Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 141 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 141 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 141Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Sparekasseforening,

De Danske Provinsbankers Forening og

Den Danske Bankforening.

Der er af industriministeren stillet nogle ændringsforslag til det under I

nævnte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

En henvendelse fra Den Danske Bankforening og industriministerens

kommentar hertil er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) det under I anførte lovforslag til

vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag og

det under II anførte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller det under I anførte lovforslag til

vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag og det under

II anførte lovforslag til vedtagelse uændret, idet det forudsættes, at

ressourceindsatsen i Finanstilsynet vil blive øget i et omfang svarende til

den ressourcebesparelse, som pengeinstitutterne ville opnå ved bortfald af

kravet om halvårsrevision.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller det under I anførte lovforslag til vedtagelse med de af

industriministeren stillede ændringsforslag og det under II anførte

lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet

bemærker, at mindretallet ønsker liberal lovgivning for dette

kreditvirksomhedsområde - populært kaldet det grå pengemarked. Mindretallet

Læs alt

er af den opfattelse, at personer, der ønsker at udlåne penge til andre, skal

have absolut fri ret til at gøre det uden offentlig indblanding. Mindretallet

må derfor afvise sidstnævnte lovforslag.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.

Af industriministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1) Nr. 10 udgår.

2) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

» 01. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Et pengeinstituts engagementer med dets 100 pct. ejede

datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed, jf. § 1, stk. 3, er ikke

omfattet af bestemmelserne i stk. 1.«»

I nr. 11 bliver stk. 3 herefter stk. 4.

3) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 24, stk. 1,

indsættes i 1. pkt. efter »garantibeviser« ordene »,

bortset fra investeringsforeningsandele«.

4) Nr. 14 udgår.

5) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 36, stk. 1,

udgår ordene »halvårsregnskab og«.

6) I den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 37, stk. 1, 1.

pkt., udgår ordene »halvårsregnskab og«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Spørgsmålet om afviklingsrisici drøftes for øjeblikket i flere

internationale fora, hvorfor det foreslås, at fastsættelsen af nærmere

bestemmelser om opgørelsen heraf afventer disse drøftelser. Det tilføjes, at

afviklingsrisici må forventes at indgå i pengeinstitutternes

engagementsvurderinger, hvilket Finanstilsynet vil sikre.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konvekvens af, at konsolideringsbestemmelsen

i § 48 a sikrer en tilstrækkelig regulering af moderselskabets aktiviteter

gennem etablering af datterselskaber.

Til nr. 3

15 pct.-grænsen i bank- og sparekasselovens § 24 har til formål at

tilsikre en risikospredning. Da dette hensyn er tilgodeset i lov om

investeringsforeninger, hvis regler tilsikrer, at der ikke investeres for

kraftigt i et enkelt selskab, foreslås det, at begrænsningen i

pengeinstitutternes adgang til at investere i investeringsforeningsandele

ophæves.

Til nr. 4

Ved ændringen udgår den i lovforslaget foreslåede § 29, stk 3. Dette er i

overensstemmelse med den afbureaukratisering, der i øjeblikket pågår.

En indførelse af reviderede halvårsregnskaber ville desuden betyde en ikke

uvæsentlig forøgelse af revisionsomkostningerne for pengeinstitutterne og

især belaste de mellemstore og mindste institutter.

Til nr. 5 og 6

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den under nr. 4 foreslåede

ændring.

Flemming Hansen (KF) nfmd. Jette Thomsen (KF) Kai Dige Bach (KF) Svend

Heiselberg (V) Jens Peter Jensen (V) Hugo Holm (FP) Larsen-Ledet (RV) Jette

Pors (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Lykketoft (S) Lissa

Mathiasen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Bjørn Westh

(S) Birthe Hansen (SF) Rahbæk Møller (SF)

Bilag

DEN DANSKE BANKFORENING23. januar 1989

Folketingets Erhvervsudvalg

Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.

(L 141) Bankforeningen skal hermed fremkomme med sine bemærkninger til det af

industriministeren den 14. december 1988 fremsatte forslag til lov om ændring

af lov om banker og sparekasser m. v., (L 141). Specifikke bemærkninger til

en række af de foreslåede paragraffer er indeholdt i vedhæftede bilag.

Bankforeningen har noteret sig, at det nu foreliggende lovforslag

sammenholdt med det lovforslag, som borfaldt ved udskrivelsen af

folketingsvalg i maj 1988, på nogle områder imødekommer bemærkningerne, som

blev rejst i tilknytning hertil.

Til det fremlagte lovforslag har Bankforeningen tre hovedsynspunkter:

For det første, at den danske lovgivning i enhver henseende bør tilpasses

allerede vedtagne og kommende EF-regler i forbindelse med gennemførelsen af

det indre marked.

For det andet må der gennemføres en udvidelse af begrebet

»pengeinstitutvirksomhed« med det sigte, at banker ud over

traditionelle pengeinstitutaktiviteter - herunder alle typer

finansieringsvirksomhed - får adgang til at udøve virksomhed, som er en

udvidelse eller et supplement til pengeinstitutvirksomhed.

For det tredie må der ikke være forbud mod i datterselskaber at drive

anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed som defineret ovenfor.

Vedrørende nødvendigheden af tilpasning af dansk lovgivning til

EF-reglerne kan det konstateres, at de eksisterende danske regler for

pengeinstitutter er betydeligt strammere end de regler, der i dag er gældende

i de toneangivende EF-lande og i forhold til, hvad der allerede kan forudses

at blive kommende EF-regler.

Bankforeingen har noteret sig, at EFs Ministerråd den 21. december 1988

godkendte direktivet om egenkapital, og at den endelige vedtagelse heraf nu

alene beror på en fornyet høring af EF-Parlamentet. Bankforeningen har også

noteret sig, at der i lovforslaget er indarbejdet visse af de heri indeholdte

elementer. Det kan dog samtidig konstateres, at lovforslaget kun indebærer

mindre skridt i retning af tilpasning til de forventede samlede EF-regelsæt.

Bankforeningen kan acceptere, at man afventer vedtagelsen af henholdsvis

direktivforslaget om solvensnøgletal og forslaget til 2. samordningsdirektiv

- som fortsat forhandles i EF-regie - inden dansk lovgivning tilpasses

endeligt.

Bankforeningen ønsker også at pege på, at den supplerende

tilpasning af den danske lovgivning må igangsættes hurtigst muligt efter

vedtagelsen af ovennævnte direktiver for at sikre, at bankerne får

tilstrækkelig tid til den nøvendige omstilling. Opmærksomheden henledes i

denne forbindelse specielt på behovet for, at de bestemmelser om bankers

aktiebesiddelse, der forventes at blive vedtaget i forbindelse med det 2.

banksamordningsdirektiv fuldt ud også kommer til at omfatte danske

pengeinstitutter.

Tilpasningsprocessen frem mod det indre marked må foregå på en balanceret

måde. Konkurrencelighed på det finansielle marked tilsiger, at der i

forbindelse med en liberalisering af den danske finansielle lovgivning ikke -

i kortere eller længere perioder - sker forskydninger mellem de enkelte

finansielle sektorer indbyrdes. I det samtidigt fremsatte lovforslag om

ændring af lov om forsikringsvirksomhed er imidlertid indeholdt en væsentlig

udvidelse af placeringsmulighederne og af virksomhedsområdet for

forsikringsselskaber. De foreslåede ændringer rækker langt ind på bankernes

traditionelle arbejdsområde. Bankforeningen finder det uacceptabelt, at

pengeinstitutterne ikke også opnår væsentlige lempelser, idet de fundamentale

hensyn - for pengeinstitutterne beskyttelsen af indskyderne og for

forsikringsselskaberne beskyttelsen af forsikringstagerne - principielt er de

samme.

Vedrørende begrebet »pengeinstitutvirksomhed« er en

udvidelse heraf nødvendig - og aktuel - som følge af såvel nationale som

internationale forhold.

Nationalt må pengeinstitutter mindst have de samme muligheder som andre

typer finansielle institutioner, eksempelvis som det er foreslået for

forsikringsselskaber, der efter forslaget vil kunne tilbyde finansielle

»totalløsninger«.

Internationalt er det nødvendigt, at de danske bankers virksomhedsområde

svarer til det, som udenlandske banker har muylighed for. Bankerne i

eksempelvis England og Vesttyskland kan i dag inden for egne rammer varetage

blandt andet de aktiviteter, der er knyttet til finansielle

»totalløsninger«.

Bankforeningen finder, at der ikke bør opretholdes en erhvervs- og

brancheregulering for pengeinstitutterne, som er i åbenbar uoverensstemmelse

med de almindelige tendenser i erhvervsudviklingen såvel i Danmark som inden

for EF. Følgelig finder Bankforeningen også, at forbudet for pengeinstitutter

mod at drive anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed bør ophæves for så

vidt angår virksomhed, som drives i datterselskabsform.

Vedrørende nødvendigheden af, at pengeinstitutterne i datterselskaber

kan drive anden virksomhed end pengeinstutvirksomhed, skal Bankforeningen

pege på, at bankerne uden en sådan mulighed ikke i større omfang vil kunne

medvirke til den med lovforslaget tilsigtede mulighed for mere aktivt at

medvirke til den nødvendige omstrukturering af erhvervslivet. Idet

Bankforeningen i øvrigt henviser til indholdet af vedhæftede mere specifikke

bemærkninger, skal Bankforeningen samtidig anmode om foretræde for

Folketingets Erhvervsudvalg med henblik på nærmere at redegøre for de

fremlagte synspunkter.

Med venlig hilsen

Karsten Hillestrøm

Bilag

Bankforeningens sepcifikke bemærkninger til forslag til lov om ændring af

lov om banker og sparekasser m.v. (L 141)

ad lovforslagets § 1, nr. 1

Det fremgår af Bankforeningens generelle bemærkninger, at det er

foreningens utvetydige opfattelse, at såvel nationale som internationale

konkurrencehensyn nødvendiggør, at der sker en udvidelse af begrebet

»pengeinstitutvirksomhed«, således at der skabes lovgivningsmæssige

rammer for pengeinstitutternes adgang til at kunne varetage et større

virksomhedsområde end det, der i dag er tilfældet. Det er endvidere

Bankforeningens opfattelse, at denne udvidelse af begrebet

»pengeinstitutvirksomhed« bør gennemføres i forbindelse med

behandlingen af det nu foreliggende lovforslag.

Bankforeningen finder i øvrigt, at forbudet mod at drive anden virksomhed

end pengeinstitutvirksomhed ikke bør omfatte bankernes datterselskaber.

Reguleringen af pengeinstitutters kapitalbesiddelser i andre selskaber bør

alene ske i medfør af bestemmelserne i forslag til 2. samordningsdirektiv.

Den foreslåede lempelse af bankernes adgang til at medvirke ved finansiering

i forbindelse med omstrukturering af erhvervsvirksomheder er således

utilstrækkelig og i øvrigt uden den praktiske betydning, som angives som

formål med ændringen. Særligt skal der peges på, at de begrænsninger, som

foreslås for pengeinstutter, synes væsentligt strengere end dem, der foreslås

for forsikringsselskaber, der gennem kapitalformidlingsselskaber kan udøve

enhver form for erhvervsvirksomhed uden noget krav om, at der skal være tale

om midlertidighed.

ad lovforslagets § 1, nr. 7

Bankforeningen har noteret sig, at lovforslaget (§ 22, stk. 3) indeholder

de i det nu af Ministerrådet vedtagne egenkapitaldirektiv fastsatte

kvalificerede bestemmelser med hensyn til medregning af ansvarlig

indskudskapital i relation til bank- og sparekasselovens § 21. I

overensstemmelse med opfattelsen af, dels af dansk lovgivning fuldt ud bør

tilpasses EF-reglerne, dels at en sådan tilpasning skal ske, når der er

sikkerhed for, hvilket indhold disse bestemmelser har, finder Bankforeningen,

at § 22, stk. 3 allerede nu på tilsvarende måde må tilpasses

egenkapitaldirektivets bestemmelser, der fastlægger en grænse på 50 pct. De i

lovforslaget nævnte 40 pct., bør således hæves til 50 pct.

ad lovforslagets § 1, nr. 4, 14, 16 og 17

Bankforeningen støtter principielt det generelle sigte med

lovændringerne, nemlig at styrke revisionens og revisorernes rolle. Dette

sigte står dog på ingen måde i forhold til de prncipielle og administrative

betænkeligheder, der må fremhæves ved de nævnte forslag. Hertil kommer

endvidere, at en gennemførelse af forslagene vil være ensbetydende med

væsentligt øgede omkostninger til revision i pengeinstitutterne.

Principielt set vil de foreslåede lovregler indebære betydelige risiko for

ansvarsforflygtigelse i stedet for den ønskede skærpelse af ansvar og

agtpågivenhed. En ansvarsforflygtigelse vil blandt andet kunne bestå i

usikkerhed om direktionens samlede ansvar i forhold til bestyrelsen. Den

tilsigtede styrkelse af revisionens indhold vil derimod blive opfyldt, hvis

intern revision i pengeinstitutterne gøres obligatorisk. Der bør dog for de

mindste pengeinstitutters vedkommende, hvor en opbygning af en intern

revision kan vise sig særlig uhensigtsmæssig, åbnes mulighed for, at den

eksterne revision i stedet styrkes med henblik på opnåelse af det generelle

sigte om at styrke revisionens rolle. Samtidig bør der - på grund af

bankerhvervets specielle karakter - ske en skærpelse af kvalifikationskravene

til såvel interne som eksterne revisorer. En sådan ordning vil i øvrigt også

sikre, at den traditionelle ansvarsfordeling i dansk selskabsret ikke

forflygtiges.

Gennemførelse af et krav om fuld revisionspåtegning af pengeinstitutters

halvårsregnskaber vil være forbundet med såvel en forøgelse af omkostningerne

som en administrativ byrde. En omkostningsforøgelse på omkring 50 pct. for

alene revisionshonoraret må i givet fald påregnes. Kravet om

revisionspåtegning af pengeinstitutters halvårsregnskaber skal i øvrigt

sammenholdes med situationen i de øvrige EF-lande, hvor aflæggelse af

reviderede halvårsregnskaber er et stort set ukendt begreb. Bestemmelsen om

krav til fuld revisionspåtegning af pengeinstitutters halvårsregnskaber bør

derfor i sin helhed udgå.

ad lovforslagets § 1, nr. 10

Bankforeningen skal understrege, at de regler, der er fastsat for

børsmæglerselskaber vedrørende medregning af afviklingsrisici ikke på nogen

måde begrunder, at sådanne risici i § 23 medregnes ved opgørelsen af en banks

engagement med en enkelt kunde. Dette skyldes, at bankerne har et klart

bredere forretningsgrundlag og tilsvarende en bredere sammensætning af

aktivmassen, hvilket i praksis indebærer en langt større risikospredning.

I øvrigt finder Bankforeningen generelt vedrørende § 23, at denne

bestemmelse, ligesom det er foreslået for så vidt angår § 24, alene skal

gøres gældende på koncernniveau, således at grænserne for enkeltengagementer

ikke finder anvendelse i relation til bankens engagementer med

datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed i den foreslåede bredere

forstand. Konsolideringsbestemmelsen i § 48 a sikrer en tilstrækkelig

regulering af moderselskabets aktiviteter gennem etablering af

datterselskaber.

ad lovforslagets § 1, nr. 12

Som tilkendegivet i Bankforeningens generelle bemærkninger anser

Bankforeningen det for afgørende, at § 24 ændres i overensstemmelse med det,

der vil blive indholdet af 2. samordningsdirektiv. Indtil indholdet af dette

direktiv er endeligt fastlagt, vil Bankforeningen foreslå en justering af §

24, således at hverken grænsen for besiddelse i enkelt selskab eller grænsen

for den samlede værdi af aktiebesiddelser skal gælde for aktiebesiddelser i

pengeinstitutter og institutter omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

Det foreslås endvidere, at det som ny bestemmelse i § 24 indføjes, at der

ved opgørelsen af procentgrænserne i § 24, stk. 1 ikke skal medregnes aktiver

m.v., der midlertidigt er erhvervet som led i en finansiel aktion med henblik

på at redde eller sanere en virksomhed eller som led i en normal procedure

vedrørende stillede tegningsgarantier eller i eget navn for andens regning.

Aktier m.v, der ikke har karakter af anlægsaktier, skal i det hele taget ikke

medregnes.

Med lovforslaget er det anerkendt, at der ikke i grænsen for den samlede

værdi af pengeinstitutters aktiebesiddelser er behov for at medregne aktier i

pengeinstitutternes 100 pct. ejede datterselskaber. I tilfælde, hvor flere

pengeinstitutter i fællesskab alene ejer et datterselskab, som udøver

pengeinstitutvirksomhed, bør disse aktier heller ikke indregnes i den

maksimale aktiebesiddelse i relation til § 24.

Bankforeningen lægger i øvrigt til grund, at udtrykket »aktiver«

i lovforslagets § 1, nr. 12 må forstås på nettobasis.

ad lovforslagets § 1, nr. 15

Bankforeningen finder det nødvendigt med en nærmere præcisering af

betydningen af lovforslagets tekst om »retshandler af større

betydning« sammenholdt med udtalelserne i bemærkningerne til denne

bestemmelse om, at transkaktioner mellem et pengeinstitut og dets

datterselskaber som led i normal pengeinstitutvirksomhed ikke skal oplyses

efter bestemmelsen.

For så vidt angår afgrænsingen af bestemmelsens område gennem henvisning

til årsregnskabsloven skal Bankforeningen tage forbehold, såfremt de nævnte

bestemmelser i årsregnskabsloven ændres som fælge af gennemførelsen af EFs 7.

selskabsdirektiv.

ad lovforslagets § 1, nr. 27

Bankforeningen tilslutter sig den foreslåede lempelse af reglerne om

videregivelse af oplysninger inden for koncernvirksomheder, idet man

forudsætter, at en sådan videregivelse i øvrigt vil være i overensstemmelse

med bestemmelserne i registerlovgivningen.

ad lovforslagets § 2, stk. 1

Det fremgår af ovennævnte bestemmelse, at blandt andet § 1, nr. 16 træder

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bankforeningen lægger til grund, at de foreslåede krav til revisionernes

sammensætning først får virkning fra og med den ordinære generalforsamling i

1990 for de banker, som ikke i dag opfylder de nævnte krav.

Ministerens kommentar til henvendelsen fra Den Danske Bankforening

Spørgsmål:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 23.

januar 1989 fra Den Danske Bankforening vedrørende ovennævnte lovforslag, jf.

bilag 5.«

Svar:

Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget udgik ændringen

af opgørelsen af egenkapitalkravet af lovforslaget efter ønske fra

Pengeinstitutorganisations side for at afvente de direktivforslag, der

forhandles i EF vedrørende solvens- og egenkapitalkravet. Når der er politisk

afklaring om direktivets indhold vil der blive foretaget en omlægning af

egenkapitalkravet, der tilpasses de ændrede vilkår, således at der ikke

opstår konkurrenceforvridende effekter.

Vedrørende pengeinstitutternes mulighed for at drive anden virksomhed end

pengeinstitutvirksomhed og begrebet pengeinstitutvirksomhed følger

Industriministeriet som hidtil udviklingen nøje og en tilpasning af dansk

lovgivning til EF reglerne vil blive løbende overvejet i takt med

udvikliingen og vil blive drøftet nærmere med pengeinstitutternes

organisationer.

Den gældende lovs definition af begrebet pengeinstitutvirksomhed er efter

min opfattelse tilstrækkelig rummelig til i perioden indtil da, at tillade

pengeinstitutterne i takt med udviklingen på det finansielle marked, at drive

accesorisk virksomhed.

Vedrørende revisions- og regnskabsbestemmelser, jf. lovforslagets

punkt 16 (§ 36, stk. 5) er det tanken, at Finanstilsynet ved udnyttelsen af

denne bemyndigelse ikke vil belaste de mindre pengeinstitutter

uforholdsmæssigt. For pengeinstitutter med en balance på under 250 mio. kr.

vil der derfor ikke blive stillet krav om opbygning af en intern revision,

men alene krav vedrørende styrkelse af den eksterne revision med henblik på

opnåelse af det generelle sigte med bestemmelsen, at styrke revisionens

rolle.

Vedrørende Bankforeningens betænkeligheder for så vidt angår

bestemmelserne om et revideret halvårsregnskab, kan jeg oplyse, at jeg

allerede den 30. januar 1989 har fremsat ændringsforslag om at ophæve pkt. 14

(§ 29, stk 3).

Vedrørende pengeinstitutternes afviklingsrisiko kan jeg oplyse, at jeg

samtidig med denne besvarelse har fremsat ændringsforslag om at ophæve punkt

10 (tilføjelsen til § 23, stk. 1).

Vedrørende spørgsmålet om en ændring af § 23, således at

pengeinstitutternes engagementer med deres 100 pct. ejede datterselskaber,

der driver pengeinstitutvirksomhed, holdes uden for grænserne for

enkeltengagementer, kan jeg oplyse, at jeg samtidig med denne besvarelse har

fremsat ændringsforslag herom.

Idet jeg i øvrigt henviser til mine generelle bemærkninger om

placeringsregler skal jeg specdifikt oplyse, at baggrunden for forslaget om,

at 100 pct. ejede datterselskaber skal undtages fra § 24 opgørelsen er

muligheden for kontrol på konsolideret basis, hvilket ikke vil være muligt,

hvis flere pengeinstitutter i forening ejede et selskab, f.eks. med 10 pct.

hver.

Det skal tilføjes, at jeg ikke kan bekræfte, at udtrykket

»aktiver« i § 24 skal forstås på nettobasis, idet det juridisk ikke

vil være muligt at foretage en sådan opgørelse. Gældsposter vil ikke i alle

tilfælde kunne henføres til specielle aktiver. Dette kan medføre, at

pengeinstitutterne i forhold til § 24 nok med fordel vil kunne overdrage

disse aktiver til et datterselskab frem for at bogføre aktiver og passiver i

egne bøger.

Afslutningevsvis kan jeg bekræfte, at jeg er indforstået med, at kravet

til revisorernes sammensætning får virkning fra og med de ordinære

generalforsamlinger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter