Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 103 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 103Betænkning over lovforslagFolketinget5. februar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisnings- og forskningsministeren vil blive optrykt som bilag

til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Danske

Studerendes Fællesråd.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

af undervisnings- og forskningsministeren og det af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Mindretallet skal dog ikke undlade at give udtryk for en bekymring over de

meget hyppige ændringer i SU-reglerne. Disse forhold sammenholdt med de

ganske alvorlige udbetalingsforsinkelser i efteråret 1989 har med rette vakt

mistillid til SU-systemet. Mindretallet opfordrer på det kraftigste til, at

der nu bliver skabt ro om SU-systemet.

Mindretallets anbefaling af denne lovændring er begrundet i de

forenklinger og klare serviceforbedringer, som loven medfører for de

uddannelsessøgende.

Mindretallet konstaterer, at indførelse af indkomstgrænser uden for

studietiden medfører problemer for nogle mennesker, men accepterer dog, at

denne ændring er en uundgåelig følge af de i øvrigt hensigtsmæssige ændringer

af SU-administrationen.

Mindretallet konstaterer med tilfredshed, at det under udvalgsarbejdet er

lykkedes at få afrundingen til månedlige satser forhøjet på en sådan måde, at

Læs alt

en generel nedsættelse af rådighedsbeløbet blev undgået.

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af lovens § 2

ændres »1.300 kr.« til: »1.350 kr.«

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»ledige«: », og perioder, hvori der er modtaget fast

revalideringsydelse efter lov om social bistand«.'

Af et mindretal (S og SF):

3) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af lovens § 3 b

udgår stk. 1.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»02. § 7, stk. 4, ophæves.«

5) I den under nr. 27 foreslåede affattelse af lovens § 13, stk.

2, udgår 2. pkt., og der indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld,

forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter

ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.«

6) Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 13 b, stk. 1, og § 15, stk. 1, indsættes efter

»gælden«: »efter påkrav«.'

Til § 2

7) I stk. 1 ændres »17-27« til: »17-26«, og

efter 1. pkt. indsættes som nye punktnummer:

»Dog fastsætter undervisnings- og forskningsministeren tidspunktet

for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 01 og 02. § 1, nr. 27, har først virkning for

støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for

tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13

anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 2

I forslag til lov om ændring af lov om social bistand (lovforslag L 30)

fremsat af socialministeren den 11. oktober 1989 er det foreslået, at der

indføres en fast revalideringsydelse for personer, der hidtil har modtaget

hjælp til revalidering efter bistandslovens § 42. Den gældende ordning giver

uddannelsessøgende under revalidering mulighed for hjælp efter bistandsloven

ud over de stipendier, som de modtager efter lov om Statens

Uddannelsesstøtte. Ordningen har i praksis medført en række administrative

problemer, herunder gensidige underretningsordninger både for revalidend,

kommuner og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. I forhold til Statens

Uddannelsesstøtte er forslaget alene tænkt som en afbureaukratisering, idet

revalidendens faste revalideringsydelse fuldt ud modsvarer det stipendium,

der hidtil har kunnet gives efter lov om Statens Udannelsesstøtte. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til socialministerens lovforslag.

Som en konsekvens af socialministerens lovforslag foreslås det, at

undervisnings- og forskningsministerens adgang til at fastsætte bestemmelser

om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp i henhold til

bistandslovens § 42, ophæves. Det bemærkes, at personer, der efter

socialministerens lovforslag alene kan modtage hjælp til særlige udgifter,

der følger af uddannelsen eller handicappet, vil modtage statens

uddannelsesstøtte efter gældende regler.

Ved opgørelsen af støttetiden for den igangværende uddannelse efter lov om

Statens Uddannelsesstøtte foretages der fradrag for perioder, hvori der er

modtaget stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte

støtteberettigende uddannelser. For ikke at stille langtidsledige bedre end

andre uddannelsessøgende foretages der på samme måde fradrag for perioder,

hvori der er modtaget uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til

ledige. Med indførelsen af fast revalideringsydelse vil uddannelsessøgende,

der tidligere har modtaget revalideringsydelse, blive stillet bedre end andre

uddannelsessøgende, og derfor foreslås det, at også perioder med fast

revalideringsydelse indgår i beregningen at støttetiden på samme måde som for

langtidsledige.

Der er i den gældende ordning mulighed for dispensation fra

støttetidsreglerne, og personer, der har modtaget fast revalideringsydelse,

vil være omfattet heraf. Dispensation vil ikke blive givet automatisk til

tidligere revalidender, men det er klart, at revalidender på grund af deres

særlige situation ofte ikke vil være i stand til at færdiggøre en uddannelse

på normeret tid. Af administrative grunde foretrækkes det at lade tidligere

revalidender være omfattet af den gældende dispensationsmulighed i stedet for

at oprette en særlig dispensationsmulighed for denne gruppe.

Til nr. 3

Den pågældende bestemmelse indeholder endnu en stramning af

studietidsbestemmelserne. Mindretallet anser denne stramning for overflødig i

betragtning af de stramninger, der allerede er foretaget.

Til nr. 5

For at udelukke enhver tvivl om bestemmelsens forståelse er det

præciseret, at der også i misligholdelsestilfælde beregnes rentes rente af

gæld opstået på grund af for meget udbetalt støtte.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget præciseres gældende praksis, hvorefter opsigelse af

gælden til fuld indfrielse først sker, hvis låntager trods påkrav udebliver

med forfaldne ydelser.

Til nr. 7

Da uddannelsesstøtte før 1. januar 1991 ydes efter de hidtil gældende

regler, er det en naturlig følge heraf ligeledes at lade de hidtil gældende

tilbagebetalingsregler finde anvendelse.

De foreslåede ændringer som følge af lovforslaget om ændring af lov om

social bistand bør træde i kraft samtidig med indførelsen af den faste

revalideringsydelse.

Eva Møller (KF) fmd. Else Theill Sørensen (KF) Merete Aarup (KF) Inge

Dahl-Sørensen (V) Traberg Smidt (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette

Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle

Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone

Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Bilagsfortegnelse

Som bilag til den trykte betænkning vil blive optrykt udvalgets spørgsmål

9, 17 og 22 samt undervisnings- og forskningsministerens besvarelse heraf.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og

dennes

besvarelse heraf

Spørgsmål 9:

»Ministeren bedes uddybe baggrunden for omlægningen af rentesatsen

for forrentning af studielån efter studietid - hvilke konsekvenser vil

omlægningen få?»

Svar:

Efter gældende bestemmelse forrentes gæld ifølge studielån efter

uddannelsestidens ophør årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte

officielle diskonto.

Økonomiministeriet har oplyst, at Nationalbanken nu anvender andre

pengepolitiske styringsmidler end diskontoen, og at denne derfor ikke mere

afspejler pengemarkedet. De andre lignende styringsmidler, således renten ved

pengeinstitutternes låntagning på foliokonto i Nationalbanken, er kortsigtede

rentesatser, der ændres forholdsvis hyppigt, og de egner sig derfor heller

ikke til anvendelse i SU-sammenhæng.

Da bestemmelsen om rentesatsen efter studietiden fortsat forudsættes at

indeholde et tilskudselement, har det herefter været naturligt at foreslå, at

Folketinget gennem vedtagelsen af finansloven træffer beslutning om, hvilken

konsekvens de givne renteforhold skal have for forrentningen af studielånene.

Ministeriet har således ikke sigtet mod en principiel ændring af

forrentningen af studielånene. Man har blot villet finde en hensigtsmæssig

erstatning for diskontoen til bestemmelse af forrentningen.

Spørgsmål 17:

»Skal svaret forstås således, at efter nugældende lovtekst kan

stipendienævnet have administrative funktioner, mens det efter den foreslåede

lovtekst kun kan have rådgivende?»

Svar:

Fra loven om Statens Uddannelsesstøtte fra 1986 har det været en

institutionsopgave at bistå Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte med

information, indkaldelse og gennemgang af ansøgninger, oplysning om

uddannelsesforhold m.v. Institutionsledelsen kan til varetagelsen af

opgaverne nedsætte stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og

uddannelsessøgende skal have sæde. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom. Undervisningsministeren har ikke fastsat nærmere

regler.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har herudover på enkelte områder

delegeret adgangen til at træffe egentlige afgørelser vedr. tildeling af

uddannelsesstøtte til udvalgte højere uddannelsesinstitutioner. Ministeriet

er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt stipendienævn har været

inddraget i sådanne afgørelser, men det kan ikke udelukkes, at det har været

tilfældet.

Det er ministeriets opfattelse, at sådanne egentlige afgørelser vedr.

uddannelsesstøtten, der af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er

overladt til uddannelsesinstitutionerne, må træffes af institutionslederen

eller på hans vegne, og man har ønsket at præcicere dette.

Særligt når det som et led i den fortsatte reform af støttetildelingen

overvejes at overlade flere afgørelser vedr. uddannelsesstøtte til

uddannelsesinstitutionerne, er det vigtigt at kompentence- og

ansvarfordelingen er klar.

Dette udelukker som nævnt ikke, at institutionslederen nedsætter

stipendienævn, der rådgiver om varetagelsen af de opgaver, der af styrelsen

lægges på institutionerne.

Spørgsmål 22. Ad svaret på spørgsmål 14.

»Kan ministeren bekræfte, at rådsarbejde vil være

dispensationsgrund?»

Svar:

Ja, rådsarbejde vil på linie med graviditet, fødsel, sygdom,

videnskabeligt arbejde, orlov samt værnepligt være omfattet af

dispensationsordningen.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har modtaget en mundtlig henvendelse fra Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse i

den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Eva Møller (KF) fmd. Else Theill Sørensen (KF) Merete Aarup (KF) Inge

Dahl-Sørensen (V) Traberg Smidt (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette

Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle

Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone

Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter