1988 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE) NR L 51 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels
mundtligt og dels skriftligt. En række af disse spørgsmål og
skatteministerens besvarelse heraf er optrykt i et bilag til denne
betænkning.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Dansk Erhvervsgartnerforening,
Det Danske Advokatsamfund,
Advokatrådet og
Erhvervenes Skattesekretariat.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Mindretallet har noteret sig ministerens besvarelse af spørgsmål 2, 6 og
7. Det fremgår heraf, at ministeren har principiel sympati for tanken om at
inddrage medarbejdere under en successionsordning og derfor vil nedsætte et
embedsmandsudvalg, der skal undersøge mulighederne for at udvide
successionsordningen til at omfatte medarbejderne, og på det grundlag
overveje yderligere lovgivning.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Et flertal inden for dette mindretal (Socialdemokratiets medlemmer
af udvalget) ønsker at udtale følgende:
Udvalgsbehandlingen har bekræftet, at der er tale om en meget vanskeligt
gennemskuelig lovgivning, der favoriserer familieoverdragelser frem for alle
andre generationsskifter, og som favoriserer den ældre og ovedragende
generation frem for den yngre generation, der skal drive virksomheden videre.
Lovforslaget vil gavne den ældre generation og cementere en een gang skabt
Læs alt
formueskævhed i Danmark. På denne måde hindres udviklingen af et åbent og
dynamisk erhvervsliv. Forslaget hindrer, at de bedst kvalificerede overtager
og driver det danske erhvervsliv til skade for produktion, beskæftigelse og
eksport.
Socialdemokratiet tager skarp afstand fra anvendelsen af omkring en kvart
milliard kroner på at skævvride generationsskifterne, fra at eftergive den
ældre generation skattegevinster, der ellers skulle have været betalt
tilbage, og fra at fastholde og udbygge formueskævheder i det danske samfund.
Et mindretal inden for dette mindretal (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) udtaler, at mindretallet under ingen omstændigheder
kan medvirke til denne gaveuddeling, som ikke sikrer så meget som een eneste
arbejdsplads, men som kun sikrer, at de mennesker, der har overafskrevet,
aldrig nogen sinde kommer til at betale skat af den fortjeneste, som
overafskrivningerne medfører ved overdragelse. Et logisk skridt til
ligestilling ved overdragelser i levende live og ved dødsfald var at afskaffe
de helt urimeligt gunstige regler ved dødsfald.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2. behandling.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå:
Spørgsmål 1:
»Ministeren bedes redegøre for de betænkeligheder, der er ved en
almindelig successionsordning, men som ikke findes ved
familiesuccession.«
Svar:
Spørgsmålet er forstået således, at udvalget ønsker oplyst, hvilke
betænkeligheder der knytter sig til en regel om, at der altid skal kunne
succederes ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed, hvad enten
generationsskiftet sker inden for eller uden for familiens kreds. Problemet
er behandlet s. 80 ff. i Generationsskifteudvalgets betænkning (betænkning
nr. 1111/1987).
Betænkelighederne knytter sig til det forhold, at et generationsskifte
ikke er noget skarpt og veldefineret begreb. Skal man afgrænse
generationsskifteoverdragelser over for andre overdragelser, er det
nødvendigt at finde frem til kriterier, der sikrer, at erhververen typisk er
yngre og har til hensigt at knytte sin indkomsterhvervelse over en længere
periode til virksomheden. Generationsskiftelempelsen bør endvidere afgrænses
således, at den fortrinsvis kommer de tilfælde til gode, hvor
avancebeskatningen skal finansieres af virksomheden selv i en sådan grad, at
skattebetalingen kan medføre uhensigtsmæssig låntagning eller bortsalg af
dele af virksomheden.
Generationsskifteudvalgets medlemmer var alle enige om, at det ikke var
muligt at nå frem til en definition af generationsskiftebegrebet, der var
tilstrækkelig klar og entydig til, at regler, der tillod succession ved alle
generationsskifter, ville være forsvarlige. Jeg er enig i denne vurdering.
Spørgsmål 2:
»Har ministeren tænkt sig at komme med ændringsforslag, der vil
fremme medarbejdernes muligheder for at overtage den virksomhed, hvori de er
ansat?»
Svar:
Ved overdragelse til medarbejdere vil erhververen ofte (ligesom ved
familieoverdragelser) kunne savne likviditet i en sådan grad, at
finansieringen af overdragerens avancebeskatning kan medføre uhensigtsmæssig
låntagning i virksomheden. Det kunne for så vidt tale for at søge at udvide
den successionsberettigede kreds til også at omfatte medarbejdere, men som
det vil fremgå af det følgende, knytter der sig visse betænkeligheder hertil,
som gør, at jeg ikke agter at stille ændringsforslag.
Ved den nærmere gennemgang må der sondres mellem overdragelse til
kollektive enheder af medarbejdere og overdragelse til enkelte
mearbejdere.
1. Overdragelse til kollektive enheder af medarbejdere rejser en
række spørgsmål om disses organisationsform.
a. Hvis etablering skal ske i form af medarbejderselskaber, skal
der således tages stilling til, om det vil være nødvendigt med begrænsninger
i aktiernes omsættelighed. Som eksempler på de overvejelser, man må gøre sig,
kan nævnes, om aktierne skal kunne sælges til personer uden for de ansattes
kreds, hvad der skal ske, når medarbejderkredsen udvides eller formindskes,
og om der skal fastsættes en maksimering af det antal aktier, som den enkelte
ansatte kan eje. Fastsættelsen, administrationen og håndhævelsen af sådanne
begrænsninger vil dog give anledning til problemer. Efter gældende ret kan
man godt fastsætte visse omsætningsbegrænsninger for aktierne i et
aktieselskab, men det er selskabet selv, der påser, at begrænsningerne
overholdes. Det er et spørgsmål, om dette er holdbart, hvis der knyttes
skattemæssige privilegier til selskabet. Man kan også spørge, hvilke
retsvirkninger der skal knytte sig til, at eventuelle begrænsninger ikke
overholdes. Bortfald af successionen kan i hvert fald ikke komme på tale. Den
rammer nemlig kun overdrageren, der så skal betale særlig indkomstskat. Den
rammer ikke selskabet. Man skal også overveje, hvad man vil gøre i de
erhverv, der efter gældende regler ikke kan drives i selskabsform.
b. Overdragelse til medarbejderfonde rejser til dels samme
problemer. Man skal overveje, om man vil stille særlige krav til vedtægternes
udformning, herunder spørgsmålet, om der må ske udlodning af opsparet
overskud i fonden til de ansatte, og efter hvilke regler det må ske.
Spørgsmålet, om fondsmyndighedens tilsyn er tilstrækkelig effektivt til
formålet, må også overvejes. Også her opstår spørgsmålet om hvilke sanktioner
der skal gælde, hvis vedtægterne ikke overholdes.
Generationsskifteudvalget mente ikke, at det havde analyseret de problemer
af selskabsretlig, arbejdsmarkedspolitisk og anden art til bunds, som knytter
sig til spørgsmålet om overdragelse med succession til kollektive enheder af
medarbejdere. Udvalget (måske alene bortset fra repræsentanten for
arbejderbevægelsens erhvervsråd) mente derfor ikke at kunne tage stilling til
sådanne regler.
2. Succession ved overdragelse til enkelte medarbejdere indeholder
bl.a. det problem, at medarbejderbegrebet skal afgrænses.
Flertallet i Generationsskifteudvalget (erhvervsrepræsentanterne) anførte,
at det måtte være en betingelse, at de pågældende medarbejderes
ansættelsesforhold skulle være af en vis fast og varig karakter - f.eks.
uafbrudt ansættelse i mindst 5 år forud for overdragelsen. Flertallets
udtalelse rammer næppe alle problemer omkring definitionen af en fast og
varig tilknytning.
Man kan således rejse spørgsmålet, om man skal kræve, at medarbejderen har
en arbejdsmæssig tilknytning i et vist mindste antal timer hvert år svarende
til en fuldtidsstilling. Noget sådant vil imidlertid være vanskeligt at
kontrollere. Bestyrelsesmedlemmer skal næppe være omfattet, idet de typisk
også har omfattende arbejdsmæssig tilknytning til anden virksomhed.
Ved aktieselskaber opstår spørgsmålet, om ansættelse i et moderselskab
eller i et datterselskab er tilstrækkelig tilknytning.
Den af flertallet i Generationsskifteudvalget anvendte definition sikrer i
øvrigt ikke, at erhververen er en yngre medarbejder, der erhverver
virksomheden for selv personlig at fortsætte.
Det vides ikke, hvor mange af de handler, der foretages i dag, der vil
falde inden for regler om medarbejdersuccession.
Der kan i denne forbindelse peges på, at der er en glidende overgang fra
1) den egentlige lønmodtager til 2) den, der kommer udefra for at købe
virksomheden, men hvis overtagelse sker i flere tempi, kombineret med et
ansættelsesforhold hos sælger og frem til 3) den udenforstående, der køber
hele virksomheden på een gang, og som derfor helt klart ikke er medarbejder.
Spørgsmål 3:
»Hvorledes vurderer ministeren - i relation til lovforslaget - det
grundlæggende princip bag afskrivningsreglerne, nemlig at det, der løbende er
afskrevet for meget, kommer frem til beskatning ved den skattepligtiges
overdragelse af de afskrivningsberettigede aktiver?»
Svar:
Det er rigtigt, at hvis familiegenerationsskiftet sker med succession i de
afskrivningsberettigede aktiver, kommer det, der muligvis er afskrevet for
meget, ikke frem til beskatning hos overdrageren. Til gengæld må erhververen
tåle, at han skal overtage overdragerens lave afskrivningsgrundlag og ikke
den højere værdi, han ellers kunne anvende som afskrivningsgrundlag. Ved
videresalg til tredjemand beskattes erhververen ikke alene af, hvad han selv
muligvis har afskrevet for meget, men også af, hvad erhververen har afskrevet
for meget. Denne virkning af successionsreglerne betyder, at succession i
afskrivninger først og fremmest lemper kravene til erhververens likviditet på
erhvervelsestidspunktet, mens der på længere sigt ikke nødvendigvis er nogen
skattebesparelse.
Spørgsmål 5:
»Vil det lovforslag om ændring af lov om afgift af arv og gave og lov
om påligning af indkomst- og formueskat til staten (Fradrag for visse
erhvervsaktiver) (L 189), som i folketingsåret 1987-88, 1. samling, var
nærværende lovforslags følgesvend, blive genfremsat i nær fremtid? I
benægtende fald bedes ministeren oplyse om baggrunden herfor?»
Svar:
Som følge af, at de statsfinansielle muligheder for at indrømme skatte- og
afgiftslempelser er begrænsede, har regeringen fundet det nødvendigt at
foretage en prioritering af de muligheder, der er for at lette
generationsskifte af erhvervsvirksomheder.
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Succession ved
familieoverdragelse) må antages at indeholde et større incitament til at
foretage et generationsskifte af erhvervsvirksomheder end det tidligere
fremsatte forslag om fradrag for visse erhvervsaktiver (L 189). Regeringen
har derfor valgt at fremsætte det lovforslag, der må forventes at tilføre
erhvervslivet mest dynamik.
Endvidere må valget ses i lyset af, at der er fremsat forslag til lempelse
af formueskatten.
På den baggrund vil forslaget om fradrag for visse erhvervsaktiver ikke
blive genfremsat i nær fremtid.
Spørgsmål 6:
Ad svaret på spørgsmål 2)
»Har ministeren tænkt sig at søge at få tilvejebragt større klarhed
over de afgrænsningsproblemer, der angiveligt består vedrørende
medarbejdernes overtagelse af den virksomhed, hvori de er ansat?»
Spørgsmål 7:
Ad svaret på spørgsmål 2)
»Har minsteren planer om at få analyseret de problemer af
selskabsretlig og arbejdsmarkedspolitisk art, som knytter sig til spørgsmålet
om overdragelse med succession til kollektive enheder af medarbejdere?»
Svar:
Svaret på spørgsmål 2 giver udtryk for principiel sympati over for tanken
om at inddrage medarbejdere under en successionsordning. De betænkeligheder,
som knytter sig hertil, er det imidlertid vanskeligt umiddelbart at finde en
løsning på.
Jeg agter derfor at nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal undersøge,
hvilke muligheder der er for at udvide en successionsordning til at omfatte
medarbejderne. Den videre lovgivning må overvejes på grundlag af et sådant
udvalgsarbejde. Jeg mener derfor ikke at have mulighed for at fremsætte
ændringsforslag om medarbejdersuccession til nærværende lovforslag på
nuværende tidspunkt.
Spørgsmål 11:
»Kan ministeren afvise, at det vil blive den overdragende generation,
der slipper for at modsvare den løbende sparede skat, uden at dette får
konsekvenser for overdragelsessummen, der i fuldt omfang fortsat betales af
den yngre generation?»
Spørgsmål 15:
»Lovforslagets intentioner er efter sigende at lette
generationsskiftet i erhvervsvirksomheder ved at stille den yngre generation
bedre. Vil forslaget ikke tillige gavne den ældre generation økonomisk?»
Svar:
Spørgsmålene vedrører den indflydelse, som succession får på prisdannelse
i familiehandel. Jeg er ikke i tvivl om, at såfremt en virksomhed ovedrages
med succession i en familiehandel, vil dette betyde, at overdragelsesprisen
ved sådanne handler sættes ned. Erhververens afskrivninger bliver nemlig
mindre ved succession. Han bliver derfor ikke i stand til at finansiere en
højere pris. Forslaget gavner både den ældre og den yngre generation.
Spørgsmål 12:
Der ønskes et gennemregnet eksempel på en virksomhedsovertagelse efter
gældende regler omfattende indtægtsforhold og beskatning ved brug af
afskrivningsreglerne fuldt ud for såvel overdrageren som køberen, når
følgende forudsætninger lægges til grund:
Ejendom: Grundværdi 5,0 mio. Ejendomsværdi 14,0 mio. Bolig 4,0 mio. Samlet
værdi 18,0 mio.
Driftsmidler: Salgsvurdering 4,0 mio.
Nedskrevne værdier: Driftsbygninger 6,0 mio. Driftsmidler 2,5 mio.
Spørgsmål 13:
Eksemplet bedes gennemregnet for en tilsvarende virksomhedsoverdragelse
efter de foreslåede regler.
Svar:
Det er nødvendigt at opstille nogle yderligere forudsætninger i
forbindelse med gennemregningerne af eksemplet. Disse forudsætninger er
anført nedenstående:
- Driftsbygningerne er anskaffet før 1. januar 1982.
- Handelsværdien af driftsbygningerne kan opgøres således:
Samlet ejendomsværdi 18 mio. kr.
- grundværdi 5 mio. kr.
- værdi af bolig 4 mio. kr.
Værdi af driftsbygninger 9 mio. kr.
- Den nedskrevne værdi af driftsbygningerne udgør 6 mio. kr. De genvundne
afskrivninger på driftsbygningerne er opgjort som forskellen mellem den
nedskrevne værdi og handelsværdien.
- Pristalsregulering af afskrivningsgrundlagene med 5 pct. årligt.
- Overdragelsen sker primo 1989.
- Overdragelsen udløser ikke ejendomsavancebeskatning.
Beskatning hos overdrageren
Efter gældende regler skal der ske en beskatning af de genvundne
afskrivninger hos overdrageren. Genvundne afskrivninger beskattes som særlig
indkomst med 50 pct. For såvel driftsmidler som driftsbygninger opgøres de
genvundne afskrivninger i eksemplet som forskellen mellem handelsværdien og
den nedskrevne værdi.
Den særlige indkomst opgøres således:
Driftsbygninger:
Handelsværdi 9,0 mio. kr.
Nedskreven værdi 6,0 mio. kr.
Genvundne afskrivninger 3,0 mio. kr.
Driftsmidler:
Handelsværdi 4,0 mio. kr.
Nedskreven værdi 2,5 mio. kr.
Genvundne afskrivninger 1,5 mio. kr.
Genvundne afskrivninger i alt 4,5 mio. kr.
Særlig indkomstskat heraf 2,25 mio. kr.
Den særlige indkomstskat skal betales i efteråret 1990.
Efter lovforslaget kan parterne vælge, at overdragelsen skal ske med
succession. Dette indebærer, at der ikke udløses særlig indkomstskat ved
overdragelsen. Til gengæld kan erhververen ved afståelse af aktiverne blive
beskattet af genvundne afskrivninger fra både sin ejertid og fra
overdragerens ejertid. Aktiverne overtages så at sige med en latent
skattebyrde, hvilket vil afspejle sig i prisen.
Erhververens afskrivningsgrundlag
Når overdragelsen sker efter gældende regler uden succession, udgør
de anførte handelsværdier erhververens afskrivningsgrundlag. Der sker
pristalsregulering af grundlaget for både bygningsafskrivningerne og
saldoafskrivningerne på driftsmidlerne.
Når overdragelsen sker med succession efter lovforslaget, udgør de
nedskrevne værdier erhververens afskrivningsgrundlag. Bygningsafskrivningerne
foretages med høje afskrivningssatser på 6 pct. i 10 år uden
pristalsregulering, da overdrageren har anskaffet ejendommen før 1. januar
1982. Saldoafskrivningerne på driftsmidlerne sker med pristalsregulering.
Resultat
Hvis overdragelsen sker uden succession, skal overdrageren beskattes af de
genvundne afskrivninger, mens erhververen til gngæld får et højere
afskrivningsgrundlag. Med succession sker der ingen beskatning af genvundne
afskrivninger, men til gengæld får erhververen et lavere afskrivningsgrundlag
og kommer derved til at svare en højere løbende indkomstskat.
I nedenstående oversigt er vist, hvor stor skatteværdien af
afskrivningerne på bygningerne og driftsmidlerne er de 10 første år efter
overdragelsen. Beregningerne er foretaget med en skatteprocent på 68.
Skatteværdi af afskrivninger. Skatteprocent 68
Uden Med Akkumuleret Nutidsværdi af
succession succession Forskel forskel akk. forskel
1.000 kr.
1989 1.047 755 292 292 292
1990 1.028 646 382 674 639
1991 877 540 337 1.011 1.007
1992 772 462 310 1.322 1.196
1993 701 404 297 1.619 1.372
1994 656 362 294 1.913 1.542
1995 630 331 299 2.212 1.708
1996 618 308 310 2.522 1.871
1997 617 291 326 2.848 2.034
1998 624 279 345 3.193 2.196
Det fremgår af tabellen, at den sparede særlige indkomstskat ved
successionen vil være opvejet af større løbende indkomstskat i løbet af ca. 7
år, når der alene ses på den simple akkumulerede forskel uden diskontering.
Tilbagediskonteres både den sparede særlige indkomstskat og forskellen i
indkomstskat til 1989 med en diskonteringsfaktor på 10 pct. p.a., er der
først ligevægt mellem beløbene efter ca. 9 års forløb.
Forskellen mellem forløbene med og uden anvendelse af succession vil
fortsætte ud over de første 10 år efter overdragelsen. Nedgangen i
afskrivningssatsen for driftsbygningerne til 2 pct. vil dog mindske
forskellen.
Spørgsmål 19:
»Der ønskes en nøje redegørelse for, hvorledes man har forestillet
sig at kunne løse den regnskabsmæssige opgave, der ligger indbygget i
forslaget, hvorefter der kan vælges mellem at indgå en aftale om succession
eller ej og samtidig vælges forskelligt fra deloverdragelse til
deloverdragelse og fra erhverver til erhverver.«
Svar:
Spørgsmålet vedrører det tilfælde, hvor en virksomhed overdrages i andele
over flere omgange til næste generation (det såkaldte glidende
generationsskifte). Endvidere vedrører spørgsmålet det forhold, at en
virksomhed overdrages til flere erhververe.
Allerede efter gældende regler skal erhververen, når han overtager en
virksomhed i andele over flere omgange, føre et særskilt afskrivningsregnskab
for hver andel. Dette forhold ændres ikke af successionsforslagets regler om,
at der kan vælges forskelligt fra gang til gang.
Ved overdragelse af en virksomhed til flere erhververe skal hver erhverver
føre sit eget afskrivningsregnskab. Dette forhold ændres heller ikke af
forslagets regel om, at der kan vælges forskelligt fra erhverver til
erhverver. Tilsvarende regler har været gældende på dødsboskatteområdet i
næsten 19 år.
Det ligger underforstået i spørgsmålet, at forslaget indeholder nogle
vældige komplikationer på disse punkter i forhold til de gældende regler.
Dette er ikke tilfældet. Det eneste nye er, at erhververens skattekommune
skal have meddelelse om, hvorvidt overdragelsen er sket med succession eller
ej.
Spørgsmål 22:
Ad svar på spørgsmål 11 og 15
a. Ved hvilken overdragelsessum for driftsbygninger og driftsmidler (evt.
beregnet særskilt) vil der være finansieringsneutralitet for erhververen i
forhold til det mindre afskrivningsgrundlag? Besvarelsen bedes baseret på
forudsætningerne for besvarelsen af spørgsmål 12 og 13.
b. Ved hvilken overdragelsessum for driftsbygninger og -midler vil der
være fortjenesteneutralitet for overdrageren i forhold til den sparede
særlige indkomstskat?
Samme forudsætninger som for besvarelsen af spørgsmål a.
Spørgsmål 23:
Ad svar på spørgsmål 12 og 13
Der savnes en redegørelse for indtægtsforholdene i øvrigt, idet
prisdannelsen ifølge svaret på spørgsmål 11 og 15 påvirkes af gennemførelse
af en familiesuccessionsordning. En besvarelse kunne bygge på følgende
forudsætninger om overdragelsessum, overdragelse pr. 1. januar 1989 af
driftsbygninger og driftsmidler:
a. 9,0 mio. kr. + 4,0 mio. kr.
b. 8,0 mio. kr. + 3,5 mio. kr.
c. 7,0 mio. kr. + 3,0 mio. kr.
d. 6,0 mio. kr. + 2,5 mio. kr.
Svar:
Besvarelsen er baseret på samme forudsætninger som den tidligere
besvarelse af spørgsmål 12 og 13 (L 51 - bilag 9). Disse forudsætninger er
anført nedenfor:
- Driftsbygningerne er anskaffet før 1. januar 1982 til 9 mio. kr.
- Handelsværdien i 1989 af driftsbygningerne kan opgøres således:
Samlet ejendomsværdi 18 mio. kr.
- grundværdi 5 mio. kr.
- værdi af bolig 4 mio. kr.
Værdi af driftsbygninger 9 mio. kr.
- Den nedskrevne værdi af driftsbygningerne udgør 6 mio. kr. De genvundne
afskrivninger i 1989 på driftsbygningerne er opgjort som forskellen mellem
den nedskrevne værdi og handelsværdien.
- Handelsværdien i 1989 af driftsmidlerne udgør 4 mio. kr.
- Den nedskrevne værdi af driftsmidlerne udgør 2,5 mio. kr.
- Afskrivningsgrundlagene pristalsreguleres med 5 pct. årligt. Dette
gælder dog ikke for disse bygninger ved overdragelse med succession, da
bygningerne er anskaffet før 1982.
- Overdragelse sker primo 1989.
- Overdragelsen udløser ikke ejendomsavancebeskatning.
Det er nødvendigt at opstille yderligere forudsætninger for at besvare
spørgsmål 22 og 23. Følgende er således yderligere forudsat:
- Såvel erhverver som overdrager indkomstbeskattes marginalt med 68 pct.
- Erhververen sælger virksomheden efter 10 års ejerskab, dvs. primo 1999.
Driftsbygningerne sælges for 9 mio. kr. Driftsmidlerne sælges for 0 mio. kr.
- Salget af virksomheden år 1999 sker uden anvendelse af de foreslåede
successionsregler.
Nedenstående oversigt viser nutidsværdien primo 1989 af overdragerens
salgsprovenu opgjort som virksomhedens salgssum fratrukket nutidsværdien
af eventuel særlig indkomstskat ved de i spørgsmål 23 anførte
overdragelsessummer. Nutidsværdien er opgjort ved tilbagediskontering med 3,2
pct. p.a., svarende til 10 pct. rente og 68 pct. marginalskat.
- Salgssum -
Nutidsværdi
Overdragelsesform Bygninger Driftsmidler I alt primo 1989
- mio. kr. -
Uden succession 9,0 4,0 13,0 10,9 (* 1)
Med succession 9,0 4,0 13,0 13,0
Med succession 8,0 3,5 11,5 11,5
Med succession - - 10,9 (* 2) 10,9
Med succession 7,0 3,0 10,0 10,0
Med succession 6,0 2,5 8,5 8,5
Anm.: Ved overdragelse med succession er overdragerens salgsprovenu lig
med overdragelsessummen, idet der ikke betales særlig indkomstskat.
(* 1) Salgssum fratrukket nutidsværdi af særlig indkomstskat på 2,25 mio.
kr., der skal betales i efteråret 1990.
(* 2) Salgssummens fordeling på bygninger og driftsmidler påvirker ikke
overdragerens salgsprovenu. Det fremgår af beregningerne, at
overdrageren er stillet ens med hensyn til provenu
(fortjenesteneutralitet) ved overdragelse uden succession med en
samlet salgssum på 13 mio. kr. og med en samlet salgssum på 10,9 mio. kr. ved
overdragelse med succession.
I nedenstående oversigt er vist nutidsværdien primo 1989 af
erhververens nettoudgift ved køb og salg af virksomheden samt
skatteværdien af de mellemliggende afskrivninger, idet forskellige købesummer
lægges til grund og virksomheden sælges efter 10 års ejerskab som forudsat.
Bortset fra afskrivningerne er driften ikke medregnet, da den ikke påvirkes
af spørgsmålet om succession. - Købesum - Nutidsværdi
Overdragelsesform Bygninger Driftsmidler I alt primo 1989 (* 1) - mio kr.
-
Uden succession 9,0 4,0 13,0 0,8
Med succession 9,0 4,0 13,0 4,7
Med succession 8,0 3,5 11,5 3,2
Med succession 7,0 3,0 10,0 1,7
Med succession - - 9,1 (* 2) 0,8
Med succession 6,0 2,5 8,5 0,2
(* 1) Købesum fratrukket nutidsværdien af dels skatteværdien af
afskrivninger, dels salgssummen år 1999 efter skat af genvundne
afskrivninger.
(* 2) Købesummens fordeling på bygninger og driftsmidler påvirker ikke
erhververens afskrivningsgrundlag. Det fremgår af beregningerne, at
erhververen er stillet ens med hensyn til nettoudgifter som defineret
ovenfor (finansieringsneutralitet) ved erhvervelse uden succession med
en samlet salgssum på 13 mio. kr. og med en samlet købesum på 9,1 mio. kr.
ved erhvervelse med succession.
Købesummen skal således være mindre end 9,1 mio. kr. ved overdragelse med
succession, for at erhververen foretrækker successionen frem for gældende
regler. Overdragerens salgssum ved succession skal derimod udgøre mindst 10,9
mio. kr., for at det er fordelagtigt for overdrageren at sælge med
succession.
Med de foreliggende beregningsforudsætninger vil det derfor ikke ud fra
den anlagte driftsøkonomiske betragtning være fordelagtigt at anvende den
foreslåede successionsadgang ved overdragelsen.
Ændres en eller flere af forudsætningerne, kan resultatet meget vel blive
et andet. En medvirkende årsag til, at succession i eksemplet ikke er
fordelagtig, er forudsætningen om, at ejendommen er anskaffet før 1982 og der
således ikke kan foretages pristalsregulerede afskrivninger ved succession.
Dette har særlig stor betydning, når pristalsreguleringen er 5 pct. p.a. Med
en lavere inflation ville dette forhold have mindre betydning.
En anden medvirkende årsag er forudsætningen om, at erhververen kan
udnytte alle afskrivningerne i alle 10 år med en skatteværdi på 68 pct. Hvis
erhververen har lav eller svingende indkomst, således at ikke alle
afskrivningerne kan udnyttes fuldt ud i hele perioden, kan det være en fordel
at succedere, med den lavere pris og de lavere afskrivninger til følge.
Nyetablerede erhvervsdrivende vil i mange situationer ikke kunne udnytte de
større afskrivningsmuligheder ved køb uden succession. Sådanne virksomheder
vil med fordel kunne anvende den foreslåede successionsadgang.
Det kan endvidere være en fordel at succedere af hensyn til mulighederne
for at finansiere overdragelsen. Den lavere pris gør i sig selv
finansieringsbehovet mindre. Uden succession vil finansieringen af den
yderste del af den højere købesum ofte være dyrere end finansieringen af den
øvrige del og indebære en større afdragsbyrde, som især i de første år efter
etableringen kan belaste likviditeten.
På baggrund af ovenstående ses det, at fordele og ulemper ved succession
nøje må overvejes i hvert enkelt tilfælde. I denne forbindelse må det
understreges, at anvendelse af den foreslåede successionsadgang er valgfri.
Spørgsmål 24:
Ad svar på spm. 19
»Er det ministerens hensigt, at vanskelige og uadministrerbare regler
i den nugældende lovgivning skal anvendes i et stadigt større omfang ved, at
f.eks. glidende generationsskifter stiger i antal? Bliver det ikke
resultatet?»
Svar:
Det er vanskeligt at vurdere, om forslaget rent faktisk vil medføre flere
deloverdragelser. Som udgangspunkt er det naturligt at antage, at der kommer
flere deloverdragelser. Det synspunkt er imidlertid gjort gældende, at uden
successionsregler er det nødvendigt at mindske likviditetspresset ved at
overdrage virksomheden til næste generation i mange helt små andele over
flere år. Med successionsregler kan parterne i generationsskiftet slå
andelene sammen i færre og større deloverdragelser, uden at dette medfører
større likviditetspres på virksomheden. Hvor meget dette forhold betyder i
retning af færre deloverdragelser, kan ikke gøres op.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat Domsdatabasen · 1. december 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 27. november 2000
- 1990 BTL 110 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN (INDBERETNINGSPLIGT FOR FAGLIGE FORENINGER OG ARBEJDSLØSHEDSKASSER) NR L 110 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 24. april 1991
- 1988 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED NR L 28 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME NR L 27 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1988
- 1990 BTL 9 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) NR L 9 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 25. marts 1991