Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM KONTANTHJÆLP) NR L 72 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 72Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Arbejdsmarkedsnævnet, Fyn,

De Samvirkende Invalideorganisationer, København,

De Samvirkende Invalideorganisationer, Viborg Amt,

Faggruppen af socialrådgivere, Socialcentret Sundbyvester,

Knudsen, Hugo, socialrådgiver, Viborg,

Kruse, Lars, Sorø,

Socialarbejdernes Fællesudvalg,

Socialpolitisk Forening samt

Socialrådgivere fra Egmontgården, Mødrehjælpen af 1983, Foreningen til

støtte for mødre og børn, Egmontfonden, Boligfonden for enlige mødre og

Kvindehjemmet, Jagtvejen.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til denne betænkning

tillige med socialministerens svar herpå.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det

af ministeren stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt:

Udkast til ny bekendtgørelse, der i lighed med lovforslaget skal træde i

kraft den 1. april 1989, om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for

børn, hvorved kontanthjælp efter omregning skal indgå i beregningsgrundlaget

for betalingen, vil blive forhandlet med forligspartierne (dvs.

mindretallet).

I forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget om ændringer af

Læs alt

kontanthjælpen, der gennemføres med virkning fra 1. april 1989, afsættes en

pulje på 100 mio. kr. med henblik på at etablere nye muligheder for

aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Af puljen anvendes 25 mio. kr. til en

forsøgsordning, hvorved man erstatter den passive ydelse med en aktiv. Dette

sker med henblik på at udsluse kontanthjælpsmodtagerne til forskellige

opgaver inden for socialområdet. De resterende 75 mio. kr. anvendes til en

ordning, hvorved 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere gives et aktiverende

beskæftigelses- og uddannelsestilbud.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og bemærker

i øvrigt:

Mindretallet tager afstand fra at forringe vilkårene for de økonomisk

dårligst stillede familier, specielt børnefamilierne, samtidig med at de

økonomisk bedst stillede familier får væsentligt mere til forbrug gennem

lettelser af formueskatten.

Socialministeren har under udvalgsarbejdet ikke lagt op til en dialog med

ordførerne. Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 1988 og hastes nu

igennem efter få dages udvalgsforhandlinger. Ministeren har ønsket

udvalgsarbejdet gennemført her før jul på urimelig kort tid. Ministeren har

ikke fremlagt nogle synlige besvarelser, som Folketingets Socialudvalg har

kunnet arbejde videre med. Det har end ikke været muligt at få et

kvalificeret grundlag frem i tide, så der kunne skabes en dialog.

Socialministeren har valgt at gå arm i arm med Fremskridtspartiet og afslået

mindretallets tilbud om at gå med i et meningsfyldt arbejde for en solidarisk

lov.

Ved lovforslagets 1. behandling tilkendegav mindretallet, at det er

stødende at se eksempler på, at folk, der modtager kontanthjælp, kan have

mere til forbrug end folk, der har fuldtidsjob. Men ministeren har ikke i

udvalgsarbejdet fremlagt kvalificeret materiale, der kan danne grundlag for

ændringer. Herunder mangler udvalget fortsat det bebudede forslag med

aktiverende beskæftigelses- og uddannelsestilbud til de 18-19-årige

kontanthjælpsmodtagere og til de lidt ældre aldersgrupper. Sådanne forslag er

særdeles vigtige, hvis en helhedsvurdering af lovforslaget og dets

konsekvenser skal være mulig. Der er tale om dårligt håndværk, halvt

fuldført. Mindretallet vil som ved 1. behandling dog pege på, at det er

udmærket, at kontanthjælpsmodtagere kan have en arbejdsindtægt, uden at der

sker fradrag i kontanthjælpen, selv om dette forslag ikke løser

kontanthjælpsmodtagernes væsentligste problem, at det er positivt, at der

afsættes beløb til forsøg og igangsætning af nye aktiviteter for

kontanthjælpsmodtagere på trods af, at udvalget desværre er totalt uvidende

om, hvilke forslag ministeren påtænker at fremlægge på disse områder, og at

ydelser til unge, der modtager kontanthjælp, og unge, der modtager SU,

samstilles. Men mindretallet tager afstand fra det helt vilkårlige loft, der

indføres for kontanthjælp, uden at det ses i nøje sammenhæng med

daginstitutionstaksterne og a-kassebidrag. Kontanthjælpsmodtageres mulighed

for at betale daginstitution og a-kassekontingent er en helt nødvendig

forudsætning for, at hovedsigtet med kontanthjælp - at bringe de pågældende

tilbage til arbejdsmarkedet - bevares.

Nærværende lovforslag vil økonomisk tvinge forældre til at udmelde børnene

af daginstitutionerne, og de tvinges ligeledes økonomisk ud af a-kassen, hvis

et beskedent leveniveau skal være muligt. Alle partier tog ved behandling af

det af Fremskridtspartiet nyligt fremsatte lovforslag om børnepasning (L 101)

afstand fra, at børn skulle tvangsudmeldes af daginstitutionerne, men følgen

af nærværende lovforslag vil blive flere økonomiske

»tvangsudmeldelser«, hvilket følgende eksempel viser:

Husstandens disponible indtægt i 1989 pr. år (* 1)

---------------------------------------------------------------------

Beskæftigelse kontanthjælp Regeringens Reduktion/år

150.000 kr./år gældende forslag (* 3)

regler (* 3)

---------------------------------------------------------------------

Enlig forsørger,

udregnet på

grundlag af

social-

ministerens tal:

1 barn i vuggestue

1 barn i børnehave

Højeste

daginstitutions-

takst (* 2) 56.562 76.732 60.707 16.025

Ægtepar

1 barn i vuggestue

1 barn i børnehave

Højeste

daginstitutions-

takst (* 2) 99.636 92.872 51.400 41.472

(* 1) Indkomst plus børnetilskud m.v. - skat, varme, husleje, daginst.,

a-kasse og fagforening,

husleje: 3.000 kr./md., varme og el: 500 kr./md., skat (landsgennemsnit).

(* 2) Beregnet af Socialministeriet ud fra landets højeste takster.

(* 3) Kontanthjælpen er udmålt på baggrund af indkomst på 150.000

kr./person. Ved lavere eller ingen hidtidig indkomst er hjælpen lavere.

Desuden nedsættes hjælpen efter 9 måneder. Dette eksempel viser klart, at

enlige forsørgere må tage børnene ud af daginstitutioner for at overleve. Det

samme gør sig gældende for ægtepar. Det fremgår klart af eksemplet, at

ægtepar efter ministerens lovforslag har mindre til forbrug end enlige

forsørgere, hvilket mindretallet finder absurd.

Ændringer af kontanthjælp skal efter mindretallets opfattelse være lette

at administrere og overskuelige for alle. Dette er absolut ikke tilfældet med

dette forslag.

Ministerens hovedsigte med nærværende lovforslag har ikke været nødvendige

justeringer, men alene ønsket om at spare 285 mio. kr. Mindretallet kan ikke

stemme for lovforslaget ved 3. behandling og kan ikke støtte

ændringsforslaget i den sammenhæng eller rettere mangel på samme, som det

foreligger her ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller ligeledes lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling og bemærker i øvrigt:

Den 1. juli 1987 trådte de nye kontanthjælpsregler i kraft. Man forlod det

rene skønsprincip og gik over til en slags mekaniseret skønsprincip med faste

takster. Formålet var bl.a. at gøre systemet mere overskueligt for borgerne,

styrke retssikkerheden og lette administrationen, så sagsbehandlere og

socialarbejdere i højere grad kunne koncentrere sig om egentligt socialt

arbejde i stedet for at beskæftige sig med forskellige former for

beregninger. Forud for disse ændringer gik et langt forberedelsesarbejde med

forsøg i 14 kommuner, to grundige behandlinger i Folketingets Socialudvalg,

konferencer, møder m.v. Perioden siden ændringerne trådte i kraft har vist,

at formålene i pæn grad er blevet opfyldt. Med dette lovforslag, der

indeholder en lang række forringelser for kontanthjælpsmodtagere og herunder

specielt børnefamilier, er socialministeren gået i gang med at lemlæste de

halvandet år gamle kontanthjælpsregler.

De nuværende kontanthjælpsregler kom til at indeholde forbedringer for

børnefamilier i forhold til tidligere. Det var der bred enighed om. I

sammenhæng med den ændrede betalingsbekendtgørelse for daginstitutioner

bliver virkningen af dette lovforslag markant dårligere forhold for

børnefamilier og især enlige forsørgere. Beregninger viser, at en enlig

forsørger med børn i daginstitution kan risikere at miste over 2.000 kr. i

månedlig ydelse. Det vil i mange tilfælde naturligvis få de pågældende til at

melde børnene ud af daginstitutionen, hvilket betyder, at disse familier og

deres børn bliver yderligere isolerede. Det virker ret besynderligt, at de

samme partier, der i sin tid var enige i, at disse børnefamilier på

kontanthjælp skulle have et økonomisk løft, nu går i gang med præcis det

modsatte.

Med lovforslaget tramper man uanfægtet videre på de gennemtrådte stier,

der betyder, at man blot forringer ydelserne for den enkelte modtager i

stedet for at tage fat på det, der er hovedproblemet i kontanthjælpssystemet,

nemlig for det første naturligvis, at folk overhovedet bliver

kontanthjælpsmodtagere, og for det andet, at nogle er kontanthjælpsmodtagere

i meget lang tid. I stedet for socialministerens lovforslag er der bl.a. brug

for initiativer, der fjerner de barrierer, der i dag er med til at forhindre

kontanthjælpsmodtagere i at komme ud af systemet. Det kunne f.eks. dreje sig

om en job- og uddannelsesordning. Det er en klar konstatering, at folk, der

befinder sig langvarigt på kontanthjælp, har dårlige skoleerfaringer, er

uddannelsesløse og har svært ved at opnå en god kontakt med arbejdsmarkedet.

Det var her, der skulle gøres en indsats. I den forbindelse skal det

bemærkes, at SF ikke er særlig imponerede af Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis arbejde med lovforslaget. Man har indtil nu godkendt

det hele uden blik for konsekvenserne. Man hævder at have fået afsat en pulje

på 100 mio. kr. til at etablere nye muligheder for aktivering af

kontanthjælpsmodtagere. Af puljen skal der bruges 25 mio. kr. til en

forsøgsordning, hvor man »erstatter den passive ydelse med en

aktiv«, siger man. Dette skal ske med henblik på at udsluse

kontanthjælpsmodtagere til forskellige opgaver inden for socialområdet. Der

kan ikke have ligget megen tankevirksomhed bag den formulering. Det bekræftes

da også af, at svar i Socialudvalget viser, at ingen aner, hvad det konkret

handler om. De øvrige 75 mio. kr. skal anvendes til den omdiskuterede ordning

for de 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere, en ordning der formodentlig under

alle omstændigheder skulle have været finansieret, når socialministeren nu

har sat sig i hovedet, at den skal gennemføres. Det kan ikke have kostet

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti store anstrengelser at få det

forhandlet igennem. Samlet set vil lovforslaget medføre alvorligt og

uacceptabelt forringede levevilkår for kontanthjælpsmodtagere og ikke bidrage

til at løse de hovedproblemer, der er i bistandssystemet. Det er trist.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin

stillingtagen til ændringsforslaget ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV, CD

og KRF):

Til § 2

1) »1. januar 1989« ændres til: »1. april 1989«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås af administrative grunde at udskyde lovens ikrafttræden til

1. april 1989. Samtidig opnås det, at kontanthjælpsmodtagerne får mulighed

for at indrette deres økonomi efter de nye regler.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget med en ikrafttrædelse

den 1. april 1989 fremgår af oversigten nedenfor.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige,

for staten og for kommunerne i 1989

---------------------------------------------------------------------

Merudgifter i mio. kr.

Offentlige Stat Kommune

---------------------------------------------------------------------

Pkt. 1 og pkt. 11

Fastlæggelse af rådighedsbegreb 0 0 0

Pkt. 2 og pkt. 3

a) SU-stipendiesatser for unge +4 +2 +2

b) Stramning af unge-regler -26 -13 -13

Pkt. 4

Afskaffelse af høje børnetillæg -86 -46 -40

Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8

Loft på 5.200 kr. uden regulering -63 -32 -31

Pkt. 7

Regulering af unge-satser +5 +3 +2

Del af pkt. 8

Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23

Pkt. 9 og pkt. 10

Fradragsfrie indtægter +15 +8 +7

Pkt. 12

Loft over § 42 -4 -3 -1

Pkt. 13

Refusion for beskæftigelsesord. 0 +53 -53

I alt forslagene enkeltvis -205 -55 -150

I alt forslagene med samspil -180 -42 -138

Yderligere merudgifter i de følgende år:

Pkt. 2 og pkt. 3

a) SU-stipendiesatser for unge +1 +0,5 +0,5

b) Stramning af unge-regler -19 -10 -9

Pkt. 4

Afskaffelse af høje børnetillæg -29 -15 -14

Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8

Loft på 5.200 kr. uden regulering -27 -14 -13

Pkt. 7

Regulering af unge-satser +5 +3 +2

Del af pkt. 8

Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23

Pkt. 9 og pkt. 10

Fradragsfrie indtægter +5 +3 +2

Pkt. 12

Loft over § 42 -1 -0,5 -0,5

Pkt. 13

Refusion for beskæftigelsesord. 0 +17 -17

I alt yderligere merudgifter:

I alt forslagene enkeltvis -115 -43 -72

I alt forslagene med samspil -110 -40 -70

I alt merudgifter følgende år:

I alt forslagene enkeltvis -320 -98 -222

I alt forslagene med samspil -290 -82 -208

Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Henrik Toft

(V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente Juncker (CD)

Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen (S) Pernille

Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd.

Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 36:

Med udgangspunkt i, at et stigende antal kommuner tilbyder dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere, som udmelder deres børn af daginstitution, at de kan

få institutionsplads igen, i samme øjeblik de får arbejde, anmoder udvalget

om ministerens kommentarer til svaret på spørgsmål 35.

Svar:

Jeg hilser med tilfredshed initiativerne i en række kommuner, der tilbyder

dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere en særlig garanti for deres børns

optagelse i et dagtilbud i samme øjeblik, de får arbejde.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der hermed gives forældrene en

valgmulighed. En generel udelukkelse af arbejdslediges børn fra de

offentlige tilbud kan jeg ikke gå ind for.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 34 og 35 vil jeg ikke afvise, at

betalingen for ophold i daginstitutioner m.v. kan betyde en væsentlig ændring

i en kontanthjælpsfamilies økonomiske forhold. Betaling for ophold i

daginstitutioner m.v. kan også være en betydelig post for dagpengemodtagere.

Det er derfor ikke utænkeligt, at såvel dagpengemodtagere som

kontanthjælpsmodtagere vil udnytte sådanne »garantiordninger«.

I forbindelse med, at kontanthjælpsmodtagere skal betale for ophold i

daginstitutioner m.v., er det en mulighed, at de sociale udvalg efter en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde finder, at ophold i en

daginstitution er særlig påkrævet af sociale eller af pædagogiske grunde, og

at betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i

institutionen. Det er således muligt, at der vil ske en vis forøgelse af

antallet af de såkaldte socialpædagogiske fripladser.

Spørgsmål 37:

Mener ministeren, der er nævneværdig reel forskel på de økonomiske

incitamenter, som fremgår af svaret på spørgsmål 35 og lovforslag nr. L 101

om udmeldelse af dagpenge- og kontanthjælpsmodtageres børn af

daginstitutioner? I givet fald bedes oplyst, hvori forskellen består.

Svar:

Der er efter min opfattelse en afgørende forskel, som jeg i øvrigt også er

inde på i svaret på spørgsmål 36.

Efter nr. L 101 er der tale om et forslag om en generel udelukkelse

af børn af arbejdsledige fra offentlige dagtilbud. Det er et forslag, som jeg

må tage skarpt afstand fra - således som jeg i øvrigt også gjorde under

førstebehandlingen af dette lovforslag tirsdag den 6. december 1988.

Som jeg er inde på i svaret på spørgsmål 36, kan jeg ikke afvise, at

kontanthjælpsmodtagere får et økonomisk incitament til at vælge at

udmelde deres børn af daginstitutioner. Jeg lægger meget vægt på, at der er

tale om et valg, og at der kan være et tilsvarende økonomisk incitament som

for dagpengemodtagere og lavtlønsgrupper.

Spørgsmål 55:

Hvor meget nedsættes den månedlige ydelse pr. 1. april 1989 for en

enlig mor, der får hjælpen udmålt fra dagpengeloftet til 5.200 kr., som skal

betale for 1, 2 eller 3 børns daginstitution - beregnet ud fra

daginstitutionstakster i Søllerød, Odense, Esbjerg, Stenløse og Ølgod?

Svar:

Kontanthjælpen reduceres fra loftet på dagpengemaksimum efter skat til det

nye grænsebeløb på 5.200 kr. Størrelsen af loftet på dagpengemaksimum efter

skat er afhængig af den pågældende kommunes skatteprocent. Der er i det

følgende regnet med de budgetterede udskrivningsprocenter for 1989 for de

pågældende 5 kommuner og amtskommuner.

På det foreliggende grundlag har Socialministeriet kun oplysninger om

daginstitutionstakster i de pågældende kommuner for 1988. For Stenløse

Kommune har Socialministeriet dog indhentet oplysninger om

daginstitutionstaksterne for 1989 i forbindelse med besvarelse af spørgsmål

21. For de øvrige 4 kommuner er der regnet med samme stigning i

daginstitutionstaksterne fra 1988 til 1989 som i Stenløse Kommune. Endvidere

har Socialministeriet på det foreliggende grundlag kun oplysninger om,

hvorvidt den pågældende kommune har en søskenderabatordning eller ej, men

ikke om indholdet af denne ordning. Det forudsættes, at

søskenderabatordningen i Søllerød og Odense indebærer, at der betales fuld

takst for det yngste barn i daginstitution og 50 pct. for de følgende børn i

daginstitution.

Der er i eksemplerne regnet med en enlig mor med 1 barn i vuggestue, en

enlig mor med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave, og en enlig mor med 1

barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og 1 barn i fritidshjem. I Ølgod Kommune

eksisterer der dog hverken vuggestuer eller fritidshjem. For Ølgod er der

derfor regnet med en enlig mor med 1 barn i dagpleje, en enlig mor med 1 barn

i dagpleje og 1 barn i børnehave, og en enlig mor med 1 barn i dagpleje og 2

børn i børnehave.

Eksempel 1

En enlig mor med 1 barn i vuggestue. Nedsættelse af den månedlige ydelse

som følge af reduktion af kontanthjælpen fra loftet på dagpengemaksimum efter

skat til 5.200 kr. og betaling for daginstitutioner.

---------------------------------------------------------------------

Reduktion af Daginstitutions- I alt

kontanthjælp betaling

---------------------------------------------------------------------

Søllerød 1.206 kr. 772 kr. 1.978 kr.

Stenløse 1.071 kr. 809 kr. 1.880 kr.

Ølgod 1.158 kr. 523 kr. 1.681 kr.

Esbjerg 992 kr. 656 kr. 1.648 kr.

Odense 880 kr. 536 kr. 1.416 kr.

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2

En enlig mor med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave. Nedsættelse af

den månedlige ydelse som følge af reduktion af kontanthjælpen fra loftet på

dagpengemaksimum efter skat til 5.200 kr. og betaling for daginstitutioner.

---------------------------------------------------------------------

Reduktion af Daginstitutions- I alt

kontanthjælp betaling

---------------------------------------------------------------------

Søllerød 1.206 kr. 814 kr. 2.020 kr.

Stenløse 1.071 kr. 1.026 kr. 2.097 kr.

Ølgod 1.158 kr. 818 kr. 1.976 kr.

Esbjerg 992 kr. 901 kr. 1.893 kr.

Odense 880 kr. 604 kr. 1.484 kr.

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 3

En enlig mor med 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og 1 barn i

fritidshjem. Nedsættelse af den månedlige ydelse som følge af reduktion af

kontanthjælpen fra loftet på dagpengemaksimum efter skat til 5.200 kr. og

betaling for daginstitutioner.

---------------------------------------------------------------------

Reduktion af Daginstitutions- I alt

kontanthjælp betaling

---------------------------------------------------------------------

Søllerød 1.206 kr. 725 kr. 1.931 kr.

Stenløse 1.071 kr. 1.073 kr. 2.144 kr.

Ølgod 1.158 kr. 950 kr. 2.108 kr.

Esbjerg 992 kr. 896 kr. 1.888 kr.

Odense 880 kr. 557 kr. 1.437 kr.

---------------------------------------------------------------------

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tilligemed socialministerens svar herpå.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men

har dog stillet nedennævnte ændringsforslag og bemærker i øvrigt:

Efter mindretallets opfattelse vil konsekvenserne af lovforslagets

gennemførelse indebære helt uacceptable vilkår for visse børnefamilier.

Derfor finder mindretallet det nødvendigt at indføre en særlig bestemmelse

med socialpolitisk sigte i kontanthjælpsreglerne, som giver mulighed for at

afbøde de værste virkninger. Mindretallet indstiller derfor ændringsforslaget

til vedtagelse, men vil under alle omstændigheder stemme imod lovforslaget

ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF):

Til § 1

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

» 01. I § 37 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis det sociale udvalg skønner, at den beregnede hjælp

efter stk. 2, 3 og 4 er utilstrækkelig til at forhindre, at pågældendes og

familiens forhold i tiltagende grad vanskeliggøres, kan der ydes et særligt

tillæg

1) til udgifter til forsikring i en anerkendt arbejdsløshedskasse,

2) til andre udgifter, som er absolut nødvendige for at bevare

tilknytningen til arbejdsmarkedet,

3) til udgifter i forbindelse med børns ophold på daginstitutioner og i

offentligt formidlet dagpleje,

4) til udgifter i forbindelse med særlige foranstaltninger med det sigte

at forbedre pågældendes muligheder for at blive selvforsørgende.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med bestemmelsen er at give det sociale udvalg hjemmel til at yde

en supplerende hjælp med særligt socialpolitisk sigte efter en konkret

vurdering.

Den tager sigte på situationer, hvor det forekommer helt nødvendigt at yde

en særlig hjælp for at forhindre en uønsket social udvikling for den

pågældende og dennes familie.

Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Henrik

Toft (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente Juncker

(CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen (S)

Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S)

nfmd. Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes konkretisere svaret på spørgsmål 2 med sammenlignelige

eksempler på børnefamilier med 1, 2 eller 3 børn på henholdsvis kontanthjælp,

almindelig grundydelse, nedsat grundydelse, dagpenge.

Svar:

I de vedlagte 6 eksemplarer er der opstillet nogle beregninger, der viser

den disponible indkomst for henholdsvis enlige og ægtepar med 1, 2 og 3 børn,

og som modtager henholdsvis kontanthjælp med almindelig grundydelse,

kontanthjælp med nedsat grundydelse, dagpenge med maksimum og dagpenge med

dimittendsats.

Beregningsforudsætninger

Skatten er beregnet på grundlag af en gennemsnsitlig kommunal

skatteprocent på 29,6 pct. i 1989, en statskat på 22,0 pct., et personfradrag

i forhold til kommuneskatten på 23.000 kr. og i forhold til statskatten på

29.400 i 1989, samt et fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog

højst 3.500 kr. i 1989. Dertil kommer ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr.,

hvilket svarer nogenlunde til fagforenings- og a-kassekontingent.

Det forudsættes, at der i alle tilfælde betales fagforenings- og

a-kassekontingent på 6.500 kr. årligt. Blandt kontanthjælpsmodtagerne vil der

være en del, som ikke vil betale disse kontingenter.

Boligsikringen er beregnet på grundlag af satserne pr. 1. januar 1989 og

de nye indkomstgrundlagsregler, som har virkning fra 1. januar 1989.

Betalingen for daginstitutioner er beregnet på grundlag af de

gennemsnitlige takster ifølge den sociale ressourceopgørelse den 13. januar

1988 forhøjet med 5 pct., hvilket tages som udtryk for takstniveauet i 1989.

Omregningen af kontanthjælpen til en skattepligtig indkomst i forhold til

betaling for daginstitutioner er foretaget på grundlag af den planlagte

ændring af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 om

betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn. Denne ændring af

betalingsbekendtgørelsen indeholder en overgangsordning for

kontanthjælpsmodtagere i 1989, som består i et fradrag i den beregnede

skattepligtige indkomst på 20.000 kr. pr. kontanthjælpsfamilie med børn.

Indkomsten for dagpengemodtagerne er beregnet på grundlag af satsniveauet

pr. 1. juli 1989. Dette satsniveau er beregnet ved at forhøje satserne pr. 1.

juli 1988 med reguleringsprocenten, som i følge finanslovforslaget er 2,5

pct.

Børnetilskud og normalbidrag er beregnet på grundlag af satsniveauet pr.

1. juli 1989. Dette satsniveau er beregnet ved at forhøje satserne pr. 1.

juli 1988 med 2,5 pct. Det ordinære børnetilskud udgør således 3.948 kr. pr.

barn pr. 1. juli 1989, mens det ekstra børnetilskud udgør 3.016 kr. pr.

familie. Normalbidraget udgør 7.572 pr. barn. Børnefamilieydelsen er niveauet

for 1989, hvilket vil sige 5.500 kr. pr. barn.

Børnetillæggene for enlige kontanthjælpsmodtagere er reduceret med et

normalbidrag pr. barn pr. 1. juli 1989.

Kontanthjælpen før gennemførelse af lovforslaget er beregnet på grundlag

af de nuværende regler og på grundlag af takstniveauet pr. 1. juli 1989.

Dette takstniveau er beregnet ved at forhøje taksterne pr. 1. juli 1988 med

2,5 pct.

I eksemplerne er kontanthjælpen efter gennemførelse af lovforslaget

beregnet på grundlag af følgende ændringer af kontanthjælpsreglerne:

1. Loftet over kontanthjælpen på dagpengemaksimum efter skat nedsættes til

5.200 kr. for forbigående hjælp efter § 37. Dette loft reguleres ikke i 1989.

2. Det høje børnetillæg for første barn afskaffes.

3. Indførelse af et loft over uddannelseshjælpen efter § 42 på 10/9 af

dagpengemaksimum.

4. Grundydelsen bliver ikke reguleret i 1989.

5. Omregning af kontanthjælpen til skattepligtig indkomst i forhold til

betaling for daginstitutioner m.v.

Gennemgang af eksemplerne

Eksempel 1:

Dette eksempel viser, at efter de nuværende kontanthjælpsregler har en

enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn og med almindelig grundydelse en

disponibel indkomst, som kun er lidt mindre end for dagpengemodtagere på

maksimum. Hvis kontanthjælpsmodtageren får nedsat grundydelse, er den

disponible indkomst lidt større end for dagpengemodtagere på dimittendsats.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for en

enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn, som modtager almindelig grundydelse

eller nedsat grundydelse, noget mindre end for dagpengemodtagere på

dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med

afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 2:

Dette eksempel viser, at med de nuværende kontanthjælpsregler har en enlig

kontanthjælpsmodtager med 2 børn og med almindelig grundydelse eller nedsat

grundydelse en disponibel indkomst, som er noget større end for

dagpengemodtagere på maksimum.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for

kontanthjælpsmodtagerne stort set den samme som for dagpengemodtagerne.

Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje

børnetillæg.

Eksempel 3:

Dette eksempel viser, at med de nuværende kontanthjælpsregler har en enlig

kontanthjælpsmodtager med 3 børn og med almindelig grundydelse eller nedsat

grundydelse en disponibel indkomst, som er en del større end for

dagpengemodtagere.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for

kontanthjælpsmodtagere med almindelig grundydelse eller nedsat grundydelse,

og som ikke kan overskride loftet på 5.200 kr., mindre end for

dagpengemodtagere på maksimum. Hvis kontanthjælpsmodtagerne har mulighed for

at overskride loftet over hjælpen efter § 37, har kontanthjælpsmodtageren med

almindelig grundydelse en disponibel indkomst, som er lidt større end for

dagpengemodtagere på maksimum, mens kontanthjælpsmodtageren med nedsat

grundydelse har en disponibel indkomst, som er lidt større end for

dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a.

sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 4:

Dette eksempel viser, at med de nuværende konanthjælpsregler har et

ægtepar med 1 barn med almindelig grundydelse en disponibel indkomst, som kun

er lidt større end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Hvis ægteparret

modtager nedsat grundydelse er den disponible indkomst noget mindre end for

dagpengemodtagere på dimittendsats.

Efter gennemførelsen af lovforslaget er den disponible indkomst for et

ægtepar med 1 barn med almindelig grundydelse eller med nedsat grundydelse

betydelig mindre end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i

kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 5:

Dette eksempel viser, at efter de nuværende kontanthjælpsregler har et

ægtepar med 2 børn og med almindelig grundydelse en disponibel indkomst, som

er en del større end for dagpengemodtagere på maksimum. Hvis ægteparret

modtager nedsat grundydelse, er den disponible indkomst kun lidt mindre end

for dagpengemodtagere på maksimum og betydelig større end for

dagpengemodtagere på dimittendsats.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for ægtepar

med 2 børn med almindelig grundydelse eller med nedsat grundydelse en del

mindre end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i

kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 6:

Dette eksempel viser, at med de nuværende kontanthjælpsregler har et

ægtepar med 3 børn med almindelig grundydelse eller med nedsat grundydelse en

disponibel indkomst, som er meget større end for dagpgengemodtagere på

maksimum.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for

ægteparret med almindelig grundydelse, og som ikke kan overskride loftet over

hjælpen efter § 37, stort set den samme som for dagpengemodtagere på

dimittendsats. Hvis ægteparret har mulighed for at overskride loftet er den

disponible indkomst mindre end for dagpengemodtagere på maksimum, men større

end for dagpengemodtagere på dimittendsats. For ægteparret med nedsat

grundydelse er den disponible indkomst mindre end for dagpengemodtagere på

dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med

afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 1: Enlig kvinde med 1 barn i vuggestue. Bruttohusleje på 2.000

kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned.

Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli

1989.

---------------------------------------------------------------------

Modtager Modtager Modtager

dagpenge kontanthjælp kontanthjælp

efter § 37, efter § 37,

stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4

---------------- ---------------- ------------------

maksimum dimit- nuvæ- efter nuvæ- efter

tend rende lov- rende lov-

kr./år regler forslag regler forslag

---------------------------------------------------------------------

Bruttoindkomst 124.887 99.847 58.152 54.816 54.120 50.880

Skat -46.006 -33.345 0 0 0 0

Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000

Husleje -24.000 -24.000 -24.000 -24.000 -24.000 -24.000

Boligsikring 6.072 8.892 12.972 12.972 12.972 12.972

Daginstitu-

tioner -12.703 -8.844 0 -4.020 0 -2.894

Fagforening,

a-kasse -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500

Børnetilskud,

normalbidrag,

børnefamilie-

ydelse 20.036 20.036 20.036 20.036 20.036 20.036

--------------------------------------------------------------------

Disponibel

indtægt 55.786 50.086 54.660 47.304 50.628 44.494

--------------------------------------------------------------------

Eksempel 2: Enlig kvinde med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave.

Bruttohusleje på 3.000 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr.

pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau

pr. 1. juli 1989.

---------------------------------------------------------------------

Modtager Modtager Modtager

dagpenge kontanthjælp kontanthjælp

efter § 37, efter § 37,

stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4

-------------- ---------------------- -----------------

mak- dimit- overskrider over- nu- efter

simum tend ikke loft skrider værende lov-

------------- loft regler for-

nu- efter efter slag

værende lov- lov-

regler for- forslag

kr./år slag

---------------------------------------------------------------------

Brutto-

indkomst 124.887 99.847 66.204 62.400 62.868 62.172 58.932

Skat -46.006 -33.345 0 0 0 0 0

Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000

Husleje -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000

Boligsikring 16.536 19.356 21.972 21.972 21.972 21.972 21.972

Daginstitu-

tioner -20.071 -13.380 0 -9.199 -9.478 0 -7.248

Fagforening,

a-kasse -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500

Børnetilskud,

normalbidrag,

børnefamilie-

ydelse 37.056 37.056 37.056 37.056 37.056 37.056 37.056

-------------------------------------------------------------------

Disponibel

indtægt 63.902 61.034 76.732 63.729 63.918 72.700 62.212

-------------------------------------------------------------------

Eksempel 3: Enlig kvinde med 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og 1

barn i fritidshjem. Bruttohusleje på 3.500 kr. pr. måned og udgift til varme,

el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år.

Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

--------------------------------------------------------------------

Modtager Modtager kontanthjælp

dagpenge efter § 37, stk. 2, pkt.1

---------------- ----------------------------------

maksi- dimit- overskrider ikke overskrider

mum tend loft loft

---------------- ----------------

nuværende efter nuværen- efter

regler lov- de reg- lov-

kr./år forslag ler forslag

--------------------------------------------------------------------

Bruttoindkomst 124.887 99.847 75.527 62.400 76.080 72.744

Skat -46.006 -33.345 0 0 0 0

Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000

Husleje -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000

Boligsikring 22.608 23.148 23.148 23.148 23.148 23.148

Daginstitu-

tioner -23.166 -14.612 0 -9.267 0 -16.394

Fagforening,

a-kasse -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500

Børnetilskud,

normalbidrag,

børnefamilie-

ydelse 54.076 54.076 54.076 54.076 54.076 54.076

--------------------------------------------------------------------

Disponibel

indtægt 77.899 74.614 98.251 75.857 98.804 79.074

--------------------------------------------------------------------

-----------------------------------------------------

Modtager kontanthjælp

efter § 37, stk. 2, pkt.4

-------------------------------------

overskrider ikke loft overskrider

loft loft

---------------------- efter

nuværende efter lovforslag

kr./år regler lovforslag

-----------------------------------------------------

Bruttoindkomst 72.048 62.400 68.808

Skat 0 0 0

Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000

Husleje -42.000 -42.000 -42.000

Boligsikring 23.148 23.148 23.148

Daginstitu-

tioner 0 -9.267 -13.542

Fagforening,

a-kasse -6.500 -6.500 -6.500

Børnetilskud,

normalbidrag,

børnefamilie-

ydelse 54.076 54.076 54.076

-----------------------------------------------------

Disponibel

indtægt 94.772 75.857 77.990

-----------------------------------------------------

Eksempel 4: Ægtepar med 1 barn i vuggestue. Bruttohusleje på 2.500 kr. pr.

måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige

fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

---------------------------------------------------------------------

Modtager Modtager Modtager

dagpenge kontanthjælp kontanthjælp

efter § 37, efter § 37,

stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4

---------------- ---------------- ------------------

maksimum dimit- nuvæ- efter nuvæ- efter

tend rende lov- rende lov-

kr./år regler forslag regler forslag

---------------------------------------------------------------------

Bruttoindkomst 249.774 199.694 106.092 101.496 97.020 92.616

Skat -92.012 -66.690 0 0 0 0

Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000

Husleje -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000

Boligsikring 0 0 12.156 12.600 13.164 13.608

Daginstitu-

tioner -16.080 -16.080 0 -14.472 0 -11.738

Fagforening,

a-kasse -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000

Børnefamilie-

ydelse 5.500 5.500 5.500 5.500 5.500 5.500

---------------------------------------------------------------------

Disponibel

indtægt 98.182 73.424 74.748 56.124 66.684 50.986

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 5: Ægtepar med 1 barn i vuggestue og et barn i børnehave.

Bruttohusleje på 3.000 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr.

pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau

pr. 1. juli 1989.

---------------------------------------------------------------------

Modtager Modtager Modtager

dagpenge kontanthjælp kontanthjælp

efter § 37, efter § 37,

stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4

---------------- ---------------- ------------------

maksimum dimit- nuvæ- efter nuvæ- efter

tend rende lov- rende lov-

kr./år regler forslag regler forslag

---------------------------------------------------------------------

Bruttoindkomst 249.774 199.694 120.336 115.620 111.252 106.848

Skat -92.012 -66.690 0 0 0 0

Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000

Husleje -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000

Boligsikring 0 6.300 16.536 17.100 17.556 18.000

Daginstitu-

tioner -27.876 -27.876 0 -27.876 0 -25.925

Fagforening,

a-kasse -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000

Børnefamilie-

ydelse 11.000 11.000 11.000 11.000 11.000 11.000

---------------------------------------------------------------------

Disponibel

indtægt 85.886 67.428 92.872 60.844 84.808 54.923

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 6: Ægtepar med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave og 1 barn

i fritidshjem. Bruttohusleje på 3.500 kr. pr. måned og udgift til varme, el

m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats-

og takstniveau pr. 1. juli 1989.

---------------------------------------------------------------------

Modtager Modtager Modtager

dagpenge kontanthjælp kontanthjælp

efter § 37, efter § 37,

stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4

-------------- ---------------------- ----------------

mak- dimit- overskrider over- nu- efter

simum tend ikke loft skrider værende lov-

------------- loft regler for-

nu- efter efter slag

værende lov- lov-

regler for- forslag

kr./år slag

---------------------------------------------------------------------

Brutto-

indkomst 249.774 199.694 134.568 124.800 129.852 125.496 120.972

Skat -92.012 -66.690 0 0 0 0 0

Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000

Husleje -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000

Bolig-

sikring 4.056 13.236 20.928 21.492 21.492 21.936 22.500

Daginstitu-

tion -35.640 -35.640 0 -35.640 -35.640 0 -35.640

Fagforening,

a-kasse -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.00 -13.000

Børnefamilie-

ydelse 16.500 16.500 16.500 16.500 16.500 16.500 16.500

---------------------------------------------------------------------

Disponibel

indtægt 81.678 66.100 110.996 66.152 71.204 102.932 63.332

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter