Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 338 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FORBEDRET BUDGETGARANTI, ÆNDRINGER VEDRØRENDE SKATTEREFORM OG BRUTTOFICERING AF SOCIALE YDELSER, ÆNDRET OPGØRELSE AF DE AMTSKOMMUNALE UDGIFTSBEHOV) NR L 338 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 338Betænkning over lovforslagFolketinget20. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som

bilag til betænkningen.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne

ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

Læs alt

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod

lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er fremsat, for at skattereformen og forslaget om

bruttoficering af kontanthjælpen og pensionerne ikke skal få utilsigtede

virkninger i kommuner og amtskommuner, og fordi man har villet yde en særlig

indsats i forhold til Københavns og Frederiksberg kommuner samt andre

kommuner med mange bistandsklienter. Samtidig har man ønsket at lave en

forbedring af budgetgarantien, således at kommunerne bliver kompenseret for

deres reelle udgifter. Det har mindretallet forståelse for, hvorfor

mindretallet ikke ønsker at stemme imod lovforslaget, men vælger at undlade

at stemme.

I stedet for at lave disse tilbagevendende lappeløsninger på

udligningssystemet mener mindretallet, det må være på tide, at man får en

mere gennemgribende analyse af problemerne på området, således at målene med

udligningssystemet bliver sikret. Dvs. som anført i »Redegørelse om

aktivitetsbestemte tilskud, forenkling af udligningssystemet og

statstilskuddets fordeling«, Indenrigsministeriets finansieringsudvalg,

maj 1993, ». . . at der sikres en god sammenhæng mellem skat og service

i alle kommuner og amtskommuner. Skatten i den enkelte kommune skal således

være et godt udtryk for serviceniveauet i den pågældende kommune.

Målsætningen er, at borgerne skal have mulighed for at vælge det

serviceniveau, de selv foretrækker, imod at betale en skat svarende

hertil«. Dette er ikke tilfældet i dag. Som det er påvist i rapporten

»Det skæve Danmark« er der stor forskel på, hvor meget kommuner

skal ændre skatten med, hvis de ønsker samme ændring i deres serviceniveau.

Dette er uholdbart, og derfor er mindretallet også modstander af at nedsætte

udligningsprocenten fra 52 til 50, når procenten i virkeligheden burde sættes

op.

I øvrigt er mindretallet forbeholdent over for, at man forsøger at

»løse« Københavns og Frederiksberg Kommuners økonomiske problemer

ved småjusteringer i udligningskriterierne og ved at give øgede

lånemuligheder. Løsningen af de to kommuners økonomiske problemer bør dels

ses i sammenhæng med en ændret struktur i hovedstadsregionen, dels med, at

kommunerne bliver bedre kompenseret for deres mange sociale udgifter.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke

stemme for de stillede ændringsforslag.

Da lovforslaget er en udløber af skattereformen, som mindretallet ikke er

med i, kan mindretallet ikke tilslutte sig de foreslåede kommunale

udligninger og generelle tilskud.

Efter mindretallets opfattelse er lovforslaget ikke udtryk for, at de

foreslåede ændringer vil give fuld økonomisk kompensation til kommunerne som

følge af skattereformens virkninger på de kommunale områder.

ÆndringsforslagAf indenrigsministeren , tiltrådt af et

flertal (S, SF, RV og KRF):

Til § 1 1) Det under nr. 8 foreslåede § 17, stk. 3, nr.

4, udgår, og i stedet indsættes:

»4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen

i amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet

i 1993,

5) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.

3.«

2) Nr. 11 affattes således:

» 11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

» Stk. 3. Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96

yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis

byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret

satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en

vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,10 pct. for

tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for

tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af

beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt.«»

3) Den under nr. 12 foreslåede § 29 c affattes

således:

» § 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om

beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 10, stk. 3, nr. 4, og de amtskommunale mer- eller mindreudgifter

efter § 17, stk. 3, nr. 4.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3 Ændringsforslag nr. 1 har til formål at sikre

amtskommunerne (inkl. Københavns og Frederiksberg Kommuner) mod merudgifter i

forbindelse med fremskaffelsen af jobtræningspladser i henhold til det af

arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Ændringsforslaget udgør således en parallel til den

foreslåede kommunale budgetgarantiordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, for

så vidt angår de amtskommunale udgifter til jobtræning.

Amtskommunerne (inkl. Københavns og Frederiksberg Kommuner) har efter de

hidtidige regler ved en årlig overførsel fra det amtskommunale til det

kommunale statstilskud dækket 10 pct. af lønudgifterne i forbindelse med

arbejdstilbud til ledige dagpengemodtagere.

Ifølge det af arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 bortfalder

denne regel. Til gengæld indføres en forpligtelse for amtskommunerne (inkl.

Københavns og Frederiksberg Kommuner) til at fremskaffe en given kvote

jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere.

Det indgår som et led i regeringens aftale med Amtsrådsforeningen af 13.

juni 1993 om Amternes økonomi i 1994, at amtskommunerne ikke påføres

merudgifter i forhold til budget 1993 som følge af den omtalte ændring i

amtskommunernes forpligtelser over for ledige dagpengemodtagere.

På denne baggrund foreslås indsat en ny bestemmelse i lovens § 17, stk. 3,

nr. 4, hvorefter der ved den årlige opgørelse af det amtskommunale

statstilskud reguleres for mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen

i amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet

i 1993.

Bestemmelsen omfatter de amtskommunale bruttolønudgifter i forbindelse med

jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere (herunder arbejdstilbud i

overgangsperioden), fratrukket det statslige løntilskud samt eventuelle

tilskud og indtægter i øvrigt.

Der foretages en foreløbig beregning i året forud for tilskudsåret på

grundlag af statens skøn over de amtskommunale mer- eller mindreudgifter i

tilskudsåret.

Det foreløbigt beregnede beløb efterreguleres, når de faktisk afholdte

amtskommunale udgifter foreligger opgjort.

Ved opgørelsen af mer- eller mindreudgifter i det enkelte år korrigeres

udgiftsniveauet for 1993 for den stedfundne pris- og lønudvikling fra 1993

til det pågældende år. Udgiftsniveauet for 1993 er for amtskommunerne (inkl.

Københavns og Frederiksberg kommuner) opgjort til 304 mio. kr. i 1993 pris-

og lønniveau.

Det foreslås i øvrigt, at indenrigsministeren fastsætter nærmere regler

for opgørelsen af mer- og eller mindreudgifter, jf. den foreslåede ændring af

§ 29 c under lovforslagets nr. 12.

Til nr. 2 Ifølge lovforslagets § 1, nr. 11, kan indenrigsministeren for

årene 1994-96 yde et særligt tilskud til kommuner og amtskommuner, hvis

byrdefordelingsmæssige tab som følge af skattereform og bruttoficering af

sociale ydelser beregnes at overstige 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag.

Grænsen på de 0,2 pct. foreslås ændret således, at den bliver på 0,10 pct.

for tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for

tilskudsåret 1996. Ændringsforslaget er en følge af de aftaler, regeringen

den 13. juni 1993 har indgået med Kommunernes Landsforening om kommunernes

økonomi i 1994 og 1995 og med Amtsrådsforeningen om amternes økonomi i 1994.

Efter bemærkningerne til lovforslaget er det skønnet, at en grænse på 0,2

pct. indebærer, at godt 20 kommuner og een amtskommune (Roskilde Amtskommune)

vil modtage tilskud, og at tilskuddet i alt vil blive på ca. 15 mio. kr. til

kommunerne og ca. 10 mio. kr. til Roskilde Amtskommune.

Med de foreslåede ændrede grænser skønnes tilskuddet at blive aktuelt for

ca. 50, 35, og 25 kommuner i henholdsvis 1994, 1995 og 1996. Det bemærkes, at

tabene på henholdsvis 0,10, pct. 0,15 pct. og 0,20 pct. beregnes før

reduktion af statstilskud som følge af denne ordning.

Tilskuddene for hvert af de tre år anslås at blive henholdsvis 50 mio.

kr., 30 mio. kr. og 15 mio. kr.

For så vidt angår amtskommunerne vil tilskuddet ud over for Roskilde

Amtskommune også blive aktuelt for Frederiksborg Amtskommune.

Tilskuddene til disse to amtskommuner skønnes for hvert af de tre år i alt

at blive henholdsvis ca. 60 mio. kr., 35 mio. kr. og 10 mio. kr.

Tilskuddene finansieres af de samlede statstilskud til kommunerne og

amtskommunerne.

Erling Christensen (S) Grete Schødts (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger

Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Jørn Pedersen (S)

Pernille Frahm (SF) Torben Rechendorff (KF) Kirkegaard (KF) Per Tærsbøl (KF)

Lis Noer Holmberg (V) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Poul Nødgaard

(FP) nfmd. Ebbe Lundgaard(RV) Glønborg (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3:

»Vil ministeren tilstille udvalget en oversigt over konsekvenserne

for de enkelte kommuner ved ændringen af udligning og tilskud efter dette

lovforslag?»

Svar:

I vedhæftede bilag er vist en foreløbig opgørelse af de samlede

konsekvenser for de enkelte kommuner ved skattereform, bruttoficering samt

ændring af tilskuds- og udligningssystemet.

Der er tale om to tabeller, tabel A og tabel B. Tabel A er en

specifikation af bilag 2A og bilag 3A vedhæftet lovforslaget, som viser de

byrdefordelingsmæssige forskydninger, efter at der er taget højde for

kompensation og afledte virkninger i udligningssystemet, men uden de

foreslåede ændringer i opgørelsen af de amts- og primærkommunale udgiftsbehov

og ændrede udligningsniveauer. Disse ændringer i udligningssystemet er

medtaget i tabel B, der svarer til bilag 2B og 3B i lovforslaget.

Der er som nævnt i lovforslagets bemærkninger tale om en foreløbig

beregning, og såvel de angivne totaltal som fordelingen mellem kommuner og

amtskommuner er aktuelt genstand for en nærmere vurdering herunder drøftelse

med de kommunale parter. Indenrigsministeriet vil derfor senere tilstille

udvalget en revideret opgørelse af de samlede kommunemæssige konsekvenser.

I søjle 1-9 fremgår de beregnede virkninger af skattereform og

bruttoficering for de enkelte kommuner, omregnet til skatteprovenu. I søjle

10 ses den samlede virkning af ændringerne i søjle 1-9, før virkninger som

følge af det kommunale udligningssystem er inddraget. I søjle 11 ses den

samlede endelige virkning, efter at virkningerne af det kommunale

udligningssystem er inddraget, herunder - i tabel B - virkninger som følge af

de foreslåede justeringer af tilskuds- og udligningssystemet. I søjle 12 ses

den samlede virkning i pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Der er i beregningerne ikke inddraget den særlige overgangsordning for

kommuner med særlig store tab (over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter