Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 202 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN NR L 202 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 202Betænkning over lovforslagFolketinget6. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Akademisk Centralorganisation,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Lærergruppe ved HTX Aarhus Tekniske Skole og

Odense Tekniske Skole.

Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristelig Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

under nr. 4 og 5 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ønsker erhvervsuddannelserne styrket og finder det væsentligt, at

revisionen af de grundlæggende erhvervsuddannelser fra marts 1989 følges op

af en revision af de erhvervsgymnasiale uddannelser. Disse uddannelser bør

for de unge være lige så attraktive uddannelsestilbud som de øvrige

gymnasiale ungdomsuddannelser og bør for erhvervslivet være grundlaget for

tilgang af en kvalificeret arbejdskraft med en både teoretisk og praktisk

baggrund på højt niveau.

En bevidst og målrettet styrkelse af erhvervsuddannelserne er en

forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den skærpede

internationale konkurrence, der bl.a. følger af EF's indre marked og

opbruddet i Østeuropa.

Læs alt

Desværre har regeringen valgt i særlig grad at lade sin nedskæringspolitik

ramme erhvervsuddannelserne. Såfremt 1989-bevillingerne til handelsskoler og

tekniske skoler var blevet fremført til 1990, reguleret med finanslovens

almindelige løn- og prisudvikling, ville den samlede finanslovsbevilling have

været på 4.334 mio. kr. i 1990. Imidlertid gennemførte regeringen en række

nedskæringer i bevillingerne, nemlig:

mio. kr.

Lønsumsbesparelse 103,8

Manglende fuld kompensation

for arbejdstidsnedsættelsen 25,0

Generel årlig reduktion af

bevillingsrammerne (2,2 pct.) 90,5

Ikke nærmere specificerede besparelser 26,7

Overførsel til åbne uddannelser 141,3

-----

Total 387,3

-----

eller en reduktion fra 1989 til 1990 på 8,9 pct. Hertil kommer, at

regeringen valgte først at meddele skolerne denne reduktion den 22. december

1989 med besked om, at den skulle have virkning fra den 1. januar 1990. Denne

betydelige reduktion af bevillingerne og det uanstændigt korte varsel,

hvormed den blev meddelt, undergraver i betydeligt omfang mulighederne for at

sikre det danske samfund de fordele, der ellers er tilsigtet med reformen af

erhvervsuddannelserne.

Lovforslaget åbner mulighed for, at der i et vist omfang kan indføres

brugerbetaling for eleverne for så vidt angår undervisningsmidler og

fotokopier til undervisningsbrug. Socialdemokratiet har i forbindelse med det

generelle lovforslag herom (L 141) taget stærkt afstand fra denne

bestemmelse. Argumentationen skal derfor ikke gentages her, men partiets

afstandtagen fra bestemmelsen er uændret.

Med lovforslaget understreges, at de erhvervsgymnasiale uddannelser er

rene skoleuddannelser og den tidligere erhvervskompetence, der oparbejdes

gennem HHX (og som gav arbejdsløse HHX'ere adgang til dagpenge på

dimittendsats) er fjernet. Den årlige besparelse herved anslås af

Undervisnings- og Forskningsministeriet til 90 mio. kr. Socialdemokratiet er

modstander af denne ændring og mener, at erhvervskompetencen i stedet bør

udvides til også at omfatte HTX. Inden for en overskuelig årrække vil der

opstå mangel på unge uddannelsessøgende. Derfor vil der være behov for, at

HTX'ere og HHX'ere har en formel erhvervskompetence, der giver dem mulighed

for at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Med erhvervsuddannelsesloven tilstræbtes en reel ligestilling mellem de to

adgangsveje (skoleadgangsvejen og praktikadgangsvejen). Socialdemokratiet

tillægger det afgørende betydning, at denne ligestilling også sikres i den

daglige administration, og at sammenhængen med erhvervsuddannelserne

fastholdes ved, at adgangsvejene til en erhvervsgymnasial uddannelse er

gennem 2. og eventuelt tillige 1. skoleperiode i erhvervsuddannelserne, som

det f.eks. gælder inden for handels- og kontorområdet.

Socialdemokratiet tillægger det endvidere afgørende betydning, at der med

de erhvervsgymnasiale uddannelser sikres såvel adgang til videregående

uddannelse som indsigt i en række almene fag, herunder samfundsmæssige

forhold. Man har noteret sig ministerens tilsagn om, at

uddannelsesbekendtgørelserne (indeholdende bl.a. uddannelsernes fagrække og

timetal) for de to nye gymnasiale uddannelser, HTX og HHX, vil blive tilsendt

Folketingets Uddannelsesudvalg, når de nødvendige procedurer med indhentning

af indstillinger er gennemført, og inden bekendtgørelserne udsendes.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet er af den opfattelse, at de gymnasiale ungdomsuddannelser,

der indeholder 2 såkaldte højniveaufag, skal være 3-årige. Gymnasiet er

3-årigt. HHX er 3-årig. HTX er derimod ifølge lovforslaget kun 21/2-årig. Det

betyder, at HTX-uddannelsen vil få mere end svært ved at leve op til

formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, hvori det hedder: »Uddannelserne

tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial

uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager

til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og

dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.« Risikoen ved

en 21/2-årig HTX-uddannelse er, at den bliver meget »teknisk«

orienteret og i for ringe omfang kommer til at bidrage til de unges

»forståelse af samfundet«. Dette er baggrunden for, at SF har

stillet ændringsforslag nr. 1-3, hvorefter HTX-uddannelsen i lighed med HHX

og gymnasiet bliver 3-årigt.

Mindretallet vil samtidig understrege vigtigheden af, at

erhvervsuddannelsesområdet får tilført tilstrækkelig med økonomiske

ressourcer. Erhvervsuddannelsesområdet har de senere år oplevet betydelige

nedskæringer, hvilket gør det næsten umuligt at gennemføre en forsvarlig

undervisning. Det gør i denne forbindelse kun ondt værre, at disse

nedskæringer ofte sker med meget kort varsel, hvilket gør planlægning meget

vanskelig. Ikke mindst i en situation, hvor reformer skal realiseres, er det

vigtigt, at der er tilstrækkelig med ressourcer, og at der er mulighed for at

planlægge. Det gælder både for den almindelige erhvervsuddannelsesreform og

dette lovforslag.

Mindretallet vender sig også imod forslaget om, at undervisningen ikke

under alle omstændigheder er vederlagsfri. Derfor har SF stillet

ændringsforslag nr. 4.

Mindretallet er endelig af den opfattelse, at det 1-årige kursus til

højere handelseksamen skal bevares uændret. Det er naturligvis ikke det mest

hensigtsmæssige, at unge, der ønsker en HHX-eksamen, først tager

studentereksamen. Men når unge med studentereksamen efterfølgende ønsker en

HHX-eksamen, er det hensigtsmæssigt, at det kan ske på 1 år. Derfor er SF

medforslagsstiller til ændringsforslag nr. 5.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet kan ikke tiltræde

de under nr. 1-4 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling

til det under nr. 5 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF):

Til § 4

1) Paragraffen affattes således:

»§ 4. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning

opdelt i 2 dele.

Stk. 2. 1. del kan efter regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren erstattes af den indledende del af en

erhvervsuddannelse.«

Til § 5

2) Paragraffen affattes således:

»§ 5. Adgang til uddannelsernes 1. del har elever, der har

afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som efter den hidtidige skoles

opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i en gymnasial uddannelse

på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om optagelse af elever i 1. del, herunder om krav til forudgående

undervisning og prøver samt om, i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder

betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i 1. del.

Til § 6

3) I stk. 1 udgår »2. skoleperiode«, og i stedet

indsættes: »1. del«.

Til § 15

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S og CD):

4) Paragraffen affattes således:

»§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden

betaling.«

Af et mindretal (CD og SF), tiltrådt af et mindretal (S):

Til § 25

5) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen

gennemføres efter de hidtil gældende regler.«

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Uddannelsernes hovedstruktur er en opdeling i 2 dele, der muliggør skift

til og fra en erhvervsuddannelse. Ved skift til en erhvervsgymnasial

uddannelse skal hidtidige forløb godkendes, jf. § 4, stk. 2, fordi optagelsen

i 2. del ud over egnetheden forudsætter en konkret viden i almene fag. Eleven

kan i et vist omfang supplere sig på dette område ved valgfagene i 2. del.

Ændringsforslagene indebærer, at HTX på linie med HHX og gymnasiet bliver

3-årig.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at brugerbetaling bortfalder.

Til nr. 5

Studenter bør fortsat have mulighed for at få dispensation fra det 2-årige

forløb, således at de ikke uddannelsesmæssigt stilles ringere, end deres

eksamen berettiger dem til.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)

Else Winther Andersen (V) Inge Dahl Sørensen (V) Pia Dahl (FP) Marianne

Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte

Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)

Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter