fastsat
i medfør af kapitel 6 i kommuneplanloven, opretholdes, indtil de bliver
afløst af bestemmelser fastsat i henhold til byggeloven, således at der ikke
bliver »et hul« i lovgivningen på området.
Stk. 4 fastsætter overgangsbestemmelserne fra det hidtidige ankesystem til
de nye ankeregler på området.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som
ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, 2. pkt. udgår: »som opstilles på
campingpladser,» og efter »tilladt« indsættes:
»opstillet«.
§ 2. - - -
Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes
gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent
forbigående art. Dette gælder dog ikke tranportable konstruktioner, som
opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og
campering m.v.
2. I § 4, stk. 2 ændres »bebyggelsen tillades taget i
brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.
§ 4. - - -
Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen
påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres,
inden bebyggelsen tillades taget i brug.
3. I § 6, stk. 1 indsættes som litra i:
»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,
vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«
§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og
indretning af bebyggelse med hensyn til:
a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,
b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer
mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg,
c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til
den tilsigtede brug,
d. indretning af beboelsesbygninger, de i § 11 nævnte bebyggelser samt
andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at
bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne
er nedsat,
e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede
bygningsdele, installationsdele og inventar,
f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i
bestående som i ny bebyggelse,
g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for
bebyggelsen og terrænet om denne samt
h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i
bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af
bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og
sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af
tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som
bestående anlæg.«
§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og
indretning af bebyggelse med hensyn til:
a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,
b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer
mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg,
c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til
den tilsigtede brug,
d. indretning af beboelsesbygninger, de i § 11 nævnte bebyggelser samt
andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at
bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne
er nedsat,
e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede
bygningsdele, installationsdele og inventar,
f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i
bestående som i ny bebyggelse,
g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for
bebyggelsen og terrænet om denne samt
h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i
bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af
bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.
Stk. 2. I bygningsreglementet kan i tilknytning til regler om arbejdsrum
fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af sundheds- og
velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og spiserum,
garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og
inventar.
5. Efter § 6 indsættes:
» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end
700 m2 heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget
som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.
Ved udstykninger mv. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200
m2. Sålænge bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er
gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de
i 1. og 2. pkt. nævnte.
Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende
parcellens facadelængde.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der
om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må
ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:
1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,
2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og
fritidsformål,
3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt
hertil, og
4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel
af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet
og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af
bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1 - 4.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken
udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,
nr. 4 kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan
bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del
af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det
omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren
fastsætte andre højdebegrænsninger.
Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af
bygningshøjden.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,
konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven
afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i
forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.
Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller
virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved
forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«
6. I § 8, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »Dobbelthuse«:
», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.«.
§ 8. Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end
2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i
naboskel.
7. Kapitel 3. Ophæves, og istedet indsættes:
»Kapitel 3
Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder
§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af
skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet
ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå
arbejdet og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,
samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en
ejendom.«.
Kapitel 3
Gårdrydning
§ 15. For bebyggede grunde, som ikke opfylder de krav om friarealer, som
er fastsat i medfør af § 7, kan kommunalbestyrelsen påbyde tilvejebringelse
af sådanne arealer - eventuelt som fællesareal for flere ejendomme - ved
omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn, plankeværker,
skure og lignende småbygninger.
Stk. 2. Såfremt der ikke ved påbud i medfør af stk. 1 kan opnås en
væsentlig forbedring af forholdene, kan kommunalbestyrelsen endvidere påbyde
nedrivning af anden bebyggelse end nævnt i stk. 1, når værdien af denne
bebyggelse er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de
ejendomme, der omfattes af gårdrydningen.
Stk. 3. I forbindelse med påbud i medfør af stk. 1 og 2 kan
kommunalbestyrelsen træffe bestemmelser om vedligeholdelse og belysning af de
tilvejebragte opholdsarealer og bestemmelser til sikring af opretholdelse af
orden på arealerne.
Stk. 4. Kommunen yder erstatning for tab, der er en følge af påbud i
medfør af stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af de i lov om
offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.
Stk. 5. Kommunens udgift som følge af påbud i medfør af stk. 2 kan ikke
indgå i den samlede gårdrydningsudgift til fordeling mellem de pågældende
ejere.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutninger i henhold til stk. 1-3 er
bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende
ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen
lader beslutningerne tinglyse på ejendommene.
Stk. 7. Hvis arbejderne ikke gennemføres inden for en i påbuddet fastsat
tidsfrist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejderne udføre for de pågældende
ejeres regning og fordele udgifterne mellem dem.
Stk. 8. I tilfælde, hvor arbejderne er udført ved kommunalbestyrelsens
foranstaltning efter aftale eller i henhold til stk. 7, er en ejer berettiget
til at afdrage udgiften over 10 år med lige store halvårlige afdrag. Det er
dog en betingelse herfor, at den andel af den samlede bekostning, der
påhviler ejendommen, overstiger 10 pct. af ejendommens leje - eller for
lokaler, som ikke har været udlejet, den anslåede lejeværdi - i det senest
afsluttede regnskabsår, heri ikke medregnet varmebidrag og lign. ydelser.
Gælden forrentes med en af kommunalbestyrelsen fastsat rentefod.
8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.
§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for
ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at
bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang
afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. §
12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks
efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen.
9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for
at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke indebærer fare for
sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod
anvendelsen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for
ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at
bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang
afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. §
12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks
efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at afhjælpe
mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre, ikke
efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan
kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 17, stk. 2-3, straks lade de
pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning.
Stk. 3. Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller materialer
frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan boligministeren
pålægge kommunalbestyrelsern at foretage eftersyn af bebyggelser, hvori
sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er anvendt. Ministeren
kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele ejeren påbud efter stk.
2.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på bebyggelse
under opførelse og på bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved
brand eller på anden måde.
Stk. 5. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebygelsen
er opført.
10. § 22, stk. 2, 1. pkt. affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers
interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9
fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil
der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes
inden 2 uger.«
§ 22. - - -
Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelser til varetagelse af naboers
interesser i § 8 og de i medfør af § 8 og § 9 fastsatte regler kan først
meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst
naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om,
at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Kommunalbestyrelsen
underretter de naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt
har fremsat bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen.
11. § 22, stk. 4, 2. pkt. affattes således:
»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens
udøvelse af dispensationsmyndigheden«.
§ 22. - - -
Stk. 4. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Boligministeren kan
fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af
dispensationsmyndigheden og kan bestemme, at dispensationer fra nærmere
angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i København og
Frederiksberg kommuner af boligministeren.
12. § 23 affattes således:
» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,
der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A,
stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan
ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende
betydning.
§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. dog § 12, stk. 7, og § 16 A,
stk. 4, kan påklages til amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner
til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af
loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Påklage kan
endvidere tilladelse, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har
almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.
Stk. 2. Amtsrådets afgørelser kan påklages til boligministeren, hvis
afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af
denne fastsat bestemmelse. Amtsrådets afgørelse af, om de i stk. 1, sidste
pkt., nævnte klagebetingelser er opfyldt, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan i øvrigt ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
13. § 25, stk. 2, 1. pkt. affattes således:
»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2 og § 8 og de i medfør af §§
6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod
den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige
tilstands opretholdelse.«
§ 25. - - -
Stk. 2. Overtrædelse af § 8 og af de i medfør af §§ 8 og 9 fastsatte
regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået
overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.
Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt
efter reglerne i § 22.
14. I § 28 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3 og §
15.«
15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og
3«.
§ 29. Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1, og beløb, som kommunalbestyrelsen
i henhold til loven har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i
den pågældende ejendom. Gebyrerne og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold
til § 18, stk. 2, eller § 14, jf. § 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har
samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten
for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen.
Tinglysningen er dog uden betydning for fortrinsrettens gyldighed.
16. I § 29 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3,
jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de
kommunale ejendomsskatter.«
17. § 30, stk. 1, litra e. affattes således:
»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«
§ 30. Med bøde straffes den, der
a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt
iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i
loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et
byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse,
på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,
b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til
loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at
undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,
e. overtræder § 7, stk. 2, 1. punktum.
18. § 31 affattes således:
» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaterens love og administrative bestemmelser om byggevarer«.
§ 31. (Ophævet).
19. § 31 A ophæves.
§ 31 A. Boligministeren kan i forbindelse med udsendelse af vejledninger
om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg
fastsætte regler om kontrolmåling, justering og rensning af sådanne anlæg,
herundere regler om gebyrer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som på
bestående anlæg.
§ 2
I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5 ophæves.
2. § 33, stk. 1 - 2 og 4 - 8, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk.
1.
3. § 34 og § 35 ophæves.
Kapitel 5
Om skorstensrensning m.v.
§ 31. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, hvor ofte skorstene
og røgkanaler skal renses. Rensning skal foretages af dertil antagne
skorstensfejere, jf. § 32.
Stk. 2. Udbrænding af skorstene i bygninger, der er tækket med strå eller
lige så let antændelig materiale, er ikke tilladt. I øvrigt må udbrænding af
skorstene kun foretages af skorstensfejermesteren.
§ 32. Skorstensfejermestre ansættes og afskediges af amtsrådet - i
København af magistraten. Ansættelsen sker efter opslag. Ved første
ansættelse må kun antages faguddannede skorstensfejere, der har gennemgået
fagets mesterskole eller har en tilsvarende af justitsministeren godkendt
uddannelse.
Stk. 2. Amtsrådet (i København magistraten) fastsætter størrelsen af de
enkelte skortensfejerdistrikter.
Stk. 3. Den afgift, som husejerne skal betale for arbejdet efter § 31,
stk. 1, 1, fastsætter amtsrådet efter forhandling med Kommunernes
Landsforening. I København fastsættes afgiften af magistraten. Afgiften
tilfalder skorstensfejermesteren, medmindre han oppebærer et fast årligt
vederlag af kommunen. Afgiften kan efter kommunalbestyrelsens beslutning
opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.
Stk. 4. Afgiften i henhold til stk. 3 kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Justitsministeren udfærdiger en instruks for skorstensfejermestre.
Stk. 6. En skorstensfejermester kan afskediges med 6 måneders varsel. Har
han gjort sig skyldig i grov eller gentagne forsømmelse eller skødesløshed i
hvervets udførelse, kan han afskediges uden varsel. En skorstensfejermester
kan begære sin afsked med 3 måneders varsel.
Kapitel 6
Om brandsyn m.v.
§ 33. Justitsministeren kan bestemme, at skorstensfejermesteren personlig
eller ved en af brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand-
eller beredskabskommission af politimesteren, godkendt stedfortræder med
regelmæssige mellemrum skal foretage eftersyn i samtlige bygninger, hvori der
er indrettet ildsted, for at påse, om skorstene, ildstedet, herunder
bageovne, røgovne m.v., og røgledninger er i forsvarlig stand og tilbørligt
vedligeholdt og renset. Ved eftersynet skal det endvidere påses, om de
påbudte sprøjter og stiger findes og er i forsvarlig stand, jf. § 30.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med skorstensfejerlavet
træffe bestemmelse om, at skorstensfejermestrene ved brandsyn tillige skal
påse, om andre bestemmelser til forebyggelse af ildebrand er opfyldt.
Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at brandinspektøren eller anden af
brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller
beredskabskommission af politimesteren, udpeget person skal foretage eftersyn
af fredede bygninger, af kirker, teatre, udstillings- og forlystelseslokaler
og andre bygninger, hvor der i store rum samles mange mennesker, samt af
brandfarlige bygninger og oplag og af virksomheder, som falder ind under §§
27 og 28.
Stk. 4. Findes der ved eftersynet en mangel, der bevirker særlig
brandfare, skal den tilsynsførende give pålæg om, at benyttelse ikke må ske
før mangelen er afhjulpet og dette ved eftersyn er konstateret.
Stk. 5. Er mangelen af mindre betydning, skal den tilsynsførende fastsætte
en frist, inden hvilken mangelen skal være afhjulpet. Efter fristens udløb og
senest ved næste syn skal han efterse, om afhjælpning er sket.
Stk. 6. De i medfør af denne paragraf givne forbud og pålæg skal
skriftligt meddeles ejeren eller anden vedkommende.
Stk. 7. Kommunen anskaffer til den tilsynsførende en protokol eller et
kartotek, hvori der for hver ejendom skal ske tilførsel om de foretagne syn,
om der er konstateret mangler ved synene, hvilke forbud og pålæg der er
givet, og om disse er efterkommet.
Stk 8. Undladelse af at efterkomme de i henhold til stk. 4 og 5 givne
forbud og pålæg skal anmeldes til politiet af den tilsynsførende.
§ 34. Skorstensfejerne skal under deres arbejde være opmærksom på, om
skorstene, ildsteder og røgledninger er i forsvarlig stand og tilbørligt
vedligeholdt. Opdages der herved nogen mangel skal skorstensfejermesteren
give pålæg om, at mangelen skal afhjælpes, idet bestemmelserne i § 33, stk.
4-8, finder tilsvarende anvendelse.
§ 35. Justitsministeren udfærdiger nærmere bestemmelser om omfanget af
skorstensfejermestrenes pligter i henhold til dette kapitel. Med hensyn til
skorstensfejermestrenes vederlag finder bestemmelserne i § 32, stk. 3-4,
tilsvarende anvendelse.
§ 36. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
bestemme, at brandsyn for militære anlægs vedkommende ordnes på særlig måde.
Tilsvarende bestemmelse kan efter forhandling med indenrigsministeren træffes
for civilforsvarets anlæg.
§ 3
I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli
1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.
marts 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og § 43«
til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.
§ 22 - - -
Stk. 2. Efter udløbet af fristen nævnt i § 24 kan kommunalbestyrelsen
tillade, at en ejendom, der er omfattet af planen, bebygges eller i øvrigt
udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt reglerne i § 40, stk. 1, §
42 og 43 ikke derved fraviges. Kommunalbestyrelsen kan tillige tillade, at
reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 fraviges, hvis bebyggelsen ikke er et
større byggearbejde, jf. § 16, stk. 3, og den er i overensstemmelse med
kommuneplanen.
2. Kapitel 6 ophæves.
Kapitel 6
Almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser
§ 39. Ved udstykning eller bebyggelse af en ejendom skal reglerne i § 40,
stk. 1, § 42 og § 43 overholdes, medmindre:
1) anden bestemmelse er truffet i
a) en lokalplan, der er offentligt bekendtgjort efter § 30,
b) en byplanvedtægt i medfør af lov om byplaner af 29. april 1938 med
senere ændringer,
c) en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove, eller
2) en dispensation meddeles efter reglerne i § 47.
§ 40. Der må ikke foretages udstykninger m.v., hvorved der ville fremkomme
ejendomme med et mindre areal end 700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller
areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller
byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. Ved udstykninger m.v. i
sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200 m2. Så længe
bestemmelserne om grundstørrelser i bygningsvedtægt er gældende, jf. § 59 ,
stk. 1, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de i
1. og 2. pkt. nævnte.
Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende
parcellens facadelængde.
Stk. 3 og 4. (Ophævet).
§ 41. Til enhver ny bebyggelse skal der i overensstemmelse med reglerne i
byggelovgivningen udlægges og anlægges friarealer til sikring af
tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og
tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering.
§ 42. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må
ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:
a) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,
b) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og
fritidsformål,
c) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt
hertil, og
d) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel
af grundstykkets areal . Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet
og grundststykkets areal fastsættes i bygningsreglementet i henhold til
byggeloven.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af
bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, a-d.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken
udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1, d.
forhøjes for grunde med særlig beligenhed. I reglerne kan
bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.
§ 43. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af
en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det
omgivende terræn. For bebyggelse i sommherhusområder kan miljøministeren
fastsætte andre højdebegrænsninger.
Stk. 2. Nærmere bestemmelser om beregningen af bygningshøjden fastsættes i
bygningsreglementet i henhold til byggeloven.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,
konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.
§ 44. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig
af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med
dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.
Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller
virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved
forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.
Stk. 3. Hvis en påbegyndt bebyggelse opgives eller udsættes i et længere
tidsrum, og den delvis opførte bebyggelse virker skæmmende i forhold til
omgivelserne kan kommunalbestyrelsen påbyde grundens ejer at fjerne
bebyggelsen eller bringe den i en sådan stand, at den ikke længere virker
skæmmende. Det samme gælder, hvis en bebyggelselse, som er delvis nedrevet
eller ødelagt, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at den
virker skæmmende i forhold til omgivelserne. 1. og 2. pkt. finder ikke
anvendelse på bebyggelse på en landbrugsejendom.
Stk. 4. Hvis anvendelse af en grund til oplag, henlæggelse af affald eller
lignende formål virker skæmmende i forhold til omgivelserne, kan
kommunalbestyrelsen påbyde grundens ejer at foretage hegning, beplantning
eller andre foranstaltninger, som kan afhjælpe forholdet.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2-4 finder anvendelse, uanset hvornår
bebyggelsen er opført, skiltningen m.v. er anbragt, eller grunden er taget i
brug til oplag m .v.
Stk. 6. Et påbud efter stk. 2, stk. 3 eller stk. 4 kan af vedkommende ejer
påklages til miljøministeren. Klage skal være indgivet inden 4 uger fra
påbudets meddelelse. Påbudet skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 1.
og 2. pkt.
§ 45. Når der i et område findes boligbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen
modsætte sig, at der opføres miljøforringende erhvervsbebyggelse i området,
eller at bestående boligbebyggelse eller ubebyggede arealer i området tages i
brug til miljøforringende erhvervsformål.
Stk. 2. Når der i et område findes erhvervsbebyggelse, kan
kommunalbestyrelsen modsætte sig, at der opføres boligbebyggelse i området,
eller at bestående bebyggelse tages i brug til beboelse, såfremt beboelse i
området ud fra miljømæssige hensyn skønnes uforenelig med erhvervsudøvelsen.
Stk. 3. Et forbud, eller påbud efter stk. 1 eller stk. 2 kan af
vedkommende ejer påklages til miljøministeren. Klage skal være indgivet inden
4 uger fra afgørelsens meddelelse. Afgørelsen skal indeholde oplysning om
bestemmelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, når der foreligger en
bekendtgjort kommuneplan.
3. § 47, stk. 1, affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59
opretholdte vedtægter og planer mv. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i
stk. 2 - 8.«
§ 47. - - -
Dispensationer fra §§ 40, 42 og 43 og fra bestemmelserne i lokalplaner og
de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles
efter reglerne i stk. 2-8 og § 22, stk. 2.
4. I § 47, stk. 2, 1. pkt. udgår: »§§ 40, 42 og 43 cg
fra«.
§ 47 - - -
Stk. 2. Dispensationer fra §§ 40, 42 og 43 og fra de efter § 59, stk. 1,
opretholdte bestemmelser meddeles af kommunalbestyrelsen inden for rammer,
der fastsættes af miljøministeren. Videregående dispenstioner meddeles af
ministeren. En dispensation kan ikke meddeles i tilfælde, hvor en lokalplan
skal udarbejdes i henhold til § 16, stk. 3.
5. I § 48, stk. 1, 2. pkt. udgår: »og § 44, stk. 6«.
§ 48. En kommunalbestyrelses afgørelse vedrørende forhold, der er omfattet
af denne lov, kan påklages til miljøministeren, for så vidt angår retlige
spørgsmål. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til
anden administrativ myndighed jf. dog § 34, stk. 4 og § 44, stk. 6.
6. I § 49, stk. 4, 1. pkt. udgår: »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,
eller i«.
§ 49. - - -
Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42, § 43 og § 44, stk. 2, eller
i en lokalplan eller en af de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v.
kan gøres gældende under et civilt søgsmål mod den, der har begået
overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.
Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt
efter reglerne i § 47.
7. § 55, stk. 1, nr. 1 ophæves.
Nr. 2 - 5 bliver herefter nr. 1 - 4.
§ 55. Med bøde straffes den, der
1) overtræder §§ 42 og 43,
2) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 59
opretholdte vedtægter og planer m.v.,
3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller de i medfør af
loven udfærdigede forskrifter eller planer,
4) tilsidesætter vilkår for en dispensation efter § 47,
5) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder et
påbud om at berigtige et ulovligt forhold.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7 og § 2 fastsættes af
boligministeren.
Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1
og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,
opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til
denne lov.
Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget
inden 1. april 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. april 1990,
færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven
Folketingsåret 1974-75 (2. samling).
Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.
A. 2833, B. 747, C. 489
Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).
Folketingsåret 1975-76.
Sp. 3639, 5011, 8608,8807.
A. 2465, B. 897, C.401.
Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).
Folketingsåret 1976-77 (1. samling).
Sp. 1873, 2804.
A. 1839.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1976-77 (2. samling).
Sp. 288, 903, 4831, 4995.
A. 1269, B. 515, C. 287.
Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).
Folketingsåret 1977-78.
Sp. 138, 336, 3132, 3577.
A. 433, B. 59, C. 103.
Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).
Folketingsåret 1978-79.
Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.
A. 3297, B. 793, C. 398.
Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 64, 761.
A. 145.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 374, 666, 2268, 2895.
A. 1017, B. 67, C. 85.
Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66.)
Folketingsåret 1983-84 (2. samling).
Sp. 933, 1767, 4324, 4825.
A. 1485, B. 309, C. 169.
Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).
Folketingsåret 1988-89 (2. samling).
Sp. 5052, 9231, 9489.
A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.
Loven stadfæstet 24. maj 1989.
(Lovtidende nr. 322)
Efter 2. behandling den 5. april 1990
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som
ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., udgår »som opstilles på
campingpladser,», og efter »tilladt« indsættes:
»opstillet«.
2. I § 4, stk. 2, ændres »bebyggelsen tillades taget i
brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.
3. I § 6, stk. 1, indsættes som litra i:
»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift,
vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige
hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske
installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående
anlæg.«
5. Efter § 6 indsættes:
» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end
700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget
som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.
Ved udstykninger m.v. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end
1.200 m2. Så længe bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er
gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de
i 1. og 2. pkt. nævnte.
Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende
parcellens facadelængde.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der
om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må
ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige:
1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,
2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og
fritidsformål,
3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt
hertil, og
4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel
af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet
og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af
bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken
udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1,
nr. 4, kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan
bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del
af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det
omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren
fastsætte andre højdebegrænsninger.
Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af
bygningshøjden.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger,
konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende
byggelove.
§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven
afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i
forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.
Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer og lign. må ikke være til ulempe
eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved
forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«
6. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Dobbelthuse«:
», rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.«.
7. Kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 3
Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder
§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af
skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet
ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå
arbejdet, og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse,
samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en
ejendom.«
8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.
9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for
at sikre, at byggematerialer, konstruktioner og lign. ikke indebærer fare for
sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod
anvendelsen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10. § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers
interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9
fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil
der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes
inden 2 uger.«
11. § 22, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens
udøvelse af dispensationsmyndigheden.«
12. § 23 affattes således:
» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold,
der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4, og § 18
A, stk. 4, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan
ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende
betydning.«
13. § 25, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af
§§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål
mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige
tilstands opretholdelse.«
14. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for
de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3, og § 15.«
15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og
3«.
16. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15,
kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale
ejendomsskatter.«
17. § 30, stk. 1, litra e, affattes således:
»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«
18. § 31 affattes således:
» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.«
§ 2
I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5 ophæves.
2. § 33, stk. 1-2 og 4-8, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
3. § 34 og § 35 ophæves.
§ 3
I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli
1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29.
marts 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og §
43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.
2. Kapitel 6 ophæves.
3. § 47, stk. 1, affattes således:
»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59
opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne
i stk. 2-8.«
4. I § 47, stk. 2, 1. pkt., udgår »§§ 40, 42 og 43 og
fra«.
5. I § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 44, stk. 6«.
6. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2,
eller i«.
7. § 55, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7, og § 2 fastsættes
af boligministeren.
Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1
og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987,
opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til
denne lov.
Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget
inden 1. juli 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. juli 1990,
færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 2011 4-1. Partshøring af naboer inden byggetilladelse Retsinformation · 18. februar 2011
- Forhåndstilsagn Retsinformation · 24. september 1997
- Ejendomsvurdering - grundværdi - gårdrydning - fælles gårdanlæg. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- 1992 LSF 237 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN OG PLANLÆGNINGSLOVEN Retsinformation · 6. maj 1993
- Ventilationsarrangement-skæmmende (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven Retsinformation · 19. marts 2001