Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 131
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (28. februar
2002)
Miljøministeren
(Hans Christian Schmidt):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov ændring af lov om miljø og
genteknologi.
(Lovforslag nr. L 131).
Tidligt i 2001 blev der vedtaget et nyt direktiv om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
(direktiv 2001/18/EF). Dette direktiv skal erstatte det gældende
udsætningsdirektiv (direktiv 90/220/EØF). Direktivet er udstedt
i medfør af Amsterdam-traktatens artikel 95 og kræver fuld
harmonisering i medlemslandene. Det primære formål med
lovforslaget er at gennemføre reglerne i det nye
udsætningsdirektiv. Fristen herfor er den 17. oktober 2002.
Det er snart 16 år siden, at Danmark fik sin
første lov om miljø og genteknologi. Siden da er der sket
meget: Der er med stor succes kommet gang i produktion ved hjælp af
genetisk modificerede mikroorganismer under indesluttede forhold, der er
kommet fælles EU-lovgivning på området, og der er og har
været stor folkelig debat om området. Debatten har til tider
været hård, men det er både vigtigt og nødvendigt,
at vi til stadighed diskuterer, hvordan vi vil anvende genteknologi og til
hvilke formål.
Forslaget til ændring af lov om miljø og
genteknologi besvarer en række af de spørgsmål, der har
været rejst i den løbende debat. Med de nye regler for
udsætning af genetisk modificerede organismer bliver risikovurderingen
Læs alt
strammet op. Den enkelte borger får en mulighed for at give sin mening
tilkende, og det bliver lettere at få oplysninger om udsætning af
genetisk modificerede organismer. De foreslåede ændringer kan
forhåbentlig være med til at genoprette tilliden til, at
genteknologi kan udnyttes på en forsvarlig og gennemskuelig måde
til gavn for samfundet i respekt for, at de enkelte borgere skal kunne
vælge, om de vil købe et genetisk modificeret produkt eller ej.
Når Danmark ratificerer Cartagena-protokollen, er vi med til at sikre,
at der heller ikke i resten af verden udsættes genetisk modificerede
organismer uden de lokale nationale myndigheders viden.
Erklæringen om ikke at give nye tilladelser til
dyrkning og markedsføring af genetisk modificerede organismer, som
Danmark sammen med Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og
Luxembourg tilsluttede sig i forbindelse med vedtagelsen af det nye
udsætningsdirektiv i marts 2001, udsprang af ønsket om at
få vedtaget et effektivt sporbarhedssystem, som kan sikre en
pålidelig mærkning af genetisk modificerede organismer.
Erklæringen følger op på en lignende erklæring fra
juni 1999 om vedtagelse af et revideret udsætningsdirektiv. Med
lovforslaget implementeres som nævnt det nye udsætningsdirektiv.
Dermed er det første væsentlige skridt taget hen imod, at den
danske regering vil genoptage støtten til markedsføring af
genetisk modificerede produkter. Næste skridt drejer sig om
fælles EU-regler for sporbarhed og mærkning. Det er indtil videre
holdningen, at reglerne for sporbarhed og mærkning skal vedtages,
før Danmark atter vil stemme for nye tilladelser til dyrkning og
markedsføring.
Af indholdsmæssig karakter indeholder lovforslaget
blandt andet følgende ændringsforslag:
Lovens formålsparagraf ændres, så
beslutninger om anvendelse af genteknologi ikke blot skal ske på et
bæredygtigt grundlag, men også i respekt for etiske
værdier. Folketinget har tidligere været positive overfor at
inddrage etik i beslutningsgrundlaget. Det fremgår af det nye
udsætningsdirektiv, at etiske principper, der er anerkendt i de enkelte
medlemslande, skal respekteres. Derfor finder regeringen det passende at
indføje »etiske værdier« i lovens formålsparagraf samt
åbne mulighed for, at der kan nedsættes et organ, som på
ministerens begæring, kan afgive udtalelser om etiske
spørgsmål indenfor lovens område.
Af lovforslaget fremgår det, at de enkelte borgere
skal have muligheden for at blive inddraget i beslutningerne om godkendelse
til udsætning af genetisk modificerede organismer. Det nye
udsætningsdirektiv indeholder denne pligt for medlemslandene, når
det gælder forsøgsudsætninger, og regeringen
foreslår, at dette udvides til også at gælde i sager om
tilladelse til markedsføring.
En væsentlig nyskabelse i det nye
udsætningsdirektiv er, at en tilladelse til markedsføring nu
bliver tidsbegrænset. Dette sikrer, at tilladelsen med jævne
mellemrum bliver genovervejet i lyset af de resultater, der er fremkommet
rent forskningsmæssigt i den mellemliggende periode, og af den
overvågning, som den, der har markedsføringstilladelsen, nu
også bliver forpligtet til at gennemføre.
I forslaget er det gjort klart, at kompetencen til at
træffe beslutninger om tilladelse til markedsføring kan
overføres til anden lovgivning (produktlovgivning), hvis en tilladelse
efter denne anden lovgivning mindst lever op til kravene i det nye
udsætningsdirektiv. Dette er et skridt i retning af at integrere
miljøvurderinger i anden lovgivning i stedet for at have en
særlig miljølovgivning på området. Når dette
bliver gennemført, vil det blive en lettelse for erhvervslivet, idet
der så ikke skal indhentes flere godkendelser efter forskellig
lovgivning, inden et produkt kan markedsføres.
Det nye udsætningsdirektiv indeholder desuden en
række forbedringer i forhold til miljørisikovurderingen og den
eventuelle efterfølgende godkendelse. Dette vil blive
gennemført efterfølgende i dansk ret i form af
bekendtgørelser.
Ud over ændringerne som følger af
udsætningsdirektivet foreslås det, at kompetencen til at
træffe afgørelser i sager om tilladelse til produktion under
indesluttede forhold flyttes fra amtsrådene til miljøministeren.
Dette har været administrativ praksis siden den første lov
trådte i kraft i 1986, da amterne ikke har været i stand til at
opbygge tilstrækkelig ekspertise, eftersom der er relativt få
sager skævt fordelt mellem amterne.
Med lovforslaget anmoder Regeringen endvidere om at
få Folketingets samtykke til, at Danmark kan ratificere
Cartagena-protokollen om Biosikkerhed. Formålet med
Cartagena-protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau i
forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering
og anvendelse af »levende modificerede organismer, som er et resultat af den
moderne bioteknologi«. Protokollen tilsigter således at regulere
grænseoverskridende overførsel af levende genetisk modificerede
organismer.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med
bemærkninger, skal jeg anbefale forlaget til Folketingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.) Retsinformation · 7. august 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital kommunikation) Retsinformation · 4. februar 2021
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 25 Retsinformation · 7. oktober 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 8 Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om miljø og genteknologi (Dyrkningsforbud, obligatorisk digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 25. maj 2016
- 1990 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI Retsinformation · 7. juni 1991