Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE) NR L 51 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 51Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

mundtligt og dels skriftligt. En række af disse spørgsmål og

skatteministerens besvarelse heraf er optrykt i et bilag til denne

betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Det Danske Advokatsamfund,

Advokatrådet og

Erhvervenes Skattesekretariat.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet har noteret sig ministerens besvarelse af spørgsmål 2, 6 og

7. Det fremgår heraf, at ministeren har principiel sympati for tanken om at

inddrage medarbejdere under en successionsordning og derfor vil nedsætte et

embedsmandsudvalg, der skal undersøge mulighederne for at udvide

successionsordningen til at omfatte medarbejderne, og på det grundlag

overveje yderligere lovgivning.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et flertal inden for dette mindretal (Socialdemokratiets medlemmer

af udvalget) ønsker at udtale følgende:

Udvalgsbehandlingen har bekræftet, at der er tale om en meget vanskeligt

gennemskuelig lovgivning, der favoriserer familieoverdragelser frem for alle

andre generationsskifter, og som favoriserer den ældre og ovedragende

generation frem for den yngre generation, der skal drive virksomheden videre.

Lovforslaget vil gavne den ældre generation og cementere en een gang skabt

Læs alt

formueskævhed i Danmark. På denne måde hindres udviklingen af et åbent og

dynamisk erhvervsliv. Forslaget hindrer, at de bedst kvalificerede overtager

og driver det danske erhvervsliv til skade for produktion, beskæftigelse og

eksport.

Socialdemokratiet tager skarp afstand fra anvendelsen af omkring en kvart

milliard kroner på at skævvride generationsskifterne, fra at eftergive den

ældre generation skattegevinster, der ellers skulle have været betalt

tilbage, og fra at fastholde og udbygge formueskævheder i det danske samfund.

Et mindretal inden for dette mindretal (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) udtaler, at mindretallet under ingen omstændigheder

kan medvirke til denne gaveuddeling, som ikke sikrer så meget som een eneste

arbejdsplads, men som kun sikrer, at de mennesker, der har overafskrevet,

aldrig nogen sinde kommer til at betale skat af den fortjeneste, som

overafskrivningerne medfører ved overdragelse. Et logisk skridt til

ligestilling ved overdragelser i levende live og ved dødsfald var at afskaffe

de helt urimeligt gunstige regler ved dødsfald.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2. behandling.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå:

Spørgsmål 1:

»Ministeren bedes redegøre for de betænkeligheder, der er ved en

almindelig successionsordning, men som ikke findes ved

familiesuccession.«

Svar:

Spørgsmålet er forstået således, at udvalget ønsker oplyst, hvilke

betænkeligheder der knytter sig til en regel om, at der altid skal kunne

succederes ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed, hvad enten

generationsskiftet sker inden for eller uden for familiens kreds. Problemet

er behandlet s. 80 ff. i Generationsskifteudvalgets betænkning (betænkning

nr. 1111/1987).

Betænkelighederne knytter sig til det forhold, at et generationsskifte

ikke er noget skarpt og veldefineret begreb. Skal man afgrænse

generationsskifteoverdragelser over for andre overdragelser, er det

nødvendigt at finde frem til kriterier, der sikrer, at erhververen typisk er

yngre og har til hensigt at knytte sin indkomsterhvervelse over en længere

periode til virksomheden. Generationsskiftelempelsen bør endvidere afgrænses

således, at den fortrinsvis kommer de tilfælde til gode, hvor

avancebeskatningen skal finansieres af virksomheden selv i en sådan grad, at

skattebetalingen kan medføre uhensigtsmæssig låntagning eller bortsalg af

dele af virksomheden.

Generationsskifteudvalgets medlemmer var alle enige om, at det ikke var

muligt at nå frem til en definition af generationsskiftebegrebet, der var

tilstrækkelig klar og entydig til, at regler, der tillod succession ved alle

generationsskifter, ville være forsvarlige. Jeg er enig i denne vurdering.

Spørgsmål 2:

»Har ministeren tænkt sig at komme med ændringsforslag, der vil

fremme medarbejdernes muligheder for at overtage den virksomhed, hvori de er

ansat?»

Svar:

Ved overdragelse til medarbejdere vil erhververen ofte (ligesom ved

familieoverdragelser) kunne savne likviditet i en sådan grad, at

finansieringen af overdragerens avancebeskatning kan medføre uhensigtsmæssig

låntagning i virksomheden. Det kunne for så vidt tale for at søge at udvide

den successionsberettigede kreds til også at omfatte medarbejdere, men som

det vil fremgå af det følgende, knytter der sig visse betænkeligheder hertil,

som gør, at jeg ikke agter at stille ændringsforslag.

Ved den nærmere gennemgang må der sondres mellem overdragelse til

kollektive enheder af medarbejdere og overdragelse til enkelte

mearbejdere.

1. Overdragelse til kollektive enheder af medarbejdere rejser en

række spørgsmål om disses organisationsform.

a. Hvis etablering skal ske i form af medarbejderselskaber, skal

der således tages stilling til, om det vil være nødvendigt med begrænsninger

i aktiernes omsættelighed. Som eksempler på de overvejelser, man må gøre sig,

kan nævnes, om aktierne skal kunne sælges til personer uden for de ansattes

kreds, hvad der skal ske, når medarbejderkredsen udvides eller formindskes,

og om der skal fastsættes en maksimering af det antal aktier, som den enkelte

ansatte kan eje. Fastsættelsen, administrationen og håndhævelsen af sådanne

begrænsninger vil dog give anledning til problemer. Efter gældende ret kan

man godt fastsætte visse omsætningsbegrænsninger for aktierne i et

aktieselskab, men det er selskabet selv, der påser, at begrænsningerne

overholdes. Det er et spørgsmål, om dette er holdbart, hvis der knyttes

skattemæssige privilegier til selskabet. Man kan også spørge, hvilke

retsvirkninger der skal knytte sig til, at eventuelle begrænsninger ikke

overholdes. Bortfald af successionen kan i hvert fald ikke komme på tale. Den

rammer nemlig kun overdrageren, der så skal betale særlig indkomstskat. Den

rammer ikke selskabet. Man skal også overveje, hvad man vil gøre i de

erhverv, der efter gældende regler ikke kan drives i selskabsform.

b. Overdragelse til medarbejderfonde rejser til dels samme

problemer. Man skal overveje, om man vil stille særlige krav til vedtægternes

udformning, herunder spørgsmålet, om der må ske udlodning af opsparet

overskud i fonden til de ansatte, og efter hvilke regler det må ske.

Spørgsmålet, om fondsmyndighedens tilsyn er tilstrækkelig effektivt til

formålet, må også overvejes. Også her opstår spørgsmålet om hvilke sanktioner

der skal gælde, hvis vedtægterne ikke overholdes.

Generationsskifteudvalget mente ikke, at det havde analyseret de problemer

af selskabsretlig, arbejdsmarkedspolitisk og anden art til bunds, som knytter

sig til spørgsmålet om overdragelse med succession til kollektive enheder af

medarbejdere. Udvalget (måske alene bortset fra repræsentanten for

arbejderbevægelsens erhvervsråd) mente derfor ikke at kunne tage stilling til

sådanne regler.

2. Succession ved overdragelse til enkelte medarbejdere indeholder

bl.a. det problem, at medarbejderbegrebet skal afgrænses.

Flertallet i Generationsskifteudvalget (erhvervsrepræsentanterne) anførte,

at det måtte være en betingelse, at de pågældende medarbejderes

ansættelsesforhold skulle være af en vis fast og varig karakter - f.eks.

uafbrudt ansættelse i mindst 5 år forud for overdragelsen. Flertallets

udtalelse rammer næppe alle problemer omkring definitionen af en fast og

varig tilknytning.

Man kan således rejse spørgsmålet, om man skal kræve, at medarbejderen har

en arbejdsmæssig tilknytning i et vist mindste antal timer hvert år svarende

til en fuldtidsstilling. Noget sådant vil imidlertid være vanskeligt at

kontrollere. Bestyrelsesmedlemmer skal næppe være omfattet, idet de typisk

også har omfattende arbejdsmæssig tilknytning til anden virksomhed.

Ved aktieselskaber opstår spørgsmålet, om ansættelse i et moderselskab

eller i et datterselskab er tilstrækkelig tilknytning.

Den af flertallet i Generationsskifteudvalget anvendte definition sikrer i

øvrigt ikke, at erhververen er en yngre medarbejder, der erhverver

virksomheden for selv personlig at fortsætte.

Det vides ikke, hvor mange af de handler, der foretages i dag, der vil

falde inden for regler om medarbejdersuccession.

Der kan i denne forbindelse peges på, at der er en glidende overgang fra

1) den egentlige lønmodtager til 2) den, der kommer udefra for at købe

virksomheden, men hvis overtagelse sker i flere tempi, kombineret med et

ansættelsesforhold hos sælger og frem til 3) den udenforstående, der køber

hele virksomheden på een gang, og som derfor helt klart ikke er medarbejder.

Spørgsmål 3:

»Hvorledes vurderer ministeren - i relation til lovforslaget - det

grundlæggende princip bag afskrivningsreglerne, nemlig at det, der løbende er

afskrevet for meget, kommer frem til beskatning ved den skattepligtiges

overdragelse af de afskrivningsberettigede aktiver?»

Svar:

Det er rigtigt, at hvis familiegenerationsskiftet sker med succession i de

afskrivningsberettigede aktiver, kommer det, der muligvis er afskrevet for

meget, ikke frem til beskatning hos overdrageren. Til gengæld må erhververen

tåle, at han skal overtage overdragerens lave afskrivningsgrundlag og ikke

den højere værdi, han ellers kunne anvende som afskrivningsgrundlag. Ved

videresalg til tredjemand beskattes erhververen ikke alene af, hvad han selv

muligvis har afskrevet for meget, men også af, hvad erhververen har afskrevet

for meget. Denne virkning af successionsreglerne betyder, at succession i

afskrivninger først og fremmest lemper kravene til erhververens likviditet på

erhvervelsestidspunktet, mens der på længere sigt ikke nødvendigvis er nogen

skattebesparelse.

Spørgsmål 5:

»Vil det lovforslag om ændring af lov om afgift af arv og gave og lov

om påligning af indkomst- og formueskat til staten (Fradrag for visse

erhvervsaktiver) (L 189), som i folketingsåret 1987-88, 1. samling, var

nærværende lovforslags følgesvend, blive genfremsat i nær fremtid? I

benægtende fald bedes ministeren oplyse om baggrunden herfor?»

Svar:

Som følge af, at de statsfinansielle muligheder for at indrømme skatte- og

afgiftslempelser er begrænsede, har regeringen fundet det nødvendigt at

foretage en prioritering af de muligheder, der er for at lette

generationsskifte af erhvervsvirksomheder.

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Succession ved

familieoverdragelse) må antages at indeholde et større incitament til at

foretage et generationsskifte af erhvervsvirksomheder end det tidligere

fremsatte forslag om fradrag for visse erhvervsaktiver (L 189). Regeringen

har derfor valgt at fremsætte det lovforslag, der må forventes at tilføre

erhvervslivet mest dynamik.

Endvidere må valget ses i lyset af, at der er fremsat forslag til lempelse

af formueskatten.

På den baggrund vil forslaget om fradrag for visse erhvervsaktiver ikke

blive genfremsat i nær fremtid.

Spørgsmål 6:

Ad svaret på spørgsmål 2)

»Har ministeren tænkt sig at søge at få tilvejebragt større klarhed

over de afgrænsningsproblemer, der angiveligt består vedrørende

medarbejdernes overtagelse af den virksomhed, hvori de er ansat?»

Spørgsmål 7:

Ad svaret på spørgsmål 2)

»Har minsteren planer om at få analyseret de problemer af

selskabsretlig og arbejdsmarkedspolitisk art, som knytter sig til spørgsmålet

om overdragelse med succession til kollektive enheder af medarbejdere?»

Svar:

Svaret på spørgsmål 2 giver udtryk for principiel sympati over for tanken

om at inddrage medarbejdere under en successionsordning. De betænkeligheder,

som knytter sig hertil, er det imidlertid vanskeligt umiddelbart at finde en

løsning på.

Jeg agter derfor at nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal undersøge,

hvilke muligheder der er for at udvide en successionsordning til at omfatte

medarbejderne. Den videre lovgivning må overvejes på grundlag af et sådant

udvalgsarbejde. Jeg mener derfor ikke at have mulighed for at fremsætte

ændringsforslag om medarbejdersuccession til nærværende lovforslag på

nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 11:

»Kan ministeren afvise, at det vil blive den overdragende generation,

der slipper for at modsvare den løbende sparede skat, uden at dette får

konsekvenser for overdragelsessummen, der i fuldt omfang fortsat betales af

den yngre generation?»

Spørgsmål 15:

»Lovforslagets intentioner er efter sigende at lette

generationsskiftet i erhvervsvirksomheder ved at stille den yngre generation

bedre. Vil forslaget ikke tillige gavne den ældre generation økonomisk?»

Svar:

Spørgsmålene vedrører den indflydelse, som succession får på prisdannelse

i familiehandel. Jeg er ikke i tvivl om, at såfremt en virksomhed ovedrages

med succession i en familiehandel, vil dette betyde, at overdragelsesprisen

ved sådanne handler sættes ned. Erhververens afskrivninger bliver nemlig

mindre ved succession. Han bliver derfor ikke i stand til at finansiere en

højere pris. Forslaget gavner både den ældre og den yngre generation.

Spørgsmål 12:

Der ønskes et gennemregnet eksempel på en virksomhedsovertagelse efter

gældende regler omfattende indtægtsforhold og beskatning ved brug af

afskrivningsreglerne fuldt ud for såvel overdrageren som køberen, når

følgende forudsætninger lægges til grund:

Ejendom: Grundværdi 5,0 mio. Ejendomsværdi 14,0 mio. Bolig 4,0 mio. Samlet

værdi 18,0 mio.

Driftsmidler: Salgsvurdering 4,0 mio.

Nedskrevne værdier: Driftsbygninger 6,0 mio. Driftsmidler 2,5 mio.

Spørgsmål 13:

Eksemplet bedes gennemregnet for en tilsvarende virksomhedsoverdragelse

efter de foreslåede regler.

Svar:

Det er nødvendigt at opstille nogle yderligere forudsætninger i

forbindelse med gennemregningerne af eksemplet. Disse forudsætninger er

anført nedenstående:

- Driftsbygningerne er anskaffet før 1. januar 1982.

- Handelsværdien af driftsbygningerne kan opgøres således:

Samlet ejendomsværdi 18 mio. kr.

- grundværdi 5 mio. kr.

- værdi af bolig 4 mio. kr.

Værdi af driftsbygninger 9 mio. kr.

- Den nedskrevne værdi af driftsbygningerne udgør 6 mio. kr. De genvundne

afskrivninger på driftsbygningerne er opgjort som forskellen mellem den

nedskrevne værdi og handelsværdien.

- Pristalsregulering af afskrivningsgrundlagene med 5 pct. årligt.

- Overdragelsen sker primo 1989.

- Overdragelsen udløser ikke ejendomsavancebeskatning.

Beskatning hos overdrageren

Efter gældende regler skal der ske en beskatning af de genvundne

afskrivninger hos overdrageren. Genvundne afskrivninger beskattes som særlig

indkomst med 50 pct. For såvel driftsmidler som driftsbygninger opgøres de

genvundne afskrivninger i eksemplet som forskellen mellem handelsværdien og

den nedskrevne værdi.

Den særlige indkomst opgøres således:

Driftsbygninger:

Handelsværdi 9,0 mio. kr.

Nedskreven værdi 6,0 mio. kr.

Genvundne afskrivninger 3,0 mio. kr.

Driftsmidler:

Handelsværdi 4,0 mio. kr.

Nedskreven værdi 2,5 mio. kr.

Genvundne afskrivninger 1,5 mio. kr.

Genvundne afskrivninger i alt 4,5 mio. kr.

Særlig indkomstskat heraf 2,25 mio. kr.

Den særlige indkomstskat skal betales i efteråret 1990.

Efter lovforslaget kan parterne vælge, at overdragelsen skal ske med

succession. Dette indebærer, at der ikke udløses særlig indkomstskat ved

overdragelsen. Til gengæld kan erhververen ved afståelse af aktiverne blive

beskattet af genvundne afskrivninger fra både sin ejertid og fra

overdragerens ejertid. Aktiverne overtages så at sige med en latent

skattebyrde, hvilket vil afspejle sig i prisen.

Erhververens afskrivningsgrundlag

Når overdragelsen sker efter gældende regler uden succession, udgør

de anførte handelsværdier erhververens afskrivningsgrundlag. Der sker

pristalsregulering af grundlaget for både bygningsafskrivningerne og

saldoafskrivningerne på driftsmidlerne.

Når overdragelsen sker med succession efter lovforslaget, udgør de

nedskrevne værdier erhververens afskrivningsgrundlag. Bygningsafskrivningerne

foretages med høje afskrivningssatser på 6 pct. i 10 år uden

pristalsregulering, da overdrageren har anskaffet ejendommen før 1. januar

1982. Saldoafskrivningerne på driftsmidlerne sker med pristalsregulering.

Resultat

Hvis overdragelsen sker uden succession, skal overdrageren beskattes af de

genvundne afskrivninger, mens erhververen til gngæld får et højere

afskrivningsgrundlag. Med succession sker der ingen beskatning af genvundne

afskrivninger, men til gengæld får erhververen et lavere afskrivningsgrundlag

og kommer derved til at svare en højere løbende indkomstskat.

I nedenstående oversigt er vist, hvor stor skatteværdien af

afskrivningerne på bygningerne og driftsmidlerne er de 10 første år efter

overdragelsen. Beregningerne er foretaget med en skatteprocent på 68.

Skatteværdi af afskrivninger. Skatteprocent 68

Uden Med Akkumuleret Nutidsværdi af

succession succession Forskel forskel akk. forskel

1.000 kr.

1989 1.047 755 292 292 292

1990 1.028 646 382 674 639

1991 877 540 337 1.011 1.007

1992 772 462 310 1.322 1.196

1993 701 404 297 1.619 1.372

1994 656 362 294 1.913 1.542

1995 630 331 299 2.212 1.708

1996 618 308 310 2.522 1.871

1997 617 291 326 2.848 2.034

1998 624 279 345 3.193 2.196

Det fremgår af tabellen, at den sparede særlige indkomstskat ved

successionen vil være opvejet af større løbende indkomstskat i løbet af ca. 7

år, når der alene ses på den simple akkumulerede forskel uden diskontering.

Tilbagediskonteres både den sparede særlige indkomstskat og forskellen i

indkomstskat til 1989 med en diskonteringsfaktor på 10 pct. p.a., er der

først ligevægt mellem beløbene efter ca. 9 års forløb.

Forskellen mellem forløbene med og uden anvendelse af succession vil

fortsætte ud over de første 10 år efter overdragelsen. Nedgangen i

afskrivningssatsen for driftsbygningerne til 2 pct. vil dog mindske

forskellen.

Spørgsmål 19:

»Der ønskes en nøje redegørelse for, hvorledes man har forestillet

sig at kunne løse den regnskabsmæssige opgave, der ligger indbygget i

forslaget, hvorefter der kan vælges mellem at indgå en aftale om succession

eller ej og samtidig vælges forskelligt fra deloverdragelse til

deloverdragelse og fra erhverver til erhverver.«

Svar:

Spørgsmålet vedrører det tilfælde, hvor en virksomhed overdrages i andele

over flere omgange til næste generation (det såkaldte glidende

generationsskifte). Endvidere vedrører spørgsmålet det forhold, at en

virksomhed overdrages til flere erhververe.

Allerede efter gældende regler skal erhververen, når han overtager en

virksomhed i andele over flere omgange, føre et særskilt afskrivningsregnskab

for hver andel. Dette forhold ændres ikke af successionsforslagets regler om,

at der kan vælges forskelligt fra gang til gang.

Ved overdragelse af en virksomhed til flere erhververe skal hver erhverver

føre sit eget afskrivningsregnskab. Dette forhold ændres heller ikke af

forslagets regel om, at der kan vælges forskelligt fra erhverver til

erhverver. Tilsvarende regler har været gældende på dødsboskatteområdet i

næsten 19 år.

Det ligger underforstået i spørgsmålet, at forslaget indeholder nogle

vældige komplikationer på disse punkter i forhold til de gældende regler.

Dette er ikke tilfældet. Det eneste nye er, at erhververens skattekommune

skal have meddelelse om, hvorvidt overdragelsen er sket med succession eller

ej.

Spørgsmål 22:

Ad svar på spørgsmål 11 og 15

a. Ved hvilken overdragelsessum for driftsbygninger og driftsmidler (evt.

beregnet særskilt) vil der være finansieringsneutralitet for erhververen i

forhold til det mindre afskrivningsgrundlag? Besvarelsen bedes baseret på

forudsætningerne for besvarelsen af spørgsmål 12 og 13.

b. Ved hvilken overdragelsessum for driftsbygninger og -midler vil der

være fortjenesteneutralitet for overdrageren i forhold til den sparede

særlige indkomstskat?

Samme forudsætninger som for besvarelsen af spørgsmål a.

Spørgsmål 23:

Ad svar på spørgsmål 12 og 13

Der savnes en redegørelse for indtægtsforholdene i øvrigt, idet

prisdannelsen ifølge svaret på spørgsmål 11 og 15 påvirkes af gennemførelse

af en familiesuccessionsordning. En besvarelse kunne bygge på følgende

forudsætninger om overdragelsessum, overdragelse pr. 1. januar 1989 af

driftsbygninger og driftsmidler:

a. 9,0 mio. kr. + 4,0 mio. kr.

b. 8,0 mio. kr. + 3,5 mio. kr.

c. 7,0 mio. kr. + 3,0 mio. kr.

d. 6,0 mio. kr. + 2,5 mio. kr.

Svar:

Besvarelsen er baseret på samme forudsætninger som den tidligere

besvarelse af spørgsmål 12 og 13 (L 51 - bilag 9). Disse forudsætninger er

anført nedenfor:

- Driftsbygningerne er anskaffet før 1. januar 1982 til 9 mio. kr.

- Handelsværdien i 1989 af driftsbygningerne kan opgøres således:

Samlet ejendomsværdi 18 mio. kr.

- grundværdi 5 mio. kr.

- værdi af bolig 4 mio. kr.

Værdi af driftsbygninger 9 mio. kr.

- Den nedskrevne værdi af driftsbygningerne udgør 6 mio. kr. De genvundne

afskrivninger i 1989 på driftsbygningerne er opgjort som forskellen mellem

den nedskrevne værdi og handelsværdien.

- Handelsværdien i 1989 af driftsmidlerne udgør 4 mio. kr.

- Den nedskrevne værdi af driftsmidlerne udgør 2,5 mio. kr.

- Afskrivningsgrundlagene pristalsreguleres med 5 pct. årligt. Dette

gælder dog ikke for disse bygninger ved overdragelse med succession, da

bygningerne er anskaffet før 1982.

- Overdragelse sker primo 1989.

- Overdragelsen udløser ikke ejendomsavancebeskatning.

Det er nødvendigt at opstille yderligere forudsætninger for at besvare

spørgsmål 22 og 23. Følgende er således yderligere forudsat:

- Såvel erhverver som overdrager indkomstbeskattes marginalt med 68 pct.

- Erhververen sælger virksomheden efter 10 års ejerskab, dvs. primo 1999.

Driftsbygningerne sælges for 9 mio. kr. Driftsmidlerne sælges for 0 mio. kr.

- Salget af virksomheden år 1999 sker uden anvendelse af de foreslåede

successionsregler.

Nedenstående oversigt viser nutidsværdien primo 1989 af overdragerens

salgsprovenu opgjort som virksomhedens salgssum fratrukket nutidsværdien

af eventuel særlig indkomstskat ved de i spørgsmål 23 anførte

overdragelsessummer. Nutidsværdien er opgjort ved tilbagediskontering med 3,2

pct. p.a., svarende til 10 pct. rente og 68 pct. marginalskat.

- Salgssum -

Nutidsværdi

Overdragelsesform Bygninger Driftsmidler I alt primo 1989

- mio. kr. -

Uden succession 9,0 4,0 13,0 10,9 (* 1)

Med succession 9,0 4,0 13,0 13,0

Med succession 8,0 3,5 11,5 11,5

Med succession - - 10,9 (* 2) 10,9

Med succession 7,0 3,0 10,0 10,0

Med succession 6,0 2,5 8,5 8,5

Anm.: Ved overdragelse med succession er overdragerens salgsprovenu lig

med overdragelsessummen, idet der ikke betales særlig indkomstskat.

(* 1) Salgssum fratrukket nutidsværdi af særlig indkomstskat på 2,25 mio.

kr., der skal betales i efteråret 1990.

(* 2) Salgssummens fordeling på bygninger og driftsmidler påvirker ikke

overdragerens salgsprovenu. Det fremgår af beregningerne, at

overdrageren er stillet ens med hensyn til provenu

(fortjenesteneutralitet) ved overdragelse uden succession med en

samlet salgssum på 13 mio. kr. og med en samlet salgssum på 10,9 mio. kr. ved

overdragelse med succession.

I nedenstående oversigt er vist nutidsværdien primo 1989 af

erhververens nettoudgift ved køb og salg af virksomheden samt

skatteværdien af de mellemliggende afskrivninger, idet forskellige købesummer

lægges til grund og virksomheden sælges efter 10 års ejerskab som forudsat.

Bortset fra afskrivningerne er driften ikke medregnet, da den ikke påvirkes

af spørgsmålet om succession. - Købesum - Nutidsværdi

Overdragelsesform Bygninger Driftsmidler I alt primo 1989 (* 1) - mio kr.

-

Uden succession 9,0 4,0 13,0 0,8

Med succession 9,0 4,0 13,0 4,7

Med succession 8,0 3,5 11,5 3,2

Med succession 7,0 3,0 10,0 1,7

Med succession - - 9,1 (* 2) 0,8

Med succession 6,0 2,5 8,5 0,2

(* 1) Købesum fratrukket nutidsværdien af dels skatteværdien af

afskrivninger, dels salgssummen år 1999 efter skat af genvundne

afskrivninger.

(* 2) Købesummens fordeling på bygninger og driftsmidler påvirker ikke

erhververens afskrivningsgrundlag. Det fremgår af beregningerne, at

erhververen er stillet ens med hensyn til nettoudgifter som defineret

ovenfor (finansieringsneutralitet) ved erhvervelse uden succession med

en samlet salgssum på 13 mio. kr. og med en samlet købesum på 9,1 mio. kr.

ved erhvervelse med succession.

Købesummen skal således være mindre end 9,1 mio. kr. ved overdragelse med

succession, for at erhververen foretrækker successionen frem for gældende

regler. Overdragerens salgssum ved succession skal derimod udgøre mindst 10,9

mio. kr., for at det er fordelagtigt for overdrageren at sælge med

succession.

Med de foreliggende beregningsforudsætninger vil det derfor ikke ud fra

den anlagte driftsøkonomiske betragtning være fordelagtigt at anvende den

foreslåede successionsadgang ved overdragelsen.

Ændres en eller flere af forudsætningerne, kan resultatet meget vel blive

et andet. En medvirkende årsag til, at succession i eksemplet ikke er

fordelagtig, er forudsætningen om, at ejendommen er anskaffet før 1982 og der

således ikke kan foretages pristalsregulerede afskrivninger ved succession.

Dette har særlig stor betydning, når pristalsreguleringen er 5 pct. p.a. Med

en lavere inflation ville dette forhold have mindre betydning.

En anden medvirkende årsag er forudsætningen om, at erhververen kan

udnytte alle afskrivningerne i alle 10 år med en skatteværdi på 68 pct. Hvis

erhververen har lav eller svingende indkomst, således at ikke alle

afskrivningerne kan udnyttes fuldt ud i hele perioden, kan det være en fordel

at succedere, med den lavere pris og de lavere afskrivninger til følge.

Nyetablerede erhvervsdrivende vil i mange situationer ikke kunne udnytte de

større afskrivningsmuligheder ved køb uden succession. Sådanne virksomheder

vil med fordel kunne anvende den foreslåede successionsadgang.

Det kan endvidere være en fordel at succedere af hensyn til mulighederne

for at finansiere overdragelsen. Den lavere pris gør i sig selv

finansieringsbehovet mindre. Uden succession vil finansieringen af den

yderste del af den højere købesum ofte være dyrere end finansieringen af den

øvrige del og indebære en større afdragsbyrde, som især i de første år efter

etableringen kan belaste likviditeten.

På baggrund af ovenstående ses det, at fordele og ulemper ved succession

nøje må overvejes i hvert enkelt tilfælde. I denne forbindelse må det

understreges, at anvendelse af den foreslåede successionsadgang er valgfri.

Spørgsmål 24:

Ad svar på spm. 19

»Er det ministerens hensigt, at vanskelige og uadministrerbare regler

i den nugældende lovgivning skal anvendes i et stadigt større omfang ved, at

f.eks. glidende generationsskifter stiger i antal? Bliver det ikke

resultatet?»

Svar:

Det er vanskeligt at vurdere, om forslaget rent faktisk vil medføre flere

deloverdragelser. Som udgangspunkt er det naturligt at antage, at der kommer

flere deloverdragelser. Det synspunkt er imidlertid gjort gældende, at uden

successionsregler er det nødvendigt at mindske likviditetspresset ved at

overdrage virksomheden til næste generation i mange helt små andele over

flere år. Med successionsregler kan parterne i generationsskiftet slå

andelene sammen i færre og større deloverdragelser, uden at dette medfører

større likviditetspres på virksomheden. Hvor meget dette forhold betyder i

retning af færre deloverdragelser, kan ikke gøres op.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter