1992 BTL 338 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FORBEDRET BUDGETGARANTI, ÆNDRINGER VEDRØRENDE SKATTEREFORM OG BRUTTOFICERING AF SOCIALE YDELSER, ÆNDRET OPGØRELSE AF DE AMTSKOMMUNALE UDGIFTSBEHOV) NR L 338 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som
bilag til betænkningen.
Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne
ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
Læs alt
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod
lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er fremsat, for at skattereformen og forslaget om
bruttoficering af kontanthjælpen og pensionerne ikke skal få utilsigtede
virkninger i kommuner og amtskommuner, og fordi man har villet yde en særlig
indsats i forhold til Københavns og Frederiksberg kommuner samt andre
kommuner med mange bistandsklienter. Samtidig har man ønsket at lave en
forbedring af budgetgarantien, således at kommunerne bliver kompenseret for
deres reelle udgifter. Det har mindretallet forståelse for, hvorfor
mindretallet ikke ønsker at stemme imod lovforslaget, men vælger at undlade
at stemme.
I stedet for at lave disse tilbagevendende lappeløsninger på
udligningssystemet mener mindretallet, det må være på tide, at man får en
mere gennemgribende analyse af problemerne på området, således at målene med
udligningssystemet bliver sikret. Dvs. som anført i »Redegørelse om
aktivitetsbestemte tilskud, forenkling af udligningssystemet og
statstilskuddets fordeling«, Indenrigsministeriets finansieringsudvalg,
maj 1993, ». . . at der sikres en god sammenhæng mellem skat og service
i alle kommuner og amtskommuner. Skatten i den enkelte kommune skal således
være et godt udtryk for serviceniveauet i den pågældende kommune.
Målsætningen er, at borgerne skal have mulighed for at vælge det
serviceniveau, de selv foretrækker, imod at betale en skat svarende
hertil«. Dette er ikke tilfældet i dag. Som det er påvist i rapporten
»Det skæve Danmark« er der stor forskel på, hvor meget kommuner
skal ændre skatten med, hvis de ønsker samme ændring i deres serviceniveau.
Dette er uholdbart, og derfor er mindretallet også modstander af at nedsætte
udligningsprocenten fra 52 til 50, når procenten i virkeligheden burde sættes
op.
I øvrigt er mindretallet forbeholdent over for, at man forsøger at
»løse« Københavns og Frederiksberg Kommuners økonomiske problemer
ved småjusteringer i udligningskriterierne og ved at give øgede
lånemuligheder. Løsningen af de to kommuners økonomiske problemer bør dels
ses i sammenhæng med en ændret struktur i hovedstadsregionen, dels med, at
kommunerne bliver bedre kompenseret for deres mange sociale udgifter.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke
stemme for de stillede ændringsforslag.
Da lovforslaget er en udløber af skattereformen, som mindretallet ikke er
med i, kan mindretallet ikke tilslutte sig de foreslåede kommunale
udligninger og generelle tilskud.
Efter mindretallets opfattelse er lovforslaget ikke udtryk for, at de
foreslåede ændringer vil give fuld økonomisk kompensation til kommunerne som
følge af skattereformens virkninger på de kommunale områder.
ÆndringsforslagAf indenrigsministeren , tiltrådt af et
flertal (S, SF, RV og KRF):
Til § 1 1) Det under nr. 8 foreslåede § 17, stk. 3, nr.
4, udgår, og i stedet indsættes:
»4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen
i amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet
i 1993,
5) udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk.
3.«
2) Nr. 11 affattes således:
» 11. § 19, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
» Stk. 3. Indenrigsministeren kan for tilskudsårene 1994-96
yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis
byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret
satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en
vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,10 pct. for
tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for
tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af
beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt.«»
3) Den under nr. 12 foreslåede § 29 c affattes
således:
» § 29 c. Indenrigsministeren fastsætter regler om
beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 10, stk. 3, nr. 4, og de amtskommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 17, stk. 3, nr. 4.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3 Ændringsforslag nr. 1 har til formål at sikre
amtskommunerne (inkl. Københavns og Frederiksberg Kommuner) mod merudgifter i
forbindelse med fremskaffelsen af jobtræningspladser i henhold til det af
arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Ændringsforslaget udgør således en parallel til den
foreslåede kommunale budgetgarantiordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, for
så vidt angår de amtskommunale udgifter til jobtræning.
Amtskommunerne (inkl. Københavns og Frederiksberg Kommuner) har efter de
hidtidige regler ved en årlig overførsel fra det amtskommunale til det
kommunale statstilskud dækket 10 pct. af lønudgifterne i forbindelse med
arbejdstilbud til ledige dagpengemodtagere.
Ifølge det af arbejdsministeren fremsatte lovforslag nr. L 272 bortfalder
denne regel. Til gengæld indføres en forpligtelse for amtskommunerne (inkl.
Københavns og Frederiksberg Kommuner) til at fremskaffe en given kvote
jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere.
Det indgår som et led i regeringens aftale med Amtsrådsforeningen af 13.
juni 1993 om Amternes økonomi i 1994, at amtskommunerne ikke påføres
merudgifter i forhold til budget 1993 som følge af den omtalte ændring i
amtskommunernes forpligtelser over for ledige dagpengemodtagere.
På denne baggrund foreslås indsat en ny bestemmelse i lovens § 17, stk. 3,
nr. 4, hvorefter der ved den årlige opgørelse af det amtskommunale
statstilskud reguleres for mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen
i amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet
i 1993.
Bestemmelsen omfatter de amtskommunale bruttolønudgifter i forbindelse med
jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere (herunder arbejdstilbud i
overgangsperioden), fratrukket det statslige løntilskud samt eventuelle
tilskud og indtægter i øvrigt.
Der foretages en foreløbig beregning i året forud for tilskudsåret på
grundlag af statens skøn over de amtskommunale mer- eller mindreudgifter i
tilskudsåret.
Det foreløbigt beregnede beløb efterreguleres, når de faktisk afholdte
amtskommunale udgifter foreligger opgjort.
Ved opgørelsen af mer- eller mindreudgifter i det enkelte år korrigeres
udgiftsniveauet for 1993 for den stedfundne pris- og lønudvikling fra 1993
til det pågældende år. Udgiftsniveauet for 1993 er for amtskommunerne (inkl.
Københavns og Frederiksberg kommuner) opgjort til 304 mio. kr. i 1993 pris-
og lønniveau.
Det foreslås i øvrigt, at indenrigsministeren fastsætter nærmere regler
for opgørelsen af mer- og eller mindreudgifter, jf. den foreslåede ændring af
§ 29 c under lovforslagets nr. 12.
Til nr. 2 Ifølge lovforslagets § 1, nr. 11, kan indenrigsministeren for
årene 1994-96 yde et særligt tilskud til kommuner og amtskommuner, hvis
byrdefordelingsmæssige tab som følge af skattereform og bruttoficering af
sociale ydelser beregnes at overstige 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag.
Grænsen på de 0,2 pct. foreslås ændret således, at den bliver på 0,10 pct.
for tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for
tilskudsåret 1996. Ændringsforslaget er en følge af de aftaler, regeringen
den 13. juni 1993 har indgået med Kommunernes Landsforening om kommunernes
økonomi i 1994 og 1995 og med Amtsrådsforeningen om amternes økonomi i 1994.
Efter bemærkningerne til lovforslaget er det skønnet, at en grænse på 0,2
pct. indebærer, at godt 20 kommuner og een amtskommune (Roskilde Amtskommune)
vil modtage tilskud, og at tilskuddet i alt vil blive på ca. 15 mio. kr. til
kommunerne og ca. 10 mio. kr. til Roskilde Amtskommune.
Med de foreslåede ændrede grænser skønnes tilskuddet at blive aktuelt for
ca. 50, 35, og 25 kommuner i henholdsvis 1994, 1995 og 1996. Det bemærkes, at
tabene på henholdsvis 0,10, pct. 0,15 pct. og 0,20 pct. beregnes før
reduktion af statstilskud som følge af denne ordning.
Tilskuddene for hvert af de tre år anslås at blive henholdsvis 50 mio.
kr., 30 mio. kr. og 15 mio. kr.
For så vidt angår amtskommunerne vil tilskuddet ud over for Roskilde
Amtskommune også blive aktuelt for Frederiksborg Amtskommune.
Tilskuddene til disse to amtskommuner skønnes for hvert af de tre år i alt
at blive henholdsvis ca. 60 mio. kr., 35 mio. kr. og 10 mio. kr.
Tilskuddene finansieres af de samlede statstilskud til kommunerne og
amtskommunerne.
Erling Christensen (S) Grete Schødts (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger
Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Jørn Pedersen (S)
Pernille Frahm (SF) Torben Rechendorff (KF) Kirkegaard (KF) Per Tærsbøl (KF)
Lis Noer Holmberg (V) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Poul Nødgaard
(FP) nfmd. Ebbe Lundgaard(RV) Glønborg (KRF)
Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3:
»Vil ministeren tilstille udvalget en oversigt over konsekvenserne
for de enkelte kommuner ved ændringen af udligning og tilskud efter dette
lovforslag?»
Svar:
I vedhæftede bilag er vist en foreløbig opgørelse af de samlede
konsekvenser for de enkelte kommuner ved skattereform, bruttoficering samt
ændring af tilskuds- og udligningssystemet.
Der er tale om to tabeller, tabel A og tabel B. Tabel A er en
specifikation af bilag 2A og bilag 3A vedhæftet lovforslaget, som viser de
byrdefordelingsmæssige forskydninger, efter at der er taget højde for
kompensation og afledte virkninger i udligningssystemet, men uden de
foreslåede ændringer i opgørelsen af de amts- og primærkommunale udgiftsbehov
og ændrede udligningsniveauer. Disse ændringer i udligningssystemet er
medtaget i tabel B, der svarer til bilag 2B og 3B i lovforslaget.
Der er som nævnt i lovforslagets bemærkninger tale om en foreløbig
beregning, og såvel de angivne totaltal som fordelingen mellem kommuner og
amtskommuner er aktuelt genstand for en nærmere vurdering herunder drøftelse
med de kommunale parter. Indenrigsministeriet vil derfor senere tilstille
udvalget en revideret opgørelse af de samlede kommunemæssige konsekvenser.
I søjle 1-9 fremgår de beregnede virkninger af skattereform og
bruttoficering for de enkelte kommuner, omregnet til skatteprovenu. I søjle
10 ses den samlede virkning af ændringerne i søjle 1-9, før virkninger som
følge af det kommunale udligningssystem er inddraget. I søjle 11 ses den
samlede endelige virkning, efter at virkningerne af det kommunale
udligningssystem er inddraget, herunder - i tabel B - virkninger som følge af
de foreslåede justeringer af tilskuds- og udligningssystemet. I søjle 12 ses
den samlede virkning i pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Der er i beregningerne ikke inddraget den særlige overgangsordning for
kommuner med særlig store tab (over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 338 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FORBEDRET BUDGETGARANTI, ÆNDRINGER VEDRØRENDE SKATTEREFORM OG BRUTTOFICERING AF SOCIALE YDELSER, ÆNDRET OPGØRELSE AF DE AMTSKOMMUNALE UDGIFTSBEHOV) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1994 BTL 245 BETÆNKNING OVER I. (L 245) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDLIGNINGSREFORM) II. (L 246) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (TILBUD OM BUDGETSIKKERHED VED STATSGARANTERET UDSKRIVNINGSGRUNDLAG SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM) NR L 245 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 15. august 1995
- 1992 BTL 283 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNING) NR L 283 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 1. september 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension og adgang til fusion mellem pensionskasser m.v. og forsikringsselskaber m.v.) Retsinformation · 8. september 2012
- 1992 BTL 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE NR L 107 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 6. august 1993
- 1992 BTL 288 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONTANTOMREGNING VEDRØRENDE DRIFTSMIDLER OG SKIBE SAMT BESKATNING AF AVANCER PÅ OMBYGNING M.V. AF LEJEDE LOKALER) NR L 288 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 5. august 1993