1990 BTL 9 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) NR L 9 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af de skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er
optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Den A. P. Møllerske Støttefond,
Erhvervenes Skattesekretariat,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Tax-Partner Aps.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Mindretallet ønsker at udtale følgende:
Lovforslaget er i vidt omfang resultatet af socialdemokratiske ideer, der
fremkom under forhandlingerne mellem skattereformpartierne i foråret 1990, og
det er beklageligt, at de øvrige partier ikke har ønsket at forhandle sig
frem til enighed med Socialdemokratiet om de sidste udestående spørgsmål.
Ændringsforslag nr. 1 skal ses i sammenhæng med det af mindretallet
fremsatte forslag til folketingsbeslutning om ændret aktieavancebeskatning (B
31).
Ændringsforslag nr. 2 er affødt af skatteministerens besvarelse af
spørgsmål 13, hvori det fastslås, at der ikke med lovforslagets nuværende
udformning kan statueres maskeret løn i forhold til udbytteudlodninger, der
Læs alt
mangler baggrund i selskabets indtjening.
Ændringsforslag nr. 3 sigter på helt at forebygge camoufleret løn for
højtbeskattede storaktionærer.
Ændringsforslag nr. 4 og 5 vil i praksis forhindre, at ægtepar med særeje
frit kan udnytte overførselsretten.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men kan dog stemme for de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.
Mindretallet ønsker at udtale følgende:
SF finder det skandaløst, at man både lemper selskabsskatten og bagefter
også lemper beskatningen af aktionærer. SF konstaterer, at der fortsat er en
række uløste kontrolmæssige problemer, som det fremgår af de optrykte bilag.
Således vil der være behov for at kontrollere grænsen på de 30.000 kr.,
ligesom der også vil være behov for en rubrik til angivelse af maskeret
udbytte. Når det maskerede udbytte kan udtages skattemæssigt billigere end
lønnen, må det direkte forventes, at behovet for at deklarere et sådant
udbytte på selvangivelsen bliver stort.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.
Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin
stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 1
1) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) fortjeneste ud over 1.000 kr. ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber
m.v. i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses.«
2) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Hvor deklareret udbytte i et selskab overstiger den
skattepligtige selskabsindkomst og en eller flere aktionærer er
skattepligtige efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., har ligningsmyndighederne, hvis omstændighederne i
øvrigt taler derfor, adgang til at statuere, at det deklarerede udbytte helt
eller delvis har karakter af en camoufleret lønudbetaling og skal beskattes
som sådan.«
3) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a, stk. 2,
ændres »45 pct.« til: »50 pct.«
4) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a affattes
stk. 3 således:
» Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en gift persons
udbytteindkomst overstiger det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, tages alene
hensyn til udbyttet af aktier m.v., som personen ifølge selvangivelsen ejer
og råder over.«
5) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a udgår stk.
4.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Til § 8
6) Paragraffen affattes således:
» § 8
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr.
356 af 1. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »reglerne i denne
lov«: », for så vidt de ikke er omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 4, i
lov om indkomst- og formueskat for personer m.v.«
2. I § 5, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.:
»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for
at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb,
hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet
ved indkomstopgørelsen.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 6
Det fastslås, at fortjeneste ved solvent likvidation, for så vidt angår
beløb ud over 1.000 kr. af fortjenesten, fremtidigt beskattes som
aktieudbytte. Dette betyder, jf. ændringsforslag nr. 3, at fortjeneste ud
over 31.000 kr. beskattes med 50 pct.
Det antages, at forslaget - til stor gavn for konsolideringen i
erhvervslivet - vil være en afgørende bremse på solvente likvidationer. Af
samme grund må det umiddelbare provenu antages at være begrænset.
Til nr. 2
Det fastslås, at det - hvor omstændighederne i øvrigt taler herfor - er
muligt at underkende deklaration af udbytte og statuere camoufleret
lønudbetaling i hovedaktionærselskaber, hvor udbyttet overstiger selskabets
skattepligtige fortjeneste. Det må anses for at være en nødvendig værnsregel.
Uden denne regel kan det næppe undgås, at et stort antal mindre
familieanpartsselskaber uden aktuel skattepligtig selskabsindkomst udlodder
skattefri reserver som camoufleret løn til en definitiv beskatning på 30 pct.
Til nr. 3
Skatten for udbytteindkomst ud over 30.000 kr. er tænkt som et værn mod,
at udbytte i veltjenende hovedaktionærselskaber anvendes som en lavere
beskattet form for camoufleret lønudbetaling. Men den foreslåede sats på 45
pct. er præcis ikke høj nok til at tjene dette formål. En selskabsskat på 38
pct. med rentefordel ved sen betaling svarer kun til en effektiv kildeskat på
ca. 34 pct. Derfor er der basis for et udbytte på 66 pct. af overskuddet, og
hvis dette ud over 30.000 kr. beskattes med i alt 45 pct., så når den samlede
effektive beskatning kun op på 63,7 pct.
Det foreslås derfor at hæve den høje skattesats for udbytte fra 45 til 50
pct. for at sikre en samlet effektiv beskatning på 67 pct., hvilket er på
højde med højeste personskat i de kommuner, hvor de fleste større aktionærer
er bosat.
Ændringsforslaget betyder et merprovenu på ca. 20 mio. kr. fra en gruppe
på ca. 5.000 personer med gennemsnitlige aktieformuer på over 1,2 mio. kr.
Til nr. 4 og 5
Det må anses for uhensigtsmæssigt, at gifte personer med større
aktionærposter kan undvige den høje beskatning for udbytteindkomst helt op
til 60.000 kr. ved også på dette punkt at indføre en regel om ret til
overførsel af uudnyttet bundfradrag. Derimod forekommer det helt ubetænkeligt
at henholde sig den faktiske rådighed over aktieformuen, som selvangives af
en gift person.
Ændringsforslagene betyder et merprovenu på ca. 5 mio. kr.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 6:
Hvorledes vil skattemyndighederne skulle kunne kontrollere, om en
skatteyders udbytteindtægter er så store, at der skal ske beskatning ud over
udbytteskatten?
Spørgsmål nr. 7:
Er det tanken, at det foreslåede lovforslag skal følges op med en ændring
i skattekontrolloven, hvorefter der indføres oplysningpligt for udbetaling af
udbytte til danske skatteydere?
Svar:
Efter de gældende regler skal det udbytteudloddende selskab ikke oplyse
skattemyndighederne om, hvem der modtager udbytte. Selskaberne vil i mange
tilfælde ikke være i besiddelse af oplysninger om aktionærernes identitet.
De udbytteudloddende selskaber skal derimod oplyse om det samlede
deklarerede udbytte og indeholde udbytteskat på 30 pct. Ved skatteberegningen
modregnes udbytteskatten automatisk i udbyttemodtagerens slutskat på grundlag
af det selvangivne beløb.
Efter L 9 anses beskatningen af udbytte, der tilfalder personer, og som
ikke overstiger 30.000 kr., for endeligt afregnet i medfør af den indeholdte
udbytteskat. Dette medfører, at ca. 665.000 personer ud af i alt 670.000
personer ikke længere behøver at selvangive udbyttet. Spørgsmålet om kontrol
af, at personlige udbyttemodtagere foretager korrekt selvangivelse af
udbyttet, begrænses derfor til de knap 5.000 personer, som oppebærer udbytte,
der overstiger 30.000 kr. Der er således ikke behov for at indføre
oplysningspligt for selskaberne om, hvem de udbetaler udbytte til, og hvor
store beløb der er tale om. Langt den største del af sådanne indberettede
oplysninger vil være uden betydning. Kontrollen af korrekt selvangivelse af
udbytte vil derfor fortsat ske ved ligningen af de skattepligtige. Der er
gode muligheder for at foretage stikprøveundersøgelser baseret på oplysninger
fra aktieselskaberne om aktionærer med betydelige aktieposter eller fra
pengeinstitutter m.v., der har aktier i depot.
Spørgsmål nr. 9:
Betyder lovforslaget, at også pengeinstitutter og lignende, der har
aktier som led i næringsvirksomhed, og som beskattes fuldt ud af kursavancer
og har fuldt fradrag for kurstab, kun skal beskattes af en del af de modtagne
aktieudbytter?
Svar:
Efter lovforslaget skal selskaber, der ejer mindre end 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, betale 25 pct. i skat af det
modtagne udbytte. Dette sker rent teknisk ved, at 66 pct. af udbyttet
medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der beskattes
med selskabsskatten på 38 pct. som foreslået i L 4. Denne beskatning giver
samme effektive skat, som minoritetsaktieselskaber betaler efter de gældende
regler, hvor selskaberne modtager en skattepligtig skattegodtgørelse på 25
pct. af udbyttet.
Samtlige aktie- og anpartsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1-2, herunder også pengeinstitutter og andre selskaber, der er
næringsdrivende med hensyn til aktier, skal kun medregne 66 pct. af udbyttet
ved indkomstopgørelsen. Efter de gældende regler modtager også selskaber, der
er næringsaktionærer, skattegodtgørelse i forbindelse med deres udbytter.
Efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5,
kan selskaber kun fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet
overstiger udbytter, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen. I
modsat fald kan der opnås fradragsret for tab, som ikke er lidt i realiteten,
fordi tabet modsvares af et skattefrit udbytte. Denne bestemmelse gælder også
for næringsskattepligtige selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 3.
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, foreslås i L 9
udvidet til også at gælde udbytte, som er delvis fritaget for beskatningen
ved, at 66 pct. af udbyttet medregnes ved indkomstopgørelsen. Dog skal
tabsbegrænsningen kun omfatte den del af udbyttet, som ikke er blevet
medregnet ved indkomstopgørelsen.
Spørgsmål nr. 15:
Ad svar på spørgsmål 7, jf. bilag 4.
Hvorledes tænker ministeren sig, at man ved ligningen af skatteyderne
skal foretage stikprøvekontrol?
Svar:
Som anført i svaret vil lovforslaget medføre, at det for langt de fleste
personlige udbyttemodtagere ikke vil være nødvendigt overhovedet at foretage
kontrol af, at udbyttet bliver selvangivet korrekt. Behovet for kontrol vil
som følge af forslaget blive langt mindre. Som anført i svaret er der gode
muligheder for at indhente oplysninger fra aktieselskaberne om aktionærer med
betydelige aktieposter og oplysninger fra pengeinstitutter m.v., der har
aktier i depot. Det kan herefter kontrolleres, om de pågældende aktionærer
har selvangivet udbyttet af de pågældende aktier korrekt. I øvrigt er det op
til ligningsmyndighederne at tilrettelægge stikprøvekontrollen.
Spørgsmål nr. 16:
Ad besvarelse af spørgsmål 9, jf. bilag 4.
Hvorledes skal den anførte begrænsning i fradrag for kurstab praktiseres,
hvis pengeinstituttet bruger lagerprincippet for skattemæssig avance på
aktier?
Hvorledes påvirker kursreguleringer før denne lovs ikrafttræden
begrænsningerne i kursfradragstabet efter lovens ikrafttræden?
Svar:
Efter L 9 skal fradragsberettiget tab ved afståelse af aktier reduceres
med den skattefri del af udbytte modtaget på de pågældende aktier. Reglerne
påvirker ikke opgørelsen af fortjeneste. Formålet med reglen er at forhindre,
at der kan opnås fradrag for tab, der ikke er lidt i realiteten, fordi en del
af tabet modsvares af skattefrit udbytte.
Avance og tab på næringsaktier opgøres som udgangspunkt efter en
gennemsnitsmetode, hvor anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen ved
salg af en del af aktierne fordeles på grundlag af aktiernes pålydende
imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Den
skattefri del af udbytter, der er modtaget på hele aktiebeholdningen, og som
skal modregnes i et eventuelt realiseret tab, må derfor fordeles på
tilsvarende måde, når der afstås aktier. Af hensyn til beregningen af en
eventuel tabsfradragsreduktion ved senere salg af aktier i samme selskab
gælder dette også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser et tab. Udbytter,
der kan henføres til aktier, som er afstået, skal således ikke reducere
eventuelle tab ved senere afståelser af andre aktier i samme selskab.
Avance og tab på næringsaktier kan også opgøres efter et lagerprincip,
således at urealiseret avance eller tab medregnes til den skattepligtige
indkomst. Anvendes lagerprincippet, må et eventuelt tab på beholdningen af
aktier i et selskab reduceres med den skattefri del af det samlede udbytte,
der indtil opgørelsestidspunktet er erhvervet fra det pågældende selskab, og
som ikke tidligere er blevet modregnet i tab. Afstås aktier, skal den del af
de skattefri udbytter, der ikke i det indkomstår, hvori aktierne er afstået,
er modregnet i tab, fordeles forholdsmæssigt mellem de afståede aktier og de
aktier, som den skattepligtige beholder. På samme måde som ved anvendelse af
realisationsprincippet skal udbytte, der kan henføres til afståede aktier,
ikke reducere eventuelle tab i senere indkomstår på den resterende
aktiebeholdning.
Den foreslåede ordning til begrænsning af selskabers fradragsret for tab
ved afståelse af aktier i selskaber, der ikke er datterselskaber, omfatter
kun fradragsberettigede tab for indkomståret 1991 og senere indkomstår. Da
udbytte fra selskaber, der ikke er datterselskaber, efter de gældende regler
medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen, foretages begrænsningen alene på
grundlag af udbytte, som er modtaget i indkomståret 1991 eller senere. Tab,
der er realiseret før indkomståret 1991, vil ikke være omfattet af forslaget.
For selskaber, der er næringsaktionærer, og som anvender lagerprincippet, vil
kursreguleringer før lovens ikrafttræden i sagens natur påvirke størrelsen af
det tab, der eventuelt kan opgøres efter lovens ikrafttræden. Størrelsen af
begrænsningen af tabsfradraget vil dog som ovenfor anført alene bero på
udbytter modtaget i indkomståret 1991 eller senere.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet et spørgsmål til skatteministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Spørgsmålet og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse.
Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) ønsker at udtale, at man med beklagelse indstiller lovforslaget til
forkastelse i konsekvens af forkastelsen af de socialdemokratiske
ændringsforslag ved 2. behandling.
Socialdemokratiet foreslog i foråret 1990 den daværende regering
lovforslagets grundkonstruktion som forslag til endelig afregning af punktet
i skattereformaftalen om afskaffelse af dobbeltbeskatningen. Men det skete
med nogle endda meget præcise forudsætninger. Disse forudsætninger er ikke
blevet opfyldt.
Man har f.eks. fra de borgerlige partiers side stædigt fastholdt, at de
5000 personer med de største udbytter og aktieformuer skal have en mulighed
for at tjene på at udbetale løn camoufleret som udbytte, og man har nægtet at
sikre adgang til at statuere camoufleret løn.
Det er meget beklageligt, at de borgerlige partier har været totalt
argumentresistente og dermed har forhindret bred enighed om en konstruktion,
der både giver den meget ønskelige forenkling og undgår fortsat utilsigtet
udnyttelse af reglerne fra nogen af de mest velhavende mennesker i landet.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti agter at stemme imod
lovforslaget, der i sig selv er skamløst. At regeringen, som det fremgår af
det socialdemokratiske bidrag til tillægsbetænkningen, giver yderligere
skatteundvigelsesmuligheder for de største formueejere, gør ikke lovforslaget
mindre skamløst.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 3. behandling.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvordan han vil lukke det hul i
skattelovgivningen, som blev åbenbaret ved behandling af en konkret sag på
Ligningsrådets møde den 12. marts 1991, hvorved reglerne i ligningslovens §
16 B vil kunne undviges:
a) Selskaber, som hver især ejer under 25 pct. af aktiekapitalen i et
andet selskab, men som sammen med moder-/datterselskaber, som de er
sambeskattet med, ejer over 25 pct. af aktiekapitalen, slipper for at betale
skat af udloddede udbytter fra det pågældende selskab.
b) Salg af aktieposter på under 25 pct. af aktiekapitalen til et andet
selskab (holdingselskabet) er tilsyneladende ikke omfattet af ligningslovens
§ 16 B, uanset om det købende selskab er sambeskattede med andre selskaber,
som ejer tilsvarende aktieposter, hvorved de samlede aktiebesiddelser bringes
op over 25 pct., hvorefter selskaberne bliver fritaget for udbyttebeskatning
af udloddede udbytter fra det »købte« selskab.
Herigennem kan det købende selskab betale for købet af aktierne ved at
overføre skattefri udbytter fra det købte selskab.
Vil ministeren lukke hullet:
a) ved at fjerne skattefriheden for udloddede udbytter til sambeskattede
selskaber, der hver især ejer under 25 pct. af aktiekapitalen
(ændringsforslag til L 9), eller
b) ved at ændre ligningslovens § 16 B, så besiddelse af aktiekapitaler på
under 25 pct. hos et selskab, der er sambeskattet med andre selskaber,
hvorved besiddelsen bringes op over 25 pct., bliver omfattet af
»holdingreglen« i ligningslovens § 16 B?
Vil ministeren garantere, at ovennævnte hul lukkes inden udgangen af
indeværende folketingssamling?
Svar:
Jeg er enig med spørgeren i, at aktionærer ikke som anført i spørgsmålet
bør kunne sælge aktierne i et selskab til andre selskaber behersket af sammme
aktionærkreds, således at købesummen for aktierne kan finansieres ved
skattefrit udbytte fra det solgte selskab.
Hvorledes den i spørgsmålet anførte fremgangsmåde i givet fald kan
imødegås på en effektiv og praktisabel måde, kan jeg ikke udtale mig om på
nuværende tidspunkt.
Jeg kan dog give et tilsagn om at søge problemet løst i indeværende
folketingssamling.
Anders Fogh Rasmussen
/ Hanne Søgaard Hansen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. januar 2023
- 1989 BTL 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE M.V. (OMLÆGNINGER I SELSKABSBESKATNINGEN M.V.) NR L 88 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 19. februar 1990
- 1990 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENINGERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER M.V.) NR L 36 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 15. januar 1999
- 1992 BTL 297 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN) NR L 297 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993
- 1988 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE) NR L 51 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989