1989 BTL 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 103 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisnings- og forskningsministeren vil blive optrykt som bilag
til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Danske
Studerendes Fællesråd.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
af undervisnings- og forskningsministeren og det af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Mindretallet skal dog ikke undlade at give udtryk for en bekymring over de
meget hyppige ændringer i SU-reglerne. Disse forhold sammenholdt med de
ganske alvorlige udbetalingsforsinkelser i efteråret 1989 har med rette vakt
mistillid til SU-systemet. Mindretallet opfordrer på det kraftigste til, at
der nu bliver skabt ro om SU-systemet.
Mindretallets anbefaling af denne lovændring er begrundet i de
forenklinger og klare serviceforbedringer, som loven medfører for de
uddannelsessøgende.
Mindretallet konstaterer, at indførelse af indkomstgrænser uden for
studietiden medfører problemer for nogle mennesker, men accepterer dog, at
denne ændring er en uundgåelig følge af de i øvrigt hensigtsmæssige ændringer
af SU-administrationen.
Mindretallet konstaterer med tilfredshed, at det under udvalgsarbejdet er
lykkedes at få afrundingen til månedlige satser forhøjet på en sådan måde, at
Læs alt
en generel nedsættelse af rådighedsbeløbet blev undgået.
Ændringsforslag
Til § 1
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af lovens § 2
ændres »1.300 kr.« til: »1.350 kr.«
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»ledige«: », og perioder, hvori der er modtaget fast
revalideringsydelse efter lov om social bistand«.'
Af et mindretal (S og SF):
3) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af lovens § 3 b
udgår stk. 1.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»02. § 7, stk. 4, ophæves.«
5) I den under nr. 27 foreslåede affattelse af lovens § 13, stk.
2, udgår 2. pkt., og der indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld,
forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter
ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.«
6) Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 13 b, stk. 1, og § 15, stk. 1, indsættes efter
»gælden«: »efter påkrav«.'
Til § 2
7) I stk. 1 ændres »17-27« til: »17-26«, og
efter 1. pkt. indsættes som nye punktnummer:
»Dog fastsætter undervisnings- og forskningsministeren tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 01 og 02. § 1, nr. 27, har først virkning for
støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for
tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13
anvendelse.«
Bemærkninger
Til nr. 2
I forslag til lov om ændring af lov om social bistand (lovforslag L 30)
fremsat af socialministeren den 11. oktober 1989 er det foreslået, at der
indføres en fast revalideringsydelse for personer, der hidtil har modtaget
hjælp til revalidering efter bistandslovens § 42. Den gældende ordning giver
uddannelsessøgende under revalidering mulighed for hjælp efter bistandsloven
ud over de stipendier, som de modtager efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte. Ordningen har i praksis medført en række administrative
problemer, herunder gensidige underretningsordninger både for revalidend,
kommuner og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. I forhold til Statens
Uddannelsesstøtte er forslaget alene tænkt som en afbureaukratisering, idet
revalidendens faste revalideringsydelse fuldt ud modsvarer det stipendium,
der hidtil har kunnet gives efter lov om Statens Udannelsesstøtte. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til socialministerens lovforslag.
Som en konsekvens af socialministerens lovforslag foreslås det, at
undervisnings- og forskningsministerens adgang til at fastsætte bestemmelser
om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp i henhold til
bistandslovens § 42, ophæves. Det bemærkes, at personer, der efter
socialministerens lovforslag alene kan modtage hjælp til særlige udgifter,
der følger af uddannelsen eller handicappet, vil modtage statens
uddannelsesstøtte efter gældende regler.
Ved opgørelsen af støttetiden for den igangværende uddannelse efter lov om
Statens Uddannelsesstøtte foretages der fradrag for perioder, hvori der er
modtaget stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte
støtteberettigende uddannelser. For ikke at stille langtidsledige bedre end
andre uddannelsessøgende foretages der på samme måde fradrag for perioder,
hvori der er modtaget uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til
ledige. Med indførelsen af fast revalideringsydelse vil uddannelsessøgende,
der tidligere har modtaget revalideringsydelse, blive stillet bedre end andre
uddannelsessøgende, og derfor foreslås det, at også perioder med fast
revalideringsydelse indgår i beregningen at støttetiden på samme måde som for
langtidsledige.
Der er i den gældende ordning mulighed for dispensation fra
støttetidsreglerne, og personer, der har modtaget fast revalideringsydelse,
vil være omfattet heraf. Dispensation vil ikke blive givet automatisk til
tidligere revalidender, men det er klart, at revalidender på grund af deres
særlige situation ofte ikke vil være i stand til at færdiggøre en uddannelse
på normeret tid. Af administrative grunde foretrækkes det at lade tidligere
revalidender være omfattet af den gældende dispensationsmulighed i stedet for
at oprette en særlig dispensationsmulighed for denne gruppe.
Til nr. 3
Den pågældende bestemmelse indeholder endnu en stramning af
studietidsbestemmelserne. Mindretallet anser denne stramning for overflødig i
betragtning af de stramninger, der allerede er foretaget.
Til nr. 5
For at udelukke enhver tvivl om bestemmelsens forståelse er det
præciseret, at der også i misligholdelsestilfælde beregnes rentes rente af
gæld opstået på grund af for meget udbetalt støtte.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget præciseres gældende praksis, hvorefter opsigelse af
gælden til fuld indfrielse først sker, hvis låntager trods påkrav udebliver
med forfaldne ydelser.
Til nr. 7
Da uddannelsesstøtte før 1. januar 1991 ydes efter de hidtil gældende
regler, er det en naturlig følge heraf ligeledes at lade de hidtil gældende
tilbagebetalingsregler finde anvendelse.
De foreslåede ændringer som følge af lovforslaget om ændring af lov om
social bistand bør træde i kraft samtidig med indførelsen af den faste
revalideringsydelse.
Eva Møller (KF) fmd. Else Theill Sørensen (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Traberg Smidt (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette
Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle
Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone
Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Bilagsfortegnelse
Som bilag til den trykte betænkning vil blive optrykt udvalgets spørgsmål
9, 17 og 22 samt undervisnings- og forskningsministerens besvarelse heraf.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes
besvarelse heraf
Spørgsmål 9:
»Ministeren bedes uddybe baggrunden for omlægningen af rentesatsen
for forrentning af studielån efter studietid - hvilke konsekvenser vil
omlægningen få?»
Svar:
Efter gældende bestemmelse forrentes gæld ifølge studielån efter
uddannelsestidens ophør årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto.
Økonomiministeriet har oplyst, at Nationalbanken nu anvender andre
pengepolitiske styringsmidler end diskontoen, og at denne derfor ikke mere
afspejler pengemarkedet. De andre lignende styringsmidler, således renten ved
pengeinstitutternes låntagning på foliokonto i Nationalbanken, er kortsigtede
rentesatser, der ændres forholdsvis hyppigt, og de egner sig derfor heller
ikke til anvendelse i SU-sammenhæng.
Da bestemmelsen om rentesatsen efter studietiden fortsat forudsættes at
indeholde et tilskudselement, har det herefter været naturligt at foreslå, at
Folketinget gennem vedtagelsen af finansloven træffer beslutning om, hvilken
konsekvens de givne renteforhold skal have for forrentningen af studielånene.
Ministeriet har således ikke sigtet mod en principiel ændring af
forrentningen af studielånene. Man har blot villet finde en hensigtsmæssig
erstatning for diskontoen til bestemmelse af forrentningen.
Spørgsmål 17:
»Skal svaret forstås således, at efter nugældende lovtekst kan
stipendienævnet have administrative funktioner, mens det efter den foreslåede
lovtekst kun kan have rådgivende?»
Svar:
Fra loven om Statens Uddannelsesstøtte fra 1986 har det været en
institutionsopgave at bistå Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte med
information, indkaldelse og gennemgang af ansøgninger, oplysning om
uddannelsesforhold m.v. Institutionsledelsen kan til varetagelsen af
opgaverne nedsætte stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og
uddannelsessøgende skal have sæde. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom. Undervisningsministeren har ikke fastsat nærmere
regler.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har herudover på enkelte områder
delegeret adgangen til at træffe egentlige afgørelser vedr. tildeling af
uddannelsesstøtte til udvalgte højere uddannelsesinstitutioner. Ministeriet
er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt stipendienævn har været
inddraget i sådanne afgørelser, men det kan ikke udelukkes, at det har været
tilfældet.
Det er ministeriets opfattelse, at sådanne egentlige afgørelser vedr.
uddannelsesstøtten, der af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er
overladt til uddannelsesinstitutionerne, må træffes af institutionslederen
eller på hans vegne, og man har ønsket at præcicere dette.
Særligt når det som et led i den fortsatte reform af støttetildelingen
overvejes at overlade flere afgørelser vedr. uddannelsesstøtte til
uddannelsesinstitutionerne, er det vigtigt at kompentence- og
ansvarfordelingen er klar.
Dette udelukker som nævnt ikke, at institutionslederen nedsætter
stipendienævn, der rådgiver om varetagelsen af de opgaver, der af styrelsen
lægges på institutionerne.
Spørgsmål 22. Ad svaret på spørgsmål 14.
»Kan ministeren bekræfte, at rådsarbejde vil være
dispensationsgrund?»
Svar:
Ja, rådsarbejde vil på linie med graviditet, fødsel, sygdom,
videnskabeligt arbejde, orlov samt værnepligt være omfattet af
dispensationsordningen.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har modtaget en mundtlig henvendelse fra Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse i
den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Eva Møller (KF) fmd. Else Theill Sørensen (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Traberg Smidt (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette
Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle
Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone
Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. NR L 192 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1991
- 1990 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN NR L 98 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- 1987 BTL 137 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 137 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 59 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 BTL 161 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE - DELTIDSUDDANNELSER OG ENKELTFAGSKURSER) NR L 161 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 23. maj 1989
- 1988 BTL 94 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. (OPRETTELSE AF SPECIALSKOLER, BEFORDRING, SKOLEFRITIDSORDNINGER M.V.) NR L 94 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989