Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 131

2001/2 SF. L 131Skriftlig fremsættelse af lovforslagMiljøministeriet1. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (28. februar

2002)

Miljøministeren

(Hans Christian Schmidt):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov ændring af lov om miljø og

genteknologi.

(Lovforslag nr. L 131).

Tidligt i 2001 blev der vedtaget et nyt direktiv om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

(direktiv 2001/18/EF). Dette direktiv skal erstatte det gældende

udsætningsdirektiv (direktiv 90/220/EØF). Direktivet er udstedt

i medfør af Amsterdam-traktatens artikel 95 og kræver fuld

harmonisering i medlemslandene. Det primære formål med

lovforslaget er at gennemføre reglerne i det nye

udsætningsdirektiv. Fristen herfor er den 17. oktober 2002.

Det er snart 16 år siden, at Danmark fik sin

første lov om miljø og genteknologi. Siden da er der sket

meget: Der er med stor succes kommet gang i produktion ved hjælp af

genetisk modificerede mikroorganismer under indesluttede forhold, der er

kommet fælles EU-lovgivning på området, og der er og har

været stor folkelig debat om området. Debatten har til tider

været hård, men det er både vigtigt og nødvendigt,

at vi til stadighed diskuterer, hvordan vi vil anvende genteknologi og til

hvilke formål.

Forslaget til ændring af lov om miljø og

genteknologi besvarer en række af de spørgsmål, der har

været rejst i den løbende debat. Med de nye regler for

udsætning af genetisk modificerede organismer bliver risikovurderingen

Læs alt

strammet op. Den enkelte borger får en mulighed for at give sin mening

tilkende, og det bliver lettere at få oplysninger om udsætning af

genetisk modificerede organismer. De foreslåede ændringer kan

forhåbentlig være med til at genoprette tilliden til, at

genteknologi kan udnyttes på en forsvarlig og gennemskuelig måde

til gavn for samfundet i respekt for, at de enkelte borgere skal kunne

vælge, om de vil købe et genetisk modificeret produkt eller ej.

Når Danmark ratificerer Cartagena-protokollen, er vi med til at sikre,

at der heller ikke i resten af verden udsættes genetisk modificerede

organismer uden de lokale nationale myndigheders viden.

Erklæringen om ikke at give nye tilladelser til

dyrkning og markedsføring af genetisk modificerede organismer, som

Danmark sammen med Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og

Luxembourg tilsluttede sig i forbindelse med vedtagelsen af det nye

udsætningsdirektiv i marts 2001, udsprang af ønsket om at

få vedtaget et effektivt sporbarhedssystem, som kan sikre en

pålidelig mærkning af genetisk modificerede organismer.

Erklæringen følger op på en lignende erklæring fra

juni 1999 om vedtagelse af et revideret udsætningsdirektiv. Med

lovforslaget implementeres som nævnt det nye udsætningsdirektiv.

Dermed er det første væsentlige skridt taget hen imod, at den

danske regering vil genoptage støtten til markedsføring af

genetisk modificerede produkter. Næste skridt drejer sig om

fælles EU-regler for sporbarhed og mærkning. Det er indtil videre

holdningen, at reglerne for sporbarhed og mærkning skal vedtages,

før Danmark atter vil stemme for nye tilladelser til dyrkning og

markedsføring.

Af indholdsmæssig karakter indeholder lovforslaget

blandt andet følgende ændringsforslag:

Lovens formålsparagraf ændres, så

beslutninger om anvendelse af genteknologi ikke blot skal ske på et

bæredygtigt grundlag, men også i respekt for etiske

værdier. Folketinget har tidligere været positive overfor at

inddrage etik i beslutningsgrundlaget. Det fremgår af det nye

udsætningsdirektiv, at etiske principper, der er anerkendt i de enkelte

medlemslande, skal respekteres. Derfor finder regeringen det passende at

indføje »etiske værdier« i lovens formålsparagraf samt

åbne mulighed for, at der kan nedsættes et organ, som på

ministerens begæring, kan afgive udtalelser om etiske

spørgsmål indenfor lovens område.

Af lovforslaget fremgår det, at de enkelte borgere

skal have muligheden for at blive inddraget i beslutningerne om godkendelse

til udsætning af genetisk modificerede organismer. Det nye

udsætningsdirektiv indeholder denne pligt for medlemslandene, når

det gælder forsøgsudsætninger, og regeringen

foreslår, at dette udvides til også at gælde i sager om

tilladelse til markedsføring.

En væsentlig nyskabelse i det nye

udsætningsdirektiv er, at en tilladelse til markedsføring nu

bliver tidsbegrænset. Dette sikrer, at tilladelsen med jævne

mellemrum bliver genovervejet i lyset af de resultater, der er fremkommet

rent forskningsmæssigt i den mellemliggende periode, og af den

overvågning, som den, der har markedsføringstilladelsen, nu

også bliver forpligtet til at gennemføre.

I forslaget er det gjort klart, at kompetencen til at

træffe beslutninger om tilladelse til markedsføring kan

overføres til anden lovgivning (produktlovgivning), hvis en tilladelse

efter denne anden lovgivning mindst lever op til kravene i det nye

udsætningsdirektiv. Dette er et skridt i retning af at integrere

miljøvurderinger i anden lovgivning i stedet for at have en

særlig miljølovgivning på området. Når dette

bliver gennemført, vil det blive en lettelse for erhvervslivet, idet

der så ikke skal indhentes flere godkendelser efter forskellig

lovgivning, inden et produkt kan markedsføres.

Det nye udsætningsdirektiv indeholder desuden en

række forbedringer i forhold til miljørisikovurderingen og den

eventuelle efterfølgende godkendelse. Dette vil blive

gennemført efterfølgende i dansk ret i form af

bekendtgørelser.

Ud over ændringerne som følger af

udsætningsdirektivet foreslås det, at kompetencen til at

træffe afgørelser i sager om tilladelse til produktion under

indesluttede forhold flyttes fra amtsrådene til miljøministeren.

Dette har været administrativ praksis siden den første lov

trådte i kraft i 1986, da amterne ikke har været i stand til at

opbygge tilstrækkelig ekspertise, eftersom der er relativt få

sager skævt fordelt mellem amterne.

Med lovforslaget anmoder Regeringen endvidere om at

få Folketingets samtykke til, at Danmark kan ratificere

Cartagena-protokollen om Biosikkerhed. Formålet med

Cartagena-protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau i

forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering

og anvendelse af »levende modificerede organismer, som er et resultat af den

moderne bioteknologi«. Protokollen tilsigter således at regulere

grænseoverskridende overførsel af levende genetisk modificerede

organismer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med

bemærkninger, skal jeg anbefale forlaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter