Afslag på dagpengerefusion på grund af sikredes nægtelse af at afgive helbredsoplysninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på dagpengerefusion på grund af sikredes nægtelse af
at afgive helbredsoplysninger
A klagede over
Dagpengeudvalgets sagsbehandling og afgørelse.
Det fremgik af sagens akter
at A den 19. oktober 1994 blev sygemeldt. A var sygemeldt indtil den 1.
december 1994. Under hele sygeperioden fik han udbetalt løn fra sin
arbejdsgiver, C.
Den 17. november 1994 søgte C
om dagpengerefusion. Søgningen skete ved udfyldning af skemaet "dp
201". Bagsiden af dette skema blev udfyldt af A den 18. november
1994. A
anførte bl.a. at han fortsat
var sygemeldt, og at han ville genoptage sit arbejde i fuldt omfang den 1.
december
1994. A
skrev bl.a. under på følgende:
"...
Jeg er indforstået med at
kommunen indhenter helbredsmæssige oplysninger til brug ved behandling af
anmodningen, og at kommunen kan indhente oplysninger om mine økonomiske
forhold, herunder i elektronisk form og med henblik på kontrol, fra
skattemyndigheder, Statens Uddannelsesstøtte samt arbejdsløshedskasser og
arbejdsmarkedsuddannelsescentre.
..."
Samtidig fremgik det dog af
skema "dp 201" at A nægtede at oplyse sin læges navn, sygdommens
art,
samt om A havde været indlagt, herunder hvor og hvornår.
Ved brev af 1. februar 1995
Læs alt
til C afslog Århus Kommune at yde dagpengerefusion. Århus Kommune skrev i sit
afslag bl.a.:
"...
Man har pr. 28.12.1994
forsøgt at indhente lægeerklæring fra sikrede, hvilket dog ikke har været
muligt. Man har derfor ikke fundet det tilstrækkelig godtgjort, at
lønmodtagerens fravær skyldes fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom jfr.
dagpengelovens § 5 stk. 1, idet der ikke kan fremskaffes lægelig
dokumentation.
..."
Den 10. februar 1995
henvendte en repræsentant for C sig telefonisk til Århus Kommune med en
forespørgsel om hvorvidt det var tilstrækkelig dokumentation at en læge
bekræftede sygdommen. Henvendelsen blev besvaret ved brev af 13. februar 1995
hvori Århus Kommune fastholdt sin afgørelse.
Den 22. februar 1995 klagede
A til Dagpengeudvalget, Den Sociale Ankestyrelse, over Århus Kommunes
afgørelse. A skrev i sin klage bl.a.:
"Med brev dateret 1.2.95
har Social- og Sundhedsforvaltningen, Århus Kommune, meddelt
Lønsekretariatet,
(C) afslag på ansøgning om dagpengerefusion. I en følgeskrivelse anføres at
klageadgangen også gælder undertegnede.
...
Primo januar 1995 modtog jeg
fra Social- og Sundhedsforvaltningen en anmodning om lægeerklæring (LÆ 355).
Blanketten indeholder en række rubrikker om forventet varighed mv samt en
rubrik for
diagnose og
hospitalsindlæggelser.
Jeg betragtede henvendelsen
som en misforståelse, da jeg på det tidspunkt havde genoptaget mit arbejde en
måned i forvejen. Den 18.1 meddelte kommunen at blanketten
skulle
udfyldes. Der blev ikke anført nogen begrundelse.
Jeg anmodede ved et
rekommanderet brev den 24.1.95 kommunen om dokumentation for kravet om så
specifikke sygdomsoplysninger. Jeg har til dato
intet
svar modtaget. Den 1.2 modtog jeg en kopi af skrivelse fra
dagpengekontoret til (C), hvor (C)'s krav om refusion afslås med henvisning
til
'manglende lægelig dokumentation'.
Min påstand er:
Social- og Sundhedsforvaltningen har til
brug for sin sagsbehandling intet berettiget krav om specifikke
sygdomsoplysninger i form af diagnoser og hospitalsindlæggelser
.
"
Den 7. marts 1995 bekræftede
Dagpengeudvalget sagens modtagelse. Udvalget skrev bl.a. følgende:
"...
Dagpengeudvalgets sekretariat
vil snarest muligt rette henvendelse til Dem, hvis der er behov for
yderligere
oplysninger.
..."
Den 22. marts 1995 skrev
Dagpengeudvalget til A's læge, B, og bad om udlån af journalmateriale
vedrørende A. Ved tilbagesendelsesbrev af 24. marts 1995 oplyste B i hvilken
periode A havde været behandlet på hospitalet. Under henvisning til at sagen
drejede sig om hvilke lægelige oplysninger myndighederne kunne kræve i
forbindelse med A's uarbejdsdygtighed, ønskede B dog ikke at medsende sin
lægejournal.
Ved brev af 3. april 1995 bad
Dagpengeudvalget herefter om udlån af hospitalets journalakter vedrørende A.
Dagpengeudvalget modtog journalakterne den 7. april 1995.
Ved brev af 15. september
1995 oplyste Dagpengeudvalget at udvalget den 7. september 1995 havde truffet
afgørelse om at hjemsende sagen til fornyet behandling hos Århus Kommune.
Afgørelsen var begrundet med at der i sagen var fremkommet nye oplysninger om
A's fraværsårsag.
I brev af 2. oktober 1995
klagede A til Dagpengeudvalget over afgørelsen. A skrev i sin klage bl.a.:
"I brev dateret 15.
september meddeler ankestyrelsen at man har tilbagesendt sagen til Århus
Kommune med henblik på fornyet behandling. Det fremgår at ankestyrelsen har
bilagt journaludskrift fra (hospitalet).
Sagen drejer sig imidlertid
ikke
om hvorvidt en (...) diagnose
berettiger til sygedagpenge, da dette vel må anses for indlysende. Min klage
vedrørte, som det tydeligt fremgik, berettigelsen af kommunens krav om
specifikke oplysninger om diagnoser og hospitalsindlæggelser. Helt konkret
betyder det naturligvis at jeg modsætter mig at oplysninger om min
(...)sygdom
figurerer i socialforvaltningens journal.
Jeg må konstatere at:
Ankestyrelsen har undladt at tage stilling til anken.
Ankestyrelsen har uden mit vidende indhentet lægelige
oplysninger, som i bedste fald er irrelevant for ankens behandling.
Ankestyrelsen har uden mit vidende forsynet Århus
Kommune med præcis den oplysning om min (...)sygdom, som jeg har afslået at
udlevere.
Jeg skal hermed anmode om et
svar, som nøje forholder sig til ovenstående tre punkter."
Dagpengeudvalget besvarede
A's henvendelse ved brev af 2. november 1995. Dagpengeudvalget skrev bl.a.:
"...
Dagpengeudvalgets sekretariat
har i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om refusion i dagpenge til
Deres arbejdsgiver i medfør af dagpengelovens § 36 stk. 1, indhentet de
lægelige oplysninger, der efter sekretariatets vurdering var nødvendige for
at
afgøre spørgsmålet om Deres ret til dagpenge i forbindelse med Deres fravær
19.
oktober til 30. november 1994. Selvom De har fået løn under sygdom, skal der
træffes afgørelse om Deres ret til dagpenge, idet det er en forudsætning for,
at Deres arbejdsgiver kan få refusion i dagpenge.
...
I forbindelse med udfyldelsen
af blanket DP 201 om anmodning om dagpenge har De med Deres underskrift
erklæret Dem indforstået med, at kommunen måtte indhente helbredsmæssige
oplysninger til brug ved behandlingen af anmodningen. Dagpengeudvalgets
sekretariat har kun tilsendt relevante lægelige oplysninger til Århus
kommune,
som kommunen selv kunne have fremskaffet."
Den 15. juli 1996 klagede A
til mig over Dagpengeudvalgets sagsbehandling og afgørelse.
Den 19. juli 1996 bad jeg
Dagpengeudvalget om en udtalelse i anledning af A's klage. Dagpengeudvalget
anførte bl.a. følgende den 9. september 1996:
"...
Med hensyn til spørgsmålet om
hjemvisningen bemærkes, at det er korrekt, at udvalget ikke derved har taget
direkte stilling til klagen over kommunens afgørelse i sagen. Begrundelsen
herfor er, at Dagpengeudvalget har fundet, at de afgørende nye oplysninger i
sagen gav kommunen et grundlag for at træffe en ny afgørelse. Hvis
Dagpengeudvalget havde truffet afgørelse på det nye grundlag, ville man have
afskåret klageren eller dennes arbejdsgiver muligheden for at klage over den
nye afgørelse på det nye grundlag.
Dagpengeudvalgets sekretariat
har i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om refusion i dagpenge til
arbejdsgiveren i medfør af dagpengelovens § 36 stk. 1, indhentet de lægelige
oplysninger, der efter sekretariatets vurdering var nødvendige for at afgøre
spørgsmålet om sikredes ret til dagpenge i forbindelse med dennes fravær 19.
oktober til 30. november 1994. Selvom sikrede har fået løn under sygdom, skal
der træffes afgørelse om sikredes ret til dagpenge, idet det er en
forudsætning
for, at arbejdsgiveren kan få refusion i dagpenge.
Endvidere bemærkes, at det er
Dagpengeudvalgets opfattelse, at det er nødvendigt for kommunens og dermed
Dagpengeudvalgets afgørelse i en sag om ret til sygedagpenge eller
arbejdsgiverrefusion, at der foreligger oplysning om sygdommens art. Dette er
i tråd med kravet om oplysning om sygdommens art i rubrikken fraværsårsag på
anmodningsskemaet. Kommunen har efter Dagpengeudvalgets opfattelse krav på
specifikke sygdomsoplysninger i form af diagnose på fraværstidspunktet for at
løse sine opgaver i henhold til dagpengeloven. Da Dagpengeudvalget skal
foretage en selvstændig vurdering af, om betingelserne er opfyldt, er det
nødvendigt med oplysning om diagnose. Det beror på en konkret vurdering, hvor
meget der er behov for i den enkelte sag. Udvalget har tidligere været inde i
den tilsvarende problemstilling, som offentliggjort i vedlagte SM D-30-95.
I forbindelse med udfyldelsen
af blanket dp 201 om anmodning om dagpenge har klageren med sin underskrift
erklæret sig indforstået med, at kommunen måtte indhente helbredsmæssige
oplysninger til brug ved behandlingen af anmodningen. Dagpengeudvalgets
sekretariat har kun tilsendt relevante lægelige oplysninger til Århus
kommune,
som kommunen selv kunne have fremskaffet."
Den 13. september 1996 sendte
jeg kopi af Dagpengeudvalgets udtalelse til A. A fremkom med sine kommentarer
den
30. januar 1997.
Ombudsmandens udtalelse
"
Retsgrundlaget
Lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom og fødsel indeholder
i § 36 følgende bestemmelse:
'
§ 36.
Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan kræve de oplysninger
fra arbejdsgivere, sikrede, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,
sygehuse, klinikker, behandlende læger mv, der er nødvendige for afgørelse om
dagpenge og beregning heraf, herunder indhente sygehusjournaler eller
udskrifter heraf. Oplysninger om sikredes økonomiske forhold kan også
indhentes i elektronisk form fra offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser.
Stk. 2.
Socialministeren kan pålægge kommunen og den offentlige arbejdsgiver at
tilvejebringe statistiske oplysninger.
Stk. 3.
Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en dagpengemodtager
undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger,
herunder varetægtsfængsling.'
Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985) indeholder i §§ 28 og 29
følgende bestemmelser:
'
§ 28.
Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om
race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og
strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale
problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til
en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når
den, oplysningen angår, har givet samtykke,
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov, at oplysningen skal videregives,
videregivelsen sker til varetagelse af private eller
offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
eller
videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling
eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 3.
Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Stk. 4.
Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og
indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem
oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan
dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler
derfor.
Stk. 5.
Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter
det er givet.
Stk. 6.
Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en
selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3.
§ 29.
I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om
ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af
forvaltningen
eller fra en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
ansøgeren har givet samtykke hertil,
andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i
henhold til lov eller
særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart
overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.'
Dagpengeudvalgets sagsbehandling og afgørelse af 15. september 1995
Dagpengeudvalgets generelle vurdering af nødvendigheden af at indhente
helbredsoplysninger i medfør af dagpengelovens § 36
Der er her tale om at den
myndighed der behandler sagen, vurderer hvilke oplysninger der er nødvendige
til sagsoplysning af hvorvidt fravær grundet sygdom berettiger til refusion
af
dagpenge. § 36 giver hjemmel til at indhente nødvendige helbredsoplysninger.
Da Dagpengeudvalget skal foretage en selvstændig vurdering af udbetaling af
sygedagpenge, finder jeg ikke grundlag for at kritisere at Dagpengeudvalget
indhenter journaloplysninger hvis Dagpengeudvalget skal vurdere om en
ansøgers sygdom berettiger til refusion af dagpenge. Jeg finder det dog bedst
stemmende med god forvaltningsskik at man forinden indhentelse af
oplysningerne
indhenter samtykke fra ansøgeren selv om myndigheden ikke er forpligtet
hertil.
Jeg henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning af 1986 om
forvaltningsloven, pkt. 189, samt Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.
108f.
Jeg gør endvidere opmærksom
på Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989 om
tavshedspligt,
videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den
sociale lovgivning, pkt. VII, 4, hvorefter manglende samtykke ikke automatisk
bør føre til at oplysningerne indhentes med hjemmel i øvrig lovgivning.
Virkningen af det manglende samtykke kan i stedet være at en ansøgning ikke
imødekommes. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til SM D-30-95 i hvilken
sag Dagpengeudvalget gav afslag på refusion af udbetalte dagpenge, idet en
lønmodtager nægtede at give oplysninger om sin sygdom.
Udvidelse af sagens ramme og tilbagesendelse af denne til Århus Kommune
Spørgsmålet er om
myndighederne har en ulovhjemlet ret til at udvide sagens ramme ud over hvad
der specifikt er klaget over.
Der fremgår følgende af
Karsten Loiborg mfl. Forvaltningsret (1994), s. 651:
'...
Det principielle udgangspunkt
i forbindelse med de fleste rekursordninger er, at rekursinstansen skal
træffe
den materielt rigtige afgørelse i den rekurrerede sag. Modsat i civile
domstolssager (se kapitel 19.I.F, s. 540) gælder ikke ved administrativ
rekurs
et forhandlingsprincip, men et officialprincip. Officialprincippet indebærer
som minimum, at det er rekursmyndighedens ansvar, at rekurssagen er
tilstrækkeligt oplyst (jf. herom kapitel 11.I.A, s. 297). Rent faktisk vil
klagen ofte afgrænse de spørgsmål, rekursinstansen behandler og tager
stilling
til, og det praktisk vigtigste spørgsmål om sagens ramme er derfor, hvorvidt
rekursinstansen af egen drift kan tage stilling til spørgsmål i sagen, som
ikke
er indeholdt i klagen. Dette vil oftest være tilfældet, i alle fald for så
vidt
angår indholdsmæssige spørgsmål til gunst for parten, og formentlig også for
så
vidt angår alle sagsbehandlingsspørgsmål.
...'
Synspunktet finder tillige
støtte i Jens Garde mfl., Forvaltningsret, almindelige emner (1997), s. 274,
samt Bent Christensen, Prøvelse (1994), s. 255. Endvidere anfører Bent
Christensen
i samme bog følgende på s. 253:
'...
Den almindelige
forvaltningproces' maksime eller principper gælder også for sagsbehandlingen
i
den administrative rekurs, men med modifikationer. Der foreligger jo allerede
en sagsbehandling og en afgørelse. Denne kendsgerning kan præge både
rammefastlæggelsen og oplysningsprocessen i rekursinstansen.
...'
Der synes således enighed om
at en rekursinstans har mulighed for at udvide sagens ramme ud over den ramme
der fremgår af en klage.
I den konkrete sag har jeg
ikke fundet grundlag for at kritisere at Dagpengeudvalget, med henvisning til
officialprincippet, udvidede sagens ramme og tilbagesendte sagen til Århus
Kommune til fornyet vurdering.
Dagpengeudvalgets indhentelse af journaloplysninger i klagesagen
Det fremgår af sagen at De
klagede over at Århus Kommune gav afslag på udbetaling af dagpenge, grundet
manglende lægelige oplysninger. De har ved underskrift af blanket 'dp 201'
givet Århus Kommune samtykke til indhentelse af lægelige oplysninger. Dette
samtykke er ikke gentaget over for Dagpengeudvalget.
Det fremgår af
forvaltningslovens § 29 at oplysninger om ansøgers rent private forhold som
hovedregel ikke må indhentes medmindre ansøger har givet samtykke hertil. Se
hertil også Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven, pkt.
185, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
'...
Bestemmelsen har til formål
at sikre, at en ansøger får indflydelse på, hvilke oplysninger om rent
private
forhold, der inddrages i en sag, som den pågældende selv har rejst ved
ansøgning overfor forvaltningen. Der må således i almindelighed ikke fra
andre
dele af forvaltningen indhentes oplysninger om den pågældendes rent private
forhold til brug for sagsbehandlingen uden ansøgerens udtrykkelige samtykke.
...'
Generelt bør en klagers
samtykke således forsøges indhentet før myndighederne indhenter oplysninger
om
klagers private forhold. Dette er ikke sket i denne sag hvilket jeg finder er
i
strid med god forvaltningsskik.
I den konkrete sag fremgik
det af Deres klage til Dagpengeudvalget at De ikke ønskede at udlevere de
omtalte private oplysninger, ligesom det fremgik af Dagpengeudvalgets brev af
7. marts 1995 til Dem at De ville få en henvendelse fra udvalget hvis
udvalget
havde behov for yderligere oplysninger. På denne baggrund finder jeg det så
meget desto mere beklageligt at Dagpengeudvalget indhentede oplysningerne
uden
først at forsøge at indhente Deres samtykke.
Hvis SM D-30-95 som
Dagpengeudvalget henviser til i sin udtalelse af 9. september 1996, er udtryk
for Dagpengeudvalgets gældende praksis, er denne konkrete sags behandling i
øvrigt også i strid med udvalgets almindelige praksis.
Jeg har gjort
Dagpengeudvalget bekendt med min opfattelse og foretager mig herefter ikke
yderligere i sagen.
..."
Lignende dokumenter
- Afslag på partsaktindsigt i en sag om refusion af sygedagpenge. Retsinformation · 25. juni 2003
- Krav om psykiatrisk behandling som betingelse for opfølgning af sygedagpengesag. Retsinformation · 25. juni 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse D-7-07 om standsning - undladelse af at medvirke - opfølgning - oplysningsskema - ikke returneret - borgeren burde have reageret - sygedagpenge Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse D-8-95 om frist - begrundelse - anmeldelse - dagpenge Retsinformation · 11. juli 2013
- Tilbagebetaling af sygedagpenge. Utilstrækkelig sagsoplysning. Uholdbar bevisbedømmelse Retsinformation · 3. marts 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse D-16-98 om manglende medvirken - genoptagelse af arbejdet - ny sygeperiode - dagpenge Retsinformation · 11. juli 2013