Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 9 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) NR L 9 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 9Betænkning over lovforslagFolketinget25. marts 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af de skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Den A. P. Møllerske Støttefond,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Tax-Partner Aps.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at udtale følgende:

Lovforslaget er i vidt omfang resultatet af socialdemokratiske ideer, der

fremkom under forhandlingerne mellem skattereformpartierne i foråret 1990, og

det er beklageligt, at de øvrige partier ikke har ønsket at forhandle sig

frem til enighed med Socialdemokratiet om de sidste udestående spørgsmål.

Ændringsforslag nr. 1 skal ses i sammenhæng med det af mindretallet

fremsatte forslag til folketingsbeslutning om ændret aktieavancebeskatning (B

31).

Ændringsforslag nr. 2 er affødt af skatteministerens besvarelse af

spørgsmål 13, hvori det fastslås, at der ikke med lovforslagets nuværende

udformning kan statueres maskeret løn i forhold til udbytteudlodninger, der

Læs alt

mangler baggrund i selskabets indtjening.

Ændringsforslag nr. 3 sigter på helt at forebygge camoufleret løn for

højtbeskattede storaktionærer.

Ændringsforslag nr. 4 og 5 vil i praksis forhindre, at ægtepar med særeje

frit kan udnytte overførselsretten.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men kan dog stemme for de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at udtale følgende:

SF finder det skandaløst, at man både lemper selskabsskatten og bagefter

også lemper beskatningen af aktionærer. SF konstaterer, at der fortsat er en

række uløste kontrolmæssige problemer, som det fremgår af de optrykte bilag.

Således vil der være behov for at kontrollere grænsen på de 30.000 kr.,

ligesom der også vil være behov for en rubrik til angivelse af maskeret

udbytte. Når det maskerede udbytte kan udtages skattemæssigt billigere end

lønnen, må det direkte forventes, at behovet for at deklarere et sådant

udbytte på selvangivelsen bliver stort.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin

stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

Til § 1

1) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) fortjeneste ud over 1.000 kr. ved udlodning af

likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber

m.v. i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses.«

2) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a indsættes

efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Hvor deklareret udbytte i et selskab overstiger den

skattepligtige selskabsindkomst og en eller flere aktionærer er

skattepligtige efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., har ligningsmyndighederne, hvis omstændighederne i

øvrigt taler derfor, adgang til at statuere, at det deklarerede udbytte helt

eller delvis har karakter af en camoufleret lønudbetaling og skal beskattes

som sådan.«

3) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a, stk. 2,

ændres »45 pct.« til: »50 pct.«

4) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a affattes

stk. 3 således:

» Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en gift persons

udbytteindkomst overstiger det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, tages alene

hensyn til udbyttet af aktier m.v., som personen ifølge selvangivelsen ejer

og råder over.«

5) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a udgår stk.

4.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Til § 8

6) Paragraffen affattes således:

» § 8

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr.

356 af 1. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »reglerne i denne

lov«: », for så vidt de ikke er omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 4, i

lov om indkomst- og formueskat for personer m.v.«

2. I § 5, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.:

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for

at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb,

hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet

ved indkomstopgørelsen.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 6

Det fastslås, at fortjeneste ved solvent likvidation, for så vidt angår

beløb ud over 1.000 kr. af fortjenesten, fremtidigt beskattes som

aktieudbytte. Dette betyder, jf. ændringsforslag nr. 3, at fortjeneste ud

over 31.000 kr. beskattes med 50 pct.

Det antages, at forslaget - til stor gavn for konsolideringen i

erhvervslivet - vil være en afgørende bremse på solvente likvidationer. Af

samme grund må det umiddelbare provenu antages at være begrænset.

Til nr. 2

Det fastslås, at det - hvor omstændighederne i øvrigt taler herfor - er

muligt at underkende deklaration af udbytte og statuere camoufleret

lønudbetaling i hovedaktionærselskaber, hvor udbyttet overstiger selskabets

skattepligtige fortjeneste. Det må anses for at være en nødvendig værnsregel.

Uden denne regel kan det næppe undgås, at et stort antal mindre

familieanpartsselskaber uden aktuel skattepligtig selskabsindkomst udlodder

skattefri reserver som camoufleret løn til en definitiv beskatning på 30 pct.

Til nr. 3

Skatten for udbytteindkomst ud over 30.000 kr. er tænkt som et værn mod,

at udbytte i veltjenende hovedaktionærselskaber anvendes som en lavere

beskattet form for camoufleret lønudbetaling. Men den foreslåede sats på 45

pct. er præcis ikke høj nok til at tjene dette formål. En selskabsskat på 38

pct. med rentefordel ved sen betaling svarer kun til en effektiv kildeskat på

ca. 34 pct. Derfor er der basis for et udbytte på 66 pct. af overskuddet, og

hvis dette ud over 30.000 kr. beskattes med i alt 45 pct., så når den samlede

effektive beskatning kun op på 63,7 pct.

Det foreslås derfor at hæve den høje skattesats for udbytte fra 45 til 50

pct. for at sikre en samlet effektiv beskatning på 67 pct., hvilket er på

højde med højeste personskat i de kommuner, hvor de fleste større aktionærer

er bosat.

Ændringsforslaget betyder et merprovenu på ca. 20 mio. kr. fra en gruppe

på ca. 5.000 personer med gennemsnitlige aktieformuer på over 1,2 mio. kr.

Til nr. 4 og 5

Det må anses for uhensigtsmæssigt, at gifte personer med større

aktionærposter kan undvige den høje beskatning for udbytteindkomst helt op

til 60.000 kr. ved også på dette punkt at indføre en regel om ret til

overførsel af uudnyttet bundfradrag. Derimod forekommer det helt ubetænkeligt

at henholde sig den faktiske rådighed over aktieformuen, som selvangives af

en gift person.

Ændringsforslagene betyder et merprovenu på ca. 5 mio. kr.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 6:

Hvorledes vil skattemyndighederne skulle kunne kontrollere, om en

skatteyders udbytteindtægter er så store, at der skal ske beskatning ud over

udbytteskatten?

Spørgsmål nr. 7:

Er det tanken, at det foreslåede lovforslag skal følges op med en ændring

i skattekontrolloven, hvorefter der indføres oplysningpligt for udbetaling af

udbytte til danske skatteydere?

Svar:

Efter de gældende regler skal det udbytteudloddende selskab ikke oplyse

skattemyndighederne om, hvem der modtager udbytte. Selskaberne vil i mange

tilfælde ikke være i besiddelse af oplysninger om aktionærernes identitet.

De udbytteudloddende selskaber skal derimod oplyse om det samlede

deklarerede udbytte og indeholde udbytteskat på 30 pct. Ved skatteberegningen

modregnes udbytteskatten automatisk i udbyttemodtagerens slutskat på grundlag

af det selvangivne beløb.

Efter L 9 anses beskatningen af udbytte, der tilfalder personer, og som

ikke overstiger 30.000 kr., for endeligt afregnet i medfør af den indeholdte

udbytteskat. Dette medfører, at ca. 665.000 personer ud af i alt 670.000

personer ikke længere behøver at selvangive udbyttet. Spørgsmålet om kontrol

af, at personlige udbyttemodtagere foretager korrekt selvangivelse af

udbyttet, begrænses derfor til de knap 5.000 personer, som oppebærer udbytte,

der overstiger 30.000 kr. Der er således ikke behov for at indføre

oplysningspligt for selskaberne om, hvem de udbetaler udbytte til, og hvor

store beløb der er tale om. Langt den største del af sådanne indberettede

oplysninger vil være uden betydning. Kontrollen af korrekt selvangivelse af

udbytte vil derfor fortsat ske ved ligningen af de skattepligtige. Der er

gode muligheder for at foretage stikprøveundersøgelser baseret på oplysninger

fra aktieselskaberne om aktionærer med betydelige aktieposter eller fra

pengeinstitutter m.v., der har aktier i depot.

Spørgsmål nr. 9:

Betyder lovforslaget, at også pengeinstitutter og lignende, der har

aktier som led i næringsvirksomhed, og som beskattes fuldt ud af kursavancer

og har fuldt fradrag for kurstab, kun skal beskattes af en del af de modtagne

aktieudbytter?

Svar:

Efter lovforslaget skal selskaber, der ejer mindre end 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, betale 25 pct. i skat af det

modtagne udbytte. Dette sker rent teknisk ved, at 66 pct. af udbyttet

medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der beskattes

med selskabsskatten på 38 pct. som foreslået i L 4. Denne beskatning giver

samme effektive skat, som minoritetsaktieselskaber betaler efter de gældende

regler, hvor selskaberne modtager en skattepligtig skattegodtgørelse på 25

pct. af udbyttet.

Samtlige aktie- og anpartsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1-2, herunder også pengeinstitutter og andre selskaber, der er

næringsdrivende med hensyn til aktier, skal kun medregne 66 pct. af udbyttet

ved indkomstopgørelsen. Efter de gældende regler modtager også selskaber, der

er næringsaktionærer, skattegodtgørelse i forbindelse med deres udbytter.

Efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5,

kan selskaber kun fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet

overstiger udbytter, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen. I

modsat fald kan der opnås fradragsret for tab, som ikke er lidt i realiteten,

fordi tabet modsvares af et skattefrit udbytte. Denne bestemmelse gælder også

for næringsskattepligtige selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 3.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, foreslås i L 9

udvidet til også at gælde udbytte, som er delvis fritaget for beskatningen

ved, at 66 pct. af udbyttet medregnes ved indkomstopgørelsen. Dog skal

tabsbegrænsningen kun omfatte den del af udbyttet, som ikke er blevet

medregnet ved indkomstopgørelsen.

Spørgsmål nr. 15:

Ad svar på spørgsmål 7, jf. bilag 4.

Hvorledes tænker ministeren sig, at man ved ligningen af skatteyderne

skal foretage stikprøvekontrol?

Svar:

Som anført i svaret vil lovforslaget medføre, at det for langt de fleste

personlige udbyttemodtagere ikke vil være nødvendigt overhovedet at foretage

kontrol af, at udbyttet bliver selvangivet korrekt. Behovet for kontrol vil

som følge af forslaget blive langt mindre. Som anført i svaret er der gode

muligheder for at indhente oplysninger fra aktieselskaberne om aktionærer med

betydelige aktieposter og oplysninger fra pengeinstitutter m.v., der har

aktier i depot. Det kan herefter kontrolleres, om de pågældende aktionærer

har selvangivet udbyttet af de pågældende aktier korrekt. I øvrigt er det op

til ligningsmyndighederne at tilrettelægge stikprøvekontrollen.

Spørgsmål nr. 16:

Ad besvarelse af spørgsmål 9, jf. bilag 4.

Hvorledes skal den anførte begrænsning i fradrag for kurstab praktiseres,

hvis pengeinstituttet bruger lagerprincippet for skattemæssig avance på

aktier?

Hvorledes påvirker kursreguleringer før denne lovs ikrafttræden

begrænsningerne i kursfradragstabet efter lovens ikrafttræden?

Svar:

Efter L 9 skal fradragsberettiget tab ved afståelse af aktier reduceres

med den skattefri del af udbytte modtaget på de pågældende aktier. Reglerne

påvirker ikke opgørelsen af fortjeneste. Formålet med reglen er at forhindre,

at der kan opnås fradrag for tab, der ikke er lidt i realiteten, fordi en del

af tabet modsvares af skattefrit udbytte.

Avance og tab på næringsaktier opgøres som udgangspunkt efter en

gennemsnitsmetode, hvor anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen ved

salg af en del af aktierne fordeles på grundlag af aktiernes pålydende

imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Den

skattefri del af udbytter, der er modtaget på hele aktiebeholdningen, og som

skal modregnes i et eventuelt realiseret tab, må derfor fordeles på

tilsvarende måde, når der afstås aktier. Af hensyn til beregningen af en

eventuel tabsfradragsreduktion ved senere salg af aktier i samme selskab

gælder dette også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser et tab. Udbytter,

der kan henføres til aktier, som er afstået, skal således ikke reducere

eventuelle tab ved senere afståelser af andre aktier i samme selskab.

Avance og tab på næringsaktier kan også opgøres efter et lagerprincip,

således at urealiseret avance eller tab medregnes til den skattepligtige

indkomst. Anvendes lagerprincippet, må et eventuelt tab på beholdningen af

aktier i et selskab reduceres med den skattefri del af det samlede udbytte,

der indtil opgørelsestidspunktet er erhvervet fra det pågældende selskab, og

som ikke tidligere er blevet modregnet i tab. Afstås aktier, skal den del af

de skattefri udbytter, der ikke i det indkomstår, hvori aktierne er afstået,

er modregnet i tab, fordeles forholdsmæssigt mellem de afståede aktier og de

aktier, som den skattepligtige beholder. På samme måde som ved anvendelse af

realisationsprincippet skal udbytte, der kan henføres til afståede aktier,

ikke reducere eventuelle tab i senere indkomstår på den resterende

aktiebeholdning.

Den foreslåede ordning til begrænsning af selskabers fradragsret for tab

ved afståelse af aktier i selskaber, der ikke er datterselskaber, omfatter

kun fradragsberettigede tab for indkomståret 1991 og senere indkomstår. Da

udbytte fra selskaber, der ikke er datterselskaber, efter de gældende regler

medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen, foretages begrænsningen alene på

grundlag af udbytte, som er modtaget i indkomståret 1991 eller senere. Tab,

der er realiseret før indkomståret 1991, vil ikke være omfattet af forslaget.

For selskaber, der er næringsaktionærer, og som anvender lagerprincippet, vil

kursreguleringer før lovens ikrafttræden i sagens natur påvirke størrelsen af

det tab, der eventuelt kan opgøres efter lovens ikrafttræden. Størrelsen af

begrænsningen af tabsfradraget vil dog som ovenfor anført alene bero på

udbytter modtaget i indkomståret 1991 eller senere.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet et spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Spørgsmålet og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ønsker at udtale, at man med beklagelse indstiller lovforslaget til

forkastelse i konsekvens af forkastelsen af de socialdemokratiske

ændringsforslag ved 2. behandling.

Socialdemokratiet foreslog i foråret 1990 den daværende regering

lovforslagets grundkonstruktion som forslag til endelig afregning af punktet

i skattereformaftalen om afskaffelse af dobbeltbeskatningen. Men det skete

med nogle endda meget præcise forudsætninger. Disse forudsætninger er ikke

blevet opfyldt.

Man har f.eks. fra de borgerlige partiers side stædigt fastholdt, at de

5000 personer med de største udbytter og aktieformuer skal have en mulighed

for at tjene på at udbetale løn camoufleret som udbytte, og man har nægtet at

sikre adgang til at statuere camoufleret løn.

Det er meget beklageligt, at de borgerlige partier har været totalt

argumentresistente og dermed har forhindret bred enighed om en konstruktion,

der både giver den meget ønskelige forenkling og undgår fortsat utilsigtet

udnyttelse af reglerne fra nogen af de mest velhavende mennesker i landet.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti agter at stemme imod

lovforslaget, der i sig selv er skamløst. At regeringen, som det fremgår af

det socialdemokratiske bidrag til tillægsbetænkningen, giver yderligere

skatteundvigelsesmuligheder for de største formueejere, gør ikke lovforslaget

mindre skamløst.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til

lovforslaget ved 3. behandling.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, hvordan han vil lukke det hul i

skattelovgivningen, som blev åbenbaret ved behandling af en konkret sag på

Ligningsrådets møde den 12. marts 1991, hvorved reglerne i ligningslovens §

16 B vil kunne undviges:

a) Selskaber, som hver især ejer under 25 pct. af aktiekapitalen i et

andet selskab, men som sammen med moder-/datterselskaber, som de er

sambeskattet med, ejer over 25 pct. af aktiekapitalen, slipper for at betale

skat af udloddede udbytter fra det pågældende selskab.

b) Salg af aktieposter på under 25 pct. af aktiekapitalen til et andet

selskab (holdingselskabet) er tilsyneladende ikke omfattet af ligningslovens

§ 16 B, uanset om det købende selskab er sambeskattede med andre selskaber,

som ejer tilsvarende aktieposter, hvorved de samlede aktiebesiddelser bringes

op over 25 pct., hvorefter selskaberne bliver fritaget for udbyttebeskatning

af udloddede udbytter fra det »købte« selskab.

Herigennem kan det købende selskab betale for købet af aktierne ved at

overføre skattefri udbytter fra det købte selskab.

Vil ministeren lukke hullet:

a) ved at fjerne skattefriheden for udloddede udbytter til sambeskattede

selskaber, der hver især ejer under 25 pct. af aktiekapitalen

(ændringsforslag til L 9), eller

b) ved at ændre ligningslovens § 16 B, så besiddelse af aktiekapitaler på

under 25 pct. hos et selskab, der er sambeskattet med andre selskaber,

hvorved besiddelsen bringes op over 25 pct., bliver omfattet af

»holdingreglen« i ligningslovens § 16 B?

Vil ministeren garantere, at ovennævnte hul lukkes inden udgangen af

indeværende folketingssamling?

Svar:

Jeg er enig med spørgeren i, at aktionærer ikke som anført i spørgsmålet

bør kunne sælge aktierne i et selskab til andre selskaber behersket af sammme

aktionærkreds, således at købesummen for aktierne kan finansieres ved

skattefrit udbytte fra det solgte selskab.

Hvorledes den i spørgsmålet anførte fremgangsmåde i givet fald kan

imødegås på en effektiv og praktisabel måde, kan jeg ikke udtale mig om på

nuværende tidspunkt.

Jeg kan dog give et tilsagn om at søge problemet løst i indeværende

folketingssamling.

Anders Fogh Rasmussen

/ Hanne Søgaard Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter