Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 322 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE (PRIVATE ANDELSBOLIGFORENINGER OG STATSGARANTI FOR LÅN) NR L 322 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 322Betænkning over lovforslagFolketinget12. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-

tation,

Boligselskabernes Landsforening,

Grundejernes Investeringsfond,

Landsforeningen for ejere af udlejnings

ejendomme,

Lejernes Landsorganisation og

Realkreditrådet.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Vedrørende etableringen af en selvstændig og uafhængig konsulentordning

har boligministeren over for udvalget tilkendegivet, at der nu er opnået

enighed mellem Lejernes Landsorganisation (LLO) og Landsforeningen for ejere

af udlejningsejendomme (UL) om rammerne for udformningen af en sådan

konsulenttjeneste.

Det er herefter besluttet, at boligministeren tilvejebringer hjemmel i

boligreguleringsloven, hvorefter Grundejernes Investeringsfonds (G.I.)

bestyrelse kan beslutte at anvende indtil 4 mio. kr. i perioden 1993-1995 til

finansiering af ordningen, såfremt lejere og ejere er enige om udformningen

heraf, at konsulenttjenesten søges etableret med basis i et paritetisk

samarbejdsudvalg, der med nødvendig teknisk ekspertise fastlægger det nærmere

grundlag for konsulenttjenesten, at anvendelsen af konsulenttjenesten er et

tilbud til ejere af og lejere i ejendomme, omfattet af lov om privat

byfornyelse, at parterne snarest muligt og senest den 15. september 1993

informerer boligministeren om konsulenttjenestens etablering og

virkegrundlag, og at administrationen af de reserverede midler vil ske efter

de for GI gældende regler for regnskabsaflæggelse og revision.

Læs alt

LLO og UL har over for boligministeren givet udtryk for, at de på denne

baggrund vil arbejde positivt for at realisere intentionerne bag lov om

privat byfornyelse.

Boligministeren har endvidere tilkendegivet, at det efter forhandling med

finansministeren, hvorunder Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning henhører, er fundet nødvendigt at afholde 300.000 kr. i

1993, 600.000 kr. i 1994, 600.000 kr. i 1995 og 600.000 kr. i 1996 til

dækning af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings samlede

driftsudgifter til administration af den foreslåede statsgarantiordning. Det

bevillingsmæssige grundlag vil blive tilvejebragt gennem en kompenserende

reduktion af investeringsrammen for huslejetilskud til privat byfornyelse med

600.000 kr. i 1993, 1.200.000 kr. i 1994 og 2.400.000 kr. i 1995.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne

ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

ÆndringsforslagAf boligministeren , tiltrådt af et flertal

(S, CD, RV og KRF):

Til titlen 1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om privat byfornyelse og lov om midlertidig

regulering af boligforholdene

(Private andelsboligforeninger, statsgaranti for lån og konsulent- og

oplysningstjeneste)».Ny paragraf 2) Efter § 1 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01 I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

lovbekendtgørelse nr. 251 af 9. april 1992, som senest ændret ved § 2 i lov

nr. 254 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:

I § 61, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye punktummer:

»Fonden kan herudover i perioden 1993-1995 inden for en samlet ramme

på 4 mio. kr. finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på

at øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse.

Boligministeren fastsætter de nærmere retningslinier for konsulent- og

oplysningstjenestens virksomhed.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Det er fra flere sider blevet påpeget, at der er et behov

for information og rådgivning, inden der tages beslutning om at gennemføre

privat byfornyelse i en privat udlejningsejendom. På denne baggrund har

Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme og Lejernes

Landsorganisation den 10. juni 1993 indgået en aftale om over for

boligministeren at anbefale etablering af en konsulent- og oplysningstjeneste

med det sigte at øge indsatsen for gennemførelse af privat byfornyelse.

Inddragelse af en konsulent- og oplysningstjeneste må samtidig antages at

forbedre parternes forudsætninger for at planlægge gennemførelsen af privat

byfornyelse på en mere effektiv måde.

Det foreslås derfor, at der i perioden 1993-1995 af Grundejernes

Investeringsfonds såkaldte »frie midler« afsættes 4 mio. kr. til

finansiering af en uafhængig konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på

at øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse.

De såkaldte »frie midler« udgøres efter bestemmelsen i lovens §

61 af fondens renteindtægter, dog højst 2 pct. årligt af det til enhver tid

værende samlede indestående bindingsbeløb.

Administrationen af midlerne vil ske efter de for Grundejernes

Investeringsfond gældende regler for regnskabsaflæggelse og revision.

Oprettelsen af den foreslåede konsulent- og oplysningstjeneste

forudsætter, at der mellem lejere og ejere opnås enighed om udformningen af

tjenesten.

Det er aftalt, at forhandlingerne mellem repræsentanter for lejere og

ejere om konsulent- og oplysningstjenestens etablering og virkegrundlag skal

være afsluttet senest den 15. september 1993.

Anvendelsen af konsulenttjenesten vil blive et tilbud til ejere og lejere

i private udlejningsejendomme, omfattet af lov om privat byfornyelse.

Det foreslås endvidere, at der gives boligministeren bemyndigelse til, når

forhandlingsresultatet foreligger, at fastsætte de nærmere retningslinier for

konsulent- og oplysningstjenestens virke.

Den etablerede byggesagsrådgivning i henhold til lovens § 4 opretholdes

uændret.

Baadsgaard (S) fmd. Søren Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen

(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) John

Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Anne Marie Bruun-Vierø (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter