Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS, LOV OM AKTIESELSKABER OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (INSIDERHANDEL)

1990/2 LSF 85Lovforslag som fremsatFolketinget10. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 8.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nyt nummer:

»6) at Fondsbørsen overvåger den indberetningspligtige handel med

værdipapirer.«

2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til brug for administrationen af § 10, nr. 6, kan tilsvarende pålæg

gives den, der er indberetningspligtig efter § 34.«

3. Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

»§ 19 a. Et selskab, der har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal straks give Fondsbørsen meddelelse om selskabets

og dets datterselskabers samlede besiddelse af aktier i selskabet, når den

pågældende værdi af disse udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen i

selskabet. Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når

aktiebesiddelsen efterfølgende ændres i forhold til den senest meddelte

besiddelse og ændringen udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte meddelelser til Københavns

Fondsbørs skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebesiddelse fordelt på

aktieklasser og om den til Fondsbørsen senest indberettede

aktiebesiddelse.«

4. I § 35, stk. 1, indsættes som nyt nummer:

»5) at lovens §§ 39 a-39 d overholdes.«

5. § 35, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1 og 4, § 50 a og § 51 i

lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse.«

6. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Er der grundlag for at formode, at der er sket en

Læs alt

overtrædelse af §§ 39 a eller 39 b, kan Finanstilsynet pålægge fysiske og

juridiske personer at afgive de oplysninger, der er nødvendige til sagens

undersøgelse. Tilsynet kan pålægge de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber at

indberette visse oplysninger i elektronisk form.

Stk. 2. Tilsynet kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk

form, fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Ansatte på Københavns Fondsbørs bistår efter anmodning fra

Finanstilsynet i de undersøgelser, der iværksættes efter stk. 1.«

7. Kapitel 11 affattes således:

»Kapitel 11

Misbrug af oplysninger

§ 39. Ved værdipapirer forstås i dette kapitel:

1) Værdipapirer af enhver art, herunder finansielle kontrakter, der er

optaget til handel på en børs eller et tilsvarende reguleret marked for

værdipapirer i en eller flere af medlemsstaterne i De Europæiske Fællesskaber

eller i de nordiske lande.

2) Unoterede finansielle kontrakter, der er knyttet til et eller flere

værdipapirer, som er optaget til notering på Københavns Fondsbørs.

Stk. 2. Ved intern viden forstås ikkeoffentliggjorte oplysninger

om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende

disse, som må antages at få betydning for kursdannelsen på et eller flere

værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort.

Stk. 3. En oplysning anses i nærværende kapitel for

offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant

videreformidling af denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til

Københavns Fondsbørs, når oplysningen er videresendt herfra.

§ 39 a. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et

værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af

betydning for handelen.

Stk. 2. Har en af de i § 4, stk. 1, nævnte virksomheder viden

eller formodning om, at den, der ønsker at købe eller sælge værdipapirer, er

i besiddelse af intern viden, må virksomheden ikke medvirke til handelens

gennemførelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de i § 4, stk. 1, nævnte

virksomheder samt realkreditinstitutter og andre obligationsudstedende

institutter foretage sædvanlig handel, såfremt handelen sker på en kundes

vegne og som et normalt led i effektueringen af kundens ordre eller handelen

sker som et normalt led i virksomhedens funktion som marketmaker i det

pågældende værdipapir.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

transaktioner, der udføres af en suveræn stat, dens centralbank eller den,

der handler på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommende

stats pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

§ 39 b. Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke

videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led

i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.

Stk. 2. Udstedere af værdipapirer skal udarbejde interne regler

med det formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem,

der har et behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige

myndigheder og virksomheder, herunder pengeinstitutter, børsmæglerselskaber,

advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt

kommer i besiddelse af intern viden.

§ 39 c . En udsteder af værdipapirer og dennes moderselskab skal

udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre

medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de

af udstederen udstedte værdipapirer og dertil knyttede finansielle

kontrakter.

Stk. 2. Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder

pengeinstitutter, børsmæglerselskaber, advokater og revisorer, der i kraft af

deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden,

skal udarbejde interne regler som foreskrevet i stk. 1. Er de i 1. pkt.

nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber

eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.

Stk. 3. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt § 39 b, stk.

2, skal på forlangende udleveres til Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet.

§ 39 d. Medvirker et af de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber ved en

handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne,

identificere sig over for selskabet. Identifikationen skal omfatte navn,

adresse og CPR- eller SE-nummer eller anden lignende identifikation, hvis den

pågældende ikke har et CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af

tredjemand, skal dette tillige oplyses.

Stk. 2. Selskabet skal registrere de i stk. 1 nævnte

oplysninger.«

8. I § 43, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Bestemmelsen i 2. pkt. omfatter ikke Finanstilsynets pålæg efter §

35 a.«

9. § 44, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 19 a, § 24, stk. 1 og 3, §

26, 2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2, § 39 a, stk. 2, § 39 b, stk. 2,

§ 39 c og § 39 d straffes med bøde.«

10. § 44, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk.

2, § 35, stk. 3, § 35 a, stk. 1, og § 46 eller afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt

højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

11. § 44, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.«

12. Efter § 44 indsættes:

» § 44 a. Overtrædelse af § 39 a, stk. 1, og § 39 b, stk. 1,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er

overtrædelsen af § 39 a, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed,

eller er der begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen

stige til fængsel i 4 år.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 44, stk. 5, finder tilsvarende

anvendelse.«

13. I § 45 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde

de pligter, som påhviler dem efter § 35 a, stk. 1, kan Finanstilsynet som

tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller den juridiske person som sådan

eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige

tvangsbøder.«

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 20. juni 1989,

som ændret ved lov nr. 308 af 16. maj 1990, foretages følgende ændring:

I § 53 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledende

medarbejdere i de i § 28 c nævnte selskaber skal lade deres besiddelse af

aktier i selskabet og i selskaber inden for samme koncern notere på

vedkommendes eget navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25 og 26. Disse

selskaber skal føre en fortegnelse over ledende medarbejdere i tilknytning

til protokollen i stk. 1. Fortegnelsen skal angive de pågældendes fulde navn

og bopæl.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 31.

oktober 1991, som ændret ved lov nr. 308 af 16. maj 1990, foretages følgende

ændring:

I § 90 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 53, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse på forsikringsaktieselskaber.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 7, træder dog først i kraft den

1. januar 1992 for så vidt angår forpligtelserne til at udarbejde interne

regler efter § 39 b, stk. 2, og § 39 c. §§ 2 og 3 træder ligeledes først i

kraft den 1. januar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 8.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nyt nr.:

»6) at Fondsbørsen overvåger den indberetningspligtige handel med

værdipapirer.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes som nyt nr.:

»5) at lovens §§ 39a-39d overholdes.«

3. § 35, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1 og 4, § 50a og § 51 i lov

om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse.«

4. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Er der grundlag for at formode, at der er sket en

overtrædelse af §§ 39a eller 39b, kan Finanstilsynet pålægge fysiske og

juridiske personer, at afgive de oplysninger, der er nødvendige til sagens

undersøgelse. Tilsynet kan pålægge de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber at

indberette visse oplysninger i elektronisk form.

Stk. 2. Tilsynet kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk

form, fra offentlige myndigheder, såfremt oplysningerne er nødvendige til

sagens undersøgelse.

Stk. 3. Ansatte på Københavns Fondsbørs bistår efter anmodning fra

Finanstilsynet i de undersøgelser, der iværksættes efter stk. 1.«

5. Kapitel 11 affattes således:

»Kapitel 11

Misbrug af oplysninger.

§ 39. Ved værdipapirer forstås i dette kapitel:

1) Værdipapirer af enhver art, herunder finansielle kontrakter, der er

optaget til handel på en børs eller et tilsvarende, reguleret marked for

værdipapirer i en eller flere af medlemsstaterne i De Europæiske Fællesskaber

eller i de nordiske lande.

2) Unoterede finansielle kontrakter, der er knyttet til et eller flere

værdipapirer, som er optaget til notering på Københavns Fondsbørs.

Stk. 2. Ved intern viden forstås ikke-offentliggjorte oplysninger

om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende

disse, og som må antages at ville kunne få betydning for kursdannelsen på et

eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort.

Stk. 3. En oplysning anses i nærværende kapitel for

offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant

videreformidling af denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til

Københavns Fondsbørs, når oplysningen er videresendt herfra.

§ 39 a. Køb, salg samt rådgivning eller anden form for

tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen,

der har intern viden, som kan være af betydning for handlen.

Stk. 2. Har en af de i § 4, stk. 1, nævnte virksomheder viden

eller formodning om, at den, der ønsker at købe eller sælge værdipapirer, er

i besiddelse af intern viden, må virksomheden ikke medvirke til handlens

gennemførelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de i § 4, stk. 1, nævnte

virksomheder foretage sædvanlig handel, såfremt handlen sker på en kundes

vegne og som et normalt led i effektueringen af kundens ordre, eller handlen

sker som et normalt led i virksomhedens funktion som market-maker i det

pågældende værdipapir.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

transaktioner, der udføres af en suveræn stat, dens centralbank eller den,

der handler på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommende

stats pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

§ 39 b. Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke

videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led

i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.

§ 39 c . En udsteder af værdipapirer og dets moderselskab skal

udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og ledende

medarbejderes adgang til for egen eller trediemands regning at handle med de

af udstederen udstedte værdipapirer og dertil knyttede finansielle

kontrakter. Stk. 2. Interne regler udstedt efter stk. 1 skal på forlangende

udleveres til Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet.

§ 39 d. Medvirker et af de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber ved en

handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne,

identificere sig over for selskabet. Identifikationen skal omfatte navn,

adresse og CPR- eller SE-nummer eller anden lignende identifikation, hvis den

pågældende ikke har et CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af

trediemand, skal dette tillige oplyses.

Stk. 2. Selskabet skal registrere de i stk. 1 nævnte

oplysninger.«

6. I § 43, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Bestemmelsen i 2. pkt. omfatter ikke Finanstilsynets pålæg efter §

35a.«

7. I § 44, stk. 1, ændres: »og § 39« til: »§

39 a, stk. 2, §§ 39 c og 39 d«.

8. § 44, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk.

2, § 35, stk. 3, § 35 a, stk. 1, og § 46 eller afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt

højere straf ikke er forskyldt efter borgelig straffelov.«

9. § 44, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.«

10. Efter § 44 indsættes:

» § 44 a. Overtrædelse af § 39 a, stk. 1, og § 39 b straffes

med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er overtrædelsen af

§ 39a, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller når et større

antal forsætlige overtrædelser er begået, kan straffen stige til fængsel i 4

år.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 44, stk. 5, finder tilsvarende

anvendelse.«

11. I § 45 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde

de pligter, som påhviler dem efter § 35a, stk. 1, kan Finanstilsynet som

tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller den juridiske person som sådan

eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige

tvangsbøder.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1.Baggrund.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at gennemføre Rådets

direktiv af 13. november 1989 (89/592/EØF) om samordning af retsforskrifterne

vedrørende insiderhandel (herefter kaldet insiderdirektivet eller

direktivet). Direktivet skal implementeres senest den 1. juni 1992. Endvidere

foreslås en forbedring af mulighederne for at undersøge handler, som giver

mistanke om misbrug af interne oplysninger.

Den nuværende bestemmelse i Fondsbørslovens § 39 indeholder et forbud mod

misbrug af selskabsoplysninger, der ikke er offentliggjort. Siden

fondsbørsloven trådte i kraft, har Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet

undersøgt en række sager, hvor der har været mistanke om insiderhandel. Ingen

af disse sager har ført til tiltalerejsning. I Folketinget blev der

henholdsvis den 13. december 1989 og den 23. januar 1990 stillet to forslag

til Folketingsbeslutning. Der henvises til Folketingstidende 1989/90 Tillæg

A, spalte 2733, vedrørende beslutningsforslag nr. B 47 om styrkelse af

tilsynet med Fondsbørsen. Forslaget blev 1. behandlet i Folketinget den 18.

januar 1990, jf. Folketingstidende spalte 4832 ff.

Endvidere henvises til Folketingstidende Tillæg A, spalte 4743, vedrørende

beslutningsforsalg nr. B 54 om styrkelse af Københavns Fondsbørs'

internationale status. Forslaget blev 1. behandlet i Folketinget den 7.

februar 1990, jf. Folketingstidende spalte 6005 ff.

På denne baggrund nedsatte industriministeren den 28. juni 1990 et

børsudvalg, der blandt andet skulle udrede, om reglerne vedrørende

insider-handel, således som de er formuleret i insider-direktivet, er

tilstrækkelige, og fremlægge forslag til, hvorledes de danske insiderregler

bør være. Udvalget forventes at afgive betænkning i løbet af foråret 1991 om

insider-problemerne.

Regeringen har imidlertid af hensyn til tilliden til det danske børsmarked

ønsket at fremskynde en gennemførelse af direktivets bestemmelser, hvorfor

forslaget fremsættes allerede nu. Det forventes, at udvalget vil fremkomme

med forslag til yderligere ændringer, der ikke er en følge af direktivets

minimumskrav.

2.Insiderdirektivet.

Formålet med direktivet er dobbelt. Dels skal det sikre, at

medlemsstaterne har et mindstemål af regler, der forhindrer, at intern viden

udnyttes i forbindelse med værdipapirhandel. Dels skal direktivet lette det

indre marked for værdipapirer og styrke medlemslandenes mulighed for at

bekæmpe insider-handler mere effektivt på tværs af grænserne.

Direktivet er et minimumsdirektiv. Det betyder, at medlemsstaterne kan

fastsætte strengere regler end de vedtagne EF-regler, men de strengere

nationale regler må selvsagt ikke indebære forskelsbehandling.

Direktivet omfatter som udgangspunkt alle handler med børsnoterede

værdipapirer. Undtaget fra direktivet er dog handler, der udføres af en

suveræn stat, dens centralbank eller et andet organ, som staten giver

beføjelse dertil, når det sker i forbindelse med statens monetære politik,

valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik. Endvidere kan medlemsstaterne

undtage handler, som foretages uden for et børsmarked uden en professionel

formidlers medvirken.

Direktivet forbyder enhver insider at handle - direkte såvel som indirekte

- med værdipapirer på baggrund af intern viden. Desuden forbyder direktivet,

at et selskabs ledelse, rådgivere med flere videregiver intern viden, samt at

de på baggrund af en sådan viden tilskynder trediemand til at handle med

værdipapirer udstedt af selskabet.

Direktivet fastslår desuden, at udstedere er pålagt oplysningspligt

vedrørende væsentlige forhold. Dog kan den kompetente myndighed dispensere

fra dette krav.

Medlemsstaterne skal sikre reglerne ved at fastsætte passende sanktioner.

3.Lovforslagets væsentligste bestemmelser.

Det væsentligste nye i lovforslaget er forbudet mod videregivelse af

intern viden. Dette forbud gælder, uanset at der ikke er nogen

insider-hensigt forbunden med videregivelsen. Det søger dermed at begrænse,

at intern viden kommer i hænderne på for mange personer, der derved får

mulighed for insider-handel.

Det foreslås desuden, at Finanstilsynet gives hjemmel til at indhente

oplysninger fra fysiske og juridiske personer samt offentlige myndigheder med

henblik på at undersøge sager, hvor der er mistanke om insider-handel. Visse

oplysninger vil kunne indhentes i elektronisk form.

Endvidere foreslås der regler om, at udstedere og disses eventuelle

moderselskaber skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers,

direktørers og ledende medarbejderes adgang til at handle med de af

udstederen udstedte værdipapirer m.v.

Videre foreslås det, at den, der køber eller sælger værdipapirer, skal

oplyse CPR- eller SE-nummer, når der handles gennem en fondshandler. Sker

handlen på en andens vegne, skal dette tillige oplyses. Det foreslås, at

fondshandlere ikke må medvirke til en handels gennemførelse, såfremt de har

viden eller formodning om, at handlen sker på baggrund af intern viden.

Endelig forhøjes straffen for overtrædelse af forbudet mod insider-handel

fra bøde til også at omfatte hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Videregivelse af intern viden straffes på samme måde. Ved et større antal

forsætlige overtrædelser eller i grove tilfælde af forsætlig overtrædelse af

forbudet mod insider-handel, kan straffen stige til 4 års fængsel. Denne

strenge strafferamme skal ses på baggrund af, at handel på basis af

fortrolige oplysninger ligger tæt på en række formueforbrydelser. Ved

udnyttelse af sådanne oplysninger er der mulighed for at opnå betydelige

gevinster.

4. Høring.

Samtidig med fremsættelsen af lovforslaget er dette sendt i høring hos

Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen, Garantifonden for Danske Optioner

og Futures, Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber, Danmarks Nationalbank,

Finansrådet, Industrirådet, Danmarks Rederiforening, Realkreditrådet,

Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, ATP, Lønmodtagernes Garantifond,

Foreningen af Firmapensionskasser, Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Boligministeriet,

Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i

Danmark.

5. Administrative og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil nødvendiggøre engangsudgifter til etablering af et

EDB-system i Finanstilsynet i størrelsesordenen 1,5 mio.kr. og udgifter til

den løbende drift af systemet på 0,7 mio.kr. årligt. De hermed forbundne

merudgifter for Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra de af tilsynet

omfattede institutioner, jf. den gældende fondsbørslovs § 38.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Forslaget lovfæster den virksomhed, som Københavns Fondsbørs allerede

udøver gennem overvågningssystemet (stock watch), hvor Fondsbørsen undersøger

handler, der på grund af atypiske forhold som størrelse, kurs, antal m.v.

adskiller sig fra det sædvanlige handelsmønster for det pågældende

værdipapir.

Til nr. 2.

Forslaget præciserer, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med

bestemmelserne (§§ 39 a-39 d) vedrørende misbrug af intern viden. For så vidt

angår undersøgelsen af sager, hvor der er mistanke om overtrædelse af

forbudet mod insider-handel, er der tale om en lovfæstelse af nugældende

praksis.

Til nr. 3.

Forslaget medfører, at de nye bestemmelser om tavshedspligt, som blev

gennemført ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 om ændring af lov om banker og

sparekasser m.v., bliver gældende i fondsbørsloven. Forslaget indebærer

endvidere, at ansatte på Københavns Fondsbørs omfattes af Finanstilsynets

tavshedspligt, når de bistår ved tilsynets undersøgelser.

Til nr. 4.

Forslaget giver Finanstilsynet hjemmel til at indhente oplysninger hos

fysiske og juridiske personer. Ifølge den nugældende bestemmelse kan der kun

indhentes oplysninger hos børsmæglerselskaber og udstedere. Det er fundet

væsentligt som led i gennemførelsen af insider-direktivet at præcisere

tilsynets beføjelser og lette adgangen til oplysninger. Bestemmelsen giver

dog ikke Finanstilsynet hjemmel til at indhente oplysninger fra

Værdipapircentralens registre, idet værdipapircentrallovens § 32 regulerer,

hvornår Værdipapircentralen må afgive oplysninger. Forslaget giver tilsynet

mulighed for at indhente oplysninger fra de i fondsbørslovens § 4, stk. 1,

nævnte selskaber (fondshandlere) i elektronisk form, hvilket vil sikre, at

såvel handler som konto-til-konto-overførsler inddrages i undersøgelserne,

ligesom undersøgelsestiden forventes nedbragt.

Stk. 2 giver mulighed for at indhente oplysninger, herunder i elektronisk

form, fra offentlige myndigheder. Der tænkes særligt på oplysninger fra Det

Centrale Personregister og SE-registret.

Til nr. 5.

§ 39.

I § 39 defineres, hvad der forstås ved »værdipapirer«,

»intern viden« og »offentliggjort«.

I stk. 1 har det været nødvendigt at definere de værdipapirer, der

skal omfattes af insider-forbudet. Det omfatter navnlig (nr. 1) værdipapirer

af enhver art, herunder finansielle instrumenter som futures og optioner, der

er optaget til handel på en børs eller et tilsvarende, reguleret marked for

værdipapirer inden for EF eller i de nordiske lande. Men i nr. 2 udvides

forbudet til at omfatte unoterede finansielle instrumenter, f.eks. futures og

optioner, der er knyttet til et eller flere værdipapirer optaget til notering

på Københavns Fondsbørs. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, sikrer, at unoterede

kontrakter ikke kan bruges til at omgå forbudet, idet de ligestilles med

kontrakter, der er garanteret af Garantifonden for Danske Optioner og

Futures.

Forslagets stk. 2 indebærer, at den interne viden kan omfatte

oplysninger, der vedrører udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller

markedsforhold vedrørende disse. Dette er en udvidelse i forhold til den

gældende lovs § 39, der alene vedrører oplysninger om udstederne.

Intern viden omfatter således også oplysninger om påtænkte generelle eller

specifikke økonomiske eller politiske beslutninger, som f.eks. en

renteændring. Dette medfører, at offentligt ansatte og andre, som har

kendskab til sådanne endnu fortrolige foranstaltninger, er afskåret fra at

handle med de værdipapirer, hvis kurs må antages at blive berørt af de

påtænkte indgreb. Såfremt kursen på alle værdipapirer af en bestemt type,

f.eks. obligationer eller aktier inden for et bestemt erhverv, må antages at

blive påvirket af de påtænkte ikke-offentliggjorte foranstaltninger,

foreligger der intern viden i forhold til alle de berørte papirer.

Viden om en trediemands planer om at købe eller sælge en betydelig mængde

af et bestemt værdipapir vil også være omfattet af begrebet intern viden.

Ifølge direktivets artikel 1 skal den interne viden »mærkbart«

ville kunne påvirke kursen. Mærkbarhedskriteriet er ikke medtaget i

forslaget, da det må antages at ville medføre en uønsket lempelse af den

nugældende bestemmelse.

I stk. 3 foreslås det, at en oplysning er offentliggjort, når der

er sket en for markedet generel og relevant videreformidling. For

værdipapirer optaget til notering på Københavns Fondsbørs er hovedreglen

meddelelse til Københavns Fondsbørs, jf. § 19 i den nugældende lov. Efter

forslagets 2. pkt. gælder, at når der er indsendt sådan meddelelse, og når

oplysningen er videresendt fra Fondsbørsen, er insiderforbudene uanset de

konkrete forhold ophørt på dette tidspunkt. Derved opnås en retsteknisk klar

regel.

Hvis offentliggørelse undtagelsesvis ikke eller endnu ikke er sket via

Fondsbørsen, kan en oplysning i særlige tilfælde have fået en sådan generel

udbredelse gennem massemedierne, at der på et tidspunkt ikke længere er tale

om intern viden. I sådanne situationer må der efter 1. pkt. foretages en

konkret vurdering af, om der i forhold til markedet som helhed er sket en

generel og relevant videreformidling af oplysningerne.

§ 39 a

Forbudet mod misbrug af intern viden i forbindelse med køb og salg af

værdipapirer svarer til den gældende lovs § 39, medens forbudet mod

rådgivning og anden form for tilskyndelse til handel på grundlag af intern

viden er nyt.

Forbudet omfatter ligesom den gældende lovs § 39 alle personer. Også

juridiske personer er omfattet af bestemmelsen.

I overensstemmelse med almindelige formueretlige og selskabsretlige

principper må der tages udgangspunkt i, at en juridisk person også i

børsretlig henseende er een, selvstændig og samlet enhed. Såfremt en

medarbejder, der er ansat i et selskab, besidder intern viden, må

udgangspunktet være, at en anden person ikke på selskabets vegne kan handle

med de værdipapirer, som berøres af den interne viden.

En streng gennemførelse af princippet om den retlige enhed vil kunne

medføre problemer for visse selskaber, bl.a. inden for den finansielle

sektor, med mindre selskaberne organiseres på en sådan måde, at handel på

baggrund af interne oplysninger forhindres. Dette kan ske ved, at de

pågældende selskaber udarbejder regler og etablerer procedurer med det formål

at sikre, at oplysninger i almindelighed ikke videregives til den afdeling,

der forestår selskabets værdipapirhandel (etablering af vandtætte skodder, de

såkaldte »Chinese walls«).

Efter det nye forbud i stk. 2 må fondshandlerne ikke medvirke til

gennemførelse af handler, hvis de har viden eller mistanke om, at den, der

ønsker at købe eller sælge værdipapirerne, har intern viden. Bestemmelsen har

til formål at vanskeliggøre handel med værdipapirer på baggrund af intern

viden.

Stk. 3 og 4 indeholder undtagelser for tilfælde, hvor den

samfundsskadelighed, der er baggrund for insider-forbudet, ikke gør sig

gældende. Med stk. 3 undtages fondshandleres sædvanlige handler. Disse

situationer, der ikke bør rammes af insider-reglerne, er dels handler for

kunder, når handlerne sker som et normalt led i effektueringen af kunders

ordrer, dels handler som er et normalt led i virksomhedernes funktion som

market-maker.

Stk. 4 er en undtagelse fra insider-forbudet, således at stater og

centralbanker kan handle værdipapirer som led i den pågældende stats

pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

§ 39 b

Forbudet mod videregivelse af intern viden er en vigtig nyskabelse i

forhold til den gældende lovs § 39. Bestemmelsen skal hindre, at intern viden

kan videregives, uanset om der er hensigt til at handle eller andet formål

med videregivelsen af intern viden. Antallet af mulige insiderhandler vil

herved blive formindsket. Bestemmelsens sigte er således præventivt. Forbudet

gælder enhver, der er i besiddelse af intern viden.

Videregivelse af intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af

vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktioner, er ikke omfattet af

forbudet, da det ikke har været hensigten at hindre normal

informationsudveksling i de udstedende selskaber, mellem disse og deres

eksterne rådgivere - f.eks. pengeinstitutter, revisorer og advokater - samt

mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Den nævnte personkreds

skal ved videregivelse af oplysninger fortsat iagttage de

tavshedspligtsbestemmelser, der fremgår af f.eks. aktieselskabsloven,

markedsføringsloven og straffeloven.

§ 39c

Bestemmelsen fastsætter krav til et udstedende selskab og dets eventuelle

moderselskab om at fastsætte interne regler for, hvornår ledelsen og ledende

medarbejdere må handle for egen eller trediemands regning med de af selskabet

udstedte værdipapirer. Bestemmelsen svarer til pkt. 5.2 i de af Københavns

Fondsbørs udstedte børsetiske regler.

Begrundelsen for bestemmelsen er, at ledelsen og ledende medarbejdere har

en bedre viden om selskabet end udenforstående, og at en mere forsigtig brug

af denne kan reducere antallet af insider-handler.

De interne regler skal omfatte bestyrelsen, direktionen og ledende

medarbejdere. Det er selskabet selv, der afgør, hvilke medarbejdere der har

et sådant kendskab til selskabets forhold, at de er omfattet af reglerne.

Der bør i de interne regler fastsættes en periode af kortest mulig

varighed efter offentliggørelsen af regnskabsmeddelelser, hvor de pågældende

må handle med selskabets værdipapirer. Det understreges, at det generelle

forbud mod handel på baggrund af intern viden også gælder for de perioder,

hvor der må handles. For bestyrelsesmedlemmer og direktører gælder endvidere

spekulationsforbudet i aktieselskabslovens § 53.

§ 39 d

For at muliggøre en effektiv efterforskning er det nødvendigt, at de

enkelte handler entydigt kan identificeres og henføres til en fysisk eller en

juridisk person. Dette kan kun ske ved anvendelse af CPR- eller SE-nummer.

Disse skal ifølge forslaget oplyses overfor den, der foretager handlen,

således at Finanstilsynet ved brug af EDB i efterforskningen har mulighed for

hurtigt at identificere den, der har handlet. Ved blot - som det er tilfældet

idag - at registrere et navn, er det muligt at handle i et opdigtet eller

ukorrekt navn, hvilket vanskeliggør efterforskningen. I henhold til stk. 2

skal de pågældende oplysninger registreres, således at den, der handler, og

den indgåede handel allerede fra begyndelsen er kædet sammen. Denne ordning

svarer til, hvad der idag gælder for handel med obligationer. For personer

eller selskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan lignende

identifikation f.eks. være pasnummer eller anden form for

registreringsnummer. Såfremt der er tale om handel i henhold til fuldmagt,

skal fuldmægtigen oplyse dette. Finanstilsynet kan herefter som følge af den

foreslåede bestemmelse i § 35 a kræve at få fuldmagtsgivers identitet oplyst.

Til nr. 6.

Begrænsningen i ankeadgangen i forslagets § 43, stk. 2, foreslås for at

sikre, at Finanstilsynets undersøgelser ikke søges sinket som følge af en

anke over et pålæg.

Til nr. 7.

Ændringen er en konsekvens af nr. 5.

Til nr. 8.

Ændringen er en konsekvens af nr. 4. Den medfører, at den, der ikke

efterlever et pålæg i medfør af forslagets § 35a, kan straffes. Det samme

gælder den, der afgiver vildledende eller urigtige oplysninger.

Til nr. 9.

Forslaget pålægger aktie-, anparts-, andelsselskaber eller lignende og

offentlige myndigheder bødeansvar for overtrædelse af fondsbørsloven. Dette

er en udvidelse i forhold til den gældende lovs § 44, stk. 5, der kun

omfatter udstedere og børsmæglerselskaber.

Til nr. 10.

Ved udnyttelse af intern viden er der mulighed for at opnå betydelige

gevinster. Med § 44a tilsigtes det at fastsætte en strafferamme, der svarer

til straffen for overtrædelse af en række formueforbrydelser i straffeloven,

som grovere insider-sager har betydelig lighed med. En sådan strafferamme må

også antages at have en præventiv virkning.

Til nr. 11.

I § 45, stk. 2, foreslås en ændring, der giver Finanstilsynet mulighed for

at pålægge de, der undlader at efterkomme et pålæg, daglige eller ugentlige

tvangsbøder.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 1991, da det er

ønskeligt, at ikrafttræden sker så hurtigt som muligt.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 8.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nyt nr.:

»6) at Fondsbørsen overvåger den indberetningspligtige handel med

værdipapirer.«

§ 10. Fondsbørsbestyrelsen sørger for, at Københavns Fondsbørs'

virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Det påhviler den

herunder at sørge for,

1) at Københavns Fondsbørs anvender teknisk og kommercielt set

veludviklede og velfungerende handels- og informationssystemer,

2) at der i samarbejde med Danmarks Nationalbank og værdipapircentralen

foregår en effektiv afvikling af handelen,

3) at handel på fondsbørsen kan foregå decentralt ved hjælp af Københavns

Fondsbørs' edb-system,

4) at fondsbørsen påser, at udstederne af børsnoterede værdipapirer og

børsmæglerselskaberne opfylder de forpligtelser, der følger af loven og

bekendtgørelserne,

5) at de børsetiske reglers overholdelse påses.

2. I § 35, stk. 1, indsættes som nyt nr.:

»5) at lovens §§ 39a-39d overholdes.«

3. § 35, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1 og 4, § 50a og § 51 i lov

om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse.«

§ 35. Finanstilsynet fører tilsyn med

1) at Københavns Fondsbørs' virksomhed er i overensstemmelse med denne lov

og regler fastsat i medfør heraf,

2) at de børsetiske regler overholdes,

3) at lovens §§ 21-33 og regler fastsat til gennemførelse heraf

overholdes, herunder at børsmæglerselskaberne opfylder kravene til

egenkapital og kapitaldækning, og

4) at børsmæglerselskabernes og Københavns Fondsbørs' forretningsgang,

kontrol- og sikringsforanstaltninger vedrørende edb er betryggende.

Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1-4, og § 51 i lov om banker og

sparekasser m.v. og § 16, stk. 2, i denne lov finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og

revisor på Københavns Fondsbørs, i et børsmæglerselskab eller hos en udsteder

at give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan på ethvert tidspunkt mod behørig

legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på et

børsmæglerselskabs kontor.

Stk. 5. Finanstilsynet kan uden stemmeret deltage i møderne i

Københavns Fondsbørs' bestyrelse.

4. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Er der grundlag for at formode, at der er sket en

overtrædelse af §§ 39a eller 39b, kan Finanstilsynet pålægge fysiske og

juridiske personer, at afgive de oplysninger, der er nødvendige til sagens

undersøgelse. Tilsynet kan pålægge de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber at

indberette visse oplysninger i elektronisk form.

Stk. 2. Tilsynet kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk

form, fra offentlige myndigheder, såfremt oplysningerne er nødvendige til

sagens undersøgelse.

Stk. 3. Ansatte på Københavns Fondsbørs bistår efter anmodning fra

Finanstilsynet i de undersøgelser, der iværksættes efter stk. 1.«

5. Kapitel 11 affattes således:

»Kapitel 11

Misbrug af oplysninger.

§ 39. Ved værdipapirer forstås i dette kapitel:

1) Værdipapirer af enhver art, herunder finansielle kontrakter, der er

optaget til handel på en børs eller et tilsvarende, reguleret marked for

værdipapirer i en eller flere af medlemsstaterne i De Europæiske Fællesskaber

eller i de nordiske lande.

2) Unoterede finansielle kontrakter, der er knyttet til et eller flere

værdipapirer, som er optaget til notering på Københavns Fondsbørs.

Stk. 2. Ved intern viden forstås ikke-offentliggjorte oplysninger

om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende

disse, og som må antages at ville kunne få betydning for kursdannelsen på et

eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort.

Stk. 3. En oplysning anses i nærværende kapitel for

offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant

videreformidling af denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til

Københavns Fondsbørs, når oplysningen er videresendt herfra.

§ 39 a. Køb, salg samt rådgivning eller anden form for

tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen,

der har intern viden, som kan være af betydning for handlen.

Stk. 2. Har en af de i § 4, stk. 1, nævnte virksomheder viden

eller formodning om, at den, der ønsker at købe eller sælge værdipapirer, er

i besiddelse af intern viden, må virksomheden ikke medvirke til handlens

gennemførelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de i § 4, stk. 1, nævnte

virksomheder foretage sædvanlig handel, såfremt handlen sker på en kundes

vegne og som et normalt led i effektueringen af kundens ordre, eller handlen

sker som et normalt led i virksomhedens funktion som market-maker i det

pågældende værdipapir.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

transaktioner, der udføres af en suveræn stat, dens centralbank eller den,

der handler på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommende

stats pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

§ 39 b. Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke

videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led

i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.

§ 39 c . En udsteder af værdipapirer og dets moderselskab skal

udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og ledende

medarbejderes adgang til for egen eller trediemands regning at handle med de

af udstederen udstedte værdipapirer og dertil knyttede finansielle

kontrakter. Stk. 2. Interne regler udstedt efter stk. 1 skal på forlangende

udleveres til Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet.

§ 39 d. Medvirker et af de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber ved en

handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne,

identificere sig over for selskabet. Identifikationen skal omfatte navn,

adresse og CPR- eller SE-nummer eller anden lignende identifikation, hvis den

pågældende ikke har et CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af

trediemand, skal dette tillige oplyses.

Stk. 2. Selskabet skal registrere de i stk. 1 nævnte

oplysninger.«

Kapitel 11

Misbrug af oplysninger

§ 39. Køb eller salg af et børsnoteret værdipapir må ikke

foretages af nogen, der har kendskab til endnu ikke offentliggjorte

oplysninger vedrørende den pågældende udsteder, såfremt sådanne oplysninger

må antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapiret.

6. I § 43, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Bestemmelsen i 2. pkt. omfatter ikke Finanstilsynets pålæg efter §

35a.«

§ 43. Københavns Fondsbørs' afgørelser efter denne lov kan inden 4

uger indbringes for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan se bort fra

overskridelse af fristetn, når der er særlige grunde hertil.

Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov er truffet af

Finanstilsynet, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog

kan klager inden 4 uger fra afgørelsens dato forelægges Industriministeriets

Erhvervsankenævn for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 3. De afgørelser, som Industriministeriets Erhvervsankenævn,

Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet træffer efter denne lov, kan ved et

sagsanlæg inden 8 uger efter afgørelsens dato indbringes for domstolene.

7. I § 44, stk. 1, ændres: »og § 39« til: »§

39 a, stk. 2, §§ 39 c og 39 d«.

8. § 44, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk.

2, § 35, stk. 3, § 35 a, stk. 1, og § 46 eller afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt

højere straf ikke er forskyldt efter borgelig straffelov.«

9. § 44, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.«

§ 44. Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 24, stk. 1 og 3, §

26, 2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2, og § 39 straffes med bøde. På

samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 19, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes overtrædelser af § 16, stk. 1, og § 31 med bøde.

Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk. 2, §

35, stk. 3, og § 46, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør

af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et børsmæglerselskab eller af

et selskab, der udsteder værdipapirer, kan der pålægges selskabet eller

udstederen som sådan straf af bøde. Det samme gælder for andre selskaber og

lignende ved overtrædelse af § 34.

10. Efter § 44 indsættes:

» § 44 a. Overtrædelse af § 39 a, stk. 1, og § 39 b straffes

med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er overtrædelsen af

§ 39a, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller når et større

antal forsætlige overtrædelser er begået, kan straffen stige til fængsel i 4

år.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 44, stk. 5, finder tilsvarende

anvendelse.«

11. I § 45 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde

de pligter, som påhviler dem efter § 35a, stk. 1, kan Finanstilsynet som

tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller den juridiske person som sådan

eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige

tvangsbøder.«

§ 45. Undlader et børsmæglerselskabs eller en udsteders direktion,

bestyrelse eller revisor eller de i § 20, stk. 2, 1. pkt., nævnte personer at

efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller pålægges dem i forhold

til Finanstilsynet eller Københavns Fondsbørs, kan tilsynet som tvangsmiddel

pålægge de pågældende eller børsmæglerselskabet eller udstederen som sådan

daglige eller ugentlige bøder.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1991.

Efter 2. behandling den 7. maj 1991

§ 1

I lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 8.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nyt nummer:

»6) at Fondsbørsen overvåger den indberetningspligtige handel med

værdipapirer.«

2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til brug for administrationen af § 10, nr. 6, kan tilsvarende pålæg

gives den, der er indberetningspligtig efter § 34.«

3. Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

»§ 19 a. Et selskab, der har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal straks give Fondsbørsen meddelelse om selskabets

og dets datterselskabers samlede besiddelse af aktier i selskabet, når den

pågældende værdi af disse udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen i

selskabet. Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når

aktiebesiddelsen efterfølgende ændres i forhold til den senest meddelte

besiddelse og ændringen udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte meddelelser til Københavns

Fondsbørs skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebesiddelse fordelt på

aktieklasser og om den til Fondsbørsen senest indberettede

aktiebesiddelse.«

4. I § 35, stk. 1, indsættes som nyt nummer:

»5) at lovens §§ 39 a-39 d overholdes.«

5. § 35, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1 og 4, § 50 a og § 51 i

lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse.«

6. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Er der grundlag for at formode, at der er sket en

overtrædelse af §§ 39 a eller 39 b, kan Finanstilsynet pålægge fysiske og

juridiske personer at afgive de oplysninger, der er nødvendige til sagens

undersøgelse. Tilsynet kan pålægge de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber at

indberette visse oplysninger i elektronisk form.

Stk. 2. Tilsynet kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk

form, fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Ansatte på Københavns Fondsbørs bistår efter anmodning fra

Finanstilsynet i de undersøgelser, der iværksættes efter stk. 1.«

7. Kapitel 11 affattes således:

»Kapitel 11

Misbrug af oplysninger

§ 39. Ved værdipapirer forstås i dette kapitel:

1) Værdipapirer af enhver art, herunder finansielle kontrakter, der er

optaget til handel på en børs eller et tilsvarende reguleret marked for

værdipapirer i en eller flere af medlemsstaterne i De Europæiske Fællesskaber

eller i de nordiske lande.

2) Unoterede finansielle kontrakter, der er knyttet til et eller flere

værdipapirer, som er optaget til notering på Københavns Fondsbørs.

Stk. 2. Ved intern viden forstås ikkeoffentliggjorte oplysninger

om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende

disse, som må antages at få betydning for kursdannelsen på et eller flere

værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort.

Stk. 3. En oplysning anses i nærværende kapitel for

offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant

videreformidling af denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til

Københavns Fondsbørs, når oplysningen er videresendt herfra.

§ 39 a. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et

værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af

betydning for handelen.

Stk. 2. Har en af de i § 4, stk. 1, nævnte virksomheder viden

eller formodning om, at den, der ønsker at købe eller sælge værdipapirer, er

i besiddelse af intern viden, må virksomheden ikke medvirke til handelens

gennemførelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de i § 4, stk. 1, nævnte

virksomheder samt realkreditinstitutter og andre obligationsudstedende

institutter foretage sædvanlig handel, såfremt handelen sker på en kundes

vegne og som et normalt led i effektueringen af kundens ordre eller handelen

sker som et normalt led i virksomhedens funktion som marketmaker i det

pågældende værdipapir.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

transaktioner, der udføres af en suveræn stat, dens centralbank eller den,

der handler på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommende

stats pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

§ 39 b. Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke

videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led

i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.

Stk. 2. Udstedere af værdipapirer skal udarbejde interne regler

med det formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem,

der har et behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige

myndigheder og virksomheder, herunder pengeinstitutter, børsmæglerselskaber,

advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt

kommer i besiddelse af intern viden.

§ 39 c . En udsteder af værdipapirer og dennes moderselskab skal

udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre

medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de

af udstederen udstedte værdipapirer og dertil knyttede finansielle

kontrakter.

Stk. 2. Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder

pengeinstitutter, børsmæglerselskaber, advokater og revisorer, der i kraft af

deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden,

skal udarbejde interne regler som foreskrevet i stk. 1. Er de i 1. pkt.

nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber

eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.

Stk. 3. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt § 39 b, stk.

2, skal på forlangende udleveres til Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet.

§ 39 d. Medvirker et af de i § 4, stk. 1, nævnte selskaber ved en

handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne,

identificere sig over for selskabet. Identifikationen skal omfatte navn,

adresse og CPR- eller SE-nummer eller anden lignende identifikation, hvis den

pågældende ikke har et CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af

tredjemand, skal dette tillige oplyses.

Stk. 2. Selskabet skal registrere de i stk. 1 nævnte

oplysninger.«

8. I § 43, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Bestemmelsen i 2. pkt. omfatter ikke Finanstilsynets pålæg efter §

35 a.«

9. § 44, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 19 a, § 24, stk. 1 og 3, §

26, 2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2, § 39 a, stk. 2, § 39 b, stk. 2,

§ 39 c og § 39 d straffes med bøde.«

10. § 44, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk.

2, § 35, stk. 3, § 35 a, stk. 1, og § 46 eller afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt

højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

11. § 44, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.«

12. Efter § 44 indsættes:

» § 44 a. Overtrædelse af § 39 a, stk. 1, og § 39 b, stk. 1,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er

overtrædelsen af § 39 a, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed,

eller er der begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen

stige til fængsel i 4 år.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 44, stk. 5, finder tilsvarende

anvendelse.«

13. I § 45 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde

de pligter, som påhviler dem efter § 35 a, stk. 1, kan Finanstilsynet som

tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller den juridiske person som sådan

eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige

tvangsbøder.«

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 20. juni 1989,

som ændret ved lov nr. 308 af 16. maj 1990, foretages følgende ændring:

I § 53 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledende

medarbejdere i de i § 28 c nævnte selskaber skal lade deres besiddelse af

aktier i selskabet og i selskaber inden for samme koncern notere på

vedkommendes eget navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25 og 26. Disse

selskaber skal føre en fortegnelse over ledende medarbejdere i tilknytning

til protokollen i stk. 1. Fortegnelsen skal angive de pågældendes fulde navn

og bopæl.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 31.

oktober 1991, som ændret ved lov nr. 308 af 16. maj 1990, foretages følgende

ændring:

I § 90 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 53, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse på forsikringsaktieselskaber.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 7, træder dog først i kraft den

1. januar 1992 for så vidt angår forpligtelserne til at udarbejde interne

regler efter § 39 b, stk. 2, og § 39 c. §§ 2 og 3 træder ligeledes først i

kraft den 1. januar 1992.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter