1990 BTL 82 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (GENNEMFØRELSE AF EF-DIREKTIVERNE OM STORAKTIONÆRER, FILIALER AF UDENLANDSKE SELSKABER OG ENKELTMANDSSELSKABER M.V.) NR L 82 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt og i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen af
Danske Børsmæglerselskaber.
Der er af industriministeren og et flertal stillet nogle ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af industriministeren og af flertallet stillede
ændringsforslag.
Flertallet er opmærksom på udsagnet om, at en sænkning af grænsen for
anmeldelse af en aktiebesiddelse fra 10 pct. til 5 pct. vil øge muligheden
for at finde frem til aktiebesidderne. Dette kan på den ene side gøre det
lettere for eventuelle opkøbere at foretage såkaldt fjendtlig overtagelse af
et selskab. På den anden side vil den mindre grænse indebære advarsel på et
tidligere tidspunkt.
Flertallet tillægger det afgørende betydning, at sådanne opkøb allerede
signaleres, når opkøbere har skaffet sig blot 5 pct. af aktiekapitalen,
ligesom det generelt mener, at større åbenhed og gennemsigtighed er af
væsentlig betydning for en god udvikling på markedet.
Endvidere har det for flertallet spillet en rolle at bringe de danske
regler i bedre overensstemmelse med tilsvarende regler i udlandet. Selv om
direkte procentsammenligninger ikke uden videre lader sig foretage, har
flertallet alligevel hæftet sig ved, at anmeldelseskravet er en
aktiebesiddelse på 5 pct. i USA og 3 pct. i England. I Sverige og Norge er
det nok 10 pct. formelt, men reelt er det 0 pct., da aktiebogen i begge lande
er offentligt tilgængelig og samtlige aktier navnenoterede.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
Læs alt
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af industriministeren
stillede ændringsforslag.
Mindretallet er enig i, at åbenhed og gennemsigtighed er af væsentlig
betydning for markedsdeltagerne. Dette hensyn må dog ikke være enerådende,
men må ses i en bredere erhvervspolitisk sammenhæng.
Efter lovforslaget vil gennemsigtigheden i de børsnoterede selskaber blive
forøget, idet der for børsnoterede selskaber gennemføres en udvidet
definition af, hvad der er »besiddelse« af aktier. Bl.a. vil
alliancer mellem aktionærer blive bedømt som en samlet enhed. Selv om
lovforslaget opretholder den hidtidige grænse på 10 pct., vil
anmeldelsespligten for aktionærer i børsnoterede selskaber således blive
skærpet. En skærpelse af anmeldelsespligten herudover er ikke hensigtsmæssig.
En sænkning af minimumsgrænsen til 5 pct. giver ikke øget
informationsværdi vedrørende potentielle overtagelsesforsøg. Derimod vil de
mere detaljerede informationer om ejerforholdene i dansk erhvervsliv gøre det
lettere for den, der i forbindelse med et overtagelsesforsøg søger
aktionærer, der vil være villige til at sælge deres aktieposter. Ønsker en
opkøber af aktier at skjule sin hensigt om overtagelse af selskabet, kan
dette ske ved først at indkredse aktieposter, der er til salg, og herefter
købe disse på een gang.
De direktivforslag inden for selskabsretten - 5. direktiv om
aktieselskabers struktur og 13. direktiv om overtagelsestilbud - der for
tiden behandles i EF, er af stor betydning for grundlæggende danske regler.
Erhvervslivet er betænkelig ved disse forslag, idet man finder, at danske
selskaber bliver mere sårbare over for virksomhedsovertagelser end
selskaberne i andre EF-medlemsstater. Dette skyldes forskelle i såvel
erhvervsstruktur som de beskyttelsesforanstaltninger, som selskaberne har til
rådighed ved uønskede overtagelsesforsøg. Denne tendens vil blive yderligere
forstærket, når minimumsgrænsen sænkes til 5 pct.
I Sverige og Norge, der sædvanligvis er blandt de lande, vi sammenligner
os med, er minimumsgrænsen på 10 pct., og man har ingen planer om at sænke
denne grænse. Endvidere er besiddelsesbegrebet i disse lande snævrere end
efter den danske aktieselskabslov.
Aktiebogen er i begge lande offentligt tilgængelig, men for Sveriges
vedkommende begrænses værdien af denne offentlighed af krydsende regler. Dels
er det kun for så vidt angår selskaber, som er optaget i værdipapircentralen,
at der kan indhentes samlede oplysninger om den enkelte aktionærs
besiddelser, dels er der mulighed for, at banker og lignende kan registreres
som »forvalter« af aktierne i stedet for aktionæren.
Også Tyskland, som er et børsmæssigt betydningsfuldt land, har i
lovforslaget til gennemførelse af storaktionærdirektivet fastsat en
minimumsgrænse på 10 pct.
På denne baggrund finder mindretallet, at der på nuværende tidspunkt må
udvises tilbageholdenhed med at fastsætte en lavere minimumsgrænse for
anmeldelse af aktiebesiddelser.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller ligeledes lovforslaget til vedtagelse med de af
industriministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et flertal (S, SF og RV):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede § 28 a ændres i
stk. 1, nr. 1, »10 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder,
eller deres pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af aktiekapitalen« til:
»5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller deres pålydende
værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen.«
2) I den under nr. 1 foreslåede § 28 a ændres i
stk. 1, nr. 2, »15 pct.« til: »10 pct.«
Af industriministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 5
3) I stk. 1 ændres »1. april 1991« til: »1.
juli 1991«.
4) I stk. 2 ændres »31. marts 1991« til:
»30. juni 1991«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ved at gøre 10 pct.s kravet til et 5 pct.s krav bringes forholdene i bedre
overensstemmelse med kravene i de lande, som Danmark normalt sammenlignes
med.
Til nr. 3 og 4
I lovforslagets § 5, stk. 1, er lovens ikrafttræden fastsat til den 1.
april 1991.
Idet denne dato allerede er passeret, foreslås det, at lovens ikrafttræden
udsættes til den 1. juli 1991, således at erhvervslivet får et passende
tidsrum til at forberede sig på de nye regler.
Samtidig foreslås fristen i § 5, stk. 2, ændret til 30. juni 1991.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)
Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy
Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)
nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander
(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS (INSIDERHANDEL) NR L 85 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1991
- 1988 BTL 141 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 141 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BTL 86 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 86 1987-88, 1. SAMLING ( Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER M.FL. (FONDSBØRSREFORMEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND OG LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION NR L 59 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS, LOV OM AKTIESELSKABER OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (INSIDERHANDEL) Retsinformation · 10. juni 1991