Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI NR L 117 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 117Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af miljøministeren stillet en række ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljøministeren har tilkendegivet, at der med lovforslaget tilsigtes en

videreførelse af den hidtidige praksis med orientering af Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg, forinden der træffes afgørelse i udsætningssager.

Ifølge denne praksis forelægges alle udkast til godkendelser til udsætning

af genetisk modificerede organismer Folketingets Miljø~ og

Planlægningsudvalg, forinden endelig godkendelse meddeles ansøgeren.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vil således blive orienteret om

forsøgsudsætninger, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, om

markedsføringsgodkendelser, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, og om de

indstillinger, som miljøministeren udfærdiger efter den fælles

EF-markedsføringsordning, jf. lovforslagets § 9, stk. 3.

Såfremt det overvejes at bringe lovforslagets § 9, stk. 4, i anvendelse,

vil dette blive forelagt Folketinget til drøftelse.

Miljøministeren har endvidere tilkendegivet, at godkendelser til

markedsføring af genetisk modificerede organismer meddelt såvel her i landet

som i et andet EF-land, godkendelser til forsøgsudsætninger meddelt såvel her

i landet som i et andet EF-land, godkendelser til storskalaforsøg og

importgodkendelser m.v. efter lovforslagets § 10 vil blive offentliggjort i

Miljøstyrelsens tidsskrift MiljøDanmark. MiljøDanmark udkommer for tiden 6

gange årligt i et oplag på ca. 14.000. Det distribueres til bl.a.

amtskommuner og kommuner og ca. 5.000 betalende abonnenter, heriblandt flere

hundrede private virksomheder og organisationer.

Miljøministeren har endelig tilkendegivet, at den generelle

begrundelsespligt i den gældende lovs § 28, stk. 2, nu er indeholdt i

Læs alt

forvaltningslovens kapitel 6, hvorfor der ikke er medtaget regler herom i

lovforslaget. Den bekendtgørelse om godkendelse af produktion efter

lovforslagets § 8, som vil blive udarbejdet i forbindelse med lovens

ikrafttræden, vil dog, som det også er nævnt i bemærkningerne til

lovforslaget, komme til at indeholde regler, der forpligter myndighederne til

at begrunde afgørelser om, hvorvidt en klage har opsættende virkning eller

ej.

Vedrørende sundhedsministerens beføjelser efter lovforslagets § 11, stk.

3, forudsættes det, at forinden der iværksættes en anmeldelsesordning for

levnedsmidler m.v. i medfør af lovforslagets § 11, stk. 3, jf. § 8, stk. 2,

vil en sådan ordning blive forelagt Folketingets Sundhedsudvalg til

orientering.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 2

1) I stk. 4 udgår ordene »eller bestemme«.

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige

for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

Til § 3

3) Paragraffen affattes således:

»§ 3. Loven finder tillige anvendelse på søterritoriet og på

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.«

Til § 7

4) I stk. 3 ændres »kan fastsætte regler eller

træffe« til: »fastsætter regler eller træffer«.

Til § 9

5) I stk. 7 ændres »kan høre« til:

»hører«.

Til § 36

6) I stk. 2 ændres »1 år« til: »2 år«.

7) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3

og 4, 10, stk. 2, 11, stk. 2, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, kan der fastsættes

straf af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte

eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i

stk. 2.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Det findes rigtigst, at undtagelser fra loven sker i bekendtgørelsesform.

Til nr. 2

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 7 a i lov om kemiske stoffer og

produkter. Bestemmelsen sammenholdt med ændringen af straffebestemmelsen i §

36 indebærer, at der gives hjemmel til, at ministeren administrativt kan

fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelser af forordninger.

Til nr. 3

Ændringsforslaget præciserer, at loven både finder anvendelse på

aktiviteter med genetisk modificerede organismer udført af danske og

udenlandske statsborgere, selskaber og lignende på søterritoriet og

fiskeriterritoriet.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er redaktionelt og bringer formuleringen af ministerens

adgang til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om udledning af

genetisk modificerede organismer i bedre overensstemmelse med formuleringen i

gældende lov. Der er således tale om en videreførelse af den gældende

bestemmelse.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er redaktionelt og præciserer, at der i alle tilfælde

vil finde en høring sted af relevante myndigheder og organisationer.

Til nr. 6

Ændringen indebærer, at strafferammen for grove overtrædelser af lov om

miljø og genteknologi hæves fra fængsel i 1 år til fængsel i 2 år. Ændringen

er sket for at justere dette lovforslag med forslag til lov om

miljøbeskyttelse.

Ændringen understreger et almindeligt ønske om strengere straffe på

miljøområdet. Samtidig opnås der mulighed for at foretage

varetægtsfængslinger i sager efter denne lov, idet grænsen herfor er, at

strafferammen for det strafbare forhold skal være minimum 11/2 års fængsel.

En forhøjelse af strafferammen forventes også at medføre en væsentlig

forhøjelse af bødeniveauet.

Det bemærkes, at hver enkelt af de i stk. 2 omtalte skærpende

omstændigheder hver for sig bør få indflydelse på strafudmålingen.

Til nr. 7

Som konsekvens af tilføjelsen til § 2, stk. 5, fastsættes der herved

hjemmel til, at ministeren administrativt kan fastsætte bestemmelser om straf

for overtrædelse af forordninger.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup

(S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd.

Lis Noer Holmberg (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V)

Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Lone

Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3:

Ministeren bedes give en begrundelse for, at den gamle lovs § 7 er udgået

i lovforslaget.

Svar:

Den nugældende lovs § 7 opregner, hvilke ministerier der skal inddrages i

forbindelse med fastsættelse af regler efter loven. Bestemmelsen fastsætter

endvidere, at de efter ministerens skøn nærmest berørte landsomfattende

erhvervs- og forbrugerorganisationer og de kommunale organisationer skal

medinddrages.

Da høring af alle relevante ministerier og organisationer i forbindelse

med regeludarbejdelse efter loven nu er fast indarbejdet i den administrative

praksis, har jeg fundet det unødvendigt at medtage bestemmelsen i

lovforslaget.

Spørgsmål nr. 8:

Hvad forstår ministeren ved en »offentlig høring«? Vil også

høringer, møder og lignende aktiviteter arrangeret af f.eks. borgere være

omfattet af begrebet?

Svar:

Efter den hidtidige administration af den gældende lov har Miljøstyrelsen

hørt andre relevante myndigheder i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette

har ikke været betragtet som en offentlig høring.

I henhold til direktiverne kan medlemsstaterne høre grupper eller

offentligheden om et hvilket som helst aspekt i en konkret sag, såfremt

medlemslandet finder det hensigtsmæssigt. Initiativet til en sådan høring

ligger således hos myndighederne. En offentlig høring vil afbryde den frist,

der i henhold til direktiverne er fastsat til myndighedernes behandling af

sagen. Aktiviteter arrangeret af f.eks. borgere er derfor ikke omfattet af

begrebet.

Hverken den gældende lov eller lovforslaget udelukker dog, at

myndighederne i helt specielle tilfælde kan tage initiativ til en offentlig

høring, men dette må bero på en konkret vurdering.

For at tilgodese den offentlige indsigt i udsætningssager er der i

lovforslagets § 9, stk. 7, indføjet en bestemmelse om, at myndigheder og

organisationer kan høres i spørgsmål om godkendelse af genetisk modificerede

organismer til udsætning. Denne regel er indføjet, idet klageadgangen på

grund af EF-proceduren er bortfaldet. Hertil kommer, at Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg, forinden godkendelse meddeles, vil blive orienteret om

de nationale udsætningssager (dvs. forsøgsudsætninger og

markedsføringsgodkendelser, jf. forslagets § 9, stk. 1 og 2) og de sager, der

godkendes efter den fælles EF-markedsføringsordning, jf. forslagets § 9, stk.

3. Oplysninger om de udsætningsforsøg, der foretages i andre EF-lande, og som

Danmark får til høring, er det tanken at offentliggøre i Miljøstyrelsens

tidsskrift »MiljøDanmark«. For så vidt angår produktionssager, jf.

forslagets § 8, vil disse som hidtil blive annonceret i dagspressen.

Spørgsmål nr. 11:

Hvis der indføres en anmeldeordning for såkaldte lavrisikoorganismer i

Danmark, hvordan vil ministeren så sikre en borgerindflydelse og -information

på lige fod med en egentlig godkendelsesordning?

Svar:

Efter lovforslagets § 8, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om

en anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.

En anmeldelsesordning vil først kunne blive etableret efter, at

Miljøministeriet har afsluttet det igangværende udredningsarbejde om

afgrænsning af lavrisikoorganismer og fastsættelse af standard for »god

storskalaproduktionspraksis«.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil en

anmeldelsesordning kunne tænkes etableret ved en kombination af en anlægs

godkendelse og en produktions anmeldelse. Etablering af en

sådan ordning vil være i overensstemmelse med retningslinjerne for

godkendelse efter direktivet om indesluttet anvendelse.

Efter direktivet skal et produktionsanlæg godkendes, første gang det skal

anvendes til produktion med genetisk modificerede organismer.

Information til borgerne om godkendelse af anlæg under

anmeldelsesordningen vil blive sikret ved offentlig annoncering (dagblade,

lokalblade eller lignende). Borgerne vil herefter kunne anke, når der

meddeles godkendelse af et anlæg.

Efter anlægsgodkendelsen kan virksomheden, efter at der er foretaget

anmeldelse herom, skifte til en anden produktionsorganisme, så længe denne er

omfattet af den afgrænsede kategori af organismer, som anlægget er godkendt

til.

Spørgsmål nr. 16:

Er ministeren enig i, at alle sager vedrørende udsætning af GMO'er i

Danmark skal reguleres og vurderes efter lov om miljø og genteknologi?

Svar:

Jeg er af den opfattelse, at alle sager vedrørende udsætning af GMO'er i

Danmark skal reguleres og vurderes efter det høje beskyttelsesniveau, der er

indeholdt i lovforslaget.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen anden lovgivning, der regulerer

udsætning af GMO'er på et tilsvarende højt beskyttelsesniveau.

Det kan i den forbindelse nævnes, at EF-Kommissionen har gennemgået den

eksisterende EF-lovgivning, og det fremgår heraf, at der på nuværende

tidspunkt ikke findes fællesskabsreguleringer, der indeholder bestemmelser,

som svarer til bestemmelserne i udsætningsdirektivet om en særlig

miljørisikovurdering af produkter.

Spørgsmål nr. 20:

Mener ministeren, at en GMO, der er biologisk indesluttet, skal betragtes

som en udsætning?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende,

hvortil jeg kan henholde mig:

»I direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede

organismer defineres udsætning som enhver tilsigtet overførsel til miljøet af

en GMO eller en kombination af GMO'er uden brug af

indeslutningsforanstaltninger som f.eks. fysiske barrierer eller en

kombination af fysiske barrierer og kemiske barrierer og/eller biologiske

barrierer, der anvendes for at begrænse GMO'ernes kontakt med befolkningen og

miljøet.

Af denne definition fremgår, dels at indeslutningsforanstaltninger skal

bestå af fysiske barrierer enten alene eller i kombination med kemiske

og/eller biologiske barrierer. Der vil derfor altid være krav om fysiske

indeslutningsforanstaltninger.

En biologisk indeslutning af genetisk modificerede organismer vil dermed i

sig selv ikke være tilstrækkelig til, at en overførsel til miljøet af en GMO

ikke vil blive betragtet som en udsætning.

Spørgsmål nr. 23:

Betyder udformningen af § 11, at der automatisk også vil finde en

miljømæssig vurdering sted efter lov om miljø og genteknologi?

Svar:

Når et levnedsmiddel m.v., der indeholder eller består af genetisk

modificerede organismer, ønskes markedsført i Danmark, skal der ansøges om en

godkendelse både efter lovforslagets § 11 og efter lovforslagets § 9, stk. 2

eller 3. Reglen i § 11 foreskriver, at der skal foretages en

sundheds/ernæringsmæssig vurdering af levnedsmidlet m.v., hvilken foretages

af Sundhedsministeriet, Levnedsmiddelstyrelsen.

Da der ved en markedsføring af et genetisk modificeret levnedsmiddel m.v.

eller et levnedsmiddel, der indeholder genetisk modificerede organismer

samtidig vil være tale om en udsætning i miljøet, skal der tillige opnås en

godkendelse efter lovforslagets § 9, stk. 2 eller 3. Den miljø- og

sundhedsmæssige vurdering til brug for denne godkendelse foretages af

Miljøstyrelsen, men med faglig bistand fra bl.a. Levnedsmiddelstyrelsen.

Denne vurdering vil ikke blive ændret i forhold til gældende lov, idet

vurderingerne af genetisk modificerede organismer til brug for godkendelser

fortsat vil foregå i et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen og andre

styrelser, herunder Levnedsmiddelstyrelsen.

Spørgsmål nr. 29:

Ad § 29

Mener ministeren ikke, at det er hensigtsmæssigt at tidsbegrænse alle

godkendelser (jf. § 16, stk. 2) i overensstemmelse med princippet om renere

teknologi?

Svar:

Der er siden vedtagelsen af den gældende lov meddelt ca. 20 godkendelser

til produktion samt 2 godkendelser til forsøgsudsætning. Disse godkendelser

er alle tidsbegrænsede.

Efter lovforslagets § 8 og § 9, stk. 1, vil den administrative praksis

vedrørende tidsbegrænsning blive opretholdt. For markedsføringsgodkendelser

vil der blive truffet afgørelse fra sag til sag.

Hvor det er relevant af hensyn til at fremme renere teknologi, vil Danmark

arbejde for, at godkendelser tidsbegrænses.

Spørgsmål nr. 30:

Ad § 17

Omfatter § 17 både godkendelser til produktion (§ 8) og udsætning (§ 9),

og gælder § 17 også for godkendelser givet i et andet EF-land, men hvor

produktet anvendes her i landet?

Svar:

Lovforslagets § 17, stk. 1-4, omfatter efter sin ordlyd både

produktionsgodkendelser efter § 8 og udsætningsgodkendelser efter § 9,

hvorimod § 17, stk. 5, alene omfatter markedsføringsgodkendelser efter § 9,

stk. 2 og 3.

Som følge af den fælles godkendelsesordning for markedsføring af genetisk

modificerede organismer vil forslagets § 17, stk. 1-4 - ud over på

produktionsgodkendelser efter forslagets § 8 - imidlertid kun kunne finde

anvendelse på forsøgsudsætningsgodkendelser efter forslagets § 9, stk. 1.

Efterfølgende indgreb over for markedsføring, der er godkendt efter

forslagets § 9, stk. 2 og 3, vil således alene kunne ske i medfør af

bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 5, som er en gennemførelse af

sikkerhedsklausulen i udsætningsdirektivet.

Forslagets § 17, stk. 5, finder anvendelse både på

markedsføringsgodkendelser, der er meddelt her i landet, og på

markedsføringsgodkendelser, der er meddelt af et andet EF-land.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter