Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 61 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) NR L 61 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 61Betænkning over lovforslagFolketinget20. april 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Daginstitutionernes Lands-Organisation,

Fola, Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner,

Forbundet for offentligt ansatte/Dansk Kommunal Arbejderforbund,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF,

Muskelsvindfonden,

Socialarbejdernes Fællesudvalg og

Pædagogisk Medhjælperforbund.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen tillige

med socialministerens svar herpå.

Socialministeren har over for udvalget oplyst, at vedtagelsen af

nærværende lovforslag vil blive fulgt op af udsendelse af et revideret

cirkulære om dagtilbud efter bistandsloven, som omfatter regler, kommunerne

er forpligtede til at følge, og bestemmelser, der er vejledende for

kommunerne.

Det nye cirkulære vil bl.a. afløse bestemmelserne om dagtilbud i

Socialministeriets cirkulære af 22. december 1986 om institutioner under

kommunerne, Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982 om

kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag inden for dagforanstaltningsområdet

samt en række cirkulærer udsendt af Socialstyrelsen. Socialministeriets

bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn vil

blive justeret med bestemmelser om regler for forældrebetalingen i de nye

puljeordninger. Forældres betaling i puljeordninger kan ikke overstige, hvad

der betales i et sammenligneligt kommunalt pasningstilbud. Ved egentlige

Læs alt

nydannelser på dagtilbudsområdet kan beregningen af forældrebetalingen være

anderledes.

Der vil i det reviderede cirkulære blive lagt vægt på at give en

orientering om de ændringer, som følger af lovændringen, samtidig med at det

bestående vejledende materiale vil blive genovervejet med hensyn til, om de

enkelte punkter fortsat har den fornødne relevans. F.eks. er en del punkter

ikke længere nødvendige, idet de knytter sig til den tid, hvor kommunerne

kunne få statsrefusion for udgifter til dagtilbud.

For så vidt angår de ændringer, der har sammenhæng med lovændringen, vil

den foreslåede nye formålsbestemmelse blive indarbejdet. I tilslutning hertil

vil det blive fremhævet, at kommunalbestyrelsen skal tage hensyn til børn med

særlige behov. Handicappede bør således ved anvendelse af kommunens

almindelige støtteforanstaltninger kunne optages i alle dagtilbudsformer, og

det samme gælder f.eks. fremmedsprogede børn, som har behov for at vokse op

med kendskab til dansk.

Vedrørende de foreslåede ændringer for den kommunale dagpleje kan oplyses,

at den kommunale dagpleje efter bistandsloven fortsat skal bestå i ordninger,

hvor plejen som udgangspunkt finder sted i en dagplejers private hjem.

I forbindelse med de nye puljeordninger vil det bl.a. blive omtalt, at

kommunalbestyrelsens tilsynspligt over for denne institutionsform ikke

adskiller sig fra kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med de

bestående tilbudsformer, og kommunalbestyrelsen skal derfor i forbindelse med

etablering af en puljeordning tage stilling til, hvorledes det pædagogiske

tilsyn skal tilrettelægges.

Med hensyn til visitation til puljeordningerne vil det blive præciseret,

at kommunalbestyrelsen beslutter, om puljeordningen skal være underlagt

kommunens centrale visitation eller ordningen selv kan varetage visitationen.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en del af puljeordningens pladser skal

være til rådighed for kommunen.

Der vil også blive vejledt om, at bestemmelserne om tavshedspligt m.v.

finder anvendelse i puljeordninger. Der kan her henvises til

socialministerens svar på spørgsmål nr. 7 og 9, som er medtaget som bilag til

betænkningen.

Der vil i øvrigt generelt blive vejledt om, hvilke forhold

kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved indgåelse af aftaler om

etablering og drift af puljeordningen. Der vil således blive udarbejdet et

forslag til en standardaftale, som kommunalbestyrelsen kan benytte som

udgangspunkt for sine aftaler.

Det vil herved blive fremhævet, at det skal præciseres, hvem der har

tilladelse til og ansvar for at drive ordningen, hvor stort kommunens tilskud

er, og hvorledes forældrebetalingen fastsættes. Det skal fremgå, hvor mange

pladser ordningen omfatter, og hvorledes der visiteres til ordningen,

herunder også med hensyn til børn med særlige behov. Der skal videre tages

stilling til opsigelsesvarsler over for børn i ordningen samt til, hvorledes

forældrenes indflydelse tilrettelægges.

Det skal fastlægges, hvem der er daglig leder, og det skal fremgå, at

lederen og det øvrige personale er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Der

skal også være bestemmelser om opsigelse af aftalen og om, hvorledes der i så

fald skal forholdes med eventuelle midler, der er tilknyttet ordningen.

I forbindelse med forhandlingerne om lovforslaget har socialministeren

givet tilsagn om først på sommeren at ville tage initiativ til en politisk

drøftelse af principperne for den fremtidige forældrebetaling for dagtilbud

efter bistandsloven.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ønsker at udtale følgende:

Socialdemokratiet finder, at en af kommunernes højest prioriterede opgaver

er at afvikle ventelisterne til dagplejer, vuggestuer og børnehaver.

Mindretallet finder det helt uacceptabelt, at småbørnsfamilier efter endt

barselorlov skal stå i en situation, hvor de ikke kan få passet deres børn på

en pædagogisk forsvarlig måde til en rimelig betaling.

Udbygningen af de nuværende offentlige institutioner er nødvendig for at

imødekomme forældrenes ønske om offentlig pasning. Alle erfaringer og flere

undersøgelser, senest BUPL's undersøgelse, viser, at forældre er tilfredse

med det offentlige tilbud. Kun et meget beskedent udsnit af forældrene, 5-6

pct., ønsker alternative pasningsmuligheder, og de muligheder åbner

nærværende lovforslag for.

Kommunerne får med lovændringen udvidet deres muligheder for andre former

for børnepasning end de nuværende. Kommunerne får dog ikke hermed mulighed

for at etablere ordninger, som ikke lever op til et kvalitetskrav på de

pædagogiske, de sundhedsmæssige og de retsmæssige områder. Kommunerne kan

således ikke med dette lovgrundlag etablere ordninger, der kvalitetsmæssigt

adskiller sig fra de øvrige tilbud i kommunerne.

Socialdemokratiet vil nøje følge udviklingen på børnepasningsområdet og

forventer, at kommunerne lever op til de kvalitetskrav, der er gældende for

de nye muligheder såvel som på det traditionelle område. Mindretallet finder

det eksempelvis naturligt, at kommunerne vil indgå overenskomster med de

faglige organisationer, som har tilkendegivet deres positive holdning til

aftalen mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og regeringen.

Socialdemokratiet er yderst tilfreds med, at der med aftalen som noget nyt

for børneområdet er fastsat en formålsparagraf, som understreger, at tilbud

om ophold i daginstitution, dagpleje og de nye ordninger ikke alene er et

spørgsmål om pasning af børn, men også et spørgsmål om at skabe rammer, der

fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Og det forebyggende og

udviklende arbejde skal ske i samarbejde med forældrene.

Et andet mindretral inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende:

Efter mindretallets opfattelse skal daginstitutioner være et tilbud til

alle børn og steder, hvor børn får oplevelser og mulighed for deltagelse i

aktiviteter, som det er svært og for mange umuligt at skabe rammer for på

anden måde.

Derved opnår børnene et større »vindue« ud til verden, end det

ellers ville være muligt at give dem. Det samme ønske har langt de fleste

forældre. De vil naturligvis gerne give deres børn et kvalificeret indhold i

den del af dagen, hvor forældrene ikke kan være sammen med dem. Sådan

fungerer daginstitutioner i langt de fleste tilfælde i dag, og derfor bliver

der på dette område da også kigget misundeligt på Danmark fra andre lande.

Som følge heraf har mindretallet mildt sagt set med meget stor skepsis på

socialministerens forslag om øget fleksibilitet med hensyn til

dagpasningsordninger for børn samt tilskud til private

børnepasningsordninger, de såkaldte puljeordninger. Efter vores opfattelse

blev der lagt op til etablering af en slags parkeringspladser for børn,

noget, som forældre ikke ønsker, men som de kunne blive tvunget til at

benytte sig af på grund af de uacceptabelt lange ventelister.

Imidlertid har lovforslaget ændret sig undervejs som følge af grundige

forhandlinger mellem socialministeren, Socialdemokratiet og Socialistisk

Folkeparti.

Det har betydet, at forslaget om, at forældrebetalingen skulle kunne

reguleres hele året rundt, helt udgår. Den skal fortsat fastsættes for et år

ad gangen. Det bliver fastslået, at dagpleje som udgangspunkt skal foregå i

dagplejerens eget hjem. Den kan foregå andre steder, men betingelsen er så,

at det er i barnets nære hjemlige miljø. Endvidere kan »dobbelt

dagpleje« ifølge lovforslaget kun finde sted, når de to dagplejere er af

samme husstand. Socialministeren har desuden i sit betænkningsbidrag

fastslået, hvilke rammer og muligheder der kommer til at gælde for bl.a.

kommende puljeordninger. Det betyder, at man ikke længere kan forestille sig

de rene wild west-tilstande på området. Der er som udgangspunkt sikret en vis

kvalitet.

Alt i alt har forhandlingsforløbet og resultatet betydet, at Socialistisk

Folkeparti, ganske vist uden større glæde, tilslutter sig lovforslaget med

socialministerens ændringsforslag.

Mindretallet gør samtidig opmærksom på, at problemerne på

daginstitutionsområdet ikke dermed er løst, hvad nogle muligvis kunne fristes

til at tro. Ventelisterne er uacceptabelt lange og forældrebetalingen alt for

tyngende for mange småbørnsfamiliers økonomi. Det er problemer, der skal

løses, og hvor SF håber at socialministeren vil medvirke. Det er i hvert

tilfælde med foreløbig tilfredshed, mindretallet konstaterer, at ministeren

har i sinde at indkalde til samtaler om forældrebetalingen i løbet af

sommeren.

Med disse bemærkninger indstiller Socialistisk Folkeparti lovforslaget til

vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren under nr. 1 og

3 stillede ændringsforslag og ønsker at udtale følgende:

Mindretallet kan tilslutte sig, at dagplejen skal foregå så tæt på barnets

hjemlige miljø som muligt, men er uenigt med ministeren i ændringsforslaget

om, at der i ordninger, hvor 2 dagplejere passer op til 10 børn, stilles krav

om, at dagplejerne tilhører samme husstand.

I en række af forsøgene efter § 138 b har en dagplejer sammen med en

medhjælper passet mere end 5 børn. Det er ikke nærmere præciseret, hvem

medhjælperen er, men socialministeren har som svar på et spørgsmål i

Socialudvalget tilkendegivet, at der intet var til hinder for, at den ene

dagplejer kunne være en ung arbejdsløs.

Netop i tider, hvor der tales meget om at beskæftige og motivere de

arbejdsløse, er det urimeligt, at kommunen ikke kan anvise en langtidsledig

eller ung arbejdsløs et job som medhjælpende dagplejer, et arbejde, der oven

i købet kan være meningsfyldt for vedkommende. Ministeren forhindrer med sit

ændringsforslag også en ordning, hvor 2 nabokoner f.eks. kunne tænke sig at

etablere en fælles dagplejeordning.

Den dagplejer, der stiller sit hjem til rådighed, må selvfølgelig være

hovedansvarlig for dagplejen, men bistandsloven indeholder ingen krav om

personaleanvendelse og ansættelsesvilkår. Det havde derfor været bedre at

lade kommunalbestyrelsen selv fastsætte, hvilke personer der skulle ansættes

i en dagpleje med op til 10 børn.

Når socialministeren nu kun vil godkende personer af samme husstand som

dagplejere, kan man frygte, at der ikke fremover etableres så mange ordninger

med 2 dagplejere, som det ville være muligt med øget fleksibilitet i

ordningen. De helt ubegrundede stramninger af det oprindelige forslag vil

formentlig begrænse tilgangen, idet det er begrænset, hvor mange mænd der kan

eller vil arbejde som dagplejere til den forholdsvis ringe løn, der er på

området. Ventelisterne til børnepasning vil således ikke reduceres

væsentligt, og presset på flere institutionspladser vil formentlig øges. Da

Fremskridtspartiet finder, at dagplejen er den bedste og mest fleksible

pasningsordning, beklager mindretallet, at socialministeren har forringet sit

ellers gode lovforslag.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren

under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren

under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag og ønsker at udtale følgende:

Det under nr. 2 stillede ændringsforslag medfører, at lovforslaget

forringes væsentligt.

Ministerens oprindelige lovforslag indeholdt nogle meget gode muligheder

for etablering af dagpleje med flere personer. F.eks. kunne to naboer sammen

passe op til 10 dagplejebørn. Efter ministerens ændringsforslag kan det nu

kun lade sig gøre som en forsøgsordning. Det giver ingen garanti for en

dagplejes beståen, at der stilles krav om, at de to dagplejere tilhører samme

husstand. Et ægtepar eller en mor og en søn, som sammen er dagplejere, kan

lige så godt som naboer blive uenige og »gå fra hinanden«.

Mindretallet vil derfor stemme imod ændringsforslag nr. 2, men stemmer for

ændringsforslag nr. 1 og 3.

På grund af den væsentlige indsnævring af lovforslaget, som

ændringsforslag nr. 2 medfører, vil mindretallet undlade at stemme ved

lovforslagets 3. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 2 foreslåede ændring af lovens § 64, stk. 1,

1. pkt., indsættes efter »og andre lokaler« ordene: »i

børnenes hjemlige miljø«.

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP, CD og KRF):

2) I det under nr. 3 foreslåede nye 2. pkt. i § 64, stk.

1, indsættes efter »personer« ordene: »fra samme

husstand«.

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 8 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det, at når en dagpleje etableres uden

for en dagplejers eget hjem, skal lokalerne være placeret i børnenes hjemlige

miljø.

Til nr. 2

Erfaringerne fra forsøgsvirksomheden efter lovens § 138 b viser, at forsøg

med flere børn i en dagpleje i langt de fleste tilfælde drejer sig om, at et

ægtepar sammen passer op til 10 dagplejebørn. På denne baggrund foreslås det

anført i loven som en forudsætning for, at kommunerne kan oprette ordninger,

hvor to dagplejere passer op til 10 børn, at dagplejerne tilhører samme

husstand. Dette gælder således generelt, men der kan fortsat efter lovens §

138 b etableres forsøg, som skal godkendes i hvert enkelt tilfælde, hvor

flere dagplejere i øvrigt passer mere end 5 børn.

Til nr. 3

Det indgår i aftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti om nærværende lovforslag, at der ikke skal ske

ændringer i reglen om, at forældrebetalingen for dagtilbud fastsættes en gang

om året. Det bemærkes herved, at puljeordninger ikke er omfattet af denne

bestemmelse, idet der for disse ordninger alene gælder, at forældrebetalingen

ikke kan overstige 35 pct. af udgifterne til tilsvarende kommunale

pasningstilbud.

Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Hanne

Severinsen (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen

(S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist

(S) nfmd. Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål:

Hvilke regler vedrørende tavshedspligt gælder for ansatte, forældre og

andre med tilknytning til en puljeinstitution, jf. ændringsforslaget til

bistandslovens § 70?

Det bedes oplyst, om den udvidede tavshedspligt for den offentligt

ansatte, jf. forvaltningslovens kapitel 8 og straffelovens § 150 ff., er

gældende eller den generelle regel om tavshedspligt, jf. straffelovens § 264,

er gældende.

Svar:

Ifølge forslaget til § 69, stk. 2, er tilbudet om ophold i daginstitution

sammen med dagpleje efter § 64 og de foreslåede puljeordninger efter § 70 et

led i kommunernes samlede generelle og forebyggende tilbud til børn. De

foreslåede puljeordninger er således een af de måder, hvorpå kommunerne kan

opfylde deres forpligtelser i henhold til bistandsloven.

Det er en grundlæggende betingelse for disse puljeordninger, at kommunerne

ønsker at medvirke til ordningerne, og at kommunerne er forpligtede til at

føre tilsyn med ordningerne, jf. bistandslovens § 71, stk. 1. Ydelse af

tilskud fra kommunen forudsætter således, at der indgås en aftale med

kommunen om pasningsordningen.

Under hensyn hertil finder jeg, at straffelovens § 152 a om tavshedspligt

for den, som er eller har været beskæftiget med opgaver, som udføres efter

aftale med en offentlig myndighed, kan finde anvendelse.

§ 152 a henviser til § 152, hvis straffebestemmelser finder tilsvarende

anvendelse.

Spørgsmål:

Gælder forvaltnings- og offentlighedsloven for de af ministeren foreslåede

puljeordninger?

Svar:

De to love gælder ikke for de foreslåede puljeordninger, men børnenes og

familiernes retssikkerhed vil blive tilgodeset i kraft af kommunernes

tilsynsforpligtelse efter bistandsloven.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter