1985 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER M.FL. (FONDSBØRSREFORMEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om visse kreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af
15. august 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
2. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Industriministeren kan fastsætte regler om, at
kreditinstitutter omfattet af stk. 2 efter tilladelse kan udøve
nærmere angivne aktiviteter, der ikke er kreditinstitutvirksomhed,
og være kontoførende institut i værdipapircentralen.
Stk. 2. Tilladelse til kreditinstitutter efter stk. 1 kræver, ud over
hvad der følger af § 2, at
1) selskabet er et aktieselskab og ved tilladelsens meddelelse har en
aktiekapital på 1 mill. kr. Aktiekapitalen skal dog inden 3 år
efter tilladelsen være mindst 3 mill. kr., senest 5 år efter
tilladelsen være mindst 5 mill. kr. og senest 10 år efter
tilladelsen være mindst 10 mill. kr.,
2) en eller flere af de personer, der i henhold til lov om Københavns
Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, ved
denne lovs ikrafttræden havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer,
ved tilladelsens meddelelse ejer over halvdelen af aktierne og
repræsenterer flertallet af stemmerne, og disse personer ikke ejer
eller har ejet aktier i et andet kreditinstitut, der er omfattet
af denne paragraf,
3) kreditinstituttets aktier er navneaktier,
4) kreditinstituttet senest den 1. januar 1988 opfylder lovgivningens
bestemmelser om midlernes anbringelse og
5) de af nr. 2 omfattede personer eller kreditinstituttet tilsammen
ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af
stemmerne i et børsmæglerselskab, jfr. dog stk. 3.
Læs alt
Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan tillade, at
kreditinstituttet sammen med andre kreditinstitutter, der omfattes
af stk. 1, ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer
flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab.
Stk. 4. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 2, nr. 2, ved aftale
overdrages til eje, og såfremt kreditinstituttets aktiekapital
ikke andrager 25 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder
efter overdragelsen forhøjes til mindst 25 mill. kr. Såfremt
forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,
er erhververen af de af stk. 2, nr. 2, omfattede aktier pligtig
straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved
overdragelse til andre personer, som ved denne lovs ikrafttræden
havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter denne paragraf skal være
indgivet til tilsynet med banker og sparekasser inden et år efter
paragraffens ikrafttræden.«
§ 2
I lov om en værdipapircentral, jfr. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.
april 1983, som ændret ved lov nr. 154 af 24. april 1985,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »fondsbørstilsynet« til:
»tilsynet med
banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynet« til:
»Tilsynet med
banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynets« til:
»Tilsynet med
banker og sparekassers«, »fondsbørstilsynets« til:
»tilsynet med
banker og sparekassers«.
2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 2 og 5« til: »§ 6, nr. 2
og 4«.
3. § 6, nr. 2-5, affattes således:
»2) banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter),
3) institutter, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, og
som af industriministeren i henhold til særlig lov godkendes som
kontoførende institut,
4) børsmæglerselskaber,
5) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som
omfattes af nr. 2-4, og som har til formål at forvalte
værdipapirer, og«.
4. I § 13 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Det kan på kontoen registreres, at kontohaver ikke er ejer
af fondsaktiverne.«
5. Efter § 40 indsættes:
»§ 41. Fondsbørsvekselerere, der har indgået tilslutningsaftale med
værdipapircentralen, kan bevare deres status som kontoførende
institutter indtil det tidspunkt, som industriministeren
fastsætter.«
§ 3
I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 483 af 15.
november 1985, foretages følgende ændring:
I § 14, stk. 2, § 40 og § 134 l, stk. 4, ændres »en
fondsbørsvekselerer« til: »et børsmæglerselskab, et
kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
pengeinstitut.«
§ 4
I lov om anpartsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 484 af 15.
november 1985, foretages følgende ændring:
I § 109 a, stk. 3, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,
eller et pengeinstitut.«
§ 5
I lov om forsikringsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23.
marts 1984 som ændret ved lov nr. 51 af 20. februar 1985,
foretages følgende ændring:
I §§ 58 og 268, stk. 8, ændres »en fondsbørsvekselerer« til:
»et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,
eller et pengeinstitut.«
§ 6
I næringsloven, lov nr. 601 af 10. december 1975, som ændret ved lov
nr. 139 af 29. marts 1978, affattes § 22, stk. 4, således:
»Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske
pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og kreditinstitutter med
særlig tilladelse at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske
uden næringsbrev.«
§ 7
Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser fastsættes af
industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at
bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 446
§ 1
I lov om visse kreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af
15. august 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og
3.
2. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Industriministeren kan fastsætte regler om, at
kreditinstitutter omfattet af stk. 2 efter tilladelse kan udøve
nærmere angivne aktiviteter, der ikke er kreditinstitutvirksomhed,
og være kontoførende institut i Værdipapircentralen.
Stk. 2. Tilladelse til kreditinstitutter efter stk. 1 kræver, udover
hvad der følger af § 2, at
1) selskabet er et aktieselskab og ved tilladelsens meddelelse har en
aktiekapital på 1 mill. kr. Aktiekapitalen skal dog inden 3 år
efter tilladelsen være mindst 3 mill. kr., senest 5 år efter
tilladelsen være mindst 5 mill. kr. og senest 10 år efter
tilladelsen være mindst 10 mill. kr.,
2) en eller flere af de personer, der i henhold til lov om Københavns
Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, ved
denne lovs ikrafttræden, havde beskikkelse som
fondsbørsvekselerer, ved tilladelsens meddelelse ejer over
halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af stemmerne, og
disse personer ikke ejer eller har ejet aktier i et andet
kreditinstitut, der er omfattet af denne paragraf,
3) kreditinstituttets aktier er navneaktier,
4) kreditinstituttet senest den 1. januar 1988 opfylder lovgivningens
bestemmelser om midlernes anbringelse, og
5) de af nr. 2 omfattede personer eller kreditinstituttet tilsammen
ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af
stemmerne i et børsmæglerselskab, jfr. dog stk. 3.
Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan tillade, at
kreditinstituttet sammen med andre kreditinstitutter, der omfattes
af stk. 1, ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer
flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab.
Stk. 4. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 2, nr. 2, ved aftale
overdrages til eje, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital
ikke andrager 25 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder
efter overdragelsen forhøjes til mindst 25 mill. kr. Såfremt
forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,
er erhververen af de af stk. 2, nr. 2, omfattede aktier pligtig
straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved
overdragelse til andre personer, som ved denne lovs ikrafttræden
havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter denne paragraf skal være
indgivet til tilsynet med banker og sparekasser inden et år efter
paragraffens ikrafttræden.«
§ 2
I lov om en værdipapircentral, jfr. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.
april 1983 som ændret ved lov nr. 154 af 24. april 1985, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres, »fondsbørstilsynet« til:
»tilsynet med
banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynet« til:
»Tilsynet med
banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynets« til:
»Tilsynet med
banker og sparekassers«, »fondsbørstilsynets« til:
»tilsynet med
banker og sparekassers«.
2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 2 og 5« til: »§ 6, nr. 2
og 4«.
3. § 6, nr. 2-5, affattes således:
»2) banker, sparekasser og andelskasser, (pengeinstitutter),
3) institutter, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, og
som af industriministeren i henhold til særlig lov godkendes som
kontoførende institut,
4) børsmæglerselskaber,
5) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som
omfattes af nr. 2-4, og som har til formål at forvalte
værdipapirer, og«
4. I § 13 a, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Det kan på kontoen registreres, at kontohaver ikke er ejer
af fondsaktiverne.«
5. Efter § 40 indsættes:
»§ 41. Fondsbørsvekselerere, der har indgået tilslutningsaftale med
Værdipapircentralen, kan bevare deres status som kontoførende
institutter indtil det tidspunkt, som industriministeren
fastsætter.«
§ 3
I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 483 af 15.
november 1985, foretages følgende ændringer:
I § 14, stk. 2, § 40 og § 134 l, stk. 4, ændres »en
fondsbørsvekselerer« til: »et børsmæglerselskab, et
kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
pengeinstitut.«
§ 4
I lov om anpartsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 484 af 15.
november 1985, foretages følgende ændringer:
I § 109 a, stk. 3, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,
eller et pengeinstitut.«
§ 5
I lov om forsikringsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23.
marts 1984 som ændret ved lov nr. 51 af 20. februar 1985,
foretages følgende ændringer:
I §§ 58 og 268, stk. 8, ændres »en fondsbørsvekselerer« til:
»et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,
eller et pengeinstitut.«
§ 6
I næringsloven, lov nr. 601 af 10. december 1975, affattes § 22, stk.
4, således:
»Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske
pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og kreditinstitutter med
særlig tilladelse at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske
uden næringsbrev.«
§ 7
Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser fastsættes af
industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at
bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med forslag til lov om ændring af lov om visse
kreditinstitutter m.fl. skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om Københavns Fondsbørs. Om baggrunden
og det nærmere indhold af lov om Københavns Fondsbørs henvises til
dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Forslaget har herudover til formål at gennemføre EFs 1. direktiv om
samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve
virksomhed som kreditinstitut (77/780/EØF), f.s.v. angår
fondsbørsvekselerernes bankiervirksomhed. Direktivet er optrykt
som bilag 2.
2. Lovforslaget indeholder regler, hvorefter fondsbørsvekselerernes
bankiervirksomhed inden for en kortere frist kan overføres til
kreditinstitutter med udvidet arbejdsområde i forhold til
eksisterende kreditinstitutter.
Forslaget er baseret på, at de nuværende fondsbørsvekselerere i dag
udfører disse aktiviteter, og at hensynet til
fondsbørsvekselerernes velerhvervede rettigheder taler for denne
løsning. Muligheden for at oprette et kreditinstitut med udvidet
arbejdsområde vil kun stå åben for de nuværende
fondsbørsvekselerere, der opretter et børsmæglerselskab.
Det foreslås, at aktiekapitalen på stiftelsestidspunktet skal være 1
mill. kr., og at kapitalen gradvist i løbet af 10 år efter lovens
ikrafttræden skal udgøre 10 mill. kr. Ved overdragelse til eje til
personer, der ikke har været fondsbørsvekselerere, skal kapitalen
forhøjes til 25 mill. kr.
3. Lovforslaget indeholder desuden forslag til ændring af visse
bestemmelser i lov om en værdipapircentral, lov om aktieselskaber,
lov om anpartsselskaber, lov om forsikringsvirksomhed samt
næringsloven. Baggrunden for disse ændringsforslag er, at
fondsbørsvekselerstanden foreslås afskaffet, og handel på
Københavns Fondsbørs skal foregå gennem børsmæglerselskaber, jfr.
forslag til lov om Københavns Fondsbørs.
4. Ændringsforslagene i dette lovforslag har sammen med forslag til
lov om Københavns Fondsbørs været sendt i høring hos
Boligministeriet, Budgetdepartementet,
Administrationsdepartementet, Statsministeriet,
Økonomiministeriet, Skattedepartementet, Departementet for told-
og forbrugsafgifter, Kulturministeriet, Justitsministeriet,
Grønlandsministeriet, Københavns Fondsbørs, Danmarks Nationalbank,
Værdipapircentralen, Tilsynet med banker og sparekasser,
Monopoltilsynet, Forsikringstilsynet, Aktieselskabsregisteret,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Assurandør-Societetet,
Realkreditrådet, Pensionskasserådet, Danske
Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Industrirådet,
Grosser-Societetet, Danmarks Rederiforening, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Den Danske
Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Foreningen af
Firmapensionskasser, Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Foreningen af Danske Andelskasser.
5. Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for statskassen,
amterne eller kommunerne.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Nr. 1 er en konsekvens af ændringen i nr. 2.
I nr. 2 foreslås ændringer af lov om visse kreditinstitutter for at
tilgodese fondsbørsvekselerernes mulighed for at kunne fortsætte
deres bankiervirksomhed.
De aktiviteter, som det efter § 4 b, stk. 1, skal tillades
kreditinstitutter at udøve, er aktiviteter, som i øjeblikket
udøves af fondsbørsvekselererne i deres personligt drevne
virksomhed. Der tænkes på:
1. virksomhed som autoriseret valutahandler,
2. pleje og administration af klienters værdipapirer i åbne depoter,
3. formidling af markedslån og pantebrevshandler,
4. økonomisk rådgivning,
5. omprioritering af fast ejendom,
6. terminsforretninger,
7. virksomhed som fondshandler,
8. vekseldiskontering.
Der vil desuden skulle fastsættes, om der kan foregå fælles
administration af børsmæglerselskabet og kreditinstituttet, om
kreditinstituttet skal have adgang til at føre checkkonti, og om
det skal være de samme revisorer i børsmæglerselskabet og
kreditinstituttet.
Uden for den virksomhed, som disse kreditinstitutter kan drive, vil i
forhold til i dag navnlig falde virksomhed med ejendomshandel og
lignende.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at en eller flere af de nuværende
fondsbørsvekselerere skal eje over halvdelen af aktierne i
kreditinstituttet og repræsentere flertallet af stemmerne ved
tilladelsens meddelelse. Det er en betingelse, at disse personer
ikke ejer eller har ejet aktier i et andet kreditinstitut omfattet
af denne lov, da det ikke er ønskeligt, at en fondsbørsvekselerer
kan deltage i stiftelsen af mere end et kreditinstitut. Det
foreslås desuden i nr. 5, at nuværende fondsbørsvekselerere eller
kreditinstituttet fortsat skal drive børsmæglervirksomhed, idet de
skal eje over halvdelen af aktierne og repræsentere flertallet af
stemmerne i et børsmæglerselskab.
I stk. 3 foreslås i tilknytning hertil, at betingelserne i stk. 2,
nr. 5, kan opfyldes af kreditinstituttet sammen med andre
kreditinstitutter, der opfylder stk. 2's betingelser. Såfremt
disse kreditinstitutter tilsammen ejer over halvdelen af aktierne
og repræsenterer flertallet af stemmerne, vil tilsynet med banker
og sparekasser kunne give instituttet tilladelse til at drive den
udvidede kreditinstitutvirksomhed.
I stk. 1, nr. 3, er det foreslået, at kreditinstituttets aktier skal
være navneaktier.
Bestemmelserne om midlernes anbringelse, herunder reglerne i §§ 9-12
i bekendtgørelse nr. 307 af 10. juni 1981 om visse
kreditinstitutter, skal kreditinstituttet opfylde senest den 1.
januar 1988, jfr. nr. 4.
Eventuelle dispensationer fra kravene om midlernes anbringelse i
overensstemmelse med § 15 i bekendtgørelse nr. 307 af 10. juni
1981 kan gives af tilsynet med banker og sparekasser.
I stk. 4 er det foreslået, at såfremt fondsbørsvekselerernes aktier i
et kreditinstitut overdrages ved aftale, skal aktiekapitalen
bringes op på 25 mill. kr. inden 3 måneder efter erhvervelsen. 25
mill. kr. svarer til kravet til pengeinstitutter i bank- og
sparekasseloven. Hvis kapitalforhøjelsen ikke tegnes fuldt ud
efter aktieselskabslovens almindelige regler, skal den, der har
erhvervet de tidligere fondsbørsvekselereres kontrollerende
aktiepost, tegne og indbetale resten. Dette gælder dog ikke, hvis
overdragelsen sker til andre personer, der ved lovens ikrafttræden
havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer. Baggrunden for denne
regel er, at det ikke er fundet acceptabelt, at andre end
tidligere fondsbørsvekselerere permanent får en fortrinsret gennem
disse kreditinstitutter med langt mindre kapitalkrav, end alle
andre skal opfylde for at oprette banker.
Det er i stk. 5 foreslået, at ansøgning om tilladelse til at drive
denne form for kreditinstitutvirksomhed skal være indgivet til
tilsynet med banker og sparekasser senest 1 år efter paragraffens
ikrafttræden. Der kan ikke dispenseres fra denne frist.
Til § 2
I § 2 foreslås ændringer i lov om en værdipapircentral.
Nr. 1 og 2 er konsekvensændringer.
I nr. 3 foreslås lovens § 6 som konsekvens af lovforslaget og
forslaget til lov om Københavns Fondsbørs ændret, således at i
opremsningen af kontoførende institutter ændres
»fondsbørsvekselerere« til »børsmæglerselskaber«.
I nr. 4 foreslås muligheden for at etablere en forvalterordning, ofte
betegnet »nominee-ordning«.
Danske værdipapirer kan udstedes, overdrages eller overlades til
ihændehaver. Selv overdragelse af navneaktier kræves ikke
ubetinget noteret i aktiebogen, jfr. aktieselskabslovens § 27.
Indskrivning af aktier i en andens navn er derfor selskabs- og
obligationsretligt lovligt for alle, og der er ikke grund til at
begrænse denne ret. I praksis har det givet anledning til tvivl,
om Værdipapircentralen kan registrere denne form for fuldmagt, og
der er et praktisk behov for at afgøre dette spørgsmål. Dette sker
i stk. 3. De nærmere regler herom kan fastsættes ved
bekendtgørelse efter lovens § 7. Det er efter lovteksten muligt at
foretage en sådan registrering både med og uden angivelse af
ejerens navn.
Det er for ejeren af et fondsaktiv afgørende, at pågældende i
tilfælde af kontohaverens konkurs ikke placeres som simpel
kreditor i 6. konkursklasse, men som separatist. Konkurslovens §
82 fastslår, at boet skal udlevere »hvad der tilhører tredjemand
eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen«.
Fastlæggelsen af de nærmere betingelser for separatistretten
overlades til praksis, herunder til domstolene. Det har været
overvejet om retsstillingen på dette punkt burde præciseres, men
det er ikke fundet ønskeligt at lade dette spørgsmål afgøre efter
andre regler end konkurslovens almindelige regler.
I nr. 5 foreslås en bemyndigelse til industriministeren til at
fastsætte det tidspunkt, hvorfra fondsbørsvekselerere, der har
indgået tilslutningsaftale med Værdipapircentralen om at være
kontoførende institut, ikke længere kan være kontoførende
institut. Tidspunktet er afhængig af dannelse og igangsættelse af
børsmæglerselskaber, jfr. § 48 i forslag til lov om Københavns
Fondsbørs.
Til §§ 3-6
Reglerne er konsekvensændringer af, at forslag til lov om Københavns
Fondsbørs erstatter »fondsbørsvekselerere« med
»børsmæglerselskaber«.
Aktie- og anpartsselskabslovene er sat i kraft på Grønland ved kgl.
anordning. De foreslåede ændringer er af en så rent teknisk
karakter, at de umiddelbart må anses for gældende på Grønland.
Til § 7
Det foreslås, at industriministeren bemyndiges til at fastsætte
tidspunktet for lovens ikrattræden. Baggrunden herfor skal bl.a.
søges i, at det er vanskeligt at forudse, hvornår dannelsen af
børsmæglerselskaber efter forslag til lov om Købehavns Fondsbørs -
og dermed også oprettelse af kreditinstitutter efter § 1, nr. 2,
- vil finde sted.
Bilag 1
Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 375 af 15. august 1985
Bekendtgørelse af lov om visse kreditinstitutter
Herved bekendtgøres lov nr. 178 af 14. maj 1980 om visse
kreditinstitutter med de ændringer, der følger af lov nr. 87 af
17. marts 1982 og lov nr. 154 af 24. april 1985.
§ 1. Ved kreditinstitut forstås i denne lov et foretagende, hvis
virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller
andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen
regning.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditinstitutter, der ikke er
1) banker, sparekasser eller andelskasser,
2) fondsbørsvekselerere,
3) realkreditinstitutter eller
4) institutter oprettet eller hvis oprettelse er godkendt i henhold
til særlig lov.
§ 2. Kreditinstitutter omfattet af denne lov skal have tilladelse af
industriministeren til at drive kreditinstitutvirksomhed og skal
registreres i tilsynet med banker og sparekasser.
Stk. 2. Tilladelse forudsætter, at de i De eruopæiske Fællesskabers
direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
fastsatte betingelser samt betingelser, som i øvrigt er fastsat i
eller i medfør af international aftale, opfyldes.
Stk. 3. Industriministeren kan i det enkelte tilfælde fastsætte
yderligere vilkår for tilladelsen, herunder forskrifter vedrørende
virksomhedens udøvelse.
§ 3. Reglerne for banker i lov om banker og sparekasser m.v. om
nægtelse og inddragelse af tilladelse og om opløsning finder
tilsvarende anvendelse på institutter omfattet af denne lov.
§ 4. Kreditinstitutter, der er omfattet af denne lov, og som har
påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, kan fortsætte
virksomheden uden tilladelse, såfremt de anmeldes til registrering
i tilsynet med banker og sparekasser.
Stk. 2. Nedsættelse af forbud mod fortsat virksomhed sidestilles med
inddragelse af tilladelse i henhold til § 3.
§ 4a. Direktører og funktionærer i et kreditinstitut, der er omfattet
af denne lov, må ikke for egen regning udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.
§ 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om udøvelsen af
virksomhed som kreditinstitut omfattet af denne lov, herunder om
1) stiftelse,
2) aktie- eller indskudskapitalen,
3) tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut,
4) ledelse,
5) den nødvendige egenkapital,
6) midlernes anbringelse,
7) regnskab, revision og anvendelse af overskud,
8) konsolideret tilsyn for kreditinstitutter og deres
datterselskaber,
9) tilsyn og
10) kreditinstitutternes bidrag til dækning af statens udgifter til
tilsyn med disse.
Stk. 2. Der tillægges bidrag efter stk. 1, nr. 10, udpantningsret.
§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 4a straffes med
bøde.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, disses stedfortrædere, medlemmer af et
eventuelt repræsentantskab, revisor samt direktør og øvrige
ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres
hverv har fået kundskab om, straffes med bøde, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.
Stk. 3. I forskrifter, der gives af industriministeren i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab
el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 7. Loven træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. (* 1)
Stk. 2. Anmeldelse i henhold til § 4, stk. 1, skal ske inden 12
måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse
finansieringsinstitutter, som ændret ved lov nr. 370 af 13. juni
1973, ophæves.
Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 8. (Udeladt).
----------
I lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af lov om banker og
sparekasser m.fl. fastsættes i § 7, stk. 1, at de ændringer, som
angår § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt. (* 2), §§
4a, 5 og 6, træder i kraft den 1. maj 1985.
Industriministeriet, den 15. august 1985
IB STETTER
/Christen Boye Jacobsen
Bilag 2
RÅDETS FØRSTE DIREKTIV
tekst ikke medtaget
BILAG 3
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om visse kreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af
15. august 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og
3.
--/
§ 1. Ved kreditinstitut forstås i denne lov et foretagende, hvis
virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler,
der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditinstitutter, der ikke er
1) banker, sparekasser eller andelskasser,
2) fondsbørsvekselerere,
3) realkreditinstitutter eller
4) institutter oprettet eller hvis oprettelse er godkendt i henhold til
særlig lov.
/--
2. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Industriministeren kan fastsætte regler om, at
kreditinstitutter omfattet af stk. 2 efter tilladelse kan udøve
nærmere angivne aktiviteter, der ikke er kreditinstitutvirksomhed,
og være kontoførende institut i Værdipapircentralen.
Stk. 2. Tilladelse til kreditinstitutter efter stk. 1 kræver, udover
hvad der følger af § 2, at
1) selskabet er et aktieselskab og ved tilladelsens meddelelse har en
aktiekapital på 1 mill. kr. Aktiekapitalen skal dog inden 3 år
efter tilladelsen være mindst 3 mill. kr., senest 5 år efter
tilladelsen være mindst 5 mill. kr. og senest 10 år efter
tilladelsen være mindst 10 mill. kr.,
2) en eller flere af de personer, der i henhold til lov om Københavns
Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, ved
denne lovs ikrafttræden, havde beskikkelse som
fondsbørsvekselerer, ved tilladelsens meddelelse ejer over
halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af stemmerne, og
disse personer ikke ejer eller har ejet aktier i et andet
kreditinstitut, der er omfattet af denne paragraf,
3) kreditinstituttets aktier er navneaktier,
4) kreditinstituttet senest den 1. januar 1988 opfylder lovgivningens
bestemmelser om midlernes anbringelse, og
5) de af nr. 2 omfattede personer eller kreditinstituttet tilsammen
ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af
stemmerne i et børsmæglerselskab, jfr. dog stk. 3.
Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan tillade, at
kreditinstituttet sammen med andre kreditinstitutter, der omfattes
af stk. 1, ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer
flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab.
Stk. 4. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 2, nr. 2, ved aftale
overdrages til eje, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital
ikke andrager 25 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder
efter overdragelsen forhøjes til mindst 25 mill. kr. Såfremt
forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,
er erhververen af de af stk. 2, nr. 2, omfattede aktier pligtig
straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved
overdragelse til andre personer, som ved denne lovs ikrafttræden
havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter denne paragraf skal være
indgivet til tilsynet med banker og sparekasser inden et år efter
paragraffens ikrafttræden.«
§ 2
I lov om en værdipapircentral, jfr. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.
april 1983 som ændret ved lov nr. 154 af 24. april 1985, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres, »fondsbørstilsynet« til:
»tilsynet med
banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynet« til:
»Tilsynet med
banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynets« til:
»Tilsynet med
banker og sparekassers«, »fondsbørstilsynets« til: tilsynet
med
banker og sparekassers'.
2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 2 og 5« til: »§ 6, nr. 2
og 4«.
--/
§ 3. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 13 medlemmer og
en direktion.
Stk. 2. Industriministeren udnævner for tre år ad gangen formanden for
bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jfr. dog § 4. Af medlemmerne
udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer
udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer de i § 6, nr. 2 og 5 nævnte kontoførende institutter, og et
efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. Et af medlemmerne udnævnes med
særligt henblik på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For
medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.
/--
3. § 6, nr. 2-5, affattes således:
»2) banker, sparekasser og andelskasser, (pengeinstitutter),
3) institutter, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, og
som af industriministeren i henhold til særlig lov godkendes som
kontoførende institut,
4) børsmæglerselskaber,
5) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som
omfattes af nr. 2-4, og som har til formål at forvalte
værdipapirer, og«
--/
§ 6. Ret til at foretage registrering i værdipapircentralen på dennes
vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 8-16 (kontoførende institut)
tilkommer: 1. Danmarks Nationalbank, 2. banker og sparekasser, 3.
andelskasser, der er undergivet tilsyn af offentlig myndighed, 3.
virksomheder, der drives i fællesskab af banker og sparekasser, og som har
til formål at forvalte værdipapirer, 5. fondsbørsvekselerere, og 6.
realkreditinstitutter og andre obligationsudstedende institutter for så vidt
angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut.
/--
4. I § 13 a, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Det kan på kontoen registreres, at kontohaver ikke er ejer
af fondsaktiverne.«
--/
§ 13 a. Industriministeren kan fastsætte regler om registrering af
ejendomsret til fondsaktiver, som ikke tilhører overdrageren.
Stk. 2. Er sælgeren et kontoførende institut, kan dette gøre adkomsten til
et fondsaktiv betinget af købesummens betaling inden en nærmere af
industriministeren fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden
udsendelse af meddelelse efter § 10, såfremt overdrageren ikke gør sit
forbehold gældende inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist.
/--
5. Efter § 40 indsættes:
»§ 41. Fondsbørsvekselerere, der har indgået tilslutningsaftale med
Værdipapircentralen, kan bevare deres status som kontoførende
institutter indtil det tidspunkt, som industriministeren
fastsætter.«
§ 3
I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 483 af 15.
november 1985, foretages følgende ændringer:
I § 14, stk. 2, § 40 og § 134 l, stk. 4, ændres »en
fondsbørsvekselerer« til: »et børsmæglerselskab, et
kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
pengeinstitut.«
--/
§ 14. Foretager en aktionær ikke i rette tid en ham påhvilende
indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra
forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket
betaling m.v.
Stk. 2. Selskabet skal uden ugrundet ophold søge det skyldige beløb
inddrevet eller med fire ugers varsel til aktionæren søge aktien afhændet for
hans regning med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende
indbetalinger med påløbne renter. Er interimsbevis udleveret til aktionæren,
kan selskabet efter udløbet af det nævnte varsel kræve det tilbageleveret ved
umiddelbar fogedforretning i overensstemmelse med retsplejelovens § 609.
Afhændelse skal ske ved en fondsbørsvekselerer.
Stk. 3. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives, forholdes
der efter reglerne i §§ 15 og 16.
§ 40. Er de foreløbet fem år efter registreringen af en
fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om
udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Statstidende
opfordre den eller de pågældende til inden seks måneder at afhente aktierne.
Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for
aktionærens regning afhænde aktierne gennem en fondsbørsvekselerer. I
salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og
afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet inden fem år efter afhændelsen,
tilfalder beløbet selskabet.
§ 134 l. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til ændring
af selskabets vedtægter, vedtage at omdanne selskabet til et anpartsselskab.
Meddelelse om vedtagelsen sendes inden fjorten dage til enhver noteret
aktionær.
Stk. 2. Omdannelsen til anpartsselskab anses som sket, når vedtægterne er
ændret således, at de opfylder kravene i lov om anpartsselskaber, og
vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Statstidende.
Stk. 3. Når omdannelsen er sket, anses de af selskabet udstedte aktiebreve
som annullerede.
Stk. 4. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle dertil
berettigede har anmeldt sig til optagelse på fortegnelsen over anpartshavere,
kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden seks måneder at foretage sådan anmeldelse. Når fristen
er udløbet, uden at anmeldelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens
regning afhænde anparterne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet
kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er
salgsprovenuet ikke afhentet inden fem år efter afhændelsen, tilfalder
beløbet selskabet.
/--
§ 4
I lov om anpartsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 484 af 15.
november 1985, foretages følgende ændringer:
I § 109 a, stk. 3, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,
eller et pengeinstitut.«
--/
§ 109 a. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er
ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og
vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Statstidende.
Stk. 2. Inden et år efter omdannelsen skal der udstedes aktiebreve. Disse
må ikke udleveres før omdannelsen.
Stk. 3. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle dertil
berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve, kan
bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden seks måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er
udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning
afhænde aktierne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet kan
selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er
salgsprovenuet ikke afhentet fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet
selskabet.
/--
§ 5
I lov om forsikringsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23.
marts 1984 som ændret ved lov nr. 51 af 20. februar 1985,
foretages følgende ændringer:
I §§ 58 og 268, stk. 8, ændres »en fondsbørsvekselerer« til:
»et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,
eller et pengeinstitut.«
--/
§ 58. Er der forløbet 5 år efter registreringen af en fondsaktieemission,
og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om udlevering af deres
aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller
de pågældende til inden 6 måneder at afhente aktierne. Når fristen er
udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning
afhænde aktierne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet kan
selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er
salgsprovenuet ikke afhentet inden 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet
selskabet.
§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående forsikringsselskaber, hvis
aktie- eller garantikapital ikke er fuldt indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74
opretholde denne ordning.
Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller
garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større
samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for større
beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af forsikringstilsynet
godkendt sikkerhed for beløb herudover.
Stk. 3. Forsikringstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.
Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af aktiekapitalen i et
forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 37-40 om
kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan
nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes
indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette
tilfælde.
Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel
i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens
godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles, medmindre det må antages, at
erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger,
eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed,
kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod
andre, gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller
garantiandelenes omsættelighed.
Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har
udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens
forpligtelser.
Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet
af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende indbetaling, er han, såfremt
vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en
årlig rente af det skyldige beløb svarende til den til enhver tid fastsætte
officielle diskonto med et tillæg på 2 pct.
Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidig,
uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved
et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning, og så vidt
muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller garantiandelen
afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende
indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem en
fondsbørsvekselerer eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen
udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller
interimsbeviset - foruden at angive sit øjemed - gentive indholdet af det
gamle aktiebrev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog
at interimsbeviser kan underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.
Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen
af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og
kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens
pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond,
som ikke uden forsikringstilsynets samtykke må formindskes.
Stk. 10. Med anmeldelsen til forsikringsregisteret om kapitalens
nedsættelse skal følge bevis for, at betingelserne for aktiens eller
garantiandelens annullation har været til stede.
/--
§ 6
I næringsloven, lov nr. 601 af 10. december 1975, affattes § 22, stk.
4, således:
»Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske
pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og kreditinstitutter med
særlig tilladelse at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske
uden næringsbrev.«
--/
§ 22. Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov køb eller salg af
værdipapirer for fremmed regning, arbitrageforretninger og veksling af penge.
Stk. 2. Betegnelsen »vekselerer« må kun benyttes af
næringsdrivende, der har næringsbrev som vekselerer.
Stk. 3. Handelsministeren giver nærmere regler for udøvelse af
vekselerervirksomhed, derunder regler om revision og om adgang til at bruge
agenter. Vekselerere skal have fast forretningssted.
Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske banker og
sparekasser at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske uden næringsbrev.
/--
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER, M.FL. (UDSTEDELSE AF BØRSNOTEREDE AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSANDELE GENNEM VÆRDIPAPIRCENTRALEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. M. FL. LOVE (OVERFØRSEL AF BEFØJELSER TIL FINANSTILSYNET OG ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN. ANKE) Retsinformation · 13. oktober 1988
- 1986 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT VED OVERDRAGELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- Krav til aktiekapitaln i et kreditinstitut, der havde tabt mere end 25% af aktiekapitalen. Retsinformation · 24. september 1997
- 04-231.071 - Afregistrering af aktier i Værdipapircentralen (19. juli 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juli 2005