Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 82 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (GENNEMFØRELSE AF EF-DIREKTIVERNE OM STORAKTIONÆRER, FILIALER AF UDENLANDSKE SELSKABER OG ENKELTMANDSSELSKABER M.V.) NR L 82 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 82Betænkning over lovforslagFolketinget16. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen af

Danske Børsmæglerselskaber.

Der er af industriministeren og et flertal stillet nogle ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af industriministeren og af flertallet stillede

ændringsforslag.

Flertallet er opmærksom på udsagnet om, at en sænkning af grænsen for

anmeldelse af en aktiebesiddelse fra 10 pct. til 5 pct. vil øge muligheden

for at finde frem til aktiebesidderne. Dette kan på den ene side gøre det

lettere for eventuelle opkøbere at foretage såkaldt fjendtlig overtagelse af

et selskab. På den anden side vil den mindre grænse indebære advarsel på et

tidligere tidspunkt.

Flertallet tillægger det afgørende betydning, at sådanne opkøb allerede

signaleres, når opkøbere har skaffet sig blot 5 pct. af aktiekapitalen,

ligesom det generelt mener, at større åbenhed og gennemsigtighed er af

væsentlig betydning for en god udvikling på markedet.

Endvidere har det for flertallet spillet en rolle at bringe de danske

regler i bedre overensstemmelse med tilsvarende regler i udlandet. Selv om

direkte procentsammenligninger ikke uden videre lader sig foretage, har

flertallet alligevel hæftet sig ved, at anmeldelseskravet er en

aktiebesiddelse på 5 pct. i USA og 3 pct. i England. I Sverige og Norge er

det nok 10 pct. formelt, men reelt er det 0 pct., da aktiebogen i begge lande

er offentligt tilgængelig og samtlige aktier navnenoterede.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

Læs alt

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af industriministeren

stillede ændringsforslag.

Mindretallet er enig i, at åbenhed og gennemsigtighed er af væsentlig

betydning for markedsdeltagerne. Dette hensyn må dog ikke være enerådende,

men må ses i en bredere erhvervspolitisk sammenhæng.

Efter lovforslaget vil gennemsigtigheden i de børsnoterede selskaber blive

forøget, idet der for børsnoterede selskaber gennemføres en udvidet

definition af, hvad der er »besiddelse« af aktier. Bl.a. vil

alliancer mellem aktionærer blive bedømt som en samlet enhed. Selv om

lovforslaget opretholder den hidtidige grænse på 10 pct., vil

anmeldelsespligten for aktionærer i børsnoterede selskaber således blive

skærpet. En skærpelse af anmeldelsespligten herudover er ikke hensigtsmæssig.

En sænkning af minimumsgrænsen til 5 pct. giver ikke øget

informationsværdi vedrørende potentielle overtagelsesforsøg. Derimod vil de

mere detaljerede informationer om ejerforholdene i dansk erhvervsliv gøre det

lettere for den, der i forbindelse med et overtagelsesforsøg søger

aktionærer, der vil være villige til at sælge deres aktieposter. Ønsker en

opkøber af aktier at skjule sin hensigt om overtagelse af selskabet, kan

dette ske ved først at indkredse aktieposter, der er til salg, og herefter

købe disse på een gang.

De direktivforslag inden for selskabsretten - 5. direktiv om

aktieselskabers struktur og 13. direktiv om overtagelsestilbud - der for

tiden behandles i EF, er af stor betydning for grundlæggende danske regler.

Erhvervslivet er betænkelig ved disse forslag, idet man finder, at danske

selskaber bliver mere sårbare over for virksomhedsovertagelser end

selskaberne i andre EF-medlemsstater. Dette skyldes forskelle i såvel

erhvervsstruktur som de beskyttelsesforanstaltninger, som selskaberne har til

rådighed ved uønskede overtagelsesforsøg. Denne tendens vil blive yderligere

forstærket, når minimumsgrænsen sænkes til 5 pct.

I Sverige og Norge, der sædvanligvis er blandt de lande, vi sammenligner

os med, er minimumsgrænsen på 10 pct., og man har ingen planer om at sænke

denne grænse. Endvidere er besiddelsesbegrebet i disse lande snævrere end

efter den danske aktieselskabslov.

Aktiebogen er i begge lande offentligt tilgængelig, men for Sveriges

vedkommende begrænses værdien af denne offentlighed af krydsende regler. Dels

er det kun for så vidt angår selskaber, som er optaget i værdipapircentralen,

at der kan indhentes samlede oplysninger om den enkelte aktionærs

besiddelser, dels er der mulighed for, at banker og lignende kan registreres

som »forvalter« af aktierne i stedet for aktionæren.

Også Tyskland, som er et børsmæssigt betydningsfuldt land, har i

lovforslaget til gennemførelse af storaktionærdirektivet fastsat en

minimumsgrænse på 10 pct.

På denne baggrund finder mindretallet, at der på nuværende tidspunkt må

udvises tilbageholdenhed med at fastsætte en lavere minimumsgrænse for

anmeldelse af aktiebesiddelser.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller ligeledes lovforslaget til vedtagelse med de af

industriministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et flertal (S, SF og RV):

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede § 28 a ændres i

stk. 1, nr. 1, »10 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder,

eller deres pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af aktiekapitalen« til:

»5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller deres pålydende

værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen.«

2) I den under nr. 1 foreslåede § 28 a ændres i

stk. 1, nr. 2, »15 pct.« til: »10 pct.«

Af industriministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 5

3) I stk. 1 ændres »1. april 1991« til: »1.

juli 1991«.

4) I stk. 2 ændres »31. marts 1991« til:

»30. juni 1991«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ved at gøre 10 pct.s kravet til et 5 pct.s krav bringes forholdene i bedre

overensstemmelse med kravene i de lande, som Danmark normalt sammenlignes

med.

Til nr. 3 og 4

I lovforslagets § 5, stk. 1, er lovens ikrafttræden fastsat til den 1.

april 1991.

Idet denne dato allerede er passeret, foreslås det, at lovens ikrafttræden

udsættes til den 1. juli 1991, således at erhvervslivet får et passende

tidsrum til at forberede sig på de nye regler.

Samtidig foreslås fristen i § 5, stk. 2, ændret til 30. juni 1991.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)

Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy

Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)

nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander

(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter