Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 320 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM BOLIGBYGGERI OG REALKREDITLOVEN (BOFÆLLESSKABER, STØTTE TIL ETABLERING OG DRIFT SAMT INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE) NR L 320 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 320Betænkning over lovforslagFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-

tation,

Boligselskabernes Landsforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer og

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Magistrat, 3. afd. og

Realkreditrådet.

Der er af boligministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne

ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

Læs alt

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (FP):

1) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»01. I § 12 a, stk. 1 , indsættes efter »siden

udgangen af 1992,» ordene: »og som ikke er omfattet af § 12

b,».

02. Efter § 12 a indsættes som ny paragraf:

»§ 12 b. For folkepensionister, der har oppebåret boligydelse

siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10

og 11 i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke anvendelse,

hvis boligydelsesmodtageren efter udgangen af 1992 fraflytter den bolig,

hvortil der er udbetalt boligydelse ved udgangen af 1992.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden

medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de følgende 20 m2

medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for

een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. og 3.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes,

udlejes eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen et

beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til den

forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i

lejligheden.«»

Af boligministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

2) I det under nr. 8 foreslåede § 24 c, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden

måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af

den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.«

3) I de under nr. 8 foreslåede § 24 d, stk. 1, 4. pkt.,

§ 24 d, stk. 2, 4. pkt., og § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres

»hos en af forældrene« til: »hos den af forældrene, hos hvem

barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk.

8«.

Til § 3 4) I det under nr. 5 foreslåede § 86 f, stk. 2,

1. pkt. , indsættes efter »kommunalbestyrelse«: »eller et

amtsråd«, og efter »kommunalbestyrelsen«: »eller

amtsrådet«.

5) I det under nr. 5 foreslåede § 86 f, stk. 2, 2.

pkt. , ændres »kommunens« til: »kommunalbestyrelsens eller

amtsrådets«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at folkepensionister, der har

oppebåret boligydelse siden udgangen af 1992, har ret til boligstøtte til et

yderligere antal kvadratmeter end dem, der efter stramningen af arealnormen

ydes boligstøtte til. Ændringsforslaget er stort set identisk med det

ændringsforslag, forslagsstillerne stillede i forbindelse med ændringen af

lov om individuel boligstøtte i december 1991 (L 146).

Til nr. 2 Det kan forekomme, at et 55+bofællesskab etableres i en

lejlighed i et to- eller flerfamilieshus, som en eller flere af

bofællesskabsdeltagerne ejer, eller i en af de øvrige særlige boligformer,

der er nævnt i lovens § 18, og for hvilke boligudgiften ved almindelig

boligstøtteberegning opgøres efter § 18 og den i medfør heraf udstedte

bekendtgørelse.

Det foreslås derfor, at boligudgiften for bofællesskabsdeltagere i en

sådan bolig på samme måde som boligudgiften i andre boligtyper, jf. den

foreslåede § 24 c, stk. 1, nr. 1-3, opgøres som den enkelte

bofællesskabsdeltagers faktiske andel af boligudgiften for hele den fælles

bolig, dvs. her boligudgiften efter § 18.

Til nr. 3 Det foreslås præciseret, at i de tilfælde, hvor et barn bor i et

bofællesskab med begge forældre eller eventuelle bedsteforældre, jf. § 7,

medregnes barnet i alle relationer, dvs. med hensyn til såvel indkomst som

boligudgift og maksimal boligstøtte hos den samme af forældrene.

Til nr. 4 og 5 Ændringsforslagene sikrer amtsrådet mulighed for at få

indflydelse på anvisningen i de bofællesskaber, hvor amtsrådet deltager i

finansieringen. Yderligere forpligter forslaget amtsrådet til at dække et

eventuelt lejetab, hvis der opstår tomme boenheder, som amtsrådet har

anvisningsret til.

Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen

(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John

Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter