Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på dagpengerefusion på grund af sikredes nægtelse af at afgive helbredsoplysninger

FOU nr 1997.262UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afslag på dagpengerefusion på grund af sikredes nægtelse af

at afgive helbredsoplysninger

A klagede over

Dagpengeudvalgets sagsbehandling og afgørelse.

Det fremgik af sagens akter

at A den 19. oktober 1994 blev sygemeldt. A var sygemeldt indtil den 1.

december 1994. Under hele sygeperioden fik han udbetalt løn fra sin

arbejdsgiver, C.

Den 17. november 1994 søgte C

om dagpengerefusion. Søgningen skete ved udfyldning af skemaet "dp

201". Bagsiden af dette skema blev udfyldt af A den 18. november

1994. A

anførte bl.a. at han fortsat

var sygemeldt, og at han ville genoptage sit arbejde i fuldt omfang den 1.

december

1994. A

skrev bl.a. under på følgende:

"...

Jeg er indforstået med at

kommunen indhenter helbredsmæssige oplysninger til brug ved behandling af

anmodningen, og at kommunen kan indhente oplysninger om mine økonomiske

forhold, herunder i elektronisk form og med henblik på kontrol, fra

skattemyndigheder, Statens Uddannelsesstøtte samt arbejdsløshedskasser og

arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

..."

Samtidig fremgik det dog af

skema "dp 201" at A nægtede at oplyse sin læges navn, sygdommens

art,

samt om A havde været indlagt, herunder hvor og hvornår.

Ved brev af 1. februar 1995

Læs alt

til C afslog Århus Kommune at yde dagpengerefusion. Århus Kommune skrev i sit

afslag bl.a.:

"...

Man har pr. 28.12.1994

forsøgt at indhente lægeerklæring fra sikrede, hvilket dog ikke har været

muligt. Man har derfor ikke fundet det tilstrækkelig godtgjort, at

lønmodtagerens fravær skyldes fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom jfr.

dagpengelovens § 5 stk. 1, idet der ikke kan fremskaffes lægelig

dokumentation.

..."

Den 10. februar 1995

henvendte en repræsentant for C sig telefonisk til Århus Kommune med en

forespørgsel om hvorvidt det var tilstrækkelig dokumentation at en læge

bekræftede sygdommen. Henvendelsen blev besvaret ved brev af 13. februar 1995

hvori Århus Kommune fastholdt sin afgørelse.

Den 22. februar 1995 klagede

A til Dagpengeudvalget, Den Sociale Ankestyrelse, over Århus Kommunes

afgørelse. A skrev i sin klage bl.a.:

"Med brev dateret 1.2.95

har Social- og Sundhedsforvaltningen, Århus Kommune, meddelt

Lønsekretariatet,

(C) afslag på ansøgning om dagpengerefusion. I en følgeskrivelse anføres at

klageadgangen også gælder undertegnede.

...

Primo januar 1995 modtog jeg

fra Social- og Sundhedsforvaltningen en anmodning om lægeerklæring (LÆ 355).

Blanketten indeholder en række rubrikker om forventet varighed mv samt en

rubrik for

diagnose og

hospitalsindlæggelser.

Jeg betragtede henvendelsen

som en misforståelse, da jeg på det tidspunkt havde genoptaget mit arbejde en

måned i forvejen. Den 18.1 meddelte kommunen at blanketten

skulle

udfyldes. Der blev ikke anført nogen begrundelse.

Jeg anmodede ved et

rekommanderet brev den 24.1.95 kommunen om dokumentation for kravet om så

specifikke sygdomsoplysninger. Jeg har til dato

intet

svar modtaget. Den 1.2 modtog jeg en kopi af skrivelse fra

dagpengekontoret til (C), hvor (C)'s krav om refusion afslås med henvisning

til

'manglende lægelig dokumentation'.

Min påstand er:

Social- og Sundhedsforvaltningen har til

brug for sin sagsbehandling intet berettiget krav om specifikke

sygdomsoplysninger i form af diagnoser og hospitalsindlæggelser

.

"

Den 7. marts 1995 bekræftede

Dagpengeudvalget sagens modtagelse. Udvalget skrev bl.a. følgende:

"...

Dagpengeudvalgets sekretariat

vil snarest muligt rette henvendelse til Dem, hvis der er behov for

yderligere

oplysninger.

..."

Den 22. marts 1995 skrev

Dagpengeudvalget til A's læge, B, og bad om udlån af journalmateriale

vedrørende A. Ved tilbagesendelsesbrev af 24. marts 1995 oplyste B i hvilken

periode A havde været behandlet på hospitalet. Under henvisning til at sagen

drejede sig om hvilke lægelige oplysninger myndighederne kunne kræve i

forbindelse med A's uarbejdsdygtighed, ønskede B dog ikke at medsende sin

lægejournal.

Ved brev af 3. april 1995 bad

Dagpengeudvalget herefter om udlån af hospitalets journalakter vedrørende A.

Dagpengeudvalget modtog journalakterne den 7. april 1995.

Ved brev af 15. september

1995 oplyste Dagpengeudvalget at udvalget den 7. september 1995 havde truffet

afgørelse om at hjemsende sagen til fornyet behandling hos Århus Kommune.

Afgørelsen var begrundet med at der i sagen var fremkommet nye oplysninger om

A's fraværsårsag.

I brev af 2. oktober 1995

klagede A til Dagpengeudvalget over afgørelsen. A skrev i sin klage bl.a.:

"I brev dateret 15.

september meddeler ankestyrelsen at man har tilbagesendt sagen til Århus

Kommune med henblik på fornyet behandling. Det fremgår at ankestyrelsen har

bilagt journaludskrift fra (hospitalet).

Sagen drejer sig imidlertid

ikke

om hvorvidt en (...) diagnose

berettiger til sygedagpenge, da dette vel må anses for indlysende. Min klage

vedrørte, som det tydeligt fremgik, berettigelsen af kommunens krav om

specifikke oplysninger om diagnoser og hospitalsindlæggelser. Helt konkret

betyder det naturligvis at jeg modsætter mig at oplysninger om min

(...)sygdom

figurerer i socialforvaltningens journal.

Jeg må konstatere at:

Ankestyrelsen har undladt at tage stilling til anken.

Ankestyrelsen har uden mit vidende indhentet lægelige

oplysninger, som i bedste fald er irrelevant for ankens behandling.

Ankestyrelsen har uden mit vidende forsynet Århus

Kommune med præcis den oplysning om min (...)sygdom, som jeg har afslået at

udlevere.

Jeg skal hermed anmode om et

svar, som nøje forholder sig til ovenstående tre punkter."

Dagpengeudvalget besvarede

A's henvendelse ved brev af 2. november 1995. Dagpengeudvalget skrev bl.a.:

"...

Dagpengeudvalgets sekretariat

har i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om refusion i dagpenge til

Deres arbejdsgiver i medfør af dagpengelovens § 36 stk. 1, indhentet de

lægelige oplysninger, der efter sekretariatets vurdering var nødvendige for

at

afgøre spørgsmålet om Deres ret til dagpenge i forbindelse med Deres fravær

19.

oktober til 30. november 1994. Selvom De har fået løn under sygdom, skal der

træffes afgørelse om Deres ret til dagpenge, idet det er en forudsætning for,

at Deres arbejdsgiver kan få refusion i dagpenge.

...

I forbindelse med udfyldelsen

af blanket DP 201 om anmodning om dagpenge har De med Deres underskrift

erklæret Dem indforstået med, at kommunen måtte indhente helbredsmæssige

oplysninger til brug ved behandlingen af anmodningen. Dagpengeudvalgets

sekretariat har kun tilsendt relevante lægelige oplysninger til Århus

kommune,

som kommunen selv kunne have fremskaffet."

Den 15. juli 1996 klagede A

til mig over Dagpengeudvalgets sagsbehandling og afgørelse.

Den 19. juli 1996 bad jeg

Dagpengeudvalget om en udtalelse i anledning af A's klage. Dagpengeudvalget

anførte bl.a. følgende den 9. september 1996:

"...

Med hensyn til spørgsmålet om

hjemvisningen bemærkes, at det er korrekt, at udvalget ikke derved har taget

direkte stilling til klagen over kommunens afgørelse i sagen. Begrundelsen

herfor er, at Dagpengeudvalget har fundet, at de afgørende nye oplysninger i

sagen gav kommunen et grundlag for at træffe en ny afgørelse. Hvis

Dagpengeudvalget havde truffet afgørelse på det nye grundlag, ville man have

afskåret klageren eller dennes arbejdsgiver muligheden for at klage over den

nye afgørelse på det nye grundlag.

Dagpengeudvalgets sekretariat

har i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om refusion i dagpenge til

arbejdsgiveren i medfør af dagpengelovens § 36 stk. 1, indhentet de lægelige

oplysninger, der efter sekretariatets vurdering var nødvendige for at afgøre

spørgsmålet om sikredes ret til dagpenge i forbindelse med dennes fravær 19.

oktober til 30. november 1994. Selvom sikrede har fået løn under sygdom, skal

der træffes afgørelse om sikredes ret til dagpenge, idet det er en

forudsætning

for, at arbejdsgiveren kan få refusion i dagpenge.

Endvidere bemærkes, at det er

Dagpengeudvalgets opfattelse, at det er nødvendigt for kommunens og dermed

Dagpengeudvalgets afgørelse i en sag om ret til sygedagpenge eller

arbejdsgiverrefusion, at der foreligger oplysning om sygdommens art. Dette er

i tråd med kravet om oplysning om sygdommens art i rubrikken fraværsårsag på

anmodningsskemaet. Kommunen har efter Dagpengeudvalgets opfattelse krav på

specifikke sygdomsoplysninger i form af diagnose på fraværstidspunktet for at

løse sine opgaver i henhold til dagpengeloven. Da Dagpengeudvalget skal

foretage en selvstændig vurdering af, om betingelserne er opfyldt, er det

nødvendigt med oplysning om diagnose. Det beror på en konkret vurdering, hvor

meget der er behov for i den enkelte sag. Udvalget har tidligere været inde i

den tilsvarende problemstilling, som offentliggjort i vedlagte SM D-30-95.

I forbindelse med udfyldelsen

af blanket dp 201 om anmodning om dagpenge har klageren med sin underskrift

erklæret sig indforstået med, at kommunen måtte indhente helbredsmæssige

oplysninger til brug ved behandlingen af anmodningen. Dagpengeudvalgets

sekretariat har kun tilsendt relevante lægelige oplysninger til Århus

kommune,

som kommunen selv kunne have fremskaffet."

Den 13. september 1996 sendte

jeg kopi af Dagpengeudvalgets udtalelse til A. A fremkom med sine kommentarer

den

30. januar 1997.

Ombudsmandens udtalelse

"

Retsgrundlaget

Lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom og fødsel indeholder

i § 36 følgende bestemmelse:

'

§ 36.

Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan kræve de oplysninger

fra arbejdsgivere, sikrede, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,

sygehuse, klinikker, behandlende læger mv, der er nødvendige for afgørelse om

dagpenge og beregning heraf, herunder indhente sygehusjournaler eller

udskrifter heraf. Oplysninger om sikredes økonomiske forhold kan også

indhentes i elektronisk form fra offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser.

Stk. 2.

Socialministeren kan pålægge kommunen og den offentlige arbejdsgiver at

tilvejebringe statistiske oplysninger.

Stk. 3.

Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en dagpengemodtager

undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger,

herunder varetægtsfængsling.'

Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985) indeholder i §§ 28 og 29

følgende bestemmelser:

'

§ 28.

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om

race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og

strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale

problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til

en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2.

Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når

den, oplysningen angår, har givet samtykke,

det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold

til lov, at oplysningen skal videregives,

videregivelsen sker til varetagelse af private eller

offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,

eller

videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling

eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller

kontrolopgaver.

Stk. 3.

Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte

tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må

antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Stk. 4.

Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og

indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem

oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan

dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler

derfor.

Stk. 5.

Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter

det er givet.

Stk. 6.

Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en

selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3.

§ 29.

I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om

ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af

forvaltningen

eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

ansøgeren har givet samtykke hertil,

andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i

henhold til lov eller

særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart

overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.'

Dagpengeudvalgets sagsbehandling og afgørelse af 15. september 1995

Dagpengeudvalgets generelle vurdering af nødvendigheden af at indhente

helbredsoplysninger i medfør af dagpengelovens § 36

Der er her tale om at den

myndighed der behandler sagen, vurderer hvilke oplysninger der er nødvendige

til sagsoplysning af hvorvidt fravær grundet sygdom berettiger til refusion

af

dagpenge. § 36 giver hjemmel til at indhente nødvendige helbredsoplysninger.

Da Dagpengeudvalget skal foretage en selvstændig vurdering af udbetaling af

sygedagpenge, finder jeg ikke grundlag for at kritisere at Dagpengeudvalget

indhenter journaloplysninger hvis Dagpengeudvalget skal vurdere om en

ansøgers sygdom berettiger til refusion af dagpenge. Jeg finder det dog bedst

stemmende med god forvaltningsskik at man forinden indhentelse af

oplysningerne

indhenter samtykke fra ansøgeren selv om myndigheden ikke er forpligtet

hertil.

Jeg henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning af 1986 om

forvaltningsloven, pkt. 189, samt Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.

108f.

Jeg gør endvidere opmærksom

på Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989 om

tavshedspligt,

videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den

sociale lovgivning, pkt. VII, 4, hvorefter manglende samtykke ikke automatisk

bør føre til at oplysningerne indhentes med hjemmel i øvrig lovgivning.

Virkningen af det manglende samtykke kan i stedet være at en ansøgning ikke

imødekommes. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til SM D-30-95 i hvilken

sag Dagpengeudvalget gav afslag på refusion af udbetalte dagpenge, idet en

lønmodtager nægtede at give oplysninger om sin sygdom.

Udvidelse af sagens ramme og tilbagesendelse af denne til Århus Kommune

Spørgsmålet er om

myndighederne har en ulovhjemlet ret til at udvide sagens ramme ud over hvad

der specifikt er klaget over.

Der fremgår følgende af

Karsten Loiborg mfl. Forvaltningsret (1994), s. 651:

'...

Det principielle udgangspunkt

i forbindelse med de fleste rekursordninger er, at rekursinstansen skal

træffe

den materielt rigtige afgørelse i den rekurrerede sag. Modsat i civile

domstolssager (se kapitel 19.I.F, s. 540) gælder ikke ved administrativ

rekurs

et forhandlingsprincip, men et officialprincip. Officialprincippet indebærer

som minimum, at det er rekursmyndighedens ansvar, at rekurssagen er

tilstrækkeligt oplyst (jf. herom kapitel 11.I.A, s. 297). Rent faktisk vil

klagen ofte afgrænse de spørgsmål, rekursinstansen behandler og tager

stilling

til, og det praktisk vigtigste spørgsmål om sagens ramme er derfor, hvorvidt

rekursinstansen af egen drift kan tage stilling til spørgsmål i sagen, som

ikke

er indeholdt i klagen. Dette vil oftest være tilfældet, i alle fald for så

vidt

angår indholdsmæssige spørgsmål til gunst for parten, og formentlig også for

så

vidt angår alle sagsbehandlingsspørgsmål.

...'

Synspunktet finder tillige

støtte i Jens Garde mfl., Forvaltningsret, almindelige emner (1997), s. 274,

samt Bent Christensen, Prøvelse (1994), s. 255. Endvidere anfører Bent

Christensen

i samme bog følgende på s. 253:

'...

Den almindelige

forvaltningproces' maksime eller principper gælder også for sagsbehandlingen

i

den administrative rekurs, men med modifikationer. Der foreligger jo allerede

en sagsbehandling og en afgørelse. Denne kendsgerning kan præge både

rammefastlæggelsen og oplysningsprocessen i rekursinstansen.

...'

Der synes således enighed om

at en rekursinstans har mulighed for at udvide sagens ramme ud over den ramme

der fremgår af en klage.

I den konkrete sag har jeg

ikke fundet grundlag for at kritisere at Dagpengeudvalget, med henvisning til

officialprincippet, udvidede sagens ramme og tilbagesendte sagen til Århus

Kommune til fornyet vurdering.

Dagpengeudvalgets indhentelse af journaloplysninger i klagesagen

Det fremgår af sagen at De

klagede over at Århus Kommune gav afslag på udbetaling af dagpenge, grundet

manglende lægelige oplysninger. De har ved underskrift af blanket 'dp 201'

givet Århus Kommune samtykke til indhentelse af lægelige oplysninger. Dette

samtykke er ikke gentaget over for Dagpengeudvalget.

Det fremgår af

forvaltningslovens § 29 at oplysninger om ansøgers rent private forhold som

hovedregel ikke må indhentes medmindre ansøger har givet samtykke hertil. Se

hertil også Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven, pkt.

185, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

'...

Bestemmelsen har til formål

at sikre, at en ansøger får indflydelse på, hvilke oplysninger om rent

private

forhold, der inddrages i en sag, som den pågældende selv har rejst ved

ansøgning overfor forvaltningen. Der må således i almindelighed ikke fra

andre

dele af forvaltningen indhentes oplysninger om den pågældendes rent private

forhold til brug for sagsbehandlingen uden ansøgerens udtrykkelige samtykke.

...'

Generelt bør en klagers

samtykke således forsøges indhentet før myndighederne indhenter oplysninger

om

klagers private forhold. Dette er ikke sket i denne sag hvilket jeg finder er

i

strid med god forvaltningsskik.

I den konkrete sag fremgik

det af Deres klage til Dagpengeudvalget at De ikke ønskede at udlevere de

omtalte private oplysninger, ligesom det fremgik af Dagpengeudvalgets brev af

7. marts 1995 til Dem at De ville få en henvendelse fra udvalget hvis

udvalget

havde behov for yderligere oplysninger. På denne baggrund finder jeg det så

meget desto mere beklageligt at Dagpengeudvalget indhentede oplysningerne

uden

først at forsøge at indhente Deres samtykke.

Hvis SM D-30-95 som

Dagpengeudvalget henviser til i sin udtalelse af 9. september 1996, er udtryk

for Dagpengeudvalgets gældende praksis, er denne konkrete sags behandling i

øvrigt også i strid med udvalgets almindelige praksis.

Jeg har gjort

Dagpengeudvalget bekendt med min opfattelse og foretager mig herefter ikke

yderligere i sagen.

..."

Lignende dokumenter