Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.)

1990/2 LSF 62Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts

1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Nævn under statsamtet

§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er

klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt

i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets

formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges

af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.

Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale

valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et

antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.

Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og

Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,

som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner

for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem

et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til

rådighed for nævnet.

Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,

der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i

enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som

deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes

kompetence.

Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.

§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er

uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Læs alt

Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller

ændring af den påklagede afgørelse.

Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,

hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks

udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse

senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal

foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser

efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for

boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,

nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for

nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for, at sager, i

hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens

afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i

tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan

træffe en foreløbig afgørelse.

Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres

kompetenceområde.

§ 18. I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn.

Nævnet træffer afgørelse i sager efter lov om social pension og lov om social

bistand, i det omfang det er fastsat i disse love. Nævnet er endvidere

klageinstans for afgørelser efter § 14, stk. 3, i lov om social pension,

truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt.

Nævnets formand er statsamtmanden. Nævnets øvrige medlemmer, som alle udpeges

af socialministeren, består af 2 medlemmer efter indstilling af

kommuneforeningen i amtet, 2 medlemmer efter indstilling af

arbejdsmarkedsnævnet og 2 medlemmer efter indstilling af De Samvirkende

Invalideorganisationer. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et antal

stedfortrædere. Funktionsperioden, der er 4 år, begynder 6 måneder efter den

kommunale valgperiodes begyndelse. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand

til nævnet.

Stk. 2. Der nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn for

Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Nævnets formand udpeges af socialministeren. Nævnets

øvrige medlemmer, der alle udpeges af socialministeren, består af 2 medlemmer

efter fælles indstilling af de to kommuner, 2 medlemmer efter indstilling af

arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet og 2 medlemmer efter indstilling

af De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 1, 6. og 7. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Socialministeriet stiller et sekretariat til rådighed

for nævnet.

Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere af nævnene kan ikke

udpeges personer, der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer

afgørelser i enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt

ansatte, som deltager i behandlingen af de sagsområder, der er omfattet af

nævnenes kompetence.

Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.

Stk. 5. § 17 finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de

kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De

Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende

forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«

2. Kapitel 6 ophæves.

§ 2

I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.

august 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:

»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes

praksis.«

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter

»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte

vejledningsvirksomhed.«

3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres

»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de

sociale ankenævn«.

4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:

»socialt ankenævn«.

§ 3

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe

afgørelse eller rejse sag«.

2. § 23 affattes således:

»§ 23. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om pension efter

§ 14, stk. 3, og videresender ansøgninger om pension efter § 14, stk. 1 og 2,

og §§ 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.«

3. § 25 affattes således:

» § 25. Kommunen og statsamtet betaler nødvendige udgifter til

rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som

kommunalbestyrelsen henholdsvis statsamtet har pålagt ansøgeren, jf. § 22,

stk. 2, og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov.«

4. § 33 affattes således:

» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden

efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.

Pension efter § 14, stk. 3, kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden

efter, at der er truffet afgørelse om pension.«

5. I § 35, stk. 1, indsættes efter »Forskud på pension

efter § 14« ordene: », stk. 1 og 2,».

6. I § 44, stk. 1, indsættes efter

»Kommunalbestyrelsen skal« ordene: »træffe afgørelse

eller«.

7. § 50, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov

kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension efter § 14, stk.

3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.«

8. § 50, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af

revaliderings- og pensionsnævnet eller af socialministeren efter § 62 kan

påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets

afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk.

3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale

Ankestyrelse kan dog optage en sådan sag til behandling, når Ankestyrelsen

skønner, at sagen er af principiel betydning.'

9. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

10. § 50, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og

pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter,

at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om

optagelse af en sag til behandling efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,

skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale ankenævn, revaliderings-

og pensionsnævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen,

når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af henholdsvis

formanden for det sociale ankenævn, formanden for revaliderings- og

pensionsnævnet og chefen for Ankestyrelsen.«

11. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

12. § 51, stk. 2, ophæves.

13. § 52 affattes således:

»§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter

§§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter

til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten

med 50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17

afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,

2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den

kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.

§ 57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og

pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og

uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har

truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til

revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften hertil, så

længe pensionisten er optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og

indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden

for institutionen i 6 år.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af

6-års-perioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis

pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl

her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder

staten udgifterne til pension.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,

regnskabsaflæggelse og revision.«

14. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis

den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,

der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.

15. § 59 affattes således:

»§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,

1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af

førtidspension efter § 14, stk. 1 og 2, invaliditetsydelse og tillæg efter §

16,

2) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af

førtidspension i sager, der har været behandlet af kommunalbestyrelsen som 1.

instans,

3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller

frakendelse er opfyldt,

4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der

fastsættes af nævnet, eller

5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra

hvilket frakendelse kan ske.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne m.v. efter

stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er opfyldt i sager om førtidspension efter § 14, stk.

3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for

tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge,

jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14,

stk. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år.

Kommunalbestyrelsen kan træffe tilsvarende bestemmelse om retten til pension

efter § 14, stk. 3, nr. 1 og 2. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal

senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Stk. 5. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person

ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. §§ 22 og 24, optræning

eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre

erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse

udbetalingen af pension, hvis formanden anser det for sandsynligt, at nævnets

afgørelse vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter

træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Stk. 6. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til

Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.«

16. I § 60, stk. 1, indsættes efter »kommunale

myndigheder« ordene: », sociale ankenævn«.

§ 4

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 15, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 15, stk. 4, ændres i 1. og 4. pkt.

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og i 3.

pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale

ankenævn«.

4. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som

nyt stykke:

»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter

denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den

sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og

Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart

urimeligt.«

5. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«

til: »det sociale ankenævn«.

6. § 16, stk. 2, ophæves.

7. I § 31, stk. 4, og § 35 ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

8. § 44, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån

ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler

i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.

2.«

9. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social

ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.

10. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

11. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede

virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i

kommunen.«

12. I § 94, 2. pkt., ændres »alene« til:

»især«.

13. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 5

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner til Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller

Den sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.

pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale

ankenævn«, og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

5. § 18, stk. 2, ophæves.

§ 6

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.

juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 102 af 26. februar 1991, affattes

§ 40, stk. 6, således:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan

indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative

afgørelse.«

§ 7

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.

472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.

november 1990, udgår i § 30, stk. 1, », eventuelt revaliderings-

og pensionsnævnets«.

§ 8

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990, affattes §

30, stk. 1, således:

»Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13

uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder

staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«

§ 9

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for den sociale ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.

»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale

ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:

»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

§ 10

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631

af 15. september 1986, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 396 af 13. juni

1990, ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet«

til: »det sociale ankenævn«.

§ 11

I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 31, nr.1, affattes således:

»1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16-19,».

2. I § 32, stk. 1 og 3, indsættes efter »§§

14«: », stk. 1, 2 og 6,».

3. I § 35 indsættes efter »§§ 14«: », stk.

1, 2 og 6,».

§ 12

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for boligministeren« til: »det

sociale ankenævn«.

2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Amtsankenævnets

til: »Det sociale ankenævns«.

3. I § 63, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet

eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn«.

4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres

»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.

5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres

»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og

»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.

6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:

»det sociale ankenævns«.

7. § 63 a ophæves.

§ 13

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli

1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen

(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.

Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede

ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

2. § 24, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og Ankestyrelsen

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af

formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4,

nr. 8, og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. De sager om social pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om

social pension, om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller

erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og 58, i hvilke

kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som ikke er afgjort

af de indtil denne dato bestående revaliderings- og pensionsnævn, overgår til

de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og kan påklages efter de indtil

denne dato gældende regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker

ligeledes efter de hidtil gældende regler. Funktionsperioden for formanden og

for medlemmerne af de indtil 1. januar 1992 bestående revaliderings- og

pensionsnævn ophører på denne dato. Funktionsperioden for medlemmerne af de

revaliderings- og pensionsnævn, som er nedsat ved § 18 i den sociale

styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vil første gang være fra

den 1. januar 1992 til den 30. juni 1994.

Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,

som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de

sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og

medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.

Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg

Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og

Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som

Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden

for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den

sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen

skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om

optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på

afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992

afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§

14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten

afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har

ophold i en institution efter bistandsloven § 112, stk. 1, og som får

tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 6. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,

jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni

1994.

Stk. 7. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om

revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social pension og lov

om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1991-92.

§ 15

Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den

31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som

statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af

opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der

gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en

forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,

der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.

januar 1992 på vilkår som anført i stk. 1.

Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt

ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som

statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor

gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i

staten.

Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at

opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte

statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på

grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de

sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de

forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger

af denne opgaveomlægning.

Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til

ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de

amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af

en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,

kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe

tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for

tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller

ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.

1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt

svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i

staten.

Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til

rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3

vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten

senere bringes til ophør efter stk. 7.

Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der

i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.

Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der

forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent

efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 11. Stk. 2-10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale

tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og

Frederiksberg Kommuner og disse kommuner.

Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål

efter stk. 1-11 træffes af finansministeren efter forhandling med de

involverede parter.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts

1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

De sociale ankenævn

§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er

klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt

i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets

formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges

af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.

Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale

valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et

antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.

Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og

Frederiksberg kommuner. Stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,

som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner

for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem

et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til

rådighed for nævnet.

Stk. 3. Ved behandlingen af sager om tilkendelse af

førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg efter lov om

social pension, hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed efter

bistandslovens § 43 samt støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter

bistandslovens § 58, tiltrædes nævnene af 2 medlemmer, som sammen med et

antal stedfortrædere udpeges af socialministeren efter indstilling af De

Samvirkende Invalideorganisationer for den periode, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,

der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i

enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som

deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes

kompetence.

Stk. 5. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.

§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er

uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller

ændring af den påklagede afgørelse.

Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,

hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks

udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse

senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal

foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser

efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for

boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,

nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for

nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for at sager, i

hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens

afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i

tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan

træffe en foreløbig afgørelse.

Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres

kompetenceområde.

§ 18. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de

kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De

Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende

forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«.

2. Kapitel 6 ophæves.

§ 2

I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.

august 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:

»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes

praksis.«.

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter

»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte

vejledningsvirksomhed.«.

3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres

»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de

sociale ankenævn«.

4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:

»socialt ankenævn«.

§ 3

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 20, stk. 1, affattes således:

»Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen, der træffer

afgørelse om ret til pension.«.

2. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe

afgørelse«.

3. § 23 ophæves.

4. § 24 ophæves.

5. § 25 affattes således:

» § 25. Kommunen betaler nødvendige udgifter til rejser,

lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som kommunalbestyrelsen har

pålagt ansøgeren, jf. § 22, stk. 2, og som ikke afholdes efter anden

lov.«.

6. I § 26 ændres »ansøgninger, fremskaffelse af

oplysninger og dokumentation samt om forelæggelse af sager for

revaliderings-og pensionsnævnet.« til: »ansøgninger samt

fremskaffelse af oplysninger og dokumentation.«.

7. § 33 affattes således:

» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden

efter, at der er ansøgt om pension, og lovens betingelser er opfyldt. Pension

til personer under 67 år kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden

efter, at der er truffet afgørelse om pension.«.

8. § 35 ophæves.

9. I § 44, stk. 1, ændres »skal rejse sag« til:

»træffer afgørelse«.

10. § 50, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov

kan påklages til det sociale ankenævn.«.

11. I § 50, stk. 2, udgår: »revaliderings- og

pensionsnævnet eller«.

12. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

13. I § 50, stk. 4, 1. pkt., ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og

»eller Den Sociale Ankestyrelse« udgår, i 3. pkt. ændres

»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«, og i 4.

pkt. ændres »amtsankenævnet« til : »det sociale

ankenævn«.

14. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

15. § 51, stk. 2, ophæves.

16. § 52 affattes således:

»§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter

§§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter

til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten

med 50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17

afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,

2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den

kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.

§ 57, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og uanset om den ny

bopælskommune tilkender en højere pension. Den kommune, der har truffet

afgørelse om pension, afholder dog udgiften hertil, sålænge pensionisten er

optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og indtil pensionisten

efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden for institutionen i 6

år.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af

6-årsperioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis

pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl

her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder

staten udgifterne til pension.«.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,

regnskabsaflæggelse og revision.'.

17. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis

den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,

der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.

18. I § 59, stk. 1, ændres »Revaliderings- og

pensionsnævnet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

19. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres »nævnet« til:

»kommunalbestyrelsen«.

20. I § 59, stk. 2, ændres 2 steder »Nævnet« til:

»Kommunalbestyrelsen«.

21. I § 59, stk. 3, 1. pkt., ændres »Nævnet« til:

»Kommunalbestyrelsen« og »§ 24« ændres til: »§

22«.

22. § 59, stk. 3, 2. og 3. pkt. ophæves.

23. I § 59, stk. 4, ændres »Nævnet« til:

»Den Sociale Ankestyrelse«.

24. I § 60, stk. 1, ændres »revaliderings- og

pensionsnævn« til: »sociale ankenævn«.

§ 4

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

3. § 15, stk. 2, ophæves.

4. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.

5. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1.

pkt. »amtsankenævnet eller Ankestyrelsen« til: »det

sociale ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet«

til: »Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

6. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3,

som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter

denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den

sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og

Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart

urimeligt.«.

7. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«

til: »det sociale ankenævn«, og i 2. pkt. ændres »§ 15,

stk.3, og stk.4, 2.-4. pkt.« til: »§ 15, stk. 2, og stk. 3, 2.-4.

pkt.«.

8. § 16, stk. 2, ophæves.

9. I § 30, stk. 1, udgår »eller revaliderings- og

pensionsnævnet« og »(nævnet)».

10. I § 31, stk. 4, og § 35, ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

11. § 44, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand

med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk. 9, 1.

pkt. og stk. 10.«.

12. § 44, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån

ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler

i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.

2.«.

13. § 58, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand

med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån efter stk. 3.«.

14. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social

ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.

15. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

16. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede

virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i

kommunen.«.

17. I § 94, 2. pkt. ændres »alene« til:

»især«.

18. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 5.

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som

ændret senest ved § 5 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner til Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller

Den sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.

pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale

ankenævn« og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

5. § 18, stk. 2, ophæves.

§ 6

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.

juni 1987, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, affattes

§ 40, stk. 6, således:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan

indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative

afgørelse.«.

§ 7

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.

472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.

november 1990, udgår i § 30, stk. 1, », eventuelt revaliderings-

og pensionsnævnets«.

§ 8

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990 affattes §

30, stk. 1, således:

»Stk. 1. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge

i de første 13 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I

øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«.

§ 9

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.

»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale

ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:

»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

§ 10

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631

af 15. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989,

ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 11

I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 31, nr.1, affattes således:

» 1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16 -

18,»

2. § 32 ophæves.

3. § 35 ophæves.

§ 12

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren« til: »det

sociale ankenævn«.

2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres

»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.

3. I § 63, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet

eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn«.

4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres

»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.

5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres

»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og

»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.

6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:

»det sociale ankenævns«.

7. § 63 a ophæves.

§ 13

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli

1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen

(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.

Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede

ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

2. § 24, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og Ankestyrelsen

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af

formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen.«.

§ 14

Stk 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4

nr. 11-13 og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene nedlægges den 30. juni

1992. De sager, som ikke er afgjort af revaliderings- og pensionsnævnene

senest denne dato overgår til de sociale ankenævn til afgørelse efter

reglerne i lov om social pension som gældende indtil den 1. januar 1992.

Sagerne kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse efter de hidtil gældende

regler. Funktionsperioden for formanden for og medlemmerne af revaliderings-

og pensionsnævnene ophører den 30. juni 1992.

Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,

som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de

sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og

medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.

Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg

kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og

Frederiksberg kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som

Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden

for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den

sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen

skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om

optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på

afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 5. Ansøgninger om pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om

social pension og ansøgninger om hjælp til etablering af selvstændig

virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer efter §§ 43 og 58 i lov om

social bistand, som revaliderings- og pensionsnævnet har modtaget med

kommunernes indstilling inden den 1. januar 1992, afgøres af revaliderings-

og pensionsnævnet. I de pensionssager, som revaliderings- og pensionsnævnet

har modtaget med kommunens indstilling, anvendes reglerne i lov om social

pension, som gældende indtil den 1. januar 1992. Revaliderings~ og

pensionsnævnets afgørelser kan påklages efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992

forhøjer en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten

50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder udgifterne til pension

til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter

bistandsloven § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette

tidspunkt.

Stk. 7. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,

jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni

1994.

§ 15

Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den

31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som

statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af

opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der

gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en

forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,

der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.

januar 1992 eller senere, dog senest fra den 1. juli 1992, på vilkår som

anført i stk. 1.

Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt

ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som

statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor

gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i

staten.

Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at

opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte

statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på

grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de

sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de

forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger

af denne opgaveomlægning.

Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til

ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de

amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, sålænge de udfører arbejde for staten.

Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af

en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,

kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe

tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for

tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller

ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.

1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt

svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i

staten.

Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til

rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3

vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten

senere bringes til ophør efter stk. 7.

Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der

i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.

Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der

forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent

efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 11. Stk. 2 - 10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale

tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og

Frederiksberg kommuner og disse kommuner.

Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål

efter stk. 1 - 11 træffes af finansministeren efter forhandling med de

involverede parter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af lovforslag

nr. L 64, som blev fremsat den 7. november 1990, og som var til 1. behandling

den 15. november 1990, jf. Folketingstidende 1990-91, 1. samling,

Forhandlingerne sp. 1585 og 2032 samt tillæg A, sp. 1823.

I løbet af 70erne skete der på en række områder en omlægning fra statslige

refusioner tilknyttet de enkelte foranstaltninger til generelle tilskud, der

ikke er belagt med bindinger, og som af den modtagende myndighed derfor kan

sidestilles med skatteindtægter. På det sociale område blev der gjort

tilsvarende overvejelser, bl.a. i en arbejdsgruppe, nedsat i 1980, der skulle

undersøge finansieringsforholdene på det sociale område. På baggrund af

arbejdsgruppens betænkning, der bl.a. gennemgik forskellige hovedhensyn ved

tilrettelæggelsen af finansieringsreglerne, blev der i 1985 fremsat

lovforslag om ændring af nogle af finansieringsreglerne i bistandsloven.

Lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 262 af 6. juni 1985, trådte i

kraft den 1. januar 1987.

Lovændringen indebar, at en række sociale udgifter, som tidligere blev

afholdt af (amts-)kommunerne med refusion fra staten, overgik til fuld

kommunal og amtskommunal finansiering. Ændringen berørte områder som

dagforanstaltninger for børn og unge, institutioner for ældre m.v.,

hjemmehjælp og hjælpemidler, omsorgsarbejde m.v.

Med omlægningen har det været hensigten at give (amts-)kommunerne større

handlefrihed på det sociale område, ligesom omkostningsbevidstheden ville

blive tillagt større vægt, når den ansvarlige myndighed selv afholder

omkostningerne ved den enkelte foranstaltning.

Omlægningen havde endelig til formål at fremme en finansieringsmæssig

neutralitet mellem sammenhængende ydelser med henblik på at understøtte

valget af de samfundsøkonomisk bedste løsninger.

Det var oprindeligt hensigten, at reglerne om finansiering af

førtidspensionerne skulle have været ændret samtidig med henblik på at

inddrage kommunerne i finansieringen af disse ydelser. Der blev imidlertid

ikke fremsat forslag herom, da de kommunale organisationer ikke på dette

tidspunkt ønskede ændringer på området. Men ifølge bemærkningerne til

lovforslaget ville spørgsmålet blive taget op, hvis der senere viste sig

behov herfor.

Der har efterfølgende været ført flere forhandlinger med de kommunale

organisationer om omlægning af refusionerne for førtidspension og andre

sociale ydelser. Det er sket bl.a. på baggrund af de (næsten) årlige aftaler,

der indgås med de kommunale parter om den kommunale økonomi for de(t)

kommende år.

Finansieringsreglerne, der fastlægger, hvem der skal afholde udgifterne

ved en offentlig aktivitet og med hvilken procentdel, har således længe været

genstand for drøftelser. Et tilbagevendende tema under disse drøftelser har

været, om og i hvilket omfang finansieringsreglerne har indflydelse på

omfanget af og niveauet for de forskellige sociale ydelser.

Interessen for en finansieringsomlægning skyldes såvel de tidligere

regeringers som den nuværende regerings ønske om at få en ensartet

finansiering af de sociale overførselsindkomster, der i et vist omfang kan

erstatte hinanden, og at få kommunerne inddraget i finansieringen af disse

udgifter. Med ensartet refusionsprocent ønskes de faktiske omkostninger ved

en given ydelse afspejlet, således at den måde, hvorefter finansieringen

deles mellem forskellige offentlige myndighedsniveauer, ikke er afgørende

for, hvilken ydelse der vælges. Hensynet til ansøgeren/modtageren får en øget

vægt. Den kommunale medfinansiering af de sociale ydelser - set i forhold til

finansieringen af de aktiverende foranstaltninger - skal samtidig øge

interessen for at prioritere de forebyggende, arbejdsmarkedsrettede

aktiviteter højt, således at ydelsesperioden begrænses mest muligt.

Siden de første drøftelser om finansieringsomlægning blev påbegyndt, er

interessen for at anvende udgifterne til de passive, sociale ydelser på en

mere aktiv og konstruktiv måde øget. Dette har bl.a. sammenhæng med, at flere

forskningsundersøgelser har vist, at for personer, der har en arbejdsevne af

et rimeligt omfang, er kontanthjælp og førtidspension ikke en god eller

hensigtsmæssig måde at løse sociale problemer på. Udbetaling af sociale

ydelser i selv forholdsvis begrænsede perioder medfører således en risiko

for, at modtagerne gøres mere passive og fastlåste end den oprindelige årsag,

den sociale begivenhed, egentlig gav grundlag for.

Det er således væsentligt, at de foranstaltninger, der kan gøre ansøgere

eller modtagere af sociale ydelser selvhjulpne, bliver iværksat hurtigt. Der

skal derfor gøres en indsats for at fremme de initiativer af aktiv karakter,

der kan begrænse ydelsesperioden mest muligt. Nødvendigheden heraf kommer

også til udtryk ved fordelingen af de udgifter, der vedrører arbejdsledige.

Af de ca. 40 mia. kr., der årligt anvendes på personer uden arbejde, anvendes

ca. 1/5 på aktivering, det vil sige beskæftigelsestilbud,

uddannelsesforanstaltninger mv., mens ca. 4/5 anvendes passivt, det vil sige

til kontanthjælp, arbejdsløsheds- og sygedagpenge samt almindelig

førtidspension.

Med baggrund i ovennævnte, har Regeringen prioriteret den aktiverende

indsats meget højt. Konkret har dette allerede givet sig udslag i indførelse

af ungdomsydelsen for de 18-19 årige, ændring af sygedagpengeloven med

henblik på begrænsning af dagpengeperioden og indførelse af en

bruttorevalideringsydelse. Der er desuden gennemført en hjemmel for

kommunerne til at udføre arbejdsformidling for kontanthjælpsmodtagere m.fl.,

samt en ny lov om kommunal beskæftigelsesindsats, hvorefter bl.a. ansvaret

for og administrationen af beskæftigelsesindsatsen over for særligt udsatte

grupper er udlagt til kommunerne.

I forbindelse med sidstnævnte ændring, der træder i kraft den 1. januar

1991, omlægges også finansieringen af beskæftigelsesindsatsen. Det såkaldte

pligtbeløb ophæves, og den kommunale beskæftigelsesindsats vil i fremtiden

blive finansieret dels af et tilskud fra en tilskudspulje på ialt ca. 900

mill. kr., der fordeles til kommunerne i forhold til antallet af personer,

der omfattes af kommunale beskæftigelsesinitiativer, og dels af en statslig

udbetaling på 2.000 kr. månedlig pr. person, der svarer til statens sparede

refusion af udgifter til kontanthjælp til personer i aktiv-ordninger.

Forslaget om omlægning af finansieringen af beskæftigelsesindsatsen blev

stillet under de såkaldte 4-partsdrøftelser i foråret 1990. Det blev her

drøftet hvilke initiativer, der kunne iværksættes for at give de unge

arbejdsledige bedre og flere tilbud om aktiverende foranstaltninger.

Grundlaget for forslaget om den nye finansieringsordning har været en

refusionsprocent på 50 for de alternative, sociale ydelser. Set i forhold til

en kommunal medfinansiering på 50 pct. for de sociale ydelser, er det med

finansieringsomlægningen gjort mere attraktivt for kommunerne at iværksætte

aktiverende, arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger.

Nærværende forslag om ændring af refusion for førtidspension og

sygedagpenge til 50% ligger således i direkte forlængelse af de nævnte

ændringer.

I de senere år, senest med den ovennævnte finansieringsændring på

bistandslovens område, er tendensen gået fra detailleret regelstyring i

retning mod mere rammepræget styring. I samme retning trækker det udbredte

ønske om decentralisering og regelforenkling, herunder ønsket om i mindre

grad at styre via regler, der i for høj grad er præget af hensynet til

millimeterretfærdighed.

Der har da også i samtlige drøftelser med de kommunale parter om

refusionsomlægning m.v. været enighed om, at det følger af de almindelige

principper for opgave- og byrdefordeling, at en kommunal medfinansiering af

førtidspensioner nødvendigvis må medføre, at kommunerne får tillagt

kompetencen til at tilkende førtidspension. Hermed styrkes også de lokale

kræfter, og ansvaret for en forstærket beskæftigelses- og

revalideringsindsats, det forebyggende element, sammenkædes med en

decentralisering af kompetencen, hvilket samlet danner en helhed.

Ved udlægningen opnås, at sagsbehandlingstiden nedbringes væsentligt,

hvorved der hurtigere skabes klarhed for borgeren. Kommunerne får samtidig

det samlede ansvar med dertil hørende handlemuligheder og kompetence for

ansøgere/modtagere af sociale ydelser. Det er kendskabet til og mulighederne

på det lokale område, eksempelvis udnyttet via samarbejde med de lokale

repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, der er afgørende for, at en aktiv

og forstærket indsats på beskæftigelsesområdet kan nå sit egentlige mål.

Flere forhold taler således for, at der også med hensyn til

overførselsindkomsterne bør ske en finansieringsomlægning, og dermed en

styrkelse af kompetencen og ansvaret på kommunalt niveau.

På baggrund af ovennævnte har Regeringen og Kommunernes Landsforening den

27. september 1990 indgået en aftale om bl.a. kommunal medfinansiering af

sociale overførselsindkomster. Aftalen er kommet i stand efter et grundigt

forarbejde i en arbejdsgruppe, der har beskæftiget sig med finansiering,

revalidering og førtidspension m.v. (Rapport fra Arbejdsgruppen om

finansiering, revalidering og førtidspension m.v. af september 1990 med 2

undergrupperapporter som bilag). I arbejdsgruppen har deltaget repræsentanter

fra de kommunale organisationer og de involverede ministerier.

Aftalens hovedide er, at den styrkelse af den aktiverende,

arbejdsmarkedsrettede indsats, som på mange andre måder er iværksat, skal

fremmes yderligere med aftalens indhold.

Hovedelementerne i aftalen er:

- Refusionsomlægning.

- Kommunal tilkendelseskompetence på førtidspensionsområdet.

- Omlægning af ankesystemet på det sociale område.

- Forenkling af førtidspensionssystemet.

- Kommunal budgetgaranti.

Refusionsomlægning.

Ifølge aftalen foreslås der, som led i aktiveringen af ansøgere og

modtagere af sociale overførselsindkomster, indført en fælles

refusionsprocent på 50 for de sociale ydelser, der i et vist omfang kan

erstatte hinanden. Udgifter til sygedagpenge og førtidspension skal således

herefter refunderes med samme procent som kontanthjælp.

Der er mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening enighed om, at en

omlægning efter disse retningslinjer vil give en bedre tilskyndelse til at

vælge aktive ydelser frem for passive.

For at begrænse de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af

finansieringsomlægningen for kommunerne omfatter den kommunale

medfinansiering kun pensioner for personer under 60 år, og kun de

førtidspensioner, der tilkendes af kommunerne, jf. nedenfor. Hvis modtageren

fraflytter kommunen, beholder tilkendelseskommunen dog kun pligten til at

afholde den kommunale del af udgiften i 6 år fra tilkendelsestidspunktet,

hvorefter tilflytningskommunen overtager den kommunale andel.

Med henblik på at opnå harmoni mellem økonomisk ansvar, handlemuligheder

og kompetence foreslås i aftalen, at refusionsprocenten forhøjes fra 75 til

100 for de sygedagpenge, kommunen udbetaler som dagpengemyndighed i de første

13 uger af sygeperioden og for barselsdagpenge i hele ydelsesperioden.

I overensstemmelse med aftalen foreslås som en del af dette lovforslag

reglerne om refusion ændret i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og i

lov om social pension.

Kommunal tilkendelseskompetence på førtidspensionsområdet.

I overensstemmelse med de almindelige finansieringsprincipper bør

økonomisk ansvar og kompetence følges ad. Der er efter aftalen derfor enighed

om, at Regeringen skal fremsætte lovforslag om, at kommunerne skal overtage

kompetencen til at tilkende førtidspension m.v., samt træffe afgørelse om

hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af

motorkøretøj efter bistandslovens § 43 eller § 58. Behandlingen af disse

sager tilrettelægges af kommunerne på tilsvarende vis som andre sager på det

sociale område, som kommunerne træffer afgørelse i.

Der henvises til bilag 1 og 2 med organisationsdiagrammer for den

organisatoriske struktur vedrørende anke og førtidspension i dag og i

fremtiden.

Som et integreret element i forslaget om udlægning af

tilkendelseskompetencen, der på lidt længere sigt forventes at begrænse

sagsbehandlingstiden mærkbart, foreslås de hidtidige regler om forskud på

førtidspension ophævet. I tilknytning hertil foreslås, at førtidspension

tilkendes med virkning fra afgørelsestidspunktet.

Med aftalens forslag om udlægning af tilkendelseskompetencen på

førtidspensionsområdet m.v. nedlægges revaliderings- og pensionsnævnene.

Den del af aftalen, der vedrører forslag om udlægning af

tilkendelseskompetencen, udmøntes med dette lovforslag og

indenrigsministerens forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (refusionsomlægning og

budgetgaranti).

Omlægning af ankesystemet på det sociale område.

I tilknytning til decentraliseringen af tilkendelseskompetencen for

førtidspension m.v. foreslås, at ankesagsbehandlingen af disse sager

tilsvarende decentraliseres fra afgørelse i Den Sociale Ankestyrelse til

afgørelse i regionale nævn. Med henblik på at opnå et forenklet system og at

samle ekspertisen vedrørende behandling af ankesager, der vedrører det

sociale område, foreslås, at der for hvert amt oprettes sociale ankenævn til

afgørelse af klagesager, der i dag behandles af amtsankenævnet samt

klagesager vedrørende førtidspension m.v.

De sociale ankenævn skal ligesom de hidtidige amtsankenævn være statslige

og have statsamtmanden som formand.

For at styrke formandshvervet, bl.a. ved at øge kendskabet til det sociale

område på lokalt niveau, give bedre indblik i den almindelige

sagsforberedelse, prioritering af sagsoplysninger m.v., foreslås det, at

sekretariatet for det sociale ankenævn placeres i statsamtet. Denne placering

er endvidere begrundet i, at tilkendelse af førtidspension og andre sociale

ydelser berører forholdet mellem stat og kommuner.

Det sociale ankenævn skal udover ankesagsbehandlingen varetage

vejledningsvirksomhed m.v. over for kommunerne om praksis på de områder,

nævnet varetager.

Efter aftalen foreslås, at det sociale ankenævn foruden formanden skal

bestå af repræsentanter for amtets primærkommuner. Ved behandling af de

sager, som de nuværende revaliderings- og pensionsnævn træffer afgørelse i,

det vil sige om tilkendelse af førtidspension m.v. efter pensionsloven, samt

støtte til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af

motorkøretøj efter bistandsloven, tiltrædes det sociale ankenævn af 2

repræsentanter, udpeget efter indstilling af invalideorganisationerne.

I overensstemmelse med den nuværende klagemulighed for afgørelser, truffet

af amtsankenævnene, foreslås det i aftalen, at principielle klagesager på

førtidspensionsområdet m.v. tilsvarende kan optages til behandling af Den

Sociale Ankestyrelse.

Der henvises til bilag 1 og 2.

De forslag, der svarer til aftalens indhold om omlægning af ankesystemet,

er indarbejdet i dette lovforslag.

Forenkling af førtidspensionssystemet.

Med henblik på at lette kommunernes nye opgaver på førtidspensionsområdet

set i sammenhæng med den øgede prioritering af de aktiverende,

arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger foreslås efter aftalen, at

førtidspensionssystemet forenkles, således at antallet af pensionstyper

reduceres fra fem til to.

Forenkling af førtidspensionssystemet indgår ikke i dette lovforslag. Det

påregnes, at der på et senere tidspunkt vil blive fremsat lovforslag herom,

idet forslaget må afvente en principiel, politisk stillingtagen til antallet

af førtidspensionstyper. Overvejelserne bør ske i sammenhæng med det

resultat, der viser sig fra udvalget om ligestilling af pensionister

(»bruttoficering«). Udvalgsarbejdet afsluttes omkring den 1. marts

1991.

Kommunal budgetgaranti.

I aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening indgår endelig,

at der foreslås indført en kommunal budgetgaranti. Aftalen herom har også

baggrund i bestræbelserne på at fremme den aktive, arbejdsmarkedsrettede

linje, idet der blandt parterne er enighed om, at Regeringens

aktiveringspolitik vil kunne medføre, at kommunerne får ansvaret for en

større personkreds, end de hidtil har haft.

Forslaget om kommunal budgetgaranti indgår ikke i dette lovforslag. Der

henvises derfor til det af Indenrigsministeren samtidig fremsatte lovforslag,

jf. ovenfor. For så vidt angår det nærmere indhold af forslagene om

refusionsomlægning, kommunal tilkendelseskompetence på førtidspensionsområdet

samt omlægning af ankesystemet henvises til lovforslagets bemærkninger til de

enkelte bestemmelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ændringen af refusionsprocenten på udgiften til førtidspension vil

medføre kommunale merudgifter på ca. 370 mio. kr. i 1992. I årene 1993 til

1995 skønnes udgifterne til ca. 1110 mio. kr., ca. 1740 mio. kr. og ca. 2310

mio. kr. Udgiften er beregnet under forudsætning af samme antal

pensionstilkendelser til personer under 60 år, som gennemsnit af årene 1985

til 1989. I 1992 er der dog regnet med 10 pct. færre udgifter primært på

grund af lidt længere sagsbehandlingstid i forbindelse med påbegyndelsen af

kommunal tilkendelse af pension.

Udgifterne til de kommunalt tilkendte førtidspensioner er en del af den

mellem regeringen og KL aftalte budgetgaranti. Kommunerne vil blive

kompenseret for merudgiften via bloktilskuddet, således at kommunerne samlet

ikke vil lide tab.

De samlede økonomiske konsekvenser af 100 pct. statslig refusion på

kommunernes udgifter til barselsdagpenge, 100 pct. statslig refusion på

kommunernes udgifter til sygedagpenge i de første 13 uger og 50 pct. statslig

refusion på kommunernes udgifter til sygefravær over 13 uger skønnes til

statslige merudgifter på ca. 1,1 mia. kr.. Der vil ske en reduktion af

kommunernes bloktilskud af tilsvarende størrelse.

Forskydningen af pensionsudbetalingen for nye førtidspensionister til

tidspunktet for tilkendelsen vil medføre en statslig besparelse på udgifterne

til førtidspension.

I 1992 skønnes besparelsen på førtidspension til ca. 730 mio. kr. samtidig

vil der være merudgifter til kontanthjælp på skønsmæssigt 240 mio. kr.,

således at nettobesparelsen vil blive ca. 490 mio. kr. Der er ved beregningen

af udgifterne til kontanthjælp forudsat en lidt længere kommunal

sagsbehandlingstid i 1992 end den nuværende. Fra 1993 skønnes merudgiften til

kontanthjælp til 225 mio. kr. under forudsætning af den nuværende kommunale

sagsbehandlingstid, således at nettobesparelsen bliver 505 mio. kr.

Kommunerne skal via bloktilskuddet kompenseres for halvdelen af

merudgifterne til kontanthjælp.

Ophævelsen af reglen om forskudsvis udbetaling af pension vil betyde, at

kommunerne vil få en likviditetsgevinst på ca. 150 mio. kr.

Der forventes betydelige administrative lettelser og besparelser i

forbindelse med udlægningen af førtidspensionssagerne og omlægningen af

ankesystemet.

Lovforslaget forventes at give administrative besparelser for den

offentlige sektor som helhed svarende til ca. 205 årsværk, når omlægningen er

fuldt gennemført i 1994.

Årsværksbesparelse

Personaleforbrug omregnet til årsværk Nuværende Efter

ordning omlægning

Amtskommunerne incl.

København og Frederiksberg 430 0

Staten 90 315

-------------------------------------------------------------------~

520 315

Udlægningen af tilkendelseskompetencen i førtidspensionssager til

kommunerne indebærer, at revaliderings- og pensionsnævnene og deres

sekretariater i amtskommunalt regie, nedlægges. Herved opnås en reduktion af

personaletallet svarende til 270 årsværk årligt.

Omlægningen af ankesystemet indebærer en reduktion af personaletallet i

Den Sociale Ankestyrelse på 49 årsværk, når reduktionen er fuldt gennemført.

Hertil kommer den almindelige reduktion, som udgør 6 årsværk.

Amtsankenævnenes opgaver og det tilsvarende personaleforbrug mv. i

sekretariaterne, der nu er i amtskommunalt regie, overtages af de sociale

ankenævn. Sekretariaterne for de sociale ankenævn uden for Københavns og

Frederiksberg kommuner tilknyttes statsamterne. Sekretariatet for Det Sociale

Ankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner hører under

Socialministeriet.

Udlægningen af førtidspensionssagerne og en omlægning af den sociale

administration i København, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, forventes at

give en stigning i antallet af klagesager. Herved bliver der en mindre

forøgelse af personaleforbruget i de sociale ankenævn i forhold til

personaleforbruget i amtsankenævnene og Den Sociale Ankestyrelse. Endvidere

indebærer omlægningen, at der gives mulighed for at anke sager, afgjort i de

sociale ankenævn på førtidspensionsområdet og sager afgjort af Det Sociale

Ankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner, til Den Sociale

Ankestyrelse. Ankestyrelsen kan dog kun optage disse sager til behandling,

hvis sagen skønnes af principiel betydning.

Kommunerne

Det forventes, at omlægningen vil medføre en forstærket indsats vedr.

aktivering, revalidering mv. Det er samtidig hensigten, at der bliver et

lavere antal tilkendelser af førtidspension i kommunerne.

I førtidspensionssager vil kommunerne i modsætning til i dag skulle træffe

afgørelse. Det medfører i princippet ingen forskel i forhold til i dag, hvor

sagerne skal være færdigbehandlede inden indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnene.

Samlet set forventes omlægningen ikke at medføre behov for ansættelse af

yderligere personale i kommunerne.

Revaliderings- og pensionsnævnene

Revaliderings- og pensionsnævnene behandler i dag ca. 46.000 sager

årligt. Der er i dag medarbejdere svarende til 270 årsværk beskæftiget med

førtidspensionssager m.v. i nævnssekretariaterne i amtskommunalt regie.

Vederlag til formænd og medlemmer i nævnene udgør i alt 9,8 mill. kr. årligt.

Som følge af omlægningen forventes sagstallet i revaliderings- og

pensionsnævnene reduceret med ca. 32.000 sager til ca. 14.000 sager i 1992.

Personaleforbruget i nævnssekretariaterne forventes tilsvarende reduceret med

187,7 årsværk i 1992 til 82,3 årsværk.

Revaliderings- og pensionsnævnene og dermed sekretariaterne vil med

omlægningen blive nedlagt med udgangen af juni 1992.

Uafsluttede sager i revaliderings- og pensionsnævnene pr. 1. 7. 1992 vil

overgå til de sociale ankenævn, der i disse sager træffer afgørelse som

første instans. De sociale ankenævns afgørelser vil kunne indankes til Den

Sociale Ankestyrelse.

De sociale ankenævn

De sociale ankenævn vil overtage de klagesager over revaliderings-og

pensionsnævnenes afgørelser, som Den Sociale Ankestyrelse i dag behandler

vedr. førtidspension og biler mv., samt de klagesager, som amtsankenævnene i

dag behandler, over kommunernes afgørelser på bistandslovsområdet mv.

Som følge af omlægningen forventes det, at der vil blive et stigende antal

klagesager. Københavns Kommune forbereder endvidere en omlægning af kommunens

sociale administration, således at den særlige adgang til prøvelse af de

lokale kontorers afgørelser i kommunens centrale administration afskaffes.

Denne omlægning forventes at give en stigning på bistandslovsområdet mv.,

således at antallet af klagesager fra Københavns kommune vil tilnærme sig

antallet i det øvrige land.

Det samlede antal mødebehandlede klager i amtsankenævnene over kommunernes

afgørelser udgjorde i 1989 ca. 15.700 sager.I nævnssekretariaterne er der

beskæftiget medarbejdere, svarende til ca. 160 årsværk. Udgifterne til

medlemmernes vederlag i amtsankenævnene udgør 1,3 mill. kr. årligt.

I Ankestyrelsen udgør antallet af klagesager over kommunernes,

amtsankenævnenes og revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser ca. 8.400.

Med stor usikkerhed skønnes antallet af klager over kommunernes

afgørelser, der forventes behandlet i de sociale ankenævn, til ca. 25.000,

heraf ca. 3.200 vedr. Københavns og Frederiksberg kommuner.

Årsværksforbruget i nævnenes sekretariater til behandling af disse sager,

til lægefaglig ekspertise samt til rådgivning og vejledning skønnes til 279

årsværk i 1993 og 1994, heraf 35 årsværk i ankenævnet for Københavns og

Frederiksberg kommuner. Det forudsættes, at der etableres i gennemsnit 1

kontorchefstilling ved hvert statsamt samt en stilling som ankenævnschef og 3

kontorchefstillinger ved Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg

kommuner.

Udgifterne til vederlag til medlemmerne af de sociale ankenævn skal

afholdes af Socialministeriet. Vederlaget til medlemmerne forventes fastsat

svarende til vederlaget for medlemmerne af revaliderings- og pensionsnævnene

og amtsankenævnene, 35,58 kr. pr. sag. (PL medio 91).

De samlede lønudgifter til personalet i nævnenes sekretariater og vederlag

til medlemmerne anslås i 1993 og 1994, til 76,6 mill. kr. Udgifterne til

vederlag til medlemmerne skønnes til 2,1 mill. kr., og øvrige driftsudgifter

skønnes til 27,5 mill. kr. i 1993 og 1994.

Den 1.1. 1992 vil Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg

Kommuner modtage de uafsluttede sager i Ankestyrelsen vedr. de to kommuner.

Den 1.7. 1992 vil de sociale ankenævn modtage evt. uafsluttede sager fra

revaliderings- og pensionsnævnene. Der vil derfor i 1992 være et merarbejde i

de sociale ankenævn svarende til 18 årsværk. Alt i alt skønnes

årsværksbehovet i nævnsekretariaterne i 1992 til 297 årsværk, heraf 41

årsværk vedr. sekretariatet for Nævnet for Københavns og Frederiksberg

kommuner. Til dækning af etableringsudgifter for de nye sociale ankenævn

påregnes der engangsudgifter i 1992 på 15,5 mill. kr. Der forventes udgifter

til lønninger og vederlag i de sociale ankenævn på ialt 84,0 mill. kr. og

øvrige driftsudgifter på i alt 44,6 mill.kr. i 1992.

Den Sociale Ankestyrelse

Ved omlægningen på førtidspensionsområdet og omlægningen af ankesystemet

vil Ankestyrelsen ophøre at være ankeinstans ved behandlingen af klager over

revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser samt over Københavns og

Frederiksberg kommuners afgørelser i sociale sager uden for

førtidspensionsområdet.

Ankestyrelsen vil fortsat skulle behandle klager over

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser vedr. arbejdsskadesager mv. samt

kommunernes afgørelser i sager vedrørende hjælpeforanstaltninger uden

samtykke overfor børn og unge m.v.. Klager over de sociale ankenævns

afgørelser vil kunne indbringes til Ankestyrelsen og kan optages til

behandling af Styrelsen, hvis sagerne skønnes principielle.

Der forventes kun mindre ændringer i antallet af indkomne sager i

Ankestyrelsen i 1992. Når omlægningen er fuldt gennemført i 1994, skønnes

antallet af indkomne sager med stor usikkerhed til ca. 3.400.

I forbindelse med udlægningen af førtidspensionssagerne til kommunerne og

omlægningen af ankesystemet forudsættes det, at Ankestyrelsen vil få opgaver

vedrørende vejledning af kommunerne. Denne vejledningsfunktion anslås at

kræve 7,0 årsværk, heraf en stilling som ankechef.

Under hensyn til ressourceforbruget ved de forskellige sagstyper skønnes

det, at årsværksforbruget i Ankestyrelsen vil blive reduceret med 54 årsværk

i 1994. Det forudsættes, at antallet af ankechefer i styrelsen reduceres

svarende til reduktionen af det øvrige personale.

Lønudgifterne incl. vederlag til de beskikkede medlemmer af Ankestyrelsen

anslås at blive reduceret med 0,2 i 1992, 14,6 i 1993 og 15,6 mill. kr. i

1994. Øvrige driftsudgifter i Ankestyrelsen forventes reduceret med 2,6 mill.

kr. i 1993 og 2,7 mill. kr. i 1994.

Der er betydelig usikkerhed vedr. skønnet over sagstallene i den nye

ankestruktur. Det er derfor hensigten at følge sagsudviklingen nøje med

henblik på en evt. justering af ressourceforbruget.

Under hensyn til, at overgangsperioden fra den hidtidige ankestruktur til

den nye ankestruktur vil være afsluttet med udggangen af 1993, foretages en

vurdering af sagsantal og ressourceforbrug i det kommende ankesystem første

gang med udgangen af 1994.

De samlede økonomiske konsekvenser af omlægningen forventes på det

administrative område at udgøre følgende:

Mill. kr. 1992 1993 1994

Amtskommunerne -130,4 -161,3 -161,3

Staten 120,5 78,5 77,4

De økonomiske skøn vedr. lovforslaget forhandles med Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Personalemæssige konsekvenser

Det følger af aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, at

sekretariatsbetjeningen af de nye sociale ankenævn varetages af statsamterne,

i stedet for som hidtil - for de nuværende nævns vedkommende - af

amtskommunalt ansat personale.

Statsamtmændene er allerede i dag formænd for amtsankenævnene, og

overførslen af sekretariatsopgaverne til statsamterne er en udmøntning af

forslagene i regeringens handlingsplan for afbureaukratisering samt

forslagene fra det af statsministeren nedsatte udvalg om de kommunale

opgavers fordeling og finansiering (jf. betænkning 1168/89).

Med henblik på statsamternes varetagelse af sekretariatsopgaverne for de

sociale ankenævn er der med lovforslaget tilsigtet en overførsel til

statsamterne af amtskommunalt personale ved amtsankenævnene og tjenestemænd

ved revaliderings- og pensionsnævnene. Herved bevares ekspertisen på området

med sekretariatsbetjeningen af de nye ankenævn og amtskommunerne, og

Københavns Kommune undgår udgifter til rådighedsløn/ventepenge og pension som

følge af opgaveomlægningen.

Når personalebehovet ved de sociale ankenævn er fastlagt, vil det

overenskomstansatte personale i Den Sociale Ankestyrelse og ved

revaliderings- og pensionsnævnene i et vist omfang kunne overføres til

statsamterne og Det Sociale Ankenævn for København og Frederiksberg, jf.

iøvrigt bemærkningerne til § 15.

Det amtskommunale personales nuværende aflønning kan medføre, at enkelte

af årsværkerne ved overførslen til statsamterne skal indplaceres i

bevillingslønramme 35-40.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger foreslås de eksisterende

revaliderings-og pensionsnævn og amtsankenævn nedlagt.

De afgørelser, der hidtil har været truffet af revaliderings - og

pensionsnævnene, foreslås henlagt til de kommunale myndigheder, som efter den

sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., træffer afgørelse i sager om

ydelser til enkeltpersoner. Der er tale om afgørelser vedrørende tilkendelse

af førtidspension, hjælp til etablering af selvstændig virksomhed samt støtte

til erhvervelse af motorkøretøj.

Denne overførsel af tilkendelseskompetencen til kommunalt regie er en

naturlig følge af forslaget om refusionsomlægningen, således at der opnås en

sammenhæng mellem økonomisk ansvar og kompetence. Der henvises i øvrigt til

forslagets almindelige bemærkninger.

Til afløsning for amtsankenævnene foreslås oprettet et socialt ankenævn,

der skal videreføre amtsankenævnenes hidtidige virksomhed som klageinstans

for en lang række kommunale afgørelser. Samtidig foreslås klager vedrørende

kommunernes afgørelser om tilkendelse af førtidspension, hjælp til etablering

af selvstændig virksomhed og støtte til erhvervelse af motorkøretøj henlagt

hertil. Der opnås herved en samling af ekspertise vedrørende behandlingen af

de sociale klagesager.

Det foreslås, at statsamtmanden bliver formand for nævnet, idet det

forudsættes, at statsamtmanden selv blandt statsamtets ansatte udpeger en

eller flere stedfortrædere, som fungerer ved dennes forfald. Nævnet består

desuden af to repræsentanter for kommunerne i amtet. Disse udpeges af

Socialministeren tillige med et antal stedfortrædere efter indstilling fra

kommuneforeningen i amtet. Med henblik på at forebygge, at der i visse sager

rejses tvivl om medlemmernes habilitet, foreslås det, at medlemmerne ikke kan

udpeges blandt de personer, der som udvalgsmedlemmer eller

magistratsmedlemmer træffer afgørelse i enkeltsager efter den sociale

lovgivning. Det samme gælder ansatte i en kommunal forvaltning, hvis

sagsområde omfattes af nævnets kompetence. De gældende regler i

styrelsesloven om habilitet m.v. er nu afløst af forvaltningsloven og er

derfor ikke medtaget i forslaget.

Ved behandling af sager om tilkendelse af førtidspension m.v., hjælp til

iværksættelse af selvstændig virksomhed og støtte til erhvervelse af

motorkøretøj foreslås nævnet suppleret med to medlemmer udpeget efter

indstilling af De Samvirkende Invalideorganisationer.

Hidtil har nævnsmedlemmerne fungeret fra 1. april til 30. marts i en

fireårig periode. I praksis har det vist sig vanskeligt at udpege

nævnsmedlemmerne med så kort tidsfrist efter den kommunale valgperiodes

begyndelse, og det har i en række tilfælde været nødvendigt at forlænge

funktionsperioden med nogle måneder. Det foreslås derfor, at

funktionsperioden begynder seks måneder efter den kommunale valgperiodes

begyndelse.

Statsamterne yder sekretariatsmæssig bistand til nævnene.

For Københavns og Frederiksberg kommunes vedkommende foreslås ligeledes

oprettet et socialt ankenævn til afløsning af Den Sociale Ankestyrelses

behandling af ankesager fra Københavns og Frederiksberg kommuner. Da disse

kommuner ikke er omfattet af den amtskommunale inddeling, foreslås det, at

ankenævnschefen bliver nævnets formand. Den fornødne sekretariatsmæssige

bistand stilles til rådighed af Socialministeriet.

Iøvrigt foreslås nævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner sammensat

på samme måde som de øvrige nævn.

Med oprettelsen af dette nævn sikres en ensartet ankestruktur over hele

landet i modsætning til i dag, hvor klagesager fra Københavns og

Frederiksberg kommuner indbringes direkte for Den Sociale Ankestyrelse.

Hertil kommer, at Københavns Kommune har oplyst, at den særlige centrale

prøvelse af klagesagerne i Københavns kommune påtænkes afviklet, hvilket

medfører en administrativ forenkling i kommunen.

Det foreslås ,at nævnene ikke skal være bundet af parternes påstande,

hvilket indebærer, at de får kompetence til at ændre de kommunale afgørelser

såvel til gunst som til ugunst for klageren uanset klagens formulering.

Tilsvarende bestemmelser gælder for Den Sociale Ankestyrelse og de

eksisterende amtsankenævn.

Med henblik på at sikre, at nævnenes afgørelser kan korrigeres, såfremt

lovgivningen må antages at være anvendt forkert, foreslås det, at

nævnsformanden på egen hånd kan indbringe en afgørelse for Den Sociale

Ankestyrelse, hvis han eller hun finder, at der er begrundet tvivl om en

afgørelses forenelighed med loven. Det findes naturligt, at sådanne sager

behandles efter de regler, der efter lov om Den Sociale Ankestyrelse gælder

for sager, der ønskes behandlet ved udvidet votering, jf. ankestyrelseslovens

§ 6, stk. 3, nr. 3. For ikke at gøre denne særlige prøvelse illusorisk er det

nødvendigt, at nævnsformanden straks udsætter afgørelsens virkning. Til

gengæld foreslås det, at forelæggelsen for Ankestyrelsen skal være modtaget

senest 1 uge efter, at afgørelsen er truffet. Overholdes denne frist ikke,

får nævnets afgørelse retskraft. Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge

senest 8 uger efter sagens modtagelse i Styrelsen. Sagen vil normalt blive

afgjort på det grundlag, nævnsformanden har fremsendt til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen er ikke ankeinstans for afgørelser efter lov om individuel

boligstøtte. I disse tilfælde vil formanden, hvor der er begrundet tvivl om

lovligheden af nævnets afgørelser, på tilsvarende måde kunne indbringe

afgørelsen for boligministeren.

Endvidere foreslås det, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte

nævnenes forretningsorden. Heri ligger, at socialministeren fastsætter regler

for nævnenes generelle virksomhed - herunder om, at formanden i klare

tilfælde kan træffe afgørelse uden egentlig nævnsbehandling samt om, at

formanden i særlig hastende tilfælde kan træffe en foreløbig afgørelse. I

forretningsordenen vil det endvidere blive præciseret, at det, i de tilfælde

hvori formanden på egen hånd forelægger en afgørelse for Ankestyrelsen,

påhviler formanden at sørge for,at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Det foreslås, at nævnene yder vejledning til kommunerne om spørgsmål

vedrørende fortolkning af lovgivningen. Det forudsættes, at

vejledningsfunktioner vedrørende revalidering og andre

aktiveringsforanstaltninger som hidtil udøves af det amtskommunale regie, jf.

den sociale styrelseslovs § 10, stk. 1, hvorefter amtsrådet vejleder

kommunerne i sociale og sundhedsmæssige anliggender.

Tilsvarende er det af væsentlig betydning, at også Ankestyrelsen som

øverste ankemyndighed vejleder om fortolkningen af lovgivningen for at sikre

en vis ensartethed i praksis på landsplan. Der henvises i denne forbindelse

til bemærkningene til forslagets § 2, nr. 1 og 2.

Til nr. 2

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

I forbindelse med omlægningerne på pensionsområdet, hvorefter kompetencen

til at tilkende førtidspension m.v. foreslås henlagt til kommmunerne samt den

dertil knyttede ny ankestruktur, findes det afgørende nødvendigt at fremme

den vejledende virksomhed fra Ankestyrelsen.

Det foreslås derfor, at Ankestyrelsen varetager koordinerende funktioner

med hensyn til vejledning om ankeinstansernes praksis.

Der tænkes i denne forbindelse på forbedring af den måde, hvorpå

afgørelser af særlig interesse offentliggøres i form af »Sociale

Meddelelser« samt afholdelse af møder med de sociale ankenævn og deres

sekretariater.

Til brug for denne overordnede vejledningsvirksomhed vil der i

forretningsordenen for ankenævnene blive medtaget en bestemmelse, hvorefter

nævnene efter anmodning fra Ankestyrelsen indsender oplysninger om deres

praksis.

Det er med forslaget fortsat ikke hensigten, at Den Sociale Ankestyrelse

skal udtale sig om reglernes eventuelle anvendelse på endnu ikke afgjorte

konkrete tilfælde, idet en sådan responderende virksomhed kunne medføre tvivl

om Den Sociale Ankestyrelses uafhængighed i de konkrete afgørelser.

Til nr. 3 og 4

Ændringerne er redaktionelle.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at tildelingskompetencen

overføres til kommunalbestyrelsen. Der henvises til de almindelige

bemærkninger om omlægning af tilkendelseskompetencen.

Til nr. 3 og 4

Forslaget om at ophæve bestemmelserne er en konsekvensændring af

omlægningen af tilkendelseskompetencen.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvensændring.

Kommunen skal efter forslaget afholde udgifter til undersøgelser,

lægeerklæringer m.v., som kommunalbestyrelsen pålægger ansøgeren, og som ikke

kan afholdes efter anden lovgivning - typisk sygesikrings- eller

sygehuslovgivningen.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvensændring af nedlæggelse af revaliderings~ og

pensionsnævnene.

Kommunen kan tilrettelægge behandlingen af førtidspensionssager på samme

måde som andre sociale sager, som kommunen træffer afgørelse i. Der henvises

til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det foreslås at ændre det tidspunkt, hvorfra pension til personer under 67

år kan udbetales, fra ansøgningstidspunktet til afgørelsestidspunktet.

Efter de gældende regler udbetales pensionen fra den 1. i måneden efter,

at lovens betingelser er opfyldt, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at

der er søgt pension. Hvis der træffes afgørelse om pension, sker der

efterbetaling af den pension, der er ret til i perioden fra ansøgningen til

afgørelsen.

Efter forslaget kan pension tidligst udbetales fra den 1. i måneden efter,

at der er truffet afgørelse om pension.

Den hidtidige regel har givet anledning til store administrative og

forståelsesmæssige problemer. Forslaget vil således medføre, at komplicerede

sager om modregning i efterbetalingen af førtidspension undgås, hvis der i

ansøgningsperioden er ydet andre sociale ydelser, fx kontanthjælp efter

bistandsloven. Der vil fortsat være mulighed for at modtage sociale ydelser i

den periode, hvor ansøgningen behandles.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve adgangen til at

yde forskud på førtidspension. Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Den gældende regel om udbetaling af folkepension fra den 1. i måneden

efter ansøgningen opretholdes.

Til nr. 8

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om adgangen til at udbetale forskud på

pension. Den gældende bestemmelse anvendes i tilfælde, hvor kommunen anser

det for sandsynligt, at revaliderings- og pensionsnævnet vil tilkende

pension. Fra det tidspunkt, kommunen indstiller ansøgeren til pension, ydes

forskud svarende til den forventede pension under sagens behandling i

revaliderings- og pensionsnævnet.

Baggrunden for forslaget er, at kommunen ikke længere skal afgive

indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, men i stedet selv træffe

afgørelsen.

Forslaget vil medføre en administrativ forenkling, idet der efter gældende

regler skal ske efterbetaling eller afkortning/omkontering, når der tilkendes

en større eller mindre pension, end der er udbetalt forskud på. Hvis der

gives afslag på pension, sker der omkontering af forskuddet til kontanthjælp

efter bistandsloven med deraf følgende konsekvenser for skatteberegningen.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvens af, at tildelingskompetencen overføres til

kommunalbestyrelsen.

Til nr. 10 - 13

Efter forslaget skal klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om

pension indbringes for det sociale ankenævn. Der henvises til bemærkningerne

til forslagets § 1 om sammensætningen af de sociale ankenævn.

Forslaget indebærer, at klagesager om såvel tildeling af pension som andre

afgørelser efter pensionsloven skal afgøres af de sociale ankenævn. Herved

opnås ensartede klageveje for alle afgørelser efter pensionsloven.

Forslaget medfører endvidere en decentralisering af ankebehandlingen af

klager over afgørelser om førtidspension, idet disse efter de gældende regler

behandles af Den sociale Ankestyrelse.

De hidtil gældende regler for klage over amtsankenævnets afgørelser efter

pensionsloven foreslås videreført, således at også de sociale ankenævns

afgørelser i klagesager vedrørende pension kun kan indbringes for Den sociale

Ankestyrelse, når der er tale om en sag af principiel betydning.

Til nr. 14 og 15

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af forslaget om omlægning

af ankesystemet.

Til nr. 16

Reglerne for statens afholdelse af de kommunale udgifter til pension til

personer under 60 år foreslås ændret fra 100 pct. til 50 pct. Der henvises

til de almindelige bemærkninger.

Som det fremgår heraf, har forslaget sammenhæng med de øvrige forslag om

refusionsomlægning på det sociale område - dels med henblik på at fremme de

aktiverende og forebyggende foranstaltninger, dels for at opnå de samme

refusionsprocenter for ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden.

Hvis pensionisten flytter fra kommunen, skal kommunen betale den kommunale

andel i 6 år regnet fra tilkendelsestidspunktet. Dette gælder også, hvis den

ny bopælskommune tilkender en højere pension. I alle tilfælde ophører den

kommunale forpligtelse dog, når pensionisten fylder 60 år. Den aktuelle

bopælskommune varetager som hidtil administrationen efter lovens § 57.

Efter 6 års-periodens udløb overtager tilflytningskommunen

pensionsforpligtelsen. Eventuelle personlige tillæg ydes i 6 års-perioden af

tilflytningskommunen.

For ikke økonomisk at belaste kommuner, som har institutioner, hvori der

er optaget pensionister eller personer, der får tilkendt pension, foreslås

det, at tilkendelseskommunen bevarer betalingsforpligtelsen under

institutionsopholdet. I 6-årsperioden indgår derfor ikke perioder med

institutionsophold.

På tilsvarende måde foreslås 6 års reglen at gælde i de situationer, hvor

pension tilkendes personer med bopæl i udlandet, eller hvor pensionisten

senere tager bopæl i udlandet. Når pensionisten tager fast bopæl i udlandet,

afholder staten udgifterne efter 6-årsperiodens udløb. Hvis pensionisten ikke

har haft fast bopæl her i landet, afholder staten udgifterne til pension.

Til nr. 17

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede affattelse af § 52, stk. 3,

2. pkt.

Til nr. 18 - 22

Med henblik på at opnå den fornødne sammenhæng mellem økonomisk ansvar og

kompetence foreslås det, at afgørelseskompetencen i sager om førtidspension

overgår fra revaliderings- og pensionsnævnene til kommunerne.

Kommunerne får tillagt alle opgaver i forbindelse med behandling og

afgørelse af førtidspensionssager. For at sikre ensartethed mellem

kommunernes afgørelser i det enkelte amt, forudsættes det, at de sociale

ankenævns sekretariater yder kommunerne vejledning. Tilsvarende vejleder Den

Sociale Ankestyrelse kommuner og nævn bl.a. for at sikre en vis ensartethed i

praksis på landsplan.

Til nr. 23

Det foreslås, at Den Sociale Ankestyrelse overtager revaliderings-og

pensionsnævnenes opgave med at give vejledende udtalelser til

helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.

Til nr. 24

Ændringen er redaktionel.

Til § 4

Til nr. 1-5, nr. 7-11 samt 13-15 og 18.

Forslagene til ændringer er redaktionelle.

Til nr. 6

Det foreslås, at der i bistandsloven indsættes en bestemmelse om, at de

sociale ankenævn og Ankestyrelsen ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser

efter bistandsloven kun kan tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller

åbenbart urimeligt. I forretningsordenerne for amtsankenævnene og

Ankestyrelsen har der hidtil været bestemmelser om regulering af

ankemyndighedens adgang til at påkende skønnet i disse sager. Det er fundet

hensigtsmæssigt med en lovfæstelse heraf. Med den valgte formulering undtages

afgørelser om hjælpeforanstaltninger uden samtykke over for børn og unge.

Til nr. 12

Efter forslaget videreføres inddrivelsesreglen i den hidtidige § 42, stk.

10.

Til nr. 16 og 17

Efter forslaget får kommunerne en selvstændig kompetence til at etablere

beskyttede virksomheder og andre erhvervsmæssige aktiviteter for personer,

der af fysiske eller psykiske årsager ikke er i stand til at fastholde eller

opnå normal beskæftigelse.

Det forventes, at kommunerne navnlig vil etablere beskyttede enkeltpladser

i lokalområdet som supplement til de amtskommunale beskyttede virksomheder

m.v.

Forslaget medfører ingen ændringer i amtskommunernes opgaver og

forpligtelser efter § 91.

Til § 5

De foreslåede ændringer er redaktionelle.

Til § 6

Kommunalbestyrelsens afgørelser om, at kapitalerstatninger i særlige

tilfælde ikke udbetales til modtagerens frie rådighed kan udenfor København

og Frederiksberg indbringes for amtsankenævnet og i København og

Frederiksberg for Den Sociale Ankestyrelse.

Som en konsekvens af nedlæggelsen af amtsankenævnene og oprettelsen af et

ankenævn for København og Frederiksberg forslås det, at afgørelserne skal

indbringes for de sociale ankenævn, som har den endelige administrative

afgørelse.

Til § 7

Efter de gældende regler indhenter Arbejdsskadestyrelsen en udtalelse fra

kommunen, eventuelt revaliderings- og pensionsnævnet i de tilfælde, hvor

udbetalingen af et kapitalbeløb anses for utilrådelig.

Som en konsekvens af nedlæggelsen af revaliderings- og pensionsnævnene må

muligheden for også at høre revaliderings- og pensionsnævnet udgå af

bestemmelsen.

Til § 8

Forslaget til ændrede refusionsregler på dagpengeområdet skal ses i

sammenhæng med de øvrige forslag om refusionsomlægning på det sociale område.

Da hensynet til at fremme de aktiverende og forebyggende foranstaltninger

ikke har særlig betydning i forbindelse med udbetaling af dagpenge ved

kortere sygeperioder og under barsel, foreslås det, at staten betaler 100

pct. af kommunens udgifter til dagpenge i de første 13 uger af en sygeperiode

og af kommunens udgifter til barseldagpenge.

Efter forslaget betaler staten 50 pct. af udgifterne til kommunens øvrige

udgifter til dagpenge.

De ændrede refusionsregler finder anvendelse ved udbetalingen efter den 1.

januar 1992, uanset om der er tale om en løbende udbetaling, der er påbegyndt

før denne dato.

Efter de gældende regler afholder staten 75 pct. af kommunens samlede

udgifter til dagpenge.

Offentlige arbejdsgivere afholder fortsat udgifterne til dagpenge under

sygdom i hele fraværsperioden.

Til § 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i

den sociale styrelseslov.

Til § 10

Anke af kommunalbestyrelsens beslutning om inddrivelse af

underholdsbidrag foreslås overført fra amtsankenævnene til de sociale

ankenævn.

Til § 11

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i

den sociale styrelseslov.

Til nr. 2 og 3

Bestemmelserne vedrører forsøg med overflytning af kompetencen til at

tilkende pensioner samt bevilge invalidebiler og støtte til etablering af

selvstændig virksomhed fra revaliderings- og pensionsnævnet til kommunen. Med

forslaget om overflytning af kompetencen generelt til kommunerne vil

forsøgsbestemmelserne blive overflødige. Tre kommuner har benyttet sig af

forsøgshjemlen. Således træffer Esbjerg kommune og Aabenraa kommune afgørelse

i bilsager, og Ballerup kommune træffer afgørelse i førtidspensionssager,

bilsager og i sager om støtte til etablering af selvstændig virksomhed.

Regulativ nr. 5, 11 og 12 for Ballerup kommune, regulativ nr. 6 for Esbjerg

kommune og regulativ nr. 7 for Aabenraa kommune vil derfor bortfalde med

lovens ikrafttræden.

Til § 12

Efter den gældende boligstøttelovs § 63 kan kommunalbestyrelsens

afgørelser om boligstøtte og visse beboerindskudslån, jf. lovens §§ 48-50 og

§§ 57 b og c, indbringes for amtsankenævnet og, i Københavns og Frederiksberg

kommuner for boligministeren.

Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det

skønnes, at sagen er af principiel betydning.

De foreslåede ændringer i den sociale styrelseslov indebærer, at de

hidtidige amtsankenævn erstattes af sociale ankenævn, samt at der for

Københavns og Frederiksberg kommuner foreslås oprettet et socialt ankenævn. I

konsekvens heraf foreslås, at afgørelser om boligsikring, boligydelse og

visse beboerindskudslån for fremtiden kan ankes til det sociale ankenævn.

Herved sikres en ensartet ankestruktur for boligstøttesager, samt at

klagebehandlingen koordineres med det sociale område i modsætning til den

nuværende praksis, hvor klagesager vedrørende boligstøtte for Københavns og

Frederiksberg kommuner indbringes direkte for boligministeren.

I den gældende boligstøttelovs § 63 a er fastsat, at

amtsankenævnsafgørelser vedrørende boligydelse ydet efter boligydelsesloven,

dvs. ydet før 1. januar 1983, kan indbringes for boligministeren.

Det forekommer ikke sandsynligt, at der vil blive truffet afgørelser

vedrørende sådanne gamle boligydelsessager. Bestemmelsen foreslås derfor

ophævet.

Til § 13

Den foreslåede ændring af ankereglerne i lov om offentlig sygesikring er

en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af amtsankenævnene. Det foreslås

samtidig, at der bliver samme ankeregler for Københavns og Frederiksberg

kommuner som i den øvrige del af landet.

Til § 14

Til stk. 1

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1992, idet dog

§ 4, nr. 11-13 og § 15 foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Til stk. 2

I det omfang, der pr. 30. juni 1992 skulle være endnu ikke afsluttede

sager i revaliderings- og pensionsnævnene, oversendes de til afgørelse i de

nye ankenævn. Det har været overvejet, hvorvidt det ville være

hensigtsmæssigt at udlægge eventuelle resterende sager til kommunerne, men

under hensyn til at disse i forvejen er i gang med at indarbejde nye

sagsrutiner i form af egentlige afgørelse af sager af ofte indgribende

betydning for borgeren, skønnes det hensigtsmæssigt at overlade disse sager

til nævnene med henblik på at træffe afgørelsen som første instans.

Ankestyrelsen vil således fungere som anden instans for disse resterende

sager.

Samtidig med nedlæggelsen af revaliderings- og pensionsnævnene pr. 30.

juni 1992 ophører funktionsperioden for nævnenes formænd og medlemmer.

Til stk. 3

Der stilles forslag om, at amtsankenævnene nedlægges samtidig med

oprettelsen af de sociale ankenævn pr.1. januar 1992, da disse umiddelbart

kan overtage funktionen som første instans. Samtidig ophører

funktionsperioden for amtsankenævnenes formænd og medlemmer.

Til stk. 4

Efter de gældende regler er Ankestyrelsen 1. ankeinstans for afgørelser

truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner. I lighed med, hvad der

gælder for de eksisterende amtsankenævns sager, foreslås Ankestyrelsens

uafsluttede sager fra disse kommuner overført til det nye sociale ankenævn

for København og Frederiksberg.

Til stk. 5

Med henblik på at opnå en glidende overgang for kommunerne for så vidt

angår overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse i de sager, som

tidligere er afgjort af revaliderings- og pensionsnævnene, foreslås det, at

det afgørende bliver, om nævnet pr. 1. januar 1992 har modtaget kommunernes

indstilling.

Hvis nævnet har modtaget sagen pr. denne dato, træffer nævnet afgørelse i

sagen efter de hidtil gældende regler og med de hidtil gældende

ankemuligheder. Staten refunderer - som hidtil - kommunens udgifter til

pensionen.

De indtil 1. januar 1992 gældende pensionsregler finder også anvendelse på

de uafsluttede sager i revaliderings- og pensionsnævnene, som den 30. juni

1992 overføres til de sociale ankenævn.

Hvis nævnet ikke har modtaget sagen pr. 1. januar 1992, træffer kommunen

selv afgørelsen, og staten yder 50 pct. refusion af udgifterne til pensionen

i disse tilfælde.

Til stk. 6

Der foreslås en præcisering af, at kommunen afholder 50 pct. af udgifterne

til forhøjelse af førtidspensioner, der er tilkendt af revaliderings- og

pensionsnævnene. Staten kommer herefter til at afholde udgiften til den

oprindelige tilkendte pension, mens differencen op til den højere pension

deles mellem staten og kommunen. Herved sikres det, at også i forbindelse med

forhøjelser af allerede tilkendte pensioner kommer kompetence og økonomisk

ansvar til at følges ad.

Regeringen genfremsætter i denne samling forslag til lov om ændring af lov

om social bistand samt lov om social pension (delegation til selvejende

institutioner, betaling for midlertidigt ophold, udbetaling af pension m.v.)

Det foreslås, at Staten afholder udgifterne til pension, der tilkendes

personer, der har ophold i en institution i henhold til bistandslovens § 112,

stk. 1, den 1. januar 1992. Forslaget i § 14, stk. 6, 2. pkt., skal imødegå,

at der før den 1. januar 1992 søges gennemført pensionsansøgninger for alle

beboere i de nævnte institutioner.

Til stk. 7

De nye sociale ankenævn vil begynde deres virksomhed den 1. januar 1992,

og medlemmerne vil blive udpeget for tiden indtil 30. juni 1994.

Til § 15

Til stk. 1

Denne bestemmelse forudsætter, at Indenrigsministeriet tilbyder de

amtskommunale tjenestemænd, der den 31. december 1991 gør tjeneste ved de

nuværende amtsankenævn, ansættelse som statstjenestemænd med tjeneste indtil

videre ved statsamterne, som fra den 1. januar 1992 skal yde

sekretariatsmæssig bistand til de nye sociale ankenævn.

Antallet af tjenestemænd ved amtsankenævnene er primo oktober 1990 opgjort

til 12, fordelt på skalaløntrin 19-45.

Ansættelse tilbydes fra den 1. januar 1992, idet de sociale ankenævn fra

denne dato overtager amtsankenævnenes sagsområder, herunder allerede

indgivne, men endnu ikke færdigbehandlede klagesager.

For ansættelsen vil gælde de vilkår, der gælder for statstjenestemænd.

Dette indebærer bl.a., at ansættelsesområdet vil være Indenrigsministeriet

med tilhørende institutioner. De pågældende sikres dog, at der ikke ved

overgang til statsansættelse vil ske en forringelse af deres hidtidige løn-

og andre ansættelsesvilkår under den amtskommunale ansættelse. Der indgås

særlige aftaler herom mellem staten, amtskommunerne og vedkommende

tjenestemandsorganisationer.

Da opgaverne i amtsankenævnenes sekretariater overføres uændrede til de

sociale ankenævn, er det forudsat, at det overenskomstansatte personale

følger med, og dermed overgår til statslig ansættelse under

Indenrigsministeriet.

Der vil snarest efter lovforslagets vedtagelse blive optaget forhandling

mellem staten, amtskommunerne og vedkommende faglige organisationer om

overførsel til staten af det overenskomstansatte personale fra

amtsankenævnene og om vilkårene herfor.

Tilbud om ansættelse forventes afgivet snarest muligt efter lovforslagets

vedtagelse med anmodning om svar inden for en nærmere fastsat frist.

Antallet af overenskomstansatte ved amtsankenævnene er primo oktober 1990

opgjort til ca. 150.

Til stk. 2

De sociale ankenævn vil ikke alene skulle varetage de hidtidige

amtsankenævns opgaver, men vil - som konsekvens af ændringen i

tilkendelseskompetencen - få tilført en række nye sager.

En ændring af kompetencereglerne på førtidspensionsområdet og med hensyn

til sager efter bistandslovens §§ 43 ( iværksættelse af selvstændig

virksomhed) og 58 (anskaffelse af motorkøretøjer), hvorefter kommunernes

afgørelser i 1.instans kan påklages til de sociale ankenævn, vil således

indebære, at de sociale ankenævn bliver ankeinstans også for disse sager.

Revaliderings- og pensionsnævnene har hidtil afgjort disse sager som 1.

instans.

Indenrigsministeriet vil tilbyde de amtskommunale tjenestemænd, der den

31. december 1991 gør tjeneste ved de nuværende revaliderings-og

pensionsnævn, ansættelse som statstjenestemænd med tjeneste indtil videre ved

statsamterne.

Antallet af tjenestemænd ved revaliderings- og pensionsnævnene i

amtskommunerne er primo oktober 1990 opgjort til 36, fordelt på skalaløntrin

19-50.

Ansættelse tilbydes fra 1. januar 1992 eller senere, dog senest fra 1.

juli 1992. Dette er begrundet i de overgangsregler, der er foreslået for

afviklingen af revaliderings- og pensionsnævnenes virksomhed.

For ansættelsen vil gælde de samme vilkår, som nævnt i bemærkningerne til

stk. 1.

Til varetagelse af ankesager på førtidspensionsområdet m.v. i de sociale

ankenævn forudsættes, i det omfang der er behov for det, overført personale

fra Den Sociale Ankestyrelse. Tilsvarede vil gælde for så vidt angår

revaliderings- og pensionsnævnenes overenskomstansatte personale.

De overenskomstansatte vil blive ansat på de for staten gældende vilkår i

overenskomst mellem Finansministeriet og vedkommende faglige organisation.

Så snart der - efter lovens ikrafttræden - er tilvejebragt en afklaring af

behovet for personale i statsamterne, vil der blive optaget forhandling

mellem staten, amtskommunerne og vedkommende faglige organisationer om

overførsel til statsamterne af det nødvendige personale og de nødvendige

overgangsordninger i den forbindelse.

Til stk. 3-4

Forslaget i stk. 3, der tilsvarende har været anvendt ved tidligere

opgaveoverførsler fra staten til amtskommunerne, giver en tjenestemand, der

har fået tilbud om statsansættelse mulighed for at afslå dette og bibeholde

ansættelsen som amtskommunal tjenestemand.

Bestemmelsen forudsætter, at den pågældende som udlånt amtskommunal

tjenestemand desuagtet udfører de anviste statslige opgaver, der hører til

den tilbudte stilling. Disse opgaver er tjenestemanden altså forpligtet til

at udføre, med mindre han vælger selv at opsige sin stilling.

Stk. 4, der omhandler tjenestemandens pligter m.v. i relation til den

konkrete opgaveomlægning, statuerer en pligt for de tjenestemænd, der har

fået statens tilbud om ansættelse, til at tåle denne opgaveomlægning og til

som udlånte amtskommunale tjenestemænd at udføre de opgaver, der hører til

den tilbudte stilling. Opgaveomlægningen giver ikke i sig selv disse

tjenestemænd krav på rådighedsløn, ventepenge eller pension.

Til stk. 5

En tilsvarende bestemmelse, der giver 5 års »fortrydelsesret«

med hensyn til ansættelsessted, kendes fra tidligere opgaveoverførsler fra

staten til amtskommunerne, og det er derfor fundet naturligt at lade denne

ordning gælde også den modsatte vej.

Til stk. 6

Indenrigsministeriet refunderer den af amtskommunen udbetalte løn m.v. til

de tjenestemænd, der i forbindelse med opgaveomlægningen har valgt at være

udlånt som amtskommunale tjenestemænd under arbejde i statsamterne.

Til stk. 7-8

Statens mulighed for løbende at justere personaleforbruget omfatter også

de tjenestemænd, som vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse. Det

er i så fald blot arbejdsforholdet til staten, der opsiges. Hvorvidt også

ansættelsesforholdet til amtskommunen skal opsiges, beror på amtskommunen.

Bestemmelsen må gælde både for tjenestemænd fra amtsankenævnene og for

tjenestemænd fra revaliderings- og pensionsnævnene.

Til de tjenestemænd, der overgår til ansættelse som statstjenestemænd,

udbetaler staten løn, evt. rådighedsløn eller ventepenge. Endvidere udbetaler

staten pension, der deles mellem staten og amtskommunen.

Ordningen med refusion af den del af tjenestemandens pension, der vedrører

pensionsalder optjent inden opgaveomlægningen, har været anvendt ved de

tidligere opgaveomlægninger. Amtskommunen skal således opfylde sin del af

pensionsforpligtelsen over for de tidligere amtskommunale tjenestemænd ved

fra pensioneringstidspunktet at refundere staten en forholdsmæssig del af

pensionsudgiften.

Refusionen forudsættes at finde sted halvårligt den 1. juli og 1. januar.

Til stk. 9

Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.

Hvis staten bringer en tjenestemands arbejdsforhold til ophør i henhold

til stk. 7, og amtskommunen ikke har mulighed for beskæftigelse af den

pågældende, vil amtskommunen bringe ansættelsesforholdet til ophør ved

afskedigelse.

Der kan så opstå et krav fra tjenestemanden på rådighedsløn eller

ventepenge i henhold til de amtskommunale regler herom.

Ifølge bestemmelsen skal staten afholde disse udgifter, idet det ikke

forekommer rimeligt i denne forbindelse at gøre forskel på tjenestemænd, der

overgår til statsansættelse, og tjenestemænd, der opretholder den

amtskommunale ansættelse.

Det må dog være en betingelse for statens forpligtelse til at betale

rådighedsløn eller ventepenge, at der er tidsmæssigt sammenfald af - eller

nær forbindelse imellem - ophøret af arbejdsforholdet til staten og af det

amtskommunale ansættelsesforhold. Såfremt der hengår et stykke tid fra

ophøret af dette arbejdsforhold til afskedigelsen, og tjenestemanden i denne

periode har været beskæftiget for amtskommunen, er »risikoen« for,

at afskedigelse bliver nødvendig med deraf følgende krav på rådighedsløn

eller ventepenge, gået over på amtskommunen, der så må betale disse ydelser.

Til stk. 10

For så vidt angår de tjenestemænd, der opretholder den amtskommunale

ansættelse, følger det af dette ansættelsesforhold, at amtskommunen udbetaler

pensionen i henhold til de amtskommunale regler herom.

Bestemmelsen i 2. punktum er et modstykke til bestemmelsen i stk. 8, 2.

punktum.

Det fastslås, at staten opfylder sin del af pensionsforpligtelsen over for

de tjenestemænd, der opretholder den amtskommunale ansættelse, ved refusion

til amtskommunen i forhold til den del af tjenestemandens pensionsalder, der

er optjent under udførelse af arbejde for staten.

Til stk. 11.

De ovennævnte principper foreslås at skulle finde tilsvarende anvendelse

for de kommunale tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for

Københavns og Frederiksberg Kommuner og de 2 kommuner. Antallet af

tjenestemænd vil ultimo 1991 være 2, fordelt med 1 på skalaløntrin 49 og 1 på

trin 21. Socialministeriet tilbyder disse tjenestemænd ansættelse i

sekretariatet for Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg

Kommuner. Tilsvarende tilbyder Socialministeriet ansættelse i dette

sekretariat til to tjenestemænd i lønramme 22 og 31 ved Den Sociale

Ankestyrelse, som er beskæftiget med forberedelse af pensionssager. I øvrigt

vil stillingerne i dette sekretariat i første række blive tilbudt de ansatte

i Ankestyrelsen.

Til stk. 12

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der medtages en bestemmelse om, at

tvivlsspørgsmål vedrørende de i § 15 nævnte tjenestemandsretlige og

pensionsmæssige forhold afgøres af finansministeren, hvorunder besvarelsen af

disse spørgsmål typisk vil høre.

Det forudsættes, at finansministeren, inden der træffes afgørelse,

forhandler med de involverede parter, som vil være indenrigsministeren,

socialministeren, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune og

vedkommende tjenestemandsorganisation eller nogle af disse.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts

1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

De sociale ankenævn

§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er

klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt

i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets

formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges

af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.

Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale

valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et

antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.

Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og

Frederiksberg kommuner. Stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,

som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner

for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem

et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til

rådighed for nævnet.

Stk. 3. Ved behandlingen af sager om tilkendelse af

førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg efter lov om

social pension, hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed efter

bistandslovens § 43 samt støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter

bistandslovens § 58, tiltrædes nævnene af 2 medlemmer, som sammen med et

antal stedfortrædere udpeges af socialministeren efter indstilling af De

Samvirkende Invalideorganisationer for den periode, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,

der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i

enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som

deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes

kompetence.

Stk. 5. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.

§ 16. (Ophævet)

§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er

uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller

ændring af den påklagede afgørelse.

Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,

hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks

udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse

senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal

foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser

efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for

boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,

nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for

nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for at sager, i

hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens

afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i

tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan

træffe en foreløbig afgørelse.

Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres

kompetenceområde.

§ 17. (Ophævet)

§ 18. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de

kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De

Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende

forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«.

§ 18. I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn, der

består af 1 formand og 7 medlemmer samt det nødvendige antal stedfortrædere,

som udpeges for en periode af 4 år. 2 medlemmer udpeges af amtsrådet, 2

medlemmer udpeges af kommuneforeningen, 2 medlemmer udpeges af

socialministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet, og 1 medlem

udpeges af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende

Invalideorganisationer. Formanden, der skal have bestået juridisk,

statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet kandidateksamen,

udpeges af socialministeren.

Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse i sager om sociale pensioner,

dagpenge og social bistand, i det omfang lovgivningen om disse ydelser

henlægger sådanne sager til nævnet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Ministeren kan bemyndige nævnet til efter nærmere fastsatte regler at henvise

sager, i hvilke afgørelse ikke skønnes at frembyde tvivl, til formandens

afgørelse.

Stk. 4. Udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes af staten.

2. Kapitel 6 ophæves.

Kapitel 6

Københavns og Frederiksberg kommuner

§ 19. For Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes et

revaliderings- og pensionsnævn med funktioner svarende til det i § 18

omhandlede nævns. Nævnet består af 1 formand og 7 medlemmer samt det

nødvendige antal stedfortrædere, der udpeges for en periode af 4 år. 3

medlemmer udpeges af Københavns borgerrepræsentation og 1 medlem af

Frederiksberg kommunalbestyrelse, 2 medlemmer udpeges af socialministeren

efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet og 1 medlem

udpeges af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende

Invalideorganisationer. Formanden, der skal have bestået juridisk,

statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, udpeges

af socialministeren.

§ 19 a. Socialministeren fastsætter efter forhandling med

Københavns og Frederiksberg kommuner og De samvirkende Invalideorganisationer

regler om oprettelse af rådgivende forbrugerorganer i kommunerne.

§ 2

I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.

august 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:

»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes

praksis.«.

§ 1. - - -

Stk. 3. Ankestyrelsen er i sin virksomhed uafhængig af

instruktioner vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse.

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter

»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte

vejledningsvirksomhed.«.

§ 5. Ankestyrelsens administration varetages af sekretariatet, der

tillige bistår ankecheferne med behandlingen af de sager, der indbringes for

ankestyrelsen.

3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres

»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de

sociale ankenævn«.

§ 6. - - -

4) Amtsankenævnsafgørelser, som er optaget til behandling i ankestyrelsen,

fordi de skønnes at være af principiel betydning, jf. stk. 6.

4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:

»socialt ankenævn«.

§ 6. - - -

Stk. 6. Ankestyrelsens beslutning om, hvorvidt en sag, der er

afgjort af et amtsankenævn, kan optages til behandling, træffes af 1

ankechef. Beslutning skal foreligge inden 14 dage fra sagens modtagelse i

ankestyrelsen.

§ 3

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 20, stk. 1, affattes således:

»Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen, der træffer

afgørelse om ret til pension.«.

§ 20. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

2. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe

afgørelse«.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om tilkendelse af

førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom.

3. § 23 ophæves.

§ 23. Kommunalbestyrelsen videresender ansøgninger om pension

efter §§ 14, 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

4. § 24 ophæves.

§ 24. Revaliderings- og pensionsnævnet kan stille samme krav til

oplysning af sagen som kommunalbestyrelsen, jf. § 22.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnet kan tilkalde en

specialist som rådgiver. Nærmere regler om anvendelse af specialister,

herunder disses honorarer, fastsættes i nævnets forretningsorden.

5. § 25 affattes således:

» § 25. Kommunen betaler nødvendige udgifter til

rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som

kommunalbestyrelsen har pålagt ansøgeren, jf. § 22, stk. 2, og som ikke

afholdes efter anden lov.«.

§ 25. Amtskommunen betaler nødvendige udgifter i forbindelse med

rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som

kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet har pålagt

ansøgeren, jf. § 22, stk. 2 og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov. I

København og på Frederiksberg betales udgifterne af de pågældendes kommuner.

6. I § 26 ændres »ansøgninger, fremskaffelse af

oplysninger og dokumentation samt om forelæggelse af sager for

revaliderings-og pensionsnævnet.« til: »ansøgninger samt

fremskaffelse af oplysninger og dokumentation.«.

§ 26. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse

af ansøgninger, fremskaffelse af oplysninger og dokumentation samt om

forelæggelse af sager for revaliderings- og pensionsnævnet.

7. § 33 affattes således:

» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1.

i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og lovens betingelser er

opfyldt. Pension til personer under 67 år kan dog tidligst udbetales fra den

1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension.«.

§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden

efter, at lovens betingelser er opfyldt, dog tidligst fra den 1. i måneden

efter, at der er ansøgt om pension.

8. § 35 ophæves.

§ 35. Forskud på pension efter § 14 udbetales, hvis det skønnes

sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension. Forskud udbetales inden for

de beløb, som pensionen forventes at udgøre.

Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke får ret til pension eller til en

pension så stor som det udbetalte forskud, konteres beløbet eller det

overskydende beløb som hjælp uden tilbagebetalingspligt efter bistandsloven.

Beløbet kan dog kræves tilbagebetalt, hvis ansøgeren har givet åbenbart

urigtige oplysninger om sine økonomiske og personlige forhold.

9. I § 44, stk. 1, ændres »skal rejse sag« til:

»træffer afgørelse«

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal rejse sag om frakendelse eller

overflytning til anden pension,

1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af

erhvervsevnen, jf. § 15,

2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået

tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende

overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, jf.

dog § 15, stk. 2, eller

3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt

ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands~ og plejetillæg og

invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 18.

10. § 50, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov

kan påklages til det sociale ankenævn.«.

11. I § 50, stk. 2, udgår: »revaliderings- og

pensionsnævnet eller«.

12. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

13. I § 50, stk. 4, 1. pkt., ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og

»eller Den Sociale Ankestyrelse« udgår, i 3. pkt. ændres

»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«, og i 4.

pkt. ændres »amtsankenævnet« til : »det sociale

ankenævn«.

§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter

denne lov kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af

revaliderings- og pensionsnævnet eller socialministeren efter § 62 kan

påklages til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Den Sociale ankestyrelse kan dog tage en sag til

behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Den Sociale Ankestyrelse

skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling

efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist.

Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når

der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for

amtsankenævnet, henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.

14. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

15. § 51, stk. 2, ophæves.

§ 51. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne

lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres

gældende mod, hører under. § 50, stk. 3 og stk. 4, 2.-4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller

Frederiksberg kommuner træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.

16. § 52 affattes således:

» § 52. Staten afholder kommunernes udgifter til

pension efter §§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år.

Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60

år afholdes af staten med 50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17

afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,

2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den

kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.

§ 57, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og uanset om den ny

bopælskommune tilkender en højere pension. Den kommune, der har truffet

afgørelse om pension, afholder dog udgiften hertil, sålænge pensionisten er

optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og indtil pensionisten

efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden for institutionen i 6

år.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af

6-årsperioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis

pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl

her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder

staten udgifterne til pension.«.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,

regnskabsaflæggelse og revision.'.

§ 52. Staten refunderer kommunerne udgifterne til pension efter

denne lov. Udgifterne efter § 17 refunderes dog kun med 75 pct.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,

regnskabsaflæggelse og revision.

17. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis

den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,

der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.

§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57, hvis den får en

pensionist optaget på en af følgende institutionstyper i en anden kommune:

1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og

§ 112, stk. 2.

2) beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.

3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap

efter bistandslovens § 112, stk. 1.

4) Alle institutioner under sygehusvæsenet.

18. I § 59, stk. 1, ændres »Revaliderings- og

pensionsnævnet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

19. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres »nævnet« til:

»kommunalbestyrelsen«.

20. I § 59, stk. 2, ændres 2 steder »Nævnet« til:

»Kommunalbestyrelsen«.

21. I § 59, stk. 3, 1. pkt., ændres »Nævnet« til:

»Kommunalbestyrelsen« og »§ 24« ændres til: »§

22«.

22. § 59, stk. 3, 2. og 3. pkt. ophæves.

23. I § 59, stk. 4, ændres »Nævnet« til:

»Den Sociale Ankestyrelse«.

§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,

1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af

førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter § 16,

2) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller

frakendelse er opfyldt,

3) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der

fastsættes af nævnet,

4) om pension kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra

hvilket frakendelse kan ske, eller

5) om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om

fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14,

stk. 1, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et

tidsrum af 3 år. Nævnet skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen

op til fornyet vurdering.

Stk. 3. Nævnet kan bestemme, at sagen bortfalder eller ydelsen

inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til nødvendige

undersøgelser, jf. § 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må

antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets

formand kan midlertidigt standse udbetalingen, hvis formanden anser det for

sandsynligt, at afgørelsen vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet

skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Stk. 4. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til

helhedsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.

24. I § 60, stk. 1, ændres »revaliderings- og

pensionsnævn« til: »sociale ankenævn«.

§ 60. Socialministeren kan pålægge kommunale myndigheder og

revaliderings- og pensionsnævn at tilvejebringe statistiske oplysninger og

lignende.

§ 4

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 12. ---

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene behandler spørgsmål om

revalideringsmæssig bistand og hjælpemidler i det omfang, det bestemmes i

denne lov.

2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

3. § 15, stk. 2, ophæves.

4. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.

5. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1.

pkt. »amtsankenævnet eller Ankestyrelsen« til: »det

sociale ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet«

til: »Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

6. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3,

som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter

denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den

sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og

Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart

urimeligt.«

§ 15. Kommunalbestyrelsens og det i den sociale styrelseslovs § 3

nævnte særlige udvalgs afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er

bestemt i loven, indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner for Den Sociale Ankestyrelse. Afgørelser om fastsættelse af det

generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til

rådighed for kommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden

administrativ klagemyndighed.

Stk. 2. De afgørelser, der efter denne lov træffes af

revaliderings- og pensionsnævnet, kan indbringes for Den Sociale

Ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til

behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning

til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 3, 2.

pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og

Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig

grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet

henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.

7. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«

til: »det sociale ankenævn«, og i 2. pkt. ændres »§ 15,

stk.3, og stk.4, 2.-4. pkt.« til: »§ 15, stk. 2, og stk. 3, 2.-4.

pkt.«.

8. § 16, stk. 2, ophæves.

§ 16. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne

lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres

gældende mod, hører under. § 15, stk. 3, og stk. 4, 2.-4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller

Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.

9. I § 30, stk. 1, udgår »eller revaliderings- og

pensionsnævnet« og »(nævnet)».

§ 30. Hvor kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og

pensionsnævnet skønner, at ydelse af støtte efter afsnit III med henblik på

at tilvejebringe, bevare eller forbedre en persons erhvervsmuligheder kan

komme på tale, søger kommunalbestyrelsen (nævnet) vejledning hos den

offentlige arbejdsformidling. Nærmere regler herom fastsættes af

socialministeren efter forhandling med arbejdsministeren og vedkommende

kommunale organisationer.

10. I § 31, stk. 4, og § 35, ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

§ 31. - - -

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse

kan indbringes for amtsankenævnet, men ikke for højere administrativ

myndighed.

§ 35. Såfremt kommunalbestyrelsen eller det særlige udvalg, der er

nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3, ikke foretager fornødne

undersøgelser eller undlader at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger,

kan amtsankenævnet træffe beslutning herom og pålægge kommunalbestyrelsen

eller det særlige udvalg, der er nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3,

at gennemføre beslutningen. Tilsvarende beføjelser har Den Sociale

Ankestyrelse.

11. § 44, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand

med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk. 9, 1.

pkt. og stk. 10.«.

12. § 44, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån

ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler

i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.

2.«.

§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes af

revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Afgørelse om henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet

efter § 43, stk. 9, 1. pkt. og stk. 10, træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet

efter § 43, stk. 9, 1. pkt. og § 43, stk. 10, sker efter de regler, der er

nævnt i § 7, stk. 2.

13. § 58, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand

med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån efter stk. 3.«.

§ 58. - - -

Stk. 9. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter

indstilling fra kommunalbestyrelsen af revaliderings- og pensionsnævnet,

hvortil også afgørelser om støtte til andre bekostelige hjælpemidler kan

henlægges efter socialministerens bestemmelse. Afgørelser om henstand med

tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af kommunalbestyrelsen.

14. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social

ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.

§ 58. - - -

Stk. 11. Det er en forudsætning for støtte efter denne

bestemmelse, at hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social

ulykkesforsikring eller som led i behandling på offentligt sygehus.

15. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 83. - - -

Stk. 3. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde, hvor

optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen

sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for

amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Komuner for Den Sociale

Ankestyrelse.

16. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede

virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i

kommunen.«

§ 91. Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og andre

erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til

erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling.

Amtsrådet skal endvidere sørge for, at personer, der af fysiske eller

psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal

beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse

på beskyttede virksomheder og lignende eller ved andre erhvervsmæssige

foranstaltninger.

Stk. 2. Revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.

kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som

selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst. I

overenskomsten fastsættes bestemmelse om institutionens ledelse og drift, der

ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

17. I § 94, 2. pkt. ændres »alene« til:

»især«.

§ 94. Beslutning om optagelse på revalideringsinstitutioner og

beskyttede virksomheder m.v. træffes af amtsrådet efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen i pågældendes opholdskommune. Beslutning om optagelse på

beskyttede virksomheder m.v., som alene er beregnet for personer med bopæl i

en bestemt kommune, træffes dog af kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune.

18. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 108. - - -

Stk. 2. Er der tvivl om anbringelsens hensigtsmæssighed, skal der

indhentes en udtalelse fra amtskommunen. Den afgørelse, der af institutionens

ledelse træffes om optagelse og om betaling, kan indbringes for

amtsankenævnet.

§ 5

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som

ændret senest ved § 5 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet«, i

Københavns og Frederiksberg kommuner til Den sociale Ankestyrelse' til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller

Den Sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.

pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale

ankenævn« og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 17. Kommunalbestyrelsens afgørelser om delpension efter denne

lov kan påklages til amtsankenævnet, i København og Frederiksberg Kommuner

til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Den Sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til

behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 3. Klage til amtsankenævn eller Den Sociale Ankestyrelse skal

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk.

2, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og

ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig

grund hertil. Afgørelsen herom træffes af formanden for amtsankenævnet,

henholdsvis chefen for ankestyrelsen.

4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

5. § 18, stk. 2, ophæves.

§ 18. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne

lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres

gældende mod, hører under. § 17, stk. 2 og stk. 3, 2.-4. pkt, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende om Københavns eller

Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 6

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.

juni 1987, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, affattes

§ 40, stk. 6, således:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan

indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative

afgørelse.«

§ 40. - - -

Stk. 6. Uden for København og Frederiksberg kan afgørelser efter

stk. 1, truffet af kommunalbestyrelsen indbringes for vedkommende

amtsankenævn, der har den endelige administrative afgørelse. Afgørelser efter

stk. 1, truffet af de kommunale myndigheder i København og på Frederiksberg,

kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, der har den endelige

administrative afgørelse.

§ 7

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.

472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.

november 1990 udgår i § 30, stk. 1,: », eventuelt revaliderings-

og pensionsnævnets«.

§ 30. Det kapitalbeløb, der tilkendes umyndige personer, kommer

dem til gode på den måde, som Arbejdsskadestyrelsen bestemmer. Det samme

gælder, når Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling med pågældende og efter

at have indhentet kommunalbestyrelsens eventuelt revaliderings- og

pensionsnævnets erklæring anser udbetaling af summen for utilrådelig.

§ 8

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990 affattes §

30, stk. 1, således:

»Stk. 1. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge

i de første 13 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I

øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«.

§ 30. Staten afholder 75 pct. af kommunens samlede udgifter til

dagpenge.

§ 9

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.

»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale

ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:

»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

§ 22. Administrationen af denne lov påhviler kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelserne kan indbringes

for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale

ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 4. Det af de kommunale myndigheder i København og

Frederiksberg udøvede skøn over evnen til tilbagebetaling efter § 21 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Den sociale ankestyrelse kan, uanset bestemmelserne i stk.

3 og 4, optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er

af principiel betydning.

Stk. 6. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning

til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling i medfør af stk. 5

skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan

se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet, henholdsvis chefen

for ankestyrelsen.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

behandlingen af klagesager.

§ 10

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631

af 15. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989,

ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 23 a. Afgørelser, der træffes af det sociale udvalg

(magistraten), kan indbringes for amtsankenævnet. Afgørelser, der træffes af

de kommunale myndigheder i København eller Frederiksberg, kan indbringes for

den sociale ankestyrelse.

§ 11

I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 31, nr.1, affattes således:

»1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16 - 18,».

§ 31. - - -

1) i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender

borset fra §§ 3, 18-18 b, 19 og 20-25 a.

2. § 32 ophæves.

§ 32. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der til kommunalbestyrelsen henlægger revaliderings- og pensionsnævnets

kompetence til at træffe afgørelser i henhold til § 43, stk. 10 og 11, jf. §

44, stk. 1, og § 58, stk. 3, jf. stk. 9, i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989, som senest ændret ved lov

nr. 256 af 25. april 1990, samt i henhold til §§ 14, 16 og 18, jf. § 59 i lov

om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juni 1989.

Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan

kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 43, stk. 10 og 11, jf. § 44, stk. 1,

i lov om social bistand påklages efter reglerne i § 15 i lov om social

bistand. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 58, stk. 3, jf. stk. 9, i

lov om social bistand kan, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse

om afgørelsen, indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet.

Revaliderings~ og pensionsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til

behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

For anmodning herom til ankestyrelsen gælder tilsvarende regler som i § 15,

stk. 4, i lov om social bistand.

Stk. 3. Godkendes regler for forsøg angående kompetencen efter §§

14, 16 og 18, jf. § 59, i lov om social pension efter stk. 1, kan

kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for revaliderings- og

pensionsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan indbringes for

den sociale ankestyrelse, jf. lov om social pension § 50, stk. 2.

Stk. 4. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at

gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af

en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne

amtskommune.

3. § 35 ophæves.

§ 35. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension,

jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, kan socialministeren

godkende, at der for forsøg efter § 32, stk. 1, hvorved kompetencen til at

træffe afgørelse efter §§ 14, 16, 18, jf. § 59, i lov om social pension

henlægges til kommunalbestyrelsen, fastlægges regler, der tilstræber, at der

ikke af statskassen i forsøgsperioden afholdes større udgifter til

førtidspension i den af forsøget omfattede kommune, end hvis forsøget ikke

var afholdt.

§ 12

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren« til: »det

sociale ankenævn«.

2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres

»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.

3. I § 63, stk. 3, 1. pkt. ændres »amtsankenævnet

eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn.«.

4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres

»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.

5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres

»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og

»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.

6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:

»det sociale ankenævns«.

§ 63. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligstøtte og lån efter

§§48-50 og §§57 b og c kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og

Frederiksberg kommuner for boligministeren.

Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for for

anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til

behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Anmodning til boligministeren om optagelse af en sag til behandling i medfør

af stk. 2, 2. pkt., indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og

boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig

grund hertil. For amtsankenævnets vedkommende træffes afgørelse herom af

formanden for amtsankenævnet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens og amtsankenævnets afgørelser skal

indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af

klagesager.

7. I § 63 a ophæves.

§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og

Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes for

boligministeren.

§ 13

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli

1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen

(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.

Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede

ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 24. - - -

Stk. 4. Afgørelser truffet af det sociale udvalg (magistraten)

efter denne lov kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og

Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse. Kommunalbestyrelsens

afgørelser om de i § 13 omhandlede ydelser kan dog ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

2. § 24, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og ankestyrelsen

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af

formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen«.

§ 24. - - -

Stk. 7. Klage til amtsankenævnet og ankestyrelsen indgives inden 4

uger efter, at klageren har fået meddelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og

Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af ankefristen, når der er særlig

grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet eller

chefen for Ankestyrelsen.

§ 14

Stk 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4

nr. 11-13 og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene nedlægges den 30. juni

1992. De sager, som ikke er afgjort af revaliderings- og pensionsnævnene

senest denne dato overgår til de sociale ankenævn til afgørelse efter

reglerne i lov om social pension som gældende indtil den 1. januar 1992.

Sagerne kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse efter de hidtil gældende

regler. Funktionsperioden for formanden for og medlemmerne af revaliderings-

og pensionsnævnene ophører den 30. juni 1992.

Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,

som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de

sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og

medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.

Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg

kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og

Frederiksberg kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som

Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden

for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den

sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen

skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om

optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på

afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 5. Ansøgninger om pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om

social pension og ansøgninger om hjælp til etablering af selvstændig

virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer efter §§ 43 og 58 i lov om

social bistand, som revaliderings- og pensionsnævnet har modtaget med

kommunernes indstilling inden den 1. januar 1992, afgøres af revaliderings-

og pensionsnævnet. I de pensionssager, som revaliderings- og pensionsnævnet

har modtaget med kommunens indstilling, anvendes reglerne i lov om social

pension, som gældende indtil den 1. januar 1992. Revaliderings~ og

pensionsnævnets afgørelser kan påklages efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992

forhøjer en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten

50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder udgifterne til pension

til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter

bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette

tidspunkt.

Stk. 7. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,

jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni

1994.

§ 15

Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den

31. december 1991 er tjenstegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som

statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af

opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der

gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en

forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,

der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.

januar 1992 eller senere, dog senest fra den 1. juli 1992, på vilkår som

anført i stk. 1.

Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt

ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som

statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor

gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i

staten.

Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at

opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte

statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på

grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de

sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de

forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger

af denne opgaveomlægning.

Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til

ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de

amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, sålænge de udfører arbejde for staten.

Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af

en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,

kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe

tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for

tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller

ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.

1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt

svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i

staten.

Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til

rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3

vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten

senere bringes til ophør efter stk. 7.

Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der

i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.

Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der

forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent

efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 11. Stk. 2 - 10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale

tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og

Frederiksberg kommuner og disse kommuner.

Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål

efter stk. 1 - 11 træffes af finansministeren efter forhandling med de

involverede parter.

Efter 2. behandling den 27. maj 1991

§ 1

I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts

1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Nævn under statsamtet

§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er

klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt

i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets

formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges

af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.

Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale

valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et

antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.

Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og

Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,

som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner

for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem

et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til

rådighed for nævnet.

Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,

der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i

enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som

deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes

kompetence.

Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.

§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er

uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller

ændring af den påklagede afgørelse.

Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,

hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks

udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse

senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal

foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser

efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for

boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,

nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for

nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for, at sager, i

hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens

afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i

tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan

træffe en foreløbig afgørelse.

Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres

kompetenceområde.

§ 18. I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn.

Nævnet træffer afgørelse i sager efter lov om social pension og lov om social

bistand, i det omfang det er fastsat i disse love. Nævnet er endvidere

klageinstans for afgørelser efter § 14, stk. 3, i lov om social pension,

truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt.

Nævnets formand er statsamtmanden. Nævnets øvrige medlemmer, som alle udpeges

af socialministeren, består af 2 medlemmer efter indstilling af

kommuneforeningen i amtet, 2 medlemmer efter indstilling af

arbejdsmarkedsnævnet og 2 medlemmer efter indstilling af De Samvirkende

Invalideorganisationer. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et antal

stedfortrædere. Funktionsperioden, der er 4 år, begynder 6 måneder efter den

kommunale valgperiodes begyndelse. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand

til nævnet.

Stk. 2. Der nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn for

Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Nævnets formand udpeges af socialministeren. Nævnets

øvrige medlemmer, der alle udpeges af socialministeren, består af 2 medlemmer

efter fælles indstilling af de to kommuner, 2 medlemmer efter indstilling af

arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet og 2 medlemmer efter indstilling

af De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 1, 6. og 7. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Socialministeriet stiller et sekretariat til rådighed

for nævnet.

Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere af nævnene kan ikke

udpeges personer, der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer

afgørelser i enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt

ansatte, som deltager i behandlingen af de sagsområder, der er omfattet af

nævnenes kompetence.

Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.

Stk. 5. § 17 finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de

kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De

Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende

forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«

2. Kapitel 6 ophæves.

§ 2

I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.

august 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:

»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes

praksis.«

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter

»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte

vejledningsvirksomhed.«

3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres

»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de

sociale ankenævn«.

4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:

»socialt ankenævn«.

§ 3

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages

følgende ændringer:

1. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe

afgørelse eller rejse sag«.

2. § 23 affattes således:

»§ 23. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om pension efter

§ 14, stk. 3, og videresender ansøgninger om pension efter § 14, stk. 1 og 2,

og §§ 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.«

3. § 25 affattes således:

» § 25. Kommunen og statsamtet betaler nødvendige udgifter til

rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som

kommunalbestyrelsen henholdsvis statsamtet har pålagt ansøgeren, jf. § 22,

stk. 2, og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov.«

4. § 33 affattes således:

» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden

efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.

Pension efter § 14, stk. 3, kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden

efter, at der er truffet afgørelse om pension.«

5. I § 35, stk. 1, indsættes efter »Forskud på pension

efter § 14« ordene: », stk. 1 og 2,».

6. I § 44, stk. 1, indsættes efter

»Kommunalbestyrelsen skal« ordene: »træffe afgørelse

eller«.

7. § 50, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov

kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension efter § 14, stk.

3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.«

8. § 50, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af

revaliderings- og pensionsnævnet eller af socialministeren efter § 62 kan

påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets

afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk.

3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale

Ankestyrelse kan dog optage en sådan sag til behandling, når Ankestyrelsen

skønner, at sagen er af principiel betydning.'

9. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

10. § 50, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og

pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter,

at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om

optagelse af en sag til behandling efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,

skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale ankenævn, revaliderings-

og pensionsnævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen,

når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af henholdsvis

formanden for det sociale ankenævn, formanden for revaliderings- og

pensionsnævnet og chefen for Ankestyrelsen.«

11. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

12. § 51, stk. 2, ophæves.

13. § 52 affattes således:

»§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter

§§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter

til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten

med 50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17

afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,

2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den

kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.

§ 57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og

pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og

uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har

truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til

revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften hertil, så

længe pensionisten er optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og

indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden

for institutionen i 6 år.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af

6-års-perioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis

pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl

her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder

staten udgifterne til pension.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,

regnskabsaflæggelse og revision.«

14. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis

den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,

der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.

15. § 59 affattes således:

»§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,

1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af

førtidspension efter § 14, stk. 1 og 2, invaliditetsydelse og tillæg efter §

16,

2) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af

førtidspension i sager, der har været behandlet af kommunalbestyrelsen som 1.

instans,

3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller

frakendelse er opfyldt,

4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der

fastsættes af nævnet, eller

5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra

hvilket frakendelse kan ske.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne m.v. efter

stk. 1, nr. 1 og 3-4, er opfyldt i sager om førtidspension efter § 14, stk.

3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for

tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge,

jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14,

stk. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år.

Kommunalbestyrelsen kan træffe tilsvarende bestemmelse om retten til pension

efter § 14, stk. 3, nr. 1 og 2. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal

senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Stk. 5. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person

ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. §§ 22 og 24, optræning

eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre

erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse

udbetalingen af pension, hvis formanden anser det for sandsynligt, at nævnets

afgørelse vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter

træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Stk. 6. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til

Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.«

16. I § 60, stk. 1, indsættes efter »kommunale

myndigheder« ordene: », sociale ankenævn«.

§ 4

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 15, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 15, stk. 4, ændres i 1. og 4. pkt.

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og i 3.

pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale

ankenævn«.

4. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som

nyt stykke:

»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter

denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den

sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og

Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart

urimeligt.«

5. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«

til: »det sociale ankenævn«.

6. § 16, stk. 2, ophæves.

7. I § 31, stk. 4, og § 35 ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

8. § 44, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån

ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler

i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.

2.«

9. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social

ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.

10. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

11. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede

virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i

kommunen.«

12. I § 94, 2. pkt., ændres »alene« til:

»især«.

13. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

§ 5

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner til Den Sociale Ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller

Den sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.

pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale

ankenævn«, og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:

»det sociale ankenævn«.

4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:

»det sociale ankenævn«.

5. § 18, stk. 2, ophæves.

§ 6

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.

juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 102 af 26. februar 1991, affattes

§ 40, stk. 6, således:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan

indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative

afgørelse.«

§ 7

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.

472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.

november 1990, udgår i § 30, stk. 1, », eventuelt revaliderings-

og pensionsnævnets«.

§ 8

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990, affattes §

30, stk. 1, således:

»Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13

uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder

staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«

§ 9

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for den sociale ankestyrelse« til:

»det sociale ankenævn«.

2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:

»Det sociale ankenævns«.

3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.

»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale

ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:

»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres

»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.

§ 10

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631

af 15. september 1986, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 396 af 13. juni

1990, ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet«

til: »det sociale ankenævn«.

§ 11

I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 31, nr.1, affattes således:

»1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16-19,».

2. I § 32, stk. 1 og 3, indsættes efter »§§

14«: », stk. 1, 2 og 6,».

3. I § 35 indsættes efter »§§ 14«: », stk.

1, 2 og 6,».

§ 12

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i

Københavns og Frederiksberg Kommuner for boligministeren« til: »det

sociale ankenævn«.

2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Amtsankenævnets

til: »Det sociale ankenævns«.

3. I § 63, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet

eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn«.

4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres

»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.

5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres

»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og

»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.

6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:

»det sociale ankenævns«.

7. § 63 a ophæves.

§ 13

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli

1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen

(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.

Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede

ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

2. § 24, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og Ankestyrelsen

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af

formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4,

nr. 8, og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. De sager om social pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om

social pension, om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller

erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og 58, i hvilke

kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som ikke er afgjort

af de indtil denne dato bestående revaliderings- og pensionsnævn, overgår til

de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og kan påklages efter de indtil

denne dato gældende regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker

ligeledes efter de hidtil gældende regler. Funktionsperioden for formanden og

for medlemmerne af de indtil 1. januar 1992 bestående revaliderings- og

pensionsnævn ophører på denne dato. Funktionsperioden for medlemmerne af de

revaliderings- og pensionsnævn, som er nedsat ved § 18 i den sociale

styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vil første gang være fra

den 1. januar 1992 til den 30. juni 1994.

Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,

som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de

sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og

medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.

Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg

Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og

Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som

Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden

for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den

sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen

skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om

optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på

afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992

afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§

14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten

afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har

ophold i en institution efter bistandsloven § 112, stk. 1, og som får

tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 6. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,

jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni

1994.

Stk. 7. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om

revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social pension og lov

om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1991-92.

§ 15

Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den

31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som

statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af

opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der

gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en

forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,

der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale

styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.

januar 1992 på vilkår som anført i stk. 1.

Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt

ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som

statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor

gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i

staten.

Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at

opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte

statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på

grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de

sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de

forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger

af denne opgaveomlægning.

Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til

ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de

amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den

amtskommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af

en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,

kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe

tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for

tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller

ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.

1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen

refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt

svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i

staten.

Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til

rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3

vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten

senere bringes til ophør efter stk. 7.

Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der

i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.

Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der

forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent

efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 11. Stk. 2-10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale

tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og

Frederiksberg Kommuner og disse kommuner.

Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål

efter stk. 1-11 træffes af finansministeren efter forhandling med de

involverede parter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter