Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den
15. marts 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
byggeloven
(Modernisering af bebyggelsesregulerende bestemmelser,
handicaptilgængelighed m.v.)
[af
by- og boligministeren (Jytte Andersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
By- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, og Dansk
Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2000 og var til
1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til by- og
boligministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålene i samråd med udvalget den 14. marts 2001.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til by- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med
undtagelse af spørgsmål nr. 21. Dette spørgsmål
forventes besvaret af by- og boligministeren inden 2. behandling af
lovforslaget. 4 af udvalgets spørgsmål til by- og
Læs alt
boligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
3. Betænkningsbidrag fra by- og boligministeren
By- og boligministeren har i et samråd over for
udvalget tilkendegivet, at lovforslaget ikke flytter på grænserne
mellem planloven og byggeloven, og at lovforslaget heller ikke flytter
på grænserne for, hvor store de byggerier, som
kommunalbestyrelserne kan regulere med byggeloven, må være.
Ministeren har endvidere tilkendegivet, at bemyndigelsen
til at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for bebyggelser i
bymæssige områder - der skal afløse de gældende
lovbestemmelser vedrørende den faste minimumsgrundstørrelse
på 700 m², de faste bebyggelsesprocenter på 40 og 50, den faste
maksimale højde på 8,5 m og maksimalt 2 etager samt den faste
skelafstand på 2,5 m med mere tidssvarende regler vil blive
udmøntet, så kommunalbestyrelsen ikke kan gå uden for en
række fastlagte kriterier. Kommunerne skal bl.a. sikre,
at nabo-, beboer- og brugerinteresser inddrages,
at friarealforholdene, herunder opholdsarealer til beboere og
beskæftigede, bliver tilfredsstillende,
at adgangs- og redningsforhold og parkeringsmuligheder bliver
forsvarlige,
at rummeligheden ligger inden for rammerne af den eksisterende bebyggelse
i karreen, kvarteret eller området,
at bygningsmæssige forandringer respekterer den eksisterende
bebyggelses særlige karakter eller karakteren af den bebyggelse, der
tilstræbes i området, og
at bebyggelsesprocenter, højder, antal etager og skelafstande skal
svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller
området.
Endelig har ministeren tilkendegivet, at udvalget vil
få tilsendt bekendtgørelser udstedt i henhold til lovforslagets
bestemmelser vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, KF, CD, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af by- og
boligministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF og Kirsten Jacobsen
(UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (SF) vil ved
3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
dog stemme for det af by- og boligministeren stillede
ændringsforslag.
SF kan støtte lovforslaget med undtagelse af den
del, der vedrører udformning af regler for kommunernes adgang til at
fastsætte nye grænser for minimumsgrundstørrelser,
bebyggelsesprocenter, bebyggelseshøjder, etageareal og afstand til
naboskel og sti. SF finder, at det bør gøres muligt at
fastlægge regler, der i højere grad tager højde for
lokale forhold.
De nye regler giver imidlertid adgang til, at man i
byggesager kan udvide den samlede bygningsvolumen i en bydel, uanset at der
fortsat vil være lokalplanpligt for større
miljøforandrende byggerier. Reglerne vil få indflydelse på
en række væsentlige forhold i bydelene. Det fremgår
også af de forhold, som kommunerne ifølge by- og
boligministerens betænkningsbidrag skal sikre. Det er bl.a.,
at nabo-, beboer- og brugerinteresser
inddrages,
at friarealforholdene, herunder opholdsarealer til
beboere og beskæftigede, bliver tilfredsstillende,
at adgangs- og redningsforhold og parkeringsmuligheder
bliver forsvarlige,
at rummeligheden ligger inden for rammerne af den
eksisterende bebyggelse i karreen, kvarteret eller området, og
at bygningsmæssige forandringer respekterer den
eksisterende bebyggelses særlige karakter eller karakteren af den
bebyggelse, der tilstræbes i området.
Der er her tale om hensyn, som normalt varetages gennem en
planlægning, hvor borgerne efter planloven altid skal høres. Det
er derfor SF s opfattelse, at kommunernes adgang til at indføre
minimums- og maksimumsregler skal forudsætte, at forslag herom sendes
til høring svarende til høring for lokalplaner, dog
således, at det er til høring i offentligheden i mindst 3
måneder.
Det forekommer efter SF s opfattelse endvidere
mærkværdigt, at man pålægger kommunerne, at nabo-,
beboer- og brugerinteresser skal inddrages, uden at disse interesser bliver
hørt. Det svarer til reglerne, før borgerinddragelse i
1970'erne blev almindeligt. Dengang var det reglen, at det alene var
kommunalbestyrelsen, der afgjorde, hvad der var borgerinteresser. En
holdning, der heldigvis ellers er forladt i byudviklingen.
SF finder det væsentligt, at reglerne om, at
bebyggelsesprocenter, højder, antal etager og skelafstande skal svare
til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller området, udformes
på en sådan måde, at der tages højde for, at
bebyggelsen i en bydel kan have meget forskellig karakter, og at dette ikke
undermineres af disse regler.
SF lægger vægt på, at reglerne for
bagatelgrænser blev præciseret, som det er sket i by- og
boligministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 6, der er
optrykt i bilag 2 til betænkningen.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for
de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten finder by- og boligministerens praksis med at
tage forskellige boligspørgsmål med i samme lovforslag
særdeles uhensigtsmæssig. Under 1. behandling af lovforslaget
fremhævede EL, at en opdeling af lovforslaget ville være at
foretrække.
By- og boligministeren har ved sine ændringsforslag
forsøgt at imødekomme indvendingerne til den manglende
orienteringspligt af naboer, beboere og brugere, men EL finder ikke
ændringen overbevisende eller vidtgående nok, idet erfaringerne
fra kommunalpolitikken viser store forskelle i villigheden til at inddrage
borgerne i de demokratiske processer. Derfor ville en klarere
fastlæggelse af høringspligten være ønskelig.
EL anser endvidere by- og boligministerens
hensigtserklæringer på vegne af kommunalbestyrelserne for
så elastikagtige og meningsløse, at den nuværende
kommunale praksis med at tillade store bygherrer at opføre
ødelæggende og skæmmende højhusprojekter i
byområder vil kunne fortsætte uhindret. Den tvivlsomme kommunale
praksis med at udstede dispensationer for sig selv kan ligeledes
fortsætte uhindret.
EL indstiller på denne baggrund lovforslaget til
forkastelse.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af by- og boligministeren, tiltrådt af
udvalget:
1) Nr. 7 affattes således:
»
7. I § 10 A indsættes som
stk. 2:
»
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder ikke
anvendelse på private andelsboliger uden offentlig støtte,
på boliger, der opføres med støtte efter lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og på
landbrugsejendomme.««
[Undtagelse af landbrugsejendomme fra
udstykningskravet]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL og Kirsten Jacobsen (UP)):
2) Nr. 8 udgår.
[Bestemmelsen om indførelse af en
bagatelgrænse for naboorientering udgår]
Til § 2
3) Stk. 4 udgår.
[Konsekvensrettelse som følge af
ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget undtages landbrugsejendomme
tillige fra udstykningskravet i § 10 A.
Ophævelsen af det eksisterende krav om
udstykningsmulighed for landbrugsejendomme vil betyde, at der ved
opførelse af nye beboelsesbygninger på en landbrugsbedrift,
f.eks. en medhjælperbolig, ikke skal tages stilling til, om
bebyggelserne på ejendommen eventuelt på et senere tidspunkt kan
udstykkes i selvstændige matrikler.
Såfremt landbrugsbedriften på et senere
tidspunkt nedlægges eller en beboelsesbygning på
landbrugsejendommen ønskes frasolgt, vil udstykningskravet blive
aktuelt, og der skal på dette tidspunkt tages stilling til, om
udstykningstilladelse og de nødvendige planmæssige tilladelser
kan opnås efter de på dette tidspunkt gældende regler.
Til nr. 2 og 3
De pågældende bestemmelser vedrørende
indførelse af en bagatelgrænse for nabohøringer
foreslås at udgå af lovforslaget, således at den
nugældende bestemmelse om naboorientering bibeholdes i loven.
Forslagsstillerne finder, at det fortsat bør sikres, at naboers
retsstilling ikke krænkes.
Lissa Mathiasen (S)
nfmd.
Henrik Sass Larsen (S)
René Skau Björnsson (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S)
Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)
Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Gyda Kongsted (V) Erling Oxdam (V)
Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (UP)
John Vinther (KF) Pernille Sams (KF)
Egil Møller (DF)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 44
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar fra by- og boligministeren
2
Høringsresumé fra by- og boligministeren
3
Pressemeddelelsen »Ny Byggelov. Byudvikling med
færre regler«
4
Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget
5
Spm. 1 om, hvilke bygninger der vil blive omfattet af kravet om
installation af tekniske hjælpemidler til handicappede, til by- og
boligministeren
Spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag, til by- og
boligministeren
6
Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse
af betænkning
7
Spm. 3 om bebyggelsesprocenten, til by- og boligministeren
Spm. 4 om underminering af planlovgivningens intentioner, til by- og
boligministeren
Spm. 5 om bagatelgrænsen, til by- og boligministeren
Spm. 6 om præcisering af bagatelgrænsen, til by- og
boligministeren
Spm. 7 om udskillelse af handicapdelen af lovforslaget, så
vedtagelsen af det kan fremmes, til by- og boligministeren
8
Spm. 8 om lovforslagets formålsbestemmelse, til by- og
boligministeren
Spm. 9 om ministerens kommentarer i høringsresumeet om
høringssvar fra Den Danske Landinspektørforening, til by- og
boligministeren
Spm. 10 om ministerens kommentarer i høringsresumeet til
Finansministeriets høringssvar, til by- og boligministeren
Spm. 11 om ministerbemyndigelse, til by- og boligministeren
Spm. 12, om teleslynger vil fordyre bygningsomkostningerne, til by- og
boligministeren
Spm. 13 om offentlige bevillinger til installationer for handicappede, til
by- og boligministeren
9
Svar på spm. 1 om, hvilke bygninger der vil blive omfattet af kravet
om installation af tekniske hjælpemidler til handicappede, fra by- og
boligministeren
10
Svar på spm. 4 om underminering af planlovgivningens intentioner,
fra by- og boligministeren
11
Foreløbigt svar på spm. 13 om offentlige bevillinger til
installationer for handicappede, fra by- og boligministeren
12
Udkast til betænkning
13
Svar på spm. 8 om lovforslagets formålsbestemmelse, fra by- og
boligministeren
14
Svar på spm. 12, om teleslynger vil fordyre bygningsomkostningerne,
fra by- og boligministeren
15
Svar på spm. 13 om offentlige bevillinger til installationer for
handicappede, fra by- og boligministeren
16
Svar på spm. 5 om bagatelgrænsen, fra by- og boligministeren
17
Svar på spm. 11 om ministerbemyndigelse, fra by- og boligministeren
18
Svar på spm. 3 om bebyggelsesprocenten, fra by- og boligministeren
19
Svar på spm. 6 om præcisering af bagatelgrænsen, fra by-
og boligministeren
20
Spm. 14 om det offentliges bevillinger til teleslynger til handicappede,
til by- og boligministeren
21
Svar på spm. 7 om udskillelse af handicapdelen af lovforslaget,
så vedtagelsen af det kan fremmes, fra by- og boligministeren
22
Svar på spm. 9 om ministerens kommentarer i høringsresumeet
om høringssvar fra Den Danske Landinspektørforening, fra by- og
boligministeren
23
Svar på spm. 10 om ministerens kommentarer i høringsresumeet
til Finansministeriets høringssvar, fra by- og boligministeren
24
Svar på spm. 14 om det offentliges bevillinger til teleslynger til
handicappede, fra by- og boligministeren
25
Spm. 15 om, hvilke typer af byggeri, som har kommuner som bygherre, der
vil være omfattet af byggeloven, til by- og boligministeren
Spm. 16 om bebyggelsesprocenten, til by- og boligministeren
26
Svar på spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra by-
og boligministeren
27
Svar på spm. 15 om, hvilke typer af byggeri, som har kommuner som
bygherre, der vil være omfattet af byggeloven, fra by- og
boligministeren
28
Spm. 17, om byggeloven ikke finder anvendelse ved offentligt byggeri, til
by- og boligministeren
Spm. 18 om udkast til et muligt ændringsforslag, til by- og
boligministeren
29
Spm. 19 om regler og praksis for bagatelgrænser i lokalplaner, til
by- og boligministeren
30
Svar på spm. 17, om byggeloven ikke finder anvendelse ved offentligt
byggeri, fra by- og boligministeren
31
Svar på spm. 16 om bebyggelsesprocenten, fra by- og boligministeren
32
Svar på spm. 18 om udkast til et muligt ændringsforslag, fra
by- og boligministeren
33
Svar på spm. 19 om regler og praksis for bagatelgrænser i
lokalplaner, fra by- og boligministeren
34
2. udkast til betænkning
35
Spm. 20 om teknisk bistand til ændringsforslag, til by- og
boligministeren
36
Svar på spm. 20 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra
by- og boligministeren
37
3. udkast til betænkning
38
Samrådsspm. A om bemyndigelse, til by- og boligministeren
Samrådsspm. B om forøgelse af bebyggelsesprocenten uden krav
om udarbejdelse af en lokalplan , til by- og boligministeren
39
Betænkningsbidrag, fra by- og boligministeren
40
4. udkast til betænkning
41
Spm. 21 om talepapir fra samrådet den 14. marts 2001, til by- og
boligministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og by- og
boligministerens svar herpå
Spørgsmål 6 og svaret herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 8 og 17 og svarene herpå er
optrykt efter ønske fra S, V, KF, CD, RV og KRF.
Spørgsmål 19 og svaret herpå er optrykt
efter ønske fra S, V, KF, SF, CD, RV og KRF.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes præcisere, hvad der skal
forstås ved en bagatelgrænse.
Svar:
Den foreslåede bagatelgrænse for
naboorientering er inspireret af den bagatelgrænse, der siden 1992 har
været gældende i planloven ved dispensationer fra lokalplaner, og
som har været velfungerende.
Formålet med bestemmelserne om naboorientering i
byggelovens § 22 er at skabe en rettighed for borgerne. Samtidig skal
bestemmelsen sikre, at eventuelle forbehold og indsigelser mod en
påtænkt dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser
kommer til at indgå i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden
en afgørelse træffes.
Den nugældende § 22 stiller ikke krav om
nabosamtykke, men krav om orientering af naboerne. Det er
kommunalbestyrelsens vurdering, om den ansøgte dispensation meddeles
eller afslås på baggrund af en vurdering af ansøgningen og
de indsigelser, der måtte være kommet i forbindelse med
naboorienteringen. Naboerne har altså heller ikke efter de
nugældende regler en vetoret.
Dispensationer, der gives efter byggeloven, kan være
både små og store. Der kan således være tale om
dispensationer fra f.eks. højdebegrænsningerne på alt fra
nogle få centimeter til flere meter.
Baggrunden for forslaget om en bagatelgrænse er
bl.a. den kendsgerning, at de nugældende regler om naboorientering ikke
skelner mellem store og små dispensationer.
I alle sager, hvor kommunen ønsker at
imødekomme en dispensationsansøgning fra de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, skal kommunalbestyrelsen
iværksætte den samme naboorienteringsprocedure efter byggelovens
§ 22, selv om der som følge af sagernes forskelligartethed er stor
forskel i naboernes interesser.
Jeg går helt ind for de hensyn, der ligger bag
bestemmelserne om naboorientering, og naboernes interesser skal
selvfølgelig fortsat varetages.
Men jeg synes, at der bør være en
begrænsning, der gør, at naboorienteringen bliver koncentreret
om de sager, hvor der er en reel begrundelse for at inddrage naboerne.
Efter de gældende regler skal naboerne f.eks.
orienteres om forhold, der reelt ikke har nogen indflydelse på
naboernes interesser. Dette er f.eks. tilfældet, når kommunen
orienterer om en stigning i bebyggelsesprocenten på nogle få
procent og den påtænkte bygningsændring sker inden for den
eksisterende bygnings udstrækning, og derfor ikke berører
nabointeresser.
Efter forslagets bestemmelser vil naboorienteringen blive
koncentreret om de sager, hvor den virkelig har betydning og gør en
forskel. Derved lever naboorienteringen op til sit formål.
I Moderniseringsudvalgets arbejde har de kommunale
repræsentanter fremhævet, at nabohøringsproceduren er
administrationstung, og at bagatelgrænsen vil give mulighed for, at der
bliver mere tid til at koncentrere sig om de materielle krav til byggeriet,
dvs. reglerne, der skal sikre tilfredsstillende forhold med hensyn til
brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, tilgængelighed
m.v.
Kommunalbestyrelsen skal som hidtil i sin vurdering af, om
dispensation bør gives, sikre, at dispensationen er i overensstemmelse
med de hensyn, der ligger bag de bestemmelser, der dispenseres fra. Det vil
bagatelgrænsen ikke have nogen indflydelse på.
Da der netop er tale om en bagatelgrænse, kan
kommunalbestyrelsen ikke bruge bestemmelsen til at gennemføre store
nybyggerier eller ombygningsarbejder uden at høre naboerne. I de
fleste tilfælde vil sådanne store byggerier være omfattet
af lokalplanpligten efter planloven, der også sikrer naboernes
inddragelse.
Spørgsmål 8:
Med henvisning til lovforslagets § 1, nr. 2, bedes
ministeren redegøre nærmere for, hvordan den foreslåede
tilføjelse til lovens formålsbestemmelse om, at »fremme
arkitektonisk kvalitet i byggeriet« skal forstås.
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at det ikke med den
foreslåede bestemmelse bliver juridisk muligt for kommunalbestyrelsen i
videre omfang, end det er muligt efter den nugældende byggelov, at
stille krav til den arkitektoniske udformning af byggeriet, herunder at
afvise et projekt, fordi kommunalbestyrelsen er utilfreds med den
arkitektoniske udformning.
Smag og behag er forskellig, men forslaget går netop
heller ikke ud på at indføre en censurbestemmelse
på arkitekturområdet. Jeg er bestemt modstander af, at
kommunalbestyrelsen eller nogen andre skal have en arkitektonisk vetoret over
for bygherrerne.
På den anden side tror jeg, at det er godt, at vi
giver mulighed for at lade arkitektektonisk kvalitet indgå i den
forhåndsdialog, som parterne frivilligt kan have i forbindelse med
byggesagsbehandlingen.
Den foreslåede tilføjelse til
formålsbestemmelsen er derfor udtryk for, at der også kan laves
kvalitetsmål for den arkitektoniske udformning af byggeriet. Det er
dermed et signal til byggeriets parter om, at arkitektonisk kvalitet er
noget, der kan tages stilling til på lige fod med de andre forhold, der
er relevante i forbindelse med byggesagen. Dette kan efter min opfattelse
medvirke til, at den samlede kvalitet i byggeriet højnes.
Forslaget giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at
stille krav til et projekt eller afvise et projekt begrundet i rene
arkitektoniske forhold. Dette fremgår også klart af
bemærkningerne til lovforslaget.
Kommunalbestyrelsen har efter den nugældende
byggelovs § 6 D, stk. 1, en snæver adgang til at gøre en
byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan
ydre udformning, at der i forbindelse med omgivelserne opnås en god
helhedsvirkning. Denne bestemmelse kan ikke bruges til at regulere detaljer
med eller til at fremkalde ensartethed i bebyggelsen. Bestemmelsen kan heller
ikke anvendes til at kræve, at et bestemt »design« overholdes frem for
et andet, begrundet i at kommunen finder dette mere æstetisk
tiltalende. Den gældende bestemmelse antages også kun at kunne
anvendes i områder, der på forhånd er karakteriseret af en
særlig helhedsvirkning, og navnlig, hvor der er tale om
bevaringsværdige bymiljøer.
Hensynet til den arkitektoniske kvalitet indføres
som en formålsbestemmelse for at give et signal om muligheden for en
dialog mellem byggeriets parter. Lovforslaget ændrer dermed ikke
på retstilstanden i forhold til kommunernes mulighed for at censurere
byggeriet begrundet i arkitektoniske eller æstetiske forhold.
Spørgsmål 17:
Ad svaret på spørgsmål 15, jf. bilag
27.
Skal svaret forstås således, at byggeloven
aldrig finder anvendelse ved offentligt byggeri der i øvrigt er
omfattet af planloven?
Svar:
Jeg kan oplyse, at byggelovens bebyggelsesregulerende
regler ikke finder anvendelse, hvis den ejendom, der bebygges, er omfattet af
en lokalplan, der har regler om de bebyggelsesregulerende forhold, eller hvis
arbejdet har et sådant omfang, at kommunen i medfør af reglerne
i planloven har pligt til at udarbejde en lokalplan. Efter planloven og
Naturklagenævnets praksis er dette tilfældet ved væsentligt
miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder.
I disse situationer viger byggelovens
bebyggelsesregulerende regler altså for lokalplanens, og det
gælder uanset, om byggeriet har en offentlig eller privat bygherre.
En lokalplan kan dog kun tilsidesætte de regler i
byggeloven, der vedrører bebyggelsesregulerende forhold, dvs. reglerne
om, hvor meget, hvor højt og hvor tæt der må bygges.
Derimod kan en lokalplan ikke tilsidesætte byggelovgivningens
øvrige krav til bygningers og konstruktioners udførelse og
indretning med hensyn til brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold.
I de tilfælde, hvor arbejdet er omfattet af en
lokalplan, skal eventuelle dispensationer fra de bebyggelsesregulerende
regler i lokalplanen meddeles efter reglerne i planloven.
Den foreslåede bagatelgrænse ved dispensation
fra de bebyggelsesregulerende regler i byggeloven svarer i øvrigt til
planlovens bagatelgrænse for naboorientering.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på
spørgsmål nr. 6 beskrive, hvorledes regler og praksis for
bagatelgrænser og høring er i lokalplaner, og hvorledes der vil
være en parallelitet i forhold til den foreslåede ændring
af byggeloven.
Svar:
Planlovens § 20 indeholder procedurereglerne for
dispensation fra lokalplaner. Hovedreglen er, at en dispensation først
kan meddeles 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet en skriftlig
orientering om dispensationsansøgningen til en række
nærmere angivne personer og foreninger, herunder naboer.
Ifølge bestemmelsens stk. 2 gælder dette dog
ikke, »...hvor en forudgående orientering
efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i
stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger«.
Den foreslåede bagatelgrænse for
naboorientering ved dispensation fra byggeloven svarer til bestemmelsen i
planloven om dispensation fra lokalplaner.
Det fremgår af Vejledning til planloven, at
kommunalbestyrelsen ved dispensation fra en lokalplan kan undlade at foretage
naboorientering, hvis en forudgående orientering er af underordnet
betydning for de personer og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal
orienteres. Kommunalbestyrelsen kan desuden skønne, at orienteringen
begrænses til en del af de foreskrevne personer og foreninger, hvis
dispensationen er af underordnet betydning for andre.
Ifølge cirkulæret til den tilsvarende
bestemmelse i den indtil 1. januar 1991 gældende lov om
kommuneplanlægning er kerneområdet for planlovgivningens
bagatelgrænse situationer, hvor dispensationen er uden betydning for de
omboende, fordi dispensationen ikke vedrører regler, der varetager
nabointeresser, eller at dispensationen er så beskeden, at den er uden
betydning.
Naturklagenævnet har desuden oplyst, at nævnet
kun har haft få klagesager vedrørende planlovens § 20, stk. 2.
Efter det oplyste er det meget sjældent, at skønnet
tilsidesættes som åbenbart urimeligt.
Jeg mener, at dette kan ses som et udtryk for, at
bestemmelsen har været velfungerende.
Den foreslåede bagatelgrænse i byggeloven er i
øvrigt ikke udtryk for en nyordning ved dispensation fra de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, men snarere en genindførelse af
bagatelgrænsen.
Dette skyldes, at de nugældende
bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven oprindeligt stammer fra lov
om kommuneplanlægning og først ved en lovændring i 1990
blev overført til byggeloven.
Når kommunalbestyrelsen dispenserede fra de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, var det altså
dispensationsreglerne i lov om kommuneplanlægning, der var
gældende, og i disse regler var der indbygget en bagatelgrænse
for naboorientering. Bagatelgrænsen svarede til den nugældende
efter planlovens § 20, stk. 2, og var gældende i kommuneplanloven fra
15. maj 1985.
Efter at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i 1990, i
øvrigt uden realitetsændringer, var blevet overført til
byggeloven, var det derimod byggelovens regler for naboorientering, der
skulle anvendes, og i byggeloven fandtes/findes der som bekendt ikke en
bagatelgrænse.
Som jeg oplyste i svaret på spørgsmål
6, stiller byggelovens naboorienteringsregel i § 22 ikke krav om
nabosamtykke, men blot om orientering af naboerne. Det er
kommunalbestyrelsens vurdering, om den ansøgte dispensation meddeles
eller afslås på baggrund af en vurdering af ansøgningen og
de indsigelser, der måtte være kommet i forbindelse med
naboorienteringen.
Reglerne om naboorientering skal derimod være med
til at sikre, at kommunalbestyrelsen får et fyldestgørende
grundlag at træffe afgørelse på. I de situationer, hvor
bagatelgrænsen kan finde anvendelse, vil der være tale om, at
naboerne ikke kan bidrage væsentligt til sagsoplysningen, fordi
dispensationen netop ikke berører nabointeresser.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (11. oktober 2000) - L 44 Retsinformation · 11. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station) Retsinformation · 8. december 2018
- Forslag til Lov om ændring af byggeloven Retsinformation · 27. marts 2001
- Betænkning over Forslag til taxilov Retsinformation · 6. december 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed (Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet) Retsinformation · 1. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om offentlige veje og lov om private fællesveje Retsinformation · 15. februar 2001