1989 BTL 61 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) NR L 61 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Daginstitutionernes Lands-Organisation,
Fola, Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner,
Forbundet for offentligt ansatte/Dansk Kommunal Arbejderforbund,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF,
Muskelsvindfonden,
Socialarbejdernes Fællesudvalg og
Pædagogisk Medhjælperforbund.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen tillige
med socialministerens svar herpå.
Socialministeren har over for udvalget oplyst, at vedtagelsen af
nærværende lovforslag vil blive fulgt op af udsendelse af et revideret
cirkulære om dagtilbud efter bistandsloven, som omfatter regler, kommunerne
er forpligtede til at følge, og bestemmelser, der er vejledende for
kommunerne.
Det nye cirkulære vil bl.a. afløse bestemmelserne om dagtilbud i
Socialministeriets cirkulære af 22. december 1986 om institutioner under
kommunerne, Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982 om
kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag inden for dagforanstaltningsområdet
samt en række cirkulærer udsendt af Socialstyrelsen. Socialministeriets
bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn vil
blive justeret med bestemmelser om regler for forældrebetalingen i de nye
puljeordninger. Forældres betaling i puljeordninger kan ikke overstige, hvad
der betales i et sammenligneligt kommunalt pasningstilbud. Ved egentlige
Læs alt
nydannelser på dagtilbudsområdet kan beregningen af forældrebetalingen være
anderledes.
Der vil i det reviderede cirkulære blive lagt vægt på at give en
orientering om de ændringer, som følger af lovændringen, samtidig med at det
bestående vejledende materiale vil blive genovervejet med hensyn til, om de
enkelte punkter fortsat har den fornødne relevans. F.eks. er en del punkter
ikke længere nødvendige, idet de knytter sig til den tid, hvor kommunerne
kunne få statsrefusion for udgifter til dagtilbud.
For så vidt angår de ændringer, der har sammenhæng med lovændringen, vil
den foreslåede nye formålsbestemmelse blive indarbejdet. I tilslutning hertil
vil det blive fremhævet, at kommunalbestyrelsen skal tage hensyn til børn med
særlige behov. Handicappede bør således ved anvendelse af kommunens
almindelige støtteforanstaltninger kunne optages i alle dagtilbudsformer, og
det samme gælder f.eks. fremmedsprogede børn, som har behov for at vokse op
med kendskab til dansk.
Vedrørende de foreslåede ændringer for den kommunale dagpleje kan oplyses,
at den kommunale dagpleje efter bistandsloven fortsat skal bestå i ordninger,
hvor plejen som udgangspunkt finder sted i en dagplejers private hjem.
I forbindelse med de nye puljeordninger vil det bl.a. blive omtalt, at
kommunalbestyrelsens tilsynspligt over for denne institutionsform ikke
adskiller sig fra kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med de
bestående tilbudsformer, og kommunalbestyrelsen skal derfor i forbindelse med
etablering af en puljeordning tage stilling til, hvorledes det pædagogiske
tilsyn skal tilrettelægges.
Med hensyn til visitation til puljeordningerne vil det blive præciseret,
at kommunalbestyrelsen beslutter, om puljeordningen skal være underlagt
kommunens centrale visitation eller ordningen selv kan varetage visitationen.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en del af puljeordningens pladser skal
være til rådighed for kommunen.
Der vil også blive vejledt om, at bestemmelserne om tavshedspligt m.v.
finder anvendelse i puljeordninger. Der kan her henvises til
socialministerens svar på spørgsmål nr. 7 og 9, som er medtaget som bilag til
betænkningen.
Der vil i øvrigt generelt blive vejledt om, hvilke forhold
kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved indgåelse af aftaler om
etablering og drift af puljeordningen. Der vil således blive udarbejdet et
forslag til en standardaftale, som kommunalbestyrelsen kan benytte som
udgangspunkt for sine aftaler.
Det vil herved blive fremhævet, at det skal præciseres, hvem der har
tilladelse til og ansvar for at drive ordningen, hvor stort kommunens tilskud
er, og hvorledes forældrebetalingen fastsættes. Det skal fremgå, hvor mange
pladser ordningen omfatter, og hvorledes der visiteres til ordningen,
herunder også med hensyn til børn med særlige behov. Der skal videre tages
stilling til opsigelsesvarsler over for børn i ordningen samt til, hvorledes
forældrenes indflydelse tilrettelægges.
Det skal fastlægges, hvem der er daglig leder, og det skal fremgå, at
lederen og det øvrige personale er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Der
skal også være bestemmelser om opsigelse af aftalen og om, hvorledes der i så
fald skal forholdes med eventuelle midler, der er tilknyttet ordningen.
I forbindelse med forhandlingerne om lovforslaget har socialministeren
givet tilsagn om først på sommeren at ville tage initiativ til en politisk
drøftelse af principperne for den fremtidige forældrebetaling for dagtilbud
efter bistandsloven.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
ministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) ønsker at udtale følgende:
Socialdemokratiet finder, at en af kommunernes højest prioriterede opgaver
er at afvikle ventelisterne til dagplejer, vuggestuer og børnehaver.
Mindretallet finder det helt uacceptabelt, at småbørnsfamilier efter endt
barselorlov skal stå i en situation, hvor de ikke kan få passet deres børn på
en pædagogisk forsvarlig måde til en rimelig betaling.
Udbygningen af de nuværende offentlige institutioner er nødvendig for at
imødekomme forældrenes ønske om offentlig pasning. Alle erfaringer og flere
undersøgelser, senest BUPL's undersøgelse, viser, at forældre er tilfredse
med det offentlige tilbud. Kun et meget beskedent udsnit af forældrene, 5-6
pct., ønsker alternative pasningsmuligheder, og de muligheder åbner
nærværende lovforslag for.
Kommunerne får med lovændringen udvidet deres muligheder for andre former
for børnepasning end de nuværende. Kommunerne får dog ikke hermed mulighed
for at etablere ordninger, som ikke lever op til et kvalitetskrav på de
pædagogiske, de sundhedsmæssige og de retsmæssige områder. Kommunerne kan
således ikke med dette lovgrundlag etablere ordninger, der kvalitetsmæssigt
adskiller sig fra de øvrige tilbud i kommunerne.
Socialdemokratiet vil nøje følge udviklingen på børnepasningsområdet og
forventer, at kommunerne lever op til de kvalitetskrav, der er gældende for
de nye muligheder såvel som på det traditionelle område. Mindretallet finder
det eksempelvis naturligt, at kommunerne vil indgå overenskomster med de
faglige organisationer, som har tilkendegivet deres positive holdning til
aftalen mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og regeringen.
Socialdemokratiet er yderst tilfreds med, at der med aftalen som noget nyt
for børneområdet er fastsat en formålsparagraf, som understreger, at tilbud
om ophold i daginstitution, dagpleje og de nye ordninger ikke alene er et
spørgsmål om pasning af børn, men også et spørgsmål om at skabe rammer, der
fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Og det forebyggende og
udviklende arbejde skal ske i samarbejde med forældrene.
Et andet mindretral inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende:
Efter mindretallets opfattelse skal daginstitutioner være et tilbud til
alle børn og steder, hvor børn får oplevelser og mulighed for deltagelse i
aktiviteter, som det er svært og for mange umuligt at skabe rammer for på
anden måde.
Derved opnår børnene et større »vindue« ud til verden, end det
ellers ville være muligt at give dem. Det samme ønske har langt de fleste
forældre. De vil naturligvis gerne give deres børn et kvalificeret indhold i
den del af dagen, hvor forældrene ikke kan være sammen med dem. Sådan
fungerer daginstitutioner i langt de fleste tilfælde i dag, og derfor bliver
der på dette område da også kigget misundeligt på Danmark fra andre lande.
Som følge heraf har mindretallet mildt sagt set med meget stor skepsis på
socialministerens forslag om øget fleksibilitet med hensyn til
dagpasningsordninger for børn samt tilskud til private
børnepasningsordninger, de såkaldte puljeordninger. Efter vores opfattelse
blev der lagt op til etablering af en slags parkeringspladser for børn,
noget, som forældre ikke ønsker, men som de kunne blive tvunget til at
benytte sig af på grund af de uacceptabelt lange ventelister.
Imidlertid har lovforslaget ændret sig undervejs som følge af grundige
forhandlinger mellem socialministeren, Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti.
Det har betydet, at forslaget om, at forældrebetalingen skulle kunne
reguleres hele året rundt, helt udgår. Den skal fortsat fastsættes for et år
ad gangen. Det bliver fastslået, at dagpleje som udgangspunkt skal foregå i
dagplejerens eget hjem. Den kan foregå andre steder, men betingelsen er så,
at det er i barnets nære hjemlige miljø. Endvidere kan »dobbelt
dagpleje« ifølge lovforslaget kun finde sted, når de to dagplejere er af
samme husstand. Socialministeren har desuden i sit betænkningsbidrag
fastslået, hvilke rammer og muligheder der kommer til at gælde for bl.a.
kommende puljeordninger. Det betyder, at man ikke længere kan forestille sig
de rene wild west-tilstande på området. Der er som udgangspunkt sikret en vis
kvalitet.
Alt i alt har forhandlingsforløbet og resultatet betydet, at Socialistisk
Folkeparti, ganske vist uden større glæde, tilslutter sig lovforslaget med
socialministerens ændringsforslag.
Mindretallet gør samtidig opmærksom på, at problemerne på
daginstitutionsområdet ikke dermed er løst, hvad nogle muligvis kunne fristes
til at tro. Ventelisterne er uacceptabelt lange og forældrebetalingen alt for
tyngende for mange småbørnsfamiliers økonomi. Det er problemer, der skal
løses, og hvor SF håber at socialministeren vil medvirke. Det er i hvert
tilfælde med foreløbig tilfredshed, mindretallet konstaterer, at ministeren
har i sinde at indkalde til samtaler om forældrebetalingen i løbet af
sommeren.
Med disse bemærkninger indstiller Socialistisk Folkeparti lovforslaget til
vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren under nr. 1 og
3 stillede ændringsforslag og ønsker at udtale følgende:
Mindretallet kan tilslutte sig, at dagplejen skal foregå så tæt på barnets
hjemlige miljø som muligt, men er uenigt med ministeren i ændringsforslaget
om, at der i ordninger, hvor 2 dagplejere passer op til 10 børn, stilles krav
om, at dagplejerne tilhører samme husstand.
I en række af forsøgene efter § 138 b har en dagplejer sammen med en
medhjælper passet mere end 5 børn. Det er ikke nærmere præciseret, hvem
medhjælperen er, men socialministeren har som svar på et spørgsmål i
Socialudvalget tilkendegivet, at der intet var til hinder for, at den ene
dagplejer kunne være en ung arbejdsløs.
Netop i tider, hvor der tales meget om at beskæftige og motivere de
arbejdsløse, er det urimeligt, at kommunen ikke kan anvise en langtidsledig
eller ung arbejdsløs et job som medhjælpende dagplejer, et arbejde, der oven
i købet kan være meningsfyldt for vedkommende. Ministeren forhindrer med sit
ændringsforslag også en ordning, hvor 2 nabokoner f.eks. kunne tænke sig at
etablere en fælles dagplejeordning.
Den dagplejer, der stiller sit hjem til rådighed, må selvfølgelig være
hovedansvarlig for dagplejen, men bistandsloven indeholder ingen krav om
personaleanvendelse og ansættelsesvilkår. Det havde derfor været bedre at
lade kommunalbestyrelsen selv fastsætte, hvilke personer der skulle ansættes
i en dagpleje med op til 10 børn.
Når socialministeren nu kun vil godkende personer af samme husstand som
dagplejere, kan man frygte, at der ikke fremover etableres så mange ordninger
med 2 dagplejere, som det ville være muligt med øget fleksibilitet i
ordningen. De helt ubegrundede stramninger af det oprindelige forslag vil
formentlig begrænse tilgangen, idet det er begrænset, hvor mange mænd der kan
eller vil arbejde som dagplejere til den forholdsvis ringe løn, der er på
området. Ventelisterne til børnepasning vil således ikke reduceres
væsentligt, og presset på flere institutionspladser vil formentlig øges. Da
Fremskridtspartiet finder, at dagplejen er den bedste og mest fleksible
pasningsordning, beklager mindretallet, at socialministeren har forringet sit
ellers gode lovforslag.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren
under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren
under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag og ønsker at udtale følgende:
Det under nr. 2 stillede ændringsforslag medfører, at lovforslaget
forringes væsentligt.
Ministerens oprindelige lovforslag indeholdt nogle meget gode muligheder
for etablering af dagpleje med flere personer. F.eks. kunne to naboer sammen
passe op til 10 dagplejebørn. Efter ministerens ændringsforslag kan det nu
kun lade sig gøre som en forsøgsordning. Det giver ingen garanti for en
dagplejes beståen, at der stilles krav om, at de to dagplejere tilhører samme
husstand. Et ægtepar eller en mor og en søn, som sammen er dagplejere, kan
lige så godt som naboer blive uenige og »gå fra hinanden«.
Mindretallet vil derfor stemme imod ændringsforslag nr. 2, men stemmer for
ændringsforslag nr. 1 og 3.
På grund af den væsentlige indsnævring af lovforslaget, som
ændringsforslag nr. 2 medfører, vil mindretallet undlade at stemme ved
lovforslagets 3. behandling.
Ændringsforslag
Til § 1
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I den under nr. 2 foreslåede ændring af lovens § 64, stk. 1,
1. pkt., indsættes efter »og andre lokaler« ordene: »i
børnenes hjemlige miljø«.
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP, CD og KRF):
2) I det under nr. 3 foreslåede nye 2. pkt. i § 64, stk.
1, indsættes efter »personer« ordene: »fra samme
husstand«.
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 8 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres det, at når en dagpleje etableres uden
for en dagplejers eget hjem, skal lokalerne være placeret i børnenes hjemlige
miljø.
Til nr. 2
Erfaringerne fra forsøgsvirksomheden efter lovens § 138 b viser, at forsøg
med flere børn i en dagpleje i langt de fleste tilfælde drejer sig om, at et
ægtepar sammen passer op til 10 dagplejebørn. På denne baggrund foreslås det
anført i loven som en forudsætning for, at kommunerne kan oprette ordninger,
hvor to dagplejere passer op til 10 børn, at dagplejerne tilhører samme
husstand. Dette gælder således generelt, men der kan fortsat efter lovens §
138 b etableres forsøg, som skal godkendes i hvert enkelt tilfælde, hvor
flere dagplejere i øvrigt passer mere end 5 børn.
Til nr. 3
Det indgår i aftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti om nærværende lovforslag, at der ikke skal ske
ændringer i reglen om, at forældrebetalingen for dagtilbud fastsættes en gang
om året. Det bemærkes herved, at puljeordninger ikke er omfattet af denne
bestemmelse, idet der for disse ordninger alene gælder, at forældrebetalingen
ikke kan overstige 35 pct. af udgifterne til tilsvarende kommunale
pasningstilbud.
Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Hanne
Severinsen (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen
(S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist
(S) nfmd. Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål:
Hvilke regler vedrørende tavshedspligt gælder for ansatte, forældre og
andre med tilknytning til en puljeinstitution, jf. ændringsforslaget til
bistandslovens § 70?
Det bedes oplyst, om den udvidede tavshedspligt for den offentligt
ansatte, jf. forvaltningslovens kapitel 8 og straffelovens § 150 ff., er
gældende eller den generelle regel om tavshedspligt, jf. straffelovens § 264,
er gældende.
Svar:
Ifølge forslaget til § 69, stk. 2, er tilbudet om ophold i daginstitution
sammen med dagpleje efter § 64 og de foreslåede puljeordninger efter § 70 et
led i kommunernes samlede generelle og forebyggende tilbud til børn. De
foreslåede puljeordninger er således een af de måder, hvorpå kommunerne kan
opfylde deres forpligtelser i henhold til bistandsloven.
Det er en grundlæggende betingelse for disse puljeordninger, at kommunerne
ønsker at medvirke til ordningerne, og at kommunerne er forpligtede til at
føre tilsyn med ordningerne, jf. bistandslovens § 71, stk. 1. Ydelse af
tilskud fra kommunen forudsætter således, at der indgås en aftale med
kommunen om pasningsordningen.
Under hensyn hertil finder jeg, at straffelovens § 152 a om tavshedspligt
for den, som er eller har været beskæftiget med opgaver, som udføres efter
aftale med en offentlig myndighed, kan finde anvendelse.
§ 152 a henviser til § 152, hvis straffebestemmelser finder tilsvarende
anvendelse.
Spørgsmål:
Gælder forvaltnings- og offentlighedsloven for de af ministeren foreslåede
puljeordninger?
Svar:
De to love gælder ikke for de foreslåede puljeordninger, men børnenes og
familiernes retssikkerhed vil blive tilgodeset i kraft af kommunernes
tilsynsforpligtelse efter bistandsloven.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Om en kommunes mulighed for at yde tilskud til børnepasning Retsinformation · 25. september 1997
- 1992 LSF 235 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (UDSKYDELSE AF REVISION AF REGLERNE OM PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER OG UDLÆGNING AF TILKENDELSESKOMPETENCEN I SAGER OM FØRTIDSPENSION) Retsinformation · 9. juni 1993
- 1989 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL NR B 29 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- 1989 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) Retsinformation · 3. maj 1990
- 1988 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM KONTANTHJÆLP) NR L 72 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER NR L 155 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1991