1990 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets miljø og natur, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal
desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed og ernæring i forbindelse
med genteknologi.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltningerne
til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på miljø, natur og
sundhed skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og
økologiske forhold samt risikoen for en uønsket påvirkning.
§ 2. Loven finder anvendelse på fremstilling eller anvendelse af
genetisk modificerede organismer.
Stk. 2. Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr,
mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye
sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.
Stk. 3. Genetisk modificerede organismer fremstillet ved
traditionelle forædlingsmetoder er ikke omfattet af loven.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte
genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i nærmere bestemt
omfang undtages fra loven.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for
anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
§ 3. Loven finder tillige anvendelse på søterritoriet og på
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring
i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse mod eller uden vederlag.
Stk. 2. Lovens regler om produktion gælder også tilvirkning,
Læs alt
opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og affaldshåndtering.
§ 5. Lovens §§ 10-11 finder ikke anvendelse på genetisk
modificerede organismer bestemt til eksport uden for De Europæiske
Fællesskaber.
Stk. 2. Lovens § 10 finder ikke anvendelse i forbindelse med
lægemidler og foderstoffer.
Kapitel 2
Godkendelser m.v.
§ 6. Genetisk modificerede organismer må kun fremstilles,
anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller markedsføres i de
i §§ 7-12 nævnte tilfælde, jf. dog § 5.
§ 7. Forskning, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk
modificerede organismer, må kun foregå i laboratorier eller inden for
laboratorieområder, der er godkendt til dette formål efter regler udstedt
efter lov om arbejdsmiljø.
Stk. 2. Storskalaforsøg, hvor der anvendes genetisk modificerede
organismer, må kun foregå i anlæg, der er godkendt til dette formål efter
regler udstedt efter lov om arbejdsmiljø.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelse om udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer
fra de laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg, der er
nævnt i stk. 1 og 2, herunder om forbud mod udledning eller overførsel af
genetisk modificerede organismer til omgivelserne samt om foranstaltninger,
der skal træffes for at forebygge, at udledning eller overførsel kan finde
sted.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at
udstilling eller anden informationsformidling m.v. samt bestemte forsøg i
undervisningsøjemed med genetisk modificerede organismer kan gennemføres uden
for de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1.
§ 8. Produktion, hvor der anvendes genetisk modificerede
organismer, må ikke påbegyndes uden godkendelse fra amtsrådet.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om en
anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.
§ 9. Genetisk modificerede organismer må ikke udsættes i
forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end markedsføring
uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 2. Genetisk modificerede organismer, der er beregnet til
udsætning, må ikke markedsføres uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 3. Markedsføring af genetisk modificerede organismer, som er
godkendt til markedsføring i et andet land inden for De Europæiske
Fællesskaber efter reglerne om markedsføring fastlagt af De Europæiske
Fællesskabers ministerråd, kræver dog ikke godkendelse efter stk. 2.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan miljøministeren nedlægge
forbud mod markedsføring eller stille yderligere vilkår for markedsføringen
her i landet, hvis markedsføring ellers ville stride mod varetagelsen af
væsentlige miljø-, natur- eller sundhedshensyn.
Stk. 5. Ved udsætning af genetisk modificerede organismer forstås
enhver tilsigtet overførsel til miljøet af sådanne organismer uden brug af
indeslutningsforanstaltninger, der anvendes for at begrænse de genetisk
modificerede organismers kontakt med mennesker og miljø.
Stk. 6. Ved markedsføring forstås enhver forsyning af eller
stillen til rådighed for en tredjeperson, medmindre de genetisk modificerede
organismer i henhold til gensidig aftale alene overdrages med henblik på
forskning eller forsøg.
Stk. 7. Ministeren hører myndigheder og organisationer i spørgsmål
om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.
§ 10. Genetisk modificerede organismer og stoffer og produkter,
som indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, og som ikke
er omfattet af § 9, stk. 2 og 3, eller § 11, må ikke importeres,
transporteres eller sælges uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse efter
stk. 1 ikke er nødvendig, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.
§ 11. Levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og
tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller
består af genetisk modificerede organismer, må ikke fremstilles, anvendes,
importeres eller sælges uden godkendelse fra sundhedsministeren.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af
eller forbud mod fremstilling, anvendelse, import og salg af genetisk
modificerede organismer omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan udnytte beføjelserne i medfør af §§
8, stk. 2, 14, 18 og 19 for så vidt angår genetisk modificerede organismer,
der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Levnedsmiddellovgivningens regler om tilsyn og klage
finder tilsvarende anvendelse på sager om genetisk modificerede organismer,
der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
§ 12. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om eller bestemme,
at levnedsmidler m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede
organismer, jf. § 11, som importeres, og som er godkendt inden for De
Europæiske Fællesskaber, ikke skal godkendes her i landet.
§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelsesordningerne efter dette kapitel.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om transport, oplagring og
affaldshåndtering m.v. af genetisk modificerede organismer.
§ 14. Ved markedsføring her i landet af genetisk modificerede
organismer efter § 9, stk. 3, skal godkendelsens indehaver eller importøren
underrette miljøministeren herom, hvis godkendelse til markedsføring er
meddelt i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, som
underretningen skal indeholde, og om underretningens form.
§ 15. Den, der ansøger om godkendelse, skal efter
godkendelsesmyndighedens bestemmelse give alle oplysninger og foretage eller
lade foretage undersøgelser til sagen, herunder foretage eller lade foretage
undersøgelser efter bestemte retningslinier og på bestemte laboratorier.
Foretager godkendelsesmyndigheden selv undersøgelser, kan den pålægge
ansøgeren at afholde udgifterne hertil.
Stk. 2. Den, der har fået godkendelse, skal forud underrette
godkendelsesmyndigheden om ændringer i eller tilføjelser til de allerede
indsendte oplysninger. Myndigheden tager herefter stilling til, om ændringen
eller tilføjelsen kræver fornyet godkendelse.
§ 16. I godkendelser fastsættes der vilkår om virksomhedens
indretning, drift og udledningsforhold, vilkår til begrænsning af overførsel
af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og vilkår om
foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på
miljø, natur og sundhed. Der fastsættes endvidere vilkår om egenkontrol,
overvågning, anvendelsesbegrænsninger og afgivelse af oplysninger til
tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. En godkendelse kan tidsbegrænses. Dette gælder såvel
godkendelsen som helhed som enkelte dele af godkendelsen.
Stk. 3. I godkendelsen kan der fastsættes en frist for den
tidligste eller seneste udnyttelse af godkendelsen.
§ 17. Godkendelsesmyndigheden kan ændre godkendelsens vilkår og
give påbud, hvis det er begrundet i hensynet til miljø, natur eller sundhed,
eller hvis der er udviklet renere teknologi, mindre forurenende
produktionsmetoder eller bedre rensningsformer.
Stk. 2. I indtil 4 år, efter at en godkendelse er givet, kan
godkendelsesmyndigheden kun give påbud eller forbud, hvis
1) der er fremkommet nye oplysninger om den genetisk modificerede
organismes skadelige virkning,
2) den genetisk modificerede organisme medfører uønskede virkninger på
miljø, natur eller sundhed, der ikke kunne forudses, da godkendelsen blev
givet, eller
3) påvirkningen af miljø, natur eller sundhed i øvrigt går ud over det,
som blev lagt til grund ved godkendelsen.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud,
hvis den genetisk modificerede organisme medfører overhængende fare for
miljø, natur eller sundhed.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan revidere vilkårene for en
virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens
kontrol med egen udledning eller overførsel (egenkontrol) eller opnå et mere
hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende
måde.
Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan midlertidigt begrænse eller
forbyde anvendelse og salg af genetisk modificerede organismer, der er
godkendt efter reglerne i § 9, stk. 2 og 3, såfremt der er berettiget grund
til at formode, at de genetisk modificerede organismer udgør en risiko for
miljø, natur og sundhed.
§ 18. Den, der er ansvarlig for virksomhed, der kan give anledning
til udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til
omgivelserne, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller
miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for administrationen af denne
lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren kan
herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af de genetisk
modificerede organismer, der udledes eller overføres til omgivelserne,
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der
anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden udledning
eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og
4) klarlægge, hvordan følgerne af udledningen eller overførslen afhjælpes
eller forebygges.
§ 19. Miljøministeren kan fastsætte gebyrer til hel eller delvis
dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af godkendelsessager,
undersøgelser, tilsyn og kontrol.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 20. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at
1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,
2) påbud og forbud efterkommes og
3) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet
udføres af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder.
§ 21. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 22. I de i § 21 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden
meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes
til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde aktiviteten,
2) påbyde den ansvarlige i videst muligt omfang at genoprette den
hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når
den fastsatte frist er udløbet.
§ 23. I tilfælde af overhængende, alvorlig fare for sundheden og i
tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb i øvrigt er påkrævet, foretager
tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har
krav på at få dækket efter § 22, nr. 3, og § 23, stk. 1.
§ 24. Den, der efter §§ 7-13 er ansvarlig for forhold eller
indretninger, skal straks underrette tilsynsmyndigheden og
embedslægeinstitutionen om alle driftsforstyrrelser eller uheld, der kan
medføre udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer, som
kan være til skade for miljø, natur eller sundhed eller indebære fare herfor.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i
den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelser eller uheld
effektivt afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for
forpligtelsen til i videst muligt omfang at genoprette den hidtidige
tilstand.
§ 25. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for
tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres
tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, og
fastsætte regler om indberetningernes form.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 26. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til den
eller de for de pågældende forhold ansvarlige.
Stk. 2. Afgørelser meddeles samtidig skriftligt til
1) klageberettigede personer, institutioner, organisationer og
myndigheder, jf. § 30, og
2) andre berørte myndigheder.
Stk. 3. Underretning til de i stk. 2, nr. 1, nævnte privatpersoner
kan finde sted ved offentlig annoncering.
§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 3. Efter forhandling med den pågældende minister kan
miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners
medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver
kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som
henlægges til amtsrådene i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.
§ 28. Miljøministeren kan i konkrete sager af mere vidtrækkende
betydning bestemme, at afgørelser efter loven skal træffes af ministeren i
stedet for amtsrådet.
Stk. 2. Ministeren kan pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne
at tage spørgsmål, herunder konkrete sager omfattet af loven og regler
fastsat med hjemmel i loven, op til behandling og afgørelse.
Stk. 3. Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse,
der er truffet af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 29. Hvis det skønnes nødvendigt, har miljømyndighederne og
personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, loven eller regler
fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Miljømyndighederne kan udtage prøver til nærmere
undersøgelse af de genetisk modificerede organismer. Udtagning af sådanne
prøver sker uden vederlag, ligesom den, der besidder genetisk modificerede
organismer, uden vederlag efter anmodning skal udtage, emballere og forsende
prøver til undersøgelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. I forbindelse med de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde skal
den ansvarlige og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden
vejledning og hjælp.
Kapitel 5
Klage
§ 30. Afgørelser i henhold til denne lov og regler fastsat med
hjemmel i loven kan påklages af
1) afgørelsens adressat,
2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og
3) berørte amtsråd og kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening og Dansk
Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter § 8, efter § 17 vedrørende
virksomhed, der er omfattet af § 8, og afgørelser efter § 32.
Stk. 3. Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan
påklage afgørelser efter §§ 8, 10, 17, stk. 1-4, og 32.
§ 31. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, jf. §
26, stk. 3, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for
eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en
søndag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. En godkendelse efter § 10 må ikke udnyttes før udløbet af
klagefristen.
Stk. 3. Klage over en meddelt godkendelse efter § 10 har
opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 4. I godkendelser efter § 8 kan godkendelsesmyndigheden
samtidig bestemme, at godkendelsen ikke må udnyttes, før klagefristen er
udløbet, og at godkendelsen, hvis den påklages inden for klagefristen, ikke
må udnyttes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den
opsættende virkning efter stk. 4, herunder om, at godkendelsesmyndighedens
afgørelse herom ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. En klage over et påbud eller forbud har opsættende
virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 7. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller
forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller
forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne
beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 8. Klage indgives til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, og fremsendes herfra til klagemyndigheden ledsaget af det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. dog § 34, stk. 3.
§ 32. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven
eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan påklages til
miljøministeren, jf. dog §§ 33 og 27, stk. 2 og 3.
§ 33. Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 15, stk. 2, kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for
afgørelser efter § 17, såfremt afgørelsen vedrører en godkendelse efter § 9,
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 22 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 34. Det Miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om
miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til
denne lov i det omfang, det er fastsat i stk. 2. De regler, der er fastsat
for Miljøklagenævnets virksomhed i lov om miljøbeskyttelse, finder
tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2. Til Miljøklagenævnet kan påklages
1) afgørelser efter § 32 truffet af miljøministeren eller en styrelse i
henhold til bemyndigelse og
2) afgørelser efter § 28, stk.1 og 3, truffet af miljøministeren eller en
styrelse i henhold til bemyndigelse.
Stk. 3. Klage indgives direkte til Miljøklagenævnet.
§ 35. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige
medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.
Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne
beskikkes af miljøministeren efter indstilling fra
1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,
Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i
forening,
2) Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks
Miljøundersøgelser og Levnedsmiddelstyrelsen.
Stk. 2. Afgørelser i de enkelte sager træffes af formanden eller
en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer med lige mange fra hver
af de to grupper, der er nævnt i stk. 1. Afgørelser træffes ved
stemmeflerhed.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets
sammensætning og virksomhed ved behandling af sager i henhold til denne lov.
Kapitel 6
Straffe, ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder §§ 6, 7 eller 31, stk. 2,
2) påbegynder eller driver virksomhed omfattet af §§ 8-11 uden
godkendelse,
3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven,
4) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter loven, herunder
påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
5) undlader at afgive prøver efter § 29, stk. 3, eller at fremkomme med
oplysninger efter §§ 15 og 18,
6) undlader at give underretning efter §§ 14, 15, stk. 2, og 24,
7) hindrer udførelsen af selvhjælpshandlinger efter §§ 22, stk. 1, nr. 3,
og 23 eller retten efter § 29 eller
8) ved uforsvarlig omgang med genetisk modificerede organismer forvolder
skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkalder fare herfor.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkaldt fare
herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. For overtrædelse af §§ 6, 7, stk. 1 og 2, 8, 9, stk. 1 og
2, 10, stk. 1, og 11, stk. 1, kan der pålægges en producent, en importør
eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke
kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødestraf fastsættes
ingen forvandlingsstraf.
Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3 og 4,
10, stk. 2, 11, stk. 2, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf
af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for
overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 3.
§ 37. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 38. Loven træder i kraft 23. oktober 1991. Samtidig ophæves lov
nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af den tidligere lov opretholdes,
indtil der udstedes nye regler efter denne lov. Overtrædelse af reglerne
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler bevarer
deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med
hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser.
§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets miljø og natur, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, i respekt for
menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal
desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed og ernæring i forbindelse
med genteknologi.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltningerne
til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på miljø, natur og
sundhed skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og
økologiske forhold samt risikoen for en uønsket påvirkning.
§ 2. Loven finder anvendelse for fremstilling eller anvendelse af
genetisk modificerede organismer.
Stk. 2. Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr,
mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye
sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.
Stk. 3. Genetisk modificerede organismer fremstillet ved
traditionelle forædlingsmetoder er ikke omfattet af loven.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at
bestemte genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i
nærmere bestemt omfang undtages fra loven.
§ 3. Foruden i den danske stat finder loven anvendelse for
aktiviteter på søterritoriet og på fiskeriterritoriet, som fastlagt efter lov
om Danmarks Riges fiskeriterritorium, når disse aktiviteter udføres af danske
statsborgere, selskaber o.lign. med hjemsted i Danmark, jf. dog § 39.
§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring
i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse mod eller uden vederlag.
Stk. 2. Lovens regler om produktion gælder også tilvirkning,
opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og affaldshåndtering.
§ 5. Lovens §§ 10-11 finder ikke anvendelse for genetisk
modificerede organismer bestemt til eksport uden for De Europæiske
Fællesskaber.
Stk. 2. Lovens § 10 finder ikke anvendelse i forbindelse med
lægemidler og foderstoffer.
Kapitel 2
Godkendelser m.v.
§ 6. Genetisk modificerede organismer må kun fremstilles,
anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller markedsføres i de
i §§ 7-12 nævnte tilfælde, jf. dog § 5.
§ 7. Forskning, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk
modificerede organismer, må kun foregå i laboratorier eller inden for
laboratorieområder, der er godkendt til dette formål efter regler udstedt
efter lov om arbejdsmiljø.
Stk. 2. Storskalaforsøg, hvor der anvendes genetisk modificerede
organismer, må kun foregå i anlæg, der er godkendt til dette formål efter
regler udstedt efter lov om arbejdsmiljø.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler eller træffe
bestemmelse om udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer
fra de laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg, der er
nævnt i stk. 1 og 2, herunder om forbud mod udledning eller overførsel af
genetisk modificerede organismer til omgivelserne, samt om foranstaltninger,
der skal træffes for at forebygge, at udledning eller overførsel kan finde
sted.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at
udstilling eller anden informationsformidling m.v., samt bestemte forsøg i
undervisningsøjemed med genetisk modificerede organismer kan gennemføres uden
for de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1.
§ 8. Produktion, hvor der anvendes genetisk modificerede
organismer, må ikke påbegyndes uden godkendelse fra amtsrådet.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om en
anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.
§ 9. Genetisk modificerede organismer må ikke udsættes i
forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end markedsføring
uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 2. Genetisk modificerede organismer, der er beregnet til
udsætning, må ikke markedsføres uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 3. Markedsføring af genetisk modificerede organismer, som er
godkendt til markedsføring i et andet land inden for De Europæiske
Fællesskaber efter reglerne om markedsføring fastlagt af De Europæiske
Fællesskabers ministerråd, kræver dog ikke godkendelse efter stk. 2.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan miljøministeren nedlægge
forbud mod markedsføring eller stille yderligere vilkår for markedsføringen
her i landet, hvis markedsføring ellers ville stride mod varetagelsen af
væsentlige miljø-, natur- eller sundhedshensyn.
Stk. 5. Ved udsætning af genetisk modificerede organismer forstås
enhver tilsigtet overførsel til miljøet af sådanne organismer uden brug af
indeslutningsforanstaltninger, der anvendes for at begrænse de genetisk
modificerede organismers kontakt med mennesker og miljø.
Stk. 6. Ved markedsføring forstås enhver forsyning af eller
stillen til rådighed for en tredieperson, med mindre de genetisk modificerede
organismer i henhold til gensidig aftale alene overdrages med henblik på
forskning eller forsøg.
Stk. 7. Ministeren kan høre myndigheder og organisationer i
spørgsmål om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.
§ 10. Genetisk modificerede organismer og stoffer og produkter,
som indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, og som ikke
er omfattet af § 9, stk. 2 og 3 eller § 11, må ikke importeres, transporteres
eller sælges uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse efter
stk. 1 ikke er nødvendig, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.
§ 11. Levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og
tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller
består af genetisk modificerede organismer, må ikke fremstilles, anvendes,
importeres eller sælges uden godkendelse fra sundhedsministeren.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af
eller forbud mod fremstilling, anvendelse, import og salg af genetisk
modificerede organismer omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan udnytte beføjelserne i medfør af §§
8, stk. 2, 14, 18 og 19 for så vidt angår genetisk modificerede organismer,
der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Levnedsmiddellovgivningens regler om tilsyn og klage
finder tilsvarende anvendelse på sager om genetisk modificerede organismer,
der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
§ 12. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om eller bestemme,
at levnedsmidler m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede
organismer, jf. § 11, som importeres, og som er godkendt inden for De
Europæiske Fællesskaber ikke skal godkendes her i landet.
§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelsesordningerne efter dette kapitel.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om transport, oplagring og
affaldshåndtering m.v. af genetisk modificerede organismer.
§ 14. Ved markedsføring her i landet af genetisk modificerede
organismer efter § 9, stk. 3, skal godkendelsens indehaver eller importøren
underrette miljøministeren herom, hvis godkendelse til markedsføring er
meddelt i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, som
underretningen skal indeholde, og om underretningens form.
§ 15. Den, der ansøger om godkendelse, skal efter
godkendelsesmyndighedens bestemmelse give alle oplysninger og foretage eller
lade foretage undersøgelser til sagen, herunder foretage eller lade foretage
undersøgelser efter bestemte retningslinier og på bestemte laboratorier.
Foretager godkendelsesmyndigheden selv undersøgelser, kan den pålægge
ansøgeren at afholde udgifterne hertil.
Stk. 2. Den, der har fået godkendelse, skal forud underrette
godkendelsesmyndigheden om ændringer i eller tilføjelser til de allerede
indsendte oplysninger. Myndigheden tager herefter stilling til, om ændringen
eller tilføjelsen kræver fornyet godkendelse.
§ 16. I godkendelser fastsættes der vilkår om virksomhedens
indretning, drift og udledningsforhold, vilkår til begrænsning af overførsel
af genetisk modificerede organismer til omgivelserne, samt vilkår om
foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på
miljø, natur og sundhed. Der fastsættes endvidere vilkår om egenkontrol,
overvågning, anvendelsesbegrænsninger, og afgivelse af oplysninger til
tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. En godkendelse kan tidsbegrænses. Dette gælder såvel
godkendelsen som helhed som enkelte dele af godkendelsen.
Stk. 3. I godkendelsen kan der fastsættes en frist for den
tidligste eller seneste udnyttelse af godkendelsen.
§ 17. Godkendelsesmyndigheden kan ændre godkendelsens vilkår og
give påbud, hvis det er begrundet i hensynet til miljø, natur eller sundhed,
eller hvis der er udviklet renere teknologi, mindre forurenende
produktionsmetoder eller bedre rensningsformer.
Stk. 2. I indtil 4 år efter en godkendelse er givet, kan
godkendelsesmyndigheden kun give påbud eller forbud, hvis,
1) der er fremkommet nye oplysninger om den genetisk modificerede
organismes skadelige virkning,
2) den genetisk modificerede organisme medfører uønskede virkninger på
miljø, natur, eller sundhed, der ikke kunne forudses, da godkendelsen blev
givet, eller
3) påvirkningen af miljø, natur eller sundhed i øvrigt går ud over det,
som blev lagt til grund ved godkendelsen.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud,
hvis den genetisk modificerede organisme medfører overhængende fare for
miljø, natur eller sundhed.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan revidere vilkårene for en
virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens
kontrol med egen udledning eller overførsel (egenkontrol) eller opnå et mere
hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende
måde.
Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan midlertidigt begrænse eller
forbyde anvendelsen og salg af genetisk modificerede organismer, der er
godkendt efter reglerne i § 9, stk. 2 og 3, såfremt der er berettiget grund
til at formode, at de genetisk modificerede organismer udgør en risiko for
miljø, natur og sundhed.
§ 18. Den, der er ansvarlig for virksomhed, der kan give anledning
til udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til
omgivelserne, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller
miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for administrationen af denne
lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren kan
herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af de genetisk
modificerede organismer, der udledes eller overføres til omgivelserne,
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der
anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden udledning
eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne, og
4) klarlægge, hvordan følgerne af udledningen eller overførslen afhjælpes
eller forebygges.
§ 19. Miljøministeren kan fastsætte gebyrer til helt eller delvis
dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af godkendelsessager,
undersøgelser, tilsyn og kontrol.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 20. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at
1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,
2) påbud og forbud efterkommes, og
3) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet
udføres af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller af andre myndigheder.
§ 21. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 22. I de i § 21 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden
meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes
til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde aktiviteten,
2) påbyde den ansvarlige i videst muligt omfang at genoprette den
hidtidige tilstand, og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når
den fastsatte frist er udløbet.
§ 23. I tilfælde afoverhængende, alvorlig fare for sundheden og i
tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb i øvrigt er påkrævet, foretager
tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har
krav på at få dækket efter § 22, nr. 3, og § 23, stk. 1.
§ 24. Den, der efter §§ 7-13 er ansvarlig for forhold eller
indretninger, skal straks underrette tilsynsmyndigheden og
embedslægeinstitutionen om alle driftsforstyrrelser eller uheld, der kan
medføre udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer, som
kan være til skade for miljø, natur eller sundhed eller indebære fare herfor.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i
den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelser eller uheld
effektivt afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for
forpligtelsen til i videst muligt omfang at genoprette den hidtidige
tilstand.
§ 25. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for
tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres
tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser,
samt fastsætte regler om indberetningernes form.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 26. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til den
eller de for de pågældende forhold ansvarlige.
Stk. 2. Afgørelser meddeles samtidig skriftligt til
1) klageberettigede personer, institutioner, organisationer og
myndigheder, jf. § 30, og
2) andre berørte myndigheder.
Stk. 3. Underretning til de i stk. 2, nr. 1, nævnte privatpersoner
kan finde sted ved offentlig annoncering.
§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 3. Efter forhandling med den pågældende minister kan
miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners
medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg kommuner udøver
kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene eller som
henlægges til amtsrådene i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.
§ 28. Miljøministeren kan i konkrete sager af mere vidtrækkende
betydning bestemme, at afgørelser efter loven skal træffes af ministeren i
stedet for amtsrådet.
Stk. 2. Ministeren kan pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne
at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, omfattet af loven og regler
fastsat med hjemmel i loven, op til behandling og afgørelse.
Stk. 3. Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse,
der er truffet af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 29. Hvis det skønnes nødvendigt, har miljømyndighederne og
personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, loven eller regler
fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Miljømyndighederne kan udtage prøver til nærmere
undersøgelse af de genetisk modificerede organismer. Udtagning af sådanne
prøver sker uden vederlag, ligesom den, der besidder genetisk modificerede
organismer, uden vederlag efter anmodning skal udtage, emballere og forsende
prøver til undersøgelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. I forbindelse med de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde skal
den ansvarlige og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden
vejledning og hjælp.
Kapitel 5
Klage
§ 30. Afgørelser i henhold til denne lov og regler fastsat med
hjemmel i loven kan påklages af
1) afgørelsens adressat,
2) enhver, der har en indiviuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og
3) berørte amtsråd og kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening og Dansk
Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter § 8, efter § 17 vedrørende
virksomhed, der er omfattet af § 8, og afgørelser efter § 32.
Stk. 3. Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan
påklage afgørelser efter §§ 8, 10, 17, stk. 1-4, og 32.
§ 31. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, jf. §
26, stk. 3, regnes klagefristen fra offentliggørelsen, uanset tidspunktet for
eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en
søndag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. En godkendelse efter § 10 må ikke udnyttes før udløbet af
klagefristen.
Stk. 3. Klage over en meddelt godkendelse efter § 10 har
opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 4. I godkendelser efter § 8 kan godkendelsesmyndigheden
samtidig bestemme, at godkendelsen ikke må udnyttes, før klagefristen er
udløbet, og at godkendelsen, hvis den påklages inden for klagefristen, ikke
må udnyttes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den
opsættende virkning efter stk. 4, herunder om, at godkendelsesmyndighedens
afgørelse herom ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. En klage over et påbud eller forbud har opsættende
virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 7. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller
forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller
forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne
beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 8. Klage indgives til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, og fremsendes herfra til klagemyndigheden ledsaget af det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. dog § 34, stk. 3.
§ 32. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven
eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan påklages til
miljøministeren, jf. dog §§ 33 og 27, stk. 2 og 3.
§ 33. Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 15, stk. 2, kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for
afgørelser efter § 17, såfremt afgørelsen vedrører en godkendelse efter § 9,
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 22 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 34. Det Miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om
miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til
denne lov i det omfang, det er fastsat i stk. 2. De regler, der er fastsat
for Miljøklagenævnets virksomhed i lov om miljøbeskyttelse, finder
tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2. Til Miljøklagenævnet kan påklages
1) afgørelser efter § 32 truffet af miljøministeren eller en styrelse i
henhold til bemyndigelse, og
2) afgørelser efter § 28, stk.1 og 3, truffet af miljøministeren eller en
styrelse i henhold til bemyndigelse.
Stk. 3. Klage indgives direkte til Miljøklagenævnet.
§ 35. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige
medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.
Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne
beskikkes af miljøministeren efter indstilling fra
1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,
Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i
forening,
2) Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks
Miljøundersøgelser og Levnedsmiddelstyrelsen.
Stk. 2. Afgørelser i de enkelte sager træffes af formanden eller
en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer med lige mange fra hver
af de to grupper, der er nævnt i stk. 1. Afgørelser træffes ved
stemmeflerhed.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets
sammensætning og virksomhed ved behandling af sager i henhold til denne lov.
Kapitel 6
Straffe, ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) overtræder §§ 6, 7 eller 31, stk. 2,
2) påbegynder eller driver virksomhed omfattet af §§ 8-11 uden
godkendelse,
3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven,
4) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter loven, herunder
påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
5) undlader at afgive prøver efter § 29, stk. 3, eller at fremkomme med
oplysninger efter §§ 15 og 18,
6) undlader at give underretning efter §§ 14, 15, stk. 2, og 24,
7) hindrer udførelsen af selvhjælpshandlinger efter §§ 22, stk. 1, nr. 3,
og 23, eller retten efter § 29, eller
8) ved uforsvarlig omgang med genetisk modificerede organismer forvolder
skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkalder fare herfor.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er:
1) forvoldt skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkaldt fare
herfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. For overtrædelse af §§ 6, 7, stk. 1 og 2, 8, 9, stk. 1 og
2, 10, stk. 1, og 11, stk. 1, kan der pålægges en producent, en importør
eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke
kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødestraf fastsættes
ingen forvandlingsstraf.
Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 7, stk. 3 og 4, 10, stk.
2, 11, stk. 2, 13, stk. 2,og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde.
Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for
overtrædelser m.v., som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 3.
§ 37. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 38. Loven træder i kraft 23. oktober 1991. Samtidig ophæves lov
nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi, samt § 26 i lov nr. 192 af
29. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af den tidligere lov opretholdes,
indtil der udstedes nye regler efter denne lov. Overtrædelse af reglerne
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler bevarer
deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med
hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser.
§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
I den gældende lov om miljø og genteknologi, lov nr. 288 af 4. juni 1986,
som ændret ved lov nr. 338 af 24. maj 1989, er det i § 36 fastsat, at loven
skal optages til revision i folketingsåret 1990-91.
Bestemmelsen blev sat ind i loven, fordi Folketinget inden for en
forholdsvis kort årrække ønskede at få lejlighed til at vurdere erfaringerne
med loven. Dette skulle bl.a. ses i lyset af den hastige udvikling, der
allerede den gang skete på det genteknologiske område.
Hertil kommer et behov for visse ændringer af loven som følge af, at De
Europæiske Fællesskaber den 23. april 1990 vedtog direktiv om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (90/219/EØF) og direktiv
om udsætning af genetisk modificerede organismer (90/220/EØF). (Direktiverne
er optrykte som henholdsvis bilag 1 og bilag 2 til lovforslaget). Direktivet
om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer er udstedt
i medfør af Rom-traktatens art. 130S og skal derfor som mindstemål følges af
medlemslandene, mens direktivet om udsætning af genetisk modificerede
organismer kræver fuld harmonisering i medlemslandene i medfør af
Rom-traktatens art. 100A. Efter direktivernes ordlyd skal gennemførelsen have
fundet sted senest 18 måneder efter vedtagelsen, hvilket vil sige senest den
23. oktober 1991.
2. Formålene med EF-direktiverne
I henhold til Rom-traktaten skal Fællesskabets foranstaltninger på
miljøområdet bygge på princippet om forebyggende indgreb. Direktivet om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer bygger på, at
foranstaltningerne til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser
med henblik på gennemførelsen og funktionen af det indre marked skal tage
udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau i hele fællesskabet, for så vidt
angår sundhed og sikkerhed samt miljø- og forbrugerbeskyttelse. Endvidere er
det i direktivet om indesluttet anvendelse bl.a. fremhævet, at dets formål er
at bevare, beskytte og forbedre miljøet samt beskytte menneskers sundhed.
De to direktiver omhandler henholdsvis »indesluttet anvendelse«
af genetisk modificerede mikroorganismer og »udsætning i miljøet«
af genetisk modificerede organismer.
Ved »indesluttet anvendelse« forstås i denne sammenhæng enhver
operation, hvor mikroorganismer modificeres genetisk eller hvor sådanne
genetisk modificerede mikroorganismer dyrkes, oplagres, anvendes,
transporteres, destrueres eller bortskaffes, og hvor der anvendes fysiske
barrierer eller en kombination af fysiske barrierer og kemiske og/eller
biologiske barrierer til at begrænse deres kontakt med mennesker og miljø.
Direktivet fremhæver, at hvis der i en medlemsstat ved indesluttet
anvendelse sker udslip til miljøet af levende mikroorganismer, kan disse
formere sig og spredes over landegrænser og derved få konsekvenser for andre
medlemsstater.
Indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer bør derfor
foregå på en sådan måde, at de negative virkninger for menneskers sundhed og
miljøet begrænses. Dette indebærer, at der lægges særlig vægt på forebyggelse
af uheld og kontrol med spild.
Ved »udsætning i miljøet« forstås i denne sammenhæng enhver
tilsigtet overførsel til miljøet af en genetisk modificeret organisme eller
en kombination af genetisk modificerede organismer uden brug af
indeslutningsforanstaltninger.
Direktivet fremhæver, at det for levende organismer gælder, at hvad enten
de udsættes i miljøet i små eller store mængder til forsøgsformål eller som
kommercielle produkter, så kan de formere sig i miljøet og overskride
landegrænser og derved få konsekvenser for andre medlemsstater. Beskyttelse
af menneskers sundhed og miljøet kræver derfor, at der lægges særlig vægt på
at forebygge og kontrollere risici i tilknytning til udsætning af genetisk
modificerede organismer i miljøet.
3. Formålet med lovforslaget
Loven om miljø og genteknologi, lov nr. 288 af 4. juni 1986, har nu været
i kraft i godt 4 år. Loven blev ved lov nr. 338 af 24. maj 1989 ændret, idet
der bl.a. var behov for at bringe reglerne for genteknologiske forsøg i stor
skala i overensstemmelse med de regler, der er gældende for forskning i
laboratorier. Endvidere var der behov for, at ophæve den opsættende virkning
af klage m.v. i produktionssager, og derved bringe loven i overensstemmelse
med reglerne på miljøbeskyttelsesområdet.
Danske virksomheder har i den periode, loven har virket, udviklet en række
nye produkter ved brug af genteknologi. Dette har betydet, at der i
forbindelse med administrationen af loven er opsamlet konkret viden og
erfaring om risikovurdering ved anvendelse af genteknologi, således at
genteknologiens positive muligheder, herunder mulighederne for at basere den
mere forurenende del af den traditionelle kemiske industri på anvendelse af
genteknologi, kan fremmes på en miljømæssig forsvarlig måde.
Miljøministeriet vurderer på baggrund af administrationen, at loven har
fungeret tilfredsstillende, og lovforslagets formål er derfor at få
gennemført de to EF-direktiver, samt at få harmoniseret loven med forslaget
til den ny miljøbeskyttelseslov.
Lovforslagets udgangspunkt er fortsat at anvendelse af genteknologi kræver
forudgående miljømæssig vurdering af myndighederne, således at sikring af
miljø, natur og sundhed i forbindelse med genteknologi fortsat varetages i
relation til forskning, storskalaforsøg, produktion, udsætning og produkter.
4.Lovforslagets hovedindhold
De vigtigste ændringer, der følger af lovforslaget er for det første, at
definitionerne på genteknologi er tilpasset direktivet om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og direktivet om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Dernæst kommer, at
der som følge af direktivet om indesluttet anvendelse er foretaget en række
tilpasninger, mens udsætningsdirektivet er gennemført i overensstemmelse med
sit indhold, således at markedsføring af produkter, der er godkendt i et
andet EF-land efter direktivets regler, kan ske her i landet uden yderligere
godkendelse. Det danske ønske om at kunne tilgodese hensynet til særlige
danske miljø-, natur- og sundhedsmæssige forhold er dog præciseret i
lovslaget. Endelig er lovforslaget tilpasset forslag til lov om
miljøbeskyttelse, og herunder er princippet om renere teknologi således også
indarbejdet i forslaget.
Definitioner
Tilpasningen af definitionerne har medført, at lovens område er udvidet i
forhold til den nuværende lov. Udvidelsen medfører, at nogle metoder, der
benyttes til indføring af naturligt forekommende arvemateriale ved processer,
der ikke er naturlige, vil være omfattet af lovforslaget. Definitionsmæssigt
er dette en udvidelse af lovens område. Det forventes dog ikke at få nogen
nævneværdig betydning i praksis, da de teknikker, lovområdet suppleres med,
ikke almindeligvis benyttes i forskning og industri ved undersøgelser og
fremstilling af genetisk modificerede organismer.
Direktivernes definitioner på genetisk modificerede organismer er i
direktiverne præciseret ved anvendelse af detaljerede tekniske beskrivelser.
Det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at anvende direktivernes
definitioner direkte i lovforslagets tekst. Definitionerne er således
omskrevet i en mere tilgængelig form, men det præciseres, at de under alle
omstændigheder vil blive anvendt i fuld overensstemmelse med
udsætningsdirektivets (90/220/EØF) definitioner og område. Den detaljerede
tekniske beskrivelse af definitionerne fremgår af lovforslagets bemærkninger
til § 2.
Endelig skal det nævnes, at lovforslagets definitioner og
anvendelsesområde følger det bredere anvendelsesområde, der fremgår af
udsætningsdirektivet, som dækker alle organismetyper. Hvorimod direktivet om
indesluttet anvendelse, der som mindstemål skal følges af medlemsstaterne,
alene dækker mikroorganismer. Lovforslaget omfatter derfor ved den bredere
definition også indesluttet anvendelse af planter og dyr.
Indesluttet anvendelse.
Direktivet om indesluttet anvendelse skelner mellem gruppe I-organismer,
som er lavrisikoorganismer, og gruppe II-organismer, som er mere
risikoprægede organismer.
I henhold til direktivet om indesluttet anvendelse kræves der for gruppe
I-organismer anmeldelse og for gruppe II-organismer godkendelse af anlæggene.
Hertil kommer en anmeldelsesordning/godkendelsesordning for projekter alt
efter projektets omfang med 60 henholdsvis 90 dages reaktionstid fra den
pågældende myndighed, forinden projektet må påbegyndes.
For så vidt angår den del af loven, som administreres af
Arbejdsministeriet gennemføres anmeldelses-/godkendelsesordningen i
forbindelse med en ændring af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 578 af
1. september 1987 med senere ændringer.
Herudover har Miljøministeriet etableret et udredningsarbejde for at
undersøge mulighederne for at etablere en anmeldelsesordning for visse
produktionssager. Det indebærer bl.a., at der skal foretages en afgrænsning
af begreberne lavrisikoorganismer og lavrisikoproduktioner. Når dette arbejde
er afsluttet, vil miljøministeren med Folketinget drøfte en sådan ordning i
Danmark, idet der i nærværende lovforslag allerede er skabt den fornødne
hjemmel til en indførelse heraf.
Forsøgsudsætning og markedsføring
I direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
sondres der mellem på den ene side forsøgsudsætning (udsætning i forsknings-
og udviklingsøjemed og ethvert andet øjemed end markedsføring) og på den
anden side markedsføring af produkter bestemt til efterfølgende udsætning.
Direktivet fastslår, at alt, hvad der ikke er indesluttet anvendelse, er
udsætning. Ved markedsføring forstås i direktivet en forsyning af eller
stillen til rådighed for trediemand af genetisk modificerede organismer.
Princippet om at udsætning skal ske efter en trinvis fremgangsmåde gælder
fortsat, idet dette princip nu også er fastsat i direktivet. Udsætning af
genetisk modificerede organismer skal herefter afprøves ved
forsøgsudsætninger i lille skala, og herefter ved udsætning i stor skala,
hvorefter der eventuelt kan gives en godkendelse til markedsføring. For hvert
forsøgstrin indsamles oplysninger til bedømmelse af de miljø- og
sundhedsmæssige konsekvenser. Disse oplysninger er afgørende for, hvorvidt
det er muligt at gå til næste trin i udsætningsforløbet.
Endvidere er det også faslagt i direktivet, at der skal ske en »sag
for sag vurdering«.
Godkendelse til forsøgsudsætning af genetisk modificerede organismer er
efter direktivet en national afgørelse. Ved direktivet gennemføres imidlertid
en pligt til at underrette de øvrige EF-lande om ansøgninger, hvorefter disse
kan komme med bemærkninger til ansøgningen om forsøgsudsætning. Det betyder,
at Danmark i fremtiden vil modtage informationer om de forsøg, der
gennemføres i de øvrige EF-lande, og at der inden for en frist af 30 dage kan
fremsættes bemærkninger hertil. Dette indebærer endvidere, at ansøgninger om
forsøgsudsætninger i Danmark skal sendes til høring i de øvrige EF-lande.
Godkendelse til markedsføring af genetisk modificerede produkter er efter
direktivet underkastet en EF-godkendelsesprocedure.
Godkendelsesproceduren indebærer, at en ansøgning indledningsvis behandles
i det EF-land, hvortil ansøgningen er fremsendt. Det pågældende land skal
inden for en frist af 90 dage behandle ansøgningen, og såfremt myndighederne
finder, at produktet bør kunne markedsføres i EF-landene, fremsendes
ansøgningen, samt en udtalelse, der indeholder forslag til vilkår for en
godkendelse, til Kommissionen. Kommissionen rundsender straks dette materiale
til de nationale myndigheder i de øvrige EF-lande. De nationale myndigheder
har herefter 60 dage til at komme med begrundede indsigelser mod ansøgningen
og de udtalelser og forslag til vilkår for godkendelsen, som er fremsendt.
Hvis der ikke er modtaget indsigelser inden fristens udløb, kan den
genetisk modificerede organisme markedsføres i medlemsstaterne i
overensstemmelse med godkendelsens vilkår.
Såfremt et eller flere medlemslande inden fristens udløb kommer med
begrundede indsigelser, forelægger Kommissionen et forslag om afgørelse for
den komite, som er nedsat til at bistå Kommissionen. Revisionskomiteen kan
med kvalificeret flertal vedtage Kommissionens forslag til afgørelse. Hvis
der er uoverensstemmelse mellem Kommissionen og det kvalificerede flertal i
komiteen, forelægges sagen for Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret
flertal. Såfremt Rådet og Kommissionen inden for en frist på 3 måneder ikke
kan opnå enighed er Kommissionens forslag til afgørelse gældende.
Som følge af direktivet er den gældende lovs forbudsbestemmelse foreslået
ændret til en godkendelsesbestemmelse, og således at en fælles
markedsføringsgodkendelse i EF vil træde i stedet for en national afgørelse.
En godkendelse kan enten allerede i godkendelsesfasen eller sidenhen vise sig
at stride mod afgørende miljøhensyn. Efter Rom-traktatens artikel 100 A, stk.
4 er det muligt, at en stat kan håndhæve miljøbeskyttelsesinteresser. I
direktivet om udsætning er der i artikel 16 en bestemmelse, hvorefter de
nationale myndigheder efter at godkendelse er givet, midlertidigt kan
begrænse eller forbyde en fortsat anvendelse af de genetisk modificerede
organismer. Disse beføjelser er gennemført i forslaget i henholdsvis § 9,
stk. 4 og § 17.
Forholdet til miljøbeskyttelsesloven
Ved nærværende forslag er tilstræbt den samme opbygning som forslaget til
lov om miljøbeskyttelse, ligesom princippet om renere teknologi er medtaget i
forslaget. Dette har medført en del justeringer i forhold til den gældende
lov.
5. Administrative erfaringer med loven
Ved den gældende lovs vedtagelse i Folketinget juni 1986 var der ingen
erfaringer med udsætning af genetisk modificerede organismer, og det fandtes
derfor rigtigst, at udsætninger som udgangspunkt ikke var tilladte.
Begrundelsen herfor var, at der manglede en systematisk naturvidenskabelig
viden om følgerne af en bevidst udsætning af nye arter i et givent miljø.
Internationalt var der også bred enighed om, at udsætning af genetisk
modificerede organismer krævede vurdering fra sag til sag.
I den mellemliggende periode er der på verdensplan blevet gennemført over
200 udsætningsforsøg med genetisk modificerede organismer. Cirka en trediedel
af disse udsætningsforsøg er sket i Europa. De hidtidige udsætningsforsøg har
primært omfattet genetisk modificerede planter og mikroorganismer, men også
virus og enkelte dyr har været forsøgsudsat. I Danmark er der i 1990 blevet
gennemført udsætningsforsøg med 2 forskellige genetisk modificerede
sukkerroer.
Miljøministeriet har siden lovens vedtagelse i 1986 foretaget
videnopbygning inden for økologi og sikkerhed i relation til udsætning af
genetisk modificerede organismer, og ministeriet har herigennem opbygget
viden og ekspertice i vurderingen af eventuelle konsekvenser ved udsætning af
genetisk modificerede organismer.
På baggrund af behandlingen af de 2 ansøgninger om udsætning i miljøet af
de genetisk modificerede sukkerroer har miljømyndighederne opnået de første
vigtige administrative erfaringer. Dette erfaringsgrundlag skal sammenholdt
med den nødvendige tekniske videnopbygning, som ministeriet løbende foretager
i disse år, medvirke til en fortsat kvalificeret sagsbehandling af kommende
udsætningsansøgninger.
Det skal iøvrigt bemærkes, at Landbrugsministeriets
forskningsinstitutioner har opbygget generel viden om anvendelsen af
genteknologi på husdyr- og planteområdet. Statens Planteavlsforsøg deltog
således i behandlingen af ansøgningen om udsætning af de genetisk
modificerede sukkerroer i 1989.
På den baggrund er der nu opbygget så megen viden, at det under alle
omstændigheder skønnes rigtigst at ændre den gældende forbudsbestemmelse til
en godkendelsesbestemmelse, idet dog den gældende praksis for udsætningssager
opretholdes.
Der er siden vedtagelsen af loven i 1986 godkendt omkring 20 industrielle
produktioner, der for hovedpartens vedkommende har været produktion af
industrienzymer. Produktionen foregår typisk i store anlæg, hvor
produktionstankene kan være op til 160 m3.
Når risikovurderingen har vist, at der ikke vil være effekter på miljøet,
er der blevet givet tilladelse til udledning af begrænsede mængder af de
genetisk modificerede organismer.
Administrationen af loven har givet myndighederne mulighed for at sikre
miljøet og samtidig ikke givet unødigt restriktive vilkår for industriel
produktion. Dette gælder udledninger eller overførsler af såvel
mikroorganismer som andre organismer.
Der er opbygget ekspertise i Miljøministeriet, hvilket har effektiviseret
sagsbehandlingen, og myndighedernes sagsbehandlingstid er nu normalt omkring
2 måneder.
6. Afgrænsning til anden lovgivning
Formålet med dette lovforslag er fortsat alene at sikre miljø, natur og
sundhed i relation til det ydre miljø. Der er således ikke tale om
beskyttelse af arbejdsmiljø, som sker efter den gældende
arbejdsmiljølovgivning.
Spørgsmålet om husdyrsundhed og plantesundhed i forbindelse med genetisk
modificerede organismer henhører under lovgivningen på disse områder, lov nr.
814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme og lov om handel med frø, såsæd,
læggekartofler og planter, lovbekendtgørelse nr. 798 af 11. december 1987.
I praksis vil vurderingen af genetisk modificerede organismer derfor
skulle finde sted både efter lovforslagets regler og andre ministeriers
lovgivning.
Lovforslaget omhandler ikke anvendelse af genteknologi på mennesker.
Området er reguleret ved lov om oprettelse af Etisk Råd, og regulering af
visse biomedicinske forsøg, lov nr. 353 af 3. juni 1987, som er ændret ved
lov nr. 315 af 16. maj 1990. Loven administreres af Sundhedsministeriet, jf.
Kgl. res. af 10. september 1987.
I forbindelse med spørgsmålet om udsætning af genetisk modificerede
organismer bemærkes, at den omstændighed, at der er meddelt en generel
godkendelse til udsætning naturligvis ikke medfører, at øvrige regler
automatisk sættes ud af kraft. Såfremt der efter anden lovgivning kræves
godkendelse, tilladelse e.lign. vil dette naturligvis fortsat være gældende.
7. Hørte myndigheder og organisationer
Det foreliggende lovforslag har været genstand for høring af:
Arbejdsministeriet, Fiskeriministeriet, Forsvarsministeriet,
Indenrigsministeriet, Industriministeriet, Justitsministeriet,
Landbrugsministeriet, Statsministeriet, Skatteministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Administrations-og
Personaledepartementet, Budgetdepartementet, Sundhedsministeriet,
Levnedsmiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut,
Direktoratet for Arbejdstilsynet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks
Miljøundersøgelser, Patentdirektoratet, Forbrugerstyrelsen, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Akademikernes
Centralorganisation, Håndværksrådet, Samvirkende Købmandsforeninger i DK,
Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Naturfredningsrådet,
Miljøankenævnet, Biologiforbundet, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen
af Yngre Biologer, Entomologisk Forening, Dansk Ornitologisk forening, Dansk
Botanisk Forening, De samvirkende danske Landboforeninger, Danske
Husmandsforeninger, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Dansk
Skovforening, Det Danske Hedeselskab, Danmarks Erhvervsgartnerforening, Dansk
Fiskeriforening, Friluftsrådet, Greenpeace, Tolvmandsforeningerne, Danmarks
Havfiskeriforening, Industrirådet, De Danske Mejeriers Fællesorganisation,
Landbrugsrådet, Forbrugerrådet, NOAH, Kommunernes Landsforening, Danmarks
Naturfrednings Forening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune,
Magistratens 5. afd., Frederiksberg kommune, Landsorganisationen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Specialarbejderforbundet i Danmark, Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole, Industrifagene, Det Danske Handelskammer,
Danske Handelsforeningers Fællesorganisation, Det Etiske Råd, Foreningen af
Bioteknologiske Industrier i Danmark, Danske Veterinærhygiejnikeres
Organisation, Embedslægeforeningen, Forskningsdirektoratet, Friluftsrådet,
Gensplejsningsgruppen, Det Genteknologise Råd og De Samvirkende Danske
Skovdyrkerforeninger.
Lovforslaget har desuden været fremsendt til andre, der har fremsat ønske
herom.
8. Administrative og økonomiske konsekvenser
Miljøministeriet påbegyndte i årene 1983-84 opbygningen af viden på det
genteknologiske område. Denne viden er blevet opbygget nationalt, og ved
deltagelse i internationalt arbejde. I 1985 blev de første godkendelser til
anvendelse af genteknologi givet efter miljøbeskyttelsesloven, og fra 1987
efter den gældende lov om miljø og genteknologi. Indtil dato er der givet
ca.20 godkendelser til produktion og 2 godkendelser til udsætning i miljøet
af genetisk modificerede planter. Hertil kommer, at Arbejdstilsynet har
klassificeret ca. 150 laboratorier.
For tiden anvendes der på området ca. 27 årsværk inden for ministeriet.
Ved gennemførelsen af direktivet om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer må der forventes en væsentlig stigning af sager
henholdsvis om forsøgsudsætning i andre EF-lande, sager Danmark vil få til
høring, og om markedsføring af genetisk modificerede organismer, hvor Danmark
aktivt skal medvirke ved den fælles sagsbehandling i henhold til reglerne i
direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
Herudover er der i begge direktiverne fastsat regler om, at
medlemsstaterne en gang om året til Kommissionen skal fremsende en rapport om
henholdsvis sager om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
organismer, med angivelse af anvendelse og risici, og en rapport om
kontrollen med brugen af alle produkter, der er markedsført i henhold til
direktivet om udsætning.
Administrationen af forsøgsudsætninger i hele EF, og specielt reglerne om
en fælles godkendelsesordning for markedsføring af genetisk modificerede
organismer i hele EF vil, tillige med informationskravet til EF, medføre et
behov for yderligere ressourcer. Inden for Miljøministeriets område skønnes
det øgede personalebehov at være 10 årsværk fordelt med 3 til Miljøstyrelsen,
3 til Skov- og Naturstyrelsen og 4 til Danmarks Miljøundersøgelser. Hertil
kommer et årligt behov for konsulentbistand på 2-3 mill. kr. Disse ressourcer
vil blive fundet inden for Miljøministeriets eget område. Inden for
Sundhedsministeriets område, hvor Levnedsmiddelstyrelsen administrerer en del
af loven skønnes et øget behov for 8 årsværk. Hertil kommer et årligt behov
for konsulentbistand på 2 mill. kr. Ressourcerne til Sundhedsministeriet vil
blive fundet indenfor Sundhedsministeriets område. Den nærmere
ressourcemæssige tilrettelæggelse vil blive drøftet mellem Miljøministeriet
og Sundhedsministeriet.
Som nævnt under bemærkningerne til lovforslagets § 19, foreslås det, at
gebyrdækningen inden for området bringes mere i overensstemmelse med de
faktiske omkostninger, der er forbundet med administrationen af loven.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Lovforslagets primære formål er i lighed med gældende lov at varetage
miljø-, natur- og sundhedsinteresserne i forbindelse med anvendelse af
genetisk modificerede organismer.
Lovforslaget skal således beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige
virkninger, samt sikre det omgivende miljø, herunder plante- og dyreområder,
som er af rekreativ interesse for befolkningen eller som er af
naturvidenskabelig, undervisningsmæssig eller historisk interesse. Dette er
også i overensstemmelse meddirektivet om indesluttet anvendelse af genetisk
modificerede mikroorganismer og direktivet om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer, som bygger på princippet om forebyggende indgreb,
som har til formål at bevare, beskytte og forbedre miljøet samt beskytte
menneskers sundhed.
Til § 2
Definitionen af en genetisk modificeret organisme og afgrænsningen af
lovens område ændres for at blive bragt i overensstemmelse med direktivet om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
Direktivet om indesluttet anvendelse har i forhold til direktivet om
udsætning et mere begrænset anvendelsesområde, idet førstnævnte alene
regulerer anvendelsen af genetisk modificerede mikroorganismer under
indesluttede forhold. Lovforslagets definition og anvendelsesområde følger
derfor det bredere anvendelsesområde, der fremgår af udsætningsdirektivet.
Herefter er også planter og dyr omfattet. Det bredere anvendelsesområde vil
også betyde, at de to undtagelser, der er anført i direktivet om indesluttet
anvendelse, bilag I.B. pkt. 2 og 4, ikke har betydning for lovforslagets
anvendelsesområde.
Af forståelsesmæssige årsager er udsætningsdirektivets definitioner
omskrevet til brug for lovteksten. Den præcise beskrivelse af en
»genetisk modificeret organisme« (GMO) fremgår af artikel 2 og
bilag 1 i direktivet.
Efter en sammenskrivning fremgår følgende:
En genetisk modificeret organisme (GMO) er en organisme, hvori det
genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer
naturligt ved formering og/eller naturlig rekombination. Inden for rammerne
af denne definition forekommer genetisk modifikation i det mindste ved
anvendelse af:
1) Rekombinant DNA-teknikker, hvorved forstås dannelse af nye
kombinationer af genetisk materiale ved indføring af nukleinsyremolekyler,
der på en eller anden måde er fremstillet uden for cellen i et virus, i
bakterieplasmider eller i et andet vektorsystem således, at de kan
inkorporeres i en værtsorganisme, hvor de ikke naturligt forekommer, men hvor
de fortsat kan formere sig. (Rådets henstilling 82/472/EØF).
2) Teknikker til direkte indføring i en organisme af arvemateriale, der er
præpareret uden for organismen, herunder mikroinjektion, makroinjektion og
mikroindkapsling,
3) Cellefusions- (herunder protoplastfusions-) eller
hybridiseringsteknikker, hvor levende celler med nye kombinationer af
genetisk arvemateriale dannes ved fusion af to eller flere celler ved hjælp
af metoder, der ikke forekommer naturligt.
Følgende teknikker betragtes ikke som førende til genetisk modifikation,
for så vidt de ikke indebærer brug af rekombinant DNA-molekyler eller GMO'er:
1) Befrugtning in vitro,
2) Konjugation, transduktion, transformation eller enhver anden naturlig
proces,
3) Polyploidiinduktion.
Direktivet finder ikke anvendelse på organismer, som er fremstillet ved
anvendelse af følgende teknikker til genetisk modifikation, forudsat at de
ikke indebærer brug af GMO'er som recipient- eller forældreorganismer:
1) Mutagenese,
2) Cellefusion (herunder protoplastfusion) af planteceller, når de
fremstillede organismer også kan frembringes ved traditionelle
formeringsmetoder.
Til § 3
Den territoriale afgrænsning udvides til at omfatte søterritoriet i
overensstemmelse med det fremsatte forslag til naturbeskyttelseslov.
Til § 4
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 5, idet bestemmelsen i stk. 2
dog er udvidet således, at affaldshåndtering medregnes i
produktionsprocessen. Bestemmelsen tænkes dog ikke anvendt på genetisk
modificerede organismer, der er godkendt til udsætning i forbindelse med
markedsføring, idet denne godkendelse normalt vil indeholde vilkår for de
forhold, der er omfattet af § 4.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 6. Som følge af EF's indre
marked er det i forhold til den gældende lov præciseret, at bestemmelsen
alene tager sigte på eksport uden for EF.
Til § 6
I henhold til gældende lovs § 8 er lovforslagets § 6 udvidet til også at
omfatte transport, udsætning og markedsføring.
Herudover er gældende lovs regel om »må ikke« ændret til
»må kun«. Herefter må genetisk motificerede organismer kun
fremstilles, anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller
markedsføres, såfremt der er opnået en godkendelse hertil. I den
administrative sagsbehandling medfører dette ingen ændringer, idet der
fortsat vil blive lagt vægt på, at myndighederne får mulighed for at gennemgå
alle relevante oplysninger, forinden sagen færdigbehandles. Et højt
beskyttelsesniveau for miljø, natur og sundhed vil således blive opretholdt.
Til § 7
Bestemmelsens ordlyd svarer stort set til ordlyden i den gældende lovs §
9, og bestemmelsen tilsigter alene, at forskning med genteknologi skal ske
under betingelser, som sikrer miljø, natur og sundhed i tilfælde af udslip
eller udledning af genetisk modificerede organismer. Arbejdstilsynet
varetager sager vedrørende anmeldelse og godkendelse af laboratorier,
storskalaanlæg, forskningsprojekter og storskalaforsøg. I en række
godkendelsessager afgøres sagerne først efter forhandling med Miljøstyrelsen.
Forskning må kun ske i laboratorier, der er godkendt, og det vil sige
klassificeret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø (bekendtgørelse nr. 578 af 1. september 1987 som ændret ved
bekendtgørelse nr. 355 af 29. maj 1989 og bekendtgørelse nr. 649 af 1.
oktober 1989). Efter bekendtgørelsens bestemmelser skal et laboratorium
klassificeres, forinden det må tages i anvendelse til genteknologisk
forskning. Laboratorierne inddeles i 4 klasser afhængig af risici ved de
genteknologiske projekter, der skal udføres i laboratoriet.
Alle laboratorier skal klassificeres, og der vil i klassifikationen være
krav til såvel laboratoriearbejdets udførelse som lokalernes indretning. Der
gives ikke godkendelser til udledninger eller overførsler af genetisk
modificerede organismer til miljøet.
Der er indtil nu klassificeret ca. 150 laboratorier, hvoraf langt
hovedparten benyttes til projekter, der kan karakteriseres under gruppen
uproblematiske og risikofrie.
Ifølge direktivet om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
mikroorganismer stilles der krav til såvel anlæg som til de projekter, der
ønskes gennemført. Direktivet, der som mindstemål skal følges af
medlemslandene, fastlægger følgende procedure:
Anlæg
Direktivet deler organismerne op i 2 grupper efter risiko.
Anlæg til forskning med gruppe I-organismer skal anmeldes, og arbejdet kan
påbegyndes 90 dage efter anmeldelsen eller tidligere efter aftale med den
kompetente myndighed.
Anlæg til forskning med gruppe II-organismer skal altid godkendes.
Projekter
a. For forskning, udvikling eller ikke-industrielle eller
ikke-kommercielle operationer af mindre omfang (under 10 liter) skal brugere
af gruppe I-organismer selv registrere ved at føre protokol over det udførte
arbejde.
b. For forskning, udvikling eller ikke-industrielle eller
ikke-kommercielle operationer af mindre omfang (under 10 liter) skal brugere
af gruppe II-organismer indgive anmeldelse herom til vedkommende myndighed.
c. Storskalaforsøg (over 10 liter) med gruppe I-organismer skal anmeldes.
d. Storskalaforsøg (over 10 liter) med gruppe II-organismer kræver
forudgående godkendelse.
Projekter, der er anmeldt i henhold til ovenstående regler (punkt b og c)
kan finde sted 60 dage efter indsendelse af anmeldelsen, medmindre
vedkommende myndighed har givet anden besked.
Storskalaforsøg med gruppe II-organismer (punkt d) kan som nævnt ikke
finde sted uden vedkommende myndigheds samtykke. Afgørelsen skal meddeles
skriftligt af myndigheden senest 90 dage efter indsendelse af anmeldelsen.
Lovforslagets § 7, stk. 3 og 4 svarer til gældende lovs § 9, stk. 3 og 4
og administreres af Miljøministeriet. Ud over at udstillinger og
informationsformidling m.v. af genetisk modificerede organismer nu er
medtaget i bestemmelsen i stk. 4, er reglerne identiske med gældende lovs §
9, stk. 3 og 4. For så vidt angår udledninger er der fra lovens vedtagelse i
1986 og til i dag ikke givet sådanne tilladelser.
Den gældende lovs § 9, stk. 4, har, siden loven trådte i kraft, været
administreret af Levnedsmiddelstyrelsen og fra 1. juli 1989 af
Miljøstyrelsen. Der er givet tilladelser til undervisningsforsøg på
universiteter og højere læreanstalter, på tekniske skoler samt i gymnasiet og
HF.
Tilladelserne er givet til specifikt ansøgte forsøg, og der er i
tilladelserne stillet krav om, at forsøgene udføres under nærmere beskrevne
sikkerhedsforskrifter. Tilladelserne har hovedsageligt været tidsbegrænsede,
og med angivelse af, hvor fosøgene må finde sted. I 1988 blev der givet
tilladelse til, at biologilærere i gymnasiet og HF med en nødvendig
mikrobiologisk baggrund i deres undervisning må anvende 2 standardforsøg, som
er beskrevet i bogen »Eksperimentel Genteknologi«. I samme bog er
også anført sikkerhedsreglerne. Disse forsøg skal anmeldes til
Undervisningsministeriet.
Ifølge artikel 8 i direktiv om indesluttet anvendelse af genetisk
modificerede mikroorganismer skal brugeren, når der første gang i et anlæg
ønskes foretaget en indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
mikroorganismer, forelægge myndighederne en anmeldelse. Anmeldelsen skal
indeholde en række nærmere anførte oplysninger, såsom navn på den ansvarlige
person, anlæggets beliggenhed, beskrivelse af projektet og et resume af
risikovurderingen.
Den hidtidige administration af § 9, stk. 4, svarer ikke på alle punkter
til direktivets krav, men en ændring af den administrative praksis på området
kan bringe praksis i overensstemmelse hermed.
Som en nyskabelse foreslås det, at udstillinger m.v. af genetisk
modificerede organismer i særlige tilfælde skal kunne tillades uden for
klassificerede laboratorier, uden at dette kræver en egentlig godkendelse til
udsætning efter forslagets § 9.Reglen tænkes anvendt i de situationer, hvor
der ansøges om at måtte udstille en genetisk modificeret organisme, og hvor
det er konstateret, at dette kan ske forsvarligt.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 10 og har som formål at
skabe sikkerhed for, at udledninger eller overførsel til miljøet af genetisk
modificerede organismer fra produktionsvirksomhed risikovurderes og godkendes
på forhånd. Bestemmelsen fastsætter, at produktionen ikke påbegyndes, før der
er foretaget en vurdering af, om der foretages udledninger eller
overførsel til omgivelserne, og hvad udledningen eller overførslen -
tilsigtet som utilsigtet - vil have af konsekvenser for miljø, natur og
sundhed.
I EF-direktivet om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
mikroorganismer skelnes der mellem godkendelse af anlæg og iværksættelse af
produktion. Produktioner opdeles efter direktiverne i 2 kategorier. Gruppe I,
der betegner lavrisikoproduktioner, og gruppe II, der omhandler mere
risikobetonede produktioner, jf. bemærkningerne til forslagets § 7.
Efter direktivet skal der, første gang der i et anlæg ønskes iværksat en
produktion med enten gruppe I-organismer eller gruppe II-organismer,
indsendes en anmeldelse herom til myndighederne. Anlæg, hvori der anvendes
gruppe I-organismer kan benyttes, såfremt den nationale myndighed ikke har
bestemt andet inden 90 dage efter at ansøgningen er indsendt, mens anlæg til
gruppe II-organismer skal godkendes skriftligt af myndigheden senest 90 dage
efter at ansøgningen er indsendt. 90-dages fristen forlænges dog, såfremt
myndighederne anmoder om supplerende oplysninger, eller hvis der foretages
offentlig høring.
Produktioner med genetisk modificerede organismer i gruppe I og II kan
herefter iværksættes efter følgende retningslinier:
Gruppe I-organismer skal anmeldes, hvorefter myndighederne har 60
dage til behandlingen af ansøgningen. Hvis myndigheden ikke bestemmer andet,
kan virksomheden iværksætte produktionen efter udløbet af fristen.
Gruppe II-organismer skal anmeldes og godkendes skriftligt senest
90 dage efter indsendelsen af ansøgningen.
Indtil videre opretholdes en godkendelsesordning efter stk. 1, men
bestemmelsen i forslagets stk. 2 giver miljøministeren mulighed for at
fastsætte regler om en anmeldelsesordning i Danmark. Indførelse af en sådan
anmeldelsesordning kræver en afgrænsning af begreberne lavrisikoorganismer og
de omstændigheder, som skal gælde ved en lavrisikoproduktion.
Miljøministeriet har derfor etableret første fase af et udredningsarbejde med
henblik på at få foretaget en afgrænsning af lavrisikoproduktioner og få
specificeret en standard for »god storskala produktions praksis«.
Bemyndigelsen i stk. 2 vil efter afslutningen på dette udredningsarbejde
kunne anvendes til at indføre en ordning, hvorefter produktionsanlæg skal
godkendes efter princippet for »god storskala produktions praksis«,
og hvor fremtidige produktioner kan iværksættes i et godkendt anlæg efter en
anmeldelsesordning. Denne ordning vil dog kun kunne komme til at omfatte
lavrisikoorganismer. Miljøministeren vil til sin tid forelægge en sådan
ordning for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg til orientering, før
ordningen iværksættes.
Ifølge direktivet om indesluttet anvendelse af mikroorganismer fastsættes
myndighedernes sagsbehandlingstid til 60 henholdsvis 90 dage. I henhold til
gældende praksis har sagsbehandlingstiden - eksklusive den tid, hvor der
anmodes om yderligere oplysninger fra ansøger - ikke oversteget 2 måneder. En
fortsættelse af den nuværende praksis med ca. 2 måneders netto
sagsbehandlingstid vil derfor ikke overskride de tidsfrister, direktivet
foreskriver.
Til § 9
Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 er en følge af
harmoniseringsbestemmelserne i EF-direktivet om udsætning i miljøet af
genetisk modificerede organismer, hvor der er fastlagt forskellige procedurer
for godkendelse af udsætning i enten:
- forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end
markedsføring, og som fortsat vil være en national afgørelse, eller
- markedsføring, som indebærer en fælles EF-godkendelse.
Forsøgsudsætninger m.v.
Før der træffes afgørelse efter stk. 1 - udsætning i forsknings- og
udviklingsøjemed -, skal der sendes et resume af ansøgningen til
Kommissionen. Dette resume videresendes til de andre EF-medlemslande, som
inden for en frist på 30 dage kan anmode om yderligere oplysninger eller
fremsætte bemærkninger vedrørende ansøgningen. Miljømyndighederne kan om
nødvendigt tage bemærkninger, som andre medlemsstater har fremsat, i
betragtning.
I en ansøgning om tilladelse til udsætning af genetisk modificerede
organismer til forskning m.m. kan myndighederne acceptere, at der i en
ansøgning anmodes om tilladelse til udsætning af forskellige genetisk
modificerede organismer på samme lokalitet, såfremt udsætningen har samme
formål. Myndighederne kan ligeledes acceptere, at der i ansøgningen søges om
tilladelse til udsætning af en genetisk modificeret organisme på forskellige
lokaliteter, såfremt formålet med udsætningen er ens for de forskellige
lokaliteter. Ansøgningen gælder dog alene i en begrænset periode. Der skal
som hidtil indgives en ny ansøgning, såfremt en tidligere godkendt genetisk
modificeret organisme påny ønskes udsat.
Efter at myndighederne har modtaget og bekræftet modtagelsen af
ansøgningen, skal den kompetente myndighed sikre sig, at ansøgningen er i
overensstemmelse med kravene i udsætningsdirektivet, vurdere risici ved
udsætningen og om nødvendig udføre prøver eller foretage tilsyn, som måtte
være nødvendige i kontroløjemed. Myndighederne har 90 dage til at behandle
ansøgningen. Ved beregning af 90 dages fristen skal den tid, hvor
myndighederne afventer yderligere oplysninger fra ansøgeren eller foretager
en offentlig høring, ikke medregnes.
Direktivet om udsætning af genetisk modificerede organismer åbner mulighed
for at anvende forenklede procedurer for udsætning i forbindelse med forsøg
m.m. Det er dog en betingelse, at myndighederne finder, at der er opnået
tilstrækkelig erfaring med udsætning af disse genetisk modificerede
organismer. Myndighederne skal dog i den forbindelse indgive en anmodning til
Kommissionen om anvendelse af sådanne forenklede procedurer for udsætning af
disse genetisk modificerede organismer. Kommissionen træffer i hvert enkelt
tilfælde sammen med den i medfør af direktivet nedsatte revisionskomite
afgørelse om anvendelse af de forenklede procedurer. Kriterierne for
anvendelse af forenklede procedurer skal bygge på sikkerhed for menneskers
sundhed og miljøet og på de foreliggende beviser for denne sikkerhed.
Markedsføring
Markedsføring af genetisk modificerede organismer vil normalt altid
betragtes, som en udsætning i miljøet. Markedsføring i stk. 2 omhandler de
tilfælde, hvor der i Danmark ansøges om en tilladelse til markedsføring af
genetisk modificerede produkter. Ifølge EF-direktivet om udsætning skal
Danmark indenfor en frist på 90 dage behandle ansøgningen, og såfremt de
danske myndigheder finder, at produktet bør kunne markedsføres fremsende
ansøgningen, samt en udtalelse, der indeholder forslag til vilkår for en
godkendelse, til Kommissionen.
Markedsføring i stk. 3 omhandler de tilfælde, hvor en anden EF-stat for
første gang i EF agter at godkende en ansøgning fra en virksomhed om at måtte
udsætte en bestemt genetisk modificeret organisme eller et produkt, der
indeholder en sådan genetisk modificeret organisme. Efter direktivets
bestemmelser skal ansøgerlandet til Kommissionen fremsende et resume af
ansøgningen med en erklæring om, på hvilke vilkår landet agter at godkende
markedsføringen af produktet. Kommissionen fremsender herefter resumeet og
erklæringen til de øvrige medlemsstater, og såfremt der ikke er fremkommet
indsigelser hertil senest 60 dage fra fremsendelsen fra Kommissionen, skal
ansøgerlandet skriftligt godkende anmeldelsen. Ansøgerlandet meddeler dette
til samtlige medlemsstater og Kommissionen, og produktet kan herefter
markedsføres i alle medlemsstater.
Hvis myndighederne i Danmark eller i en anden EF-stat fremsender
begrundede indvendinger, bliver sagen behandlet i den revisionskomite, der i
medfør af direktivet er nedsat til at bistå Kommissionen i arbejdet.
Kommissionen fremlægger et udkast til afgørelse, og komiteen afgiver en
udtalelse om dette udkast med den stemmevægt, som er fastsat i traktatens
art. 148, stk. 2. (kvalificeret flertal, hvilket er 54 ud af 76 mulige, heraf
har Danmark 3 stemmer). Kommissionen træffer afgørelse, når den er i
overensstemmelse med komiteens udtalelse. Er afgørelsesudkastet ikke i
overensstemmelse med komiteens udtalelser, eller hvis der ikke er afgivet
nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de
foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer ligeledes afgørelse med
kvalificeret flertal.
Har Rådet efter udløbet af en frist på 3 måneder regnet fra forslagets
forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede
foranstaltninger af Kommissionen.
De nationale myndigheder har som nævnt 60 dage til at behandle en
ansøgning, der er indgivet i og behandlet af et andet EF-land. Ordningen
foreslås administreret således, at Kommissionen fremsender ansøgningen med
bilag fra det pågældende land til miljøministeren/Miljøstyrelsen, som
herefter indhenter faglige risikovurderinger fra henholdsvis Skov- og
Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Levnedsmiddelstyrelsen og evt.
eksterne konsulenter. På denne baggrund foretages en bedømmelse af
ansøgningen om markedsføring af den genetisk modificerede organisme tillige
med det pågældende lands anbefalinger om de vilkår,
sikkerhedsforanstaltninger m.v., der skal fastsættes i forbindelse med
godkendelsen.
Det bemærkes, at henvisningen i forslagets § 9, stk. 3 til reglerne om
markedsføring, som fastlagt af EF's ministerråd, er de regler, som er fastsat
i direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
(220/90/EØF), eller de regler, der i henhold til direktivet måtte træde i
stedet for disse.
En fælles EF-godkendelse vil i visse tilfælde kunne frygtes at være for
generel i forhold til f.eks. de regionale økologiske forskelle, som
forekommer inden for EF, hvorved godkendelsen ikke i tilstrækkelig grad tager
de natur- og miljømæssige hensyn, som ville være ønskelige.
De vidt forskellige naturforhold inden for det samlede EF-område betyder,
at genetisk modificerede organismer vil kunne have forskellige konsekvenser
ved etablering og spredning, efter i hvilke geografiske regioner og
økosystemer de udsættes.
En fælles EF-godkendelse vil således i visse tilfælde kunne tænkes at
indebære særlige ricisi i forhold til miljøet og naturen i Danmark.
Lovforslaget pointerer derfor miljøministerens mulighed for at forbyde
eller pålægge særlige vilkår ved udsætning i forbindelse med markedsføring af
genetisk modificerede organismer i Danmark, uanset at disse er godkendt ved
den fælles EF-procedure til markedsføring i hele EF.
Beføjelsen i § 9, stk. 4 tænkes anvendt i sådanne situationer, hvor det
vurderes, at den fælles EF-godkendelse ikke tager tilstrækkelige hensyn til
danske miljø-, natur- og sundhedsforhold. Bestemmelsen i stk. 4 forventes
anvendt førend en markedsføring finder sted i Danmark. Udnyttelse af reglen
forudsættes alene anvendt rent undtagelsesvis og vil blive forelagt til
drøftelse i Folketinget. Bestemmelsen vedrører således ikke
sikkerhedsklausulen i direktivet, som muliggør nedlæggelse af et midlertidigt
forbud mod markedsføring, såfremt der efter en markedsføring konstateres
uforudsete miljømæssige effekter. Denne sikkerhedsklausul er indbygget i §
17.
Definition af udsætning
Definitionen på udsætning i forslagets stk. 5 er blevet bragt i
overensstemmelse med EF-direktivet om udsætning af genetisk modificerede
organismer. Hvorvidt en bestemt anvendelse af genetisk modificerede
organismer betragtes som en udsætning vil dermed afhænge af de
indeslutningsforanstaltninger, der forefindes ved anvendelsen af de genetisk
modificerede organismer. Ved indeslutningsforanstaltninger forstås fysiske
barrierer, der er faste stationære anlæg, som alene eller i kombination med
kemiske og/eller biologiske barrierer begrænser kontakten væsentligt mellem
de genetisk modificerede organismer og det omliggende miljø og befolkningen.
Definition af markedsføring
I definitionen på markedsføring i forslagets stk. 6 specificeres, at
markedsføringsbestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke gælder for bilaterale aftaler
og salg af genetisk modificerede organismer mellem virksomheder, såfremt
køberen alene skal anvende de genetisk modificerede organismer til forskning
eller forsøg.
Høringsprocedure
Efter forslagets stk. 7 kan miljøministeren høre en række organisationer
i spørgsmål om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.
Ordningen er indføjet for at tilgodese den offentlige indsigt i sager, om
henholdsvis udsætning i forsknings- og forsøgsøjemed og markedsføring, i
hvilke sager der efter lovforslaget ikke er mulighed for en national
klageadgang, dels på grund af de stramme tidsfrister og dels på grund af den
fælles godkendelsesordning. Samtidig opretholdes muligheden for at kunne
inddrage organisationer m.v. som ministeriet traditionelt har kontakt til.
Endvidere vil der som hidtil ske en høring af de respektive
ressortministerier vedrørende ansøgninger om forsøgsudsætning og
markedsføring på områder, der har berøring til disse ministeriers ressort.
Dette vil ligeledes ske, inden der træffes afgørelse om afgivelse af
begrundede indvendinger til EF-kommissionen ved behandling af sager om
markedsføring af genetisk modificerede organismer.
Udover dette vil den hidtidige praksis hvor Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg bliver orienteret i danske udsætningssager blive
videreført. Denne orientering af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg
vil blive udstrakt til også at omfatte markedsføringsgodkendelser.
Til § 10
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende lovs § 12. Denne
bestemmelse har ikke været udnyttet.
Bestemmelsen omfatter ikke produkter, der indeholder eller består af
genetisk modificerede organismer, der er omfattet af bestemmelserne i
forslagets § 9, stk. 2 og 3 om markedsføring med henblik på udsætning og § 11
om levnedsmidler. Bestemmelsens anvendelsesområde er således begrænset til
produkter m.v. som ikke er et levnedsmiddel, og som ikke skal markedsføres
med henblik på udsætning i miljøet.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på import, transport og salg af genetisk
modificerede organismer, som er bestemt til indesluttet anvendelse, eller som
er bestemt til udsætning i forsøgsøjemed. En godkendelse efter § 10 vil ikke
fritage for godkendelse af den konkrete anvendelse, f.eks. anvendelse til
forskning, produktion eller forsøgsudsætning.
Forslaget til stk. 2 åbner mulighed for at ministeren kan bestemme eller
fastsætte regler om, at godkendelse i visse tilfælde ikke er nødvendig.
Til § 11
Bestemmelsen i § 11 er i forhold til gældende lovs § 13 ændret således,
at de fremtidige godkendelser inden for levnedsmiddelområdet foreslås givet
af sundhedsministeren. Efter overførelsen af af levnedsmiddelområdet til
Sundhedsministeriet i 1987, er det mest hensigtsmæssigt, at godkendelser af
levnedsmidler m.v., som består af eller indeholder genetisk modificerede
organismer gives af sundhedsministeren, eller den styrelse som ministeren
bemyndiger hertil. Ved denne ændring sker der ingen indskrænkninger eller
udvidelser af reglens anvendelsesområde i forhold til den gældende lov, idet
det fortsat er de sundheds/ernæringsmæssige aspekter, der skal varetages
efter denne bestemmelse, hvorimod de miljømæssige konsekvenser skal godkendes
efter § 9.
Efter forslagets stk. 3, er der fastsat bestemmelser om, at
sundhedsministeren kan udnytte en række beføjelser efter dette lovforslaget,
og det er i forslagets stk. 4 præciseret, at det er reglerne om klage og
tilsyn inden for levnedsmiddelloven, der finder anvendelse på området.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17, der åbner mulighed for,
at ministeren kan tage hensyn til godkendelser, der er givet som led i et
andet lands godkendelsessystem.
Forslaget indebærer dog den ændring, at beføjelsen alene vedrører
levnedsmidler m.v., der er godkendt i et andet EF-land. Beføjelsen overføres
til sundhedsministeren som konsekvens af overflytningen af § 11.
Som nævnt i bemærkningerne til § 11 skal der ligeledes ske en godkendelse
af levnedsmidler m.v. efter lovforslagets § 9. Sundhedsministerens beføjelse
vedrører derfor alene de ernæringsmæssige aspekter ved et levnedsmiddel m.v.
Til § 13
Bestemmelsen indeholder samme bemyndigelse til at fastsætte regler om
godkendelse, transport, oplagring og affaldshåndtering, som findes i den
gældende lovs § 14.
Til § 14
Bestemmelserne i stk. 1 har til formål at give myndighederne mulighed for
at registrere, hvilke genetisk modificerede organismer, der konkret
markedsføres til udsætning på det danske område. Bestemmelsen er en
konsekvens af EF-direktivet om udsætning af genetisk modificerede organismer,
hvor medlemslandene er pålagt at vedtage alle nødvendige forholdsregler for
at sikre, at brugerne overholder de brugsvilkår, der er anført i den
skriftlige godkendelse. En forudsætning, for at dette kan gennemføres, vil
være kendskab til de genetisk modificerede organismer, der importeres til
Danmark.
Bestemmelsen i stk. 2 er en konsekvens af EF-direktivet om udsætning af
genetisk modificerede organismer, som fastlægger, at medlemslandene skal
træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produkter, der
indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, kan
markedsføres, såfremt mærkningen og emballagen er deen, der er specificeret i
godkendelsen.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 15, der omhandler ansøgerens
oplysningspligt. Bestemmelsen giver bl.a. godkendelsesmyndigheden mulighed
for at kræve oplysninger forelagt, som må anses for nødvendige i forbindelse
med vurdering af en ansøgning, herunder i forbindelse med vurdering af de
eventuelle ricici. I forslagets stk. 2, er det i forhold til den gældende
bestemmelse præciseret, at det er godkendelsesmyndigheden, der tager stilling
til, om en ændring m.v. kræver fornyet godkendelse.
Til § 16
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16, stk. 1 og 4.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16, stk. 2 og 3. Dog er der i
stk. 1 indføjet en yderligere begrundelse for at ændre vilkårene i en
godkendelse, nemlig i de tilfælde, hvor der er udviklet en renere teknologi.
Bestemmelsen er indføjet for at koordinere dette lovforslag med lovforslaget
til ny miljøbeskyttelseslov, hvorefter miljøpolitikken baseres på princippet
om, at renere teknologi må gennemføres på alle niveauer i samfundet.
Bestemmelsen i stk. 4 er indføjet for at koordinere dette lovforslag med
forslag til miljøbeskyttelseslov, hvorefter myndighederne kan revidere
vilkårerne for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre
virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere
hensigtsmæssigt tilsyn.
Bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 5 skal bl.a. ses i sammenhæng med
sikkerhedsbestemmelsen i EF-direktivet om udsætning af genetisk modificerede
organismer, hvorefter EF-medlemsstaterne midlertidigt kan begrænse eller
forbyde anvendelse og/eller salg af produkter på sit område, såfremt
medlemsstaten har berettiget grund til at formode, at et produkt, som er
blevet anmeldt og godkendt, udgør en risiko for menneskers sundhed eller
miljøet. Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor der efter en
markedsføring af den genetisk modificerede organisme konstateres uforudsete
virkninger på miljø, natur og sundhed. Direktivet fastlægger, at
medlemsstaterne straks skal underrette EF-Kommissionen og de andre
medlemsstater om foranstaltningen og angive årsagerne hertil. Sagen vil
herefter blive behandlet i et udvalg, der er nedsat til at bistå Kommissionen
i arbejdet.
Kommissionen fremlægger et udkast til de foranstaltninger, der skal
træffes, og udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast med den stemmevægt,
som er fastsat i traktatens art. 148, stk. 2 (kvalificeret flertal).
Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i
overensstemmelse med udvalgets udtalelse. Er de påtænkte foranstaltninger
ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelser, eller er der ikke afgivet
nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de
foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer ligeledes afgørelse med
kvalificeret flertal.
Har Rådet efter udløbet af en frist på 3 måneder regnet fra forslagets
forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede
foranstaltninger af Kommissionen.
Ved denne behandling vil de danske foranstaltninger dermed kunne blive
godkendt eller afvist som uberettigede, og i sidstnævnte tilfælde vil det
kunne være nødvendigt for miljøministeren at anvende bestemmelsen i § 9, stk.
4, hvis afgørelsen går imod danske miljø- og sundhedsinteresser.
Til § 18
Bestemmelsen, der er koordineret med bestemmelsen i forslaget til lov om
miljøbeskyttelse, præciserer den oplysningspligt, der gælder ved udledning
eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne. Det
slås herefter fast, at der er hjemmel til at pålægge virksomheden at foretage
eller lade foretage udgiftskrævende undersøgelser eller tilvejebringe
oplysninger i øvrigt om art og omfang af udledningen eller overførslen.
Virksomheden har således bevisbyrden for, at den ikke giver anledning til
uacceptabel udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer.
Bestemmelsen opregner den type oplysninger, som tilsynsmyndigheden kan
finde det nødvendigt at afkræve. Tilsynsmyndigheden bør have for øje, at der
er proportionalitet mellem omfanget af og udgiften til de påbudte
undersøgelser, foranstaltninger m.v., og omfanget af den udledning eller
overførsel af genetisk modificerede organismer, som virksomheden antages at
give anledning til. Nødvendige og relevante oplysninger kan således afkræves,
men forudsætter en nøje stillingtagen til oplysningernes nødvendighed for
myndighedernes administration. Tilsynsmyndighedens påbud kan påklages til
miljøministeren.
Det bemærkes, at en virksomhed har krav på fortrolighed af oplysninger om
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- og
forretningsforhold eller lignende, hvis det skønnes af væsentlig betydning
for virksomheden, at andre end miljømyndigheden ikke får kendskab hertil.
Reglerne om undtagelser fra aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen
samt reglerne i forvaltningsloven og straffeloven om myndigheders
tavshedspligt finder anvendelse.
Til § 19
Lovforslagets bestemmelser er en videreførsel af den gældende lovs § 23.
Den nuværende gebyrbekendtgørelse, miljøministeriets bekendtgørelse nr. 315
af 22. maj 1987 om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi, vil dog
blive justeret, således at gebyrerne kommer til at afspejle det nuværende
omkostningsniveau.
I henhold til bekendtgørelsen, betales et gebyr på 100.000 kr. til dækning
af myndighedernes positive omkostninger ved behandlingen af ansøgningen.
Beløbet kan dog nedsættes i tilfælde af, at myndighederne behandler flere
sager fra samme virksomhed og derfor allerede sidder inde med en del af de
nødvendige oplysninger om den pågældende virksomhed. Undtaget fra
gebyrbetaling er efter de gældende regler produktion i en volumen under 30
liter, såfremt denne foregår i et klassificeret laboratorium, salg og
lignende af genetisk modificerede organismer til forskning, såfremt dette
sker mellem klassificerede laboratorier og endelig, import af genetisk
modificerede organismer til forskningsbrug.
Ifølge Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning fra juni 1986 over
forslag til lov om miljø og genteknologi skulle gebyret alene fastsættes
således, at de positive omkostninger ved behandlingen af ansøgninger, hvilket
vil sige rene lønomkostninger, og til dels dækning af overhead, blev dækket.
Beregningen af gebyret blev fastsat ud fra en gennemsnitsberegning af
tidsforbruget incl. overhead ved de første ca. 5 sager, som blev behandlet i
1986-87.
Til kapitel 3
Lovforslagets bestemmelser om tilsyn er omredigeret således, at kapitlet
kun indeholder klare tilsynsbestemmelser, mens mere generelle administrative
bestemmelser nu er samlet i kapitel 4. Denne opbygning er i overensstemmelse
med forslaget til lov om miljøbeskyttelse.
Til § 20
Bestemmelsen i stk. 1 er nu affattet således, at den svarer til
formuleringen i miljøbeskyttelsesloven og forslaget til lov om
miljøbeskyttelse. I stk. 2 præciseres ministerens kompetence til at fastsætte
regler om, hvem der fører tilsyn på genteknologilovens område.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven og i
forslaget til lov om miljøbeskyttelse.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i forslaget til lov om
miljøbeskyttelse. Der foretages her en nærmere opregning af de administrative
retshåndhævelsesskridt, tilsynsmyndigheden kan tage i anvendelse, når der
konstateres et ulovligt forhold. Tilsynsmyndigheden vil kunne vælge een eller
flere af de nævnte reaktioner alt efter det ulovlige forholds karakter og
omfang.
Tilsynsmyndighedens ret til at foretage selvhjælpshandlinger, der fremgår
af gældende lovs § 19, stk. 2, er medtaget som nr. 3 i opregningen.
Til § 23
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til gældende lovs § 19, stk. 3. Hele § 23
svarer til bestemmelsen i forslaget til lov om miljøbeskyttelse.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 20.
Til § 25
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 56 og i
forslaget til lov om miljøbeskyttelse.
Til kapitel 4
§§ 26-29
Lovforslagets bestemmelser er uændret i forhold til gældende lovs kapitel
4. Dog er kapitlets overskrift ændret fra »Myndigheder« til
»Administrative bestemmelser« for at tilstræbe en ensartet
opbygning af lovgivningen inden for miljø-, natur og planlovgivningen. Af
samme årsager er gældende lovs § 28 flyttet til kapitel 4 som § 26. Som
konsekvens af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet er der i § 29 som nyt stk. 4
fastsat, at det i København og Frederiksberg kommune er kommunalbestyrelsen,
der afgør sagerne i de tilfælde, hvor kompetancen efter loven er tillagt
amtsrådene. Hjemlen har tidligere været fastsat i lov om ændring af
forskellige lovbestemmelser som følge af nedlæggelse af Hovedstadsrådet, lov
nr. 192 af 29. marts 1989.
Til § 28
Bestemmelsen i forslagets § 28 er identisk med gældende lovs § 25. Efter
gældende regler kaldes alle produktionssager efter den nugældende lovs § 10
ind til afgørelse af miljøministeren. Behandlingen af sagerne foregår i dag i
samarbejde med det berørte amtskommuner, som derigennem får den fornødne
erfaring og ekspertise på området. Det foreslås, at den generelle call-in i
disse sager foreløbigt opretholdes, men at godkendelserne senere kan
overlades til amtsrådene i takt med at sagsantallet i de enkelte amtskommuner
stiger og videnopbygningen decentralt bliver tilstrækkelig stor.
Til kapitel 5
§§ 30-35
Kapitlet svarer til kapitel 5 i den gældende lov. Dog er der som led i,
at administrationen af genteknologiloven blev overført til Miljøministeriet
sket en konsekvensændring af klageadgangen, ligesom det er præciseret, hvilke
afgørelser der betragtes som administrativ retshåndhævelse uden klageadgang.
Hertil kommer, at ansøgninger om forsøgsudsætninger og markedsføring af
genetisk modificerede organismer, som Danmark vil få til høring fra
Kommissionen jf. forslagets § 9, foreslået erstattet med en høringsordning.
Såfremt Danmark ikke umiddelbart kan tiltræde, at en markedsføring af det
pågældende produkt kan tillades i Danmark, vil der i medfør af direktivet
finde en behandling heraf sted i Kommissionens regi.
Lovændringen i sommeren 1989 betød, at klager over godkendelser ikke
længere som udgangspunkt skulle have opsættende virkning. Formålet var at
bringe genteknologiloven i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.
Baggrunden for ændringen var, at hovedparten af de anvendte organismer er
lavrisikoorganismer, men iøvrigt er der stadigvæk mulighed for at pålægge
opsættende virkning.
I forbindelse med lovændringen blev det overfor Folketingets Miljø~ og
Planlægningsudvalg tilkendegivet, at det ved en bekendtgørelse ville blive
sikret, at godkendelsesmyndigheden meddeler opsættende virkning i de
tilfælde, hvor godkendelsen omfatter andre organismetyper end
lavrisikoorganismer, hvor nye typer værtsorganismer tages i anvendelse og i
principielle afgørelser i øvrigt. Der skulle endvidere fastsættes regler, der
forpligter myndighederne til at begrunde afgørelser om opsættende virkning og
afgørelser om, at klage ikke har opsættende virkning.
En bekendtgørelse om godkendelse af produktion efter § 10 i den nugældende
lov, herunder om opsættende virkning m.v. er imidlertid stillet i bero som
følge af direktivet om »indesluttet anvendelse«, der vil medføre
krav om yderligere oplysninger i produktionssager. En bekendtgørelse om
godkendelse af produktion efter lovforslagets § 8, herunder om opsættende
virkning m.v., vil derfor blive udarbejdet i forbindelse med lovens
ikrafttræden, således at direktivets krav til ansøgningens indhold samtidig
bliver tilgodeset.
Til kapitel 6
§§ 36-39
Udover konsekvensændringer i forbindelse med lovrevisionen er der ikke
sket ændringer i kapitlet i forhold til den nuværende lov.
Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 23. oktober 1991, idet begge
direktiver skal være implementeret i den nationale lovgivning senest 23.
oktober 1991.
De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den gældende lov, foreslås
videreført, indtil de erstattes af nye regler. Ved dette lovforslags
vedtagelse ophæves dog Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 18. maj
1989 om undtagelse af visse genteknologisk fremstillede cellekulturer m.m.
fra lov om miljø og genteknologi, idet bekendtgørelsen overflødiggøres som
følge af nye definitioner. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 315 af 22.
maj 1987 om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi ophæves
ligeledes og erstattes med nye regler. Følgende regler opretholdes:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 767 af 6. december 1988 om undtagelse
af visse genteknologisk fremstillede organismer for importgodkendelse.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 439 af 21. juni 1989 om henlæggelse af
opgaver og beføjelser efter lov om miljø og genteknologi til Miljøstyrelsen
og Levnedsmiddelstyrelsen.
Miljøministeriets cirkulære af 21. oktober 1986 om tilsyn med produktion
af genteknologisk fremstillede organismer eller produktion af sådanne.
Bilag 1
Bilag 2
Efter 2. behandling den 7. maj 1991
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets miljø og natur, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal
desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed og ernæring i forbindelse
med genteknologi.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltningerne
til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på miljø, natur og
sundhed skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og
økologiske forhold samt risikoen for en uønsket påvirkning.
§ 2. Loven finder anvendelse på fremstilling eller anvendelse af
genetisk modificerede organismer.
Stk. 2. Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr,
mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye
sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.
Stk. 3. Genetisk modificerede organismer fremstillet ved
traditionelle forædlingsmetoder er ikke omfattet af loven.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte
genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i nærmere bestemt
omfang undtages fra loven.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for
anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
§ 3. Loven finder tillige anvendelse på søterritoriet og på
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring
i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse mod eller uden vederlag.
Stk. 2. Lovens regler om produktion gælder også tilvirkning,
opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og affaldshåndtering.
§ 5. Lovens §§ 10-11 finder ikke anvendelse på genetisk
modificerede organismer bestemt til eksport uden for De Europæiske
Fællesskaber.
Stk. 2. Lovens § 10 finder ikke anvendelse i forbindelse med
lægemidler og foderstoffer.
Kapitel 2
Godkendelser m.v.
§ 6. Genetisk modificerede organismer må kun fremstilles,
anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller markedsføres i de
i §§ 7-12 nævnte tilfælde, jf. dog § 5.
§ 7. Forskning, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk
modificerede organismer, må kun foregå i laboratorier eller inden for
laboratorieområder, der er godkendt til dette formål efter regler udstedt
efter lov om arbejdsmiljø.
Stk. 2. Storskalaforsøg, hvor der anvendes genetisk modificerede
organismer, må kun foregå i anlæg, der er godkendt til dette formål efter
regler udstedt efter lov om arbejdsmiljø.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelse om udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer
fra de laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg, der er
nævnt i stk. 1 og 2, herunder om forbud mod udledning eller overførsel af
genetisk modificerede organismer til omgivelserne samt om foranstaltninger,
der skal træffes for at forebygge, at udledning eller overførsel kan finde
sted.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at
udstilling eller anden informationsformidling m.v. samt bestemte forsøg i
undervisningsøjemed med genetisk modificerede organismer kan gennemføres uden
for de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1.
§ 8. Produktion, hvor der anvendes genetisk modificerede
organismer, må ikke påbegyndes uden godkendelse fra amtsrådet.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om en
anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.
§ 9. Genetisk modificerede organismer må ikke udsættes i
forsknings- og udviklingsøjemed eller i noget andet øjemed end markedsføring
uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 2. Genetisk modificerede organismer, der er beregnet til
udsætning, må ikke markedsføres uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 3. Markedsføring af genetisk modificerede organismer, som er
godkendt til markedsføring i et andet land inden for De Europæiske
Fællesskaber efter reglerne om markedsføring fastlagt af De Europæiske
Fællesskabers ministerråd, kræver dog ikke godkendelse efter stk. 2.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan miljøministeren nedlægge
forbud mod markedsføring eller stille yderligere vilkår for markedsføringen
her i landet, hvis markedsføring ellers ville stride mod varetagelsen af
væsentlige miljø-, natur- eller sundhedshensyn.
Stk. 5. Ved udsætning af genetisk modificerede organismer forstås
enhver tilsigtet overførsel til miljøet af sådanne organismer uden brug af
indeslutningsforanstaltninger, der anvendes for at begrænse de genetisk
modificerede organismers kontakt med mennesker og miljø.
Stk. 6. Ved markedsføring forstås enhver forsyning af eller
stillen til rådighed for en tredjeperson, medmindre de genetisk modificerede
organismer i henhold til gensidig aftale alene overdrages med henblik på
forskning eller forsøg.
Stk. 7. Ministeren hører myndigheder og organisationer i spørgsmål
om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning.
§ 10. Genetisk modificerede organismer og stoffer og produkter,
som indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, og som ikke
er omfattet af § 9, stk. 2 og 3, eller § 11, må ikke importeres,
transporteres eller sælges uden godkendelse fra miljøministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse efter
stk. 1 ikke er nødvendig, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.
§ 11. Levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og
tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller
består af genetisk modificerede organismer, må ikke fremstilles, anvendes,
importeres eller sælges uden godkendelse fra sundhedsministeren.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af
eller forbud mod fremstilling, anvendelse, import og salg af genetisk
modificerede organismer omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan udnytte beføjelserne i medfør af §§
8, stk. 2, 14, 18 og 19 for så vidt angår genetisk modificerede organismer,
der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Levnedsmiddellovgivningens regler om tilsyn og klage
finder tilsvarende anvendelse på sager om genetisk modificerede organismer,
der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
§ 12. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om eller bestemme,
at levnedsmidler m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede
organismer, jf. § 11, som importeres, og som er godkendt inden for De
Europæiske Fællesskaber, ikke skal godkendes her i landet.
§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelsesordningerne efter dette kapitel.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om transport, oplagring og
affaldshåndtering m.v. af genetisk modificerede organismer.
§ 14. Ved markedsføring her i landet af genetisk modificerede
organismer efter § 9, stk. 3, skal godkendelsens indehaver eller importøren
underrette miljøministeren herom, hvis godkendelse til markedsføring er
meddelt i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, som
underretningen skal indeholde, og om underretningens form.
§ 15. Den, der ansøger om godkendelse, skal efter
godkendelsesmyndighedens bestemmelse give alle oplysninger og foretage eller
lade foretage undersøgelser til sagen, herunder foretage eller lade foretage
undersøgelser efter bestemte retningslinier og på bestemte laboratorier.
Foretager godkendelsesmyndigheden selv undersøgelser, kan den pålægge
ansøgeren at afholde udgifterne hertil.
Stk. 2. Den, der har fået godkendelse, skal forud underrette
godkendelsesmyndigheden om ændringer i eller tilføjelser til de allerede
indsendte oplysninger. Myndigheden tager herefter stilling til, om ændringen
eller tilføjelsen kræver fornyet godkendelse.
§ 16. I godkendelser fastsættes der vilkår om virksomhedens
indretning, drift og udledningsforhold, vilkår til begrænsning af overførsel
af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og vilkår om
foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af uønskede virkninger på
miljø, natur og sundhed. Der fastsættes endvidere vilkår om egenkontrol,
overvågning, anvendelsesbegrænsninger og afgivelse af oplysninger til
tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. En godkendelse kan tidsbegrænses. Dette gælder såvel
godkendelsen som helhed som enkelte dele af godkendelsen.
Stk. 3. I godkendelsen kan der fastsættes en frist for den
tidligste eller seneste udnyttelse af godkendelsen.
§ 17. Godkendelsesmyndigheden kan ændre godkendelsens vilkår og
give påbud, hvis det er begrundet i hensynet til miljø, natur eller sundhed,
eller hvis der er udviklet renere teknologi, mindre forurenende
produktionsmetoder eller bedre rensningsformer.
Stk. 2. I indtil 4 år, efter at en godkendelse er givet, kan
godkendelsesmyndigheden kun give påbud eller forbud, hvis
1) der er fremkommet nye oplysninger om den genetisk modificerede
organismes skadelige virkning,
2) den genetisk modificerede organisme medfører uønskede virkninger på
miljø, natur eller sundhed, der ikke kunne forudses, da godkendelsen blev
givet, eller
3) påvirkningen af miljø, natur eller sundhed i øvrigt går ud over det,
som blev lagt til grund ved godkendelsen.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud,
hvis den genetisk modificerede organisme medfører overhængende fare for
miljø, natur eller sundhed.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan revidere vilkårene for en
virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens
kontrol med egen udledning eller overførsel (egenkontrol) eller opnå et mere
hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende
måde.
Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan midlertidigt begrænse eller
forbyde anvendelse og salg af genetisk modificerede organismer, der er
godkendt efter reglerne i § 9, stk. 2 og 3, såfremt der er berettiget grund
til at formode, at de genetisk modificerede organismer udgør en risiko for
miljø, natur og sundhed.
§ 18. Den, der er ansvarlig for virksomhed, der kan give anledning
til udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til
omgivelserne, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller
miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for administrationen af denne
lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren kan
herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at
1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af de genetisk
modificerede organismer, der udledes eller overføres til omgivelserne,
2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der
anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden udledning
eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og
4) klarlægge, hvordan følgerne af udledningen eller overførslen afhjælpes
eller forebygges.
§ 19. Miljøministeren kan fastsætte gebyrer til hel eller delvis
dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af godkendelsessager,
undersøgelser, tilsyn og kontrol.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 20. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at
1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,
2) påbud og forbud efterkommes og
3) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet
udføres af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder.
§ 21. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 22. I de i § 21 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden
meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes
til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde aktiviteten,
2) påbyde den ansvarlige i videst muligt omfang at genoprette den
hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når
den fastsatte frist er udløbet.
§ 23. I tilfælde af overhængende, alvorlig fare for sundheden og i
tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb i øvrigt er påkrævet, foretager
tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har
krav på at få dækket efter § 22, nr. 3, og § 23, stk. 1.
§ 24. Den, der efter §§ 7-13 er ansvarlig for forhold eller
indretninger, skal straks underrette tilsynsmyndigheden og
embedslægeinstitutionen om alle driftsforstyrrelser eller uheld, der kan
medføre udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer, som
kan være til skade for miljø, natur eller sundhed eller indebære fare herfor.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i
den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelser eller uheld
effektivt afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for
forpligtelsen til i videst muligt omfang at genoprette den hidtidige
tilstand.
§ 25. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for
tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal indsende indberetninger om deres
tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, og
fastsætte regler om indberetningernes form.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 26. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til den
eller de for de pågældende forhold ansvarlige.
Stk. 2. Afgørelser meddeles samtidig skriftligt til
1) klageberettigede personer, institutioner, organisationer og
myndigheder, jf. § 30, og
2) andre berørte myndigheder.
Stk. 3. Underretning til de i stk. 2, nr. 1, nævnte privatpersoner
kan finde sted ved offentlig annoncering.
§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 3. Efter forhandling med den pågældende minister kan
miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners
medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver
kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som
henlægges til amtsrådene i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.
§ 28. Miljøministeren kan i konkrete sager af mere vidtrækkende
betydning bestemme, at afgørelser efter loven skal træffes af ministeren i
stedet for amtsrådet.
Stk. 2. Ministeren kan pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne
at tage spørgsmål, herunder konkrete sager omfattet af loven og regler
fastsat med hjemmel i loven, op til behandling og afgørelse.
Stk. 3. Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse,
der er truffet af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 29. Hvis det skønnes nødvendigt, har miljømyndighederne og
personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, loven eller regler
fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Miljømyndighederne kan udtage prøver til nærmere
undersøgelse af de genetisk modificerede organismer. Udtagning af sådanne
prøver sker uden vederlag, ligesom den, der besidder genetisk modificerede
organismer, uden vederlag efter anmodning skal udtage, emballere og forsende
prøver til undersøgelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. I forbindelse med de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde skal
den ansvarlige og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden
vejledning og hjælp.
Kapitel 5
Klage
§ 30. Afgørelser i henhold til denne lov og regler fastsat med
hjemmel i loven kan påklages af
1) afgørelsens adressat,
2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og
3) berørte amtsråd og kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Embedslægeinstitutionen, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening og Dansk
Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter § 8, efter § 17 vedrørende
virksomhed, der er omfattet af § 8, og afgørelser efter § 32.
Stk. 3. Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan
påklage afgørelser efter §§ 8, 10, 17, stk. 1-4, og 32.
§ 31. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, jf. §
26, stk. 3, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for
eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en
søndag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. En godkendelse efter § 10 må ikke udnyttes før udløbet af
klagefristen.
Stk. 3. Klage over en meddelt godkendelse efter § 10 har
opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 4. I godkendelser efter § 8 kan godkendelsesmyndigheden
samtidig bestemme, at godkendelsen ikke må udnyttes, før klagefristen er
udløbet, og at godkendelsen, hvis den påklages inden for klagefristen, ikke
må udnyttes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den
opsættende virkning efter stk. 4, herunder om, at godkendelsesmyndighedens
afgørelse herom ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. En klage over et påbud eller forbud har opsættende
virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 7. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller
forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller
forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne
beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 8. Klage indgives til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, og fremsendes herfra til klagemyndigheden ledsaget af det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. dog § 34, stk. 3.
§ 32. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven
eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan påklages til
miljøministeren, jf. dog §§ 33 og 27, stk. 2 og 3.
§ 33. Godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 15, stk. 2, kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for
afgørelser efter § 17, såfremt afgørelsen vedrører en godkendelse efter § 9,
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 22 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 34. Det Miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om
miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til
denne lov i det omfang, det er fastsat i stk. 2. De regler, der er fastsat
for Miljøklagenævnets virksomhed i lov om miljøbeskyttelse, finder
tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2. Til Miljøklagenævnet kan påklages
1) afgørelser efter § 32 truffet af miljøministeren eller en styrelse i
henhold til bemyndigelse og
2) afgørelser efter § 28, stk.1 og 3, truffet af miljøministeren eller en
styrelse i henhold til bemyndigelse.
Stk. 3. Klage indgives direkte til Miljøklagenævnet.
§ 35. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige
medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.
Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne
beskikkes af miljøministeren efter indstilling fra
1) Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet,
Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i
forening,
2) Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks
Miljøundersøgelser og Levnedsmiddelstyrelsen.
Stk. 2. Afgørelser i de enkelte sager træffes af formanden eller
en stedfortræder samt 2 eller 4 beskikkede medlemmer med lige mange fra hver
af de to grupper, der er nævnt i stk. 1. Afgørelser træffes ved
stemmeflerhed.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets
sammensætning og virksomhed ved behandling af sager i henhold til denne lov.
Kapitel 6
Straffe, ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder §§ 6, 7 eller 31, stk. 2,
2) påbegynder eller driver virksomhed omfattet af §§ 8-11 uden
godkendelse,
3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven,
4) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter loven, herunder
påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
5) undlader at afgive prøver efter § 29, stk. 3, eller at fremkomme med
oplysninger efter §§ 15 og 18,
6) undlader at give underretning efter §§ 14, 15, stk. 2, og 24,
7) hindrer udførelsen af selvhjælpshandlinger efter §§ 22, stk. 1, nr. 3,
og 23 eller retten efter § 29 eller
8) ved uforsvarlig omgang med genetisk modificerede organismer forvolder
skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkalder fare herfor.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkaldt fare
herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. For overtrædelse af §§ 6, 7, stk. 1 og 2, 8, 9, stk. 1 og
2, 10, stk. 1, og 11, stk. 1, kan der pålægges en producent, en importør
eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke
kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødestraf fastsættes
ingen forvandlingsstraf.
Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3 og 4,
10, stk. 2, 11, stk. 2, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf
af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for
overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 3.
§ 37. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 38. Loven træder i kraft 23. oktober 1991. Samtidig ophæves lov
nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af den tidligere lov opretholdes,
indtil der udstedes nye regler efter denne lov. Overtrædelse af reglerne
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler bevarer
deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med
hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser.
§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om miljø og genteknologi Retsinformation · 6. januar 2017
- Bekendtgørelse om transport og underretning ved markedsføring af genetisk modificerede organismer godkendt til markedsføring i et andet land inden for EU Retsinformation · 27. marts 2009
- Bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø Retsinformation · 30. juni 2026
- Forslag til Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Retsinformation · 23. februar 2005
- Bekendtgørelse om udstilling og informationsformidling med genetisk modificerede organismer Retsinformation · 21. januar 2012
- Bekendtgørelse om godkendelse af produktion med genetisk modificerede mikroorganismer Retsinformation · 27. marts 2009