Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til praktikpladser

2001/2 BTB 108Betænkning over beslutningsforslagFolketinget31. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 28. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om tilskud

til praktikpladser

[af Lene Jensen (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. maj 2002 og var

til 1. behandling den 28. maj 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1

møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser

beslutningsforslaget, da det ikke vil bidrage til løsningen af

praktikpladsproblemet. Tværtimod vil nye kollektive afgifter til

virksomhederne forringe virksomhedernes konkurrenceevne og dermed modvirke,

at flere kommer i arbejde. Beslutningsforslaget går således stik

imod Venstres og Det Konservative Folkepartis intentioner om at få

flere i arbejde og om at skabe bedre vilkår for virksomhederne.

Samtidig vil beslutningsforslaget ikke hjælpe unge

og voksne elever, som mangler en praktikplads. I forbindelse med FL 2001 blev

virksomhederne pålagt en merafgift på 800 mio. kr. Denne

ekstraomkostning på beskæftigelse bibragte ikke en eneste

praktikplads.

Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker at

Læs alt

bidrage til en løsning af praktikpladsproblemet, men det skal

være en løsning, som rækker frem i tiden, som reelt er til

fordel for virksomhederne og eleverne, og som ikke er en ny strafafgift.

Venstre og Det Konservative Folkeparti imødeser

derfor regeringens initiativer på erhvervsuddannelsesområdet.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte

beslutningsforslaget, da det vurderes, at forslaget ikke vil løse

problemet.

Det Radikale Venstre opfordrer regeringen til at forhandle

med partierne om en flerårsaftale for erhvervsskolerne, der bl.a.

inddrager de økonomiske muligheder for skolerne for at sætte

målrettet ind for at skaffe det relevante antal praktikpladser, f.eks.

som det har vist sig at kunne ske i Aalborg.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Når Socialdemokratiet stiller et forslag om at

genindføre et generelt tilskud til praktikpladser i en afgrænset

periode, skyldes det behovet for hurtig handling. Der er netop offentliggjort

tal, der viser en kedelig Danmarksrekord: Aldrig før har så

mange manglet en praktikplads som nu.

Det er tidligere set, at et generelt tilskud til

oprettelse af praktikpladser sikrer mange pladser. Således var der i

årene 1993-97, et ganske stort antal praktikpladser. Da tilskuddet blev

sløjfet fra og med 1997, faldt antallet af aftaler om praktikpladser

imidlertid fra ca. 38.000 til godt 31.000, og sidste år var det bare

29.000 aftaler, der blev indgået. Det er en meget alvorlig situation,

og der må iværksættes tiltag, der inden for få uger

eller måneder kan føre til skabelsen af flere praktikpladser. En

tidbegrænset indførsel af et betydeligt generelt tilskud,

finansieret gennem Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER), vil kunne bidrage

væsentligt hertil.

Når Socialdemokratiet endvidere foreslår en

mere hensigtsmæssig incitamentsordning i forhold til skolernes

præmiering for at fremskaffe praktikpladser, skyldes det, at den

direkte virksomhedskontakt er effektiv, når det handler om hurtigt at

fremskaffe praktikpladser. Også andre tiltag, der kan fremme den

direkte kontakt mellem virksomhederne og skolerne, kan være elementer,

der indgår i en øjeblikkelig indsats.

På længere sigt er der ingen tvivl om, at der

skal ske grundlæggende forandringer af det nuværende system. Der

skal være større fleksibilitet mellem skole og praktik. En

løsning kunne være, at alle får del i skolepraktikken, og

at alle får del i virksomhedspraktikken, samt at sammensætningen

af skole- og virksomhedspraktik afpasses de enkelte brancher under

hensyntagen til kvaliteten i elevernes uddannelsesforløb.

Arbejdsmarkedets parter skal spille en central rolle i denne proces, og

virksomhedernes ansvar i relation til at uddanne fremtidens arbejdskraft

må ikke underkendes.

Alt dette er imidlertid fremtidsmusik. Med 11.000

praktikpladsløse unge er en politisk nødløsning

påkrævet. For Socialdemokratiet handler det om at være med

til at give et svar til de tusinder af unge, der lige nu har brug for

hjælp til at kunne færdiggøre deres uddannelse. Derfor er

Socialdemokratiet åben og lydhør over for andre forslag, der kan

afhjælpe den helt akutte situation, der er på

praktikpladsområdet. Dog må der hurtig handling til!

Enhedslisten bemærker, at praktikpladser er en

central del af de danske erhvervsuddannelser, fordi eleverne kommer til at

afprøve deres tillærte færdigheder i virkeligheden og

opnår sammenhæng mellem teori og praksis. Derfor er det meget

skidt, at der mangler over 10.000 praktikpladser. Og det er nærmest

katastrofalt, at antallet af praktikpladser falder i disse år.

Den skolepraktik, som tilbydes de unge, der ikke kan

få en praktikplads, er selvfølgelig bedre end ingenting, men den

kan ikke give de samme kvalifikationer som en rigtig praktikplads. Problemet

er ganske enkelt, at så længe virksomhederne ikke kan finde ud af

at oprette de nødvendige praktikpladser, så længe er det

nødvendigt, at der er en alternativ ordning.

Enhedslisten mener som udgangspunkt ikke, at samfundet

bør give penge til virksomheder, der opretter praktikpladser. Det

bør være en elementær pligt for virksomhederne. Når

det er sagt, så ved Enhedslisten godt, at dette ikke er tilfældet

inden for den gældende kapitalistiske samfundsorden. Derfor synes

Enhedslisten, at det er fornuftigt at give et generelt tilskud til

praktikpladser, og at gøre det nu.

Regeringens bebudede spareplaner for erhvervsuddannelserne

gør det ikke lettere for skolerne at skaffe flere praktikpladser.

På erhvervsuddannelserne oplever man i

øjeblikket forringelser af dagligdagen. Disse forringelser betyder her

og nu mindre forberedelsestid til lærerne og flere timer, hvor der ikke

er lærere til stede. Kort sagt dårligere undervisning og

dårligere muligheder for skolerne for at gøre en større

indsats for at finde praktikpladser.

Det kan ikke undre, at eleverne på

erhvervsuddannelserne blokerede undervisningen den 23. maj. Dagbladet

Børsen kunne den 13. maj 2002 fortælle, at regeringen

planlægger at skære 1 mia. kr. på erhvervsskolerne i de

næste fire år. 1 mia. kr. eller 20 pct. af de samlede udgifter

til erhvervsskolerne og AMU-centrene.

Når man kender virkeligheden på

handelsskolerne og de tekniske skoler, som allerede i dag har ondt i

økonomien, så forekommer regeringens spareplaner helt

ufattelige.

Den tidligere regering skar erhvervsskolerne ned til

sokkeholderne med årlige grønthøsterbesparelser. Hvordan

situationen på erhvervsskolerne vil udvikle sig, hvis regeringens

sparekniv får lov til at skære 1 mia. kr. i de næste

år, kan ikke engang fantasien forestille sig.

Der er behov for flere midler til uddannelsesområdet

i almindelighed og til erhvervsskolerne i særdeleshed.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V)

Troels Lund Poulsen (V) Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF) Hans Kristian Skibby (DF)

Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 108

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter