Betænkning over Forslag til lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget
den 30. januar 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om regulering af statstilskud
til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale
udskrivningsprocent
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 1
ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2002 og var til
1. behandling den 27. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Den 22. november 2002 og den 26. november 2002 sendte
indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening og Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt.
Deputationer
Endvidere har Amtsrådsforeningen og Kommunernes
Landsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
Læs alt
lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har
besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 23.
januar 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det
talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til
indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og
sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og Anders
Møller (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet finder, i lighed med både
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, at lovforslaget
underminerer det gældende aftalesystem imellem amter, kommuner og
staten. Forud for VK-regeringens straffesanktion mod alle amter uanset om
de har overholdt skattestoppet eller ej har aftalesystemet været
baseret på aftaler imellem to ligeværdige parter.
Med lovforslaget får indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndigelse til at gennemføre straffesanktioner
over for amterne, såfremt regeringen finder, at pålægget om
skattestoppet ikke er overholdt til sidste decimal. Endvidere indeholder
forslaget en tilsvarende trussel mod kommunerne.
Socialdemokratiet finder, at amter og kommuner i meget
høj grad har forsøgt at holde regeringens ensidige
pålæg om skattestop. Det kan kun opfattes som en ren
magtdemonstration fra regeringens og Dansk Folkepartis side, når man
igangsætter straffesanktionen på baggrund af en marginal
overskridelse af skatteloftet for den samlede kommunale verden på 0,02
pct. Socialdemokratiet kan ikke opfatte forslaget på anden måde
end som et signal om centralisering og manglende forståelse for de
enkelte amters og kommuners situation.
Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt har
således i en årrække forud for dette års
skattestigning holdt skatterne i ro i modsætning til sammenlignelige
amter, herunder Frederiksborg Amt, hvor indenrigs- og sundhedsministeren var
amtsborgmester indtil december 2001. Således hævede man skatten i
Frederiksborg Amt med 0,2 pct. i 1998 og 0,2 pct. i 1999, hvor
Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune holdt skatten i ro. Siden
1998 har Frederiksborg Amt således hævet skatten med 0,4 pct.,
hvilket helt svarer til det, som indenrigs- og sundhedsministeren nu
ønsker at straffe Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt
for. Forskellen er blot, at Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt
har valgt at hæve skatten efter regeringsskiftet. VK-regeringen og
Dansk Folkeparti ønsker således at sætte skattestoppet
over den kommunale service og borgernes behov.
Ud over den økonomiske straf til Frederiksberg
Kommune og Vestsjællands Amt og deres borgere virker det helt grotesk,
at alle øvrige amter, som til punkt og prikke har overholdt
regeringens pålæg om skattestop, alligevel bliver
økonomisk straffet for noget, som de ikke har gjort. Der kan endvidere
stilles spørgsmålstegn ved, hvordan regeringsindgrebet
hænger sammen med skattestoppet. For 2003 er konsekvensen alene, at
pengene går i statskassen uden at blive anvendt til lettelser af
indkomstskatten som lovet af regeringen. Derfor bliver den reelle konsekvens
af lovforslaget alene, at borgerne kommer til at betale højere skat og
bliver snydt for, at pengene kan bruges til sygehuse m.v. Derfor risikerer
man, at indgrebet fra regeringen og Dansk Folkeparti i stedet medfører
en forringet service til borgerne, selv om de skal betale højere
skat.
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har
begge tilkendegivet, at de gør, og fortsat vil gøre en stor
indsats for, at deres del af aftalerne overholdes. Ligeledes har de
signaleret, at de er helt indstillet på at drøfte med
regeringen, hvordan man kan forbedre mekanismerne for, at såvel de
kommunale parter som regeringen overholder indgåede aftaler.
Desværre har regeringen afvist alle andre løsninger end deres
ensidige lovforslag, hvilket fremgår af besvarelsen af
spørgsmål 13.
I lovens § 1 gives ministeren bemyndigelse til at straffe
amtskommuner, der har sat skatten op, jf. formuleringen: »Indenrigs- og sundhedsministeren kan.....«. Det fremgår endvidere af bemærkningerne,
at »Bestemmelserne i denne lov finder anvendelse i
de tilfælde, hvor regeringen har konstateret, at en aftale med
amtskommunerne om uændret skat ikke er blevet overholdt. Det giver
mulighed for at lade disse bestemmelser medvirke aktivt i sammenhæng
med aftalesystemet. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse, hvis der ikke
foreligger en aftale, og amtskommunerne hæver skatten. «
Som svar på spørgsmål 15 har ministeren
oplyst, at bemyndigelsen kun kan udnyttes, når skattestoppet er
overskredet, det vil sige, når amtskommunerne set under ét har
sat udskrivningsprocenten op. Bemyndigelsen kan ikke udnyttes i andre
tilfælde. Som svar på spørgsmål 16 er det oplyst, at
det ikke kan udelukkes, at der i et år kan være tale om så
små overskridelser af skattestoppet, at det ikke vil udløse
reguleringsmekanismen. Ministeren vil imidlertid ikke på forhånd
fastlægge en bagatelgrænse for størrelsen af amtskommunale
skattestigninger, der ikke vil udløse reguleringsmekanismen.
Socialdemokratiet finder, at det er dårlig lovgivning ikke
præcist over for de berørte at kunne angive konsekvenserne af
deres eventuelle beslutninger om at lade skatten stige.
Socialdemokratiet har noteret sig, at ministeren som svar
på spørgsmål 5 har oplyst, at en beslutning om at lade
skatten stige i et amt ikke vil være erstatningspådragende for de
amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en sådan
forhøjelse, da det ikke vil være i strid med loven at
træffe en sådan beslutning.
Socialdemokratiet er en klar tilhænger af
aftalesystemet mellem kommuner, amter og staten. Vi har svært ved at se
acceptable alternativer. Derfor er vi i sagens natur også optaget af,
at indgåede aftaler overholdes og er parate til at drøfte
ordentlige mekanismer, som kan understøtte begge parter i at leve op
til indgåede aftaler. Med regeringens lovindgreb, som
gennemføres sammen med Dansk Folkeparti, risikerer man derimod at
lægge gift ud for fremtidige aftaler til skade for en fortsat decentral
udvikling i Danmark og en god offentlig service for borgerne.
Når lovindgrebet undergraver aftalesystemet mellem
amter og kommuner, skyldes det ikke mindst, at den ene part i aftalen
VK-regeringen samtidig har tildelt sig selv overdommerrollen for, om
aftalerne er overholdt. Herefter gennemfører man ensidige sanktioner
imod den anden part i aftaleforholdet, hvorimod aftalebrud og
overtrædelser af regeringen selv ikke får nogen som helst
konsekvenser. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har
således under udvalgsbehandlingen dokumenteret, at regeringen på
flere punkter har begået direkte aftalebrud og overtrædelser.
Regeringens aftalebrud i forbindelse medgennemførelsen af en
udligningsreform fra 2004 er et eksempel på manglende vilje hos
regeringen til at overholde indgåede aftaler, selv på
områder, som er helt vitale for kommuners og amters muligheder for at
yde en ensartet og ordentlig service over for borgerne.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at med
loven sættes den kommunale skatteudskrivningsret under et uacceptabelt
pres. Loven vil ramme tilfældigt, fordi det i praksis ikke vil
være muligt for 271 kommuner at koordinere budgetlægningen,
så »skatterne under ét holdes i
ro«. Denne lov skal ses i sammenhæng med en
række andre love, der styrer kommunernes opgaveløsning gennem
nyt bureaukrati, reguleringer og kontrol. Det gælder bl.a.
indførelse af valgfrihed mellem offentligt ansat og privat ansat
hjemmehjælp og den såkaldte udfordringsret. Regeringens politik
er udtryk for centralisme, og det kommunale selvstyre anfægtes i
betydelig grad. Det Radikale Venstre er imod den udvikling. Det Radikale
Venstre mener, at den lægger gift for det lokalpolitiske engagement og
den samarbejdsånd, der hidtil har kendetegnet folkestyret. I stedet er
der tale om statsstyre.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at dette
lovforslag vil sikre regeringen mulighed for at straffe de amter, som
sætter velfærden højere end regeringens skattestop. Uanset
om det handler om forholdene på sygehusene, det sociale område
eller uddannelsesområdet, sætter regeringen skattestoppet
højere end velfærden.
På uddannelsesområdet kan man se, hvordan en
række amter øger brugerbetalingen og øger
klassekvotienterne. På socialområdet ser vi, hvordan amterne
skærer ned på psykiatriområdet, på botilbud til
sindslidende og på behandlingen af narkomaner og alkoholikere. På
sygehusområdet ser vi, hvordan man sælger eller lukker sygehuse
og sygehusafdelinger. Det sker ude i amterne med tilslutning fra
regeringspartierne, Dansk Folkeparti, nogle steder Socialdemokratiet, enkelte
steder også Det Radikale Venstre, SF og Kristeligt Folkeparti. Overalt
henvises der til regeringens skattestop som en vigtig del af forklaringen
på disse forringelser. Det er ikke dette svigt over for de svageste og
velfærden, som regeringen vil straffe amterne for. Det ligger jo bare i
naturlig forlængelse af regeringens og Dansk Folkepartis politik,
når vi bevæger os væk fra flosklerne, valgløfterne
og Folketingets talerstol. Den højeste prioritet har regeringens
skattestop, et skattestop, der i praksis fører til skattelettelser til
de danskere, som ejer de dyreste og de største huse, et skattestop,
der kombineres med en række skattelettelser til de velhavende danskere.
Samtidig med skattestoppet har man jo givet skattelettelser til nogle af dem
med de højeste indkomster og til erhvervslivet.
Regeringens omvendte Robin Hood-politik er på dette
område lysende klar: Skattelettelser til de rigeste danskere, tilskud
til de amter og kommuner, der tilfældigvis i 2003 har råd til at
sætte skatten ned, og afstraffelse af dem, der er nødt til at
sætte skatten op eller bare prioriterer velfærden højere
end regeringens skattestop. Det kan Enhedslisten under ingen
omstændigheder støtte.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,
Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 8
1) I stk. 1 ændres »1.
februar 2003« til: »15. februar 2003«.
[Ændret ikrafttrædelsesdato]
Bemærkninger
Til nr. 1
På grund af Kommunaludvalgets behandling af
lovforslaget på et møde den 23. januar 2003 og den
efterfølgende behandling i Folketinget kan lovforslaget ikke som
oprindelig planlagt nå at blive vedtaget og træde i kraft den 1.
februar 2003. Det foreslås derfor, at tidspunktet for lovens
ikrafttræden udskydes fra den 1. februar 2003 til den 15. februar
2003.
Udskydelsen vil ikke få betydning for lovens
virkning, idet loven første gang har virkning for de reguleringer, der
afregnes i månederne oktober, november og december 2003.
Thor Gunnar Kofoed (V)
Gudrun Laub (V) Anders Møller (UFG)
Marianne Pedersen (V)
nfmd.
Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF)
Poul Nødgaard (DF) fmd.
Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF)
Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S)
Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S)
Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF)
Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,
Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 92
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Yderligere høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
3
Spm. 1 om, hvorvidt en amtskommune kan søge om at komme under
administration, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 2 om kriterier for, at en amtskommune kommer under administration,
til indenrigs- og sundhedsministeren
4
Spm. 3, om formuleringen i § 1 betyder, at det er op til ministeren at
vurdere, om der skal foretages regulering i statens tilskud til
amtskommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 4 om, hvad betegnelsen »ligende situationer« dækker over i
lovforslagets § 7, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 5, om en vedtagelse af en skattestigning vil være i strid med
lovforslaget og medføre et erstatningsansvar for de
pågældende amtsrådsmedlemmer, til indenrigs- og
sundhedsministeren
5
Henvendelse af 3/12-02 fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes
Landsforening
6
Meddelelse om, at betænkning forventes afgivet 16/1-03
7
Svar på spm. 1 om, hvorvidt en amtskommune kan søge om at
komme under administration, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 om kriterier for, at en amtskommune kommer under
administration, fra indenrigs- og sundhedsministeren
8
Svar på spm. 3, om formuleringen i § 1 betyder, at det er op til
ministeren at vurdere, om der skal foretages regulering i statens tilskud til
amtskommunerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om, hvad betegnelsen »ligende situationer«
dækker over i lovforslagets § 7, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 5, om en vedtagelse af en skattestigning vil være
i strid med lovforslaget og medføre et erstatningsansvar for de
pågældende amtsrådsmedlemmer, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
9
Spm. 6 om præcisering af spm. 3, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 7 om anvendelsen af § 1, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 8 om rækkevidden af § 1, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 9 om præcisering af spm. 4, til indenrigs- og
sundhedsministeren
10
Meddelelse om uddelt materiale ved foretræde den 8/1-2003
11
Spm. 10 om kommentar til vedlagt artikel, til indenrigs- og
sundhedsministeren
12
Spm. 11 om manglende reduktion af statsskatten, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 12 om, hvilke punkter og elementer Amtsrådsforeningen og
Kommunernes Landsforening efter regeringens opfattelse ikke har opfyldt, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 13 om udskydelse af vedtagelse af lovforslaget og indledning af
forhandlinger, til indenrigs- og sundhedsministeren
13
1. udkast til betænkning
14
Svar på spm. 6 om præcisering af spm. 3, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om anvendelsen af § 1, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 8 om rækkevidden af § 1, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 9 om præcisering af spm. 4, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 10 om kommentar til vedlagt artikel, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
15
Samrådsspm. A om, hvorledes bemyndigelsen i § 1 tænkes
anvendt, til indenrigs- og sundhedsministeren
16
Svar på spm. 11 om manglende reduktion af statsskatten, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 12 om, hvilke punkter og elementer
Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening efter regeringens
opfattelse ikke har opfyldt, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 13 om udskydelse af vedtagelse af lovforslaget og
indledning af forhandlinger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
17
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
18
2. udkast til betænkning
19
Spm. 14 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/1-03 om
samrådsspm. A, jf. L 92 - bilag 15, til indenrigs- og
sundhedsministeren
20
Henvendelse af 16/12-02 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt
21
Spm. 15 om overskridelsen af skattestoppet, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 16 om bemyndigelsen i § 1 ved overskridelse af skattestoppet, til
indenrigs- og sundhedsministeren
22
Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra Kommuneforeningen i
Vestsjællands Amt, til indenrigs- og sundhedsministeren
23
3. udkast til betænkning
24
Svar på spm. 14 om oversendelse af talepapir fra samrådet den
23/1-03 om samrådsspm. A, jf. L 92 - bilag 15, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 15 om overskridelsen af skattestoppet, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
Svar på spm. 16 om bemyndigelsen i § 1 ved overskridelse af
skattestoppet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra
Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 4, 5, 15, 16 og 17 og ministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 12 og ministeren svar herpå
er optrykt efter ønske fra V. Bilagene til besvarelsen af
spørgsmål 12 er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 4:
Efter § 7 kan indenrigs- og sundhedsministeren i
særlige tilfælde undtage en amtskommune fra regulering af
tilskud, og efter bemærkningerne gør denne bestemmelse det
muligt »at undtage amtskommuner, der er under
administration eller i lignende situationer«. Hvad
menes der med »i lignende situationer«? Er der her tale om indenrigs- og sundhedsministerens
helt frie skøn, eller hvilke retningslinier gælder der?
Svar:
Bestemmelsen i § 7 er en bemyndigelse til indenrigs- og
sundhedsministeren til i særlige tilfælde at undtage en
amtskommune fra regulering af tilskud efter bestemmelserne i denne lov. Som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet
at kunne undtage amtskommuner, der er under administration eller i lignende
situationer.
At en amtskommune er under administration betyder med den
nugældende udformning af reglerne for kommunernes låntagning, at
amtskommunen i forbindelse med en overtrædelse af den såkaldte
kassekreditregel har fået dispensation fra denne regel under nogle
nærmere angivne forudsætninger. En dispensation vil blive ydet
på betingelse af, at amtskommunen udarbejder en plan for genopretning
af sin likviditet. Denne plan vil sædvanligvis indeholde kvartalsvise
måltal for genopretning af likviditeten for hele den periode, hvori
dispensationen gælder hvilket for kommuner typisk har været tre
år.
Når der i lovforslagets bemærkninger tales om
»under administration eller i lignende
situationer«, menes der med udtrykket: »lignende situationer« dels
en situation, hvor en amtskommune på budgetlægningstidspunktet
har søgt om dispensation fra kassekreditreglen, og hvor der ikke er
tvivl om, at amtskommunen skal have en dispensation, men hvor dispensationen
endnu ikke er givet, og dels det forhold, at der vil kunne ske
ændringer i udformningen af lånereglerne.
Det skal i tilknytning til den situation, hvor
amtskommunen har søgt, men endnu ikke fået dispensation fra
kassekreditreglen, erindres, at før der kan ydes dispensation fra
denne regel, skal ministeriet i samarbejde med den pågældende
amtskommune opstille de nærmere betingelser for dispensationen. Det er
en proces af en vis varighed, der blandt andet som oven for nævnt
forudsætter, at amtskommunen på grundlag af en omfattende
analyse af sin økonomi opstiller er flerårig plan for
udviklingen i likviditeten.
Spørgsmål 5:
Vil en beslutning om at lade skatten stige være i
strid med denne lov og dermed være erstatningspådragende for de
amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en
forhøjelse af skatten, såfremt indenrigs- og sundhedsministeren
beslutter sig for at sætte lovens virkninger i kraft, jf. dennes §
1?
Svar:
Loven har til formål at understøtte
aftalesystemet mellem staten og amtskommunerne og sikre, at amtskommunerne
ikke gennem en forhøjelse af udskrivningsprocenten kan tilvejebringe
højere indtægter end aftalt.
Det vil imidlertid ikke være i strid med loven at
træffe beslutning om skattestigning. Allerede derfor vil en beslutning
om at lade skatten stige ikke være erstatningspådragende for de
amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en sådan
forhøjelse.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke punkter og
elementer i aftalen med henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes
Landsforening som efter regeringens opfattelse ikke er overholdt helt eller
delvis af aftaleparterne.
Ministeren bedes indhente Amtsrådsforeningens og
Kommunernes Landsforenings redegørelse for, hvilke punkter og
elementer i aftalen som foreningerne ikke finder er opfyldt helt eller
delvist af aftaleparterne.
Svar:
Det gælder generelt, at de budgetterede udgifter i
amter og kommuner flugter godt med forudsætningerne i aftalegrundlaget.
Det gælder både for udgifternes størrelse og fordelingen
af udgifterne på de enkelte poster.
I aftalen mellem regeringen og KL står der
følgende vedr. den kommunale beskatning:
»
Den gennemsnitlige
udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og
dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold
til 2002 for kommunerne i hele landet set under ét.
Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere
virkningen af eventuelle stigninger i disse skatter. Skattestigninger i
kommuner under administration er undtaget herfra«
På baggrund af de kommunale budgetter for 2003 har
regeringen vurderet, at kommunerne overholder skattestoppet, og derfor er
kommunerne ikke omfattet af L92.
I aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen
står der følgende vedr. skattestoppet:
»
Regeringen lægger
afgørende vægt på, at den kommunale beskatning ikke stiger
i 2003. Skattestoppet gælder for den amtskommunale sektor under
ét. Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere
virkningen af en eventuel stigning i den gennemsnitlige amtskommunale
udskrivningsprocent«
Amternes budgetter har vist, at amterne ikke overholder
skattestoppet i 2003, derfor har regeringen taget initiativ til at
neutralisere virkningen af stigningen i den amtskommunale beskatning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet
redegørelser fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes
Landsforenings for, hvilke punkter og elementer i aftalen som foreningerne
ikke finder er opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne.
Amtsrådsforeningens svar af 17. januar 2003 og
Kommunernes Landsforenings svar af 20. januar 2003 vedlægges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Nils M. Jensen
Indenrigs- og sundhedsministeriet har på baggrund af
et spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg med brev af 13.
januar 2003 udbedt sig en redegørelse fra Amtsrådsforeningen
vedrørende, hvilke punkter og elementer i aftalen af 14. juni 2002 om
amternes økonomi i 2003, som Amtsrådsforeningen ikke finder er
opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne. Ministeriet beder om svar
senest den 17. januar 2003.
Aftalesystemet er hovedhjørnestenen i
budgetsamarbejdet mellem regeringen og de kommunale parter og
forudsætter gensidig respekt og tillid. Vurderingen af om en aftale er
overholdt bør således drøftes af parterne i
fællesskab og rumme en samlet vurdering af alle elementer i
aftalen.
Det indebærer også, at en samlet vurdering
ikke altid kan gennemføres umiddelbart efter, at amterne har vedtaget
budgetterne for det kommende år, fordi økonomiaftalen udover de
konkrete forudsætninger om rammer for udgifter og indtægter
indeholder elementer, som parterne hver for sig efterfølgende skal
sikre opbakning til, herunder i form af ændret lovgivning eller som
skyldes udefra kommende begivenheder, der ikke kan henføres til
beslutninger truffet af amtsråd eller af regering og folketing.
Aftalesystemet har efter foreningens opfattelse fungeret
godt, selvom det ikke har vist sig at være muligt fuldt ud af få
vedtaget regelændringer, som parterne i aftalerne har forpligtet sig
til at søge gennemført eller præcis holde sig inden for
aftalte økonomirammer.
Amtsrådsforeningen tog ved aftalen om amternes
økonomi for 2003 i lighed med tidligere år regeringens
forudsætninger og ønsker til den overordnede økonomiske
udvikling til efterretning, herunder målsætningen om skattestop.
På baggrund af amternes vedtagne budgetter for 2003 kan det
konstateres, at amterne på udgiftssiden overholder aftalen. Det kan
endvidere konstateres, at de vedtagne udskrivningsprocenter indebærer
en vækst i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,02 pct.
point, som følge af en skattestigning på 0,4 pct. point i et
amt. Foreningen skal fremhæve, at der i aftalen er elementer, der tog
sigte på at støtte amter med særlige økonomiske
vanskeligheder.
Som følge af, at aftalen indeholder en lang
række elementer, er det endnu for tidligt af vurdere det samlede
resultat, men det er vanskeligt at fastholde en stram udgiftspolitik,
når regering og folketing efter aftaleindgåelse tilkendegiver, at
der skal ske yderligere styrkelser på det amtslige område.
Regeringen og Amtsrådsforeningen var i aftalen enige
om, at puljer skal begrænses mest muligt. Det er derfor ikke i
overensstemmelse med aftalen, at der er afsat flere puljer på
finansloven for 2003. Herudover kan der konstateres en vis træghed med
iværksættelse af en række arbejdsgrupper og
regelforenklingsinitiativer, der indgår i aftalen.
Aftalen skal som nævnt ses som et hele.
Beklageligvis kan det nu konstateres, at flere beregningsmæssige
forudsætninger bag aftalen har vist sig ikke at holde. Således
vil lønudviklingen, pga. udmøntningen fra reguleringsordningen,
blive i størrelsesordenen 300 mio. kr. højere end forudsat ved
aftaleindgåelsen. Udgifterne til sygesikringsmedicin må ligeledes
forventes at blive højere end forudsat. Udgifterne i 2002, der ligger
til grund for skønnet for 2003, ligger således 250 mio. kr.
højere end forudsat. Med den likviditetsmæssige situation
amterne befinder sig i kan en konsekvens blive, at realvæksten vil
blive væsentligt lavere end forudsat ved indgåelsen af
økonomiaftalen.
Endelig er der en række ændrede
forudsætninger på skattesiden med provenumæssig virkning,
der på sigt udhuler den amtslige økonomi.
Med venlig hilsen
Otto Larsen
/ Dorte Hansen Thrige
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Vedr. besvarelse af spørgsmål fra
Folketingets Kommunaludvalg den 9. januar 2003
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med brev af 13.
januar 2003 på foranledning af et spørgsmål fra
Folketingets Kommunaludvalg anmodet KL om en redegørelse for, hvilke
punkter og elementer i aftalen af 14. juni 2002, som KL ikke finder er
opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne.
KL har i sit høringssvar af 22. november 2002 over
L 92 (sanktionslovforslaget) og i den Fokusskrivelse, der blev udsendt til
samtlige folketingsmedlemmer umiddelbart inden første behandling af
lovforslaget fremført, at der gennem årene har været en
række eksempler på, at skiftende regeringer ikke på alle
punkter har levet op til ånd og bogstav i økonomiaftalerne. KL.
har ligeledes fremført, at de faktiske lovbundne udgifter og det
realiserede skattegrundlag ofte har afveget væsentligt fra statens
skøn, som har ligget til grund for de indgåede
økonomiaftaler.
Med hensyn til de materielle bestemmelser i aftalen for
2003 skal KL pege på aftalens bestemmelse om, at der skulle
gennemføres en udligningsreform pr. 1. januar 2004. Regeringen
meddelte imidlertid primo oktober, at der som følge af
nedsættelsen af Strukturkommissionen kun kunne blive tale om mindre
justeringer i 2004.
Efter KL’s opfattelse kan der ikke sættes
lighedstegn mellem mindre justeringer og en egentlig udligningsreform. Det
har bl.a. helt klart været hensigten både hos den tidligere
regering og den nuværende regering, at der skulle gennemføres en
reform, der tog højde for bortfaldet i 2004 af den særlige
overgangsordning i forbindelse med den sociale finansieringsomlægning
og ikke som nu foreslået af regeringen at overgangsordningen blot
videreføres.
Som led i årets aftale mellem KL og regeringen
indgik der en forståelse om folkeskolen. KL anerkender, at aftaler
mellem regeringen og de kommunale organisationer selvfølgelig ikke
forpligter Folketinget. Men det forpligter efter KL’s opfattelse
regeringen til at gøre sit yderste for at intentionerne i aftalen
efterleves. Det mener KL ikke er sket i denne sag.
Konsekvensen heraf er, at en væsentlig del af
forslagene om øget fleksibilitet nu ikke gennemføres som
generel lov, men derimod som forsøg. Det betyder bl.a., at
fælles skoleledelse og samdrift mellem dagtilbud og skole ikke bliver
en generel mulighed for alle kommuner. Der vil også kun være en
forsøgsmulighed for lokale løsninger i forbindelse med
biblioteksudbuddet og tilrettelæggelse af skoledistrikter. Samtidig
viser de hidtidige erfaringer med forsøgsordninger på
folkeskoleområdet, at de er blevet meget striks fortolket af
ministeriet.
Endelig kan det konstateres, at nogle af de
fleksibilitetsforslag, der indgik i forståelsen mellem regeringen og
KL, end ikke er nævnt som forsøgsmulighed i forliget. Det drejer
sig bl.a. om større inddragelse af andre faggrupper end
læreruddannede samt muligheder for rullende skolestart.
Regeringen har i Folketinget fremsat og fået
vedtaget, at der skal oprettes en særlig afregningskonto for kommunerne
(L 44, der blev vedtaget den 10. december 2002). Et lignende forslag blev
rejst af regeringen under de økonomiske forhandlinger i foråret
2002, men blev taget af bordet. Det har undret KL, at regeringen alligevel
efterfølgende valgte at fremme forslaget. Ikke mindst da lovforslagets
vurderinger af de kommunaløkonomiske konsekvenser slet ikke tager
højde for de betydelige afledte forringelser, forslaget vil
medføre i kommunernes forretningsvilkår med de private
pengeinstitutter.
Regeringen har heller ikke i sine fremsatte lovforslag
på integrationsområdet indregnet de fulde
kommunaløkonomiske konsekvenser. Der pågår for
øjeblikket drøftelser på embedsmandsplan om de
kommunaløkonomiske konsekvenser af bl.a. L 361, der omhandler de
væsentligt nedsatte ydelser til personer, der er kommet til landet
efter 1. juli 2002.
I Integrationsministeriets hidtidige beregninger er der
overhovedet ikke taget højde for, at de lavere ydelser
uundgåeligt må indebære kommunale merudgifter til
enkeltydelser (hjælp i særlige tilfælde). Samtidig er
reglerne på integrations- og udlændingeområdet over en bred
kam blevet væsentligt mere komplicerede, hvilket giver øgede
kommunale udgifter til administration udgifter, som Integrationsministeriet
kun i meget begrænset omfang synes at ville kompensere kommunerne
for.
Det er KL’s klare opfattelse, at hvis regeringen i
ovennævnte sager tilsidesætter det såkaldte DUT-princip,
er en helt afgørende forudsætning for at indgå
økonomiske aftaler bristet.
Afslutningsvis skal KL bemærke, at mange af de
aftalepunkter, der efterfølgende i lovgivning eller på anden vis
skal tiltrædes af Folketinget, indgår i kommunernes budgetter.
Som eksempel fra indeværende folketingssamling kan nævnes L 48
(Udskydelse af tidspunktet for efterregulering af skat og udligning m.m.),
som der er taget højde for i aftalen, og som kommunerne har lagt til
grund for deres budgetlægning.
Der er ofte tale om aftalepunkter, som er væsentlige
forudsætninger for, at kommunerne under ét er i stand til at
holde sig inden for de aftalte økonomiske rammer. Hvis disse
forudsætninger skrider, eller der generelt sås tvivl om disse,
vil konsekvensen være, at kommunernes opbakning til aftalesystemet vil
være for nedadgående. Det er derfor af afgørende betydning
for budgetsamarbejdets fortsatte levedygtighed, at både regeringen og
KL i videst muligt omfang tilstræber, at de indgåede aftaler
overholdes fuldt ud.
Med venlig hilsen
Ejgil W. Rasmussen
/ Peter Gorm Hansen
Spørgsmål 15:
Er der andre grunde end overskridelsen af skattestoppet,
der gør, at bemyndigelsen i § 1 finder anvendelse?
Svar:
Lovens § 1 er en bemyndigelse til indenrigs- og
sundhedsministeren til at beslutte, at der skal foretages reguleringer af det
amtskommunale bloktilskud efter reglerne i denne lov. Denne bemyndigelse kan
kun udnyttes, når skattestoppet er overskredet, det vil sige når
amtskommunerne set under ét har sat udskrivningsprocenten op.
Bemyndigelsen kan ikke udnyttes i andre
tilfælde.
Spørgsmål 16:
Vil bemyndigelsen i § 1 finde anvendelse, hvis den samlede
overskridelse af skattestoppet beløber sig til f.eks. 15 mio. kr., 25
mio. kr., 50 mio. kr. eller 100 mio. kr.?
Svar:
Som det fremgik at besvarelsen af
samrådsspørgsmål A, kan det ikke udelukkes, at der i et
år kan være tale om så små overskridelser af
skattestoppet, at jeg ikke vil udløse reguleringsmekanismen.
Udgangspunktet er, at udskrivningsprocenten for
amtskommunerne set under ét ikke må stige. Ændringer i den
samlede amtskommunale udskrivningsprocent kan dog være et resultat af
flere modgående bevægelser, dvs. at nogle amtskommuner
sætter skatten op, mens andre sætter skatten ned. Det kan som
nævnt ikke udelukkes, at det samlede resultat vil være en
så lille ændring, at jeg ikke vil udløse
reguleringsmekanismen.
Jeg finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt
på forhånd at fastlægge en bagatelgrænse. For det
første ville en bagatelgrænse kunne føre til
uhensigtsmæssig adfærd, idet amtskommunerne måske i en
sådan situation ikke nødvendigvis ville sigte mod uændret
skat, men mod skattestigninger af en sådan størrelse, at de
ville kunne holdes inden for bagatelgrænsen.
For det andet ville en fast bagatelgrænse ikke
løse problemet, men blot flytte det. Med en fast bagatelgrænse
ville spørgsmålet således ikke være, om det ville
være rimeligt at udløse reguleringsmekanismen som følge
en marginal ændring af den amtskommunale skatteudskrivning.
Spørgsmålet ville i stedet være, om det ville være
rimeligt at udløse reguleringsmekanismen som følge af en
marginal overskridelse af bagatelgrænsen.
Jeg finder det på den baggrund ikke
hensigtsmæssigt, at der på forhånd fastsættes en
grænse for størrelsen af amtskommunale skattestigninger, der
ikke vil udløse reguleringsmekanismen.
Jeg skal afslutningsvis gentage, at udgangspunktet er, at
udskrivningsprocenten for amtskommunerne set under ét ikke må
stige, og at brud på skattestoppet vil udløse
reguleringsmekanismen.
Spørgsmål 17:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. december
2002 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt, jf. L 92 bilag
20.
Svar:
Der vedlægges en kopi af min besvarelse af 28.
januar 2003 af henvendelsen af 16. december 2002 fra Kommuneforeningen i
Vestsjællands Amt.
Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt
Dr. Sells Vej 28
Postboks 37
4293 Dianalund
I et brev af 16. december 2002 har Kommuneforeningen i
Vestsjællands Amt skrevet, at vedtagelsen af L 92 efter
kommuneforeningens opfattelse pålægger borgerne i
Vestsjællands Amt en »dobbeltstraf«.
Det skyldes efter kommuneforeningens opfattelse, at
vedtagelsen af L 92 vil indebære, at halvdelen af provenuet som
følge af den amtskommunale skattestigning for 2003 inddrages af
staten, og at den amtslige skattestigning samtidig vil medføre, at den
kommunale medfinansiering af skattenedslaget som følge af det
skrå skatteloft i nogle af amtets kommuner vil blive
forøget.
Regeringen har som bekendt fremsat L 92 med henblik
på at sikre, at skattestoppet overholdes. Efter amtskommunernes
budgetvedtagelse for 2003 viste det sig, at udskrivningsprocenten for
amtskommunerne under ét var steget på trods af regeringens
aftale med Amtsrådsforeningen om uændret beskatning for 2003.
Regeringen har på den baggrund vurderet, at det vil være
hensigtsmæssigt at supplere aftalesystemet med en lovgivning, der
styrker amtskommunernes incitamenter til at holde skatten i ro.
Vedtagelsen af L 92 vil indebære, at staten
neutraliserer virkningen af den amtskommunale skattestigning for 2003. I de
første to år efter skattestigningen inddrages halvdelen af
merprovenuet som følge af skattestigningen for de amtskommuner, der
har sat skatten op, mens den anden halvdel af den samlede provenustigning
inddrages gennem det samlede amtskommunale bloktilskud. Herefter inddrages
det fulde merprovenu gennem det amtskommunale bloktilskud.
Det skrå skatteloft indebærer, at den
marginale indkomstskatteprocent til stat, amtskommune og kommune ikke kan
overstige 59 procent. Hvis summen af de statslige, amtskommunale og kommunale
skatteprocenter overstiger 59 procent, vil skatteyderne i de
pågældende kommuner få et nedslag i topskatten. Med de
nuværende statslige skattesatser vil nedslaget i topskatten blive
udløst, når summen af den kommunale og amtskommunale
udskrivningsprocent overstiger 32,5 procent.
Ordningen med kommunal medfinansiering af skattenedslaget
som følge af det skrå skatteloft indebærer, at kommuner og
amtskommuner skal medfinansiere skattenedslaget i det omfang,
skattenedslaget skyldes kommunale eller amtskommunale
skatteforhøjelser siden 1998. Hvis både kommunen og amtskommunen
har sat skatten op siden 1998, fordeles den kommunale medfinansiering
på kommunen og amtskommunen forholdsmæssigt i forhold til
forhøjelsen af den kommunale henholdsvis amtskommunale
udskrivningsprocent.
For kommunerne i Vestsjællands Amt indebærer
den amtskommunale skattestigning for 2003, at nogle af kommunerne vil
få forøget deres medfinansiering af det skrå skatteloft.
Det drejer sig om de kommuner, der har sat udskrivningsprocenten op siden
1998, men hvor kun en del af denne skatteforhøjelse i første
omgang havde betydning for skatteloftet. Det er tilfældet i de
kommuner, hvor summen af den kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent i
1998 var lavere end 32,5 procent.
Alle kommuner har været bekendt med, at en
skatteforhøjelse siden 1998 ville kunne udløse kommunal
medfinansiering af det skrå skatteloft. I de kommuner, hvor
medfinansieringen ikke blev udløst eller kun delvis udløst med
det samme, fordi den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent i
udgangspunktet var lavere end 32,5 procent, har kommunerne været
bekendt med, at medfinansieringen ville blive forøget i takt med, at
den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent oversteg 32,5
procent.
Skattenedslaget som følge af det skrå
skatteloft giver et provenutab for det offentlige. Ordningen med kommunal
medfinansiering af skattenedslaget indebærer, at de myndigheder, der er
skyld i skattenedslaget, også skal finansiere det i hvert fald i det
omfang, det skyldes skattestigninger siden 1998. Det bemærkes i den
forbindelse, at provenutabet for det offentlige modsvarer, at borgerne
kompenseres for skattestigninger ud over et vist niveau for en vis del af
deres indkomst.
Det forhold, at også kommunerne i
Vestsjællands Amt skal stå til ansvar for de skattestigninger, de
har gennemført siden 1998, indebærer således efter min
opfattelse ikke en »dobbeltstraf« for borgerne i Vestsjællands Amt.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent Retsinformation · 17. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat og ophævelse af lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent Retsinformation · 14. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet Retsinformation · 23. august 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord) Retsinformation · 21. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kommunal indkomstskat og lov om beskatning ved dødsfald (Udskydelse af tidspunkt for efterregulering af skat og udligning m.v. til kommuner og amtskommuner og ændring vedrørende den kommunale budgetgarantiordning) Retsinformation · 20. januar 2003
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 188 Retsinformation · 29. marts 2006