1992 BTL 320 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM BOLIGBYGGERI OG REALKREDITLOVEN (BOFÆLLESSKABER, STØTTE TIL ETABLERING OG DRIFT SAMT INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE) NR L 320 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation,
Boligselskabernes Landsforening,
De Samvirkende Invalideorganisationer og
Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,
Kommunernes Landsforening,
Københavns Magistrat, 3. afd. og
Realkreditrådet.
Der er af boligministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
boligministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne
ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
Læs alt
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (FP):
1) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:
»01. I § 12 a, stk. 1 , indsættes efter »siden
udgangen af 1992,» ordene: »og som ikke er omfattet af § 12
b,».
02. Efter § 12 a indsættes som ny paragraf:
»§ 12 b. For folkepensionister, der har oppebåret boligydelse
siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10
og 11 i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke anvendelse,
hvis boligydelsesmodtageren efter udgangen af 1992 fraflytter den bolig,
hvortil der er udbetalt boligydelse ved udgangen af 1992.
Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.
m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden
medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de følgende 20 m2
medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.
Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt
bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for
een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes,
udlejes eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen et
beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til den
forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i
lejligheden.«»
Af boligministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
2) I det under nr. 8 foreslåede § 24 c, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden
måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af
den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.«
3) I de under nr. 8 foreslåede § 24 d, stk. 1, 4. pkt.,
§ 24 d, stk. 2, 4. pkt., og § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres
»hos en af forældrene« til: »hos den af forældrene, hos hvem
barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk.
8«.
Til § 3 4) I det under nr. 5 foreslåede § 86 f, stk. 2,
1. pkt. , indsættes efter »kommunalbestyrelse«: »eller et
amtsråd«, og efter »kommunalbestyrelsen«: »eller
amtsrådet«.
5) I det under nr. 5 foreslåede § 86 f, stk. 2, 2.
pkt. , ændres »kommunens« til: »kommunalbestyrelsens eller
amtsrådets«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at folkepensionister, der har
oppebåret boligydelse siden udgangen af 1992, har ret til boligstøtte til et
yderligere antal kvadratmeter end dem, der efter stramningen af arealnormen
ydes boligstøtte til. Ændringsforslaget er stort set identisk med det
ændringsforslag, forslagsstillerne stillede i forbindelse med ændringen af
lov om individuel boligstøtte i december 1991 (L 146).
Til nr. 2 Det kan forekomme, at et 55+bofællesskab etableres i en
lejlighed i et to- eller flerfamilieshus, som en eller flere af
bofællesskabsdeltagerne ejer, eller i en af de øvrige særlige boligformer,
der er nævnt i lovens § 18, og for hvilke boligudgiften ved almindelig
boligstøtteberegning opgøres efter § 18 og den i medfør heraf udstedte
bekendtgørelse.
Det foreslås derfor, at boligudgiften for bofællesskabsdeltagere i en
sådan bolig på samme måde som boligudgiften i andre boligtyper, jf. den
foreslåede § 24 c, stk. 1, nr. 1-3, opgøres som den enkelte
bofællesskabsdeltagers faktiske andel af boligudgiften for hele den fælles
bolig, dvs. her boligudgiften efter § 18.
Til nr. 3 Det foreslås præciseret, at i de tilfælde, hvor et barn bor i et
bofællesskab med begge forældre eller eventuelle bedsteforældre, jf. § 7,
medregnes barnet i alle relationer, dvs. med hensyn til såvel indkomst som
boligudgift og maksimal boligstøtte hos den samme af forældrene.
Til nr. 4 og 5 Ændringsforslagene sikrer amtsrådet mulighed for at få
indflydelse på anvisningen i de bofællesskaber, hvor amtsrådet deltager i
finansieringen. Yderligere forpligter forslaget amtsrådet til at dække et
eventuelt lejetab, hvis der opstår tomme boenheder, som amtsrådet har
anvisningsret til.
Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen
(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle
Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John
Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 322 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE (PRIVATE ANDELSBOLIGFORENINGER OG STATSGARANTI FOR LÅN) NR L 322 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- 1992 BTL 280 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FORENKLING OG METODEFRIHED) NR L 280 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juli 1993
- 1990 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE NR L 147 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1991
- 1990 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.) Retsinformation · 12. juni 1991
- 1986 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP) NR L 117 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 869 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BR 16 BERETNING OVER EN PRIORITERET HANDLINGSPLAN FOR DEN FREMTIDIGE HANDICAPPOLITIK NR 70016 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1054 Retsinformation · 21. maj 1988