1989 BTL 202 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN NR L 202 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Akademisk Centralorganisation,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lærergruppe ved HTX Aarhus Tekniske Skole og
Odense Tekniske Skole.
Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Kristelig Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
under nr. 4 og 5 stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) ønsker erhvervsuddannelserne styrket og finder det væsentligt, at
revisionen af de grundlæggende erhvervsuddannelser fra marts 1989 følges op
af en revision af de erhvervsgymnasiale uddannelser. Disse uddannelser bør
for de unge være lige så attraktive uddannelsestilbud som de øvrige
gymnasiale ungdomsuddannelser og bør for erhvervslivet være grundlaget for
tilgang af en kvalificeret arbejdskraft med en både teoretisk og praktisk
baggrund på højt niveau.
En bevidst og målrettet styrkelse af erhvervsuddannelserne er en
forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den skærpede
internationale konkurrence, der bl.a. følger af EF's indre marked og
opbruddet i Østeuropa.
Læs alt
Desværre har regeringen valgt i særlig grad at lade sin nedskæringspolitik
ramme erhvervsuddannelserne. Såfremt 1989-bevillingerne til handelsskoler og
tekniske skoler var blevet fremført til 1990, reguleret med finanslovens
almindelige løn- og prisudvikling, ville den samlede finanslovsbevilling have
været på 4.334 mio. kr. i 1990. Imidlertid gennemførte regeringen en række
nedskæringer i bevillingerne, nemlig:
mio. kr.
Lønsumsbesparelse 103,8
Manglende fuld kompensation
for arbejdstidsnedsættelsen 25,0
Generel årlig reduktion af
bevillingsrammerne (2,2 pct.) 90,5
Ikke nærmere specificerede besparelser 26,7
Overførsel til åbne uddannelser 141,3
-----
Total 387,3
-----
eller en reduktion fra 1989 til 1990 på 8,9 pct. Hertil kommer, at
regeringen valgte først at meddele skolerne denne reduktion den 22. december
1989 med besked om, at den skulle have virkning fra den 1. januar 1990. Denne
betydelige reduktion af bevillingerne og det uanstændigt korte varsel,
hvormed den blev meddelt, undergraver i betydeligt omfang mulighederne for at
sikre det danske samfund de fordele, der ellers er tilsigtet med reformen af
erhvervsuddannelserne.
Lovforslaget åbner mulighed for, at der i et vist omfang kan indføres
brugerbetaling for eleverne for så vidt angår undervisningsmidler og
fotokopier til undervisningsbrug. Socialdemokratiet har i forbindelse med det
generelle lovforslag herom (L 141) taget stærkt afstand fra denne
bestemmelse. Argumentationen skal derfor ikke gentages her, men partiets
afstandtagen fra bestemmelsen er uændret.
Med lovforslaget understreges, at de erhvervsgymnasiale uddannelser er
rene skoleuddannelser og den tidligere erhvervskompetence, der oparbejdes
gennem HHX (og som gav arbejdsløse HHX'ere adgang til dagpenge på
dimittendsats) er fjernet. Den årlige besparelse herved anslås af
Undervisnings- og Forskningsministeriet til 90 mio. kr. Socialdemokratiet er
modstander af denne ændring og mener, at erhvervskompetencen i stedet bør
udvides til også at omfatte HTX. Inden for en overskuelig årrække vil der
opstå mangel på unge uddannelsessøgende. Derfor vil der være behov for, at
HTX'ere og HHX'ere har en formel erhvervskompetence, der giver dem mulighed
for at komme ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Med erhvervsuddannelsesloven tilstræbtes en reel ligestilling mellem de to
adgangsveje (skoleadgangsvejen og praktikadgangsvejen). Socialdemokratiet
tillægger det afgørende betydning, at denne ligestilling også sikres i den
daglige administration, og at sammenhængen med erhvervsuddannelserne
fastholdes ved, at adgangsvejene til en erhvervsgymnasial uddannelse er
gennem 2. og eventuelt tillige 1. skoleperiode i erhvervsuddannelserne, som
det f.eks. gælder inden for handels- og kontorområdet.
Socialdemokratiet tillægger det endvidere afgørende betydning, at der med
de erhvervsgymnasiale uddannelser sikres såvel adgang til videregående
uddannelse som indsigt i en række almene fag, herunder samfundsmæssige
forhold. Man har noteret sig ministerens tilsagn om, at
uddannelsesbekendtgørelserne (indeholdende bl.a. uddannelsernes fagrække og
timetal) for de to nye gymnasiale uddannelser, HTX og HHX, vil blive tilsendt
Folketingets Uddannelsesudvalg, når de nødvendige procedurer med indhentning
af indstillinger er gennemført, og inden bekendtgørelserne udsendes.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet er af den opfattelse, at de gymnasiale ungdomsuddannelser,
der indeholder 2 såkaldte højniveaufag, skal være 3-årige. Gymnasiet er
3-årigt. HHX er 3-årig. HTX er derimod ifølge lovforslaget kun 21/2-årig. Det
betyder, at HTX-uddannelsen vil få mere end svært ved at leve op til
formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, hvori det hedder: »Uddannelserne
tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial
uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager
til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og
dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.« Risikoen ved
en 21/2-årig HTX-uddannelse er, at den bliver meget »teknisk«
orienteret og i for ringe omfang kommer til at bidrage til de unges
»forståelse af samfundet«. Dette er baggrunden for, at SF har
stillet ændringsforslag nr. 1-3, hvorefter HTX-uddannelsen i lighed med HHX
og gymnasiet bliver 3-årigt.
Mindretallet vil samtidig understrege vigtigheden af, at
erhvervsuddannelsesområdet får tilført tilstrækkelig med økonomiske
ressourcer. Erhvervsuddannelsesområdet har de senere år oplevet betydelige
nedskæringer, hvilket gør det næsten umuligt at gennemføre en forsvarlig
undervisning. Det gør i denne forbindelse kun ondt værre, at disse
nedskæringer ofte sker med meget kort varsel, hvilket gør planlægning meget
vanskelig. Ikke mindst i en situation, hvor reformer skal realiseres, er det
vigtigt, at der er tilstrækkelig med ressourcer, og at der er mulighed for at
planlægge. Det gælder både for den almindelige erhvervsuddannelsesreform og
dette lovforslag.
Mindretallet vender sig også imod forslaget om, at undervisningen ikke
under alle omstændigheder er vederlagsfri. Derfor har SF stillet
ændringsforslag nr. 4.
Mindretallet er endelig af den opfattelse, at det 1-årige kursus til
højere handelseksamen skal bevares uændret. Det er naturligvis ikke det mest
hensigtsmæssige, at unge, der ønsker en HHX-eksamen, først tager
studentereksamen. Men når unge med studentereksamen efterfølgende ønsker en
HHX-eksamen, er det hensigtsmæssigt, at det kan ske på 1 år. Derfor er SF
medforslagsstiller til ændringsforslag nr. 5.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet kan ikke tiltræde
de under nr. 1-4 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling
til det under nr. 5 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF):
Til § 4
1) Paragraffen affattes således:
»§ 4. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning
opdelt i 2 dele.
Stk. 2. 1. del kan efter regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren erstattes af den indledende del af en
erhvervsuddannelse.«
Til § 5
2) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Adgang til uddannelsernes 1. del har elever, der har
afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som efter den hidtidige skoles
opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i en gymnasial uddannelse
på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om optagelse af elever i 1. del, herunder om krav til forudgående
undervisning og prøver samt om, i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i 1. del.
Til § 6
3) I stk. 1 udgår »2. skoleperiode«, og i stedet
indsættes: »1. del«.
Til § 15
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S og CD):
4) Paragraffen affattes således:
»§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden
betaling.«
Af et mindretal (CD og SF), tiltrådt af et mindretal (S):
Til § 25
5) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen
gennemføres efter de hidtil gældende regler.«
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Uddannelsernes hovedstruktur er en opdeling i 2 dele, der muliggør skift
til og fra en erhvervsuddannelse. Ved skift til en erhvervsgymnasial
uddannelse skal hidtidige forløb godkendes, jf. § 4, stk. 2, fordi optagelsen
i 2. del ud over egnetheden forudsætter en konkret viden i almene fag. Eleven
kan i et vist omfang supplere sig på dette område ved valgfagene i 2. del.
Ændringsforslagene indebærer, at HTX på linie med HHX og gymnasiet bliver
3-årig.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at brugerbetaling bortfalder.
Til nr. 5
Studenter bør fortsat have mulighed for at få dispensation fra det 2-årige
forløb, således at de ikke uddannelsesmæssigt stilles ringere, end deres
eksamen berettiger dem til.
Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)
Else Winther Andersen (V) Inge Dahl Sørensen (V) Pia Dahl (FP) Marianne
Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte
Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)
Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen
(SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Retsinformation · 29. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Harmonisering af klageadgang og øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen) Retsinformation · 4. maj 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold) Retsinformation · 29. januar 2004
- 1989 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN Retsinformation · 14. juni 1990
- 1989 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER NR L 141 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1990
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Forenkling vedrørende uddannelsesråd og -udvalg) Retsinformation · 2. maj 2002