Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 237 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN OG PLANLÆGNINGSLOVEN

1992/1 LSF 237Lovforslag som fremsatFolketinget6. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, litra d, ændres

»brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.

2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til:

»redningsberedskabet«.

3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »og 8« til:

», 8 og 10 A«.

4. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe

bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor

kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en

udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«

5. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske

tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige

ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer,

konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For

behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af

boligministeren.«

6. I § 31 indsættes som 2.-4. pkt.:

»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold

til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle

omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse

afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til

boligministeren.«

§ 2

I lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, som senest ændret ved § 1 i

Læs alt

lov nr. 185 af 14. april 1993, foretages følgende ændring:

§ 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af

underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og

foreninger,

2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3,

til opførelse af mere end eet enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom,

jf. byggelovens § 10 A.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, og § 2 har virkning for ansøgninger om

dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, litra d ændres

»brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.

2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til:

»redningsberedskabet«.

3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 6 A, 6

B, 6 C og 8«: »og § 10 A«.

4. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe

bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor

kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en

udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«

5. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske

tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige

ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer,

konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For

behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af

boligministeren.«

6. I § 31 indsættes som 2. og 3. pkt:

»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold

til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle

omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse

afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til

boligministeren.«

§ 2

I lov om planlægning, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov

nr. 920 af 25. november 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af

underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte personer og foreninger,

2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3 til

opførelse af mere end et enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf.

byggelovens § 10 A.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om

dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer på følgende områder:

1. Administrativ forenkling af byggelovens § 10 A.

2. Overgangsproblemer i forbindelse med implementering af EF-direktiv om

byggevarer.

Ad 1. Administrativ forenkling af byggelovens § 10 A

Lovkoordineringsreglerne i byggelovens § 10 A og § 22, stk. 3 blev

indføjet i byggeloven i forbindelse med udstykningsreformen (lov nr. 137 af

7. marts 1990), som også omfattede ændringer i ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven. Ændringen trådte i kraft den 1. april 1991.

Byggelovens § 10 A går ud på, at når der opføres mere end et enfamilieshus

til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes

således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en

selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning skal også

foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et

bestående enfamilieshus sker en opdeling af huset i flere enfamilieshuse.

Efter byggelovens § 22, stk. 3 kan en dispensation til at opføre og

anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A først meddeles af

kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, når der er meddelt dispensation

fra samtlige de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til

hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt

efter reglerne i vejlovgivningen.

De gældende bestemmelser indebærer således, at der først skal meddeles

dispensationer fra en række af byggelovens bebyggelsesregulerende

bestemmelser samt fra bebyggelsesregulerende bestemmelser fastsat i en

lokalplan i medfør af planlægningsloven, før der til slut kan meddeles

dispensation fra bestemmelsen i § 10 A.

Fra kommunal side er det blevet fremført, at administrationen af disse

bestemmelser er overordentlig tung, og fra kommunal side er derfor ønsket

forenklinger i administrationen af disse bestemmelser.

Det foreslås derfor, at der fremover kun skal meddeles een dispensation

fra byggelovens § 10 A, som så samtidig indbefatter samtlige andre

dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser i såvel byggeloven

som i lokalplaner. Dette er baggrunden for, at lov om planlægning samtidig

foreslås ændret.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer en forenkling af lovkoordineringsreglerne og

administrative lettelser for den kommunale sagsbehandling og for

ejerne/bygherrerne og deres rådgivere.

Forslaget får ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne eller staten.

Ad 2. Overgangsproblemer i forbindelser med implementering af

EF-direktiv om byggevarer

I medfør af gældende byggelovs § 28, stk. 2 betales gebyrer, der

fastsættes af boligministeren, for Boligministeriets behandling af sager om

godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til

bygningsreglementerne.

Denne bemyndigelse har hidtil være udnyttet til at fastsætte gebyrer for

Godkendelsessekretariaternes behandling af ansøgninger om godkendelse af

materialer og konstruktioner m.v. til byggeri og for materiel m.v. til vand-

og afløbsinstallationer.

Implementeringen af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer

(byggevaredirektivet) nødvendiggør imidlertid en række omlægninger og

ændringer af rene nationale ordninger og tekniske specifikationer for byggeri

til fælleseuropæiske ordninger og regler for byggeri.

I byggevaredirektivet er fastsat de væsentlige krav, som alle bygninger

skal kunne leve op til. Dette indebærer, at de byggematerialer, som indgår

permanent i bygningen, skal overholde disse krav. Kravene udmøntes enten i

harmoniserede europæiske standarder eller europæiske tekniske godkendelser.

En europæisk teknisk godkendelse er en teknisk vurdering, der anerkender,

at en bestemt byggevare opfylder direktivets væsentlige krav. Disse

godkendelser kan gives til byggevarer, som ikke er omfattet af en

harmoniseret europæisk standard, til nye varer og til varer, der gennemgår en

hurtig teknologisk udvikling.

Byggevaredirektivet medfører således, at Boligministeriets hidtidige

godkendelsesordninger for vand- og afløbsinstallationer samt materialer og

konstruktioner skal aftrappes i takt med, at disse opgaver lægges over på

europæisk niveau, idet rene nationale ordninger ikke fremover kan

opretholdes. Dette vil ske ved, at de byggevarer, hvortil der nu skal søges

om godkendelse i henhold til de nationale godkendelsesordninger, fremover

enten skal være i overensstemmelse med europæiske harmoniserede standarder,

eller at der kan søges om europæisk teknisk godkendelse for byggevaren.

I følge byggevaredirektivet kan hvert af de 12 EF-lande udpege et eller

flere organer til at udstede europæiske tekniske godkendelser. Disse organer

sammensluttes i Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser (EOTA),

hvor de udpegede organer i fællesskab skal udforme retningslinjer for

godkendelserne efter nærmere mandat fra EF-Kommissionen. Organisationen

udarbejder endvidere fælles procedureregler for ansøgning om samt behandling

og udstedelse af godkendelser. Også procedurereglerne skal vedtages af

Kommissionen.

For at opfylde byggevaredirektivet på dette område og for at give de

danske byggematerialeproducenter mulighed for at få de nødvendige

godkendelser i Danmark og dermed få de bedst mulige vilkår i Det Indre Marked

er et dansk organ etableret til at udstede europæiske tekniske godkendelser.

Finansudvalget godkendte ved Akt 257 af 9. juni 1991, at Boligministeriet

etablerede et dansk organ (ETA-Danmark A/S) med virkning fra 1. oktober 1991

som et rent statsligt aktieselskab.

Godkendelsessekretariaterne vedrørende vand- og afløbsmateriel og

materialer og konstruktioner blev samtidig nedlagt pr. 1 oktober 1991, idet

den nødvendige virksomhed med fortsat at udstede nationale godkendelser blev

overført til ETA-Danmark A/S. Denne løsning blev fundet hensigtsmæssig, da

man påregnede, at der ville blive tale om en kortere overgangsperiode, indtil

de EF-retlige regler for udstedelse af europæiske tekniske godkendelser ville

være tilvejebragt og trådt i kraft. Endvidere består grundstammen i

ETA-Danmark A/S's personale af de tidligere medarbejdere i

Godkendelsessekretariaterne for vand- og afløbsmateriel og materialer og

konstruktioner.

Hele implementeringen af byggevaredirektivet er imidlertid blevet

væsentligt forsinket i EF-Kommissionen. Der vil som følge heraf blive tale om

en væsentlig længere overgangsperiode med fortsat udstedelse af nationale

godkendelser end først forudsat. Det er derfor fundet nødvendigt, at der i

byggeloven skabes hjemmel for ETA-Danmark A/S til at udstede disse nationale

godkendelser, indtil de kan afløses af de nye EF-regler på området. Dette er

også i overensstemmelse med statsrevisorernes beretning nr. 5 1991 om

opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter.

For at klargøre retstilstanden på dette nye EF-retlige område indeholder

forslaget endelig en bestemmelse om, at boligministeren kan udpege et

aktieselskab til i henhold til byggevaredirektivet at udstede europæiske

tekniske godkendelser. Det skal præciseres, at selskabet skal drives efter

almindelige forretningsmæssige principper, idet omkostningerne i forbindelse

med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er en konsekvens af, at brandloven er ophævet og med virkning

fra 1. januar 1993 erstattet af beredskabsloven - lov nr. 1054 af 23.

december 1992. Med beredskabsloven blev brandvæsenet og civilforsvaret

integreret i et »redningsberedskab«.

Til nr. 3 og 4

Bestemmelserne forenkler dispensationsbestemmelsen i tilknytning til § 10

A, så der ikke længere skal meddeles dispensation fra hver eneste af de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder lokalplaner, som vil være til

hinder for en senere udstykning af en bebyggelse, der er omfattet af

byggelovens § 10 A. Efter forslaget er en dispensation fra § 10 A fremover

tilstrækkelig, efter at der er foretaget naboorientering i henhold til

byggelovens § 22, stk. 2.

Det skal af den naboorientering, som kommunalbestyrelsen foretager,

fremgå, hvilke konkrete bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder

bestemmelser i en lokalplan, som byggeprojektet i givet fald nødvendiggør

dispensation fra, så naboerne får mulighed for at bedømme byggeprojektet i

sin helhed.

Forslaget indeholder ikke en udvidelse af kommunalbestyrelsens

dispensationskompetence efter gældende lovgivning. Det følger således af

forslaget, at en dispensation fra § 10 A alene indbefatter dispensation fra

de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som kommunalbestyrelsen efter

gældende lovgivning har kompetence til at dispensere fra.

De dispensationer fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, som efter

forslaget vil være indbefattet i en dispensation fra § 10 A, forældes ikke,

da dispensationerne er udnyttet i forbindelse med opførelsen af det

omhandlede byggeri. Dispensationerne kan således også på et senere tidspunkt

bringes i anvendelse i forbindelse med, at udstykning af bebyggelsen bliver

aktuel.

Til nr. 5

I statsrevisorernes beretning nr. 5 1991 om opkrævning af gebyrer og

formålsbestemte afgifter rejses spørgsmålet om, hvilket hjemmelskrav, der må

opstilles, når myndighedsudøvelse med tilhørende opkrævning af betaling

henlægges til et aktieselskab. Det nævnes bl.a. i beretningen, at det følger

af almindelig retsgrundsætning, at offentlig myndighed skal udøves af

offentlige myndigheder, og at henlæggelse af myndighedsopgaver til selskaber

derfor kræver udtrykkelig lovhjemmel.

I forlængelse af statsrevisorernes beretning foreslås, at der

tilvejebringes lovhjemmel til at bemyndige ETA-Danmark A/S, der er et

statsligt aktieselskab, til at udføre myndighedsopgaver i forbindelse med

behandling af ansøgninger om nationale godkendelser vedrørende vand- og

afløbsmateriel og materialer og konstruktioner i den overgangsperiode, der er

opstået, indtil de nye EF-retlige regler er trådt i kraft. For behandling af

sagerne vil der efter bestemmelsen fortsat kunne opkræves gebyr, der

fastsættes af boligministeren.

Om baggrunden for de opståede overgangsproblemer henvises til de

almindelige bemærkninger under ad 2.

Til nr. 6

I følge byggevaredirektivet kan hvert af de 12 EF-lande udpege et eller

flere organer til at udstede europæiske tekniske godkendelser. Forslaget

indeholder derfor en bemyndigelse for boligministeren til at udpege et dansk

organ for europæiske tekniske godkendelser.

Som det nævnes under de almindelige bemærkninger under ad 2, indgår de

udpegede organer som medlemmer af Den Europæiske Organisation for Tekniske

Godkendelser (EOTA). Organisationen udarbejder retningslinjer for

godkendelserne efter mandat fra EF-Kommissionen samt fælles procedureregler,

der skal godkendes af Kommissionen.

Der er således ikke tale om, at det danske organ skal udføre

myndighedsopgaver på Boligministeriets vegne. Derfor er det fundet mest

hensigtsmæssigt, at organet ikke placeres i Boligministeriet, men opbygges og

organiseres udenfor ministeriets regi. Det foreslås derfor, at det udpegede

organ kan organiseres efter selskabsretlige bestemmelser, så det kan drives

efter forretningsmæssige principper. Da selskabet som nævnt ikke skal udføre

myndighedsopgaver for Boligministeriet, og da retningslinier og

procedureregler for udstedelse af godkendelserne er baseret på beslutninger i

EF-kommissionen, er det præciseret, at selskabets afgørelser ikke kan

påklages til boligministeren.

Om hele den EF-retlige baggrund henvises til de almindelige bemærkninger

under ad 2.

Til § 2

Den foreslåede ændring af lov om planlægning skal ses i sammenhæng med

forslagene under § 1, nr. 3 og 4.

Den foreslåede ændring af lov om planlægning vedrører byplanvedtægter og

lokalplaner, der er tilvejebragt, før de lovkoordinerende regler trådte i

kraft den 1. april 1991, og som indeholder uudnyttede muligheder for at

opføre enfamilieshuse.

Disse byplanvedtægter og lokalplaner kan indeholde bestemmelser, der er

til hinder for en udstykning af enfamilieshuse.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 20, stk. 2, nr. 2 fastslår, at der ikke

kræves naboorientering efter planlægningsloven, for så vidt angår de

dispensationer, der er indbefattet i dispensationen efter § 10 A.

Forslagets § 20, stk. 2, nr. 1 er identisk med den gældende bestemmelse i

lov om planlægning. Den omfatter andre dispensationer fra planen, herunder

dispensationer til udstykning af eenfamilieshuse, som er opført tidligere

uden samtidig udstykning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, litra d ændres

»brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.

§ 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er:

a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,

b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er

i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen.

c. drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og

miljøbeskyttelseslovgivningen, og

d. forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med

brandlovgivningen.

2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til:

»redningsberedskabet«.

§ 7. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse,

anlæg og indretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af

tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og

tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering.

3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 6 A, 6

B, 6 C og 8«: »og § 10 A«.

§ 22. - - -

Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af

naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8

og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter,

at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om,

hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan

fremsendes inden 2 uger. Kommunalbestyrelsen underretter de naboer, der efter

orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat bemærkninger til den

søgte dispensation, om afgørelsen.

4. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe

bebyggelser anderledes end bestemt i byggelovens § 10 A indbefatter samtidig,

hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en

udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«

§ 22. - - -

Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen

anderledes end bestemt i § 10 A kan først meddeles, når der er meddelt

dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til

hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt

efter reglerne i vejlovgivningen.

5. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske

tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige et

statsligt aktieselskab til at behandle sager om godkendelse af materialer,

konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For

behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af

boligministeren.«

§ 28. - - -

Stk. 2. For Boligministeriets behandling af sager om godkendelse

af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til

bygningsreglementet betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren.

6. I § 31 indsættes som 2. og 3. pkt:

»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold

til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle

omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse

afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til

boligministeren.«

§ 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.

§ 2

I lov om planlægning, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov

nr. 920 af 25. november 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af

underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte personer og foreninger,

2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3 til

opførelse af mere end et enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf.

byggelovens § 10 A.«

§ 20. - - -

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvor en forudgående

orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for

de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om

dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven

Folketingsåret 1974-75 (2. samling).

Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.

A. 2833, B. 747, C. 489.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).

Folketingsåret 1975-76.

Sp. 3639, 5011, 8608, 8807.

A. 2465, B. 897, C. 401.

Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).

Folketingsåret 1976-77 (1. samling).

Sp. 1873, 2804.

A. 1839.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1976-77 (2. samling).

Sp. 288, 903, 4831, 4995.

A. 1269, B. 515, C. 287.

Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).

Folketingsåret 1977-78.

Sp. 138, 336, 3132, 3577.

A. 433, B. 59, C. 103.

Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).

Folketingsåret 1978-79.

Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.

A. 3297, B. 793, C. 398.

Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 64, 761.

A. 145.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 374, 666, 2268, 2895.

A. 1017, B. 67, C. 85.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling).

Sp. 933, 1767, 4324, 4825.

A. 1485, B. 309, C. 169.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).

Folketingsåret 1988-89 (2. samling).

Sp. 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 1991, 2800, 8325, 8739.

A. 1843, B. 675, 775, C. 469.

Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 270).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter