Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER NR L 141 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 141Betænkning over lovforslagFolketinget21. maj 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf optrykkes som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og mundtlig henvendelse fra

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Mindretallet finder, at hensigten med lovforslaget er gennem små gradvise

ændringer at forværre de studerendes økonomiske vilkår. Anvendelsen af de

uklare begreber »i begrænset omfang« og »størsteparten« i

lovforslaget er et klart udtryk for den uklare afgrænsning af lovforslagets

rækkevidde. Den begyndende brugerbetaling, der hermed indføres, rokker ved et

af de sidste fundamentale principper i dansk undervisningspolitik, nemlig den

vederlagsfri undervisning.

Betalingen for fotokopier er uhensigtsmæssig. Dels er det ikke sikret, at

det er de elever, der rent faktisk får de tagne fotokopier, der kommer til at

betale for dem, jf. bestemmelsen om, at betalingen »kan fastsættes som

en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på

skolen«.

Dels er det ikke eleverne, men lærerne, der bestemmer, i hvilket omfang

fotokopieret materiale skal indgå i undervisningen. Der er altså ingen

sammenhæng mellem beslutningstageren og betaleren.

Dels vil/kan det ofte være billigere at fotokopiere nogle relevante sider

Læs alt

eller eventuelt et relevant afsnit i en bog i stedet for at købe hele bogen.

Desuden er fotokopiering af et vist omfang en nødvendighed for at kunne

meddele en undervisning, der er nogenlunde aktuel, jf. f.eks. undervisning i

foråret 1990 om den politiske og økonomiske udvikling i USSR og Østeuropa.

Endelig sker der ofte kopitagning til både undervisningsbrug og

administrativt brug på den samme maskine, uden at der foretages nogen

registrering af hvor mange af hver type. Det vil sige, eleverne kommer også

til at betale for administrationens forbrug af fotokopier.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)

Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)

Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)

Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen

(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og

dennes besvarelse heraf

Spørgsmål:

Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af lovforslagets

overensstemmelse med grundlovens § 76, set i lyset af, at undervisningen på

handelsskoler og tekniske skoler (og gymnasiet) efterhånden er blevet en

naturlig del af den almene ungdomsundervisning, der tilbydes alle unge.

Svar:

Jeg vedlægger Justitsministeriets udtalelse af 2. april 1990.

Justitsministeriet

Lovafdelingen

København, den 2. april 1990

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K I skrivelse af 12. februar 1990 (j. nr. 1990-102-33) har

Undervisnings- og Forskningsministeriet anmodet Justitsministeriet om en

udtalelse til brug ved besvarelsen af et spørgsmål, som er stillet af

Folketingets Uddannelsesudvalg vedrørende et forslag om ændring af lov om

erhvervsuddannelser (L 141 - bilag 1). Spørgsmålet har følgende ordlyd:

»1. Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af

lovforslagets overensstemmelse med grundlovens § 76, set i lyset af, at

undervisningen på handelsskoler og tekniske skoler (og gymnasiet) efterhånden

er blevet en naturlig del af den almene ungdomsundervisning, der tilbydes

alle unge.«

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende:

1. Lovforslaget om ændring af lov om erhvervsuddannelser har følgende

ordlyd:

» § 1. I lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser

foretages følgende ændringer:

1. . . .

2. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden

betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for

fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling

for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine

beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

. . .«

Forslagets § 19 a, stk. 3, giver således undervisnings- og

forskningsministeren hjemmel til at fravige reglen i stk. 2 om, at de

undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, er gratis. I

bemærkningerne er der anført følgende herom:

» Til nr. 2. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det i stk.

3, at der med udgangspunkt i, at undervisningsmidler normalt er gratis for

eleverne, kan træffes bestemmelse om, at eleverne i et begrænset omfang selv

skal anskaffe undervisningsmidler. Dette gælder således ordbøger,

lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier. Men

herudover åbnes der mulighed for, at eleverne i et vist omfang selv køber og

dermed kommer til at eje lærebøger, der kan have varig værdi for de

pågældende elever. Det forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder

størsteparten af udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen.

. . .«

2. Grundlovens § 76 om retten og friheden til undervisning har følgende

ordlyd:

» § 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret

til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger

for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene

undervise i folkeskolen.«

Bestemmelsen i 1. pkt. indebærer, at undervisning i folkeskolen for

børn i den undervisningspligtige alder er gratis. Bestemmelsen hindrer

således ikke, at elever i den undervisningspligtige alder betaler for

undervisningen i andre skoler end folkeskolen, eller at elever, der ikke er i

den undervisningspligtige alder, betaler for undervisningen i folkeskolen.

Det er overladt til lovgivningsmagten dels at foretage den nærmere

afgrænsning af »folkeskolen« i forhold til specielle og

videregående uddannelser, dels at fastlægge den undervisningspligtige alder.

Lovgivningsmagten har således vide - om end ikke ubegrænsede - rammer til at

afgrænse området for den undervisning, der må anses for omfattet af

gratisprincippet i grundlovens § 76, 1. pkt., jf. Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret, side 643, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3.

gennemarbejdede udgave ved Ole Espersen, side 788, og Henrik Zahle, Dansk

Statsforfatningsret 3, Menneskerettigheder, side 213 f.

3. Den nærmere afgrænsning af folkeskolens begreb og fastlæggelsen af den

undervisningspligtige alder er foretaget i folkeskoleloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 438 af 20. juni 1989. Efter folkeskolelovens § 1 er

folkeskolen således den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter

loven. Efter § 34, stk. 1, indtræder undervisningspligten den 1. august i det

kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet

har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år, hvori børnehaveklassen ikke er

medregnet. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det

kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller

hermed ligestillet uddannelse.

Erhvervsuddannelserne er nærmere reguleret i lov nr. 211 af 5. april 1989

om erhvervsuddannelser. Det fremgår af lovens § 5, at alle, der har opfyldt

undervisningspligten efter folkeskoleloven, og som opfylder betingelserne i

lovens §§ 6-8, har adgang til en erhvervsuddannelse. I bemærkningerne til

bestemmelsen er det anført, at erhvervsuddannelserne som skolemæssig baggrund

har folkeskolens 9. klassetrin og ikke bygger på studentereksamen eller

højere forberedelseseksamen.

Erhvervsuddannelserne er således ikke en del af folkeskolen for elever i

den undervisningspligtige alder.

4. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at forslaget om

ændring af lov om erhvervsuddannelser er i overensstemmelse med grundlovens §

76.

Hans Engell

/ Christian Trønning

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter