1989 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER NR L 141 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf optrykkes som
bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og mundtlig henvendelse fra
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Mindretallet finder, at hensigten med lovforslaget er gennem små gradvise
ændringer at forværre de studerendes økonomiske vilkår. Anvendelsen af de
uklare begreber »i begrænset omfang« og »størsteparten« i
lovforslaget er et klart udtryk for den uklare afgrænsning af lovforslagets
rækkevidde. Den begyndende brugerbetaling, der hermed indføres, rokker ved et
af de sidste fundamentale principper i dansk undervisningspolitik, nemlig den
vederlagsfri undervisning.
Betalingen for fotokopier er uhensigtsmæssig. Dels er det ikke sikret, at
det er de elever, der rent faktisk får de tagne fotokopier, der kommer til at
betale for dem, jf. bestemmelsen om, at betalingen »kan fastsættes som
en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på
skolen«.
Dels er det ikke eleverne, men lærerne, der bestemmer, i hvilket omfang
fotokopieret materiale skal indgå i undervisningen. Der er altså ingen
sammenhæng mellem beslutningstageren og betaleren.
Dels vil/kan det ofte være billigere at fotokopiere nogle relevante sider
Læs alt
eller eventuelt et relevant afsnit i en bog i stedet for at købe hele bogen.
Desuden er fotokopiering af et vist omfang en nødvendighed for at kunne
meddele en undervisning, der er nogenlunde aktuel, jf. f.eks. undervisning i
foråret 1990 om den politiske og økonomiske udvikling i USSR og Østeuropa.
Endelig sker der ofte kopitagning til både undervisningsbrug og
administrativt brug på den samme maskine, uden at der foretages nogen
registrering af hvor mange af hver type. Det vil sige, eleverne kommer også
til at betale for administrationens forbrug af fotokopier.
Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)
Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)
Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmål:
Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af lovforslagets
overensstemmelse med grundlovens § 76, set i lyset af, at undervisningen på
handelsskoler og tekniske skoler (og gymnasiet) efterhånden er blevet en
naturlig del af den almene ungdomsundervisning, der tilbydes alle unge.
Svar:
Jeg vedlægger Justitsministeriets udtalelse af 2. april 1990.
Justitsministeriet
Lovafdelingen
København, den 2. april 1990
Undervisnings- og Forskningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K I skrivelse af 12. februar 1990 (j. nr. 1990-102-33) har
Undervisnings- og Forskningsministeriet anmodet Justitsministeriet om en
udtalelse til brug ved besvarelsen af et spørgsmål, som er stillet af
Folketingets Uddannelsesudvalg vedrørende et forslag om ændring af lov om
erhvervsuddannelser (L 141 - bilag 1). Spørgsmålet har følgende ordlyd:
»1. Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af
lovforslagets overensstemmelse med grundlovens § 76, set i lyset af, at
undervisningen på handelsskoler og tekniske skoler (og gymnasiet) efterhånden
er blevet en naturlig del af den almene ungdomsundervisning, der tilbydes
alle unge.«
I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende:
1. Lovforslaget om ændring af lov om erhvervsuddannelser har følgende
ordlyd:
» § 1. I lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser
foretages følgende ændringer:
1. . . .
2. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden
betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for
fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling
for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine
beføjelser efter stk. 3 til skolerne.
. . .«
Forslagets § 19 a, stk. 3, giver således undervisnings- og
forskningsministeren hjemmel til at fravige reglen i stk. 2 om, at de
undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, er gratis. I
bemærkningerne er der anført følgende herom:
» Til nr. 2. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det i stk.
3, at der med udgangspunkt i, at undervisningsmidler normalt er gratis for
eleverne, kan træffes bestemmelse om, at eleverne i et begrænset omfang selv
skal anskaffe undervisningsmidler. Dette gælder således ordbøger,
lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier. Men
herudover åbnes der mulighed for, at eleverne i et vist omfang selv køber og
dermed kommer til at eje lærebøger, der kan have varig værdi for de
pågældende elever. Det forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder
størsteparten af udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen.
. . .«
2. Grundlovens § 76 om retten og friheden til undervisning har følgende
ordlyd:
» § 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret
til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger
for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene
undervise i folkeskolen.«
Bestemmelsen i 1. pkt. indebærer, at undervisning i folkeskolen for
børn i den undervisningspligtige alder er gratis. Bestemmelsen hindrer
således ikke, at elever i den undervisningspligtige alder betaler for
undervisningen i andre skoler end folkeskolen, eller at elever, der ikke er i
den undervisningspligtige alder, betaler for undervisningen i folkeskolen.
Det er overladt til lovgivningsmagten dels at foretage den nærmere
afgrænsning af »folkeskolen« i forhold til specielle og
videregående uddannelser, dels at fastlægge den undervisningspligtige alder.
Lovgivningsmagten har således vide - om end ikke ubegrænsede - rammer til at
afgrænse området for den undervisning, der må anses for omfattet af
gratisprincippet i grundlovens § 76, 1. pkt., jf. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret, side 643, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3.
gennemarbejdede udgave ved Ole Espersen, side 788, og Henrik Zahle, Dansk
Statsforfatningsret 3, Menneskerettigheder, side 213 f.
3. Den nærmere afgrænsning af folkeskolens begreb og fastlæggelsen af den
undervisningspligtige alder er foretaget i folkeskoleloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 438 af 20. juni 1989. Efter folkeskolelovens § 1 er
folkeskolen således den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter
loven. Efter § 34, stk. 1, indtræder undervisningspligten den 1. august i det
kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet
har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år, hvori børnehaveklassen ikke er
medregnet. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det
kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller
hermed ligestillet uddannelse.
Erhvervsuddannelserne er nærmere reguleret i lov nr. 211 af 5. april 1989
om erhvervsuddannelser. Det fremgår af lovens § 5, at alle, der har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven, og som opfylder betingelserne i
lovens §§ 6-8, har adgang til en erhvervsuddannelse. I bemærkningerne til
bestemmelsen er det anført, at erhvervsuddannelserne som skolemæssig baggrund
har folkeskolens 9. klassetrin og ikke bygger på studentereksamen eller
højere forberedelseseksamen.
Erhvervsuddannelserne er således ikke en del af folkeskolen for elever i
den undervisningspligtige alder.
4. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at forslaget om
ændring af lov om erhvervsuddannelser er i overensstemmelse med grundlovens §
76.
Hans Engell
/ Christian Trønning
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 202 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN NR L 202 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1990
- 1988 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (KLASSESTØRRELSER, SKOLENEDLÆGGELSER OG SAMLÆSNING M.V.) NR L 111 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 BTL 195 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 195 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1991
- 1990 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. NR L 192 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om universiteter m.fl. (universitetsloven) Retsinformation · 27. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Retsinformation · 29. januar 2004