1992 LSF 237 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN OG PLANLÆGNINGSLOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, litra d, ændres
»brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.
2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til:
»redningsberedskabet«.
3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »og 8« til:
», 8 og 10 A«.
4. § 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe
bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor
kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en
udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«
5. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske
tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige
ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer,
konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For
behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af
boligministeren.«
6. I § 31 indsættes som 2.-4. pkt.:
»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold
til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle
omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse
afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til
boligministeren.«
§ 2
I lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, som senest ændret ved § 1 i
Læs alt
lov nr. 185 af 14. april 1993, foretages følgende ændring:
§ 20, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke
1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af
underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og
foreninger,
2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3,
til opførelse af mere end eet enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom,
jf. byggelovens § 10 A.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, og § 2 har virkning for ansøgninger om
dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, litra d ændres
»brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.
2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til:
»redningsberedskabet«.
3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 6 A, 6
B, 6 C og 8«: »og § 10 A«.
4. § 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe
bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor
kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en
udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«
5. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske
tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige
ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer,
konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For
behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af
boligministeren.«
6. I § 31 indsættes som 2. og 3. pkt:
»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold
til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle
omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse
afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til
boligministeren.«
§ 2
I lov om planlægning, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov
nr. 920 af 25. november 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 20, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke
1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af
underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte personer og foreninger,
2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3 til
opførelse af mere end et enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf.
byggelovens § 10 A.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om
dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer på følgende områder:
1. Administrativ forenkling af byggelovens § 10 A.
2. Overgangsproblemer i forbindelse med implementering af EF-direktiv om
byggevarer.
Ad 1. Administrativ forenkling af byggelovens § 10 A
Lovkoordineringsreglerne i byggelovens § 10 A og § 22, stk. 3 blev
indføjet i byggeloven i forbindelse med udstykningsreformen (lov nr. 137 af
7. marts 1990), som også omfattede ændringer i ejerlejlighedsloven og
andelsboligloven. Ændringen trådte i kraft den 1. april 1991.
Byggelovens § 10 A går ud på, at når der opføres mere end et enfamilieshus
til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes
således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en
selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning skal også
foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et
bestående enfamilieshus sker en opdeling af huset i flere enfamilieshuse.
Efter byggelovens § 22, stk. 3 kan en dispensation til at opføre og
anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A først meddeles af
kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, når der er meddelt dispensation
fra samtlige de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til
hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt
efter reglerne i vejlovgivningen.
De gældende bestemmelser indebærer således, at der først skal meddeles
dispensationer fra en række af byggelovens bebyggelsesregulerende
bestemmelser samt fra bebyggelsesregulerende bestemmelser fastsat i en
lokalplan i medfør af planlægningsloven, før der til slut kan meddeles
dispensation fra bestemmelsen i § 10 A.
Fra kommunal side er det blevet fremført, at administrationen af disse
bestemmelser er overordentlig tung, og fra kommunal side er derfor ønsket
forenklinger i administrationen af disse bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der fremover kun skal meddeles een dispensation
fra byggelovens § 10 A, som så samtidig indbefatter samtlige andre
dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser i såvel byggeloven
som i lokalplaner. Dette er baggrunden for, at lov om planlægning samtidig
foreslås ændret.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget indebærer en forenkling af lovkoordineringsreglerne og
administrative lettelser for den kommunale sagsbehandling og for
ejerne/bygherrerne og deres rådgivere.
Forslaget får ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne eller staten.
Ad 2. Overgangsproblemer i forbindelser med implementering af
EF-direktiv om byggevarer
I medfør af gældende byggelovs § 28, stk. 2 betales gebyrer, der
fastsættes af boligministeren, for Boligministeriets behandling af sager om
godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til
bygningsreglementerne.
Denne bemyndigelse har hidtil være udnyttet til at fastsætte gebyrer for
Godkendelsessekretariaternes behandling af ansøgninger om godkendelse af
materialer og konstruktioner m.v. til byggeri og for materiel m.v. til vand-
og afløbsinstallationer.
Implementeringen af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer
(byggevaredirektivet) nødvendiggør imidlertid en række omlægninger og
ændringer af rene nationale ordninger og tekniske specifikationer for byggeri
til fælleseuropæiske ordninger og regler for byggeri.
I byggevaredirektivet er fastsat de væsentlige krav, som alle bygninger
skal kunne leve op til. Dette indebærer, at de byggematerialer, som indgår
permanent i bygningen, skal overholde disse krav. Kravene udmøntes enten i
harmoniserede europæiske standarder eller europæiske tekniske godkendelser.
En europæisk teknisk godkendelse er en teknisk vurdering, der anerkender,
at en bestemt byggevare opfylder direktivets væsentlige krav. Disse
godkendelser kan gives til byggevarer, som ikke er omfattet af en
harmoniseret europæisk standard, til nye varer og til varer, der gennemgår en
hurtig teknologisk udvikling.
Byggevaredirektivet medfører således, at Boligministeriets hidtidige
godkendelsesordninger for vand- og afløbsinstallationer samt materialer og
konstruktioner skal aftrappes i takt med, at disse opgaver lægges over på
europæisk niveau, idet rene nationale ordninger ikke fremover kan
opretholdes. Dette vil ske ved, at de byggevarer, hvortil der nu skal søges
om godkendelse i henhold til de nationale godkendelsesordninger, fremover
enten skal være i overensstemmelse med europæiske harmoniserede standarder,
eller at der kan søges om europæisk teknisk godkendelse for byggevaren.
I følge byggevaredirektivet kan hvert af de 12 EF-lande udpege et eller
flere organer til at udstede europæiske tekniske godkendelser. Disse organer
sammensluttes i Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser (EOTA),
hvor de udpegede organer i fællesskab skal udforme retningslinjer for
godkendelserne efter nærmere mandat fra EF-Kommissionen. Organisationen
udarbejder endvidere fælles procedureregler for ansøgning om samt behandling
og udstedelse af godkendelser. Også procedurereglerne skal vedtages af
Kommissionen.
For at opfylde byggevaredirektivet på dette område og for at give de
danske byggematerialeproducenter mulighed for at få de nødvendige
godkendelser i Danmark og dermed få de bedst mulige vilkår i Det Indre Marked
er et dansk organ etableret til at udstede europæiske tekniske godkendelser.
Finansudvalget godkendte ved Akt 257 af 9. juni 1991, at Boligministeriet
etablerede et dansk organ (ETA-Danmark A/S) med virkning fra 1. oktober 1991
som et rent statsligt aktieselskab.
Godkendelsessekretariaterne vedrørende vand- og afløbsmateriel og
materialer og konstruktioner blev samtidig nedlagt pr. 1 oktober 1991, idet
den nødvendige virksomhed med fortsat at udstede nationale godkendelser blev
overført til ETA-Danmark A/S. Denne løsning blev fundet hensigtsmæssig, da
man påregnede, at der ville blive tale om en kortere overgangsperiode, indtil
de EF-retlige regler for udstedelse af europæiske tekniske godkendelser ville
være tilvejebragt og trådt i kraft. Endvidere består grundstammen i
ETA-Danmark A/S's personale af de tidligere medarbejdere i
Godkendelsessekretariaterne for vand- og afløbsmateriel og materialer og
konstruktioner.
Hele implementeringen af byggevaredirektivet er imidlertid blevet
væsentligt forsinket i EF-Kommissionen. Der vil som følge heraf blive tale om
en væsentlig længere overgangsperiode med fortsat udstedelse af nationale
godkendelser end først forudsat. Det er derfor fundet nødvendigt, at der i
byggeloven skabes hjemmel for ETA-Danmark A/S til at udstede disse nationale
godkendelser, indtil de kan afløses af de nye EF-regler på området. Dette er
også i overensstemmelse med statsrevisorernes beretning nr. 5 1991 om
opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter.
For at klargøre retstilstanden på dette nye EF-retlige område indeholder
forslaget endelig en bestemmelse om, at boligministeren kan udpege et
aktieselskab til i henhold til byggevaredirektivet at udstede europæiske
tekniske godkendelser. Det skal præciseres, at selskabet skal drives efter
almindelige forretningsmæssige principper, idet omkostningerne i forbindelse
med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Ændringerne er en konsekvens af, at brandloven er ophævet og med virkning
fra 1. januar 1993 erstattet af beredskabsloven - lov nr. 1054 af 23.
december 1992. Med beredskabsloven blev brandvæsenet og civilforsvaret
integreret i et »redningsberedskab«.
Til nr. 3 og 4
Bestemmelserne forenkler dispensationsbestemmelsen i tilknytning til § 10
A, så der ikke længere skal meddeles dispensation fra hver eneste af de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder lokalplaner, som vil være til
hinder for en senere udstykning af en bebyggelse, der er omfattet af
byggelovens § 10 A. Efter forslaget er en dispensation fra § 10 A fremover
tilstrækkelig, efter at der er foretaget naboorientering i henhold til
byggelovens § 22, stk. 2.
Det skal af den naboorientering, som kommunalbestyrelsen foretager,
fremgå, hvilke konkrete bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder
bestemmelser i en lokalplan, som byggeprojektet i givet fald nødvendiggør
dispensation fra, så naboerne får mulighed for at bedømme byggeprojektet i
sin helhed.
Forslaget indeholder ikke en udvidelse af kommunalbestyrelsens
dispensationskompetence efter gældende lovgivning. Det følger således af
forslaget, at en dispensation fra § 10 A alene indbefatter dispensation fra
de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som kommunalbestyrelsen efter
gældende lovgivning har kompetence til at dispensere fra.
De dispensationer fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, som efter
forslaget vil være indbefattet i en dispensation fra § 10 A, forældes ikke,
da dispensationerne er udnyttet i forbindelse med opførelsen af det
omhandlede byggeri. Dispensationerne kan således også på et senere tidspunkt
bringes i anvendelse i forbindelse med, at udstykning af bebyggelsen bliver
aktuel.
Til nr. 5
I statsrevisorernes beretning nr. 5 1991 om opkrævning af gebyrer og
formålsbestemte afgifter rejses spørgsmålet om, hvilket hjemmelskrav, der må
opstilles, når myndighedsudøvelse med tilhørende opkrævning af betaling
henlægges til et aktieselskab. Det nævnes bl.a. i beretningen, at det følger
af almindelig retsgrundsætning, at offentlig myndighed skal udøves af
offentlige myndigheder, og at henlæggelse af myndighedsopgaver til selskaber
derfor kræver udtrykkelig lovhjemmel.
I forlængelse af statsrevisorernes beretning foreslås, at der
tilvejebringes lovhjemmel til at bemyndige ETA-Danmark A/S, der er et
statsligt aktieselskab, til at udføre myndighedsopgaver i forbindelse med
behandling af ansøgninger om nationale godkendelser vedrørende vand- og
afløbsmateriel og materialer og konstruktioner i den overgangsperiode, der er
opstået, indtil de nye EF-retlige regler er trådt i kraft. For behandling af
sagerne vil der efter bestemmelsen fortsat kunne opkræves gebyr, der
fastsættes af boligministeren.
Om baggrunden for de opståede overgangsproblemer henvises til de
almindelige bemærkninger under ad 2.
Til nr. 6
I følge byggevaredirektivet kan hvert af de 12 EF-lande udpege et eller
flere organer til at udstede europæiske tekniske godkendelser. Forslaget
indeholder derfor en bemyndigelse for boligministeren til at udpege et dansk
organ for europæiske tekniske godkendelser.
Som det nævnes under de almindelige bemærkninger under ad 2, indgår de
udpegede organer som medlemmer af Den Europæiske Organisation for Tekniske
Godkendelser (EOTA). Organisationen udarbejder retningslinjer for
godkendelserne efter mandat fra EF-Kommissionen samt fælles procedureregler,
der skal godkendes af Kommissionen.
Der er således ikke tale om, at det danske organ skal udføre
myndighedsopgaver på Boligministeriets vegne. Derfor er det fundet mest
hensigtsmæssigt, at organet ikke placeres i Boligministeriet, men opbygges og
organiseres udenfor ministeriets regi. Det foreslås derfor, at det udpegede
organ kan organiseres efter selskabsretlige bestemmelser, så det kan drives
efter forretningsmæssige principper. Da selskabet som nævnt ikke skal udføre
myndighedsopgaver for Boligministeriet, og da retningslinier og
procedureregler for udstedelse af godkendelserne er baseret på beslutninger i
EF-kommissionen, er det præciseret, at selskabets afgørelser ikke kan
påklages til boligministeren.
Om hele den EF-retlige baggrund henvises til de almindelige bemærkninger
under ad 2.
Til § 2
Den foreslåede ændring af lov om planlægning skal ses i sammenhæng med
forslagene under § 1, nr. 3 og 4.
Den foreslåede ændring af lov om planlægning vedrører byplanvedtægter og
lokalplaner, der er tilvejebragt, før de lovkoordinerende regler trådte i
kraft den 1. april 1991, og som indeholder uudnyttede muligheder for at
opføre enfamilieshuse.
Disse byplanvedtægter og lokalplaner kan indeholde bestemmelser, der er
til hinder for en udstykning af enfamilieshuse.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 20, stk. 2, nr. 2 fastslår, at der ikke
kræves naboorientering efter planlægningsloven, for så vidt angår de
dispensationer, der er indbefattet i dispensationen efter § 10 A.
Forslagets § 20, stk. 2, nr. 1 er identisk med den gældende bestemmelse i
lov om planlægning. Den omfatter andre dispensationer fra planen, herunder
dispensationer til udstykning af eenfamilieshuse, som er opført tidligere
uden samtidig udstykning.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, litra d ændres
»brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.
§ 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er:
a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,
b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er
i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen.
c. drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og
miljøbeskyttelseslovgivningen, og
d. forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med
brandlovgivningen.
2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til:
»redningsberedskabet«.
§ 7. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse,
anlæg og indretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af
tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og
tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering.
3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 6 A, 6
B, 6 C og 8«: »og § 10 A«.
§ 22. - - -
Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af
naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8
og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter,
at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om,
hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan
fremsendes inden 2 uger. Kommunalbestyrelsen underretter de naboer, der efter
orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat bemærkninger til den
søgte dispensation, om afgørelsen.
4. § 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe
bebyggelser anderledes end bestemt i byggelovens § 10 A indbefatter samtidig,
hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en
udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«
§ 22. - - -
Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen
anderledes end bestemt i § 10 A kan først meddeles, når der er meddelt
dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til
hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt
efter reglerne i vejlovgivningen.
5. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske
tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige et
statsligt aktieselskab til at behandle sager om godkendelse af materialer,
konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For
behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af
boligministeren.«
§ 28. - - -
Stk. 2. For Boligministeriets behandling af sager om godkendelse
af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til
bygningsreglementet betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren.
6. I § 31 indsættes som 2. og 3. pkt:
»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold
til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle
omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse
afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til
boligministeren.«
§ 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.
§ 2
I lov om planlægning, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov
nr. 920 af 25. november 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 20, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke
1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af
underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte personer og foreninger,
2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3 til
opførelse af mere end et enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf.
byggelovens § 10 A.«
§ 20. - - -
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvor en forudgående
orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for
de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om
dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.
Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven
Folketingsåret 1974-75 (2. samling).
Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.
A. 2833, B. 747, C. 489.
Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).
Folketingsåret 1975-76.
Sp. 3639, 5011, 8608, 8807.
A. 2465, B. 897, C. 401.
Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).
Folketingsåret 1976-77 (1. samling).
Sp. 1873, 2804.
A. 1839.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1976-77 (2. samling).
Sp. 288, 903, 4831, 4995.
A. 1269, B. 515, C. 287.
Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).
Folketingsåret 1977-78.
Sp. 138, 336, 3132, 3577.
A. 433, B. 59, C. 103.
Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).
Folketingsåret 1978-79.
Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.
A. 3297, B. 793, C. 398.
Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 64, 761.
A. 145.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 374, 666, 2268, 2895.
A. 1017, B. 67, C. 85.
Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling).
Sp. 933, 1767, 4324, 4825.
A. 1485, B. 309, C. 169.
Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).
Folketingsåret 1988-89 (2. samling).
Sp. 5052, 9231, 9489.
A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.
Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 1991, 2800, 8325, 8739.
A. 1843, B. 675, 775, C. 469.
Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 270).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om koordinering af lovgivningen om bebyggelse og ejendomsdannelse (byggelovens § 10A og forholdet til kommuneplanloven, zoneloven, udstykningsloven, ejerlejlighedsloven, andelsboligforeningsloven mv.) Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Bygge- og Boligstyrelsen (afsnit 1, 2, 3 og 7), Planstyrelsen (afsnit 4 og 5) og Kort- og Matrikelstyrelsen (afsnit 6). Retsinformation · 18. juli 1991
- Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Retsinformation · 27. juni 2015
- 1989 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN, BRANDLOVEN OG KOMMUNEPLANLOVEN (ANKEREFORM, OVERFØRSEL AF BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER OG BRANDVÆRNSFORANSTALTNINGER TIL BYGGELOVEN SAMT OVERFØRSEL AF GÅRDRYDNING TIL BYFORNYELSESLOVEN M.V.) Retsinformation · 3. maj 1990
- Kommunal parkeringsfond - ikke afgiftspligtig person SKM-databasen · 27. april 2021
- 1992 LSF 132 FORSLAG TIL BEREDSKABSLOVEN Retsinformation · 23. december 1992
- Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance på 9.675.000 kr. ved salget af ejendommen [adresse1], [by1], i indkomståret… Landsskatteretten · 16. januar 2023