1992 BTL 339 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORDELING MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE AF SKATTENEDSLAGET SOM FØLGE AF PERSONSKATTELOVENS SKATTELOFT NR L 339 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
finder det rigtigt, at de kommuner og amtskommuner, som hæver de personlige
skatter, selv må betale, såfremt det skrå skatteloft på 68 pct. overskrides.
Dette vil efter mindretallets opfattelse få de kommunale myndigheder til
at tænke sig om en ekstra gang, når man går med overvejelser om at forhøje de
personlige skatter. Disse skatter har nemlig opnået et absolut højdepunkt,
bl.a. forårsaget af et alt for højt kommunalt aktivitetsniveau.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Det Konservative Folkepartis og
Venstres medlemmer af udvalget) betragter regeringens samlede økonomiske
udspil som en helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er
modstandere af regeringens samlede plan, vil de to partier stemme mod alle
regeringens lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af
lovforslagene, hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af
forslagene har partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt
andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
Læs alt
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredie har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Flertallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
flertallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Flertallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og skærpelser
under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle forhandlinger om
den samlede økonomiske plan, har flertallet ikke fået mulighed for at opnå
grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I konsekvens heraf vil
flertallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) kan ikke støtte lovforslaget, da dette indskrænker det kommunale
selvstyre.
Skattetrykket lokalt og regionalt er en lokal politisk afgørelse, som
Folketinget ikke skal blande sig i ud over sikringen af en retfærdig
mellemkommunal udligning og afsættelsen af de nødvendige bloktilskud og
refusioner på finansloven. Men regering og Folketing kan selvfølgelig altid
lave frivillige aftaler med kommuner og amtskommuner af hensyn til
finanspolitikken. I øvrigt har udviklingen de sidste 10 år vist, at der ikke
er nogen kommuner og amtskommuner, som sætter skatten op, uden det er strengt
nødvendigt. For det første sætter vælgerne klare grænser for, hvor meget de
vil betale i kommuneskat. For det andet har det vist sig, at de gange
kommuner og amtskommuner har »overtrådt« økonomiaftalerne mellem
Kommunernes Landsforening/Amtsrådsforeningen i Danmark og regeringen, har det
været som følge af ny og ikkekompenseret lovgivning vedtaget af Folketinget
eller også som følge af stigende sociale udgifter som følge af babyboom,
arbejdsløshed etc., stigninger, der ikke var taget højde for i forbindelse
med økonomiaftalernes indgåelse.
Mindretallet er med vedtagelsen af lovforslaget bange for, at den
nødvendige magtbalance mellem stat på den ene side og kommuner og
amtskommuner på den anden side forrykkes, når kommuner og amtskommuner ikke
længere har mulighed for at sætte skatten op uden at blive straffet
økonomisk. Skattestigning kan f.eks. være eneste mulighed, hvis en given
kommune eller amtskommune skal finansiere ikke kompenserede udgiftsforslag
fra Folketinget. Truslen om disse skattestigninger har hidtil været garantien
for, at Folketinget »duttede« ny lovgivning eller var
tilbageholdende med at indføre ny lovgivning med økonomiske konsekvenser for
kommunerne. Hvis magtbalancen derfor på sigt udhules, ja, så udhules det
kommunale selvstyre.
Selv om de økonomiske konsekvenser er små lige nu, så mener mindretallet,
at det er forkert at gennemføre en omvendt »Robin Hood-politik«,
der medfører, at borgere med små eller mellemstore indtægter skal
medfinansiere skattelettelserne til skatteydere, som rammer mod loftet på de
68 pct. Denne lettelse er hidtil betalt af staten og dermed via et
progressivt skattesystemt, hvor de højestlønnede som regel betaler mest. Men
nu skal kommuner og amtskommuner med et proportionelt skattesystem betale,
når de højestlønnede støder mod skatteloftet.
Erling Christensen (S) Grete Schødts (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger
Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Jørn Pedersen (S)
Pernille Frahm (SF) Torben Rechendorff (KF) Kirkegaard (KF) Per Tærsbøl (KF)
Lis Noer Holmberg (V) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Poul Nødgaard
(FP) nfmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF)
Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 118 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORDELING MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE AF SKATTENEDSLAGET SOM FØLGE AF PERSONSKATTELOVENS SKATTELOFT (TILPASNING TIL ÆNDRINGER I DET SKRÅ SKATTELOFT) NR L 118 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1998
- 1997 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORDELING MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE AF SKATTENEDSLAGET SOM FØLGE AF PERSONSKATTELOVENS SKATTELOFT (TILPASNING TIL ÆNDRINGER I DET SKRÅ SKATTELOFT) Retsinformation · 3. juli 1998
- 1992 BTL 283 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNING) NR L 283 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 1. september 1993
- 1997 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT PÅ KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER I FORBINDELSE MED KOMMUNALE SKATTESTIGNINGER Retsinformation · 9. juli 1998
- Betænkning over Forslag til lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent Retsinformation · 4. marts 2003
- 1986 BTL 246 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (OPHÆVELSE AF DEPONERINGSORDNING VEDRØRENDE 1987 SAMT ÆNDRING AF DET AMTSKOMMUNALE BLOKTILSKUD) II. FORSLAG TIL LOV OM DEN KOMMUNALE OG AMTSKOMMUNALE SKATTEUDSKRIVNING I 1988 NR L 246 OG 247 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR ZZ9 Retsinformation · 21. maj 1988