Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI

1990/2 LSF 117Lovforslag som fremsatFolketinget7. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets miljø og natur, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for

menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal

desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed og ernæring i forbindelse

med genteknologi.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltningerne

til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på miljø, natur og

sundhed skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og

økologiske forhold samt risikoen for en uønsket påvirkning.

§ 2. Loven finder anvendelse på fremstilling eller anvendelse af

genetisk modificerede organismer.

Stk. 2. Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr,

mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye

sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.

Stk. 3. Genetisk modificerede organismer fremstillet ved

traditionelle forædlingsmetoder er ikke omfattet af loven.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte

genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i nærmere bestemt

omfang undtages fra loven.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

§ 3. Loven finder tillige anvendelse på søterritoriet og på

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring

i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse mod eller uden vederlag.

Stk. 2. Lovens regler om produktion gælder også tilvirkning,

Læs alt

opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og affaldshåndtering.

§ 5. Lovens §§ 10-11 finder ikke anvendelse på genetisk

modificerede organismer bestemt til eksport uden for De Europæiske

Fællesskaber.

Stk. 2. Lovens § 10 finder ikke anvendelse i forbindelse med

lægemidler og foderstoffer.

Kapitel 2

Godkendelser m.v.

§ 6. Genetisk modificerede organismer må kun fremstilles,

anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller markedsføres i de

i §§ 7-12 nævnte tilfælde, jf. dog § 5.

§ 7. Forskning, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk

modificerede organismer, må kun foregå i laboratorier eller inden for

laboratorieområder, der er godkendt til dette formål efter regler udstedt

efter lov om arbejdsmiljø.

Stk. 2. Storskalaforsøg, hvor der anvendes genetisk modificerede

organismer, må kun foregå i anlæg, der er godkendt til dette formål efter

regler udstedt efter lov om arbejdsmiljø.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler eller træffer

bestemmelse om udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer

fra de laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg, der er

nævnt i stk. 1 og 2, herunder om forbud mod udledning eller overførsel af

genetisk modificerede organismer til omgivelserne samt om foranstaltninger,

der skal træffes for at forebygge, at udledning eller overførsel kan finde

sted.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at

udstilling eller anden informationsformidling m.v. samt bestemte forsøg i

undervisningsøjemed med genetisk modificerede organismer kan gennemføres uden

for de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1.

§ 8. Produktion, hvor der anvendes genetisk modificerede

organismer, må ikke påbegyndes uden godkendelse fra amtsrådet.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om en

anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.

§ 9. Genetisk modificerede organismer må ikke udsættes i

forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end markedsføring

uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 2. Genetisk modificerede organismer, der er beregnet til

udsætning, må ikke markedsføres uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 3. Markedsføring af genetisk modificerede organismer, som er

godkendt til markedsføring i et andet land inden for De Europæiske

Fællesskaber efter reglerne om markedsføring fastlagt af De Europæiske

Fællesskabers ministerråd, kræver dog ikke godkendelse efter stk. 2.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan miljøministeren nedlægge

forbud mod markedsføring eller stille yderligere vilkår for markedsføringen

her i landet, hvis markedsføring ellers ville stride mod varetagelsen af

væsentlige miljø-, natur- eller sundhedshensyn.

Stk. 5. Ved udsætning af genetisk modificerede organismer forstås

enhver tilsigtet overførsel til miljøet af sådanne organismer uden brug af

indeslutningsforanstaltninger, der anvendes for at begrænse de genetisk

modificerede organismers kontakt med mennesker og miljø.

Stk. 6. Ved markedsføring forstås enhver forsyning af eller

stillen til rådighed for en tredjeperson, medmindre de genetisk modificerede

organismer i henhold til gensidig aftale alene overdrages med henblik på

forskning eller forsøg.

Stk. 7. Ministeren hører myndigheder og organisationer i spørgsmål

om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.

§ 10. Genetisk modificerede organismer og stoffer og produkter,

som indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, og som ikke

er omfattet af § 9, stk. 2 og 3, eller § 11, må ikke importeres,

transporteres eller sælges uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse efter

stk. 1 ikke er nødvendig, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.

§ 11. Levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og

tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller

består af genetisk modificerede organismer, må ikke fremstilles, anvendes,

importeres eller sælges uden godkendelse fra sundhedsministeren.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af

eller forbud mod fremstilling, anvendelse, import og salg af genetisk

modificerede organismer omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan udnytte beføjelserne i medfør af §§

8, stk. 2, 14, 18 og 19 for så vidt angår genetisk modificerede organismer,

der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Levnedsmiddellovgivningens regler om tilsyn og klage

finder tilsvarende anvendelse på sager om genetisk modificerede organismer,

der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.

§ 12. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om eller bestemme,

at levnedsmidler m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede

organismer, jf. § 11, som importeres, og som er godkendt inden for De

Europæiske Fællesskaber, ikke skal godkendes her i landet.

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

godkendelsesordningerne efter dette kapitel.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om transport, oplagring og

affaldshåndtering m.v. af genetisk modificerede organismer.

§ 14. Ved markedsføring her i landet af genetisk modificerede

organismer efter § 9, stk. 3, skal godkendelsens indehaver eller importøren

underrette miljøministeren herom, hvis godkendelse til markedsføring er

meddelt i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, som

underretningen skal indeholde, og om underretningens form.

§ 15. Den, der ansøger om godkendelse, skal efter

godkendelsesmyndighedens bestemmelse give alle oplysninger og foretage eller

lade foretage undersøgelser til sagen, herunder foretage eller lade foretage

undersøgelser efter bestemte retningslinier og på bestemte laboratorier.

Foretager godkendelsesmyndigheden selv undersøgelser, kan den pålægge

ansøgeren at afholde udgifterne hertil.

Stk. 2. Den, der har fået godkendelse, skal forud underrette

godkendelsesmyndigheden om ændringer i eller tilføjelser til de allerede

indsendte oplysninger. Myndigheden tager herefter stilling til, om ændringen

eller tilføjelsen kræver fornyet godkendelse.

§ 16. I godkendelser fastsættes der vilkår om virksomhedens

indretning, drift og udledningsforhold, vilkår til begrænsning af overførsel

af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og vilkår om

foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på

miljø, natur og sundhed. Der fastsættes endvidere vilkår om egenkontrol,

overvågning, anvendelsesbegrænsninger og afgivelse af oplysninger til

tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. En godkendelse kan tidsbegrænses. Dette gælder såvel

godkendelsen som helhed som enkelte dele af godkendelsen.

Stk. 3. I godkendelsen kan der fastsættes en frist for den

tidligste eller seneste udnyttelse af godkendelsen.

§ 17. Godkendelsesmyndigheden kan ændre godkendelsens vilkår og

give påbud, hvis det er begrundet i hensynet til miljø, natur eller sundhed,

eller hvis der er udviklet renere teknologi, mindre forurenende

produktionsmetoder eller bedre rensningsformer.

Stk. 2. I indtil 4 år, efter at en godkendelse er givet, kan

godkendelsesmyndigheden kun give påbud eller forbud, hvis

1) der er fremkommet nye oplysninger om den genetisk modificerede

organismes skadelige virkning,

2) den genetisk modificerede organisme medfører uønskede virkninger på

miljø, natur eller sundhed, der ikke kunne forudses, da godkendelsen blev

givet, eller

3) påvirkningen af miljø, natur eller sundhed i øvrigt går ud over det,

som blev lagt til grund ved godkendelsen.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud,

hvis den genetisk modificerede organisme medfører overhængende fare for

miljø, natur eller sundhed.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan revidere vilkårene for en

virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens

kontrol med egen udledning eller overførsel (egenkontrol) eller opnå et mere

hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende

måde.

Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan midlertidigt begrænse eller

forbyde anvendelse og salg af genetisk modificerede organismer, der er

godkendt efter reglerne i § 9, stk. 2 og 3, såfremt der er berettiget grund

til at formode, at de genetisk modificerede organismer udgør en risiko for

miljø, natur og sundhed.

§ 18. Den, der er ansvarlig for virksomhed, der kan give anledning

til udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til

omgivelserne, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller

miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for administrationen af denne

lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren kan

herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af de genetisk

modificerede organismer, der udledes eller overføres til omgivelserne,

2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der

anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden udledning

eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og

4) klarlægge, hvordan følgerne af udledningen eller overførslen afhjælpes

eller forebygges.

§ 19. Miljøministeren kan fastsætte gebyrer til hel eller delvis

dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af godkendelsessager,

undersøgelser, tilsyn og kontrol.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 20. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at

1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,

2) påbud og forbud efterkommes og

3) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet

udføres af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder.

§ 21. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold

lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 22. I de i § 21 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden

meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes

til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden

1) forbyde aktiviteten,

2) påbyde den ansvarlige i videst muligt omfang at genoprette den

hidtidige tilstand og

3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når

den fastsatte frist er udløbet.

§ 23. I tilfælde af overhængende, alvorlig fare for sundheden og i

tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb i øvrigt er påkrævet, foretager

tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har

krav på at få dækket efter § 22, nr. 3, og § 23, stk. 1.

§ 24. Den, der efter §§ 7-13 er ansvarlig for forhold eller

indretninger, skal straks underrette tilsynsmyndigheden og

embedslægeinstitutionen om alle driftsforstyrrelser eller uheld, der kan

medføre udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer, som

kan være til skade for miljø, natur eller sundhed eller indebære fare herfor.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i

den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelser eller uheld

effektivt afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for

forpligtelsen til i videst muligt omfang at genoprette den hidtidige

tilstand.

§ 25. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for

tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres

tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, og

fastsætte regler om indberetningernes form.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

§ 26. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til den

eller de for de pågældende forhold ansvarlige.

Stk. 2. Afgørelser meddeles samtidig skriftligt til

1) klageberettigede personer, institutioner, organisationer og

myndigheder, jf. § 30, og

2) andre berørte myndigheder.

Stk. 3. Underretning til de i stk. 2, nr. 1, nævnte privatpersoner

kan finde sted ved offentlig annoncering.

§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Efter forhandling med den pågældende minister kan

miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners

medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver

kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som

henlægges til amtsrådene i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.

§ 28. Miljøministeren kan i konkrete sager af mere vidtrækkende

betydning bestemme, at afgørelser efter loven skal træffes af ministeren i

stedet for amtsrådet.

Stk. 2. Ministeren kan pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne

at tage spørgsmål, herunder konkrete sager omfattet af loven og regler

fastsat med hjemmel i loven, op til behandling og afgørelse.

Stk. 3. Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse,

der er truffet af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse.

§ 29. Hvis det skønnes nødvendigt, har miljømyndighederne og

personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, loven eller regler

fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Miljømyndighederne kan udtage prøver til nærmere

undersøgelse af de genetisk modificerede organismer. Udtagning af sådanne

prøver sker uden vederlag, ligesom den, der besidder genetisk modificerede

organismer, uden vederlag efter anmodning skal udtage, emballere og forsende

prøver til undersøgelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. I forbindelse med de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde skal

den ansvarlige og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden

vejledning og hjælp.

Kapitel 5

Klage

§ 30. Afgørelser i henhold til denne lov og regler fastsat med

hjemmel i loven kan påklages af

1) afgørelsens adressat,

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og

3) berørte amtsråd og kommunalbestyrelser.

Stk. 2. Embedslægeinstitutionen, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening og Dansk

Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter § 8, efter § 17 vedrørende

virksomhed, der er omfattet af § 8, og afgørelser efter § 32.

Stk. 3. Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan

påklage afgørelser efter §§ 8, 10, 17, stk. 1-4, og 32.

§ 31. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt

den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, jf. §

26, stk. 3, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for

eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en

søndag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. En godkendelse efter § 10 må ikke udnyttes før udløbet af

klagefristen.

Stk. 3. Klage over en meddelt godkendelse efter § 10 har

opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 4. I godkendelser efter § 8 kan godkendelsesmyndigheden

samtidig bestemme, at godkendelsen ikke må udnyttes, før klagefristen er

udløbet, og at godkendelsen, hvis den påklages inden for klagefristen, ikke

må udnyttes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den

opsættende virkning efter stk. 4, herunder om, at godkendelsesmyndighedens

afgørelse herom ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. En klage over et påbud eller forbud har opsættende

virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 7. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller

forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller

forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne

beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 8. Klage indgives til den myndighed, der har truffet

afgørelsen, og fremsendes herfra til klagemyndigheden ledsaget af det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. dog § 34, stk. 3.

§ 32. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven

eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan påklages til

miljøministeren, jf. dog §§ 33 og 27, stk. 2 og 3.

§ 33. Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 15, stk. 2, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for

afgørelser efter § 17, såfremt afgørelsen vedrører en godkendelse efter § 9,

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 22 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 34. Det Miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om

miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til

denne lov i det omfang, det er fastsat i stk. 2. De regler, der er fastsat

for Miljøklagenævnets virksomhed i lov om miljøbeskyttelse, finder

tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2. Til Miljøklagenævnet kan påklages

1) afgørelser efter § 32 truffet af miljøministeren eller en styrelse i

henhold til bemyndigelse og

2) afgørelser efter § 28, stk.1 og 3, truffet af miljøministeren eller en

styrelse i henhold til bemyndigelse.

Stk. 3. Klage indgives direkte til Miljøklagenævnet.

§ 35. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige

medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.

Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne

beskikkes af miljøministeren efter indstilling fra

1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,

Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i

forening,

2) Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks

Miljøundersøgelser og Levnedsmiddelstyrelsen.

Stk. 2. Afgørelser i de enkelte sager træffes af formanden eller

en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer med lige mange fra hver

af de to grupper, der er nævnt i stk. 1. Afgørelser træffes ved

stemmeflerhed.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets

sammensætning og virksomhed ved behandling af sager i henhold til denne lov.

Kapitel 6

Straffe, ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder §§ 6, 7 eller 31, stk. 2,

2) påbegynder eller driver virksomhed omfattet af §§ 8-11 uden

godkendelse,

3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven,

4) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter loven, herunder

påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

5) undlader at afgive prøver efter § 29, stk. 3, eller at fremkomme med

oplysninger efter §§ 15 og 18,

6) undlader at give underretning efter §§ 14, 15, stk. 2, og 24,

7) hindrer udførelsen af selvhjælpshandlinger efter §§ 22, stk. 1, nr. 3,

og 23 eller retten efter § 29 eller

8) ved uforsvarlig omgang med genetisk modificerede organismer forvolder

skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkalder fare herfor.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkaldt fare

herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelse af §§ 6, 7, stk. 1 og 2, 8, 9, stk. 1 og

2, 10, stk. 1, og 11, stk. 1, kan der pålægges en producent, en importør

eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke

kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødestraf fastsættes

ingen forvandlingsstraf.

Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3 og 4,

10, stk. 2, 11, stk. 2, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf

af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller

fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale

fællesskab bødeansvar.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 3.

§ 37. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 38. Loven træder i kraft 23. oktober 1991. Samtidig ophæves lov

nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af den tidligere lov opretholdes,

indtil der udstedes nye regler efter denne lov. Overtrædelse af reglerne

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler bevarer

deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med

hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser.

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog

ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets miljø og natur, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, i respekt for

menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal

desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed og ernæring i forbindelse

med genteknologi.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltningerne

til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på miljø, natur og

sundhed skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og

økologiske forhold samt risikoen for en uønsket påvirkning.

§ 2. Loven finder anvendelse for fremstilling eller anvendelse af

genetisk modificerede organismer.

Stk. 2. Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr,

mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye

sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.

Stk. 3. Genetisk modificerede organismer fremstillet ved

traditionelle forædlingsmetoder er ikke omfattet af loven.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at

bestemte genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i

nærmere bestemt omfang undtages fra loven.

§ 3. Foruden i den danske stat finder loven anvendelse for

aktiviteter på søterritoriet og på fiskeriterritoriet, som fastlagt efter lov

om Danmarks Riges fiskeriterritorium, når disse aktiviteter udføres af danske

statsborgere, selskaber o.lign. med hjemsted i Danmark, jf. dog § 39.

§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring

i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse mod eller uden vederlag.

Stk. 2. Lovens regler om produktion gælder også tilvirkning,

opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og affaldshåndtering.

§ 5. Lovens §§ 10-11 finder ikke anvendelse for genetisk

modificerede organismer bestemt til eksport uden for De Europæiske

Fællesskaber.

Stk. 2. Lovens § 10 finder ikke anvendelse i forbindelse med

lægemidler og foderstoffer.

Kapitel 2

Godkendelser m.v.

§ 6. Genetisk modificerede organismer må kun fremstilles,

anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller markedsføres i de

i §§ 7-12 nævnte tilfælde, jf. dog § 5.

§ 7. Forskning, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk

modificerede organismer, må kun foregå i laboratorier eller inden for

laboratorieområder, der er godkendt til dette formål efter regler udstedt

efter lov om arbejdsmiljø.

Stk. 2. Storskalaforsøg, hvor der anvendes genetisk modificerede

organismer, må kun foregå i anlæg, der er godkendt til dette formål efter

regler udstedt efter lov om arbejdsmiljø.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler eller træffe

bestemmelse om udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer

fra de laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg, der er

nævnt i stk. 1 og 2, herunder om forbud mod udledning eller overførsel af

genetisk modificerede organismer til omgivelserne, samt om foranstaltninger,

der skal træffes for at forebygge, at udledning eller overførsel kan finde

sted.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at

udstilling eller anden informationsformidling m.v., samt bestemte forsøg i

undervisningsøjemed med genetisk modificerede organismer kan gennemføres uden

for de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1.

§ 8. Produktion, hvor der anvendes genetisk modificerede

organismer, må ikke påbegyndes uden godkendelse fra amtsrådet.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om en

anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.

§ 9. Genetisk modificerede organismer må ikke udsættes i

forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end markedsføring

uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 2. Genetisk modificerede organismer, der er beregnet til

udsætning, må ikke markedsføres uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 3. Markedsføring af genetisk modificerede organismer, som er

godkendt til markedsføring i et andet land inden for De Europæiske

Fællesskaber efter reglerne om markedsføring fastlagt af De Europæiske

Fællesskabers ministerråd, kræver dog ikke godkendelse efter stk. 2.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan miljøministeren nedlægge

forbud mod markedsføring eller stille yderligere vilkår for markedsføringen

her i landet, hvis markedsføring ellers ville stride mod varetagelsen af

væsentlige miljø-, natur- eller sundhedshensyn.

Stk. 5. Ved udsætning af genetisk modificerede organismer forstås

enhver tilsigtet overførsel til miljøet af sådanne organismer uden brug af

indeslutningsforanstaltninger, der anvendes for at begrænse de genetisk

modificerede organismers kontakt med mennesker og miljø.

Stk. 6. Ved markedsføring forstås enhver forsyning af eller

stillen til rådighed for en tredieperson, med mindre de genetisk modificerede

organismer i henhold til gensidig aftale alene overdrages med henblik på

forskning eller forsøg.

Stk. 7. Ministeren kan høre myndigheder og organisationer i

spørgsmål om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.

§ 10. Genetisk modificerede organismer og stoffer og produkter,

som indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, og som ikke

er omfattet af § 9, stk. 2 og 3 eller § 11, må ikke importeres, transporteres

eller sælges uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse efter

stk. 1 ikke er nødvendig, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.

§ 11. Levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og

tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller

består af genetisk modificerede organismer, må ikke fremstilles, anvendes,

importeres eller sælges uden godkendelse fra sundhedsministeren.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af

eller forbud mod fremstilling, anvendelse, import og salg af genetisk

modificerede organismer omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan udnytte beføjelserne i medfør af §§

8, stk. 2, 14, 18 og 19 for så vidt angår genetisk modificerede organismer,

der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Levnedsmiddellovgivningens regler om tilsyn og klage

finder tilsvarende anvendelse på sager om genetisk modificerede organismer,

der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.

§ 12. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om eller bestemme,

at levnedsmidler m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede

organismer, jf. § 11, som importeres, og som er godkendt inden for De

Europæiske Fællesskaber ikke skal godkendes her i landet.

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

godkendelsesordningerne efter dette kapitel.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om transport, oplagring og

affaldshåndtering m.v. af genetisk modificerede organismer.

§ 14. Ved markedsføring her i landet af genetisk modificerede

organismer efter § 9, stk. 3, skal godkendelsens indehaver eller importøren

underrette miljøministeren herom, hvis godkendelse til markedsføring er

meddelt i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, som

underretningen skal indeholde, og om underretningens form.

§ 15. Den, der ansøger om godkendelse, skal efter

godkendelsesmyndighedens bestemmelse give alle oplysninger og foretage eller

lade foretage undersøgelser til sagen, herunder foretage eller lade foretage

undersøgelser efter bestemte retningslinier og på bestemte laboratorier.

Foretager godkendelsesmyndigheden selv undersøgelser, kan den pålægge

ansøgeren at afholde udgifterne hertil.

Stk. 2. Den, der har fået godkendelse, skal forud underrette

godkendelsesmyndigheden om ændringer i eller tilføjelser til de allerede

indsendte oplysninger. Myndigheden tager herefter stilling til, om ændringen

eller tilføjelsen kræver fornyet godkendelse.

§ 16. I godkendelser fastsættes der vilkår om virksomhedens

indretning, drift og udledningsforhold, vilkår til begrænsning af overførsel

af genetisk modificerede organismer til omgivelserne, samt vilkår om

foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på

miljø, natur og sundhed. Der fastsættes endvidere vilkår om egenkontrol,

overvågning, anvendelsesbegrænsninger, og afgivelse af oplysninger til

tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. En godkendelse kan tidsbegrænses. Dette gælder såvel

godkendelsen som helhed som enkelte dele af godkendelsen.

Stk. 3. I godkendelsen kan der fastsættes en frist for den

tidligste eller seneste udnyttelse af godkendelsen.

§ 17. Godkendelsesmyndigheden kan ændre godkendelsens vilkår og

give påbud, hvis det er begrundet i hensynet til miljø, natur eller sundhed,

eller hvis der er udviklet renere teknologi, mindre forurenende

produktionsmetoder eller bedre rensningsformer.

Stk. 2. I indtil 4 år efter en godkendelse er givet, kan

godkendelsesmyndigheden kun give påbud eller forbud, hvis,

1) der er fremkommet nye oplysninger om den genetisk modificerede

organismes skadelige virkning,

2) den genetisk modificerede organisme medfører uønskede virkninger på

miljø, natur, eller sundhed, der ikke kunne forudses, da godkendelsen blev

givet, eller

3) påvirkningen af miljø, natur eller sundhed i øvrigt går ud over det,

som blev lagt til grund ved godkendelsen.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud,

hvis den genetisk modificerede organisme medfører overhængende fare for

miljø, natur eller sundhed.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan revidere vilkårene for en

virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens

kontrol med egen udledning eller overførsel (egenkontrol) eller opnå et mere

hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende

måde.

Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan midlertidigt begrænse eller

forbyde anvendelsen og salg af genetisk modificerede organismer, der er

godkendt efter reglerne i § 9, stk. 2 og 3, såfremt der er berettiget grund

til at formode, at de genetisk modificerede organismer udgør en risiko for

miljø, natur og sundhed.

§ 18. Den, der er ansvarlig for virksomhed, der kan give anledning

til udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til

omgivelserne, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller

miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for administrationen af denne

lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren kan

herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af de genetisk

modificerede organismer, der udledes eller overføres til omgivelserne,

2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der

anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden udledning

eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne, og

4) klarlægge, hvordan følgerne af udledningen eller overførslen afhjælpes

eller forebygges.

§ 19. Miljøministeren kan fastsætte gebyrer til helt eller delvis

dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af godkendelsessager,

undersøgelser, tilsyn og kontrol.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 20. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at

1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,

2) påbud og forbud efterkommes, og

3) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet

udføres af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller af andre myndigheder.

§ 21. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold

lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 22. I de i § 21 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden

meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes

til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden

1) forbyde aktiviteten,

2) påbyde den ansvarlige i videst muligt omfang at genoprette den

hidtidige tilstand, og

3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når

den fastsatte frist er udløbet.

§ 23. I tilfælde afoverhængende, alvorlig fare for sundheden og i

tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb i øvrigt er påkrævet, foretager

tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har

krav på at få dækket efter § 22, nr. 3, og § 23, stk. 1.

§ 24. Den, der efter §§ 7-13 er ansvarlig for forhold eller

indretninger, skal straks underrette tilsynsmyndigheden og

embedslægeinstitutionen om alle driftsforstyrrelser eller uheld, der kan

medføre udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer, som

kan være til skade for miljø, natur eller sundhed eller indebære fare herfor.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i

den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelser eller uheld

effektivt afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for

forpligtelsen til i videst muligt omfang at genoprette den hidtidige

tilstand.

§ 25. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for

tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres

tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser,

samt fastsætte regler om indberetningernes form.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

§ 26. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til den

eller de for de pågældende forhold ansvarlige.

Stk. 2. Afgørelser meddeles samtidig skriftligt til

1) klageberettigede personer, institutioner, organisationer og

myndigheder, jf. § 30, og

2) andre berørte myndigheder.

Stk. 3. Underretning til de i stk. 2, nr. 1, nævnte privatpersoner

kan finde sted ved offentlig annoncering.

§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Efter forhandling med den pågældende minister kan

miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners

medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg kommuner udøver

kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene eller som

henlægges til amtsrådene i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.

§ 28. Miljøministeren kan i konkrete sager af mere vidtrækkende

betydning bestemme, at afgørelser efter loven skal træffes af ministeren i

stedet for amtsrådet.

Stk. 2. Ministeren kan pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne

at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, omfattet af loven og regler

fastsat med hjemmel i loven, op til behandling og afgørelse.

Stk. 3. Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse,

der er truffet af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse.

§ 29. Hvis det skønnes nødvendigt, har miljømyndighederne og

personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, loven eller regler

fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Miljømyndighederne kan udtage prøver til nærmere

undersøgelse af de genetisk modificerede organismer. Udtagning af sådanne

prøver sker uden vederlag, ligesom den, der besidder genetisk modificerede

organismer, uden vederlag efter anmodning skal udtage, emballere og forsende

prøver til undersøgelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. I forbindelse med de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde skal

den ansvarlige og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden

vejledning og hjælp.

Kapitel 5

Klage

§ 30. Afgørelser i henhold til denne lov og regler fastsat med

hjemmel i loven kan påklages af

1) afgørelsens adressat,

2) enhver, der har en indiviuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og

3) berørte amtsråd og kommunalbestyrelser.

Stk. 2. Embedslægeinstitutionen, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening og Dansk

Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter § 8, efter § 17 vedrørende

virksomhed, der er omfattet af § 8, og afgørelser efter § 32.

Stk. 3. Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan

påklage afgørelser efter §§ 8, 10, 17, stk. 1-4, og 32.

§ 31. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt

den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, jf. §

26, stk. 3, regnes klagefristen fra offentliggørelsen, uanset tidspunktet for

eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en

søndag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. En godkendelse efter § 10 må ikke udnyttes før udløbet af

klagefristen.

Stk. 3. Klage over en meddelt godkendelse efter § 10 har

opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 4. I godkendelser efter § 8 kan godkendelsesmyndigheden

samtidig bestemme, at godkendelsen ikke må udnyttes, før klagefristen er

udløbet, og at godkendelsen, hvis den påklages inden for klagefristen, ikke

må udnyttes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den

opsættende virkning efter stk. 4, herunder om, at godkendelsesmyndighedens

afgørelse herom ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. En klage over et påbud eller forbud har opsættende

virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 7. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller

forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller

forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne

beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 8. Klage indgives til den myndighed, der har truffet

afgørelsen, og fremsendes herfra til klagemyndigheden ledsaget af det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. dog § 34, stk. 3.

§ 32. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven

eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan påklages til

miljøministeren, jf. dog §§ 33 og 27, stk. 2 og 3.

§ 33. Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 15, stk. 2, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for

afgørelser efter § 17, såfremt afgørelsen vedrører en godkendelse efter § 9,

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 22 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 34. Det Miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om

miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til

denne lov i det omfang, det er fastsat i stk. 2. De regler, der er fastsat

for Miljøklagenævnets virksomhed i lov om miljøbeskyttelse, finder

tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2. Til Miljøklagenævnet kan påklages

1) afgørelser efter § 32 truffet af miljøministeren eller en styrelse i

henhold til bemyndigelse, og

2) afgørelser efter § 28, stk.1 og 3, truffet af miljøministeren eller en

styrelse i henhold til bemyndigelse.

Stk. 3. Klage indgives direkte til Miljøklagenævnet.

§ 35. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige

medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.

Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne

beskikkes af miljøministeren efter indstilling fra

1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,

Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i

forening,

2) Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks

Miljøundersøgelser og Levnedsmiddelstyrelsen.

Stk. 2. Afgørelser i de enkelte sager træffes af formanden eller

en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer med lige mange fra hver

af de to grupper, der er nævnt i stk. 1. Afgørelser træffes ved

stemmeflerhed.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets

sammensætning og virksomhed ved behandling af sager i henhold til denne lov.

Kapitel 6

Straffe, ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) overtræder §§ 6, 7 eller 31, stk. 2,

2) påbegynder eller driver virksomhed omfattet af §§ 8-11 uden

godkendelse,

3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven,

4) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter loven, herunder

påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

5) undlader at afgive prøver efter § 29, stk. 3, eller at fremkomme med

oplysninger efter §§ 15 og 18,

6) undlader at give underretning efter §§ 14, 15, stk. 2, og 24,

7) hindrer udførelsen af selvhjælpshandlinger efter §§ 22, stk. 1, nr. 3,

og 23, eller retten efter § 29, eller

8) ved uforsvarlig omgang med genetisk modificerede organismer forvolder

skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkalder fare herfor.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er:

1) forvoldt skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkaldt fare

herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelse af §§ 6, 7, stk. 1 og 2, 8, 9, stk. 1 og

2, 10, stk. 1, og 11, stk. 1, kan der pålægges en producent, en importør

eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke

kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødestraf fastsættes

ingen forvandlingsstraf.

Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 7, stk. 3 og 4, 10, stk.

2, 11, stk. 2, 13, stk. 2,og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde.

Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale

fællesskab bødeansvar.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v., som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 3.

§ 37. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 38. Loven træder i kraft 23. oktober 1991. Samtidig ophæves lov

nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi, samt § 26 i lov nr. 192 af

29. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af

nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af den tidligere lov opretholdes,

indtil der udstedes nye regler efter denne lov. Overtrædelse af reglerne

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler bevarer

deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med

hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser.

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog

ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I den gældende lov om miljø og genteknologi, lov nr. 288 af 4. juni 1986,

som ændret ved lov nr. 338 af 24. maj 1989, er det i § 36 fastsat, at loven

skal optages til revision i folketingsåret 1990-91.

Bestemmelsen blev sat ind i loven, fordi Folketinget inden for en

forholdsvis kort årrække ønskede at få lejlighed til at vurdere erfaringerne

med loven. Dette skulle bl.a. ses i lyset af den hastige udvikling, der

allerede den gang skete på det genteknologiske område.

Hertil kommer et behov for visse ændringer af loven som følge af, at De

Europæiske Fællesskaber den 23. april 1990 vedtog direktiv om indesluttet

anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (90/219/EØF) og direktiv

om udsætning af genetisk modificerede organismer (90/220/EØF). (Direktiverne

er optrykte som henholdsvis bilag 1 og bilag 2 til lovforslaget). Direktivet

om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer er udstedt

i medfør af Rom-traktatens art. 130S og skal derfor som mindstemål følges af

medlemslandene, mens direktivet om udsætning af genetisk modificerede

organismer kræver fuld harmonisering i medlemslandene i medfør af

Rom-traktatens art. 100A. Efter direktivernes ordlyd skal gennemførelsen have

fundet sted senest 18 måneder efter vedtagelsen, hvilket vil sige senest den

23. oktober 1991.

2. Formålene med EF-direktiverne

I henhold til Rom-traktaten skal Fællesskabets foranstaltninger på

miljøområdet bygge på princippet om forebyggende indgreb. Direktivet om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer bygger på, at

foranstaltningerne til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser

med henblik på gennemførelsen og funktionen af det indre marked skal tage

udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau i hele fællesskabet, for så vidt

angår sundhed og sikkerhed samt miljø- og forbrugerbeskyttelse. Endvidere er

det i direktivet om indesluttet anvendelse bl.a. fremhævet, at dets formål er

at bevare, beskytte og forbedre miljøet samt beskytte menneskers sundhed.

De to direktiver omhandler henholdsvis »indesluttet anvendelse«

af genetisk modificerede mikroorganismer og »udsætning i miljøet«

af genetisk modificerede organismer.

Ved »indesluttet anvendelse« forstås i denne sammenhæng enhver

operation, hvor mikroorganismer modificeres genetisk eller hvor sådanne

genetisk modificerede mikroorganismer dyrkes, oplagres, anvendes,

transporteres, destrueres eller bortskaffes, og hvor der anvendes fysiske

barrierer eller en kombination af fysiske barrierer og kemiske og/eller

biologiske barrierer til at begrænse deres kontakt med mennesker og miljø.

Direktivet fremhæver, at hvis der i en medlemsstat ved indesluttet

anvendelse sker udslip til miljøet af levende mikroorganismer, kan disse

formere sig og spredes over landegrænser og derved få konsekvenser for andre

medlemsstater.

Indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer bør derfor

foregå på en sådan måde, at de negative virkninger for menneskers sundhed og

miljøet begrænses. Dette indebærer, at der lægges særlig vægt på forebyggelse

af uheld og kontrol med spild.

Ved »udsætning i miljøet« forstås i denne sammenhæng enhver

tilsigtet overførsel til miljøet af en genetisk modificeret organisme eller

en kombination af genetisk modificerede organismer uden brug af

indeslutningsforanstaltninger.

Direktivet fremhæver, at det for levende organismer gælder, at hvad enten

de udsættes i miljøet i små eller store mængder til forsøgsformål eller som

kommercielle produkter, så kan de formere sig i miljøet og overskride

landegrænser og derved få konsekvenser for andre medlemsstater. Beskyttelse

af menneskers sundhed og miljøet kræver derfor, at der lægges særlig vægt på

at forebygge og kontrollere risici i tilknytning til udsætning af genetisk

modificerede organismer i miljøet.

3. Formålet med lovforslaget

Loven om miljø og genteknologi, lov nr. 288 af 4. juni 1986, har nu været

i kraft i godt 4 år. Loven blev ved lov nr. 338 af 24. maj 1989 ændret, idet

der bl.a. var behov for at bringe reglerne for genteknologiske forsøg i stor

skala i overensstemmelse med de regler, der er gældende for forskning i

laboratorier. Endvidere var der behov for, at ophæve den opsættende virkning

af klage m.v. i produktionssager, og derved bringe loven i overensstemmelse

med reglerne på miljøbeskyttelsesområdet.

Danske virksomheder har i den periode, loven har virket, udviklet en række

nye produkter ved brug af genteknologi. Dette har betydet, at der i

forbindelse med administrationen af loven er opsamlet konkret viden og

erfaring om risikovurdering ved anvendelse af genteknologi, således at

genteknologiens positive muligheder, herunder mulighederne for at basere den

mere forurenende del af den traditionelle kemiske industri på anvendelse af

genteknologi, kan fremmes på en miljømæssig forsvarlig måde.

Miljøministeriet vurderer på baggrund af administrationen, at loven har

fungeret tilfredsstillende, og lovforslagets formål er derfor at få

gennemført de to EF-direktiver, samt at få harmoniseret loven med forslaget

til den ny miljøbeskyttelseslov.

Lovforslagets udgangspunkt er fortsat at anvendelse af genteknologi kræver

forudgående miljømæssig vurdering af myndighederne, således at sikring af

miljø, natur og sundhed i forbindelse med genteknologi fortsat varetages i

relation til forskning, storskalaforsøg, produktion, udsætning og produkter.

4.Lovforslagets hovedindhold

De vigtigste ændringer, der følger af lovforslaget er for det første, at

definitionerne på genteknologi er tilpasset direktivet om indesluttet

anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og direktivet om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Dernæst kommer, at

der som følge af direktivet om indesluttet anvendelse er foretaget en række

tilpasninger, mens udsætningsdirektivet er gennemført i overensstemmelse med

sit indhold, således at markedsføring af produkter, der er godkendt i et

andet EF-land efter direktivets regler, kan ske her i landet uden yderligere

godkendelse. Det danske ønske om at kunne tilgodese hensynet til særlige

danske miljø-, natur- og sundhedsmæssige forhold er dog præciseret i

lovslaget. Endelig er lovforslaget tilpasset forslag til lov om

miljøbeskyttelse, og herunder er princippet om renere teknologi således også

indarbejdet i forslaget.

Definitioner

Tilpasningen af definitionerne har medført, at lovens område er udvidet i

forhold til den nuværende lov. Udvidelsen medfører, at nogle metoder, der

benyttes til indføring af naturligt forekommende arvemateriale ved processer,

der ikke er naturlige, vil være omfattet af lovforslaget. Definitionsmæssigt

er dette en udvidelse af lovens område. Det forventes dog ikke at få nogen

nævneværdig betydning i praksis, da de teknikker, lovområdet suppleres med,

ikke almindeligvis benyttes i forskning og industri ved undersøgelser og

fremstilling af genetisk modificerede organismer.

Direktivernes definitioner på genetisk modificerede organismer er i

direktiverne præciseret ved anvendelse af detaljerede tekniske beskrivelser.

Det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at anvende direktivernes

definitioner direkte i lovforslagets tekst. Definitionerne er således

omskrevet i en mere tilgængelig form, men det præciseres, at de under alle

omstændigheder vil blive anvendt i fuld overensstemmelse med

udsætningsdirektivets (90/220/EØF) definitioner og område. Den detaljerede

tekniske beskrivelse af definitionerne fremgår af lovforslagets bemærkninger

til § 2.

Endelig skal det nævnes, at lovforslagets definitioner og

anvendelsesområde følger det bredere anvendelsesområde, der fremgår af

udsætningsdirektivet, som dækker alle organismetyper. Hvorimod direktivet om

indesluttet anvendelse, der som mindstemål skal følges af medlemsstaterne,

alene dækker mikroorganismer. Lovforslaget omfatter derfor ved den bredere

definition også indesluttet anvendelse af planter og dyr.

Indesluttet anvendelse.

Direktivet om indesluttet anvendelse skelner mellem gruppe I-organismer,

som er lavrisikoorganismer, og gruppe II-organismer, som er mere

risikoprægede organismer.

I henhold til direktivet om indesluttet anvendelse kræves der for gruppe

I-organismer anmeldelse og for gruppe II-organismer godkendelse af anlæggene.

Hertil kommer en anmeldelsesordning/godkendelsesordning for projekter alt

efter projektets omfang med 60 henholdsvis 90 dages reaktionstid fra den

pågældende myndighed, forinden projektet må påbegyndes.

For så vidt angår den del af loven, som administreres af

Arbejdsministeriet gennemføres anmeldelses-/godkendelsesordningen i

forbindelse med en ændring af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 578 af

1. september 1987 med senere ændringer.

Herudover har Miljøministeriet etableret et udredningsarbejde for at

undersøge mulighederne for at etablere en anmeldelsesordning for visse

produktionssager. Det indebærer bl.a., at der skal foretages en afgrænsning

af begreberne lavrisikoorganismer og lavrisikoproduktioner. Når dette arbejde

er afsluttet, vil miljøministeren med Folketinget drøfte en sådan ordning i

Danmark, idet der i nærværende lovforslag allerede er skabt den fornødne

hjemmel til en indførelse heraf.

Forsøgsudsætning og markedsføring

I direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

sondres der mellem på den ene side forsøgsudsætning (udsætning i forsknings-

og udviklingsøjemed og ethvert andet øjemed end markedsføring) og på den

anden side markedsføring af produkter bestemt til efterfølgende udsætning.

Direktivet fastslår, at alt, hvad der ikke er indesluttet anvendelse, er

udsætning. Ved markedsføring forstås i direktivet en forsyning af eller

stillen til rådighed for trediemand af genetisk modificerede organismer.

Princippet om at udsætning skal ske efter en trinvis fremgangsmåde gælder

fortsat, idet dette princip nu også er fastsat i direktivet. Udsætning af

genetisk modificerede organismer skal herefter afprøves ved

forsøgsudsætninger i lille skala, og herefter ved udsætning i stor skala,

hvorefter der eventuelt kan gives en godkendelse til markedsføring. For hvert

forsøgstrin indsamles oplysninger til bedømmelse af de miljø- og

sundhedsmæssige konsekvenser. Disse oplysninger er afgørende for, hvorvidt

det er muligt at gå til næste trin i udsætningsforløbet.

Endvidere er det også faslagt i direktivet, at der skal ske en »sag

for sag vurdering«.

Godkendelse til forsøgsudsætning af genetisk modificerede organismer er

efter direktivet en national afgørelse. Ved direktivet gennemføres imidlertid

en pligt til at underrette de øvrige EF-lande om ansøgninger, hvorefter disse

kan komme med bemærkninger til ansøgningen om forsøgsudsætning. Det betyder,

at Danmark i fremtiden vil modtage informationer om de forsøg, der

gennemføres i de øvrige EF-lande, og at der inden for en frist af 30 dage kan

fremsættes bemærkninger hertil. Dette indebærer endvidere, at ansøgninger om

forsøgsudsætninger i Danmark skal sendes til høring i de øvrige EF-lande.

Godkendelse til markedsføring af genetisk modificerede produkter er efter

direktivet underkastet en EF-godkendelsesprocedure.

Godkendelsesproceduren indebærer, at en ansøgning indledningsvis behandles

i det EF-land, hvortil ansøgningen er fremsendt. Det pågældende land skal

inden for en frist af 90 dage behandle ansøgningen, og såfremt myndighederne

finder, at produktet bør kunne markedsføres i EF-landene, fremsendes

ansøgningen, samt en udtalelse, der indeholder forslag til vilkår for en

godkendelse, til Kommissionen. Kommissionen rundsender straks dette materiale

til de nationale myndigheder i de øvrige EF-lande. De nationale myndigheder

har herefter 60 dage til at komme med begrundede indsigelser mod ansøgningen

og de udtalelser og forslag til vilkår for godkendelsen, som er fremsendt.

Hvis der ikke er modtaget indsigelser inden fristens udløb, kan den

genetisk modificerede organisme markedsføres i medlemsstaterne i

overensstemmelse med godkendelsens vilkår.

Såfremt et eller flere medlemslande inden fristens udløb kommer med

begrundede indsigelser, forelægger Kommissionen et forslag om afgørelse for

den komite, som er nedsat til at bistå Kommissionen. Revisionskomiteen kan

med kvalificeret flertal vedtage Kommissionens forslag til afgørelse. Hvis

der er uoverensstemmelse mellem Kommissionen og det kvalificerede flertal i

komiteen, forelægges sagen for Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret

flertal. Såfremt Rådet og Kommissionen inden for en frist på 3 måneder ikke

kan opnå enighed er Kommissionens forslag til afgørelse gældende.

Som følge af direktivet er den gældende lovs forbudsbestemmelse foreslået

ændret til en godkendelsesbestemmelse, og således at en fælles

markedsføringsgodkendelse i EF vil træde i stedet for en national afgørelse.

En godkendelse kan enten allerede i godkendelsesfasen eller sidenhen vise sig

at stride mod afgørende miljøhensyn. Efter Rom-traktatens artikel 100 A, stk.

4 er det muligt, at en stat kan håndhæve miljøbeskyttelsesinteresser. I

direktivet om udsætning er der i artikel 16 en bestemmelse, hvorefter de

nationale myndigheder efter at godkendelse er givet, midlertidigt kan

begrænse eller forbyde en fortsat anvendelse af de genetisk modificerede

organismer. Disse beføjelser er gennemført i forslaget i henholdsvis § 9,

stk. 4 og § 17.

Forholdet til miljøbeskyttelsesloven

Ved nærværende forslag er tilstræbt den samme opbygning som forslaget til

lov om miljøbeskyttelse, ligesom princippet om renere teknologi er medtaget i

forslaget. Dette har medført en del justeringer i forhold til den gældende

lov.

5. Administrative erfaringer med loven

Ved den gældende lovs vedtagelse i Folketinget juni 1986 var der ingen

erfaringer med udsætning af genetisk modificerede organismer, og det fandtes

derfor rigtigst, at udsætninger som udgangspunkt ikke var tilladte.

Begrundelsen herfor var, at der manglede en systematisk naturvidenskabelig

viden om følgerne af en bevidst udsætning af nye arter i et givent miljø.

Internationalt var der også bred enighed om, at udsætning af genetisk

modificerede organismer krævede vurdering fra sag til sag.

I den mellemliggende periode er der på verdensplan blevet gennemført over

200 udsætningsforsøg med genetisk modificerede organismer. Cirka en trediedel

af disse udsætningsforsøg er sket i Europa. De hidtidige udsætningsforsøg har

primært omfattet genetisk modificerede planter og mikroorganismer, men også

virus og enkelte dyr har været forsøgsudsat. I Danmark er der i 1990 blevet

gennemført udsætningsforsøg med 2 forskellige genetisk modificerede

sukkerroer.

Miljøministeriet har siden lovens vedtagelse i 1986 foretaget

videnopbygning inden for økologi og sikkerhed i relation til udsætning af

genetisk modificerede organismer, og ministeriet har herigennem opbygget

viden og ekspertice i vurderingen af eventuelle konsekvenser ved udsætning af

genetisk modificerede organismer.

På baggrund af behandlingen af de 2 ansøgninger om udsætning i miljøet af

de genetisk modificerede sukkerroer har miljømyndighederne opnået de første

vigtige administrative erfaringer. Dette erfaringsgrundlag skal sammenholdt

med den nødvendige tekniske videnopbygning, som ministeriet løbende foretager

i disse år, medvirke til en fortsat kvalificeret sagsbehandling af kommende

udsætningsansøgninger.

Det skal iøvrigt bemærkes, at Landbrugsministeriets

forskningsinstitutioner har opbygget generel viden om anvendelsen af

genteknologi på husdyr- og planteområdet. Statens Planteavlsforsøg deltog

således i behandlingen af ansøgningen om udsætning af de genetisk

modificerede sukkerroer i 1989.

På den baggrund er der nu opbygget så megen viden, at det under alle

omstændigheder skønnes rigtigst at ændre den gældende forbudsbestemmelse til

en godkendelsesbestemmelse, idet dog den gældende praksis for udsætningssager

opretholdes.

Der er siden vedtagelsen af loven i 1986 godkendt omkring 20 industrielle

produktioner, der for hovedpartens vedkommende har været produktion af

industrienzymer. Produktionen foregår typisk i store anlæg, hvor

produktionstankene kan være op til 160 m3.

Når risikovurderingen har vist, at der ikke vil være effekter på miljøet,

er der blevet givet tilladelse til udledning af begrænsede mængder af de

genetisk modificerede organismer.

Administrationen af loven har givet myndighederne mulighed for at sikre

miljøet og samtidig ikke givet unødigt restriktive vilkår for industriel

produktion. Dette gælder udledninger eller overførsler af såvel

mikroorganismer som andre organismer.

Der er opbygget ekspertise i Miljøministeriet, hvilket har effektiviseret

sagsbehandlingen, og myndighedernes sagsbehandlingstid er nu normalt omkring

2 måneder.

6. Afgrænsning til anden lovgivning

Formålet med dette lovforslag er fortsat alene at sikre miljø, natur og

sundhed i relation til det ydre miljø. Der er således ikke tale om

beskyttelse af arbejdsmiljø, som sker efter den gældende

arbejdsmiljølovgivning.

Spørgsmålet om husdyrsundhed og plantesundhed i forbindelse med genetisk

modificerede organismer henhører under lovgivningen på disse områder, lov nr.

814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme og lov om handel med frø, såsæd,

læggekartofler og planter, lovbekendtgørelse nr. 798 af 11. december 1987.

I praksis vil vurderingen af genetisk modificerede organismer derfor

skulle finde sted både efter lovforslagets regler og andre ministeriers

lovgivning.

Lovforslaget omhandler ikke anvendelse af genteknologi på mennesker.

Området er reguleret ved lov om oprettelse af Etisk Råd, og regulering af

visse biomedicinske forsøg, lov nr. 353 af 3. juni 1987, som er ændret ved

lov nr. 315 af 16. maj 1990. Loven administreres af Sundhedsministeriet, jf.

Kgl. res. af 10. september 1987.

I forbindelse med spørgsmålet om udsætning af genetisk modificerede

organismer bemærkes, at den omstændighed, at der er meddelt en generel

godkendelse til udsætning naturligvis ikke medfører, at øvrige regler

automatisk sættes ud af kraft. Såfremt der efter anden lovgivning kræves

godkendelse, tilladelse e.lign. vil dette naturligvis fortsat være gældende.

7. Hørte myndigheder og organisationer

Det foreliggende lovforslag har været genstand for høring af:

Arbejdsministeriet, Fiskeriministeriet, Forsvarsministeriet,

Indenrigsministeriet, Industriministeriet, Justitsministeriet,

Landbrugsministeriet, Statsministeriet, Skatteministeriet,

Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Administrations-og

Personaledepartementet, Budgetdepartementet, Sundhedsministeriet,

Levnedsmiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut,

Direktoratet for Arbejdstilsynet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks

Miljøundersøgelser, Patentdirektoratet, Forbrugerstyrelsen, Akademiet for de

Tekniske Videnskaber, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks

Sportsfiskerforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Akademikernes

Centralorganisation, Håndværksrådet, Samvirkende Købmandsforeninger i DK,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Naturfredningsrådet,

Miljøankenævnet, Biologiforbundet, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen

af Yngre Biologer, Entomologisk Forening, Dansk Ornitologisk forening, Dansk

Botanisk Forening, De samvirkende danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Dansk

Skovforening, Det Danske Hedeselskab, Danmarks Erhvervsgartnerforening, Dansk

Fiskeriforening, Friluftsrådet, Greenpeace, Tolvmandsforeningerne, Danmarks

Havfiskeriforening, Industrirådet, De Danske Mejeriers Fællesorganisation,

Landbrugsrådet, Forbrugerrådet, NOAH, Kommunernes Landsforening, Danmarks

Naturfrednings Forening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune,

Magistratens 5. afd., Frederiksberg kommune, Landsorganisationen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Specialarbejderforbundet i Danmark, Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole, Industrifagene, Det Danske Handelskammer,

Danske Handelsforeningers Fællesorganisation, Det Etiske Råd, Foreningen af

Bioteknologiske Industrier i Danmark, Danske Veterinærhygiejnikeres

Organisation, Embedslægeforeningen, Forskningsdirektoratet, Friluftsrådet,

Gensplejsningsgruppen, Det Genteknologise Råd og De Samvirkende Danske

Skovdyrkerforeninger.

Lovforslaget har desuden været fremsendt til andre, der har fremsat ønske

herom.

8. Administrative og økonomiske konsekvenser

Miljøministeriet påbegyndte i årene 1983-84 opbygningen af viden på det

genteknologiske område. Denne viden er blevet opbygget nationalt, og ved

deltagelse i internationalt arbejde. I 1985 blev de første godkendelser til

anvendelse af genteknologi givet efter miljøbeskyttelsesloven, og fra 1987

efter den gældende lov om miljø og genteknologi. Indtil dato er der givet

ca.20 godkendelser til produktion og 2 godkendelser til udsætning i miljøet

af genetisk modificerede planter. Hertil kommer, at Arbejdstilsynet har

klassificeret ca. 150 laboratorier.

For tiden anvendes der på området ca. 27 årsværk inden for ministeriet.

Ved gennemførelsen af direktivet om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer må der forventes en væsentlig stigning af sager

henholdsvis om forsøgsudsætning i andre EF-lande, sager Danmark vil få til

høring, og om markedsføring af genetisk modificerede organismer, hvor Danmark

aktivt skal medvirke ved den fælles sagsbehandling i henhold til reglerne i

direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

Herudover er der i begge direktiverne fastsat regler om, at

medlemsstaterne en gang om året til Kommissionen skal fremsende en rapport om

henholdsvis sager om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede

organismer, med angivelse af anvendelse og risici, og en rapport om

kontrollen med brugen af alle produkter, der er markedsført i henhold til

direktivet om udsætning.

Administrationen af forsøgsudsætninger i hele EF, og specielt reglerne om

en fælles godkendelsesordning for markedsføring af genetisk modificerede

organismer i hele EF vil, tillige med informationskravet til EF, medføre et

behov for yderligere ressourcer. Inden for Miljøministeriets område skønnes

det øgede personalebehov at være 10 årsværk fordelt med 3 til Miljøstyrelsen,

3 til Skov- og Naturstyrelsen og 4 til Danmarks Miljøundersøgelser. Hertil

kommer et årligt behov for konsulentbistand på 2-3 mill. kr. Disse ressourcer

vil blive fundet inden for Miljøministeriets eget område. Inden for

Sundhedsministeriets område, hvor Levnedsmiddelstyrelsen administrerer en del

af loven skønnes et øget behov for 8 årsværk. Hertil kommer et årligt behov

for konsulentbistand på 2 mill. kr. Ressourcerne til Sundhedsministeriet vil

blive fundet indenfor Sundhedsministeriets område. Den nærmere

ressourcemæssige tilrettelæggelse vil blive drøftet mellem Miljøministeriet

og Sundhedsministeriet.

Som nævnt under bemærkningerne til lovforslagets § 19, foreslås det, at

gebyrdækningen inden for området bringes mere i overensstemmelse med de

faktiske omkostninger, der er forbundet med administrationen af loven.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Lovforslagets primære formål er i lighed med gældende lov at varetage

miljø-, natur- og sundhedsinteresserne i forbindelse med anvendelse af

genetisk modificerede organismer.

Lovforslaget skal således beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige

virkninger, samt sikre det omgivende miljø, herunder plante- og dyreområder,

som er af rekreativ interesse for befolkningen eller som er af

naturvidenskabelig, undervisningsmæssig eller historisk interesse. Dette er

også i overensstemmelse meddirektivet om indesluttet anvendelse af genetisk

modificerede mikroorganismer og direktivet om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer, som bygger på princippet om forebyggende indgreb,

som har til formål at bevare, beskytte og forbedre miljøet samt beskytte

menneskers sundhed.

Til § 2

Definitionen af en genetisk modificeret organisme og afgrænsningen af

lovens område ændres for at blive bragt i overensstemmelse med direktivet om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

Direktivet om indesluttet anvendelse har i forhold til direktivet om

udsætning et mere begrænset anvendelsesområde, idet førstnævnte alene

regulerer anvendelsen af genetisk modificerede mikroorganismer under

indesluttede forhold. Lovforslagets definition og anvendelsesområde følger

derfor det bredere anvendelsesområde, der fremgår af udsætningsdirektivet.

Herefter er også planter og dyr omfattet. Det bredere anvendelsesområde vil

også betyde, at de to undtagelser, der er anført i direktivet om indesluttet

anvendelse, bilag I.B. pkt. 2 og 4, ikke har betydning for lovforslagets

anvendelsesområde.

Af forståelsesmæssige årsager er udsætningsdirektivets definitioner

omskrevet til brug for lovteksten. Den præcise beskrivelse af en

»genetisk modificeret organisme« (GMO) fremgår af artikel 2 og

bilag 1 i direktivet.

Efter en sammenskrivning fremgår følgende:

En genetisk modificeret organisme (GMO) er en organisme, hvori det

genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer

naturligt ved formering og/eller naturlig rekombination. Inden for rammerne

af denne definition forekommer genetisk modifikation i det mindste ved

anvendelse af:

1) Rekombinant DNA-teknikker, hvorved forstås dannelse af nye

kombinationer af genetisk materiale ved indføring af nukleinsyremolekyler,

der på en eller anden måde er fremstillet uden for cellen i et virus, i

bakterieplasmider eller i et andet vektorsystem således, at de kan

inkorporeres i en værtsorganisme, hvor de ikke naturligt forekommer, men hvor

de fortsat kan formere sig. (Rådets henstilling 82/472/EØF).

2) Teknikker til direkte indføring i en organisme af arvemateriale, der er

præpareret uden for organismen, herunder mikroinjektion, makroinjektion og

mikroindkapsling,

3) Cellefusions- (herunder protoplastfusions-) eller

hybridiseringsteknikker, hvor levende celler med nye kombinationer af

genetisk arvemateriale dannes ved fusion af to eller flere celler ved hjælp

af metoder, der ikke forekommer naturligt.

Følgende teknikker betragtes ikke som førende til genetisk modifikation,

for så vidt de ikke indebærer brug af rekombinant DNA-molekyler eller GMO'er:

1) Befrugtning in vitro,

2) Konjugation, transduktion, transformation eller enhver anden naturlig

proces,

3) Polyploidiinduktion.

Direktivet finder ikke anvendelse på organismer, som er fremstillet ved

anvendelse af følgende teknikker til genetisk modifikation, forudsat at de

ikke indebærer brug af GMO'er som recipient- eller forældreorganismer:

1) Mutagenese,

2) Cellefusion (herunder protoplastfusion) af planteceller, når de

fremstillede organismer også kan frembringes ved traditionelle

formeringsmetoder.

Til § 3

Den territoriale afgrænsning udvides til at omfatte søterritoriet i

overensstemmelse med det fremsatte forslag til naturbeskyttelseslov.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 5, idet bestemmelsen i stk. 2

dog er udvidet således, at affaldshåndtering medregnes i

produktionsprocessen. Bestemmelsen tænkes dog ikke anvendt på genetisk

modificerede organismer, der er godkendt til udsætning i forbindelse med

markedsføring, idet denne godkendelse normalt vil indeholde vilkår for de

forhold, der er omfattet af § 4.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 6. Som følge af EF's indre

marked er det i forhold til den gældende lov præciseret, at bestemmelsen

alene tager sigte på eksport uden for EF.

Til § 6

I henhold til gældende lovs § 8 er lovforslagets § 6 udvidet til også at

omfatte transport, udsætning og markedsføring.

Herudover er gældende lovs regel om »må ikke« ændret til

»må kun«. Herefter må genetisk motificerede organismer kun

fremstilles, anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller

markedsføres, såfremt der er opnået en godkendelse hertil. I den

administrative sagsbehandling medfører dette ingen ændringer, idet der

fortsat vil blive lagt vægt på, at myndighederne får mulighed for at gennemgå

alle relevante oplysninger, forinden sagen færdigbehandles. Et højt

beskyttelsesniveau for miljø, natur og sundhed vil således blive opretholdt.

Til § 7

Bestemmelsens ordlyd svarer stort set til ordlyden i den gældende lovs §

9, og bestemmelsen tilsigter alene, at forskning med genteknologi skal ske

under betingelser, som sikrer miljø, natur og sundhed i tilfælde af udslip

eller udledning af genetisk modificerede organismer. Arbejdstilsynet

varetager sager vedrørende anmeldelse og godkendelse af laboratorier,

storskalaanlæg, forskningsprojekter og storskalaforsøg. I en række

godkendelsessager afgøres sagerne først efter forhandling med Miljøstyrelsen.

Forskning må kun ske i laboratorier, der er godkendt, og det vil sige

klassificeret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og

arbejdsmiljø (bekendtgørelse nr. 578 af 1. september 1987 som ændret ved

bekendtgørelse nr. 355 af 29. maj 1989 og bekendtgørelse nr. 649 af 1.

oktober 1989). Efter bekendtgørelsens bestemmelser skal et laboratorium

klassificeres, forinden det må tages i anvendelse til genteknologisk

forskning. Laboratorierne inddeles i 4 klasser afhængig af risici ved de

genteknologiske projekter, der skal udføres i laboratoriet.

Alle laboratorier skal klassificeres, og der vil i klassifikationen være

krav til såvel laboratoriearbejdets udførelse som lokalernes indretning. Der

gives ikke godkendelser til udledninger eller overførsler af genetisk

modificerede organismer til miljøet.

Der er indtil nu klassificeret ca. 150 laboratorier, hvoraf langt

hovedparten benyttes til projekter, der kan karakteriseres under gruppen

uproblematiske og risikofrie.

Ifølge direktivet om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede

mikroorganismer stilles der krav til såvel anlæg som til de projekter, der

ønskes gennemført. Direktivet, der som mindstemål skal følges af

medlemslandene, fastlægger følgende procedure:

Anlæg

Direktivet deler organismerne op i 2 grupper efter risiko.

Anlæg til forskning med gruppe I-organismer skal anmeldes, og arbejdet kan

påbegyndes 90 dage efter anmeldelsen eller tidligere efter aftale med den

kompetente myndighed.

Anlæg til forskning med gruppe II-organismer skal altid godkendes.

Projekter

a. For forskning, udvikling eller ikke-industrielle eller

ikke-kommercielle operationer af mindre omfang (under 10 liter) skal brugere

af gruppe I-organismer selv registrere ved at føre protokol over det udførte

arbejde.

b. For forskning, udvikling eller ikke-industrielle eller

ikke-kommercielle operationer af mindre omfang (under 10 liter) skal brugere

af gruppe II-organismer indgive anmeldelse herom til vedkommende myndighed.

c. Storskalaforsøg (over 10 liter) med gruppe I-organismer skal anmeldes.

d. Storskalaforsøg (over 10 liter) med gruppe II-organismer kræver

forudgående godkendelse.

Projekter, der er anmeldt i henhold til ovenstående regler (punkt b og c)

kan finde sted 60 dage efter indsendelse af anmeldelsen, medmindre

vedkommende myndighed har givet anden besked.

Storskalaforsøg med gruppe II-organismer (punkt d) kan som nævnt ikke

finde sted uden vedkommende myndigheds samtykke. Afgørelsen skal meddeles

skriftligt af myndigheden senest 90 dage efter indsendelse af anmeldelsen.

Lovforslagets § 7, stk. 3 og 4 svarer til gældende lovs § 9, stk. 3 og 4

og administreres af Miljøministeriet. Ud over at udstillinger og

informationsformidling m.v. af genetisk modificerede organismer nu er

medtaget i bestemmelsen i stk. 4, er reglerne identiske med gældende lovs §

9, stk. 3 og 4. For så vidt angår udledninger er der fra lovens vedtagelse i

1986 og til i dag ikke givet sådanne tilladelser.

Den gældende lovs § 9, stk. 4, har, siden loven trådte i kraft, været

administreret af Levnedsmiddelstyrelsen og fra 1. juli 1989 af

Miljøstyrelsen. Der er givet tilladelser til undervisningsforsøg på

universiteter og højere læreanstalter, på tekniske skoler samt i gymnasiet og

HF.

Tilladelserne er givet til specifikt ansøgte forsøg, og der er i

tilladelserne stillet krav om, at forsøgene udføres under nærmere beskrevne

sikkerhedsforskrifter. Tilladelserne har hovedsageligt været tidsbegrænsede,

og med angivelse af, hvor fosøgene må finde sted. I 1988 blev der givet

tilladelse til, at biologilærere i gymnasiet og HF med en nødvendig

mikrobiologisk baggrund i deres undervisning må anvende 2 standardforsøg, som

er beskrevet i bogen »Eksperimentel Genteknologi«. I samme bog er

også anført sikkerhedsreglerne. Disse forsøg skal anmeldes til

Undervisningsministeriet.

Ifølge artikel 8 i direktiv om indesluttet anvendelse af genetisk

modificerede mikroorganismer skal brugeren, når der første gang i et anlæg

ønskes foretaget en indesluttet anvendelse af genetisk modificerede

mikroorganismer, forelægge myndighederne en anmeldelse. Anmeldelsen skal

indeholde en række nærmere anførte oplysninger, såsom navn på den ansvarlige

person, anlæggets beliggenhed, beskrivelse af projektet og et resume af

risikovurderingen.

Den hidtidige administration af § 9, stk. 4, svarer ikke på alle punkter

til direktivets krav, men en ændring af den administrative praksis på området

kan bringe praksis i overensstemmelse hermed.

Som en nyskabelse foreslås det, at udstillinger m.v. af genetisk

modificerede organismer i særlige tilfælde skal kunne tillades uden for

klassificerede laboratorier, uden at dette kræver en egentlig godkendelse til

udsætning efter forslagets § 9.Reglen tænkes anvendt i de situationer, hvor

der ansøges om at måtte udstille en genetisk modificeret organisme, og hvor

det er konstateret, at dette kan ske forsvarligt.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 10 og har som formål at

skabe sikkerhed for, at udledninger eller overførsel til miljøet af genetisk

modificerede organismer fra produktionsvirksomhed risikovurderes og godkendes

på forhånd. Bestemmelsen fastsætter, at produktionen ikke påbegyndes, før der

er foretaget en vurdering af, om der foretages udledninger eller

overførsel til omgivelserne, og hvad udledningen eller overførslen -

tilsigtet som utilsigtet - vil have af konsekvenser for miljø, natur og

sundhed.

I EF-direktivet om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede

mikroorganismer skelnes der mellem godkendelse af anlæg og iværksættelse af

produktion. Produktioner opdeles efter direktiverne i 2 kategorier. Gruppe I,

der betegner lavrisikoproduktioner, og gruppe II, der omhandler mere

risikobetonede produktioner, jf. bemærkningerne til forslagets § 7.

Efter direktivet skal der, første gang der i et anlæg ønskes iværksat en

produktion med enten gruppe I-organismer eller gruppe II-organismer,

indsendes en anmeldelse herom til myndighederne. Anlæg, hvori der anvendes

gruppe I-organismer kan benyttes, såfremt den nationale myndighed ikke har

bestemt andet inden 90 dage efter at ansøgningen er indsendt, mens anlæg til

gruppe II-organismer skal godkendes skriftligt af myndigheden senest 90 dage

efter at ansøgningen er indsendt. 90-dages fristen forlænges dog, såfremt

myndighederne anmoder om supplerende oplysninger, eller hvis der foretages

offentlig høring.

Produktioner med genetisk modificerede organismer i gruppe I og II kan

herefter iværksættes efter følgende retningslinier:

Gruppe I-organismer skal anmeldes, hvorefter myndighederne har 60

dage til behandlingen af ansøgningen. Hvis myndigheden ikke bestemmer andet,

kan virksomheden iværksætte produktionen efter udløbet af fristen.

Gruppe II-organismer skal anmeldes og godkendes skriftligt senest

90 dage efter indsendelsen af ansøgningen.

Indtil videre opretholdes en godkendelsesordning efter stk. 1, men

bestemmelsen i forslagets stk. 2 giver miljøministeren mulighed for at

fastsætte regler om en anmeldelsesordning i Danmark. Indførelse af en sådan

anmeldelsesordning kræver en afgrænsning af begreberne lavrisikoorganismer og

de omstændigheder, som skal gælde ved en lavrisikoproduktion.

Miljøministeriet har derfor etableret første fase af et udredningsarbejde med

henblik på at få foretaget en afgrænsning af lavrisikoproduktioner og få

specificeret en standard for »god storskala produktions praksis«.

Bemyndigelsen i stk. 2 vil efter afslutningen på dette udredningsarbejde

kunne anvendes til at indføre en ordning, hvorefter produktionsanlæg skal

godkendes efter princippet for »god storskala produktions praksis«,

og hvor fremtidige produktioner kan iværksættes i et godkendt anlæg efter en

anmeldelsesordning. Denne ordning vil dog kun kunne komme til at omfatte

lavrisikoorganismer. Miljøministeren vil til sin tid forelægge en sådan

ordning for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg til orientering, før

ordningen iværksættes.

Ifølge direktivet om indesluttet anvendelse af mikroorganismer fastsættes

myndighedernes sagsbehandlingstid til 60 henholdsvis 90 dage. I henhold til

gældende praksis har sagsbehandlingstiden - eksklusive den tid, hvor der

anmodes om yderligere oplysninger fra ansøger - ikke oversteget 2 måneder. En

fortsættelse af den nuværende praksis med ca. 2 måneders netto

sagsbehandlingstid vil derfor ikke overskride de tidsfrister, direktivet

foreskriver.

Til § 9

Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 er en følge af

harmoniseringsbestemmelserne i EF-direktivet om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer, hvor der er fastlagt forskellige procedurer

for godkendelse af udsætning i enten:

- forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end

markedsføring, og som fortsat vil være en national afgørelse, eller

- markedsføring, som indebærer en fælles EF-godkendelse.

Forsøgsudsætninger m.v.

Før der træffes afgørelse efter stk. 1 - udsætning i forsknings- og

udviklingsøjemed -, skal der sendes et resume af ansøgningen til

Kommissionen. Dette resume videresendes til de andre EF-medlemslande, som

inden for en frist på 30 dage kan anmode om yderligere oplysninger eller

fremsætte bemærkninger vedrørende ansøgningen. Miljømyndighederne kan om

nødvendigt tage bemærkninger, som andre medlemsstater har fremsat, i

betragtning.

I en ansøgning om tilladelse til udsætning af genetisk modificerede

organismer til forskning m.m. kan myndighederne acceptere, at der i en

ansøgning anmodes om tilladelse til udsætning af forskellige genetisk

modificerede organismer på samme lokalitet, såfremt udsætningen har samme

formål. Myndighederne kan ligeledes acceptere, at der i ansøgningen søges om

tilladelse til udsætning af en genetisk modificeret organisme på forskellige

lokaliteter, såfremt formålet med udsætningen er ens for de forskellige

lokaliteter. Ansøgningen gælder dog alene i en begrænset periode. Der skal

som hidtil indgives en ny ansøgning, såfremt en tidligere godkendt genetisk

modificeret organisme påny ønskes udsat.

Efter at myndighederne har modtaget og bekræftet modtagelsen af

ansøgningen, skal den kompetente myndighed sikre sig, at ansøgningen er i

overensstemmelse med kravene i udsætningsdirektivet, vurdere risici ved

udsætningen og om nødvendig udføre prøver eller foretage tilsyn, som måtte

være nødvendige i kontroløjemed. Myndighederne har 90 dage til at behandle

ansøgningen. Ved beregning af 90 dages fristen skal den tid, hvor

myndighederne afventer yderligere oplysninger fra ansøgeren eller foretager

en offentlig høring, ikke medregnes.

Direktivet om udsætning af genetisk modificerede organismer åbner mulighed

for at anvende forenklede procedurer for udsætning i forbindelse med forsøg

m.m. Det er dog en betingelse, at myndighederne finder, at der er opnået

tilstrækkelig erfaring med udsætning af disse genetisk modificerede

organismer. Myndighederne skal dog i den forbindelse indgive en anmodning til

Kommissionen om anvendelse af sådanne forenklede procedurer for udsætning af

disse genetisk modificerede organismer. Kommissionen træffer i hvert enkelt

tilfælde sammen med den i medfør af direktivet nedsatte revisionskomite

afgørelse om anvendelse af de forenklede procedurer. Kriterierne for

anvendelse af forenklede procedurer skal bygge på sikkerhed for menneskers

sundhed og miljøet og på de foreliggende beviser for denne sikkerhed.

Markedsføring

Markedsføring af genetisk modificerede organismer vil normalt altid

betragtes, som en udsætning i miljøet. Markedsføring i stk. 2 omhandler de

tilfælde, hvor der i Danmark ansøges om en tilladelse til markedsføring af

genetisk modificerede produkter. Ifølge EF-direktivet om udsætning skal

Danmark indenfor en frist på 90 dage behandle ansøgningen, og såfremt de

danske myndigheder finder, at produktet bør kunne markedsføres fremsende

ansøgningen, samt en udtalelse, der indeholder forslag til vilkår for en

godkendelse, til Kommissionen.

Markedsføring i stk. 3 omhandler de tilfælde, hvor en anden EF-stat for

første gang i EF agter at godkende en ansøgning fra en virksomhed om at måtte

udsætte en bestemt genetisk modificeret organisme eller et produkt, der

indeholder en sådan genetisk modificeret organisme. Efter direktivets

bestemmelser skal ansøgerlandet til Kommissionen fremsende et resume af

ansøgningen med en erklæring om, på hvilke vilkår landet agter at godkende

markedsføringen af produktet. Kommissionen fremsender herefter resumeet og

erklæringen til de øvrige medlemsstater, og såfremt der ikke er fremkommet

indsigelser hertil senest 60 dage fra fremsendelsen fra Kommissionen, skal

ansøgerlandet skriftligt godkende anmeldelsen. Ansøgerlandet meddeler dette

til samtlige medlemsstater og Kommissionen, og produktet kan herefter

markedsføres i alle medlemsstater.

Hvis myndighederne i Danmark eller i en anden EF-stat fremsender

begrundede indvendinger, bliver sagen behandlet i den revisionskomite, der i

medfør af direktivet er nedsat til at bistå Kommissionen i arbejdet.

Kommissionen fremlægger et udkast til afgørelse, og komiteen afgiver en

udtalelse om dette udkast med den stemmevægt, som er fastsat i traktatens

art. 148, stk. 2. (kvalificeret flertal, hvilket er 54 ud af 76 mulige, heraf

har Danmark 3 stemmer). Kommissionen træffer afgørelse, når den er i

overensstemmelse med komiteens udtalelse. Er afgørelsesudkastet ikke i

overensstemmelse med komiteens udtalelser, eller hvis der ikke er afgivet

nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de

foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer ligeledes afgørelse med

kvalificeret flertal.

Har Rådet efter udløbet af en frist på 3 måneder regnet fra forslagets

forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede

foranstaltninger af Kommissionen.

De nationale myndigheder har som nævnt 60 dage til at behandle en

ansøgning, der er indgivet i og behandlet af et andet EF-land. Ordningen

foreslås administreret således, at Kommissionen fremsender ansøgningen med

bilag fra det pågældende land til miljøministeren/Miljøstyrelsen, som

herefter indhenter faglige risikovurderinger fra henholdsvis Skov- og

Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Levnedsmiddelstyrelsen og evt.

eksterne konsulenter. På denne baggrund foretages en bedømmelse af

ansøgningen om markedsføring af den genetisk modificerede organisme tillige

med det pågældende lands anbefalinger om de vilkår,

sikkerhedsforanstaltninger m.v., der skal fastsættes i forbindelse med

godkendelsen.

Det bemærkes, at henvisningen i forslagets § 9, stk. 3 til reglerne om

markedsføring, som fastlagt af EF's ministerråd, er de regler, som er fastsat

i direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

(220/90/EØF), eller de regler, der i henhold til direktivet måtte træde i

stedet for disse.

En fælles EF-godkendelse vil i visse tilfælde kunne frygtes at være for

generel i forhold til f.eks. de regionale økologiske forskelle, som

forekommer inden for EF, hvorved godkendelsen ikke i tilstrækkelig grad tager

de natur- og miljømæssige hensyn, som ville være ønskelige.

De vidt forskellige naturforhold inden for det samlede EF-område betyder,

at genetisk modificerede organismer vil kunne have forskellige konsekvenser

ved etablering og spredning, efter i hvilke geografiske regioner og

økosystemer de udsættes.

En fælles EF-godkendelse vil således i visse tilfælde kunne tænkes at

indebære særlige ricisi i forhold til miljøet og naturen i Danmark.

Lovforslaget pointerer derfor miljøministerens mulighed for at forbyde

eller pålægge særlige vilkår ved udsætning i forbindelse med markedsføring af

genetisk modificerede organismer i Danmark, uanset at disse er godkendt ved

den fælles EF-procedure til markedsføring i hele EF.

Beføjelsen i § 9, stk. 4 tænkes anvendt i sådanne situationer, hvor det

vurderes, at den fælles EF-godkendelse ikke tager tilstrækkelige hensyn til

danske miljø-, natur- og sundhedsforhold. Bestemmelsen i stk. 4 forventes

anvendt førend en markedsføring finder sted i Danmark. Udnyttelse af reglen

forudsættes alene anvendt rent undtagelsesvis og vil blive forelagt til

drøftelse i Folketinget. Bestemmelsen vedrører således ikke

sikkerhedsklausulen i direktivet, som muliggør nedlæggelse af et midlertidigt

forbud mod markedsføring, såfremt der efter en markedsføring konstateres

uforudsete miljømæssige effekter. Denne sikkerhedsklausul er indbygget i §

17.

Definition af udsætning

Definitionen på udsætning i forslagets stk. 5 er blevet bragt i

overensstemmelse med EF-direktivet om udsætning af genetisk modificerede

organismer. Hvorvidt en bestemt anvendelse af genetisk modificerede

organismer betragtes som en udsætning vil dermed afhænge af de

indeslutningsforanstaltninger, der forefindes ved anvendelsen af de genetisk

modificerede organismer. Ved indeslutningsforanstaltninger forstås fysiske

barrierer, der er faste stationære anlæg, som alene eller i kombination med

kemiske og/eller biologiske barrierer begrænser kontakten væsentligt mellem

de genetisk modificerede organismer og det omliggende miljø og befolkningen.

Definition af markedsføring

I definitionen på markedsføring i forslagets stk. 6 specificeres, at

markedsføringsbestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke gælder for bilaterale aftaler

og salg af genetisk modificerede organismer mellem virksomheder, såfremt

køberen alene skal anvende de genetisk modificerede organismer til forskning

eller forsøg.

Høringsprocedure

Efter forslagets stk. 7 kan miljøministeren høre en række organisationer

i spørgsmål om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.

Ordningen er indføjet for at tilgodese den offentlige indsigt i sager, om

henholdsvis udsætning i forsknings- og forsøgsøjemed og markedsføring, i

hvilke sager der efter lovforslaget ikke er mulighed for en national

klageadgang, dels på grund af de stramme tidsfrister og dels på grund af den

fælles godkendelsesordning. Samtidig opretholdes muligheden for at kunne

inddrage organisationer m.v. som ministeriet traditionelt har kontakt til.

Endvidere vil der som hidtil ske en høring af de respektive

ressortministerier vedrørende ansøgninger om forsøgsudsætning og

markedsføring på områder, der har berøring til disse ministeriers ressort.

Dette vil ligeledes ske, inden der træffes afgørelse om afgivelse af

begrundede indvendinger til EF-kommissionen ved behandling af sager om

markedsføring af genetisk modificerede organismer.

Udover dette vil den hidtidige praksis hvor Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg bliver orienteret i danske udsætningssager blive

videreført. Denne orientering af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg

vil blive udstrakt til også at omfatte markedsføringsgodkendelser.

Til § 10

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende lovs § 12. Denne

bestemmelse har ikke været udnyttet.

Bestemmelsen omfatter ikke produkter, der indeholder eller består af

genetisk modificerede organismer, der er omfattet af bestemmelserne i

forslagets § 9, stk. 2 og 3 om markedsføring med henblik på udsætning og § 11

om levnedsmidler. Bestemmelsens anvendelsesområde er således begrænset til

produkter m.v. som ikke er et levnedsmiddel, og som ikke skal markedsføres

med henblik på udsætning i miljøet.

Bestemmelsen vil finde anvendelse på import, transport og salg af genetisk

modificerede organismer, som er bestemt til indesluttet anvendelse, eller som

er bestemt til udsætning i forsøgsøjemed. En godkendelse efter § 10 vil ikke

fritage for godkendelse af den konkrete anvendelse, f.eks. anvendelse til

forskning, produktion eller forsøgsudsætning.

Forslaget til stk. 2 åbner mulighed for at ministeren kan bestemme eller

fastsætte regler om, at godkendelse i visse tilfælde ikke er nødvendig.

Til § 11

Bestemmelsen i § 11 er i forhold til gældende lovs § 13 ændret således,

at de fremtidige godkendelser inden for levnedsmiddelområdet foreslås givet

af sundhedsministeren. Efter overførelsen af af levnedsmiddelområdet til

Sundhedsministeriet i 1987, er det mest hensigtsmæssigt, at godkendelser af

levnedsmidler m.v., som består af eller indeholder genetisk modificerede

organismer gives af sundhedsministeren, eller den styrelse som ministeren

bemyndiger hertil. Ved denne ændring sker der ingen indskrænkninger eller

udvidelser af reglens anvendelsesområde i forhold til den gældende lov, idet

det fortsat er de sundheds/ernæringsmæssige aspekter, der skal varetages

efter denne bestemmelse, hvorimod de miljømæssige konsekvenser skal godkendes

efter § 9.

Efter forslagets stk. 3, er der fastsat bestemmelser om, at

sundhedsministeren kan udnytte en række beføjelser efter dette lovforslaget,

og det er i forslagets stk. 4 præciseret, at det er reglerne om klage og

tilsyn inden for levnedsmiddelloven, der finder anvendelse på området.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17, der åbner mulighed for,

at ministeren kan tage hensyn til godkendelser, der er givet som led i et

andet lands godkendelsessystem.

Forslaget indebærer dog den ændring, at beføjelsen alene vedrører

levnedsmidler m.v., der er godkendt i et andet EF-land. Beføjelsen overføres

til sundhedsministeren som konsekvens af overflytningen af § 11.

Som nævnt i bemærkningerne til § 11 skal der ligeledes ske en godkendelse

af levnedsmidler m.v. efter lovforslagets § 9. Sundhedsministerens beføjelse

vedrører derfor alene de ernæringsmæssige aspekter ved et levnedsmiddel m.v.

Til § 13

Bestemmelsen indeholder samme bemyndigelse til at fastsætte regler om

godkendelse, transport, oplagring og affaldshåndtering, som findes i den

gældende lovs § 14.

Til § 14

Bestemmelserne i stk. 1 har til formål at give myndighederne mulighed for

at registrere, hvilke genetisk modificerede organismer, der konkret

markedsføres til udsætning på det danske område. Bestemmelsen er en

konsekvens af EF-direktivet om udsætning af genetisk modificerede organismer,

hvor medlemslandene er pålagt at vedtage alle nødvendige forholdsregler for

at sikre, at brugerne overholder de brugsvilkår, der er anført i den

skriftlige godkendelse. En forudsætning, for at dette kan gennemføres, vil

være kendskab til de genetisk modificerede organismer, der importeres til

Danmark.

Bestemmelsen i stk. 2 er en konsekvens af EF-direktivet om udsætning af

genetisk modificerede organismer, som fastlægger, at medlemslandene skal

træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produkter, der

indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, kan

markedsføres, såfremt mærkningen og emballagen er deen, der er specificeret i

godkendelsen.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 15, der omhandler ansøgerens

oplysningspligt. Bestemmelsen giver bl.a. godkendelsesmyndigheden mulighed

for at kræve oplysninger forelagt, som må anses for nødvendige i forbindelse

med vurdering af en ansøgning, herunder i forbindelse med vurdering af de

eventuelle ricici. I forslagets stk. 2, er det i forhold til den gældende

bestemmelse præciseret, at det er godkendelsesmyndigheden, der tager stilling

til, om en ændring m.v. kræver fornyet godkendelse.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16, stk. 1 og 4.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16, stk. 2 og 3. Dog er der i

stk. 1 indføjet en yderligere begrundelse for at ændre vilkårene i en

godkendelse, nemlig i de tilfælde, hvor der er udviklet en renere teknologi.

Bestemmelsen er indføjet for at koordinere dette lovforslag med lovforslaget

til ny miljøbeskyttelseslov, hvorefter miljøpolitikken baseres på princippet

om, at renere teknologi må gennemføres på alle niveauer i samfundet.

Bestemmelsen i stk. 4 er indføjet for at koordinere dette lovforslag med

forslag til miljøbeskyttelseslov, hvorefter myndighederne kan revidere

vilkårerne for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre

virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere

hensigtsmæssigt tilsyn.

Bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 5 skal bl.a. ses i sammenhæng med

sikkerhedsbestemmelsen i EF-direktivet om udsætning af genetisk modificerede

organismer, hvorefter EF-medlemsstaterne midlertidigt kan begrænse eller

forbyde anvendelse og/eller salg af produkter på sit område, såfremt

medlemsstaten har berettiget grund til at formode, at et produkt, som er

blevet anmeldt og godkendt, udgør en risiko for menneskers sundhed eller

miljøet. Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor der efter en

markedsføring af den genetisk modificerede organisme konstateres uforudsete

virkninger på miljø, natur og sundhed. Direktivet fastlægger, at

medlemsstaterne straks skal underrette EF-Kommissionen og de andre

medlemsstater om foranstaltningen og angive årsagerne hertil. Sagen vil

herefter blive behandlet i et udvalg, der er nedsat til at bistå Kommissionen

i arbejdet.

Kommissionen fremlægger et udkast til de foranstaltninger, der skal

træffes, og udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast med den stemmevægt,

som er fastsat i traktatens art. 148, stk. 2 (kvalificeret flertal).

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i

overensstemmelse med udvalgets udtalelse. Er de påtænkte foranstaltninger

ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelser, eller er der ikke afgivet

nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de

foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer ligeledes afgørelse med

kvalificeret flertal.

Har Rådet efter udløbet af en frist på 3 måneder regnet fra forslagets

forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede

foranstaltninger af Kommissionen.

Ved denne behandling vil de danske foranstaltninger dermed kunne blive

godkendt eller afvist som uberettigede, og i sidstnævnte tilfælde vil det

kunne være nødvendigt for miljøministeren at anvende bestemmelsen i § 9, stk.

4, hvis afgørelsen går imod danske miljø- og sundhedsinteresser.

Til § 18

Bestemmelsen, der er koordineret med bestemmelsen i forslaget til lov om

miljøbeskyttelse, præciserer den oplysningspligt, der gælder ved udledning

eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne. Det

slås herefter fast, at der er hjemmel til at pålægge virksomheden at foretage

eller lade foretage udgiftskrævende undersøgelser eller tilvejebringe

oplysninger i øvrigt om art og omfang af udledningen eller overførslen.

Virksomheden har således bevisbyrden for, at den ikke giver anledning til

uacceptabel udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer.

Bestemmelsen opregner den type oplysninger, som tilsynsmyndigheden kan

finde det nødvendigt at afkræve. Tilsynsmyndigheden bør have for øje, at der

er proportionalitet mellem omfanget af og udgiften til de påbudte

undersøgelser, foranstaltninger m.v., og omfanget af den udledning eller

overførsel af genetisk modificerede organismer, som virksomheden antages at

give anledning til. Nødvendige og relevante oplysninger kan således afkræves,

men forudsætter en nøje stillingtagen til oplysningernes nødvendighed for

myndighedernes administration. Tilsynsmyndighedens påbud kan påklages til

miljøministeren.

Det bemærkes, at en virksomhed har krav på fortrolighed af oplysninger om

tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- og

forretningsforhold eller lignende, hvis det skønnes af væsentlig betydning

for virksomheden, at andre end miljømyndigheden ikke får kendskab hertil.

Reglerne om undtagelser fra aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen

samt reglerne i forvaltningsloven og straffeloven om myndigheders

tavshedspligt finder anvendelse.

Til § 19

Lovforslagets bestemmelser er en videreførsel af den gældende lovs § 23.

Den nuværende gebyrbekendtgørelse, miljøministeriets bekendtgørelse nr. 315

af 22. maj 1987 om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi, vil dog

blive justeret, således at gebyrerne kommer til at afspejle det nuværende

omkostningsniveau.

I henhold til bekendtgørelsen, betales et gebyr på 100.000 kr. til dækning

af myndighedernes positive omkostninger ved behandlingen af ansøgningen.

Beløbet kan dog nedsættes i tilfælde af, at myndighederne behandler flere

sager fra samme virksomhed og derfor allerede sidder inde med en del af de

nødvendige oplysninger om den pågældende virksomhed. Undtaget fra

gebyrbetaling er efter de gældende regler produktion i en volumen under 30

liter, såfremt denne foregår i et klassificeret laboratorium, salg og

lignende af genetisk modificerede organismer til forskning, såfremt dette

sker mellem klassificerede laboratorier og endelig, import af genetisk

modificerede organismer til forskningsbrug.

Ifølge Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning fra juni 1986 over

forslag til lov om miljø og genteknologi skulle gebyret alene fastsættes

således, at de positive omkostninger ved behandlingen af ansøgninger, hvilket

vil sige rene lønomkostninger, og til dels dækning af overhead, blev dækket.

Beregningen af gebyret blev fastsat ud fra en gennemsnitsberegning af

tidsforbruget incl. overhead ved de første ca. 5 sager, som blev behandlet i

1986-87.

Til kapitel 3

Lovforslagets bestemmelser om tilsyn er omredigeret således, at kapitlet

kun indeholder klare tilsynsbestemmelser, mens mere generelle administrative

bestemmelser nu er samlet i kapitel 4. Denne opbygning er i overensstemmelse

med forslaget til lov om miljøbeskyttelse.

Til § 20

Bestemmelsen i stk. 1 er nu affattet således, at den svarer til

formuleringen i miljøbeskyttelsesloven og forslaget til lov om

miljøbeskyttelse. I stk. 2 præciseres ministerens kompetence til at fastsætte

regler om, hvem der fører tilsyn på genteknologilovens område.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven og i

forslaget til lov om miljøbeskyttelse.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i forslaget til lov om

miljøbeskyttelse. Der foretages her en nærmere opregning af de administrative

retshåndhævelsesskridt, tilsynsmyndigheden kan tage i anvendelse, når der

konstateres et ulovligt forhold. Tilsynsmyndigheden vil kunne vælge een eller

flere af de nævnte reaktioner alt efter det ulovlige forholds karakter og

omfang.

Tilsynsmyndighedens ret til at foretage selvhjælpshandlinger, der fremgår

af gældende lovs § 19, stk. 2, er medtaget som nr. 3 i opregningen.

Til § 23

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til gældende lovs § 19, stk. 3. Hele § 23

svarer til bestemmelsen i forslaget til lov om miljøbeskyttelse.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 20.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 56 og i

forslaget til lov om miljøbeskyttelse.

Til kapitel 4

§§ 26-29

Lovforslagets bestemmelser er uændret i forhold til gældende lovs kapitel

4. Dog er kapitlets overskrift ændret fra »Myndigheder« til

»Administrative bestemmelser« for at tilstræbe en ensartet

opbygning af lovgivningen inden for miljø-, natur og planlovgivningen. Af

samme årsager er gældende lovs § 28 flyttet til kapitel 4 som § 26. Som

konsekvens af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet er der i § 29 som nyt stk. 4

fastsat, at det i København og Frederiksberg kommune er kommunalbestyrelsen,

der afgør sagerne i de tilfælde, hvor kompetancen efter loven er tillagt

amtsrådene. Hjemlen har tidligere været fastsat i lov om ændring af

forskellige lovbestemmelser som følge af nedlæggelse af Hovedstadsrådet, lov

nr. 192 af 29. marts 1989.

Til § 28

Bestemmelsen i forslagets § 28 er identisk med gældende lovs § 25. Efter

gældende regler kaldes alle produktionssager efter den nugældende lovs § 10

ind til afgørelse af miljøministeren. Behandlingen af sagerne foregår i dag i

samarbejde med det berørte amtskommuner, som derigennem får den fornødne

erfaring og ekspertise på området. Det foreslås, at den generelle call-in i

disse sager foreløbigt opretholdes, men at godkendelserne senere kan

overlades til amtsrådene i takt med at sagsantallet i de enkelte amtskommuner

stiger og videnopbygningen decentralt bliver tilstrækkelig stor.

Til kapitel 5

§§ 30-35

Kapitlet svarer til kapitel 5 i den gældende lov. Dog er der som led i,

at administrationen af genteknologiloven blev overført til Miljøministeriet

sket en konsekvensændring af klageadgangen, ligesom det er præciseret, hvilke

afgørelser der betragtes som administrativ retshåndhævelse uden klageadgang.

Hertil kommer, at ansøgninger om forsøgsudsætninger og markedsføring af

genetisk modificerede organismer, som Danmark vil få til høring fra

Kommissionen jf. forslagets § 9, foreslået erstattet med en høringsordning.

Såfremt Danmark ikke umiddelbart kan tiltræde, at en markedsføring af det

pågældende produkt kan tillades i Danmark, vil der i medfør af direktivet

finde en behandling heraf sted i Kommissionens regi.

Lovændringen i sommeren 1989 betød, at klager over godkendelser ikke

længere som udgangspunkt skulle have opsættende virkning. Formålet var at

bringe genteknologiloven i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Baggrunden for ændringen var, at hovedparten af de anvendte organismer er

lavrisikoorganismer, men iøvrigt er der stadigvæk mulighed for at pålægge

opsættende virkning.

I forbindelse med lovændringen blev det overfor Folketingets Miljø~ og

Planlægningsudvalg tilkendegivet, at det ved en bekendtgørelse ville blive

sikret, at godkendelsesmyndigheden meddeler opsættende virkning i de

tilfælde, hvor godkendelsen omfatter andre organismetyper end

lavrisikoorganismer, hvor nye typer værtsorganismer tages i anvendelse og i

principielle afgørelser i øvrigt. Der skulle endvidere fastsættes regler, der

forpligter myndighederne til at begrunde afgørelser om opsættende virkning og

afgørelser om, at klage ikke har opsættende virkning.

En bekendtgørelse om godkendelse af produktion efter § 10 i den nugældende

lov, herunder om opsættende virkning m.v. er imidlertid stillet i bero som

følge af direktivet om »indesluttet anvendelse«, der vil medføre

krav om yderligere oplysninger i produktionssager. En bekendtgørelse om

godkendelse af produktion efter lovforslagets § 8, herunder om opsættende

virkning m.v., vil derfor blive udarbejdet i forbindelse med lovens

ikrafttræden, således at direktivets krav til ansøgningens indhold samtidig

bliver tilgodeset.

Til kapitel 6

§§ 36-39

Udover konsekvensændringer i forbindelse med lovrevisionen er der ikke

sket ændringer i kapitlet i forhold til den nuværende lov.

Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 23. oktober 1991, idet begge

direktiver skal være implementeret i den nationale lovgivning senest 23.

oktober 1991.

De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den gældende lov, foreslås

videreført, indtil de erstattes af nye regler. Ved dette lovforslags

vedtagelse ophæves dog Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 18. maj

1989 om undtagelse af visse genteknologisk fremstillede cellekulturer m.m.

fra lov om miljø og genteknologi, idet bekendtgørelsen overflødiggøres som

følge af nye definitioner. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 315 af 22.

maj 1987 om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi ophæves

ligeledes og erstattes med nye regler. Følgende regler opretholdes:

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 767 af 6. december 1988 om undtagelse

af visse genteknologisk fremstillede organismer for importgodkendelse.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 439 af 21. juni 1989 om henlæggelse af

opgaver og beføjelser efter lov om miljø og genteknologi til Miljøstyrelsen

og Levnedsmiddelstyrelsen.

Miljøministeriets cirkulære af 21. oktober 1986 om tilsyn med produktion

af genteknologisk fremstillede organismer eller produktion af sådanne.

Bilag 1

Bilag 2

Efter 2. behandling den 7. maj 1991

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets miljø og natur, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for

menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal

desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed og ernæring i forbindelse

med genteknologi.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltningerne

til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på miljø, natur og

sundhed skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og

økologiske forhold samt risikoen for en uønsket påvirkning.

§ 2. Loven finder anvendelse på fremstilling eller anvendelse af

genetisk modificerede organismer.

Stk. 2. Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr,

mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye

sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.

Stk. 3. Genetisk modificerede organismer fremstillet ved

traditionelle forædlingsmetoder er ikke omfattet af loven.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte

genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i nærmere bestemt

omfang undtages fra loven.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

§ 3. Loven finder tillige anvendelse på søterritoriet og på

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring

i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse mod eller uden vederlag.

Stk. 2. Lovens regler om produktion gælder også tilvirkning,

opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og affaldshåndtering.

§ 5. Lovens §§ 10-11 finder ikke anvendelse på genetisk

modificerede organismer bestemt til eksport uden for De Europæiske

Fællesskaber.

Stk. 2. Lovens § 10 finder ikke anvendelse i forbindelse med

lægemidler og foderstoffer.

Kapitel 2

Godkendelser m.v.

§ 6. Genetisk modificerede organismer må kun fremstilles,

anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller markedsføres i de

i §§ 7-12 nævnte tilfælde, jf. dog § 5.

§ 7. Forskning, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk

modificerede organismer, må kun foregå i laboratorier eller inden for

laboratorieområder, der er godkendt til dette formål efter regler udstedt

efter lov om arbejdsmiljø.

Stk. 2. Storskalaforsøg, hvor der anvendes genetisk modificerede

organismer, må kun foregå i anlæg, der er godkendt til dette formål efter

regler udstedt efter lov om arbejdsmiljø.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler eller træffer

bestemmelse om udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer

fra de laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg, der er

nævnt i stk. 1 og 2, herunder om forbud mod udledning eller overførsel af

genetisk modificerede organismer til omgivelserne samt om foranstaltninger,

der skal træffes for at forebygge, at udledning eller overførsel kan finde

sted.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at

udstilling eller anden informationsformidling m.v. samt bestemte forsøg i

undervisningsøjemed med genetisk modificerede organismer kan gennemføres uden

for de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1.

§ 8. Produktion, hvor der anvendes genetisk modificerede

organismer, må ikke påbegyndes uden godkendelse fra amtsrådet.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om en

anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.

§ 9. Genetisk modificerede organismer må ikke udsættes i

forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end markedsføring

uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 2. Genetisk modificerede organismer, der er beregnet til

udsætning, må ikke markedsføres uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 3. Markedsføring af genetisk modificerede organismer, som er

godkendt til markedsføring i et andet land inden for De Europæiske

Fællesskaber efter reglerne om markedsføring fastlagt af De Europæiske

Fællesskabers ministerråd, kræver dog ikke godkendelse efter stk. 2.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan miljøministeren nedlægge

forbud mod markedsføring eller stille yderligere vilkår for markedsføringen

her i landet, hvis markedsføring ellers ville stride mod varetagelsen af

væsentlige miljø-, natur- eller sundhedshensyn.

Stk. 5. Ved udsætning af genetisk modificerede organismer forstås

enhver tilsigtet overførsel til miljøet af sådanne organismer uden brug af

indeslutningsforanstaltninger, der anvendes for at begrænse de genetisk

modificerede organismers kontakt med mennesker og miljø.

Stk. 6. Ved markedsføring forstås enhver forsyning af eller

stillen til rådighed for en tredjeperson, medmindre de genetisk modificerede

organismer i henhold til gensidig aftale alene overdrages med henblik på

forskning eller forsøg.

Stk. 7. Ministeren hører myndigheder og organisationer i spørgsmål

om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.

§ 10. Genetisk modificerede organismer og stoffer og produkter,

som indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, og som ikke

er omfattet af § 9, stk. 2 og 3, eller § 11, må ikke importeres,

transporteres eller sælges uden godkendelse fra miljøministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse efter

stk. 1 ikke er nødvendig, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.

§ 11. Levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og

tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller

består af genetisk modificerede organismer, må ikke fremstilles, anvendes,

importeres eller sælges uden godkendelse fra sundhedsministeren.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af

eller forbud mod fremstilling, anvendelse, import og salg af genetisk

modificerede organismer omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan udnytte beføjelserne i medfør af §§

8, stk. 2, 14, 18 og 19 for så vidt angår genetisk modificerede organismer,

der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Levnedsmiddellovgivningens regler om tilsyn og klage

finder tilsvarende anvendelse på sager om genetisk modificerede organismer,

der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.

§ 12. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om eller bestemme,

at levnedsmidler m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede

organismer, jf. § 11, som importeres, og som er godkendt inden for De

Europæiske Fællesskaber, ikke skal godkendes her i landet.

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

godkendelsesordningerne efter dette kapitel.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om transport, oplagring og

affaldshåndtering m.v. af genetisk modificerede organismer.

§ 14. Ved markedsføring her i landet af genetisk modificerede

organismer efter § 9, stk. 3, skal godkendelsens indehaver eller importøren

underrette miljøministeren herom, hvis godkendelse til markedsføring er

meddelt i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, som

underretningen skal indeholde, og om underretningens form.

§ 15. Den, der ansøger om godkendelse, skal efter

godkendelsesmyndighedens bestemmelse give alle oplysninger og foretage eller

lade foretage undersøgelser til sagen, herunder foretage eller lade foretage

undersøgelser efter bestemte retningslinier og på bestemte laboratorier.

Foretager godkendelsesmyndigheden selv undersøgelser, kan den pålægge

ansøgeren at afholde udgifterne hertil.

Stk. 2. Den, der har fået godkendelse, skal forud underrette

godkendelsesmyndigheden om ændringer i eller tilføjelser til de allerede

indsendte oplysninger. Myndigheden tager herefter stilling til, om ændringen

eller tilføjelsen kræver fornyet godkendelse.

§ 16. I godkendelser fastsættes der vilkår om virksomhedens

indretning, drift og udledningsforhold, vilkår til begrænsning af overførsel

af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og vilkår om

foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på

miljø, natur og sundhed. Der fastsættes endvidere vilkår om egenkontrol,

overvågning, anvendelsesbegrænsninger og afgivelse af oplysninger til

tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. En godkendelse kan tidsbegrænses. Dette gælder såvel

godkendelsen som helhed som enkelte dele af godkendelsen.

Stk. 3. I godkendelsen kan der fastsættes en frist for den

tidligste eller seneste udnyttelse af godkendelsen.

§ 17. Godkendelsesmyndigheden kan ændre godkendelsens vilkår og

give påbud, hvis det er begrundet i hensynet til miljø, natur eller sundhed,

eller hvis der er udviklet renere teknologi, mindre forurenende

produktionsmetoder eller bedre rensningsformer.

Stk. 2. I indtil 4 år, efter at en godkendelse er givet, kan

godkendelsesmyndigheden kun give påbud eller forbud, hvis

1) der er fremkommet nye oplysninger om den genetisk modificerede

organismes skadelige virkning,

2) den genetisk modificerede organisme medfører uønskede virkninger på

miljø, natur eller sundhed, der ikke kunne forudses, da godkendelsen blev

givet, eller

3) påvirkningen af miljø, natur eller sundhed i øvrigt går ud over det,

som blev lagt til grund ved godkendelsen.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud,

hvis den genetisk modificerede organisme medfører overhængende fare for

miljø, natur eller sundhed.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan revidere vilkårene for en

virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens

kontrol med egen udledning eller overførsel (egenkontrol) eller opnå et mere

hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende

måde.

Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan midlertidigt begrænse eller

forbyde anvendelse og salg af genetisk modificerede organismer, der er

godkendt efter reglerne i § 9, stk. 2 og 3, såfremt der er berettiget grund

til at formode, at de genetisk modificerede organismer udgør en risiko for

miljø, natur og sundhed.

§ 18. Den, der er ansvarlig for virksomhed, der kan give anledning

til udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til

omgivelserne, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller

miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for administrationen af denne

lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren kan

herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af de genetisk

modificerede organismer, der udledes eller overføres til omgivelserne,

2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der

anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden udledning

eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og

4) klarlægge, hvordan følgerne af udledningen eller overførslen afhjælpes

eller forebygges.

§ 19. Miljøministeren kan fastsætte gebyrer til hel eller delvis

dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af godkendelsessager,

undersøgelser, tilsyn og kontrol.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 20. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at

1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,

2) påbud og forbud efterkommes og

3) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet

udføres af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder.

§ 21. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold

lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 22. I de i § 21 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden

meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes

til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden

1) forbyde aktiviteten,

2) påbyde den ansvarlige i videst muligt omfang at genoprette den

hidtidige tilstand og

3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når

den fastsatte frist er udløbet.

§ 23. I tilfælde af overhængende, alvorlig fare for sundheden og i

tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb i øvrigt er påkrævet, foretager

tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har

krav på at få dækket efter § 22, nr. 3, og § 23, stk. 1.

§ 24. Den, der efter §§ 7-13 er ansvarlig for forhold eller

indretninger, skal straks underrette tilsynsmyndigheden og

embedslægeinstitutionen om alle driftsforstyrrelser eller uheld, der kan

medføre udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer, som

kan være til skade for miljø, natur eller sundhed eller indebære fare herfor.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i

den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelser eller uheld

effektivt afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for

forpligtelsen til i videst muligt omfang at genoprette den hidtidige

tilstand.

§ 25. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for

tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres

tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, og

fastsætte regler om indberetningernes form.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

§ 26. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til den

eller de for de pågældende forhold ansvarlige.

Stk. 2. Afgørelser meddeles samtidig skriftligt til

1) klageberettigede personer, institutioner, organisationer og

myndigheder, jf. § 30, og

2) andre berørte myndigheder.

Stk. 3. Underretning til de i stk. 2, nr. 1, nævnte privatpersoner

kan finde sted ved offentlig annoncering.

§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Efter forhandling med den pågældende minister kan

miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners

medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver

kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som

henlægges til amtsrådene i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.

§ 28. Miljøministeren kan i konkrete sager af mere vidtrækkende

betydning bestemme, at afgørelser efter loven skal træffes af ministeren i

stedet for amtsrådet.

Stk. 2. Ministeren kan pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne

at tage spørgsmål, herunder konkrete sager omfattet af loven og regler

fastsat med hjemmel i loven, op til behandling og afgørelse.

Stk. 3. Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse,

der er truffet af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse.

§ 29. Hvis det skønnes nødvendigt, har miljømyndighederne og

personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, loven eller regler

fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Miljømyndighederne kan udtage prøver til nærmere

undersøgelse af de genetisk modificerede organismer. Udtagning af sådanne

prøver sker uden vederlag, ligesom den, der besidder genetisk modificerede

organismer, uden vederlag efter anmodning skal udtage, emballere og forsende

prøver til undersøgelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. I forbindelse med de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde skal

den ansvarlige og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden

vejledning og hjælp.

Kapitel 5

Klage

§ 30. Afgørelser i henhold til denne lov og regler fastsat med

hjemmel i loven kan påklages af

1) afgørelsens adressat,

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og

3) berørte amtsråd og kommunalbestyrelser.

Stk. 2. Embedslægeinstitutionen, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening og Dansk

Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter § 8, efter § 17 vedrørende

virksomhed, der er omfattet af § 8, og afgørelser efter § 32.

Stk. 3. Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan

påklage afgørelser efter §§ 8, 10, 17, stk. 1-4, og 32.

§ 31. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt

den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, jf. §

26, stk. 3, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for

eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en

søndag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. En godkendelse efter § 10 må ikke udnyttes før udløbet af

klagefristen.

Stk. 3. Klage over en meddelt godkendelse efter § 10 har

opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 4. I godkendelser efter § 8 kan godkendelsesmyndigheden

samtidig bestemme, at godkendelsen ikke må udnyttes, før klagefristen er

udløbet, og at godkendelsen, hvis den påklages inden for klagefristen, ikke

må udnyttes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den

opsættende virkning efter stk. 4, herunder om, at godkendelsesmyndighedens

afgørelse herom ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. En klage over et påbud eller forbud har opsættende

virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 7. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller

forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller

forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne

beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 8. Klage indgives til den myndighed, der har truffet

afgørelsen, og fremsendes herfra til klagemyndigheden ledsaget af det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. dog § 34, stk. 3.

§ 32. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven

eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan påklages til

miljøministeren, jf. dog §§ 33 og 27, stk. 2 og 3.

§ 33. Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 15, stk. 2, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for

afgørelser efter § 17, såfremt afgørelsen vedrører en godkendelse efter § 9,

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 22 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 34. Det Miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om

miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til

denne lov i det omfang, det er fastsat i stk. 2. De regler, der er fastsat

for Miljøklagenævnets virksomhed i lov om miljøbeskyttelse, finder

tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2. Til Miljøklagenævnet kan påklages

1) afgørelser efter § 32 truffet af miljøministeren eller en styrelse i

henhold til bemyndigelse og

2) afgørelser efter § 28, stk.1 og 3, truffet af miljøministeren eller en

styrelse i henhold til bemyndigelse.

Stk. 3. Klage indgives direkte til Miljøklagenævnet.

§ 35. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige

medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.

Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne

beskikkes af miljøministeren efter indstilling fra

1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,

Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i

forening,

2) Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks

Miljøundersøgelser og Levnedsmiddelstyrelsen.

Stk. 2. Afgørelser i de enkelte sager træffes af formanden eller

en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer med lige mange fra hver

af de to grupper, der er nævnt i stk. 1. Afgørelser træffes ved

stemmeflerhed.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets

sammensætning og virksomhed ved behandling af sager i henhold til denne lov.

Kapitel 6

Straffe, ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder §§ 6, 7 eller 31, stk. 2,

2) påbegynder eller driver virksomhed omfattet af §§ 8-11 uden

godkendelse,

3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven,

4) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter loven, herunder

påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

5) undlader at afgive prøver efter § 29, stk. 3, eller at fremkomme med

oplysninger efter §§ 15 og 18,

6) undlader at give underretning efter §§ 14, 15, stk. 2, og 24,

7) hindrer udførelsen af selvhjælpshandlinger efter §§ 22, stk. 1, nr. 3,

og 23 eller retten efter § 29 eller

8) ved uforsvarlig omgang med genetisk modificerede organismer forvolder

skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkalder fare herfor.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkaldt fare

herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelse af §§ 6, 7, stk. 1 og 2, 8, 9, stk. 1 og

2, 10, stk. 1, og 11, stk. 1, kan der pålægges en producent, en importør

eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke

kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødestraf fastsættes

ingen forvandlingsstraf.

Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3 og 4,

10, stk. 2, 11, stk. 2, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf

af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller

fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale

fællesskab bødeansvar.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 3.

§ 37. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 38. Loven træder i kraft 23. oktober 1991. Samtidig ophæves lov

nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af den tidligere lov opretholdes,

indtil der udstedes nye regler efter denne lov. Overtrædelse af reglerne

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler bevarer

deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med

hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser.

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog

ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter