Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven

2000/1 BTL 44Betænkning over lovforslagFolketinget19. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den

15. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

byggeloven

(Modernisering af bebyggelsesregulerende bestemmelser,

handicaptilgængelighed m.v.)

[af

by- og boligministeren (Jytte Andersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

By- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, og Dansk

Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2000 og var til

1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til by- og

boligministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålene i samråd med udvalget den 14. marts 2001.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 21 spørgsmål til by- og

boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med

undtagelse af spørgsmål nr. 21. Dette spørgsmål

forventes besvaret af by- og boligministeren inden 2. behandling af

lovforslaget. 4 af udvalgets spørgsmål til by- og

Læs alt

boligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

3. Betænkningsbidrag fra by- og boligministeren

By- og boligministeren har i et samråd over for

udvalget tilkendegivet, at lovforslaget ikke flytter på grænserne

mellem planloven og byggeloven, og at lovforslaget heller ikke flytter

på grænserne for, hvor store de byggerier, som

kommunalbestyrelserne kan regulere med byggeloven, må være.

Ministeren har endvidere tilkendegivet, at bemyndigelsen

til at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for bebyggelser i

bymæssige områder - der skal afløse de gældende

lovbestemmelser vedrørende den faste minimumsgrundstørrelse

på 700 m², de faste bebyggelsesprocenter på 40 og 50, den faste

maksimale højde på 8,5 m og maksimalt 2 etager samt den faste

skelafstand på 2,5 m med mere tidssvarende regler vil blive

udmøntet, så kommunalbestyrelsen ikke kan gå uden for en

række fastlagte kriterier. Kommunerne skal bl.a. sikre,

at nabo-, beboer- og brugerinteresser inddrages,

at friarealforholdene, herunder opholdsarealer til beboere og

beskæftigede, bliver tilfredsstillende,

at adgangs- og redningsforhold og parkeringsmuligheder bliver

forsvarlige,

at rummeligheden ligger inden for rammerne af den eksisterende bebyggelse

i karreen, kvarteret eller området,

at bygningsmæssige forandringer respekterer den eksisterende

bebyggelses særlige karakter eller karakteren af den bebyggelse, der

tilstræbes i området, og

at bebyggelsesprocenter, højder, antal etager og skelafstande skal

svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller

området.

Endelig har ministeren tilkendegivet, at udvalget vil

få tilsendt bekendtgørelser udstedt i henhold til lovforslagets

bestemmelser vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, CD, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af by- og

boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF og Kirsten Jacobsen

(UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil ved

3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil

dog stemme for det af by- og boligministeren stillede

ændringsforslag.

SF kan støtte lovforslaget med undtagelse af den

del, der vedrører udformning af regler for kommunernes adgang til at

fastsætte nye grænser for minimumsgrundstørrelser,

bebyggelsesprocenter, bebyggelseshøjder, etageareal og afstand til

naboskel og sti. SF finder, at det bør gøres muligt at

fastlægge regler, der i højere grad tager højde for

lokale forhold.

De nye regler giver imidlertid adgang til, at man i

byggesager kan udvide den samlede bygningsvolumen i en bydel, uanset at der

fortsat vil være lokalplanpligt for større

miljøforandrende byggerier. Reglerne vil få indflydelse på

en række væsentlige forhold i bydelene. Det fremgår

også af de forhold, som kommunerne ifølge by- og

boligministerens betænkningsbidrag skal sikre. Det er bl.a.,

at nabo-, beboer- og brugerinteresser

inddrages,

at friarealforholdene, herunder opholdsarealer til

beboere og beskæftigede, bliver tilfredsstillende,

at adgangs- og redningsforhold og parkeringsmuligheder

bliver forsvarlige,

at rummeligheden ligger inden for rammerne af den

eksisterende bebyggelse i karreen, kvarteret eller området, og

at bygningsmæssige forandringer respekterer den

eksisterende bebyggelses særlige karakter eller karakteren af den

bebyggelse, der tilstræbes i området.

Der er her tale om hensyn, som normalt varetages gennem en

planlægning, hvor borgerne efter planloven altid skal høres. Det

er derfor SF s opfattelse, at kommunernes adgang til at indføre

minimums- og maksimumsregler skal forudsætte, at forslag herom sendes

til høring svarende til høring for lokalplaner, dog

således, at det er til høring i offentligheden i mindst 3

måneder.

Det forekommer efter SF s opfattelse endvidere

mærkværdigt, at man pålægger kommunerne, at nabo-,

beboer- og brugerinteresser skal inddrages, uden at disse interesser bliver

hørt. Det svarer til reglerne, før borgerinddragelse i

1970'erne blev almindeligt. Dengang var det reglen, at det alene var

kommunalbestyrelsen, der afgjorde, hvad der var borgerinteresser. En

holdning, der heldigvis ellers er forladt i byudviklingen.

SF finder det væsentligt, at reglerne om, at

bebyggelsesprocenter, højder, antal etager og skelafstande skal svare

til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller området, udformes

på en sådan måde, at der tages højde for, at

bebyggelsen i en bydel kan have meget forskellig karakter, og at dette ikke

undermineres af disse regler.

SF lægger vægt på, at reglerne for

bagatelgrænser blev præciseret, som det er sket i by- og

boligministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 6, der er

optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for

de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten finder by- og boligministerens praksis med at

tage forskellige boligspørgsmål med i samme lovforslag

særdeles uhensigtsmæssig. Under 1. behandling af lovforslaget

fremhævede EL, at en opdeling af lovforslaget ville være at

foretrække.

By- og boligministeren har ved sine ændringsforslag

forsøgt at imødekomme indvendingerne til den manglende

orienteringspligt af naboer, beboere og brugere, men EL finder ikke

ændringen overbevisende eller vidtgående nok, idet erfaringerne

fra kommunalpolitikken viser store forskelle i villigheden til at inddrage

borgerne i de demokratiske processer. Derfor ville en klarere

fastlæggelse af høringspligten være ønskelig.

EL anser endvidere by- og boligministerens

hensigtserklæringer på vegne af kommunalbestyrelserne for

så elastikagtige og meningsløse, at den nuværende

kommunale praksis med at tillade store bygherrer at opføre

ødelæggende og skæmmende højhusprojekter i

byområder vil kunne fortsætte uhindret. Den tvivlsomme kommunale

praksis med at udstede dispensationer for sig selv kan ligeledes

fortsætte uhindret.

EL indstiller på denne baggrund lovforslaget til

forkastelse.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af by- og boligministeren, tiltrådt af

udvalget:

1) Nr. 7 affattes således:

»

7. I § 10 A indsættes som

stk. 2:

»

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder ikke

anvendelse på private andelsboliger uden offentlig støtte,

på boliger, der opføres med støtte efter lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og på

landbrugsejendomme.««

[Undtagelse af landbrugsejendomme fra

udstykningskravet]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL og Kirsten Jacobsen (UP)):

2) Nr. 8 udgår.

[Bestemmelsen om indførelse af en

bagatelgrænse for naboorientering udgår]

Til § 2

3) Stk. 4 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget undtages landbrugsejendomme

tillige fra udstykningskravet i § 10 A.

Ophævelsen af det eksisterende krav om

udstykningsmulighed for landbrugsejendomme vil betyde, at der ved

opførelse af nye beboelsesbygninger på en landbrugsbedrift,

f.eks. en medhjælperbolig, ikke skal tages stilling til, om

bebyggelserne på ejendommen eventuelt på et senere tidspunkt kan

udstykkes i selvstændige matrikler.

Såfremt landbrugsbedriften på et senere

tidspunkt nedlægges eller en beboelsesbygning på

landbrugsejendommen ønskes frasolgt, vil udstykningskravet blive

aktuelt, og der skal på dette tidspunkt tages stilling til, om

udstykningstilladelse og de nødvendige planmæssige tilladelser

kan opnås efter de på dette tidspunkt gældende regler.

Til nr. 2 og 3

De pågældende bestemmelser vedrørende

indførelse af en bagatelgrænse for nabohøringer

foreslås at udgå af lovforslaget, således at den

nugældende bestemmelse om naboorientering bibeholdes i loven.

Forslagsstillerne finder, at det fortsat bør sikres, at naboers

retsstilling ikke krænkes.

Lissa Mathiasen (S)

nfmd.

Henrik Sass Larsen (S)

René Skau Björnsson (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S)

Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)

Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Gyda Kongsted (V) Erling Oxdam (V)

Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (UP)

John Vinther (KF) Pernille Sams (KF)

Egil Møller (DF)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 44

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar fra by- og boligministeren

2

Høringsresumé fra by- og boligministeren

3

Pressemeddelelsen »Ny Byggelov. Byudvikling med

færre regler«

4

Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget

5

Spm. 1 om, hvilke bygninger der vil blive omfattet af kravet om

installation af tekniske hjælpemidler til handicappede, til by- og

boligministeren

Spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag, til by- og

boligministeren

6

Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse

af betænkning

7

Spm. 3 om bebyggelsesprocenten, til by- og boligministeren

Spm. 4 om underminering af planlovgivningens intentioner, til by- og

boligministeren

Spm. 5 om bagatelgrænsen, til by- og boligministeren

Spm. 6 om præcisering af bagatelgrænsen, til by- og

boligministeren

Spm. 7 om udskillelse af handicapdelen af lovforslaget, så

vedtagelsen af det kan fremmes, til by- og boligministeren

8

Spm. 8 om lovforslagets formålsbestemmelse, til by- og

boligministeren

Spm. 9 om ministerens kommentarer i høringsresumeet om

høringssvar fra Den Danske Landinspektørforening, til by- og

boligministeren

Spm. 10 om ministerens kommentarer i høringsresumeet til

Finansministeriets høringssvar, til by- og boligministeren

Spm. 11 om ministerbemyndigelse, til by- og boligministeren

Spm. 12, om teleslynger vil fordyre bygningsomkostningerne, til by- og

boligministeren

Spm. 13 om offentlige bevillinger til installationer for handicappede, til

by- og boligministeren

9

Svar på spm. 1 om, hvilke bygninger der vil blive omfattet af kravet

om installation af tekniske hjælpemidler til handicappede, fra by- og

boligministeren

10

Svar på spm. 4 om underminering af planlovgivningens intentioner,

fra by- og boligministeren

11

Foreløbigt svar på spm. 13 om offentlige bevillinger til

installationer for handicappede, fra by- og boligministeren

12

Udkast til betænkning

13

Svar på spm. 8 om lovforslagets formålsbestemmelse, fra by- og

boligministeren

14

Svar på spm. 12, om teleslynger vil fordyre bygningsomkostningerne,

fra by- og boligministeren

15

Svar på spm. 13 om offentlige bevillinger til installationer for

handicappede, fra by- og boligministeren

16

Svar på spm. 5 om bagatelgrænsen, fra by- og boligministeren

17

Svar på spm. 11 om ministerbemyndigelse, fra by- og boligministeren

18

Svar på spm. 3 om bebyggelsesprocenten, fra by- og boligministeren

19

Svar på spm. 6 om præcisering af bagatelgrænsen, fra by-

og boligministeren

20

Spm. 14 om det offentliges bevillinger til teleslynger til handicappede,

til by- og boligministeren

21

Svar på spm. 7 om udskillelse af handicapdelen af lovforslaget,

så vedtagelsen af det kan fremmes, fra by- og boligministeren

22

Svar på spm. 9 om ministerens kommentarer i høringsresumeet

om høringssvar fra Den Danske Landinspektørforening, fra by- og

boligministeren

23

Svar på spm. 10 om ministerens kommentarer i høringsresumeet

til Finansministeriets høringssvar, fra by- og boligministeren

24

Svar på spm. 14 om det offentliges bevillinger til teleslynger til

handicappede, fra by- og boligministeren

25

Spm. 15 om, hvilke typer af byggeri, som har kommuner som bygherre, der

vil være omfattet af byggeloven, til by- og boligministeren

Spm. 16 om bebyggelsesprocenten, til by- og boligministeren

26

Svar på spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra by-

og boligministeren

27

Svar på spm. 15 om, hvilke typer af byggeri, som har kommuner som

bygherre, der vil være omfattet af byggeloven, fra by- og

boligministeren

28

Spm. 17, om byggeloven ikke finder anvendelse ved offentligt byggeri, til

by- og boligministeren

Spm. 18 om udkast til et muligt ændringsforslag, til by- og

boligministeren

29

Spm. 19 om regler og praksis for bagatelgrænser i lokalplaner, til

by- og boligministeren

30

Svar på spm. 17, om byggeloven ikke finder anvendelse ved offentligt

byggeri, fra by- og boligministeren

31

Svar på spm. 16 om bebyggelsesprocenten, fra by- og boligministeren

32

Svar på spm. 18 om udkast til et muligt ændringsforslag, fra

by- og boligministeren

33

Svar på spm. 19 om regler og praksis for bagatelgrænser i

lokalplaner, fra by- og boligministeren

34

2. udkast til betænkning

35

Spm. 20 om teknisk bistand til ændringsforslag, til by- og

boligministeren

36

Svar på spm. 20 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra

by- og boligministeren

37

3. udkast til betænkning

38

Samrådsspm. A om bemyndigelse, til by- og boligministeren

Samrådsspm. B om forøgelse af bebyggelsesprocenten uden krav

om udarbejdelse af en lokalplan , til by- og boligministeren

39

Betænkningsbidrag, fra by- og boligministeren

40

4. udkast til betænkning

41

Spm. 21 om talepapir fra samrådet den 14. marts 2001, til by- og

boligministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og by- og

boligministerens svar herpå

Spørgsmål 6 og svaret herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 8 og 17 og svarene herpå er

optrykt efter ønske fra S, V, KF, CD, RV og KRF.

Spørgsmål 19 og svaret herpå er optrykt

efter ønske fra S, V, KF, SF, CD, RV og KRF.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes præcisere, hvad der skal

forstås ved en bagatelgrænse.

Svar:

Den foreslåede bagatelgrænse for

naboorientering er inspireret af den bagatelgrænse, der siden 1992 har

været gældende i planloven ved dispensationer fra lokalplaner, og

som har været velfungerende.

Formålet med bestemmelserne om naboorientering i

byggelovens § 22 er at skabe en rettighed for borgerne. Samtidig skal

bestemmelsen sikre, at eventuelle forbehold og indsigelser mod en

påtænkt dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser

kommer til at indgå i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden

en afgørelse træffes.

Den nugældende § 22 stiller ikke krav om

nabosamtykke, men krav om orientering af naboerne. Det er

kommunalbestyrelsens vurdering, om den ansøgte dispensation meddeles

eller afslås på baggrund af en vurdering af ansøgningen og

de indsigelser, der måtte være kommet i forbindelse med

naboorienteringen. Naboerne har altså heller ikke efter de

nugældende regler en vetoret.

Dispensationer, der gives efter byggeloven, kan være

både små og store. Der kan således være tale om

dispensationer fra f.eks. højdebegrænsningerne på alt fra

nogle få centimeter til flere meter.

Baggrunden for forslaget om en bagatelgrænse er

bl.a. den kendsgerning, at de nugældende regler om naboorientering ikke

skelner mellem store og små dispensationer.

I alle sager, hvor kommunen ønsker at

imødekomme en dispensationsansøgning fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, skal kommunalbestyrelsen

iværksætte den samme naboorienteringsprocedure efter byggelovens

§ 22, selv om der som følge af sagernes forskelligartethed er stor

forskel i naboernes interesser.

Jeg går helt ind for de hensyn, der ligger bag

bestemmelserne om naboorientering, og naboernes interesser skal

selvfølgelig fortsat varetages.

Men jeg synes, at der bør være en

begrænsning, der gør, at naboorienteringen bliver koncentreret

om de sager, hvor der er en reel begrundelse for at inddrage naboerne.

Efter de gældende regler skal naboerne f.eks.

orienteres om forhold, der reelt ikke har nogen indflydelse på

naboernes interesser. Dette er f.eks. tilfældet, når kommunen

orienterer om en stigning i bebyggelsesprocenten på nogle få

procent og den påtænkte bygningsændring sker inden for den

eksisterende bygnings udstrækning, og derfor ikke berører

nabointeresser.

Efter forslagets bestemmelser vil naboorienteringen blive

koncentreret om de sager, hvor den virkelig har betydning og gør en

forskel. Derved lever naboorienteringen op til sit formål.

I Moderniseringsudvalgets arbejde har de kommunale

repræsentanter fremhævet, at nabohøringsproceduren er

administrationstung, og at bagatelgrænsen vil give mulighed for, at der

bliver mere tid til at koncentrere sig om de materielle krav til byggeriet,

dvs. reglerne, der skal sikre tilfredsstillende forhold med hensyn til

brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, tilgængelighed

m.v.

Kommunalbestyrelsen skal som hidtil i sin vurdering af, om

dispensation bør gives, sikre, at dispensationen er i overensstemmelse

med de hensyn, der ligger bag de bestemmelser, der dispenseres fra. Det vil

bagatelgrænsen ikke have nogen indflydelse på.

Da der netop er tale om en bagatelgrænse, kan

kommunalbestyrelsen ikke bruge bestemmelsen til at gennemføre store

nybyggerier eller ombygningsarbejder uden at høre naboerne. I de

fleste tilfælde vil sådanne store byggerier være omfattet

af lokalplanpligten efter planloven, der også sikrer naboernes

inddragelse.

Spørgsmål 8:

Med henvisning til lovforslagets § 1, nr. 2, bedes

ministeren redegøre nærmere for, hvordan den foreslåede

tilføjelse til lovens formålsbestemmelse om, at »fremme

arkitektonisk kvalitet i byggeriet« skal forstås.

Svar:

Jeg vil gerne understrege, at det ikke med den

foreslåede bestemmelse bliver juridisk muligt for kommunalbestyrelsen i

videre omfang, end det er muligt efter den nugældende byggelov, at

stille krav til den arkitektoniske udformning af byggeriet, herunder at

afvise et projekt, fordi kommunalbestyrelsen er utilfreds med den

arkitektoniske udformning.

Smag og behag er forskellig, men forslaget går netop

heller ikke ud på at indføre en censurbestemmelse

på arkitekturområdet. Jeg er bestemt modstander af, at

kommunalbestyrelsen eller nogen andre skal have en arkitektonisk vetoret over

for bygherrerne.

På den anden side tror jeg, at det er godt, at vi

giver mulighed for at lade arkitektektonisk kvalitet indgå i den

forhåndsdialog, som parterne frivilligt kan have i forbindelse med

byggesagsbehandlingen.

Den foreslåede tilføjelse til

formålsbestemmelsen er derfor udtryk for, at der også kan laves

kvalitetsmål for den arkitektoniske udformning af byggeriet. Det er

dermed et signal til byggeriets parter om, at arkitektonisk kvalitet er

noget, der kan tages stilling til på lige fod med de andre forhold, der

er relevante i forbindelse med byggesagen. Dette kan efter min opfattelse

medvirke til, at den samlede kvalitet i byggeriet højnes.

Forslaget giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at

stille krav til et projekt eller afvise et projekt begrundet i rene

arkitektoniske forhold. Dette fremgår også klart af

bemærkningerne til lovforslaget.

Kommunalbestyrelsen har efter den nugældende

byggelovs § 6 D, stk. 1, en snæver adgang til at gøre en

byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan

ydre udformning, at der i forbindelse med omgivelserne opnås en god

helhedsvirkning. Denne bestemmelse kan ikke bruges til at regulere detaljer

med eller til at fremkalde ensartethed i bebyggelsen. Bestemmelsen kan heller

ikke anvendes til at kræve, at et bestemt »design« overholdes frem for

et andet, begrundet i at kommunen finder dette mere æstetisk

tiltalende. Den gældende bestemmelse antages også kun at kunne

anvendes i områder, der på forhånd er karakteriseret af en

særlig helhedsvirkning, og navnlig, hvor der er tale om

bevaringsværdige bymiljøer.

Hensynet til den arkitektoniske kvalitet indføres

som en formålsbestemmelse for at give et signal om muligheden for en

dialog mellem byggeriets parter. Lovforslaget ændrer dermed ikke

på retstilstanden i forhold til kommunernes mulighed for at censurere

byggeriet begrundet i arkitektoniske eller æstetiske forhold.

Spørgsmål 17:

Ad svaret på spørgsmål 15, jf. bilag

27.

Skal svaret forstås således, at byggeloven

aldrig finder anvendelse ved offentligt byggeri der i øvrigt er

omfattet af planloven?

Svar:

Jeg kan oplyse, at byggelovens bebyggelsesregulerende

regler ikke finder anvendelse, hvis den ejendom, der bebygges, er omfattet af

en lokalplan, der har regler om de bebyggelsesregulerende forhold, eller hvis

arbejdet har et sådant omfang, at kommunen i medfør af reglerne

i planloven har pligt til at udarbejde en lokalplan. Efter planloven og

Naturklagenævnets praksis er dette tilfældet ved væsentligt

miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder.

I disse situationer viger byggelovens

bebyggelsesregulerende regler altså for lokalplanens, og det

gælder uanset, om byggeriet har en offentlig eller privat bygherre.

En lokalplan kan dog kun tilsidesætte de regler i

byggeloven, der vedrører bebyggelsesregulerende forhold, dvs. reglerne

om, hvor meget, hvor højt og hvor tæt der må bygges.

Derimod kan en lokalplan ikke tilsidesætte byggelovgivningens

øvrige krav til bygningers og konstruktioners udførelse og

indretning med hensyn til brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold.

I de tilfælde, hvor arbejdet er omfattet af en

lokalplan, skal eventuelle dispensationer fra de bebyggelsesregulerende

regler i lokalplanen meddeles efter reglerne i planloven.

Den foreslåede bagatelgrænse ved dispensation

fra de bebyggelsesregulerende regler i byggeloven svarer i øvrigt til

planlovens bagatelgrænse for naboorientering.

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på

spørgsmål nr. 6 beskrive, hvorledes regler og praksis for

bagatelgrænser og høring er i lokalplaner, og hvorledes der vil

være en parallelitet i forhold til den foreslåede ændring

af byggeloven.

Svar:

Planlovens § 20 indeholder procedurereglerne for

dispensation fra lokalplaner. Hovedreglen er, at en dispensation først

kan meddeles 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet en skriftlig

orientering om dispensationsansøgningen til en række

nærmere angivne personer og foreninger, herunder naboer.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 gælder dette dog

ikke, »...hvor en forudgående orientering

efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i

stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger«.

Den foreslåede bagatelgrænse for

naboorientering ved dispensation fra byggeloven svarer til bestemmelsen i

planloven om dispensation fra lokalplaner.

Det fremgår af Vejledning til planloven, at

kommunalbestyrelsen ved dispensation fra en lokalplan kan undlade at foretage

naboorientering, hvis en forudgående orientering er af underordnet

betydning for de personer og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal

orienteres. Kommunalbestyrelsen kan desuden skønne, at orienteringen

begrænses til en del af de foreskrevne personer og foreninger, hvis

dispensationen er af underordnet betydning for andre.

Ifølge cirkulæret til den tilsvarende

bestemmelse i den indtil 1. januar 1991 gældende lov om

kommuneplanlægning er kerneområdet for planlovgivningens

bagatelgrænse situationer, hvor dispensationen er uden betydning for de

omboende, fordi dispensationen ikke vedrører regler, der varetager

nabointeresser, eller at dispensationen er så beskeden, at den er uden

betydning.

Naturklagenævnet har desuden oplyst, at nævnet

kun har haft få klagesager vedrørende planlovens § 20, stk. 2.

Efter det oplyste er det meget sjældent, at skønnet

tilsidesættes som åbenbart urimeligt.

Jeg mener, at dette kan ses som et udtryk for, at

bestemmelsen har været velfungerende.

Den foreslåede bagatelgrænse i byggeloven er i

øvrigt ikke udtryk for en nyordning ved dispensation fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, men snarere en genindførelse af

bagatelgrænsen.

Dette skyldes, at de nugældende

bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven oprindeligt stammer fra lov

om kommuneplanlægning og først ved en lovændring i 1990

blev overført til byggeloven.

Når kommunalbestyrelsen dispenserede fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, var det altså

dispensationsreglerne i lov om kommuneplanlægning, der var

gældende, og i disse regler var der indbygget en bagatelgrænse

for naboorientering. Bagatelgrænsen svarede til den nugældende

efter planlovens § 20, stk. 2, og var gældende i kommuneplanloven fra

15. maj 1985.

Efter at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i 1990, i

øvrigt uden realitetsændringer, var blevet overført til

byggeloven, var det derimod byggelovens regler for naboorientering, der

skulle anvendes, og i byggeloven fandtes/findes der som bekendt ikke en

bagatelgrænse.

Som jeg oplyste i svaret på spørgsmål

6, stiller byggelovens naboorienteringsregel i § 22 ikke krav om

nabosamtykke, men blot om orientering af naboerne. Det er

kommunalbestyrelsens vurdering, om den ansøgte dispensation meddeles

eller afslås på baggrund af en vurdering af ansøgningen og

de indsigelser, der måtte være kommet i forbindelse med

naboorienteringen.

Reglerne om naboorientering skal derimod være med

til at sikre, at kommunalbestyrelsen får et fyldestgørende

grundlag at træffe afgørelse på. I de situationer, hvor

bagatelgrænsen kan finde anvendelse, vil der være tale om, at

naboerne ikke kan bidrage væsentligt til sagsoplysningen, fordi

dispensationen netop ikke berører nabointeresser.

Lignende dokumenter