1990 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI NR L 117 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse
heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af miljøministeren stillet en række ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Miljøministeren har tilkendegivet, at der med lovforslaget tilsigtes en
videreførelse af den hidtidige praksis med orientering af Folketingets Miljø-
og Planlægningsudvalg, forinden der træffes afgørelse i udsætningssager.
Ifølge denne praksis forelægges alle udkast til godkendelser til udsætning
af genetisk modificerede organismer Folketingets Miljø~ og
Planlægningsudvalg, forinden endelig godkendelse meddeles ansøgeren.
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vil således blive orienteret om
forsøgsudsætninger, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, om
markedsføringsgodkendelser, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, og om de
indstillinger, som miljøministeren udfærdiger efter den fælles
EF-markedsføringsordning, jf. lovforslagets § 9, stk. 3.
Såfremt det overvejes at bringe lovforslagets § 9, stk. 4, i anvendelse,
vil dette blive forelagt Folketinget til drøftelse.
Miljøministeren har endvidere tilkendegivet, at godkendelser til
markedsføring af genetisk modificerede organismer meddelt såvel her i landet
som i et andet EF-land, godkendelser til forsøgsudsætninger meddelt såvel her
i landet som i et andet EF-land, godkendelser til storskalaforsøg og
importgodkendelser m.v. efter lovforslagets § 10 vil blive offentliggjort i
Miljøstyrelsens tidsskrift MiljøDanmark. MiljøDanmark udkommer for tiden 6
gange årligt i et oplag på ca. 14.000. Det distribueres til bl.a.
amtskommuner og kommuner og ca. 5.000 betalende abonnenter, heriblandt flere
hundrede private virksomheder og organisationer.
Miljøministeren har endelig tilkendegivet, at den generelle
begrundelsespligt i den gældende lovs § 28, stk. 2, nu er indeholdt i
Læs alt
forvaltningslovens kapitel 6, hvorfor der ikke er medtaget regler herom i
lovforslaget. Den bekendtgørelse om godkendelse af produktion efter
lovforslagets § 8, som vil blive udarbejdet i forbindelse med lovens
ikrafttræden, vil dog, som det også er nævnt i bemærkningerne til
lovforslaget, komme til at indeholde regler, der forpligter myndighederne til
at begrunde afgørelser om, hvorvidt en klage har opsættende virkning eller
ej.
Vedrørende sundhedsministerens beføjelser efter lovforslagets § 11, stk.
3, forudsættes det, at forinden der iværksættes en anmeldelsesordning for
levnedsmidler m.v. i medfør af lovforslagets § 11, stk. 3, jf. § 8, stk. 2,
vil en sådan ordning blive forelagt Folketingets Sundhedsudvalg til
orientering.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2
1) I stk. 4 udgår ordene »eller bestemme«.
2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige
for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«
Til § 3
3) Paragraffen affattes således:
»§ 3. Loven finder tillige anvendelse på søterritoriet og på
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.«
Til § 7
4) I stk. 3 ændres »kan fastsætte regler eller
træffe« til: »fastsætter regler eller træffer«.
Til § 9
5) I stk. 7 ændres »kan høre« til:
»hører«.
Til § 36
6) I stk. 2 ændres »1 år« til: »2 år«.
7) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3
og 4, 10, stk. 2, 11, stk. 2, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, kan der fastsættes
straf af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte
eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i
stk. 2.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Det findes rigtigst, at undtagelser fra loven sker i bekendtgørelsesform.
Til nr. 2
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 7 a i lov om kemiske stoffer og
produkter. Bestemmelsen sammenholdt med ændringen af straffebestemmelsen i §
36 indebærer, at der gives hjemmel til, at ministeren administrativt kan
fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelser af forordninger.
Til nr. 3
Ændringsforslaget præciserer, at loven både finder anvendelse på
aktiviteter med genetisk modificerede organismer udført af danske og
udenlandske statsborgere, selskaber og lignende på søterritoriet og
fiskeriterritoriet.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er redaktionelt og bringer formuleringen af ministerens
adgang til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om udledning af
genetisk modificerede organismer i bedre overensstemmelse med formuleringen i
gældende lov. Der er således tale om en videreførelse af den gældende
bestemmelse.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er redaktionelt og præciserer, at der i alle tilfælde
vil finde en høring sted af relevante myndigheder og organisationer.
Til nr. 6
Ændringen indebærer, at strafferammen for grove overtrædelser af lov om
miljø og genteknologi hæves fra fængsel i 1 år til fængsel i 2 år. Ændringen
er sket for at justere dette lovforslag med forslag til lov om
miljøbeskyttelse.
Ændringen understreger et almindeligt ønske om strengere straffe på
miljøområdet. Samtidig opnås der mulighed for at foretage
varetægtsfængslinger i sager efter denne lov, idet grænsen herfor er, at
strafferammen for det strafbare forhold skal være minimum 11/2 års fængsel.
En forhøjelse af strafferammen forventes også at medføre en væsentlig
forhøjelse af bødeniveauet.
Det bemærkes, at hver enkelt af de i stk. 2 omtalte skærpende
omstændigheder hver for sig bør få indflydelse på strafudmålingen.
Til nr. 7
Som konsekvens af tilføjelsen til § 2, stk. 5, fastsættes der herved
hjemmel til, at ministeren administrativt kan fastsætte bestemmelser om straf
for overtrædelse af forordninger.
Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup
(S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd.
Lis Noer Holmberg (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V)
Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Lone
Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes give en begrundelse for, at den gamle lovs § 7 er udgået
i lovforslaget.
Svar:
Den nugældende lovs § 7 opregner, hvilke ministerier der skal inddrages i
forbindelse med fastsættelse af regler efter loven. Bestemmelsen fastsætter
endvidere, at de efter ministerens skøn nærmest berørte landsomfattende
erhvervs- og forbrugerorganisationer og de kommunale organisationer skal
medinddrages.
Da høring af alle relevante ministerier og organisationer i forbindelse
med regeludarbejdelse efter loven nu er fast indarbejdet i den administrative
praksis, har jeg fundet det unødvendigt at medtage bestemmelsen i
lovforslaget.
Spørgsmål nr. 8:
Hvad forstår ministeren ved en »offentlig høring«? Vil også
høringer, møder og lignende aktiviteter arrangeret af f.eks. borgere være
omfattet af begrebet?
Svar:
Efter den hidtidige administration af den gældende lov har Miljøstyrelsen
hørt andre relevante myndigheder i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette
har ikke været betragtet som en offentlig høring.
I henhold til direktiverne kan medlemsstaterne høre grupper eller
offentligheden om et hvilket som helst aspekt i en konkret sag, såfremt
medlemslandet finder det hensigtsmæssigt. Initiativet til en sådan høring
ligger således hos myndighederne. En offentlig høring vil afbryde den frist,
der i henhold til direktiverne er fastsat til myndighedernes behandling af
sagen. Aktiviteter arrangeret af f.eks. borgere er derfor ikke omfattet af
begrebet.
Hverken den gældende lov eller lovforslaget udelukker dog, at
myndighederne i helt specielle tilfælde kan tage initiativ til en offentlig
høring, men dette må bero på en konkret vurdering.
For at tilgodese den offentlige indsigt i udsætningssager er der i
lovforslagets § 9, stk. 7, indføjet en bestemmelse om, at myndigheder og
organisationer kan høres i spørgsmål om godkendelse af genetisk modificerede
organismer til udsætning. Denne regel er indføjet, idet klageadgangen på
grund af EF-proceduren er bortfaldet. Hertil kommer, at Folketingets Miljø-
og Planlægningsudvalg, forinden godkendelse meddeles, vil blive orienteret om
de nationale udsætningssager (dvs. forsøgsudsætninger og
markedsføringsgodkendelser, jf. forslagets § 9, stk. 1 og 2) og de sager, der
godkendes efter den fælles EF-markedsføringsordning, jf. forslagets § 9, stk.
3. Oplysninger om de udsætningsforsøg, der foretages i andre EF-lande, og som
Danmark får til høring, er det tanken at offentliggøre i Miljøstyrelsens
tidsskrift »MiljøDanmark«. For så vidt angår produktionssager, jf.
forslagets § 8, vil disse som hidtil blive annonceret i dagspressen.
Spørgsmål nr. 11:
Hvis der indføres en anmeldeordning for såkaldte lavrisikoorganismer i
Danmark, hvordan vil ministeren så sikre en borgerindflydelse og -information
på lige fod med en egentlig godkendelsesordning?
Svar:
Efter lovforslagets § 8, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om
en anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.
En anmeldelsesordning vil først kunne blive etableret efter, at
Miljøministeriet har afsluttet det igangværende udredningsarbejde om
afgrænsning af lavrisikoorganismer og fastsættelse af standard for »god
storskalaproduktionspraksis«.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil en
anmeldelsesordning kunne tænkes etableret ved en kombination af en anlægs
godkendelse og en produktions anmeldelse. Etablering af en
sådan ordning vil være i overensstemmelse med retningslinjerne for
godkendelse efter direktivet om indesluttet anvendelse.
Efter direktivet skal et produktionsanlæg godkendes, første gang det skal
anvendes til produktion med genetisk modificerede organismer.
Information til borgerne om godkendelse af anlæg under
anmeldelsesordningen vil blive sikret ved offentlig annoncering (dagblade,
lokalblade eller lignende). Borgerne vil herefter kunne anke, når der
meddeles godkendelse af et anlæg.
Efter anlægsgodkendelsen kan virksomheden, efter at der er foretaget
anmeldelse herom, skifte til en anden produktionsorganisme, så længe denne er
omfattet af den afgrænsede kategori af organismer, som anlægget er godkendt
til.
Spørgsmål nr. 16:
Er ministeren enig i, at alle sager vedrørende udsætning af GMO'er i
Danmark skal reguleres og vurderes efter lov om miljø og genteknologi?
Svar:
Jeg er af den opfattelse, at alle sager vedrørende udsætning af GMO'er i
Danmark skal reguleres og vurderes efter det høje beskyttelsesniveau, der er
indeholdt i lovforslaget.
Der findes på nuværende tidspunkt ingen anden lovgivning, der regulerer
udsætning af GMO'er på et tilsvarende højt beskyttelsesniveau.
Det kan i den forbindelse nævnes, at EF-Kommissionen har gennemgået den
eksisterende EF-lovgivning, og det fremgår heraf, at der på nuværende
tidspunkt ikke findes fællesskabsreguleringer, der indeholder bestemmelser,
som svarer til bestemmelserne i udsætningsdirektivet om en særlig
miljørisikovurdering af produkter.
Spørgsmål nr. 20:
Mener ministeren, at en GMO, der er biologisk indesluttet, skal betragtes
som en udsætning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende,
hvortil jeg kan henholde mig:
»I direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer defineres udsætning som enhver tilsigtet overførsel til miljøet af
en GMO eller en kombination af GMO'er uden brug af
indeslutningsforanstaltninger som f.eks. fysiske barrierer eller en
kombination af fysiske barrierer og kemiske barrierer og/eller biologiske
barrierer, der anvendes for at begrænse GMO'ernes kontakt med befolkningen og
miljøet.
Af denne definition fremgår, dels at indeslutningsforanstaltninger skal
bestå af fysiske barrierer enten alene eller i kombination med kemiske
og/eller biologiske barrierer. Der vil derfor altid være krav om fysiske
indeslutningsforanstaltninger.
En biologisk indeslutning af genetisk modificerede organismer vil dermed i
sig selv ikke være tilstrækkelig til, at en overførsel til miljøet af en GMO
ikke vil blive betragtet som en udsætning.
Spørgsmål nr. 23:
Betyder udformningen af § 11, at der automatisk også vil finde en
miljømæssig vurdering sted efter lov om miljø og genteknologi?
Svar:
Når et levnedsmiddel m.v., der indeholder eller består af genetisk
modificerede organismer, ønskes markedsført i Danmark, skal der ansøges om en
godkendelse både efter lovforslagets § 11 og efter lovforslagets § 9, stk. 2
eller 3. Reglen i § 11 foreskriver, at der skal foretages en
sundheds/ernæringsmæssig vurdering af levnedsmidlet m.v., hvilken foretages
af Sundhedsministeriet, Levnedsmiddelstyrelsen.
Da der ved en markedsføring af et genetisk modificeret levnedsmiddel m.v.
eller et levnedsmiddel, der indeholder genetisk modificerede organismer
samtidig vil være tale om en udsætning i miljøet, skal der tillige opnås en
godkendelse efter lovforslagets § 9, stk. 2 eller 3. Den miljø- og
sundhedsmæssige vurdering til brug for denne godkendelse foretages af
Miljøstyrelsen, men med faglig bistand fra bl.a. Levnedsmiddelstyrelsen.
Denne vurdering vil ikke blive ændret i forhold til gældende lov, idet
vurderingerne af genetisk modificerede organismer til brug for godkendelser
fortsat vil foregå i et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen og andre
styrelser, herunder Levnedsmiddelstyrelsen.
Spørgsmål nr. 29:
Ad § 29
Mener ministeren ikke, at det er hensigtsmæssigt at tidsbegrænse alle
godkendelser (jf. § 16, stk. 2) i overensstemmelse med princippet om renere
teknologi?
Svar:
Der er siden vedtagelsen af den gældende lov meddelt ca. 20 godkendelser
til produktion samt 2 godkendelser til forsøgsudsætning. Disse godkendelser
er alle tidsbegrænsede.
Efter lovforslagets § 8 og § 9, stk. 1, vil den administrative praksis
vedrørende tidsbegrænsning blive opretholdt. For markedsføringsgodkendelser
vil der blive truffet afgørelse fra sag til sag.
Hvor det er relevant af hensyn til at fremme renere teknologi, vil Danmark
arbejde for, at godkendelser tidsbegrænses.
Spørgsmål nr. 30:
Ad § 17
Omfatter § 17 både godkendelser til produktion (§ 8) og udsætning (§ 9),
og gælder § 17 også for godkendelser givet i et andet EF-land, men hvor
produktet anvendes her i landet?
Svar:
Lovforslagets § 17, stk. 1-4, omfatter efter sin ordlyd både
produktionsgodkendelser efter § 8 og udsætningsgodkendelser efter § 9,
hvorimod § 17, stk. 5, alene omfatter markedsføringsgodkendelser efter § 9,
stk. 2 og 3.
Som følge af den fælles godkendelsesordning for markedsføring af genetisk
modificerede organismer vil forslagets § 17, stk. 1-4 - ud over på
produktionsgodkendelser efter forslagets § 8 - imidlertid kun kunne finde
anvendelse på forsøgsudsætningsgodkendelser efter forslagets § 9, stk. 1.
Efterfølgende indgreb over for markedsføring, der er godkendt efter
forslagets § 9, stk. 2 og 3, vil således alene kunne ske i medfør af
bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 5, som er en gennemførelse af
sikkerhedsklausulen i udsætningsdirektivet.
Forslagets § 17, stk. 5, finder anvendelse både på
markedsføringsgodkendelser, der er meddelt her i landet, og på
markedsføringsgodkendelser, der er meddelt af et andet EF-land.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.) Retsinformation · 7. august 2002
- 1990 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI Retsinformation · 7. juni 1991
- 1985 BTL 229 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENSPLEJSNING M.V. NR L 229 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1030 Retsinformation · 21. maj 1988
- Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 131 Retsinformation · 1. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- 1985 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENSPLEJSNING M.V. Retsinformation · 21. maj 1988