1988 BTL 141 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 141 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Sparekasseforening,
De Danske Provinsbankers Forening og
Den Danske Bankforening.
Der er af industriministeren stillet nogle ændringsforslag til det under I
nævnte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
En henvendelse fra Den Danske Bankforening og industriministerens
kommentar hertil er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) det under I anførte lovforslag til
vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag og
det under II anførte lovforslag til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller det under I anførte lovforslag til
vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag og det under
II anførte lovforslag til vedtagelse uændret, idet det forudsættes, at
ressourceindsatsen i Finanstilsynet vil blive øget i et omfang svarende til
den ressourcebesparelse, som pengeinstitutterne ville opnå ved bortfald af
kravet om halvårsrevision.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller det under I anførte lovforslag til vedtagelse med de af
industriministeren stillede ændringsforslag og det under II anførte
lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet
bemærker, at mindretallet ønsker liberal lovgivning for dette
kreditvirksomhedsområde - populært kaldet det grå pengemarked. Mindretallet
Læs alt
er af den opfattelse, at personer, der ønsker at udlåne penge til andre, skal
have absolut fri ret til at gøre det uden offentlig indblanding. Mindretallet
må derfor afvise sidstnævnte lovforslag.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.
Af industriministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Nr. 10 udgår.
2) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Et pengeinstituts engagementer med dets 100 pct. ejede
datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed, jf. § 1, stk. 3, er ikke
omfattet af bestemmelserne i stk. 1.«»
I nr. 11 bliver stk. 3 herefter stk. 4.
3) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 24, stk. 1,
indsættes i 1. pkt. efter »garantibeviser« ordene »,
bortset fra investeringsforeningsandele«.
4) Nr. 14 udgår.
5) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 36, stk. 1,
udgår ordene »halvårsregnskab og«.
6) I den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 37, stk. 1, 1.
pkt., udgår ordene »halvårsregnskab og«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Spørgsmålet om afviklingsrisici drøftes for øjeblikket i flere
internationale fora, hvorfor det foreslås, at fastsættelsen af nærmere
bestemmelser om opgørelsen heraf afventer disse drøftelser. Det tilføjes, at
afviklingsrisici må forventes at indgå i pengeinstitutternes
engagementsvurderinger, hvilket Finanstilsynet vil sikre.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konvekvens af, at konsolideringsbestemmelsen
i § 48 a sikrer en tilstrækkelig regulering af moderselskabets aktiviteter
gennem etablering af datterselskaber.
Til nr. 3
15 pct.-grænsen i bank- og sparekasselovens § 24 har til formål at
tilsikre en risikospredning. Da dette hensyn er tilgodeset i lov om
investeringsforeninger, hvis regler tilsikrer, at der ikke investeres for
kraftigt i et enkelt selskab, foreslås det, at begrænsningen i
pengeinstitutternes adgang til at investere i investeringsforeningsandele
ophæves.
Til nr. 4
Ved ændringen udgår den i lovforslaget foreslåede § 29, stk 3. Dette er i
overensstemmelse med den afbureaukratisering, der i øjeblikket pågår.
En indførelse af reviderede halvårsregnskaber ville desuden betyde en ikke
uvæsentlig forøgelse af revisionsomkostningerne for pengeinstitutterne og
især belaste de mellemstore og mindste institutter.
Til nr. 5 og 6
De foreslåede ændringer er en konsekvens af den under nr. 4 foreslåede
ændring.
Flemming Hansen (KF) nfmd. Jette Thomsen (KF) Kai Dige Bach (KF) Svend
Heiselberg (V) Jens Peter Jensen (V) Hugo Holm (FP) Larsen-Ledet (RV) Jette
Pors (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Lykketoft (S) Lissa
Mathiasen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Bjørn Westh
(S) Birthe Hansen (SF) Rahbæk Møller (SF)
Bilag
DEN DANSKE BANKFORENING23. januar 1989
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.
(L 141) Bankforeningen skal hermed fremkomme med sine bemærkninger til det af
industriministeren den 14. december 1988 fremsatte forslag til lov om ændring
af lov om banker og sparekasser m. v., (L 141). Specifikke bemærkninger til
en række af de foreslåede paragraffer er indeholdt i vedhæftede bilag.
Bankforeningen har noteret sig, at det nu foreliggende lovforslag
sammenholdt med det lovforslag, som borfaldt ved udskrivelsen af
folketingsvalg i maj 1988, på nogle områder imødekommer bemærkningerne, som
blev rejst i tilknytning hertil.
Til det fremlagte lovforslag har Bankforeningen tre hovedsynspunkter:
For det første, at den danske lovgivning i enhver henseende bør tilpasses
allerede vedtagne og kommende EF-regler i forbindelse med gennemførelsen af
det indre marked.
For det andet må der gennemføres en udvidelse af begrebet
»pengeinstitutvirksomhed« med det sigte, at banker ud over
traditionelle pengeinstitutaktiviteter - herunder alle typer
finansieringsvirksomhed - får adgang til at udøve virksomhed, som er en
udvidelse eller et supplement til pengeinstitutvirksomhed.
For det tredie må der ikke være forbud mod i datterselskaber at drive
anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed som defineret ovenfor.
Vedrørende nødvendigheden af tilpasning af dansk lovgivning til
EF-reglerne kan det konstateres, at de eksisterende danske regler for
pengeinstitutter er betydeligt strammere end de regler, der i dag er gældende
i de toneangivende EF-lande og i forhold til, hvad der allerede kan forudses
at blive kommende EF-regler.
Bankforeingen har noteret sig, at EFs Ministerråd den 21. december 1988
godkendte direktivet om egenkapital, og at den endelige vedtagelse heraf nu
alene beror på en fornyet høring af EF-Parlamentet. Bankforeningen har også
noteret sig, at der i lovforslaget er indarbejdet visse af de heri indeholdte
elementer. Det kan dog samtidig konstateres, at lovforslaget kun indebærer
mindre skridt i retning af tilpasning til de forventede samlede EF-regelsæt.
Bankforeningen kan acceptere, at man afventer vedtagelsen af henholdsvis
direktivforslaget om solvensnøgletal og forslaget til 2. samordningsdirektiv
- som fortsat forhandles i EF-regie - inden dansk lovgivning tilpasses
endeligt.
Bankforeningen ønsker også at pege på, at den supplerende
tilpasning af den danske lovgivning må igangsættes hurtigst muligt efter
vedtagelsen af ovennævnte direktiver for at sikre, at bankerne får
tilstrækkelig tid til den nøvendige omstilling. Opmærksomheden henledes i
denne forbindelse specielt på behovet for, at de bestemmelser om bankers
aktiebesiddelse, der forventes at blive vedtaget i forbindelse med det 2.
banksamordningsdirektiv fuldt ud også kommer til at omfatte danske
pengeinstitutter.
Tilpasningsprocessen frem mod det indre marked må foregå på en balanceret
måde. Konkurrencelighed på det finansielle marked tilsiger, at der i
forbindelse med en liberalisering af den danske finansielle lovgivning ikke -
i kortere eller længere perioder - sker forskydninger mellem de enkelte
finansielle sektorer indbyrdes. I det samtidigt fremsatte lovforslag om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed er imidlertid indeholdt en væsentlig
udvidelse af placeringsmulighederne og af virksomhedsområdet for
forsikringsselskaber. De foreslåede ændringer rækker langt ind på bankernes
traditionelle arbejdsområde. Bankforeningen finder det uacceptabelt, at
pengeinstitutterne ikke også opnår væsentlige lempelser, idet de fundamentale
hensyn - for pengeinstitutterne beskyttelsen af indskyderne og for
forsikringsselskaberne beskyttelsen af forsikringstagerne - principielt er de
samme.
Vedrørende begrebet »pengeinstitutvirksomhed« er en
udvidelse heraf nødvendig - og aktuel - som følge af såvel nationale som
internationale forhold.
Nationalt må pengeinstitutter mindst have de samme muligheder som andre
typer finansielle institutioner, eksempelvis som det er foreslået for
forsikringsselskaber, der efter forslaget vil kunne tilbyde finansielle
»totalløsninger«.
Internationalt er det nødvendigt, at de danske bankers virksomhedsområde
svarer til det, som udenlandske banker har muylighed for. Bankerne i
eksempelvis England og Vesttyskland kan i dag inden for egne rammer varetage
blandt andet de aktiviteter, der er knyttet til finansielle
»totalløsninger«.
Bankforeningen finder, at der ikke bør opretholdes en erhvervs- og
brancheregulering for pengeinstitutterne, som er i åbenbar uoverensstemmelse
med de almindelige tendenser i erhvervsudviklingen såvel i Danmark som inden
for EF. Følgelig finder Bankforeningen også, at forbudet for pengeinstitutter
mod at drive anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed bør ophæves for så
vidt angår virksomhed, som drives i datterselskabsform.
Vedrørende nødvendigheden af, at pengeinstitutterne i datterselskaber
kan drive anden virksomhed end pengeinstutvirksomhed, skal Bankforeningen
pege på, at bankerne uden en sådan mulighed ikke i større omfang vil kunne
medvirke til den med lovforslaget tilsigtede mulighed for mere aktivt at
medvirke til den nødvendige omstrukturering af erhvervslivet. Idet
Bankforeningen i øvrigt henviser til indholdet af vedhæftede mere specifikke
bemærkninger, skal Bankforeningen samtidig anmode om foretræde for
Folketingets Erhvervsudvalg med henblik på nærmere at redegøre for de
fremlagte synspunkter.
Med venlig hilsen
Karsten Hillestrøm
Bilag
Bankforeningens sepcifikke bemærkninger til forslag til lov om ændring af
lov om banker og sparekasser m.v. (L 141)
ad lovforslagets § 1, nr. 1
Det fremgår af Bankforeningens generelle bemærkninger, at det er
foreningens utvetydige opfattelse, at såvel nationale som internationale
konkurrencehensyn nødvendiggør, at der sker en udvidelse af begrebet
»pengeinstitutvirksomhed«, således at der skabes lovgivningsmæssige
rammer for pengeinstitutternes adgang til at kunne varetage et større
virksomhedsområde end det, der i dag er tilfældet. Det er endvidere
Bankforeningens opfattelse, at denne udvidelse af begrebet
»pengeinstitutvirksomhed« bør gennemføres i forbindelse med
behandlingen af det nu foreliggende lovforslag.
Bankforeningen finder i øvrigt, at forbudet mod at drive anden virksomhed
end pengeinstitutvirksomhed ikke bør omfatte bankernes datterselskaber.
Reguleringen af pengeinstitutters kapitalbesiddelser i andre selskaber bør
alene ske i medfør af bestemmelserne i forslag til 2. samordningsdirektiv.
Den foreslåede lempelse af bankernes adgang til at medvirke ved finansiering
i forbindelse med omstrukturering af erhvervsvirksomheder er således
utilstrækkelig og i øvrigt uden den praktiske betydning, som angives som
formål med ændringen. Særligt skal der peges på, at de begrænsninger, som
foreslås for pengeinstutter, synes væsentligt strengere end dem, der foreslås
for forsikringsselskaber, der gennem kapitalformidlingsselskaber kan udøve
enhver form for erhvervsvirksomhed uden noget krav om, at der skal være tale
om midlertidighed.
ad lovforslagets § 1, nr. 7
Bankforeningen har noteret sig, at lovforslaget (§ 22, stk. 3) indeholder
de i det nu af Ministerrådet vedtagne egenkapitaldirektiv fastsatte
kvalificerede bestemmelser med hensyn til medregning af ansvarlig
indskudskapital i relation til bank- og sparekasselovens § 21. I
overensstemmelse med opfattelsen af, dels af dansk lovgivning fuldt ud bør
tilpasses EF-reglerne, dels at en sådan tilpasning skal ske, når der er
sikkerhed for, hvilket indhold disse bestemmelser har, finder Bankforeningen,
at § 22, stk. 3 allerede nu på tilsvarende måde må tilpasses
egenkapitaldirektivets bestemmelser, der fastlægger en grænse på 50 pct. De i
lovforslaget nævnte 40 pct., bør således hæves til 50 pct.
ad lovforslagets § 1, nr. 4, 14, 16 og 17
Bankforeningen støtter principielt det generelle sigte med
lovændringerne, nemlig at styrke revisionens og revisorernes rolle. Dette
sigte står dog på ingen måde i forhold til de prncipielle og administrative
betænkeligheder, der må fremhæves ved de nævnte forslag. Hertil kommer
endvidere, at en gennemførelse af forslagene vil være ensbetydende med
væsentligt øgede omkostninger til revision i pengeinstitutterne.
Principielt set vil de foreslåede lovregler indebære betydelige risiko for
ansvarsforflygtigelse i stedet for den ønskede skærpelse af ansvar og
agtpågivenhed. En ansvarsforflygtigelse vil blandt andet kunne bestå i
usikkerhed om direktionens samlede ansvar i forhold til bestyrelsen. Den
tilsigtede styrkelse af revisionens indhold vil derimod blive opfyldt, hvis
intern revision i pengeinstitutterne gøres obligatorisk. Der bør dog for de
mindste pengeinstitutters vedkommende, hvor en opbygning af en intern
revision kan vise sig særlig uhensigtsmæssig, åbnes mulighed for, at den
eksterne revision i stedet styrkes med henblik på opnåelse af det generelle
sigte om at styrke revisionens rolle. Samtidig bør der - på grund af
bankerhvervets specielle karakter - ske en skærpelse af kvalifikationskravene
til såvel interne som eksterne revisorer. En sådan ordning vil i øvrigt også
sikre, at den traditionelle ansvarsfordeling i dansk selskabsret ikke
forflygtiges.
Gennemførelse af et krav om fuld revisionspåtegning af pengeinstitutters
halvårsregnskaber vil være forbundet med såvel en forøgelse af omkostningerne
som en administrativ byrde. En omkostningsforøgelse på omkring 50 pct. for
alene revisionshonoraret må i givet fald påregnes. Kravet om
revisionspåtegning af pengeinstitutters halvårsregnskaber skal i øvrigt
sammenholdes med situationen i de øvrige EF-lande, hvor aflæggelse af
reviderede halvårsregnskaber er et stort set ukendt begreb. Bestemmelsen om
krav til fuld revisionspåtegning af pengeinstitutters halvårsregnskaber bør
derfor i sin helhed udgå.
ad lovforslagets § 1, nr. 10
Bankforeningen skal understrege, at de regler, der er fastsat for
børsmæglerselskaber vedrørende medregning af afviklingsrisici ikke på nogen
måde begrunder, at sådanne risici i § 23 medregnes ved opgørelsen af en banks
engagement med en enkelt kunde. Dette skyldes, at bankerne har et klart
bredere forretningsgrundlag og tilsvarende en bredere sammensætning af
aktivmassen, hvilket i praksis indebærer en langt større risikospredning.
I øvrigt finder Bankforeningen generelt vedrørende § 23, at denne
bestemmelse, ligesom det er foreslået for så vidt angår § 24, alene skal
gøres gældende på koncernniveau, således at grænserne for enkeltengagementer
ikke finder anvendelse i relation til bankens engagementer med
datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed i den foreslåede bredere
forstand. Konsolideringsbestemmelsen i § 48 a sikrer en tilstrækkelig
regulering af moderselskabets aktiviteter gennem etablering af
datterselskaber.
ad lovforslagets § 1, nr. 12
Som tilkendegivet i Bankforeningens generelle bemærkninger anser
Bankforeningen det for afgørende, at § 24 ændres i overensstemmelse med det,
der vil blive indholdet af 2. samordningsdirektiv. Indtil indholdet af dette
direktiv er endeligt fastlagt, vil Bankforeningen foreslå en justering af §
24, således at hverken grænsen for besiddelse i enkelt selskab eller grænsen
for den samlede værdi af aktiebesiddelser skal gælde for aktiebesiddelser i
pengeinstitutter og institutter omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
Det foreslås endvidere, at det som ny bestemmelse i § 24 indføjes, at der
ved opgørelsen af procentgrænserne i § 24, stk. 1 ikke skal medregnes aktiver
m.v., der midlertidigt er erhvervet som led i en finansiel aktion med henblik
på at redde eller sanere en virksomhed eller som led i en normal procedure
vedrørende stillede tegningsgarantier eller i eget navn for andens regning.
Aktier m.v, der ikke har karakter af anlægsaktier, skal i det hele taget ikke
medregnes.
Med lovforslaget er det anerkendt, at der ikke i grænsen for den samlede
værdi af pengeinstitutters aktiebesiddelser er behov for at medregne aktier i
pengeinstitutternes 100 pct. ejede datterselskaber. I tilfælde, hvor flere
pengeinstitutter i fællesskab alene ejer et datterselskab, som udøver
pengeinstitutvirksomhed, bør disse aktier heller ikke indregnes i den
maksimale aktiebesiddelse i relation til § 24.
Bankforeningen lægger i øvrigt til grund, at udtrykket »aktiver«
i lovforslagets § 1, nr. 12 må forstås på nettobasis.
ad lovforslagets § 1, nr. 15
Bankforeningen finder det nødvendigt med en nærmere præcisering af
betydningen af lovforslagets tekst om »retshandler af større
betydning« sammenholdt med udtalelserne i bemærkningerne til denne
bestemmelse om, at transkaktioner mellem et pengeinstitut og dets
datterselskaber som led i normal pengeinstitutvirksomhed ikke skal oplyses
efter bestemmelsen.
For så vidt angår afgrænsingen af bestemmelsens område gennem henvisning
til årsregnskabsloven skal Bankforeningen tage forbehold, såfremt de nævnte
bestemmelser i årsregnskabsloven ændres som fælge af gennemførelsen af EFs 7.
selskabsdirektiv.
ad lovforslagets § 1, nr. 27
Bankforeningen tilslutter sig den foreslåede lempelse af reglerne om
videregivelse af oplysninger inden for koncernvirksomheder, idet man
forudsætter, at en sådan videregivelse i øvrigt vil være i overensstemmelse
med bestemmelserne i registerlovgivningen.
ad lovforslagets § 2, stk. 1
Det fremgår af ovennævnte bestemmelse, at blandt andet § 1, nr. 16 træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bankforeningen lægger til grund, at de foreslåede krav til revisionernes
sammensætning først får virkning fra og med den ordinære generalforsamling i
1990 for de banker, som ikke i dag opfylder de nævnte krav.
Ministerens kommentar til henvendelsen fra Den Danske Bankforening
Spørgsmål:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 23.
januar 1989 fra Den Danske Bankforening vedrørende ovennævnte lovforslag, jf.
bilag 5.«
Svar:
Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget udgik ændringen
af opgørelsen af egenkapitalkravet af lovforslaget efter ønske fra
Pengeinstitutorganisations side for at afvente de direktivforslag, der
forhandles i EF vedrørende solvens- og egenkapitalkravet. Når der er politisk
afklaring om direktivets indhold vil der blive foretaget en omlægning af
egenkapitalkravet, der tilpasses de ændrede vilkår, således at der ikke
opstår konkurrenceforvridende effekter.
Vedrørende pengeinstitutternes mulighed for at drive anden virksomhed end
pengeinstitutvirksomhed og begrebet pengeinstitutvirksomhed følger
Industriministeriet som hidtil udviklingen nøje og en tilpasning af dansk
lovgivning til EF reglerne vil blive løbende overvejet i takt med
udvikliingen og vil blive drøftet nærmere med pengeinstitutternes
organisationer.
Den gældende lovs definition af begrebet pengeinstitutvirksomhed er efter
min opfattelse tilstrækkelig rummelig til i perioden indtil da, at tillade
pengeinstitutterne i takt med udviklingen på det finansielle marked, at drive
accesorisk virksomhed.
Vedrørende revisions- og regnskabsbestemmelser, jf. lovforslagets
punkt 16 (§ 36, stk. 5) er det tanken, at Finanstilsynet ved udnyttelsen af
denne bemyndigelse ikke vil belaste de mindre pengeinstitutter
uforholdsmæssigt. For pengeinstitutter med en balance på under 250 mio. kr.
vil der derfor ikke blive stillet krav om opbygning af en intern revision,
men alene krav vedrørende styrkelse af den eksterne revision med henblik på
opnåelse af det generelle sigte med bestemmelsen, at styrke revisionens
rolle.
Vedrørende Bankforeningens betænkeligheder for så vidt angår
bestemmelserne om et revideret halvårsregnskab, kan jeg oplyse, at jeg
allerede den 30. januar 1989 har fremsat ændringsforslag om at ophæve pkt. 14
(§ 29, stk 3).
Vedrørende pengeinstitutternes afviklingsrisiko kan jeg oplyse, at jeg
samtidig med denne besvarelse har fremsat ændringsforslag om at ophæve punkt
10 (tilføjelsen til § 23, stk. 1).
Vedrørende spørgsmålet om en ændring af § 23, således at
pengeinstitutternes engagementer med deres 100 pct. ejede datterselskaber,
der driver pengeinstitutvirksomhed, holdes uden for grænserne for
enkeltengagementer, kan jeg oplyse, at jeg samtidig med denne besvarelse har
fremsat ændringsforslag herom.
Idet jeg i øvrigt henviser til mine generelle bemærkninger om
placeringsregler skal jeg specdifikt oplyse, at baggrunden for forslaget om,
at 100 pct. ejede datterselskaber skal undtages fra § 24 opgørelsen er
muligheden for kontrol på konsolideret basis, hvilket ikke vil være muligt,
hvis flere pengeinstitutter i forening ejede et selskab, f.eks. med 10 pct.
hver.
Det skal tilføjes, at jeg ikke kan bekræfte, at udtrykket
»aktiver« i § 24 skal forstås på nettobasis, idet det juridisk ikke
vil være muligt at foretage en sådan opgørelse. Gældsposter vil ikke i alle
tilfælde kunne henføres til specielle aktiver. Dette kan medføre, at
pengeinstitutterne i forhold til § 24 nok med fordel vil kunne overdrage
disse aktiver til et datterselskab frem for at bogføre aktiver og passiver i
egne bøger.
Afslutningevsvis kan jeg bekræfte, at jeg er indforstået med, at kravet
til revisorernes sammensætning får virkning fra og med de ordinære
generalforsamlinger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. MED FLERE LOVE NR L 127 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 8. maj 1990
- 1985 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER M.FL. LOVE (UDSTEDELSE AF BØRSNOTEREDE AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSANDELE GENNEM VÆRDIPAPIRCENTRALEN) NR L 186 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 918 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME NR L 132 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1985 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM KAPITALPENSION, INDFØRELSE AF RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED, OPHÆVELSE AF 2.000 KR.S FRADRAGET M.V.) NR L 111 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 569 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BTL 86 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 86 1987-88, 1. SAMLING ( Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN NR L 89 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 2. februar 1990