Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent

2002/1 BTL 92Betænkning over lovforslagFolketinget4. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget

den 30. januar 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om regulering af statstilskud

til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale

udskrivningsprocent

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 1

ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2002 og var til

1. behandling den 27. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Den 22. november 2002 og den 26. november 2002 sendte

indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat

herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes

Landsforening og Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt.

Deputationer

Endvidere har Amtsrådsforeningen og Kommunernes

Landsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

Læs alt

lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har

besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 23.

januar 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det

talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og

sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og Anders

Møller (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet finder, i lighed med både

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, at lovforslaget

underminerer det gældende aftalesystem imellem amter, kommuner og

staten. Forud for VK-regeringens straffesanktion mod alle amter uanset om

de har overholdt skattestoppet eller ej har aftalesystemet været

baseret på aftaler imellem to ligeværdige parter.

Med lovforslaget får indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndigelse til at gennemføre straffesanktioner

over for amterne, såfremt regeringen finder, at pålægget om

skattestoppet ikke er overholdt til sidste decimal. Endvidere indeholder

forslaget en tilsvarende trussel mod kommunerne.

Socialdemokratiet finder, at amter og kommuner i meget

høj grad har forsøgt at holde regeringens ensidige

pålæg om skattestop. Det kan kun opfattes som en ren

magtdemonstration fra regeringens og Dansk Folkepartis side, når man

igangsætter straffesanktionen på baggrund af en marginal

overskridelse af skatteloftet for den samlede kommunale verden på 0,02

pct. Socialdemokratiet kan ikke opfatte forslaget på anden måde

end som et signal om centralisering og manglende forståelse for de

enkelte amters og kommuners situation.

Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt har

således i en årrække forud for dette års

skattestigning holdt skatterne i ro i modsætning til sammenlignelige

amter, herunder Frederiksborg Amt, hvor indenrigs- og sundhedsministeren var

amtsborgmester indtil december 2001. Således hævede man skatten i

Frederiksborg Amt med 0,2 pct. i 1998 og 0,2 pct. i 1999, hvor

Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune holdt skatten i ro. Siden

1998 har Frederiksborg Amt således hævet skatten med 0,4 pct.,

hvilket helt svarer til det, som indenrigs- og sundhedsministeren nu

ønsker at straffe Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt

for. Forskellen er blot, at Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt

har valgt at hæve skatten efter regeringsskiftet. VK-regeringen og

Dansk Folkeparti ønsker således at sætte skattestoppet

over den kommunale service og borgernes behov.

Ud over den økonomiske straf til Frederiksberg

Kommune og Vestsjællands Amt og deres borgere virker det helt grotesk,

at alle øvrige amter, som til punkt og prikke har overholdt

regeringens pålæg om skattestop, alligevel bliver

økonomisk straffet for noget, som de ikke har gjort. Der kan endvidere

stilles spørgsmålstegn ved, hvordan regeringsindgrebet

hænger sammen med skattestoppet. For 2003 er konsekvensen alene, at

pengene går i statskassen uden at blive anvendt til lettelser af

indkomstskatten som lovet af regeringen. Derfor bliver den reelle konsekvens

af lovforslaget alene, at borgerne kommer til at betale højere skat og

bliver snydt for, at pengene kan bruges til sygehuse m.v. Derfor risikerer

man, at indgrebet fra regeringen og Dansk Folkeparti i stedet medfører

en forringet service til borgerne, selv om de skal betale højere

skat.

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har

begge tilkendegivet, at de gør, og fortsat vil gøre en stor

indsats for, at deres del af aftalerne overholdes. Ligeledes har de

signaleret, at de er helt indstillet på at drøfte med

regeringen, hvordan man kan forbedre mekanismerne for, at såvel de

kommunale parter som regeringen overholder indgåede aftaler.

Desværre har regeringen afvist alle andre løsninger end deres

ensidige lovforslag, hvilket fremgår af besvarelsen af

spørgsmål 13.

I lovens § 1 gives ministeren bemyndigelse til at straffe

amtskommuner, der har sat skatten op, jf. formuleringen: »Indenrigs- og sundhedsministeren kan.....«. Det fremgår endvidere af bemærkningerne,

at »Bestemmelserne i denne lov finder anvendelse i

de tilfælde, hvor regeringen har konstateret, at en aftale med

amtskommunerne om uændret skat ikke er blevet overholdt. Det giver

mulighed for at lade disse bestemmelser medvirke aktivt i sammenhæng

med aftalesystemet. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse, hvis der ikke

foreligger en aftale, og amtskommunerne hæver skatten. «

Som svar på spørgsmål 15 har ministeren

oplyst, at bemyndigelsen kun kan udnyttes, når skattestoppet er

overskredet, det vil sige, når amtskommunerne set under ét har

sat udskrivningsprocenten op. Bemyndigelsen kan ikke udnyttes i andre

tilfælde. Som svar på spørgsmål 16 er det oplyst, at

det ikke kan udelukkes, at der i et år kan være tale om så

små overskridelser af skattestoppet, at det ikke vil udløse

reguleringsmekanismen. Ministeren vil imidlertid ikke på forhånd

fastlægge en bagatelgrænse for størrelsen af amtskommunale

skattestigninger, der ikke vil udløse reguleringsmekanismen.

Socialdemokratiet finder, at det er dårlig lovgivning ikke

præcist over for de berørte at kunne angive konsekvenserne af

deres eventuelle beslutninger om at lade skatten stige.

Socialdemokratiet har noteret sig, at ministeren som svar

på spørgsmål 5 har oplyst, at en beslutning om at lade

skatten stige i et amt ikke vil være erstatningspådragende for de

amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en sådan

forhøjelse, da det ikke vil være i strid med loven at

træffe en sådan beslutning.

Socialdemokratiet er en klar tilhænger af

aftalesystemet mellem kommuner, amter og staten. Vi har svært ved at se

acceptable alternativer. Derfor er vi i sagens natur også optaget af,

at indgåede aftaler overholdes og er parate til at drøfte

ordentlige mekanismer, som kan understøtte begge parter i at leve op

til indgåede aftaler. Med regeringens lovindgreb, som

gennemføres sammen med Dansk Folkeparti, risikerer man derimod at

lægge gift ud for fremtidige aftaler til skade for en fortsat decentral

udvikling i Danmark og en god offentlig service for borgerne.

Når lovindgrebet undergraver aftalesystemet mellem

amter og kommuner, skyldes det ikke mindst, at den ene part i aftalen

VK-regeringen samtidig har tildelt sig selv overdommerrollen for, om

aftalerne er overholdt. Herefter gennemfører man ensidige sanktioner

imod den anden part i aftaleforholdet, hvorimod aftalebrud og

overtrædelser af regeringen selv ikke får nogen som helst

konsekvenser. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har

således under udvalgsbehandlingen dokumenteret, at regeringen på

flere punkter har begået direkte aftalebrud og overtrædelser.

Regeringens aftalebrud i forbindelse medgennemførelsen af en

udligningsreform fra 2004 er et eksempel på manglende vilje hos

regeringen til at overholde indgåede aftaler, selv på

områder, som er helt vitale for kommuners og amters muligheder for at

yde en ensartet og ordentlig service over for borgerne.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at med

loven sættes den kommunale skatteudskrivningsret under et uacceptabelt

pres. Loven vil ramme tilfældigt, fordi det i praksis ikke vil

være muligt for 271 kommuner at koordinere budgetlægningen,

så »skatterne under ét holdes i

ro«. Denne lov skal ses i sammenhæng med en

række andre love, der styrer kommunernes opgaveløsning gennem

nyt bureaukrati, reguleringer og kontrol. Det gælder bl.a.

indførelse af valgfrihed mellem offentligt ansat og privat ansat

hjemmehjælp og den såkaldte udfordringsret. Regeringens politik

er udtryk for centralisme, og det kommunale selvstyre anfægtes i

betydelig grad. Det Radikale Venstre er imod den udvikling. Det Radikale

Venstre mener, at den lægger gift for det lokalpolitiske engagement og

den samarbejdsånd, der hidtil har kendetegnet folkestyret. I stedet er

der tale om statsstyre.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at dette

lovforslag vil sikre regeringen mulighed for at straffe de amter, som

sætter velfærden højere end regeringens skattestop. Uanset

om det handler om forholdene på sygehusene, det sociale område

eller uddannelsesområdet, sætter regeringen skattestoppet

højere end velfærden.

På uddannelsesområdet kan man se, hvordan en

række amter øger brugerbetalingen og øger

klassekvotienterne. På socialområdet ser vi, hvordan amterne

skærer ned på psykiatriområdet, på botilbud til

sindslidende og på behandlingen af narkomaner og alkoholikere. På

sygehusområdet ser vi, hvordan man sælger eller lukker sygehuse

og sygehusafdelinger. Det sker ude i amterne med tilslutning fra

regeringspartierne, Dansk Folkeparti, nogle steder Socialdemokratiet, enkelte

steder også Det Radikale Venstre, SF og Kristeligt Folkeparti. Overalt

henvises der til regeringens skattestop som en vigtig del af forklaringen

på disse forringelser. Det er ikke dette svigt over for de svageste og

velfærden, som regeringen vil straffe amterne for. Det ligger jo bare i

naturlig forlængelse af regeringens og Dansk Folkepartis politik,

når vi bevæger os væk fra flosklerne, valgløfterne

og Folketingets talerstol. Den højeste prioritet har regeringens

skattestop, et skattestop, der i praksis fører til skattelettelser til

de danskere, som ejer de dyreste og de største huse, et skattestop,

der kombineres med en række skattelettelser til de velhavende danskere.

Samtidig med skattestoppet har man jo givet skattelettelser til nogle af dem

med de højeste indkomster og til erhvervslivet.

Regeringens omvendte Robin Hood-politik er på dette

område lysende klar: Skattelettelser til de rigeste danskere, tilskud

til de amter og kommuner, der tilfældigvis i 2003 har råd til at

sætte skatten ned, og afstraffelse af dem, der er nødt til at

sætte skatten op eller bare prioriterer velfærden højere

end regeringens skattestop. Det kan Enhedslisten under ingen

omstændigheder støtte.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,

Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 8

1) I stk. 1 ændres »1.

februar 2003« til: »15. februar 2003«.

[Ændret ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1

På grund af Kommunaludvalgets behandling af

lovforslaget på et møde den 23. januar 2003 og den

efterfølgende behandling i Folketinget kan lovforslaget ikke som

oprindelig planlagt nå at blive vedtaget og træde i kraft den 1.

februar 2003. Det foreslås derfor, at tidspunktet for lovens

ikrafttræden udskydes fra den 1. februar 2003 til den 15. februar

2003.

Udskydelsen vil ikke få betydning for lovens

virkning, idet loven første gang har virkning for de reguleringer, der

afregnes i månederne oktober, november og december 2003.

Thor Gunnar Kofoed (V)

Gudrun Laub (V) Anders Møller (UFG)

Marianne Pedersen (V)

nfmd.

Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF)

Poul Nødgaard (DF) fmd.

Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF)

Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S)

Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S)

Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF)

Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,

Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 92

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

2

Yderligere høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

3

Spm. 1 om, hvorvidt en amtskommune kan søge om at komme under

administration, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 2 om kriterier for, at en amtskommune kommer under administration,

til indenrigs- og sundhedsministeren

4

Spm. 3, om formuleringen i § 1 betyder, at det er op til ministeren at

vurdere, om der skal foretages regulering i statens tilskud til

amtskommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om, hvad betegnelsen »ligende situationer« dækker over i

lovforslagets § 7, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5, om en vedtagelse af en skattestigning vil være i strid med

lovforslaget og medføre et erstatningsansvar for de

pågældende amtsrådsmedlemmer, til indenrigs- og

sundhedsministeren

5

Henvendelse af 3/12-02 fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes

Landsforening

6

Meddelelse om, at betænkning forventes afgivet 16/1-03

7

Svar på spm. 1 om, hvorvidt en amtskommune kan søge om at

komme under administration, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 2 om kriterier for, at en amtskommune kommer under

administration, fra indenrigs- og sundhedsministeren

8

Svar på spm. 3, om formuleringen i § 1 betyder, at det er op til

ministeren at vurdere, om der skal foretages regulering i statens tilskud til

amtskommunerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om, hvad betegnelsen »ligende situationer«

dækker over i lovforslagets § 7, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 5, om en vedtagelse af en skattestigning vil være

i strid med lovforslaget og medføre et erstatningsansvar for de

pågældende amtsrådsmedlemmer, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

9

Spm. 6 om præcisering af spm. 3, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 7 om anvendelsen af § 1, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 8 om rækkevidden af § 1, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 9 om præcisering af spm. 4, til indenrigs- og

sundhedsministeren

10

Meddelelse om uddelt materiale ved foretræde den 8/1-2003

11

Spm. 10 om kommentar til vedlagt artikel, til indenrigs- og

sundhedsministeren

12

Spm. 11 om manglende reduktion af statsskatten, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 12 om, hvilke punkter og elementer Amtsrådsforeningen og

Kommunernes Landsforening efter regeringens opfattelse ikke har opfyldt, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 13 om udskydelse af vedtagelse af lovforslaget og indledning af

forhandlinger, til indenrigs- og sundhedsministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Svar på spm. 6 om præcisering af spm. 3, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 7 om anvendelsen af § 1, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om rækkevidden af § 1, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om præcisering af spm. 4, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 10 om kommentar til vedlagt artikel, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

15

Samrådsspm. A om, hvorledes bemyndigelsen i § 1 tænkes

anvendt, til indenrigs- og sundhedsministeren

16

Svar på spm. 11 om manglende reduktion af statsskatten, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 12 om, hvilke punkter og elementer

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening efter regeringens

opfattelse ikke har opfyldt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 13 om udskydelse af vedtagelse af lovforslaget og

indledning af forhandlinger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

17

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

18

2. udkast til betænkning

19

Spm. 14 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/1-03 om

samrådsspm. A, jf. L 92 - bilag 15, til indenrigs- og

sundhedsministeren

20

Henvendelse af 16/12-02 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt

21

Spm. 15 om overskridelsen af skattestoppet, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 16 om bemyndigelsen i § 1 ved overskridelse af skattestoppet, til

indenrigs- og sundhedsministeren

22

Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra Kommuneforeningen i

Vestsjællands Amt, til indenrigs- og sundhedsministeren

23

3. udkast til betænkning

24

Svar på spm. 14 om oversendelse af talepapir fra samrådet den

23/1-03 om samrådsspm. A, jf. L 92 - bilag 15, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 15 om overskridelsen af skattestoppet, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 16 om bemyndigelsen i § 1 ved overskridelse af

skattestoppet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra

Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4, 5, 15, 16 og 17 og ministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 12 og ministeren svar herpå

er optrykt efter ønske fra V. Bilagene til besvarelsen af

spørgsmål 12 er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 4:

Efter § 7 kan indenrigs- og sundhedsministeren i

særlige tilfælde undtage en amtskommune fra regulering af

tilskud, og efter bemærkningerne gør denne bestemmelse det

muligt »at undtage amtskommuner, der er under

administration eller i lignende situationer«. Hvad

menes der med »i lignende situationer«? Er der her tale om indenrigs- og sundhedsministerens

helt frie skøn, eller hvilke retningslinier gælder der?

Svar:

Bestemmelsen i § 7 er en bemyndigelse til indenrigs- og

sundhedsministeren til i særlige tilfælde at undtage en

amtskommune fra regulering af tilskud efter bestemmelserne i denne lov. Som

det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet

at kunne undtage amtskommuner, der er under administration eller i lignende

situationer.

At en amtskommune er under administration betyder med den

nugældende udformning af reglerne for kommunernes låntagning, at

amtskommunen i forbindelse med en overtrædelse af den såkaldte

kassekreditregel har fået dispensation fra denne regel under nogle

nærmere angivne forudsætninger. En dispensation vil blive ydet

på betingelse af, at amtskommunen udarbejder en plan for genopretning

af sin likviditet. Denne plan vil sædvanligvis indeholde kvartalsvise

måltal for genopretning af likviditeten for hele den periode, hvori

dispensationen gælder hvilket for kommuner typisk har været tre

år.

Når der i lovforslagets bemærkninger tales om

»under administration eller i lignende

situationer«, menes der med udtrykket: »lignende situationer« dels

en situation, hvor en amtskommune på budgetlægningstidspunktet

har søgt om dispensation fra kassekreditreglen, og hvor der ikke er

tvivl om, at amtskommunen skal have en dispensation, men hvor dispensationen

endnu ikke er givet, og dels det forhold, at der vil kunne ske

ændringer i udformningen af lånereglerne.

Det skal i tilknytning til den situation, hvor

amtskommunen har søgt, men endnu ikke fået dispensation fra

kassekreditreglen, erindres, at før der kan ydes dispensation fra

denne regel, skal ministeriet i samarbejde med den pågældende

amtskommune opstille de nærmere betingelser for dispensationen. Det er

en proces af en vis varighed, der blandt andet som oven for nævnt

forudsætter, at amtskommunen på grundlag af en omfattende

analyse af sin økonomi opstiller er flerårig plan for

udviklingen i likviditeten.

Spørgsmål 5:

Vil en beslutning om at lade skatten stige være i

strid med denne lov og dermed være erstatningspådragende for de

amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en

forhøjelse af skatten, såfremt indenrigs- og sundhedsministeren

beslutter sig for at sætte lovens virkninger i kraft, jf. dennes §

1?

Svar:

Loven har til formål at understøtte

aftalesystemet mellem staten og amtskommunerne og sikre, at amtskommunerne

ikke gennem en forhøjelse af udskrivningsprocenten kan tilvejebringe

højere indtægter end aftalt.

Det vil imidlertid ikke være i strid med loven at

træffe beslutning om skattestigning. Allerede derfor vil en beslutning

om at lade skatten stige ikke være erstatningspådragende for de

amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en sådan

forhøjelse.

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke punkter og

elementer i aftalen med henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes

Landsforening som efter regeringens opfattelse ikke er overholdt helt eller

delvis af aftaleparterne.

Ministeren bedes indhente Amtsrådsforeningens og

Kommunernes Landsforenings redegørelse for, hvilke punkter og

elementer i aftalen som foreningerne ikke finder er opfyldt helt eller

delvist af aftaleparterne.

Svar:

Det gælder generelt, at de budgetterede udgifter i

amter og kommuner flugter godt med forudsætningerne i aftalegrundlaget.

Det gælder både for udgifternes størrelse og fordelingen

af udgifterne på de enkelte poster.

I aftalen mellem regeringen og KL står der

følgende vedr. den kommunale beskatning:

»

Den gennemsnitlige

udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og

dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold

til 2002 for kommunerne i hele landet set under ét.

Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere

virkningen af eventuelle stigninger i disse skatter. Skattestigninger i

kommuner under administration er undtaget herfra«

På baggrund af de kommunale budgetter for 2003 har

regeringen vurderet, at kommunerne overholder skattestoppet, og derfor er

kommunerne ikke omfattet af L92.

I aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen

står der følgende vedr. skattestoppet:

»

Regeringen lægger

afgørende vægt på, at den kommunale beskatning ikke stiger

i 2003. Skattestoppet gælder for den amtskommunale sektor under

ét. Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere

virkningen af en eventuel stigning i den gennemsnitlige amtskommunale

udskrivningsprocent«

Amternes budgetter har vist, at amterne ikke overholder

skattestoppet i 2003, derfor har regeringen taget initiativ til at

neutralisere virkningen af stigningen i den amtskommunale beskatning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet

redegørelser fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes

Landsforenings for, hvilke punkter og elementer i aftalen som foreningerne

ikke finder er opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne.

Amtsrådsforeningens svar af 17. januar 2003 og

Kommunernes Landsforenings svar af 20. januar 2003 vedlægges.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Att.: Nils M. Jensen

Indenrigs- og sundhedsministeriet har på baggrund af

et spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg med brev af 13.

januar 2003 udbedt sig en redegørelse fra Amtsrådsforeningen

vedrørende, hvilke punkter og elementer i aftalen af 14. juni 2002 om

amternes økonomi i 2003, som Amtsrådsforeningen ikke finder er

opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne. Ministeriet beder om svar

senest den 17. januar 2003.

Aftalesystemet er hovedhjørnestenen i

budgetsamarbejdet mellem regeringen og de kommunale parter og

forudsætter gensidig respekt og tillid. Vurderingen af om en aftale er

overholdt bør således drøftes af parterne i

fællesskab og rumme en samlet vurdering af alle elementer i

aftalen.

Det indebærer også, at en samlet vurdering

ikke altid kan gennemføres umiddelbart efter, at amterne har vedtaget

budgetterne for det kommende år, fordi økonomiaftalen udover de

konkrete forudsætninger om rammer for udgifter og indtægter

indeholder elementer, som parterne hver for sig efterfølgende skal

sikre opbakning til, herunder i form af ændret lovgivning eller som

skyldes udefra kommende begivenheder, der ikke kan henføres til

beslutninger truffet af amtsråd eller af regering og folketing.

Aftalesystemet har efter foreningens opfattelse fungeret

godt, selvom det ikke har vist sig at være muligt fuldt ud af få

vedtaget regelændringer, som parterne i aftalerne har forpligtet sig

til at søge gennemført eller præcis holde sig inden for

aftalte økonomirammer.

Amtsrådsforeningen tog ved aftalen om amternes

økonomi for 2003 i lighed med tidligere år regeringens

forudsætninger og ønsker til den overordnede økonomiske

udvikling til efterretning, herunder målsætningen om skattestop.

På baggrund af amternes vedtagne budgetter for 2003 kan det

konstateres, at amterne på udgiftssiden overholder aftalen. Det kan

endvidere konstateres, at de vedtagne udskrivningsprocenter indebærer

en vækst i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,02 pct.

point, som følge af en skattestigning på 0,4 pct. point i et

amt. Foreningen skal fremhæve, at der i aftalen er elementer, der tog

sigte på at støtte amter med særlige økonomiske

vanskeligheder.

Som følge af, at aftalen indeholder en lang

række elementer, er det endnu for tidligt af vurdere det samlede

resultat, men det er vanskeligt at fastholde en stram udgiftspolitik,

når regering og folketing efter aftaleindgåelse tilkendegiver, at

der skal ske yderligere styrkelser på det amtslige område.

Regeringen og Amtsrådsforeningen var i aftalen enige

om, at puljer skal begrænses mest muligt. Det er derfor ikke i

overensstemmelse med aftalen, at der er afsat flere puljer på

finansloven for 2003. Herudover kan der konstateres en vis træghed med

iværksættelse af en række arbejdsgrupper og

regelforenklingsinitiativer, der indgår i aftalen.

Aftalen skal som nævnt ses som et hele.

Beklageligvis kan det nu konstateres, at flere beregningsmæssige

forudsætninger bag aftalen har vist sig ikke at holde. Således

vil lønudviklingen, pga. udmøntningen fra reguleringsordningen,

blive i størrelsesordenen 300 mio. kr. højere end forudsat ved

aftaleindgåelsen. Udgifterne til sygesikringsmedicin må ligeledes

forventes at blive højere end forudsat. Udgifterne i 2002, der ligger

til grund for skønnet for 2003, ligger således 250 mio. kr.

højere end forudsat. Med den likviditetsmæssige situation

amterne befinder sig i kan en konsekvens blive, at realvæksten vil

blive væsentligt lavere end forudsat ved indgåelsen af

økonomiaftalen.

Endelig er der en række ændrede

forudsætninger på skattesiden med provenumæssig virkning,

der på sigt udhuler den amtslige økonomi.

Med venlig hilsen

Otto Larsen

/ Dorte Hansen Thrige

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Vedr. besvarelse af spørgsmål fra

Folketingets Kommunaludvalg den 9. januar 2003

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med brev af 13.

januar 2003 på foranledning af et spørgsmål fra

Folketingets Kommunaludvalg anmodet KL om en redegørelse for, hvilke

punkter og elementer i aftalen af 14. juni 2002, som KL ikke finder er

opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne.

KL har i sit høringssvar af 22. november 2002 over

L 92 (sanktionslovforslaget) og i den Fokusskrivelse, der blev udsendt til

samtlige folketingsmedlemmer umiddelbart inden første behandling af

lovforslaget fremført, at der gennem årene har været en

række eksempler på, at skiftende regeringer ikke på alle

punkter har levet op til ånd og bogstav i økonomiaftalerne. KL.

har ligeledes fremført, at de faktiske lovbundne udgifter og det

realiserede skattegrundlag ofte har afveget væsentligt fra statens

skøn, som har ligget til grund for de indgåede

økonomiaftaler.

Med hensyn til de materielle bestemmelser i aftalen for

2003 skal KL pege på aftalens bestemmelse om, at der skulle

gennemføres en udligningsreform pr. 1. januar 2004. Regeringen

meddelte imidlertid primo oktober, at der som følge af

nedsættelsen af Strukturkommissionen kun kunne blive tale om mindre

justeringer i 2004.

Efter KL’s opfattelse kan der ikke sættes

lighedstegn mellem mindre justeringer og en egentlig udligningsreform. Det

har bl.a. helt klart været hensigten både hos den tidligere

regering og den nuværende regering, at der skulle gennemføres en

reform, der tog højde for bortfaldet i 2004 af den særlige

overgangsordning i forbindelse med den sociale finansieringsomlægning

og ikke som nu foreslået af regeringen at overgangsordningen blot

videreføres.

Som led i årets aftale mellem KL og regeringen

indgik der en forståelse om folkeskolen. KL anerkender, at aftaler

mellem regeringen og de kommunale organisationer selvfølgelig ikke

forpligter Folketinget. Men det forpligter efter KL’s opfattelse

regeringen til at gøre sit yderste for at intentionerne i aftalen

efterleves. Det mener KL ikke er sket i denne sag.

Konsekvensen heraf er, at en væsentlig del af

forslagene om øget fleksibilitet nu ikke gennemføres som

generel lov, men derimod som forsøg. Det betyder bl.a., at

fælles skoleledelse og samdrift mellem dagtilbud og skole ikke bliver

en generel mulighed for alle kommuner. Der vil også kun være en

forsøgsmulighed for lokale løsninger i forbindelse med

biblioteksudbuddet og tilrettelæggelse af skoledistrikter. Samtidig

viser de hidtidige erfaringer med forsøgsordninger på

folkeskoleområdet, at de er blevet meget striks fortolket af

ministeriet.

Endelig kan det konstateres, at nogle af de

fleksibilitetsforslag, der indgik i forståelsen mellem regeringen og

KL, end ikke er nævnt som forsøgsmulighed i forliget. Det drejer

sig bl.a. om større inddragelse af andre faggrupper end

læreruddannede samt muligheder for rullende skolestart.

Regeringen har i Folketinget fremsat og fået

vedtaget, at der skal oprettes en særlig afregningskonto for kommunerne

(L 44, der blev vedtaget den 10. december 2002). Et lignende forslag blev

rejst af regeringen under de økonomiske forhandlinger i foråret

2002, men blev taget af bordet. Det har undret KL, at regeringen alligevel

efterfølgende valgte at fremme forslaget. Ikke mindst da lovforslagets

vurderinger af de kommunaløkonomiske konsekvenser slet ikke tager

højde for de betydelige afledte forringelser, forslaget vil

medføre i kommunernes forretningsvilkår med de private

pengeinstitutter.

Regeringen har heller ikke i sine fremsatte lovforslag

på integrationsområdet indregnet de fulde

kommunaløkonomiske konsekvenser. Der pågår for

øjeblikket drøftelser på embedsmandsplan om de

kommunaløkonomiske konsekvenser af bl.a. L 361, der omhandler de

væsentligt nedsatte ydelser til personer, der er kommet til landet

efter 1. juli 2002.

I Integrationsministeriets hidtidige beregninger er der

overhovedet ikke taget højde for, at de lavere ydelser

uundgåeligt må indebære kommunale merudgifter til

enkeltydelser (hjælp i særlige tilfælde). Samtidig er

reglerne på integrations- og udlændingeområdet over en bred

kam blevet væsentligt mere komplicerede, hvilket giver øgede

kommunale udgifter til administration udgifter, som Integrationsministeriet

kun i meget begrænset omfang synes at ville kompensere kommunerne

for.

Det er KL’s klare opfattelse, at hvis regeringen i

ovennævnte sager tilsidesætter det såkaldte DUT-princip,

er en helt afgørende forudsætning for at indgå

økonomiske aftaler bristet.

Afslutningsvis skal KL bemærke, at mange af de

aftalepunkter, der efterfølgende i lovgivning eller på anden vis

skal tiltrædes af Folketinget, indgår i kommunernes budgetter.

Som eksempel fra indeværende folketingssamling kan nævnes L 48

(Udskydelse af tidspunktet for efterregulering af skat og udligning m.m.),

som der er taget højde for i aftalen, og som kommunerne har lagt til

grund for deres budgetlægning.

Der er ofte tale om aftalepunkter, som er væsentlige

forudsætninger for, at kommunerne under ét er i stand til at

holde sig inden for de aftalte økonomiske rammer. Hvis disse

forudsætninger skrider, eller der generelt sås tvivl om disse,

vil konsekvensen være, at kommunernes opbakning til aftalesystemet vil

være for nedadgående. Det er derfor af afgørende betydning

for budgetsamarbejdets fortsatte levedygtighed, at både regeringen og

KL i videst muligt omfang tilstræber, at de indgåede aftaler

overholdes fuldt ud.

Med venlig hilsen

Ejgil W. Rasmussen

/ Peter Gorm Hansen

Spørgsmål 15:

Er der andre grunde end overskridelsen af skattestoppet,

der gør, at bemyndigelsen i § 1 finder anvendelse?

Svar:

Lovens § 1 er en bemyndigelse til indenrigs- og

sundhedsministeren til at beslutte, at der skal foretages reguleringer af det

amtskommunale bloktilskud efter reglerne i denne lov. Denne bemyndigelse kan

kun udnyttes, når skattestoppet er overskredet, det vil sige når

amtskommunerne set under ét har sat udskrivningsprocenten op.

Bemyndigelsen kan ikke udnyttes i andre

tilfælde.

Spørgsmål 16:

Vil bemyndigelsen i § 1 finde anvendelse, hvis den samlede

overskridelse af skattestoppet beløber sig til f.eks. 15 mio. kr., 25

mio. kr., 50 mio. kr. eller 100 mio. kr.?

Svar:

Som det fremgik at besvarelsen af

samrådsspørgsmål A, kan det ikke udelukkes, at der i et

år kan være tale om så små overskridelser af

skattestoppet, at jeg ikke vil udløse reguleringsmekanismen.

Udgangspunktet er, at udskrivningsprocenten for

amtskommunerne set under ét ikke må stige. Ændringer i den

samlede amtskommunale udskrivningsprocent kan dog være et resultat af

flere modgående bevægelser, dvs. at nogle amtskommuner

sætter skatten op, mens andre sætter skatten ned. Det kan som

nævnt ikke udelukkes, at det samlede resultat vil være en

så lille ændring, at jeg ikke vil udløse

reguleringsmekanismen.

Jeg finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt

på forhånd at fastlægge en bagatelgrænse. For det

første ville en bagatelgrænse kunne føre til

uhensigtsmæssig adfærd, idet amtskommunerne måske i en

sådan situation ikke nødvendigvis ville sigte mod uændret

skat, men mod skattestigninger af en sådan størrelse, at de

ville kunne holdes inden for bagatelgrænsen.

For det andet ville en fast bagatelgrænse ikke

løse problemet, men blot flytte det. Med en fast bagatelgrænse

ville spørgsmålet således ikke være, om det ville

være rimeligt at udløse reguleringsmekanismen som følge

en marginal ændring af den amtskommunale skatteudskrivning.

Spørgsmålet ville i stedet være, om det ville være

rimeligt at udløse reguleringsmekanismen som følge af en

marginal overskridelse af bagatelgrænsen.

Jeg finder det på den baggrund ikke

hensigtsmæssigt, at der på forhånd fastsættes en

grænse for størrelsen af amtskommunale skattestigninger, der

ikke vil udløse reguleringsmekanismen.

Jeg skal afslutningsvis gentage, at udgangspunktet er, at

udskrivningsprocenten for amtskommunerne set under ét ikke må

stige, og at brud på skattestoppet vil udløse

reguleringsmekanismen.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. december

2002 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt, jf. L 92 bilag

20.

Svar:

Der vedlægges en kopi af min besvarelse af 28.

januar 2003 af henvendelsen af 16. december 2002 fra Kommuneforeningen i

Vestsjællands Amt.

Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt

Dr. Sells Vej 28

Postboks 37

4293 Dianalund

I et brev af 16. december 2002 har Kommuneforeningen i

Vestsjællands Amt skrevet, at vedtagelsen af L 92 efter

kommuneforeningens opfattelse pålægger borgerne i

Vestsjællands Amt en »dobbeltstraf«.

Det skyldes efter kommuneforeningens opfattelse, at

vedtagelsen af L 92 vil indebære, at halvdelen af provenuet som

følge af den amtskommunale skattestigning for 2003 inddrages af

staten, og at den amtslige skattestigning samtidig vil medføre, at den

kommunale medfinansiering af skattenedslaget som følge af det

skrå skatteloft i nogle af amtets kommuner vil blive

forøget.

Regeringen har som bekendt fremsat L 92 med henblik

på at sikre, at skattestoppet overholdes. Efter amtskommunernes

budgetvedtagelse for 2003 viste det sig, at udskrivningsprocenten for

amtskommunerne under ét var steget på trods af regeringens

aftale med Amtsrådsforeningen om uændret beskatning for 2003.

Regeringen har på den baggrund vurderet, at det vil være

hensigtsmæssigt at supplere aftalesystemet med en lovgivning, der

styrker amtskommunernes incitamenter til at holde skatten i ro.

Vedtagelsen af L 92 vil indebære, at staten

neutraliserer virkningen af den amtskommunale skattestigning for 2003. I de

første to år efter skattestigningen inddrages halvdelen af

merprovenuet som følge af skattestigningen for de amtskommuner, der

har sat skatten op, mens den anden halvdel af den samlede provenustigning

inddrages gennem det samlede amtskommunale bloktilskud. Herefter inddrages

det fulde merprovenu gennem det amtskommunale bloktilskud.

Det skrå skatteloft indebærer, at den

marginale indkomstskatteprocent til stat, amtskommune og kommune ikke kan

overstige 59 procent. Hvis summen af de statslige, amtskommunale og kommunale

skatteprocenter overstiger 59 procent, vil skatteyderne i de

pågældende kommuner få et nedslag i topskatten. Med de

nuværende statslige skattesatser vil nedslaget i topskatten blive

udløst, når summen af den kommunale og amtskommunale

udskrivningsprocent overstiger 32,5 procent.

Ordningen med kommunal medfinansiering af skattenedslaget

som følge af det skrå skatteloft indebærer, at kommuner og

amtskommuner skal medfinansiere skattenedslaget i det omfang,

skattenedslaget skyldes kommunale eller amtskommunale

skatteforhøjelser siden 1998. Hvis både kommunen og amtskommunen

har sat skatten op siden 1998, fordeles den kommunale medfinansiering

på kommunen og amtskommunen forholdsmæssigt i forhold til

forhøjelsen af den kommunale henholdsvis amtskommunale

udskrivningsprocent.

For kommunerne i Vestsjællands Amt indebærer

den amtskommunale skattestigning for 2003, at nogle af kommunerne vil

få forøget deres medfinansiering af det skrå skatteloft.

Det drejer sig om de kommuner, der har sat udskrivningsprocenten op siden

1998, men hvor kun en del af denne skatteforhøjelse i første

omgang havde betydning for skatteloftet. Det er tilfældet i de

kommuner, hvor summen af den kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent i

1998 var lavere end 32,5 procent.

Alle kommuner har været bekendt med, at en

skatteforhøjelse siden 1998 ville kunne udløse kommunal

medfinansiering af det skrå skatteloft. I de kommuner, hvor

medfinansieringen ikke blev udløst eller kun delvis udløst med

det samme, fordi den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent i

udgangspunktet var lavere end 32,5 procent, har kommunerne været

bekendt med, at medfinansieringen ville blive forøget i takt med, at

den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent oversteg 32,5

procent.

Skattenedslaget som følge af det skrå

skatteloft giver et provenutab for det offentlige. Ordningen med kommunal

medfinansiering af skattenedslaget indebærer, at de myndigheder, der er

skyld i skattenedslaget, også skal finansiere det i hvert fald i det

omfang, det skyldes skattestigninger siden 1998. Det bemærkes i den

forbindelse, at provenutabet for det offentlige modsvarer, at borgerne

kompenseres for skattestigninger ud over et vist niveau for en vis del af

deres indkomst.

Det forhold, at også kommunerne i

Vestsjællands Amt skal stå til ansvar for de skattestigninger, de

har gennemført siden 1998, indebærer således efter min

opfattelse ikke en »dobbeltstraf« for borgerne i Vestsjællands Amt.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

Lignende dokumenter