Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE NR L 147 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 147Betænkning over lovforslagFolketinget25. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Københavns Magistrat, 3.

afd.

Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Boligministeren har i et samråd med Boligudvalget tilkendegivet, at det i

forenklingsrapporten af april 1990 beskrevne forslag 18, om en ændret

fortolkning af samspillet mellem byfornyelsesloven og boligstøtteloven

vedrørende retten til at modtage særlig sanerings- eller

byfornyelsesboligsikring ved genhusning uden formel opsigelse, iværksættes

snarest muligt gennem udsendelse af en cirkulæreskrivelse herom til

kommunerne.

Af hensyn til at undgå problemer med tomme lejligheder i for lang tid,

herunder at den manglende huslejeindtægt fra de tomme lejligheder belaster

byfornyelsestabet i urimelig grad, vil i cirkulæreskrivelsen samtidig blive

påpeget vigtigheden af, at den samlede genhusningsperiode bliver så kort som

mulig.

Boligministeren har samtidig tilkendegivet, at det i forenklingsrapporten

beskrevne forslag 19, om en generel finansieringsstøtte beregnet for de

byfornyede ejendomme og lejligheder til afløsning af reglerne om særlig

sanerings- eller byfornyelsesboligsikring, vil indgå i overvejelserne om

revisionen af byfornyelsesloven i det kommende folketingsår.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) har bemærket boligministerens

udtalelse om, at det i Boligministeriets forenklingsrapport beskrevne forslag

19 »vil indgå i overvejelserne om revisionen af byfornyelsesloven i det

kommende folketingsår«. Mindretallet gør imidlertid opmærksom på, at det

Læs alt

nævnte forslag efter forenklingsudvalgets opfattelse indebærer »en

væsentlig administrationslettelse«, hvilket under udvalgsarbejdet er

blevet bekræftet gennem en henvendelse fra Københavns Kommune. Forslaget vil

desuden kunne fjerne de vanskeligheder i forbindelse med rokering inden for

en ejendom, som Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) har

påpeget skriftligt og under foretræde for udvalget. Mindretallet forventer

derfor, at boligministeren i forbindelse med den forestående revision af

byfornyelsesloven realiserer tankegangen i det nævnte forslag 19 fra

forenklingsudvalget.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale

Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af boligministeren og de under nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8,

9, 37, 38, 43 og 47 stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) har længe ønsket en forenkling af de komplicerede regler om

individuel boligstøtte. Socialdemokratiet hilser derfor med glæde, at der med

udgangspunkt i et udvalgsarbejde, hvor både repræsentanter for Lejernes LO,

Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening samt de øvrige

kommunale enheder og invalideorganisationerne m.v. har deltaget, er fremsat

et samlet lovforslag.

Mindretallet kan derfor tiltræde lovforslaget med enkelte ændringer.

Socialdemokratiet lægger i sin vurdering vægt på, at der med lovforslagets

gennemførelse sker en reel forenkling, der gør boligstøttereglerne lettere at

arbejde med og forstå, både for den enkelte boligstøttemodtager og for de

kommunale administrationer.

Socialdemokratiet vender sig imod arbejdsgruppens forslag nr. 1

(lovforslagets § 7, stk. 2, og § 8), fordi vi finder den foreslåede model

uacceptabel. Med dette forslag vil nogle boligstøttemodtagere få højere

boligstøtte, medens mange lavindkomstfamilier med hjemmeboende børn mellem 19

og 23 år vil blive hårdt ramt.

Endvidere finder vi det rimeligt, at overgangsordningen ikke udløber i

1996, men fortsætter med den foreslåede aftrapning af kompensationsbeløbet på

2.000 kr. årligt.

På begge disse områder er vi tilfredse med, at et flertal er enige i vores

vurdering, og at lovforslaget således ændres i overensstemmelse med vores

synspunkter.

Et af forslagene er ophævelse af reglerne om fiktivt formueafkast. Denne

forenkling er taget med, fordi specielt kommunerne ønsker det afskaffet af

administrative hensyn. Vi kan støtte forslaget, idet vi forudsætter, dels at

en lovgivning om aktieavancebeskatning gennemføres, således at eventuel

spekulation stoppes på denne måde, dels at virkningen bliver så begrænset,

som udvalgsrapporten og lovforslaget angiver. Såfremt det viser sig, at en

større gruppe vil spekulere i denne ændring, vil Socialdemokratiet tage

initiativ til at modgå dette.

Socialdemokratiet agter hverken at stemme for eller imod de af

Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag med undtagelse af nr. 37 og

nr. 38, der er rent lovtekniske ændringsforslag, som tiltrædes af alle. Det

gør vi, selv om vi kan være enige i hensigten med forslagene, fordi vi ikke

finder det rigtigt at gennemføre dem som et led i dette lovforslag, der har

forenkling som målsætning.

Med disse bemærkninger støtter Socialdemokratiet denne tiltrængte

forenkling af boligstøtteloven, der vil skabe ro på området og gøre loven

lettere at forstå og administrere.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de øvrige

ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for

sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 7

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

1) Stk. 1 affattes således:

»Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle,

hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være

logerende.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV

og KRF):

2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af

boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.«

3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal

kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jf. §

9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere

boligstøtte.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Til § 8

4) Stk. 1, nr. 1, 2. pkt., udgår.

5) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2,

nedsættes med 11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et

negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

6) I stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »18.000

kr.« til: »22.000 kr.«.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV

og KRF):

7) I stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »§ 72, stk. 1,

nr. 1« til: »§ 72, stk. 1, nr. 2«.

8) I stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5«

til: »stk. 1-6«.

9) I stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-5«

til: »stk. 1-6«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

10) I stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »kap. 12«

til: »kapitel 11«.

Af et mindretal (SF):

Til kapitel 2

11) Kapiteloverskriften affattes således:

»Boligudgift for lejere«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD,

RV og KRF):

Til § 10

12) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Såfremt

udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune

afviger fra de«: »i«.

13) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

14) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

Af et mindretal (SF):

Til § 15

15) I 1. pkt. indsættes efter

»husstandsindkomsten« ordene: »inden fradrag for børn«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

Til § 17

16) § 17 affattes således:

»§ 17. Ved opgørelsen af boligudgiften for ejere medregnes

følgende beløb:

1) renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,

2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,

3) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,

4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et

standardbeløb, 6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 6, og

5) beregnet skat af overskud på ejendommen. Overskuddet opgøres på

grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår,

boligydelsen vedrører. I det år ejendommen er nyopført eller nyudstykket,

indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første

gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for

almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den

pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører.

Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således:

1) Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst

med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.

2) Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på

ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering

for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct.

af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante

ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.

3) Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån

ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet

beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for

restgælden og ejendomsværdien.

4) Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den

kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.

Stk. 3. I boligudgiften, beregnet efter stk. 1 og 2, fratrækkes

følgende beløb:

1) beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på

grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår,

boligydelsen vedrører. I det år ejendommen er nyopført eller nyudstykket,

indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første

gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for

almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den

pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og

2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.«

Af et mindretal (SF):

Til § 20

17) Paragraffen affattes således:

»§ 20. Reglerne i §§ 11-15 gælder også for ejere.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

Til § 21

18) I stk. 1, 2. pkt., ændres »6.100 kr.« til:

»4.400 kr.«.

Til § 25

Af et mindretal (SF):

19) I stk. 1 indsættes efter »hidtidig leje«

ordene: »efter fradrag af boligstøtte«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

20) Stk. 10 affattes således:

»Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende

anvendelse.«

Til § 26

21) I stk. 2, 2. pkt., ændres

»boligsikringsydelse« til: »boligsikring«.

Til § 27

22) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt.,

og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«

23) I stk. 7 ændres »boligstøtteydelse« til:

»boligstøtte«.

Til § 29

Af et mindretal (SF):

24) Stk. 1 udgår.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 1-7.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

25) Stk. 8 affattes således:

»Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt.,

og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«

Af et mindretal (SF):

Til § 31

26) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. For ejere udbetales den beregnede boligydelse til

renter og afdrag som lån og den øvrige boligydelse som tilskud.«

Til § 32

27) I stk. 1 udgår nr. 2-4, og stk. 2 udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

28) I stk. 1 ændres »Boligydelse« til: »Den

beregnede boligydelse«.

Til § 36

29) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at

samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.«

Af et mindretal (SF):

Til § 38

30) Ordene »den senest ansatte ejendomsværdi med tillæg på 30

pct.« udgår, og i stedet indsættes: »80 pct. af den senest

fastsatte ejendomsværdi.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

Til § 39

31) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf.

stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet

underskriver en gældsovertagelseserklæring.«

Til § 40

32) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. En boligstøtteansøger, som er berettiget til lån

efter § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det

beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med

virkning fra den 1. januar i det følgende år.«

Til § 42

33) I stk. 3, 3. pkt., ændres »udlejningen« til:

»benyttelsen til erhverv«.

Til § 47

34) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt

ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om

indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

35) I stk. 4, 3. pkt., som bliver stk. 5, 3. pkt., ændres

»Stk. 3, 2. pkt.« til: »Stk. 4, 2. pkt.«

Af et mindretal (SF):

Til § 54

36) I stk. 1 udgår sidste punktum.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD,

RV og KRF):

Til § 56

37) I stk. 1 og 2 ændres »nr. 1 og 6« til:

»nr. 1 og 3«.

38) I stk. 3 affattes 2. pkt. således:

»§ 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

Til § 62

39) Henvisningen til »§ 9, stk. 3« ændres til: »§

11, stk. 3«.

Til § 66

40) I stk. 1 ændres »kap. 7« til: »kapitel

6«.

Til § 69

41) I stk. 2 ændres »§§ 61-64« til: »§§ 61,

63 og 64«.

Til § 70

42) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår

lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1,

nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af

kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen

ved fraflytning.«

Til § 72

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV

og KRF):

43) I stk. 1 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk.

4.«

Nr. 1-13 bliver herefter nr. 2-14.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

44) I stk. 1, nr. 1, som bliver stk. 1, nr. 2, ændres

»18.000 kr.« til: »22.000 kr.«

45) Stk. 1, nr. 4, som bliver stk. 1, nr. 5, affattes

således:

»5) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og

16,50 kr., jf. § 10, stk. 4.«

46) I stk. 1, nr. 8, som bliver stk. 1, nr. 9, ændres

»6.100 kr.« til: »4.400 kr.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV

og KRF):

47) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og

12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der

er nævnt i nr. 11, 13 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste

ørebeløb, der er deleligt med 25.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV

og KRF):

Til § 73

48) I stk. 1 indsættes efter »jf. dog §§»:

»10, stk. 2 og 3,».

Til § 83

49) Paragraffen affattes således:

»§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver reduceret på

grund af overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der

beregnes efter reglerne i stk. 2-5. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales

til husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kapitel 2-4 a

samt kapitel 12 ved udgangen af 1992.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som

forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og

støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses

bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I

begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst,

husleje, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske

betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb

reduceres med 2.000 kr.

Stk. 3. Det beregnede kompensationsbeløb benyttes for de følgende

år, idet beløbet dog reduceres med yderligere 2.000 kr. hvert år.

Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for

beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift,

reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb.

Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte

og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte

efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales

kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af

lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er

ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der

lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke

til udbetaling af kompensation.

Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren

efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse,

jf. § 22, eller omvendt.

Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når

1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte

ved udgangen af 1992,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og

27, stk. 2, nr. 3, eller

3) en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige

bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.«

Af et mindretal (SF):

Til § 84

50) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Af præciserende grunde foreslås ansøgeren anført i bestemmelsen.

Til nr. 2-5, 7, 8, 9, 43 og 47

Disse ændringsforslag sikrer, at hele arbejdsgruppens forslag 1 udgår.

Til nr. 6, 18, 44 og 46

I den gældende boligstøttelovs § 7 b forøges i perioden 1989-91 det beløb,

der for hvert barn i husstanden nedsætter den efter § 7, stk. 1-4, beregnede

indkomst. I lovforslagets § 8, stk. 4, er der ved en teknisk fejl anvendt det

beløb, der er gældende for 1991. Det korrekte beløb skal være det for 1993

gældende, i 1991-prisniveau, jf. bemærkningerne til § 72 i det oprindelige

lovforslag.

Ifølge den gældende lov udgør beløbet 19.700 kr. i 1993, opgjort i

1987-priser.

Opgjort i 1991-prisniveau skal beløbet i lovforslagets § 8, stk. 4, derfor

udgøre 22.000 kr. afrundet.

Tilsvarende skal grænsebeløbets minimumsbeløb ved boligydelse i

lovforslagets § 21, stk. 1, 2. pkt., være det for 1993 gældende, opgjort i

1991-prisniveau. Ifølge den gældende lov udgør beløbet 6.300 kr. minus (3 x

800 kr.) = 3.900 kr. i 1993, opgjort i 1987-prisniveau. Beløbet skal derfor i

1991-prisniveau udgøre 4.400 kr. afrundet.

I konsekvens af de foreslåede rettelser ændres de tilsvarende beløb i

reguleringsbestemmelsen i lovforslagets § 72, stk. 1, nr. 1 og nr. 8.

Til nr. 10, 12, 20-23, 25, 28, 33, 39-42 og 45

Der er alene foretaget tekniske, redaktionelle ændringer.

Til nr. 11

Den foreslåede overskrift er forkert, da det vel er meningen, at også

pensionister, der har husstandsfællesskab med en lejer, jf. § 2, stk. 2, skal

have boligudgiften beregnet efter dette kapitel.

Til nr. 13, 14 og 48

Det foreslås at begrænse ankeadgangen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

træffer afgørelse om fravigelse fra lovens normtal vedrørende standardfradrag

for varme, varmt vand og elforbrug, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, 2. pkt.,

samt fastsætter standardtillæg for vandafgifter, jf. lovforslagets § 10, stk.

3, 2. pkt. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af normtal kan herefter ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 15

Børnefradraget er forhøjet ganske væsentligt siden 1982. Hvis

børnefradraget kommer op på 22.000 kr. pr. barn i 1993, kan en enlig

forsørger med tre børn og en husstandsindkomst på 120.000 kr. (inden

børnefradrag) nægtes boligsikring til en husleje på 2.300 kr. Det kan umuligt

være meningen.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 1, og det nu

foreslåede stk. 2 er alene udtryk for en præcisering. Det skønnes mest

hensigtsmæssigt, at det udtrykkeligt fastsættes i loven, hvorledes

beregningen af renter og afdrag nærmere skal foregå ved opgørelsen af

boligudgiftens størrelse for ejere. Det foreslåede stk. 2 angiver

beregningsmetoden. Ifølge den foreslåede beregningsmetode medtages 80 pct. af

renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på

ansøgningstidspunktet.

---------------------------------------------------------------------

Ejendom Ejendom

1 2

---------------------------------------------------------------------

kr. kr.

1. Kontant ejendomsværdi 600.000 500.000

2. 80 pct. heraf 480.000 400.000

3. Kontant restgæld

af lån i ejendommen 300.000 440.000

4. Renter og afdrag 39.000 57.200

5. Forhold mellem 80

pct. af ejendomsværdi

og restgæld, (2):(3) (større end

100 pct.) 91 pct.

6. 80 pct. x

forholdsværdi,

0,8x(5) 80 pct. 73 pct.

7. Medtagne renter

og afdrag, (4)x(6) 31.200 41.800

---------------------------------------------------------------------

Med henblik på at få afgrænset omfanget af låneudgifter, der kan medregnes

ved opgørelse af boligudgiften, foreslås som allerede nævnt i bemærkningerne

til § 17 i det oprindelige lovforslag, at det alene skal være kontantværdien

af restgælden på lån, som på ansøgningstidspunktet ligger inden for 80 pct.

af den kontante ejendomsvurdering for det foregående år, der kan medregnes.

Hovedreglen er, at der kan medregnes 80 pct. af renter og afdrag. Hvis

restgælden på ansøgningstidspunktet er større end 80 pct. af ejendomsværdien,

nedsættes den andel, der kan medregnes. Dette er ikke tilfældet i ejendom 1,

og der medregnes derfor netop 80 pct. af renter og afdrag, dvs. 31.200 kr.

I ejendom 2 er restgælden større end 80 pct. af ejendomsværdien, og

forholdet mellem disse 2 størrelser udgør 91 pct. Der medregnes derfor kun

0,8 x 0,91 = 73 pct. af renter og afdrag, dvs. (oprundet) 41.800 kr.

Den forholdsmæssige reduktion af renter og afdrag fastholdes ved

beregningen af boligydelse, indtil pensionisten anmoder om ændring af

boligudgiften i forbindelse med optagelse af nye lån eller ombytning af

allerede eksisterende lån i ejendommen, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 3.

Den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører, f.eks.

1993, foreligger ikke på det tidspunkt i slutningen af 1992, hvor

boligudgiften for 1993 skal beregnes. Det foreslås derfor, at den senest

foretagne kontante ejendomsvurdering for det forudgående år, dvs. i eksemplet

1992, benyttes ved beregningen.

Hvis ejendommen er nyopført, dvs. opført i det år, boligydelsen vedrører,

eller hvis der er sket nyudstykning af ejendommen, f.eks. ved opdeling af en

ejendom i ejerlejligheder eller ved salg af en parcel med eller uden

bebyggelse, findes ikke nogen ejendomsvurdering vedrørende den således

ændrede ejendom for året forud for det første boligstøtteår. I disse tilfælde

er det ejendomsvurderingen for det år, boligydelsen for den pågældende

ejendom første gang vedrører, der skal anvendes. Der foreligger dog kun en

vurdering for det år, boligydelsen vedrører, hvis ejeren anmoder om en

vurdering efter § 4 i lov om vurdering af landets faste ejendomme. En sådan

vurdering, der koster ca. 200 kr., er således nødvendig for at kunne opnå

boligydelse.

Det foreslås endvidere i forlængelse heraf, at fastsættelsen af skat af

overskud og underskud på ejendommen, hvori ejendomsvurderingen indgår som

beregningskomponent ved opgørelse af lejeværdien og standardfradraget,

ligeledes skal ske på grundlag af den kontante ejendomsvurdering for det år,

der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. Herved opnås en

yderligere administrativ lettelse, da der i dag foretages en manuel beregning

ved opgørelsen af overskud/underskud for det år, boligydelsen vedrører.

Hvis en modtager af boligydelse har erhvervet en fast ejendom i

boligstøtteåret, er det ejendomsvurderingen for indkomståret forud for

boligstøtteåret, der anvendes, selv om den pågældende modtager af boligydelse

ikke på dette tidspunkt var ejer af ejendommen.

Til bemærkningerne til § 17 i lovforslaget, næstsidste afsnit, bemærkes,

at det med udgangspunkt i den seneste årsopgørelse alene vil kunne ses, hvad

der var realkreditlån på dette tidspunkt, samt at det ikke vil være muligt at

adskille de enkelte lån.

Endvidere bemærkes, at nye lån kan være optaget og eksisterende lån byttet

om i det år, der er gået siden den seneste årsopgørelse.

Til nr. 17

Lovforslagets bestemmelse i § 11 om, at kommunalbestyresen kan nedsætte

den støtteberettigede leje, hvor en høj leje delvis skyldes luksuriøst udstyr

eller beliggenhed, skal ikke kun gælde lejere og andelshavere, men også

ejere.

Til nr. 19

Den af ministeren foreslåede formulering kan medføre, at lejere, der ikke

hidtil har fået boligsikring, kan få hele lejestigningen dækket af

byfornyelsesboligsikringen, mens lejere, der hidtil har modtaget

boligsikring, må opgive denne for at modtage byfornyelsesboligsikringen. Hvis

sidstnævnte har modtaget et betydeligt beløb i boligsikring, får de slet

ingen gavn af byfornyelsesboligsikringen. Det skaber en social slagside i

tildelingen af byfornyelsesboligsikringen, som ophæves med ændringsforslaget.

Til nr. 24

Hensigten med ændringsforslaget er at fastholde forbedringsboligsikringen

også for fremtidige modtagere. Når antallet og tilvæksten af modtagere af

forbedringsboligsikring er så ubetydelige, er der ingen grund til at afskaffe

denne boligsikring for fremtidige modtagere - så meget mindre som den

byfornyelse i privat regi, som regeringen i stigende grad satser på, ikke

giver lejerne mulighed for at modtage byfornyelsesboligsikring.

Til nr. 26

Boligministerens lovforslag rummer ingen likviditetsmæssig ændring i

forhold til i dag. Derimod rammer lovforslaget socialt skævt. Således vil

folkepensionister, der udelukkende lever af deres pension eller har meget små

indkomster og bor i huse med meget små lån, miste mere end 2.000 kr. om året.

For nogles vedkommende kan tabet blive på helt op til 10.000 kr. Dette

problem løses med ændringsforslaget, der samtidig gør loven lettere

forståelig ved ikke at indblande grænsebeløbet i fordelingen af den samlede

boligydelse på tilskud og lån.

Til nr. 27

Der er ingen grund til, at ejere af flere boliger, end de selv bor i, skal

stilles bedre end ejere af et enkelt enfamilieshus eller en ejerlejlighed.

Derimod kan der være grund til at opretholde en fordeling med 50 pct. lån og

50 pct. tilskud for andelshavere.

Til nr. 29 og 31

Det foreslås i overensstemmelse med gældende praksis udtrykkeligt fastsat

i lovforslagets § 36, at boligydelse i form af lån ikke vil kunne udbetales,

før gældserklæring er underskrevet.

Det foreslås ligeledes i overensstemmelse med gældende praksis

udtrykkeligt fastsat i lovforslagets § 39, at det er en betingelse for

overtagelse af lån, jf. lovforslagets § 39, stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at

ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en

gældsovertagelseserklæring.

Til nr. 30

Det virker utroligt, at boligministeren med lovforslaget efter sine

politianmeldelser af kreditforeningerne nu selv fremsætter et rent

overbelåningsforslag. At reglen svarer til den nugældende lovs § 32 b, der

blev indført med den tyndbenede begrundelse, der lå i indførelsen af

konantvurdering, gør ikke sagen bedre.

Til nr. 32

I § 40, stk. 3, foreslås bestemmelsen udvidet således, at det foreslås

præciseret, at støttemodtageren heller ikke i løbet af året kan søge om

udbetaling af en større del af lånet.

Til nr. 34 og 35

Det foreslås præciseret, at der ikke kan rejses tilbagebetalingskrav mod

boligstøttemodtageren, såfremt denne godtgør, at kommunalbestyrelsen har fået

meddelelse om relevante indkomstændringer. Bestemmelsen svarer til den

gældende lovs § 41, stk. 3.

Til nr. 36

Der er ingen rimelig grund til at begrænse beboerindskudslån til

almennyttigt byggeri, der er taget i brug efter 1964. Tværtimod kan reglen

medføre, at en lavindkomstfamilie må flytte ind i nyt og dyrt almennyttigt

byggeri, hvortil der kan ydes beboerindskudslån, fordi familien ikke kan opnå

beboerindskudslån til et ældre og billigere almennyttigt byggeri. Derfor kan

man spare offentlige midler til boligsikring ved at ophæve begrænsningen.

Til nr. 37

Loven om social pension er ændret for flere år siden. Henvisningen er

forkert.

Til nr. 38

Hvis ændringen ikke gennemføres (så § 55, stk. 1, gælder for disse lån),

vil ældre på plejehjem, der ombygges til ældreboliger, ikke have ret til

beboerindskudslån fra kommunen.

Til nr. 49

Der foreslås ved ændringsforslaget visse ændringer i overgangsordningen.

I § 83 foreslås således,

at kompensationsbeløbet fastsættes endeligt ud fra de registrerede

oplysninger i december 1992 (1),

at der sker en udvidelse af de tilfælde, hvor kompensationsbeløbet

bortfalder (2),

at det præciseres, at i de tilfælde, hvor en del af støtten

udbetales som lån, er det den samlede berettigede støtte i form af tilskud og

lån, der lægges til grund ved beregning af størrelsen af boligstøtten for

henholdsvis december 1992 og januar 1993 og dermed for kompensationsbeløbet

(3).

Ad 1

Som anført i det oprindelige lovforslag træder de nye regler om

boligstøtteforenkling i kraft pr. 1. januar 1993. Kompensationsbeløbet

beregnes i slutningen af 1992 som forskellen mellem støtten efter

1992-reglerne (med 1992-satser) og støtten efter 1993-reglerne (med

1993-satser), idet begge beregninger foretages på baggrund af de registrerede

oplysninger om indkomst og husleje i slutningen af 1992. En husstand, der

beregnet på denne måde mister f.eks. 10.000 kr. i boligstøtte, vil få et

kompensationsbeløb, der udgør 8.000 kr. i 1993, 6.000 kr. i 1994, 4.000 kr. i

1995 og 2.000 kr. i 1996. Aftrapningsordningen vil for personer, der har

været omfattet af ordningen, kunne fortsætte efter 1997.

I det oprindelige lovforslag er det i § 83, stk. 6, foreslået, at der

foretages efterregulering af kompensationsbeløbet i slutningen af 1993, da

kompensationsbeløbet udregnes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke foreligger

slutlignede indkomstoplysninger for 1992.

Såfremt en boligstøttemodtager i løbet af 1992 bliver f.eks. pensionist

eller på anden måde oplever en væsentlig og varig indkomstnedgang, vil den

oprindelig foreslåede efterreguleringsregel indebære, at der skal ske en

omberegning af kompensationsbeløbet i slutningen af 1993.

Omberegningen sker på basis af den samlede indkomst i 1992, som altså i de

nævnte tilfælde vil være højere end indkomsten i de følgende år, hvor de nye

regler er gældende. I disse situationer vil (års)indkomsten i december 1992

således være et mere korrekt grundlag for beregningen af kompensationsbeløbet

end den samlede slutlignede indkomst for hele året 1992.

Hvis der skulle tages højde for, at der i løbet af 1992 kan være

indtruffet en væsentlig indkomstnedgang, burde der foretages en periodemæssig

opdeling af indkomsten ved efterregulering af kompensationsbeløbet. Dette

ville yderligere besværliggøre administrationen af overgangsordningen.

Idet den oprindelig foreslåede efterregulering i forvejen skønnes at være

administrativt ressourcekrævende, foreslås det derfor, at

kompensationsbeløbet fastsættes endeligt på grundlag af de registrerede

oplysninger i december 1992, uden at der skal ske efterregulering i

slutningen af 1993.

Kompensationsbeløbet vil dog fortsat skulle reguleres i medfør af

bestemmelserne i § 83, stk. 3-4. Denne regulering vil finde sted hvert år på

samme måde som for den almindelige boligstøtte og må i praksis administreres

efter samme retningslinier som for den almindelige støtte. Dette betyder, at

der alene vil blive krævet tilbagebetaling for indkomstændringer på over

20.000 kr., hvilket igen betyder, at hvis kompensationsbeløbet er op til

3.000-4.000 kr. for stort, vil dette ikke blive krævet tilbagebetalt.

Ad 2

Det foreslås endvidere, at der i ændringsforslagets § 83, stk. 7, af

administrative grunde sker en udvidelse af de tilfælde, hvor

kompensationsbeløbet kan bortfalde.

Bortfald af kompensationsbeløbet foreslås således udvidet til de tilfælde,

hvor støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 27, stk. 1, og 27, stk. 2,

nr. 3 (sanerings- og byfornyelsesboligstøtte), eller de tilfælde, hvor en

støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1 (dvs. lejere, der ikke er

pensionister), overtager den hidtidige bolig som privat andelsbolig,

ejerbolig m.m.

Bortfald af kompensationsbeløbet vil herefter kunne ske, når

1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte

ved udgangen af 1992,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og

27, stk. 2, nr. 3, eller

3) en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige

bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.

I ovennævnte situationer mister støttemodtageren kompensationsbeløbet, og

støtten beregnes direkte efter de nye regler.

Ad 3

Det foreslås endvidere i ændringsforslagets § 83, stk. 5, præciseret, at

i de tilfælde, hvor en del af boligstøtten udbetales som lån, er det den

samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund ved

beregning af boligstøtten for henholdsvis december måned 1992 og januar måned

1993 og dermed for beregningen af kompensationsbeløbet.

Det vil således efter forslaget være uden betydning ved denne beregning,

om pensionisten har ønsket hele eller kun en del af lånebeløbet udbetalt.

Til nr. 50

Forslaget om midlertidigt at nedsætte boligstøtten i 1993 angriber lovens

fasteste elementer: 75 pct. for boligsikring og 100 pct. for boligydelse.

Selv hvis boligministerens beregninger af udgifterne til overgangsordningen

er rigtige, hvilket efter forslagsstillenes mening er tvivlsomt, betyder

paragraffen en besparelse på sølle 35 mio. kr. i årene 1993-96. Det er en

besparelse på mindre end 4 promille af de samlede boligstøtteudgifter pr. år.

Besparelsen er for ubetydelig og smålig til, at den bør medtages i loven.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter