1990 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts
1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Nævn under statsamtet
§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er
klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt
i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets
formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges
af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.
Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale
valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et
antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.
Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og
Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,
som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner
for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem
et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,
der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i
enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som
deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes
kompetence.
Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.
§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er
uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Læs alt
Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller
ændring af den påklagede afgørelse.
Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,
hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks
udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse
senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal
foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser
efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for
boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,
nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for
nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for, at sager, i
hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens
afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i
tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan
træffe en foreløbig afgørelse.
Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres
kompetenceområde.
§ 18. I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn.
Nævnet træffer afgørelse i sager efter lov om social pension og lov om social
bistand, i det omfang det er fastsat i disse love. Nævnet er endvidere
klageinstans for afgørelser efter § 14, stk. 3, i lov om social pension,
truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt.
Nævnets formand er statsamtmanden. Nævnets øvrige medlemmer, som alle udpeges
af socialministeren, består af 2 medlemmer efter indstilling af
kommuneforeningen i amtet, 2 medlemmer efter indstilling af
arbejdsmarkedsnævnet og 2 medlemmer efter indstilling af De Samvirkende
Invalideorganisationer. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et antal
stedfortrædere. Funktionsperioden, der er 4 år, begynder 6 måneder efter den
kommunale valgperiodes begyndelse. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand
til nævnet.
Stk. 2. Der nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn for
Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Nævnets formand udpeges af socialministeren. Nævnets
øvrige medlemmer, der alle udpeges af socialministeren, består af 2 medlemmer
efter fælles indstilling af de to kommuner, 2 medlemmer efter indstilling af
arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet og 2 medlemmer efter indstilling
af De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 1, 6. og 7. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Socialministeriet stiller et sekretariat til rådighed
for nævnet.
Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere af nævnene kan ikke
udpeges personer, der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer
afgørelser i enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt
ansatte, som deltager i behandlingen af de sagsområder, der er omfattet af
nævnenes kompetence.
Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.
Stk. 5. § 17 finder tilsvarende anvendelse.
§ 19. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de
kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De
Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende
forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«
2. Kapitel 6 ophæves.
§ 2
I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.
august 1986, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes
praksis.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter
»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte
vejledningsvirksomhed.«
3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres
»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de
sociale ankenævn«.
4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:
»socialt ankenævn«.
§ 3
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe
afgørelse eller rejse sag«.
2. § 23 affattes således:
»§ 23. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om pension efter
§ 14, stk. 3, og videresender ansøgninger om pension efter § 14, stk. 1 og 2,
og §§ 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.«
3. § 25 affattes således:
» § 25. Kommunen og statsamtet betaler nødvendige udgifter til
rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som
kommunalbestyrelsen henholdsvis statsamtet har pålagt ansøgeren, jf. § 22,
stk. 2, og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov.«
4. § 33 affattes således:
» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden
efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.
Pension efter § 14, stk. 3, kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden
efter, at der er truffet afgørelse om pension.«
5. I § 35, stk. 1, indsættes efter »Forskud på pension
efter § 14« ordene: », stk. 1 og 2,».
6. I § 44, stk. 1, indsættes efter
»Kommunalbestyrelsen skal« ordene: »træffe afgørelse
eller«.
7. § 50, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov
kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension efter § 14, stk.
3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.«
8. § 50, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af
revaliderings- og pensionsnævnet eller af socialministeren efter § 62 kan
påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets
afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk.
3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale
Ankestyrelse kan dog optage en sådan sag til behandling, når Ankestyrelsen
skønner, at sagen er af principiel betydning.'
9. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
10. § 50, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og
pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om
optagelse af en sag til behandling efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale ankenævn, revaliderings-
og pensionsnævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen,
når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af henholdsvis
formanden for det sociale ankenævn, formanden for revaliderings- og
pensionsnævnet og chefen for Ankestyrelsen.«
11. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
12. § 51, stk. 2, ophæves.
13. § 52 affattes således:
»§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter
§§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter
til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten
med 50 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17
afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,
2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den
kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.
§ 57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og
pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og
uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har
truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til
revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften hertil, så
længe pensionisten er optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og
indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden
for institutionen i 6 år.
Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af
6-års-perioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis
pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl
her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder
staten udgifterne til pension.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.«
14. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis
den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,
der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.
15. § 59 affattes således:
»§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,
1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af
førtidspension efter § 14, stk. 1 og 2, invaliditetsydelse og tillæg efter §
16,
2) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af
førtidspension i sager, der har været behandlet af kommunalbestyrelsen som 1.
instans,
3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller
frakendelse er opfyldt,
4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der
fastsættes af nævnet, eller
5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra
hvilket frakendelse kan ske.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne m.v. efter
stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er opfyldt i sager om førtidspension efter § 14, stk.
3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for
tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge,
jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14,
stk. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år.
Kommunalbestyrelsen kan træffe tilsvarende bestemmelse om retten til pension
efter § 14, stk. 3, nr. 1 og 2. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal
senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.
Stk. 5. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person
ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. §§ 22 og 24, optræning
eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre
erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse
udbetalingen af pension, hvis formanden anser det for sandsynligt, at nævnets
afgørelse vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter
træffe sin afgørelse hurtigst muligt.
Stk. 6. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til
Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.«
16. I § 60, stk. 1, indsættes efter »kommunale
myndigheder« ordene: », sociale ankenævn«.
§ 4
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 15, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 15, stk. 4, ændres i 1. og 4. pkt.
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og i 3.
pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale
ankenævn«.
4. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som
nyt stykke:
»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter
denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den
sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og
Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart
urimeligt.«
5. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«
til: »det sociale ankenævn«.
6. § 16, stk. 2, ophæves.
7. I § 31, stk. 4, og § 35 ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
8. § 44, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån
ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler
i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.
2.«
9. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social
ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.
10. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
11. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede
virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i
kommunen.«
12. I § 94, 2. pkt., ændres »alene« til:
»især«.
13. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 5
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner til Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller
Den sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.
pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale
ankenævn«, og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
5. § 18, stk. 2, ophæves.
§ 6
I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.
juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 102 af 26. februar 1991, affattes
§ 40, stk. 6, således:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative
afgørelse.«
§ 7
I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.
472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.
november 1990, udgår i § 30, stk. 1, », eventuelt revaliderings-
og pensionsnævnets«.
§ 8
I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990, affattes §
30, stk. 1, således:
»Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13
uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder
staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«
§ 9
I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for den sociale ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.
»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale
ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:
»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
§ 10
I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631
af 15. september 1986, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 396 af 13. juni
1990, ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet«
til: »det sociale ankenævn«.
§ 11
I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 31, nr.1, affattes således:
»1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16-19,».
2. I § 32, stk. 1 og 3, indsættes efter »§§
14«: », stk. 1, 2 og 6,».
3. I § 35 indsættes efter »§§ 14«: », stk.
1, 2 og 6,».
§ 12
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.
august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for boligministeren« til: »det
sociale ankenævn«.
2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Amtsankenævnets
til: »Det sociale ankenævns«.
3. I § 63, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet
eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn«.
4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres
»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.
5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres
»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og
»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.
6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:
»det sociale ankenævns«.
7. § 63 a ophæves.
§ 13
I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli
1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen
(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.
Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede
ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
2. § 24, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og Ankestyrelsen
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af
formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen.«
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4,
nr. 8, og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. De sager om social pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om
social pension, om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller
erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og 58, i hvilke
kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som ikke er afgjort
af de indtil denne dato bestående revaliderings- og pensionsnævn, overgår til
de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og kan påklages efter de indtil
denne dato gældende regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker
ligeledes efter de hidtil gældende regler. Funktionsperioden for formanden og
for medlemmerne af de indtil 1. januar 1992 bestående revaliderings- og
pensionsnævn ophører på denne dato. Funktionsperioden for medlemmerne af de
revaliderings- og pensionsnævn, som er nedsat ved § 18 i den sociale
styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vil første gang være fra
den 1. januar 1992 til den 30. juni 1994.
Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,
som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de
sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og
medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.
Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg
Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og
Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som
Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden
for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den
sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen
skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om
optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom
træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på
afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.
Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992
afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§
14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten
afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har
ophold i en institution efter bistandsloven § 112, stk. 1, og som får
tilkendt pension efter dette tidspunkt.
Stk. 6. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,
jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni
1994.
Stk. 7. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om
revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social pension og lov
om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1991-92.
§ 15
Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den
31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som
statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af
opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der
gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en
forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.
Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,
der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.
januar 1992 på vilkår som anført i stk. 1.
Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt
ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som
statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor
gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i
staten.
Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at
opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte
statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på
grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de
sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de
forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger
af denne opgaveomlægning.
Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til
ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de
amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.
Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af
en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,
kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe
tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for
tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.
Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller
ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.
1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt
svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i
staten.
Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til
rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3
vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten
senere bringes til ophør efter stk. 7.
Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der
i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.
Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der
forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent
efter overgangen til tjeneste i staten.
Stk. 11. Stk. 2-10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale
tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og
Frederiksberg Kommuner og disse kommuner.
Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål
efter stk. 1-11 træffes af finansministeren efter forhandling med de
involverede parter.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts
1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
De sociale ankenævn
§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er
klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt
i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets
formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges
af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.
Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale
valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et
antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.
Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og
Frederiksberg kommuner. Stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,
som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner
for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem
et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Ved behandlingen af sager om tilkendelse af
førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg efter lov om
social pension, hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed efter
bistandslovens § 43 samt støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter
bistandslovens § 58, tiltrædes nævnene af 2 medlemmer, som sammen med et
antal stedfortrædere udpeges af socialministeren efter indstilling af De
Samvirkende Invalideorganisationer for den periode, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,
der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i
enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som
deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes
kompetence.
Stk. 5. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.
§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er
uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller
ændring af den påklagede afgørelse.
Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,
hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks
udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse
senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal
foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser
efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for
boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,
nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for
nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for at sager, i
hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens
afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i
tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan
træffe en foreløbig afgørelse.
Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres
kompetenceområde.
§ 18. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de
kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De
Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende
forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«.
2. Kapitel 6 ophæves.
§ 2
I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.
august 1986, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes
praksis.«.
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter
»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte
vejledningsvirksomhed.«.
3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres
»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de
sociale ankenævn«.
4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:
»socialt ankenævn«.
§ 3
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 1, affattes således:
»Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen, der træffer
afgørelse om ret til pension.«.
2. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe
afgørelse«.
3. § 23 ophæves.
4. § 24 ophæves.
5. § 25 affattes således:
» § 25. Kommunen betaler nødvendige udgifter til rejser,
lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som kommunalbestyrelsen har
pålagt ansøgeren, jf. § 22, stk. 2, og som ikke afholdes efter anden
lov.«.
6. I § 26 ændres »ansøgninger, fremskaffelse af
oplysninger og dokumentation samt om forelæggelse af sager for
revaliderings-og pensionsnævnet.« til: »ansøgninger samt
fremskaffelse af oplysninger og dokumentation.«.
7. § 33 affattes således:
» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden
efter, at der er ansøgt om pension, og lovens betingelser er opfyldt. Pension
til personer under 67 år kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden
efter, at der er truffet afgørelse om pension.«.
8. § 35 ophæves.
9. I § 44, stk. 1, ændres »skal rejse sag« til:
»træffer afgørelse«.
10. § 50, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov
kan påklages til det sociale ankenævn.«.
11. I § 50, stk. 2, udgår: »revaliderings- og
pensionsnævnet eller«.
12. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
13. I § 50, stk. 4, 1. pkt., ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og
»eller Den Sociale Ankestyrelse« udgår, i 3. pkt. ændres
»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«, og i 4.
pkt. ændres »amtsankenævnet« til : »det sociale
ankenævn«.
14. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
15. § 51, stk. 2, ophæves.
16. § 52 affattes således:
»§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter
§§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter
til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten
med 50 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17
afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,
2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den
kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.
§ 57, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og uanset om den ny
bopælskommune tilkender en højere pension. Den kommune, der har truffet
afgørelse om pension, afholder dog udgiften hertil, sålænge pensionisten er
optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og indtil pensionisten
efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden for institutionen i 6
år.
Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af
6-årsperioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis
pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl
her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder
staten udgifterne til pension.«.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.'.
17. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis
den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,
der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.
18. I § 59, stk. 1, ændres »Revaliderings- og
pensionsnævnet« til: »Kommunalbestyrelsen«.
19. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres »nævnet« til:
»kommunalbestyrelsen«.
20. I § 59, stk. 2, ændres 2 steder »Nævnet« til:
»Kommunalbestyrelsen«.
21. I § 59, stk. 3, 1. pkt., ændres »Nævnet« til:
»Kommunalbestyrelsen« og »§ 24« ændres til: »§
22«.
22. § 59, stk. 3, 2. og 3. pkt. ophæves.
23. I § 59, stk. 4, ændres »Nævnet« til:
»Den Sociale Ankestyrelse«.
24. I § 60, stk. 1, ændres »revaliderings- og
pensionsnævn« til: »sociale ankenævn«.
§ 4
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
3. § 15, stk. 2, ophæves.
4. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.
5. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1.
pkt. »amtsankenævnet eller Ankestyrelsen« til: »det
sociale ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet«
til: »Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
6. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3,
som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter
denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den
sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og
Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart
urimeligt.«.
7. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«
til: »det sociale ankenævn«, og i 2. pkt. ændres »§ 15,
stk.3, og stk.4, 2.-4. pkt.« til: »§ 15, stk. 2, og stk. 3, 2.-4.
pkt.«.
8. § 16, stk. 2, ophæves.
9. I § 30, stk. 1, udgår »eller revaliderings- og
pensionsnævnet« og »(nævnet)».
10. I § 31, stk. 4, og § 35, ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
11. § 44, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand
med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk. 9, 1.
pkt. og stk. 10.«.
12. § 44, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån
ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler
i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.
2.«.
13. § 58, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand
med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån efter stk. 3.«.
14. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social
ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.
15. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
16. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede
virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i
kommunen.«.
17. I § 94, 2. pkt. ændres »alene« til:
»især«.
18. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 5.
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner til Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller
Den sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.
pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale
ankenævn« og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
5. § 18, stk. 2, ophæves.
§ 6
I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.
juni 1987, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, affattes
§ 40, stk. 6, således:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative
afgørelse.«.
§ 7
I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.
472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.
november 1990, udgår i § 30, stk. 1, », eventuelt revaliderings-
og pensionsnævnets«.
§ 8
I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990 affattes §
30, stk. 1, således:
»Stk. 1. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge
i de første 13 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I
øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«.
§ 9
I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.
»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale
ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:
»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
§ 10
I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631
af 15. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989,
ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 11
I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 31, nr.1, affattes således:
» 1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16 -
18,»
2. § 32 ophæves.
3. § 35 ophæves.
§ 12
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.
august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren« til: »det
sociale ankenævn«.
2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.
3. I § 63, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet
eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn«.
4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres
»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.
5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres
»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og
»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.
6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:
»det sociale ankenævns«.
7. § 63 a ophæves.
§ 13
I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli
1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen
(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.
Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede
ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.
2. § 24, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og Ankestyrelsen
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af
formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen.«.
§ 14
Stk 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4
nr. 11-13 og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene nedlægges den 30. juni
1992. De sager, som ikke er afgjort af revaliderings- og pensionsnævnene
senest denne dato overgår til de sociale ankenævn til afgørelse efter
reglerne i lov om social pension som gældende indtil den 1. januar 1992.
Sagerne kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse efter de hidtil gældende
regler. Funktionsperioden for formanden for og medlemmerne af revaliderings-
og pensionsnævnene ophører den 30. juni 1992.
Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,
som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de
sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og
medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.
Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg
kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og
Frederiksberg kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som
Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden
for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den
sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen
skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om
optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom
træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på
afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.
Stk. 5. Ansøgninger om pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om
social pension og ansøgninger om hjælp til etablering af selvstændig
virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer efter §§ 43 og 58 i lov om
social bistand, som revaliderings- og pensionsnævnet har modtaget med
kommunernes indstilling inden den 1. januar 1992, afgøres af revaliderings-
og pensionsnævnet. I de pensionssager, som revaliderings- og pensionsnævnet
har modtaget med kommunens indstilling, anvendes reglerne i lov om social
pension, som gældende indtil den 1. januar 1992. Revaliderings~ og
pensionsnævnets afgørelser kan påklages efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992
forhøjer en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten
50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder udgifterne til pension
til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter
bistandsloven § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette
tidspunkt.
Stk. 7. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,
jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni
1994.
§ 15
Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den
31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som
statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af
opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der
gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en
forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.
Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,
der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.
januar 1992 eller senere, dog senest fra den 1. juli 1992, på vilkår som
anført i stk. 1.
Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt
ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som
statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor
gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i
staten.
Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at
opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte
statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på
grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de
sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de
forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger
af denne opgaveomlægning.
Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til
ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de
amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, sålænge de udfører arbejde for staten.
Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af
en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,
kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe
tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for
tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.
Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller
ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.
1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt
svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i
staten.
Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til
rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3
vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten
senere bringes til ophør efter stk. 7.
Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der
i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.
Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der
forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent
efter overgangen til tjeneste i staten.
Stk. 11. Stk. 2 - 10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale
tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og
Frederiksberg kommuner og disse kommuner.
Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål
efter stk. 1 - 11 træffes af finansministeren efter forhandling med de
involverede parter.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af lovforslag
nr. L 64, som blev fremsat den 7. november 1990, og som var til 1. behandling
den 15. november 1990, jf. Folketingstidende 1990-91, 1. samling,
Forhandlingerne sp. 1585 og 2032 samt tillæg A, sp. 1823.
I løbet af 70erne skete der på en række områder en omlægning fra statslige
refusioner tilknyttet de enkelte foranstaltninger til generelle tilskud, der
ikke er belagt med bindinger, og som af den modtagende myndighed derfor kan
sidestilles med skatteindtægter. På det sociale område blev der gjort
tilsvarende overvejelser, bl.a. i en arbejdsgruppe, nedsat i 1980, der skulle
undersøge finansieringsforholdene på det sociale område. På baggrund af
arbejdsgruppens betænkning, der bl.a. gennemgik forskellige hovedhensyn ved
tilrettelæggelsen af finansieringsreglerne, blev der i 1985 fremsat
lovforslag om ændring af nogle af finansieringsreglerne i bistandsloven.
Lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 262 af 6. juni 1985, trådte i
kraft den 1. januar 1987.
Lovændringen indebar, at en række sociale udgifter, som tidligere blev
afholdt af (amts-)kommunerne med refusion fra staten, overgik til fuld
kommunal og amtskommunal finansiering. Ændringen berørte områder som
dagforanstaltninger for børn og unge, institutioner for ældre m.v.,
hjemmehjælp og hjælpemidler, omsorgsarbejde m.v.
Med omlægningen har det været hensigten at give (amts-)kommunerne større
handlefrihed på det sociale område, ligesom omkostningsbevidstheden ville
blive tillagt større vægt, når den ansvarlige myndighed selv afholder
omkostningerne ved den enkelte foranstaltning.
Omlægningen havde endelig til formål at fremme en finansieringsmæssig
neutralitet mellem sammenhængende ydelser med henblik på at understøtte
valget af de samfundsøkonomisk bedste løsninger.
Det var oprindeligt hensigten, at reglerne om finansiering af
førtidspensionerne skulle have været ændret samtidig med henblik på at
inddrage kommunerne i finansieringen af disse ydelser. Der blev imidlertid
ikke fremsat forslag herom, da de kommunale organisationer ikke på dette
tidspunkt ønskede ændringer på området. Men ifølge bemærkningerne til
lovforslaget ville spørgsmålet blive taget op, hvis der senere viste sig
behov herfor.
Der har efterfølgende været ført flere forhandlinger med de kommunale
organisationer om omlægning af refusionerne for førtidspension og andre
sociale ydelser. Det er sket bl.a. på baggrund af de (næsten) årlige aftaler,
der indgås med de kommunale parter om den kommunale økonomi for de(t)
kommende år.
Finansieringsreglerne, der fastlægger, hvem der skal afholde udgifterne
ved en offentlig aktivitet og med hvilken procentdel, har således længe været
genstand for drøftelser. Et tilbagevendende tema under disse drøftelser har
været, om og i hvilket omfang finansieringsreglerne har indflydelse på
omfanget af og niveauet for de forskellige sociale ydelser.
Interessen for en finansieringsomlægning skyldes såvel de tidligere
regeringers som den nuværende regerings ønske om at få en ensartet
finansiering af de sociale overførselsindkomster, der i et vist omfang kan
erstatte hinanden, og at få kommunerne inddraget i finansieringen af disse
udgifter. Med ensartet refusionsprocent ønskes de faktiske omkostninger ved
en given ydelse afspejlet, således at den måde, hvorefter finansieringen
deles mellem forskellige offentlige myndighedsniveauer, ikke er afgørende
for, hvilken ydelse der vælges. Hensynet til ansøgeren/modtageren får en øget
vægt. Den kommunale medfinansiering af de sociale ydelser - set i forhold til
finansieringen af de aktiverende foranstaltninger - skal samtidig øge
interessen for at prioritere de forebyggende, arbejdsmarkedsrettede
aktiviteter højt, således at ydelsesperioden begrænses mest muligt.
Siden de første drøftelser om finansieringsomlægning blev påbegyndt, er
interessen for at anvende udgifterne til de passive, sociale ydelser på en
mere aktiv og konstruktiv måde øget. Dette har bl.a. sammenhæng med, at flere
forskningsundersøgelser har vist, at for personer, der har en arbejdsevne af
et rimeligt omfang, er kontanthjælp og førtidspension ikke en god eller
hensigtsmæssig måde at løse sociale problemer på. Udbetaling af sociale
ydelser i selv forholdsvis begrænsede perioder medfører således en risiko
for, at modtagerne gøres mere passive og fastlåste end den oprindelige årsag,
den sociale begivenhed, egentlig gav grundlag for.
Det er således væsentligt, at de foranstaltninger, der kan gøre ansøgere
eller modtagere af sociale ydelser selvhjulpne, bliver iværksat hurtigt. Der
skal derfor gøres en indsats for at fremme de initiativer af aktiv karakter,
der kan begrænse ydelsesperioden mest muligt. Nødvendigheden heraf kommer
også til udtryk ved fordelingen af de udgifter, der vedrører arbejdsledige.
Af de ca. 40 mia. kr., der årligt anvendes på personer uden arbejde, anvendes
ca. 1/5 på aktivering, det vil sige beskæftigelsestilbud,
uddannelsesforanstaltninger mv., mens ca. 4/5 anvendes passivt, det vil sige
til kontanthjælp, arbejdsløsheds- og sygedagpenge samt almindelig
førtidspension.
Med baggrund i ovennævnte, har Regeringen prioriteret den aktiverende
indsats meget højt. Konkret har dette allerede givet sig udslag i indførelse
af ungdomsydelsen for de 18-19 årige, ændring af sygedagpengeloven med
henblik på begrænsning af dagpengeperioden og indførelse af en
bruttorevalideringsydelse. Der er desuden gennemført en hjemmel for
kommunerne til at udføre arbejdsformidling for kontanthjælpsmodtagere m.fl.,
samt en ny lov om kommunal beskæftigelsesindsats, hvorefter bl.a. ansvaret
for og administrationen af beskæftigelsesindsatsen over for særligt udsatte
grupper er udlagt til kommunerne.
I forbindelse med sidstnævnte ændring, der træder i kraft den 1. januar
1991, omlægges også finansieringen af beskæftigelsesindsatsen. Det såkaldte
pligtbeløb ophæves, og den kommunale beskæftigelsesindsats vil i fremtiden
blive finansieret dels af et tilskud fra en tilskudspulje på ialt ca. 900
mill. kr., der fordeles til kommunerne i forhold til antallet af personer,
der omfattes af kommunale beskæftigelsesinitiativer, og dels af en statslig
udbetaling på 2.000 kr. månedlig pr. person, der svarer til statens sparede
refusion af udgifter til kontanthjælp til personer i aktiv-ordninger.
Forslaget om omlægning af finansieringen af beskæftigelsesindsatsen blev
stillet under de såkaldte 4-partsdrøftelser i foråret 1990. Det blev her
drøftet hvilke initiativer, der kunne iværksættes for at give de unge
arbejdsledige bedre og flere tilbud om aktiverende foranstaltninger.
Grundlaget for forslaget om den nye finansieringsordning har været en
refusionsprocent på 50 for de alternative, sociale ydelser. Set i forhold til
en kommunal medfinansiering på 50 pct. for de sociale ydelser, er det med
finansieringsomlægningen gjort mere attraktivt for kommunerne at iværksætte
aktiverende, arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger.
Nærværende forslag om ændring af refusion for førtidspension og
sygedagpenge til 50% ligger således i direkte forlængelse af de nævnte
ændringer.
I de senere år, senest med den ovennævnte finansieringsændring på
bistandslovens område, er tendensen gået fra detailleret regelstyring i
retning mod mere rammepræget styring. I samme retning trækker det udbredte
ønske om decentralisering og regelforenkling, herunder ønsket om i mindre
grad at styre via regler, der i for høj grad er præget af hensynet til
millimeterretfærdighed.
Der har da også i samtlige drøftelser med de kommunale parter om
refusionsomlægning m.v. været enighed om, at det følger af de almindelige
principper for opgave- og byrdefordeling, at en kommunal medfinansiering af
førtidspensioner nødvendigvis må medføre, at kommunerne får tillagt
kompetencen til at tilkende førtidspension. Hermed styrkes også de lokale
kræfter, og ansvaret for en forstærket beskæftigelses- og
revalideringsindsats, det forebyggende element, sammenkædes med en
decentralisering af kompetencen, hvilket samlet danner en helhed.
Ved udlægningen opnås, at sagsbehandlingstiden nedbringes væsentligt,
hvorved der hurtigere skabes klarhed for borgeren. Kommunerne får samtidig
det samlede ansvar med dertil hørende handlemuligheder og kompetence for
ansøgere/modtagere af sociale ydelser. Det er kendskabet til og mulighederne
på det lokale område, eksempelvis udnyttet via samarbejde med de lokale
repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, der er afgørende for, at en aktiv
og forstærket indsats på beskæftigelsesområdet kan nå sit egentlige mål.
Flere forhold taler således for, at der også med hensyn til
overførselsindkomsterne bør ske en finansieringsomlægning, og dermed en
styrkelse af kompetencen og ansvaret på kommunalt niveau.
På baggrund af ovennævnte har Regeringen og Kommunernes Landsforening den
27. september 1990 indgået en aftale om bl.a. kommunal medfinansiering af
sociale overførselsindkomster. Aftalen er kommet i stand efter et grundigt
forarbejde i en arbejdsgruppe, der har beskæftiget sig med finansiering,
revalidering og førtidspension m.v. (Rapport fra Arbejdsgruppen om
finansiering, revalidering og førtidspension m.v. af september 1990 med 2
undergrupperapporter som bilag). I arbejdsgruppen har deltaget repræsentanter
fra de kommunale organisationer og de involverede ministerier.
Aftalens hovedide er, at den styrkelse af den aktiverende,
arbejdsmarkedsrettede indsats, som på mange andre måder er iværksat, skal
fremmes yderligere med aftalens indhold.
Hovedelementerne i aftalen er:
- Refusionsomlægning.
- Kommunal tilkendelseskompetence på førtidspensionsområdet.
- Omlægning af ankesystemet på det sociale område.
- Forenkling af førtidspensionssystemet.
- Kommunal budgetgaranti.
Refusionsomlægning.
Ifølge aftalen foreslås der, som led i aktiveringen af ansøgere og
modtagere af sociale overførselsindkomster, indført en fælles
refusionsprocent på 50 for de sociale ydelser, der i et vist omfang kan
erstatte hinanden. Udgifter til sygedagpenge og førtidspension skal således
herefter refunderes med samme procent som kontanthjælp.
Der er mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening enighed om, at en
omlægning efter disse retningslinjer vil give en bedre tilskyndelse til at
vælge aktive ydelser frem for passive.
For at begrænse de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af
finansieringsomlægningen for kommunerne omfatter den kommunale
medfinansiering kun pensioner for personer under 60 år, og kun de
førtidspensioner, der tilkendes af kommunerne, jf. nedenfor. Hvis modtageren
fraflytter kommunen, beholder tilkendelseskommunen dog kun pligten til at
afholde den kommunale del af udgiften i 6 år fra tilkendelsestidspunktet,
hvorefter tilflytningskommunen overtager den kommunale andel.
Med henblik på at opnå harmoni mellem økonomisk ansvar, handlemuligheder
og kompetence foreslås i aftalen, at refusionsprocenten forhøjes fra 75 til
100 for de sygedagpenge, kommunen udbetaler som dagpengemyndighed i de første
13 uger af sygeperioden og for barselsdagpenge i hele ydelsesperioden.
I overensstemmelse med aftalen foreslås som en del af dette lovforslag
reglerne om refusion ændret i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og i
lov om social pension.
Kommunal tilkendelseskompetence på førtidspensionsområdet.
I overensstemmelse med de almindelige finansieringsprincipper bør
økonomisk ansvar og kompetence følges ad. Der er efter aftalen derfor enighed
om, at Regeringen skal fremsætte lovforslag om, at kommunerne skal overtage
kompetencen til at tilkende førtidspension m.v., samt træffe afgørelse om
hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af
motorkøretøj efter bistandslovens § 43 eller § 58. Behandlingen af disse
sager tilrettelægges af kommunerne på tilsvarende vis som andre sager på det
sociale område, som kommunerne træffer afgørelse i.
Der henvises til bilag 1 og 2 med organisationsdiagrammer for den
organisatoriske struktur vedrørende anke og førtidspension i dag og i
fremtiden.
Som et integreret element i forslaget om udlægning af
tilkendelseskompetencen, der på lidt længere sigt forventes at begrænse
sagsbehandlingstiden mærkbart, foreslås de hidtidige regler om forskud på
førtidspension ophævet. I tilknytning hertil foreslås, at førtidspension
tilkendes med virkning fra afgørelsestidspunktet.
Med aftalens forslag om udlægning af tilkendelseskompetencen på
førtidspensionsområdet m.v. nedlægges revaliderings- og pensionsnævnene.
Den del af aftalen, der vedrører forslag om udlægning af
tilkendelseskompetencen, udmøntes med dette lovforslag og
indenrigsministerens forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (refusionsomlægning og
budgetgaranti).
Omlægning af ankesystemet på det sociale område.
I tilknytning til decentraliseringen af tilkendelseskompetencen for
førtidspension m.v. foreslås, at ankesagsbehandlingen af disse sager
tilsvarende decentraliseres fra afgørelse i Den Sociale Ankestyrelse til
afgørelse i regionale nævn. Med henblik på at opnå et forenklet system og at
samle ekspertisen vedrørende behandling af ankesager, der vedrører det
sociale område, foreslås, at der for hvert amt oprettes sociale ankenævn til
afgørelse af klagesager, der i dag behandles af amtsankenævnet samt
klagesager vedrørende førtidspension m.v.
De sociale ankenævn skal ligesom de hidtidige amtsankenævn være statslige
og have statsamtmanden som formand.
For at styrke formandshvervet, bl.a. ved at øge kendskabet til det sociale
område på lokalt niveau, give bedre indblik i den almindelige
sagsforberedelse, prioritering af sagsoplysninger m.v., foreslås det, at
sekretariatet for det sociale ankenævn placeres i statsamtet. Denne placering
er endvidere begrundet i, at tilkendelse af førtidspension og andre sociale
ydelser berører forholdet mellem stat og kommuner.
Det sociale ankenævn skal udover ankesagsbehandlingen varetage
vejledningsvirksomhed m.v. over for kommunerne om praksis på de områder,
nævnet varetager.
Efter aftalen foreslås, at det sociale ankenævn foruden formanden skal
bestå af repræsentanter for amtets primærkommuner. Ved behandling af de
sager, som de nuværende revaliderings- og pensionsnævn træffer afgørelse i,
det vil sige om tilkendelse af førtidspension m.v. efter pensionsloven, samt
støtte til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af
motorkøretøj efter bistandsloven, tiltrædes det sociale ankenævn af 2
repræsentanter, udpeget efter indstilling af invalideorganisationerne.
I overensstemmelse med den nuværende klagemulighed for afgørelser, truffet
af amtsankenævnene, foreslås det i aftalen, at principielle klagesager på
førtidspensionsområdet m.v. tilsvarende kan optages til behandling af Den
Sociale Ankestyrelse.
Der henvises til bilag 1 og 2.
De forslag, der svarer til aftalens indhold om omlægning af ankesystemet,
er indarbejdet i dette lovforslag.
Forenkling af førtidspensionssystemet.
Med henblik på at lette kommunernes nye opgaver på førtidspensionsområdet
set i sammenhæng med den øgede prioritering af de aktiverende,
arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger foreslås efter aftalen, at
førtidspensionssystemet forenkles, således at antallet af pensionstyper
reduceres fra fem til to.
Forenkling af førtidspensionssystemet indgår ikke i dette lovforslag. Det
påregnes, at der på et senere tidspunkt vil blive fremsat lovforslag herom,
idet forslaget må afvente en principiel, politisk stillingtagen til antallet
af førtidspensionstyper. Overvejelserne bør ske i sammenhæng med det
resultat, der viser sig fra udvalget om ligestilling af pensionister
(»bruttoficering«). Udvalgsarbejdet afsluttes omkring den 1. marts
1991.
Kommunal budgetgaranti.
I aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening indgår endelig,
at der foreslås indført en kommunal budgetgaranti. Aftalen herom har også
baggrund i bestræbelserne på at fremme den aktive, arbejdsmarkedsrettede
linje, idet der blandt parterne er enighed om, at Regeringens
aktiveringspolitik vil kunne medføre, at kommunerne får ansvaret for en
større personkreds, end de hidtil har haft.
Forslaget om kommunal budgetgaranti indgår ikke i dette lovforslag. Der
henvises derfor til det af Indenrigsministeren samtidig fremsatte lovforslag,
jf. ovenfor. For så vidt angår det nærmere indhold af forslagene om
refusionsomlægning, kommunal tilkendelseskompetence på førtidspensionsområdet
samt omlægning af ankesystemet henvises til lovforslagets bemærkninger til de
enkelte bestemmelser.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Ændringen af refusionsprocenten på udgiften til førtidspension vil
medføre kommunale merudgifter på ca. 370 mio. kr. i 1992. I årene 1993 til
1995 skønnes udgifterne til ca. 1110 mio. kr., ca. 1740 mio. kr. og ca. 2310
mio. kr. Udgiften er beregnet under forudsætning af samme antal
pensionstilkendelser til personer under 60 år, som gennemsnit af årene 1985
til 1989. I 1992 er der dog regnet med 10 pct. færre udgifter primært på
grund af lidt længere sagsbehandlingstid i forbindelse med påbegyndelsen af
kommunal tilkendelse af pension.
Udgifterne til de kommunalt tilkendte førtidspensioner er en del af den
mellem regeringen og KL aftalte budgetgaranti. Kommunerne vil blive
kompenseret for merudgiften via bloktilskuddet, således at kommunerne samlet
ikke vil lide tab.
De samlede økonomiske konsekvenser af 100 pct. statslig refusion på
kommunernes udgifter til barselsdagpenge, 100 pct. statslig refusion på
kommunernes udgifter til sygedagpenge i de første 13 uger og 50 pct. statslig
refusion på kommunernes udgifter til sygefravær over 13 uger skønnes til
statslige merudgifter på ca. 1,1 mia. kr.. Der vil ske en reduktion af
kommunernes bloktilskud af tilsvarende størrelse.
Forskydningen af pensionsudbetalingen for nye førtidspensionister til
tidspunktet for tilkendelsen vil medføre en statslig besparelse på udgifterne
til førtidspension.
I 1992 skønnes besparelsen på førtidspension til ca. 730 mio. kr. samtidig
vil der være merudgifter til kontanthjælp på skønsmæssigt 240 mio. kr.,
således at nettobesparelsen vil blive ca. 490 mio. kr. Der er ved beregningen
af udgifterne til kontanthjælp forudsat en lidt længere kommunal
sagsbehandlingstid i 1992 end den nuværende. Fra 1993 skønnes merudgiften til
kontanthjælp til 225 mio. kr. under forudsætning af den nuværende kommunale
sagsbehandlingstid, således at nettobesparelsen bliver 505 mio. kr.
Kommunerne skal via bloktilskuddet kompenseres for halvdelen af
merudgifterne til kontanthjælp.
Ophævelsen af reglen om forskudsvis udbetaling af pension vil betyde, at
kommunerne vil få en likviditetsgevinst på ca. 150 mio. kr.
Der forventes betydelige administrative lettelser og besparelser i
forbindelse med udlægningen af førtidspensionssagerne og omlægningen af
ankesystemet.
Lovforslaget forventes at give administrative besparelser for den
offentlige sektor som helhed svarende til ca. 205 årsværk, når omlægningen er
fuldt gennemført i 1994.
Årsværksbesparelse
Personaleforbrug omregnet til årsværk Nuværende Efter
ordning omlægning
Amtskommunerne incl.
København og Frederiksberg 430 0
Staten 90 315
-------------------------------------------------------------------~
520 315
Udlægningen af tilkendelseskompetencen i førtidspensionssager til
kommunerne indebærer, at revaliderings- og pensionsnævnene og deres
sekretariater i amtskommunalt regie, nedlægges. Herved opnås en reduktion af
personaletallet svarende til 270 årsværk årligt.
Omlægningen af ankesystemet indebærer en reduktion af personaletallet i
Den Sociale Ankestyrelse på 49 årsværk, når reduktionen er fuldt gennemført.
Hertil kommer den almindelige reduktion, som udgør 6 årsværk.
Amtsankenævnenes opgaver og det tilsvarende personaleforbrug mv. i
sekretariaterne, der nu er i amtskommunalt regie, overtages af de sociale
ankenævn. Sekretariaterne for de sociale ankenævn uden for Københavns og
Frederiksberg kommuner tilknyttes statsamterne. Sekretariatet for Det Sociale
Ankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner hører under
Socialministeriet.
Udlægningen af førtidspensionssagerne og en omlægning af den sociale
administration i København, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, forventes at
give en stigning i antallet af klagesager. Herved bliver der en mindre
forøgelse af personaleforbruget i de sociale ankenævn i forhold til
personaleforbruget i amtsankenævnene og Den Sociale Ankestyrelse. Endvidere
indebærer omlægningen, at der gives mulighed for at anke sager, afgjort i de
sociale ankenævn på førtidspensionsområdet og sager afgjort af Det Sociale
Ankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner, til Den Sociale
Ankestyrelse. Ankestyrelsen kan dog kun optage disse sager til behandling,
hvis sagen skønnes af principiel betydning.
Kommunerne
Det forventes, at omlægningen vil medføre en forstærket indsats vedr.
aktivering, revalidering mv. Det er samtidig hensigten, at der bliver et
lavere antal tilkendelser af førtidspension i kommunerne.
I førtidspensionssager vil kommunerne i modsætning til i dag skulle træffe
afgørelse. Det medfører i princippet ingen forskel i forhold til i dag, hvor
sagerne skal være færdigbehandlede inden indstilling til revaliderings- og
pensionsnævnene.
Samlet set forventes omlægningen ikke at medføre behov for ansættelse af
yderligere personale i kommunerne.
Revaliderings- og pensionsnævnene
Revaliderings- og pensionsnævnene behandler i dag ca. 46.000 sager
årligt. Der er i dag medarbejdere svarende til 270 årsværk beskæftiget med
førtidspensionssager m.v. i nævnssekretariaterne i amtskommunalt regie.
Vederlag til formænd og medlemmer i nævnene udgør i alt 9,8 mill. kr. årligt.
Som følge af omlægningen forventes sagstallet i revaliderings- og
pensionsnævnene reduceret med ca. 32.000 sager til ca. 14.000 sager i 1992.
Personaleforbruget i nævnssekretariaterne forventes tilsvarende reduceret med
187,7 årsværk i 1992 til 82,3 årsværk.
Revaliderings- og pensionsnævnene og dermed sekretariaterne vil med
omlægningen blive nedlagt med udgangen af juni 1992.
Uafsluttede sager i revaliderings- og pensionsnævnene pr. 1. 7. 1992 vil
overgå til de sociale ankenævn, der i disse sager træffer afgørelse som
første instans. De sociale ankenævns afgørelser vil kunne indankes til Den
Sociale Ankestyrelse.
De sociale ankenævn
De sociale ankenævn vil overtage de klagesager over revaliderings-og
pensionsnævnenes afgørelser, som Den Sociale Ankestyrelse i dag behandler
vedr. førtidspension og biler mv., samt de klagesager, som amtsankenævnene i
dag behandler, over kommunernes afgørelser på bistandslovsområdet mv.
Som følge af omlægningen forventes det, at der vil blive et stigende antal
klagesager. Københavns Kommune forbereder endvidere en omlægning af kommunens
sociale administration, således at den særlige adgang til prøvelse af de
lokale kontorers afgørelser i kommunens centrale administration afskaffes.
Denne omlægning forventes at give en stigning på bistandslovsområdet mv.,
således at antallet af klagesager fra Københavns kommune vil tilnærme sig
antallet i det øvrige land.
Det samlede antal mødebehandlede klager i amtsankenævnene over kommunernes
afgørelser udgjorde i 1989 ca. 15.700 sager.I nævnssekretariaterne er der
beskæftiget medarbejdere, svarende til ca. 160 årsværk. Udgifterne til
medlemmernes vederlag i amtsankenævnene udgør 1,3 mill. kr. årligt.
I Ankestyrelsen udgør antallet af klagesager over kommunernes,
amtsankenævnenes og revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser ca. 8.400.
Med stor usikkerhed skønnes antallet af klager over kommunernes
afgørelser, der forventes behandlet i de sociale ankenævn, til ca. 25.000,
heraf ca. 3.200 vedr. Københavns og Frederiksberg kommuner.
Årsværksforbruget i nævnenes sekretariater til behandling af disse sager,
til lægefaglig ekspertise samt til rådgivning og vejledning skønnes til 279
årsværk i 1993 og 1994, heraf 35 årsværk i ankenævnet for Københavns og
Frederiksberg kommuner. Det forudsættes, at der etableres i gennemsnit 1
kontorchefstilling ved hvert statsamt samt en stilling som ankenævnschef og 3
kontorchefstillinger ved Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg
kommuner.
Udgifterne til vederlag til medlemmerne af de sociale ankenævn skal
afholdes af Socialministeriet. Vederlaget til medlemmerne forventes fastsat
svarende til vederlaget for medlemmerne af revaliderings- og pensionsnævnene
og amtsankenævnene, 35,58 kr. pr. sag. (PL medio 91).
De samlede lønudgifter til personalet i nævnenes sekretariater og vederlag
til medlemmerne anslås i 1993 og 1994, til 76,6 mill. kr. Udgifterne til
vederlag til medlemmerne skønnes til 2,1 mill. kr., og øvrige driftsudgifter
skønnes til 27,5 mill. kr. i 1993 og 1994.
Den 1.1. 1992 vil Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg
Kommuner modtage de uafsluttede sager i Ankestyrelsen vedr. de to kommuner.
Den 1.7. 1992 vil de sociale ankenævn modtage evt. uafsluttede sager fra
revaliderings- og pensionsnævnene. Der vil derfor i 1992 være et merarbejde i
de sociale ankenævn svarende til 18 årsværk. Alt i alt skønnes
årsværksbehovet i nævnsekretariaterne i 1992 til 297 årsværk, heraf 41
årsværk vedr. sekretariatet for Nævnet for Københavns og Frederiksberg
kommuner. Til dækning af etableringsudgifter for de nye sociale ankenævn
påregnes der engangsudgifter i 1992 på 15,5 mill. kr. Der forventes udgifter
til lønninger og vederlag i de sociale ankenævn på ialt 84,0 mill. kr. og
øvrige driftsudgifter på i alt 44,6 mill.kr. i 1992.
Den Sociale Ankestyrelse
Ved omlægningen på førtidspensionsområdet og omlægningen af ankesystemet
vil Ankestyrelsen ophøre at være ankeinstans ved behandlingen af klager over
revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser samt over Københavns og
Frederiksberg kommuners afgørelser i sociale sager uden for
førtidspensionsområdet.
Ankestyrelsen vil fortsat skulle behandle klager over
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser vedr. arbejdsskadesager mv. samt
kommunernes afgørelser i sager vedrørende hjælpeforanstaltninger uden
samtykke overfor børn og unge m.v.. Klager over de sociale ankenævns
afgørelser vil kunne indbringes til Ankestyrelsen og kan optages til
behandling af Styrelsen, hvis sagerne skønnes principielle.
Der forventes kun mindre ændringer i antallet af indkomne sager i
Ankestyrelsen i 1992. Når omlægningen er fuldt gennemført i 1994, skønnes
antallet af indkomne sager med stor usikkerhed til ca. 3.400.
I forbindelse med udlægningen af førtidspensionssagerne til kommunerne og
omlægningen af ankesystemet forudsættes det, at Ankestyrelsen vil få opgaver
vedrørende vejledning af kommunerne. Denne vejledningsfunktion anslås at
kræve 7,0 årsværk, heraf en stilling som ankechef.
Under hensyn til ressourceforbruget ved de forskellige sagstyper skønnes
det, at årsværksforbruget i Ankestyrelsen vil blive reduceret med 54 årsværk
i 1994. Det forudsættes, at antallet af ankechefer i styrelsen reduceres
svarende til reduktionen af det øvrige personale.
Lønudgifterne incl. vederlag til de beskikkede medlemmer af Ankestyrelsen
anslås at blive reduceret med 0,2 i 1992, 14,6 i 1993 og 15,6 mill. kr. i
1994. Øvrige driftsudgifter i Ankestyrelsen forventes reduceret med 2,6 mill.
kr. i 1993 og 2,7 mill. kr. i 1994.
Der er betydelig usikkerhed vedr. skønnet over sagstallene i den nye
ankestruktur. Det er derfor hensigten at følge sagsudviklingen nøje med
henblik på en evt. justering af ressourceforbruget.
Under hensyn til, at overgangsperioden fra den hidtidige ankestruktur til
den nye ankestruktur vil være afsluttet med udggangen af 1993, foretages en
vurdering af sagsantal og ressourceforbrug i det kommende ankesystem første
gang med udgangen af 1994.
De samlede økonomiske konsekvenser af omlægningen forventes på det
administrative område at udgøre følgende:
Mill. kr. 1992 1993 1994
Amtskommunerne -130,4 -161,3 -161,3
Staten 120,5 78,5 77,4
De økonomiske skøn vedr. lovforslaget forhandles med Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.
Personalemæssige konsekvenser
Det følger af aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, at
sekretariatsbetjeningen af de nye sociale ankenævn varetages af statsamterne,
i stedet for som hidtil - for de nuværende nævns vedkommende - af
amtskommunalt ansat personale.
Statsamtmændene er allerede i dag formænd for amtsankenævnene, og
overførslen af sekretariatsopgaverne til statsamterne er en udmøntning af
forslagene i regeringens handlingsplan for afbureaukratisering samt
forslagene fra det af statsministeren nedsatte udvalg om de kommunale
opgavers fordeling og finansiering (jf. betænkning 1168/89).
Med henblik på statsamternes varetagelse af sekretariatsopgaverne for de
sociale ankenævn er der med lovforslaget tilsigtet en overførsel til
statsamterne af amtskommunalt personale ved amtsankenævnene og tjenestemænd
ved revaliderings- og pensionsnævnene. Herved bevares ekspertisen på området
med sekretariatsbetjeningen af de nye ankenævn og amtskommunerne, og
Københavns Kommune undgår udgifter til rådighedsløn/ventepenge og pension som
følge af opgaveomlægningen.
Når personalebehovet ved de sociale ankenævn er fastlagt, vil det
overenskomstansatte personale i Den Sociale Ankestyrelse og ved
revaliderings- og pensionsnævnene i et vist omfang kunne overføres til
statsamterne og Det Sociale Ankenævn for København og Frederiksberg, jf.
iøvrigt bemærkningerne til § 15.
Det amtskommunale personales nuværende aflønning kan medføre, at enkelte
af årsværkerne ved overførslen til statsamterne skal indplaceres i
bevillingslønramme 35-40.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.1
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger foreslås de eksisterende
revaliderings-og pensionsnævn og amtsankenævn nedlagt.
De afgørelser, der hidtil har været truffet af revaliderings - og
pensionsnævnene, foreslås henlagt til de kommunale myndigheder, som efter den
sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., træffer afgørelse i sager om
ydelser til enkeltpersoner. Der er tale om afgørelser vedrørende tilkendelse
af førtidspension, hjælp til etablering af selvstændig virksomhed samt støtte
til erhvervelse af motorkøretøj.
Denne overførsel af tilkendelseskompetencen til kommunalt regie er en
naturlig følge af forslaget om refusionsomlægningen, således at der opnås en
sammenhæng mellem økonomisk ansvar og kompetence. Der henvises i øvrigt til
forslagets almindelige bemærkninger.
Til afløsning for amtsankenævnene foreslås oprettet et socialt ankenævn,
der skal videreføre amtsankenævnenes hidtidige virksomhed som klageinstans
for en lang række kommunale afgørelser. Samtidig foreslås klager vedrørende
kommunernes afgørelser om tilkendelse af førtidspension, hjælp til etablering
af selvstændig virksomhed og støtte til erhvervelse af motorkøretøj henlagt
hertil. Der opnås herved en samling af ekspertise vedrørende behandlingen af
de sociale klagesager.
Det foreslås, at statsamtmanden bliver formand for nævnet, idet det
forudsættes, at statsamtmanden selv blandt statsamtets ansatte udpeger en
eller flere stedfortrædere, som fungerer ved dennes forfald. Nævnet består
desuden af to repræsentanter for kommunerne i amtet. Disse udpeges af
Socialministeren tillige med et antal stedfortrædere efter indstilling fra
kommuneforeningen i amtet. Med henblik på at forebygge, at der i visse sager
rejses tvivl om medlemmernes habilitet, foreslås det, at medlemmerne ikke kan
udpeges blandt de personer, der som udvalgsmedlemmer eller
magistratsmedlemmer træffer afgørelse i enkeltsager efter den sociale
lovgivning. Det samme gælder ansatte i en kommunal forvaltning, hvis
sagsområde omfattes af nævnets kompetence. De gældende regler i
styrelsesloven om habilitet m.v. er nu afløst af forvaltningsloven og er
derfor ikke medtaget i forslaget.
Ved behandling af sager om tilkendelse af førtidspension m.v., hjælp til
iværksættelse af selvstændig virksomhed og støtte til erhvervelse af
motorkøretøj foreslås nævnet suppleret med to medlemmer udpeget efter
indstilling af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Hidtil har nævnsmedlemmerne fungeret fra 1. april til 30. marts i en
fireårig periode. I praksis har det vist sig vanskeligt at udpege
nævnsmedlemmerne med så kort tidsfrist efter den kommunale valgperiodes
begyndelse, og det har i en række tilfælde været nødvendigt at forlænge
funktionsperioden med nogle måneder. Det foreslås derfor, at
funktionsperioden begynder seks måneder efter den kommunale valgperiodes
begyndelse.
Statsamterne yder sekretariatsmæssig bistand til nævnene.
For Københavns og Frederiksberg kommunes vedkommende foreslås ligeledes
oprettet et socialt ankenævn til afløsning af Den Sociale Ankestyrelses
behandling af ankesager fra Københavns og Frederiksberg kommuner. Da disse
kommuner ikke er omfattet af den amtskommunale inddeling, foreslås det, at
ankenævnschefen bliver nævnets formand. Den fornødne sekretariatsmæssige
bistand stilles til rådighed af Socialministeriet.
Iøvrigt foreslås nævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner sammensat
på samme måde som de øvrige nævn.
Med oprettelsen af dette nævn sikres en ensartet ankestruktur over hele
landet i modsætning til i dag, hvor klagesager fra Københavns og
Frederiksberg kommuner indbringes direkte for Den Sociale Ankestyrelse.
Hertil kommer, at Københavns Kommune har oplyst, at den særlige centrale
prøvelse af klagesagerne i Københavns kommune påtænkes afviklet, hvilket
medfører en administrativ forenkling i kommunen.
Det foreslås ,at nævnene ikke skal være bundet af parternes påstande,
hvilket indebærer, at de får kompetence til at ændre de kommunale afgørelser
såvel til gunst som til ugunst for klageren uanset klagens formulering.
Tilsvarende bestemmelser gælder for Den Sociale Ankestyrelse og de
eksisterende amtsankenævn.
Med henblik på at sikre, at nævnenes afgørelser kan korrigeres, såfremt
lovgivningen må antages at være anvendt forkert, foreslås det, at
nævnsformanden på egen hånd kan indbringe en afgørelse for Den Sociale
Ankestyrelse, hvis han eller hun finder, at der er begrundet tvivl om en
afgørelses forenelighed med loven. Det findes naturligt, at sådanne sager
behandles efter de regler, der efter lov om Den Sociale Ankestyrelse gælder
for sager, der ønskes behandlet ved udvidet votering, jf. ankestyrelseslovens
§ 6, stk. 3, nr. 3. For ikke at gøre denne særlige prøvelse illusorisk er det
nødvendigt, at nævnsformanden straks udsætter afgørelsens virkning. Til
gengæld foreslås det, at forelæggelsen for Ankestyrelsen skal være modtaget
senest 1 uge efter, at afgørelsen er truffet. Overholdes denne frist ikke,
får nævnets afgørelse retskraft. Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge
senest 8 uger efter sagens modtagelse i Styrelsen. Sagen vil normalt blive
afgjort på det grundlag, nævnsformanden har fremsendt til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen er ikke ankeinstans for afgørelser efter lov om individuel
boligstøtte. I disse tilfælde vil formanden, hvor der er begrundet tvivl om
lovligheden af nævnets afgørelser, på tilsvarende måde kunne indbringe
afgørelsen for boligministeren.
Endvidere foreslås det, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte
nævnenes forretningsorden. Heri ligger, at socialministeren fastsætter regler
for nævnenes generelle virksomhed - herunder om, at formanden i klare
tilfælde kan træffe afgørelse uden egentlig nævnsbehandling samt om, at
formanden i særlig hastende tilfælde kan træffe en foreløbig afgørelse. I
forretningsordenen vil det endvidere blive præciseret, at det, i de tilfælde
hvori formanden på egen hånd forelægger en afgørelse for Ankestyrelsen,
påhviler formanden at sørge for,at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Det foreslås, at nævnene yder vejledning til kommunerne om spørgsmål
vedrørende fortolkning af lovgivningen. Det forudsættes, at
vejledningsfunktioner vedrørende revalidering og andre
aktiveringsforanstaltninger som hidtil udøves af det amtskommunale regie, jf.
den sociale styrelseslovs § 10, stk. 1, hvorefter amtsrådet vejleder
kommunerne i sociale og sundhedsmæssige anliggender.
Tilsvarende er det af væsentlig betydning, at også Ankestyrelsen som
øverste ankemyndighed vejleder om fortolkningen af lovgivningen for at sikre
en vis ensartethed i praksis på landsplan. Der henvises i denne forbindelse
til bemærkningene til forslagets § 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
I forbindelse med omlægningerne på pensionsområdet, hvorefter kompetencen
til at tilkende førtidspension m.v. foreslås henlagt til kommmunerne samt den
dertil knyttede ny ankestruktur, findes det afgørende nødvendigt at fremme
den vejledende virksomhed fra Ankestyrelsen.
Det foreslås derfor, at Ankestyrelsen varetager koordinerende funktioner
med hensyn til vejledning om ankeinstansernes praksis.
Der tænkes i denne forbindelse på forbedring af den måde, hvorpå
afgørelser af særlig interesse offentliggøres i form af »Sociale
Meddelelser« samt afholdelse af møder med de sociale ankenævn og deres
sekretariater.
Til brug for denne overordnede vejledningsvirksomhed vil der i
forretningsordenen for ankenævnene blive medtaget en bestemmelse, hvorefter
nævnene efter anmodning fra Ankestyrelsen indsender oplysninger om deres
praksis.
Det er med forslaget fortsat ikke hensigten, at Den Sociale Ankestyrelse
skal udtale sig om reglernes eventuelle anvendelse på endnu ikke afgjorte
konkrete tilfælde, idet en sådan responderende virksomhed kunne medføre tvivl
om Den Sociale Ankestyrelses uafhængighed i de konkrete afgørelser.
Til nr. 3 og 4
Ændringerne er redaktionelle.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at tildelingskompetencen
overføres til kommunalbestyrelsen. Der henvises til de almindelige
bemærkninger om omlægning af tilkendelseskompetencen.
Til nr. 3 og 4
Forslaget om at ophæve bestemmelserne er en konsekvensændring af
omlægningen af tilkendelseskompetencen.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvensændring.
Kommunen skal efter forslaget afholde udgifter til undersøgelser,
lægeerklæringer m.v., som kommunalbestyrelsen pålægger ansøgeren, og som ikke
kan afholdes efter anden lovgivning - typisk sygesikrings- eller
sygehuslovgivningen.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvensændring af nedlæggelse af revaliderings~ og
pensionsnævnene.
Kommunen kan tilrettelægge behandlingen af førtidspensionssager på samme
måde som andre sociale sager, som kommunen træffer afgørelse i. Der henvises
til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det foreslås at ændre det tidspunkt, hvorfra pension til personer under 67
år kan udbetales, fra ansøgningstidspunktet til afgørelsestidspunktet.
Efter de gældende regler udbetales pensionen fra den 1. i måneden efter,
at lovens betingelser er opfyldt, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at
der er søgt pension. Hvis der træffes afgørelse om pension, sker der
efterbetaling af den pension, der er ret til i perioden fra ansøgningen til
afgørelsen.
Efter forslaget kan pension tidligst udbetales fra den 1. i måneden efter,
at der er truffet afgørelse om pension.
Den hidtidige regel har givet anledning til store administrative og
forståelsesmæssige problemer. Forslaget vil således medføre, at komplicerede
sager om modregning i efterbetalingen af førtidspension undgås, hvis der i
ansøgningsperioden er ydet andre sociale ydelser, fx kontanthjælp efter
bistandsloven. Der vil fortsat være mulighed for at modtage sociale ydelser i
den periode, hvor ansøgningen behandles.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve adgangen til at
yde forskud på førtidspension. Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.
Den gældende regel om udbetaling af folkepension fra den 1. i måneden
efter ansøgningen opretholdes.
Til nr. 8
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om adgangen til at udbetale forskud på
pension. Den gældende bestemmelse anvendes i tilfælde, hvor kommunen anser
det for sandsynligt, at revaliderings- og pensionsnævnet vil tilkende
pension. Fra det tidspunkt, kommunen indstiller ansøgeren til pension, ydes
forskud svarende til den forventede pension under sagens behandling i
revaliderings- og pensionsnævnet.
Baggrunden for forslaget er, at kommunen ikke længere skal afgive
indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, men i stedet selv træffe
afgørelsen.
Forslaget vil medføre en administrativ forenkling, idet der efter gældende
regler skal ske efterbetaling eller afkortning/omkontering, når der tilkendes
en større eller mindre pension, end der er udbetalt forskud på. Hvis der
gives afslag på pension, sker der omkontering af forskuddet til kontanthjælp
efter bistandsloven med deraf følgende konsekvenser for skatteberegningen.
Til nr. 9
Forslaget er en konsekvens af, at tildelingskompetencen overføres til
kommunalbestyrelsen.
Til nr. 10 - 13
Efter forslaget skal klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om
pension indbringes for det sociale ankenævn. Der henvises til bemærkningerne
til forslagets § 1 om sammensætningen af de sociale ankenævn.
Forslaget indebærer, at klagesager om såvel tildeling af pension som andre
afgørelser efter pensionsloven skal afgøres af de sociale ankenævn. Herved
opnås ensartede klageveje for alle afgørelser efter pensionsloven.
Forslaget medfører endvidere en decentralisering af ankebehandlingen af
klager over afgørelser om førtidspension, idet disse efter de gældende regler
behandles af Den sociale Ankestyrelse.
De hidtil gældende regler for klage over amtsankenævnets afgørelser efter
pensionsloven foreslås videreført, således at også de sociale ankenævns
afgørelser i klagesager vedrørende pension kun kan indbringes for Den sociale
Ankestyrelse, når der er tale om en sag af principiel betydning.
Til nr. 14 og 15
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af forslaget om omlægning
af ankesystemet.
Til nr. 16
Reglerne for statens afholdelse af de kommunale udgifter til pension til
personer under 60 år foreslås ændret fra 100 pct. til 50 pct. Der henvises
til de almindelige bemærkninger.
Som det fremgår heraf, har forslaget sammenhæng med de øvrige forslag om
refusionsomlægning på det sociale område - dels med henblik på at fremme de
aktiverende og forebyggende foranstaltninger, dels for at opnå de samme
refusionsprocenter for ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden.
Hvis pensionisten flytter fra kommunen, skal kommunen betale den kommunale
andel i 6 år regnet fra tilkendelsestidspunktet. Dette gælder også, hvis den
ny bopælskommune tilkender en højere pension. I alle tilfælde ophører den
kommunale forpligtelse dog, når pensionisten fylder 60 år. Den aktuelle
bopælskommune varetager som hidtil administrationen efter lovens § 57.
Efter 6 års-periodens udløb overtager tilflytningskommunen
pensionsforpligtelsen. Eventuelle personlige tillæg ydes i 6 års-perioden af
tilflytningskommunen.
For ikke økonomisk at belaste kommuner, som har institutioner, hvori der
er optaget pensionister eller personer, der får tilkendt pension, foreslås
det, at tilkendelseskommunen bevarer betalingsforpligtelsen under
institutionsopholdet. I 6-årsperioden indgår derfor ikke perioder med
institutionsophold.
På tilsvarende måde foreslås 6 års reglen at gælde i de situationer, hvor
pension tilkendes personer med bopæl i udlandet, eller hvor pensionisten
senere tager bopæl i udlandet. Når pensionisten tager fast bopæl i udlandet,
afholder staten udgifterne efter 6-årsperiodens udløb. Hvis pensionisten ikke
har haft fast bopæl her i landet, afholder staten udgifterne til pension.
Til nr. 17
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede affattelse af § 52, stk. 3,
2. pkt.
Til nr. 18 - 22
Med henblik på at opnå den fornødne sammenhæng mellem økonomisk ansvar og
kompetence foreslås det, at afgørelseskompetencen i sager om førtidspension
overgår fra revaliderings- og pensionsnævnene til kommunerne.
Kommunerne får tillagt alle opgaver i forbindelse med behandling og
afgørelse af førtidspensionssager. For at sikre ensartethed mellem
kommunernes afgørelser i det enkelte amt, forudsættes det, at de sociale
ankenævns sekretariater yder kommunerne vejledning. Tilsvarende vejleder Den
Sociale Ankestyrelse kommuner og nævn bl.a. for at sikre en vis ensartethed i
praksis på landsplan.
Til nr. 23
Det foreslås, at Den Sociale Ankestyrelse overtager revaliderings-og
pensionsnævnenes opgave med at give vejledende udtalelser til
helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.
Til nr. 24
Ændringen er redaktionel.
Til § 4
Til nr. 1-5, nr. 7-11 samt 13-15 og 18.
Forslagene til ændringer er redaktionelle.
Til nr. 6
Det foreslås, at der i bistandsloven indsættes en bestemmelse om, at de
sociale ankenævn og Ankestyrelsen ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser
efter bistandsloven kun kan tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller
åbenbart urimeligt. I forretningsordenerne for amtsankenævnene og
Ankestyrelsen har der hidtil været bestemmelser om regulering af
ankemyndighedens adgang til at påkende skønnet i disse sager. Det er fundet
hensigtsmæssigt med en lovfæstelse heraf. Med den valgte formulering undtages
afgørelser om hjælpeforanstaltninger uden samtykke over for børn og unge.
Til nr. 12
Efter forslaget videreføres inddrivelsesreglen i den hidtidige § 42, stk.
10.
Til nr. 16 og 17
Efter forslaget får kommunerne en selvstændig kompetence til at etablere
beskyttede virksomheder og andre erhvervsmæssige aktiviteter for personer,
der af fysiske eller psykiske årsager ikke er i stand til at fastholde eller
opnå normal beskæftigelse.
Det forventes, at kommunerne navnlig vil etablere beskyttede enkeltpladser
i lokalområdet som supplement til de amtskommunale beskyttede virksomheder
m.v.
Forslaget medfører ingen ændringer i amtskommunernes opgaver og
forpligtelser efter § 91.
Til § 5
De foreslåede ændringer er redaktionelle.
Til § 6
Kommunalbestyrelsens afgørelser om, at kapitalerstatninger i særlige
tilfælde ikke udbetales til modtagerens frie rådighed kan udenfor København
og Frederiksberg indbringes for amtsankenævnet og i København og
Frederiksberg for Den Sociale Ankestyrelse.
Som en konsekvens af nedlæggelsen af amtsankenævnene og oprettelsen af et
ankenævn for København og Frederiksberg forslås det, at afgørelserne skal
indbringes for de sociale ankenævn, som har den endelige administrative
afgørelse.
Til § 7
Efter de gældende regler indhenter Arbejdsskadestyrelsen en udtalelse fra
kommunen, eventuelt revaliderings- og pensionsnævnet i de tilfælde, hvor
udbetalingen af et kapitalbeløb anses for utilrådelig.
Som en konsekvens af nedlæggelsen af revaliderings- og pensionsnævnene må
muligheden for også at høre revaliderings- og pensionsnævnet udgå af
bestemmelsen.
Til § 8
Forslaget til ændrede refusionsregler på dagpengeområdet skal ses i
sammenhæng med de øvrige forslag om refusionsomlægning på det sociale område.
Da hensynet til at fremme de aktiverende og forebyggende foranstaltninger
ikke har særlig betydning i forbindelse med udbetaling af dagpenge ved
kortere sygeperioder og under barsel, foreslås det, at staten betaler 100
pct. af kommunens udgifter til dagpenge i de første 13 uger af en sygeperiode
og af kommunens udgifter til barseldagpenge.
Efter forslaget betaler staten 50 pct. af udgifterne til kommunens øvrige
udgifter til dagpenge.
De ændrede refusionsregler finder anvendelse ved udbetalingen efter den 1.
januar 1992, uanset om der er tale om en løbende udbetaling, der er påbegyndt
før denne dato.
Efter de gældende regler afholder staten 75 pct. af kommunens samlede
udgifter til dagpenge.
Offentlige arbejdsgivere afholder fortsat udgifterne til dagpenge under
sygdom i hele fraværsperioden.
Til § 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i
den sociale styrelseslov.
Til § 10
Anke af kommunalbestyrelsens beslutning om inddrivelse af
underholdsbidrag foreslås overført fra amtsankenævnene til de sociale
ankenævn.
Til § 11
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i
den sociale styrelseslov.
Til nr. 2 og 3
Bestemmelserne vedrører forsøg med overflytning af kompetencen til at
tilkende pensioner samt bevilge invalidebiler og støtte til etablering af
selvstændig virksomhed fra revaliderings- og pensionsnævnet til kommunen. Med
forslaget om overflytning af kompetencen generelt til kommunerne vil
forsøgsbestemmelserne blive overflødige. Tre kommuner har benyttet sig af
forsøgshjemlen. Således træffer Esbjerg kommune og Aabenraa kommune afgørelse
i bilsager, og Ballerup kommune træffer afgørelse i førtidspensionssager,
bilsager og i sager om støtte til etablering af selvstændig virksomhed.
Regulativ nr. 5, 11 og 12 for Ballerup kommune, regulativ nr. 6 for Esbjerg
kommune og regulativ nr. 7 for Aabenraa kommune vil derfor bortfalde med
lovens ikrafttræden.
Til § 12
Efter den gældende boligstøttelovs § 63 kan kommunalbestyrelsens
afgørelser om boligstøtte og visse beboerindskudslån, jf. lovens §§ 48-50 og
§§ 57 b og c, indbringes for amtsankenævnet og, i Københavns og Frederiksberg
kommuner for boligministeren.
Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det
skønnes, at sagen er af principiel betydning.
De foreslåede ændringer i den sociale styrelseslov indebærer, at de
hidtidige amtsankenævn erstattes af sociale ankenævn, samt at der for
Københavns og Frederiksberg kommuner foreslås oprettet et socialt ankenævn. I
konsekvens heraf foreslås, at afgørelser om boligsikring, boligydelse og
visse beboerindskudslån for fremtiden kan ankes til det sociale ankenævn.
Herved sikres en ensartet ankestruktur for boligstøttesager, samt at
klagebehandlingen koordineres med det sociale område i modsætning til den
nuværende praksis, hvor klagesager vedrørende boligstøtte for Københavns og
Frederiksberg kommuner indbringes direkte for boligministeren.
I den gældende boligstøttelovs § 63 a er fastsat, at
amtsankenævnsafgørelser vedrørende boligydelse ydet efter boligydelsesloven,
dvs. ydet før 1. januar 1983, kan indbringes for boligministeren.
Det forekommer ikke sandsynligt, at der vil blive truffet afgørelser
vedrørende sådanne gamle boligydelsessager. Bestemmelsen foreslås derfor
ophævet.
Til § 13
Den foreslåede ændring af ankereglerne i lov om offentlig sygesikring er
en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af amtsankenævnene. Det foreslås
samtidig, at der bliver samme ankeregler for Københavns og Frederiksberg
kommuner som i den øvrige del af landet.
Til § 14
Til stk. 1
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1992, idet dog
§ 4, nr. 11-13 og § 15 foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Til stk. 2
I det omfang, der pr. 30. juni 1992 skulle være endnu ikke afsluttede
sager i revaliderings- og pensionsnævnene, oversendes de til afgørelse i de
nye ankenævn. Det har været overvejet, hvorvidt det ville være
hensigtsmæssigt at udlægge eventuelle resterende sager til kommunerne, men
under hensyn til at disse i forvejen er i gang med at indarbejde nye
sagsrutiner i form af egentlige afgørelse af sager af ofte indgribende
betydning for borgeren, skønnes det hensigtsmæssigt at overlade disse sager
til nævnene med henblik på at træffe afgørelsen som første instans.
Ankestyrelsen vil således fungere som anden instans for disse resterende
sager.
Samtidig med nedlæggelsen af revaliderings- og pensionsnævnene pr. 30.
juni 1992 ophører funktionsperioden for nævnenes formænd og medlemmer.
Til stk. 3
Der stilles forslag om, at amtsankenævnene nedlægges samtidig med
oprettelsen af de sociale ankenævn pr.1. januar 1992, da disse umiddelbart
kan overtage funktionen som første instans. Samtidig ophører
funktionsperioden for amtsankenævnenes formænd og medlemmer.
Til stk. 4
Efter de gældende regler er Ankestyrelsen 1. ankeinstans for afgørelser
truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner. I lighed med, hvad der
gælder for de eksisterende amtsankenævns sager, foreslås Ankestyrelsens
uafsluttede sager fra disse kommuner overført til det nye sociale ankenævn
for København og Frederiksberg.
Til stk. 5
Med henblik på at opnå en glidende overgang for kommunerne for så vidt
angår overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse i de sager, som
tidligere er afgjort af revaliderings- og pensionsnævnene, foreslås det, at
det afgørende bliver, om nævnet pr. 1. januar 1992 har modtaget kommunernes
indstilling.
Hvis nævnet har modtaget sagen pr. denne dato, træffer nævnet afgørelse i
sagen efter de hidtil gældende regler og med de hidtil gældende
ankemuligheder. Staten refunderer - som hidtil - kommunens udgifter til
pensionen.
De indtil 1. januar 1992 gældende pensionsregler finder også anvendelse på
de uafsluttede sager i revaliderings- og pensionsnævnene, som den 30. juni
1992 overføres til de sociale ankenævn.
Hvis nævnet ikke har modtaget sagen pr. 1. januar 1992, træffer kommunen
selv afgørelsen, og staten yder 50 pct. refusion af udgifterne til pensionen
i disse tilfælde.
Til stk. 6
Der foreslås en præcisering af, at kommunen afholder 50 pct. af udgifterne
til forhøjelse af førtidspensioner, der er tilkendt af revaliderings- og
pensionsnævnene. Staten kommer herefter til at afholde udgiften til den
oprindelige tilkendte pension, mens differencen op til den højere pension
deles mellem staten og kommunen. Herved sikres det, at også i forbindelse med
forhøjelser af allerede tilkendte pensioner kommer kompetence og økonomisk
ansvar til at følges ad.
Regeringen genfremsætter i denne samling forslag til lov om ændring af lov
om social bistand samt lov om social pension (delegation til selvejende
institutioner, betaling for midlertidigt ophold, udbetaling af pension m.v.)
Det foreslås, at Staten afholder udgifterne til pension, der tilkendes
personer, der har ophold i en institution i henhold til bistandslovens § 112,
stk. 1, den 1. januar 1992. Forslaget i § 14, stk. 6, 2. pkt., skal imødegå,
at der før den 1. januar 1992 søges gennemført pensionsansøgninger for alle
beboere i de nævnte institutioner.
Til stk. 7
De nye sociale ankenævn vil begynde deres virksomhed den 1. januar 1992,
og medlemmerne vil blive udpeget for tiden indtil 30. juni 1994.
Til § 15
Til stk. 1
Denne bestemmelse forudsætter, at Indenrigsministeriet tilbyder de
amtskommunale tjenestemænd, der den 31. december 1991 gør tjeneste ved de
nuværende amtsankenævn, ansættelse som statstjenestemænd med tjeneste indtil
videre ved statsamterne, som fra den 1. januar 1992 skal yde
sekretariatsmæssig bistand til de nye sociale ankenævn.
Antallet af tjenestemænd ved amtsankenævnene er primo oktober 1990 opgjort
til 12, fordelt på skalaløntrin 19-45.
Ansættelse tilbydes fra den 1. januar 1992, idet de sociale ankenævn fra
denne dato overtager amtsankenævnenes sagsområder, herunder allerede
indgivne, men endnu ikke færdigbehandlede klagesager.
For ansættelsen vil gælde de vilkår, der gælder for statstjenestemænd.
Dette indebærer bl.a., at ansættelsesområdet vil være Indenrigsministeriet
med tilhørende institutioner. De pågældende sikres dog, at der ikke ved
overgang til statsansættelse vil ske en forringelse af deres hidtidige løn-
og andre ansættelsesvilkår under den amtskommunale ansættelse. Der indgås
særlige aftaler herom mellem staten, amtskommunerne og vedkommende
tjenestemandsorganisationer.
Da opgaverne i amtsankenævnenes sekretariater overføres uændrede til de
sociale ankenævn, er det forudsat, at det overenskomstansatte personale
følger med, og dermed overgår til statslig ansættelse under
Indenrigsministeriet.
Der vil snarest efter lovforslagets vedtagelse blive optaget forhandling
mellem staten, amtskommunerne og vedkommende faglige organisationer om
overførsel til staten af det overenskomstansatte personale fra
amtsankenævnene og om vilkårene herfor.
Tilbud om ansættelse forventes afgivet snarest muligt efter lovforslagets
vedtagelse med anmodning om svar inden for en nærmere fastsat frist.
Antallet af overenskomstansatte ved amtsankenævnene er primo oktober 1990
opgjort til ca. 150.
Til stk. 2
De sociale ankenævn vil ikke alene skulle varetage de hidtidige
amtsankenævns opgaver, men vil - som konsekvens af ændringen i
tilkendelseskompetencen - få tilført en række nye sager.
En ændring af kompetencereglerne på førtidspensionsområdet og med hensyn
til sager efter bistandslovens §§ 43 ( iværksættelse af selvstændig
virksomhed) og 58 (anskaffelse af motorkøretøjer), hvorefter kommunernes
afgørelser i 1.instans kan påklages til de sociale ankenævn, vil således
indebære, at de sociale ankenævn bliver ankeinstans også for disse sager.
Revaliderings- og pensionsnævnene har hidtil afgjort disse sager som 1.
instans.
Indenrigsministeriet vil tilbyde de amtskommunale tjenestemænd, der den
31. december 1991 gør tjeneste ved de nuværende revaliderings-og
pensionsnævn, ansættelse som statstjenestemænd med tjeneste indtil videre ved
statsamterne.
Antallet af tjenestemænd ved revaliderings- og pensionsnævnene i
amtskommunerne er primo oktober 1990 opgjort til 36, fordelt på skalaløntrin
19-50.
Ansættelse tilbydes fra 1. januar 1992 eller senere, dog senest fra 1.
juli 1992. Dette er begrundet i de overgangsregler, der er foreslået for
afviklingen af revaliderings- og pensionsnævnenes virksomhed.
For ansættelsen vil gælde de samme vilkår, som nævnt i bemærkningerne til
stk. 1.
Til varetagelse af ankesager på førtidspensionsområdet m.v. i de sociale
ankenævn forudsættes, i det omfang der er behov for det, overført personale
fra Den Sociale Ankestyrelse. Tilsvarede vil gælde for så vidt angår
revaliderings- og pensionsnævnenes overenskomstansatte personale.
De overenskomstansatte vil blive ansat på de for staten gældende vilkår i
overenskomst mellem Finansministeriet og vedkommende faglige organisation.
Så snart der - efter lovens ikrafttræden - er tilvejebragt en afklaring af
behovet for personale i statsamterne, vil der blive optaget forhandling
mellem staten, amtskommunerne og vedkommende faglige organisationer om
overførsel til statsamterne af det nødvendige personale og de nødvendige
overgangsordninger i den forbindelse.
Til stk. 3-4
Forslaget i stk. 3, der tilsvarende har været anvendt ved tidligere
opgaveoverførsler fra staten til amtskommunerne, giver en tjenestemand, der
har fået tilbud om statsansættelse mulighed for at afslå dette og bibeholde
ansættelsen som amtskommunal tjenestemand.
Bestemmelsen forudsætter, at den pågældende som udlånt amtskommunal
tjenestemand desuagtet udfører de anviste statslige opgaver, der hører til
den tilbudte stilling. Disse opgaver er tjenestemanden altså forpligtet til
at udføre, med mindre han vælger selv at opsige sin stilling.
Stk. 4, der omhandler tjenestemandens pligter m.v. i relation til den
konkrete opgaveomlægning, statuerer en pligt for de tjenestemænd, der har
fået statens tilbud om ansættelse, til at tåle denne opgaveomlægning og til
som udlånte amtskommunale tjenestemænd at udføre de opgaver, der hører til
den tilbudte stilling. Opgaveomlægningen giver ikke i sig selv disse
tjenestemænd krav på rådighedsløn, ventepenge eller pension.
Til stk. 5
En tilsvarende bestemmelse, der giver 5 års »fortrydelsesret«
med hensyn til ansættelsessted, kendes fra tidligere opgaveoverførsler fra
staten til amtskommunerne, og det er derfor fundet naturligt at lade denne
ordning gælde også den modsatte vej.
Til stk. 6
Indenrigsministeriet refunderer den af amtskommunen udbetalte løn m.v. til
de tjenestemænd, der i forbindelse med opgaveomlægningen har valgt at være
udlånt som amtskommunale tjenestemænd under arbejde i statsamterne.
Til stk. 7-8
Statens mulighed for løbende at justere personaleforbruget omfatter også
de tjenestemænd, som vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse. Det
er i så fald blot arbejdsforholdet til staten, der opsiges. Hvorvidt også
ansættelsesforholdet til amtskommunen skal opsiges, beror på amtskommunen.
Bestemmelsen må gælde både for tjenestemænd fra amtsankenævnene og for
tjenestemænd fra revaliderings- og pensionsnævnene.
Til de tjenestemænd, der overgår til ansættelse som statstjenestemænd,
udbetaler staten løn, evt. rådighedsløn eller ventepenge. Endvidere udbetaler
staten pension, der deles mellem staten og amtskommunen.
Ordningen med refusion af den del af tjenestemandens pension, der vedrører
pensionsalder optjent inden opgaveomlægningen, har været anvendt ved de
tidligere opgaveomlægninger. Amtskommunen skal således opfylde sin del af
pensionsforpligtelsen over for de tidligere amtskommunale tjenestemænd ved
fra pensioneringstidspunktet at refundere staten en forholdsmæssig del af
pensionsudgiften.
Refusionen forudsættes at finde sted halvårligt den 1. juli og 1. januar.
Til stk. 9
Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.
Hvis staten bringer en tjenestemands arbejdsforhold til ophør i henhold
til stk. 7, og amtskommunen ikke har mulighed for beskæftigelse af den
pågældende, vil amtskommunen bringe ansættelsesforholdet til ophør ved
afskedigelse.
Der kan så opstå et krav fra tjenestemanden på rådighedsløn eller
ventepenge i henhold til de amtskommunale regler herom.
Ifølge bestemmelsen skal staten afholde disse udgifter, idet det ikke
forekommer rimeligt i denne forbindelse at gøre forskel på tjenestemænd, der
overgår til statsansættelse, og tjenestemænd, der opretholder den
amtskommunale ansættelse.
Det må dog være en betingelse for statens forpligtelse til at betale
rådighedsløn eller ventepenge, at der er tidsmæssigt sammenfald af - eller
nær forbindelse imellem - ophøret af arbejdsforholdet til staten og af det
amtskommunale ansættelsesforhold. Såfremt der hengår et stykke tid fra
ophøret af dette arbejdsforhold til afskedigelsen, og tjenestemanden i denne
periode har været beskæftiget for amtskommunen, er »risikoen« for,
at afskedigelse bliver nødvendig med deraf følgende krav på rådighedsløn
eller ventepenge, gået over på amtskommunen, der så må betale disse ydelser.
Til stk. 10
For så vidt angår de tjenestemænd, der opretholder den amtskommunale
ansættelse, følger det af dette ansættelsesforhold, at amtskommunen udbetaler
pensionen i henhold til de amtskommunale regler herom.
Bestemmelsen i 2. punktum er et modstykke til bestemmelsen i stk. 8, 2.
punktum.
Det fastslås, at staten opfylder sin del af pensionsforpligtelsen over for
de tjenestemænd, der opretholder den amtskommunale ansættelse, ved refusion
til amtskommunen i forhold til den del af tjenestemandens pensionsalder, der
er optjent under udførelse af arbejde for staten.
Til stk. 11.
De ovennævnte principper foreslås at skulle finde tilsvarende anvendelse
for de kommunale tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for
Københavns og Frederiksberg Kommuner og de 2 kommuner. Antallet af
tjenestemænd vil ultimo 1991 være 2, fordelt med 1 på skalaløntrin 49 og 1 på
trin 21. Socialministeriet tilbyder disse tjenestemænd ansættelse i
sekretariatet for Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg
Kommuner. Tilsvarende tilbyder Socialministeriet ansættelse i dette
sekretariat til to tjenestemænd i lønramme 22 og 31 ved Den Sociale
Ankestyrelse, som er beskæftiget med forberedelse af pensionssager. I øvrigt
vil stillingerne i dette sekretariat i første række blive tilbudt de ansatte
i Ankestyrelsen.
Til stk. 12
Det er fundet hensigtsmæssigt, at der medtages en bestemmelse om, at
tvivlsspørgsmål vedrørende de i § 15 nævnte tjenestemandsretlige og
pensionsmæssige forhold afgøres af finansministeren, hvorunder besvarelsen af
disse spørgsmål typisk vil høre.
Det forudsættes, at finansministeren, inden der træffes afgørelse,
forhandler med de involverede parter, som vil være indenrigsministeren,
socialministeren, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune og
vedkommende tjenestemandsorganisation eller nogle af disse.
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts
1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
De sociale ankenævn
§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er
klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt
i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets
formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges
af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.
Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale
valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et
antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.
Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og
Frederiksberg kommuner. Stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,
som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner
for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem
et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Ved behandlingen af sager om tilkendelse af
førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg efter lov om
social pension, hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed efter
bistandslovens § 43 samt støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter
bistandslovens § 58, tiltrædes nævnene af 2 medlemmer, som sammen med et
antal stedfortrædere udpeges af socialministeren efter indstilling af De
Samvirkende Invalideorganisationer for den periode, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,
der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i
enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som
deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes
kompetence.
Stk. 5. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.
§ 16. (Ophævet)
§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er
uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller
ændring af den påklagede afgørelse.
Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,
hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks
udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse
senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal
foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser
efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for
boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,
nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for
nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for at sager, i
hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens
afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i
tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan
træffe en foreløbig afgørelse.
Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres
kompetenceområde.
§ 17. (Ophævet)
§ 18. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de
kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De
Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende
forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«.
§ 18. I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn, der
består af 1 formand og 7 medlemmer samt det nødvendige antal stedfortrædere,
som udpeges for en periode af 4 år. 2 medlemmer udpeges af amtsrådet, 2
medlemmer udpeges af kommuneforeningen, 2 medlemmer udpeges af
socialministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet, og 1 medlem
udpeges af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende
Invalideorganisationer. Formanden, der skal have bestået juridisk,
statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet kandidateksamen,
udpeges af socialministeren.
Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse i sager om sociale pensioner,
dagpenge og social bistand, i det omfang lovgivningen om disse ydelser
henlægger sådanne sager til nævnet.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Ministeren kan bemyndige nævnet til efter nærmere fastsatte regler at henvise
sager, i hvilke afgørelse ikke skønnes at frembyde tvivl, til formandens
afgørelse.
Stk. 4. Udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes af staten.
2. Kapitel 6 ophæves.
Kapitel 6
Københavns og Frederiksberg kommuner
§ 19. For Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes et
revaliderings- og pensionsnævn med funktioner svarende til det i § 18
omhandlede nævns. Nævnet består af 1 formand og 7 medlemmer samt det
nødvendige antal stedfortrædere, der udpeges for en periode af 4 år. 3
medlemmer udpeges af Københavns borgerrepræsentation og 1 medlem af
Frederiksberg kommunalbestyrelse, 2 medlemmer udpeges af socialministeren
efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet og 1 medlem
udpeges af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende
Invalideorganisationer. Formanden, der skal have bestået juridisk,
statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, udpeges
af socialministeren.
§ 19 a. Socialministeren fastsætter efter forhandling med
Københavns og Frederiksberg kommuner og De samvirkende Invalideorganisationer
regler om oprettelse af rådgivende forbrugerorganer i kommunerne.
§ 2
I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.
august 1986, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes
praksis.«.
§ 1. - - -
Stk. 3. Ankestyrelsen er i sin virksomhed uafhængig af
instruktioner vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse.
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter
»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte
vejledningsvirksomhed.«.
§ 5. Ankestyrelsens administration varetages af sekretariatet, der
tillige bistår ankecheferne med behandlingen af de sager, der indbringes for
ankestyrelsen.
3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres
»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de
sociale ankenævn«.
§ 6. - - -
4) Amtsankenævnsafgørelser, som er optaget til behandling i ankestyrelsen,
fordi de skønnes at være af principiel betydning, jf. stk. 6.
4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:
»socialt ankenævn«.
§ 6. - - -
Stk. 6. Ankestyrelsens beslutning om, hvorvidt en sag, der er
afgjort af et amtsankenævn, kan optages til behandling, træffes af 1
ankechef. Beslutning skal foreligge inden 14 dage fra sagens modtagelse i
ankestyrelsen.
§ 3
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 1, affattes således:
»Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen, der træffer
afgørelse om ret til pension.«.
§ 20. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.
2. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe
afgørelse«.
§ 21. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om tilkendelse af
førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom.
3. § 23 ophæves.
§ 23. Kommunalbestyrelsen videresender ansøgninger om pension
efter §§ 14, 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.
4. § 24 ophæves.
§ 24. Revaliderings- og pensionsnævnet kan stille samme krav til
oplysning af sagen som kommunalbestyrelsen, jf. § 22.
Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnet kan tilkalde en
specialist som rådgiver. Nærmere regler om anvendelse af specialister,
herunder disses honorarer, fastsættes i nævnets forretningsorden.
5. § 25 affattes således:
» § 25. Kommunen betaler nødvendige udgifter til
rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som
kommunalbestyrelsen har pålagt ansøgeren, jf. § 22, stk. 2, og som ikke
afholdes efter anden lov.«.
§ 25. Amtskommunen betaler nødvendige udgifter i forbindelse med
rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som
kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet har pålagt
ansøgeren, jf. § 22, stk. 2 og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov. I
København og på Frederiksberg betales udgifterne af de pågældendes kommuner.
6. I § 26 ændres »ansøgninger, fremskaffelse af
oplysninger og dokumentation samt om forelæggelse af sager for
revaliderings-og pensionsnævnet.« til: »ansøgninger samt
fremskaffelse af oplysninger og dokumentation.«.
§ 26. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse
af ansøgninger, fremskaffelse af oplysninger og dokumentation samt om
forelæggelse af sager for revaliderings- og pensionsnævnet.
7. § 33 affattes således:
» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1.
i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og lovens betingelser er
opfyldt. Pension til personer under 67 år kan dog tidligst udbetales fra den
1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension.«.
§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden
efter, at lovens betingelser er opfyldt, dog tidligst fra den 1. i måneden
efter, at der er ansøgt om pension.
8. § 35 ophæves.
§ 35. Forskud på pension efter § 14 udbetales, hvis det skønnes
sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension. Forskud udbetales inden for
de beløb, som pensionen forventes at udgøre.
Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke får ret til pension eller til en
pension så stor som det udbetalte forskud, konteres beløbet eller det
overskydende beløb som hjælp uden tilbagebetalingspligt efter bistandsloven.
Beløbet kan dog kræves tilbagebetalt, hvis ansøgeren har givet åbenbart
urigtige oplysninger om sine økonomiske og personlige forhold.
9. I § 44, stk. 1, ændres »skal rejse sag« til:
»træffer afgørelse«
§ 44. Kommunalbestyrelsen skal rejse sag om frakendelse eller
overflytning til anden pension,
1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af
erhvervsevnen, jf. § 15,
2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået
tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende
overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, jf.
dog § 15, stk. 2, eller
3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt
ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands~ og plejetillæg og
invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 18.
10. § 50, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov
kan påklages til det sociale ankenævn.«.
11. I § 50, stk. 2, udgår: »revaliderings- og
pensionsnævnet eller«.
12. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
13. I § 50, stk. 4, 1. pkt., ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og
»eller Den Sociale Ankestyrelse« udgår, i 3. pkt. ændres
»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«, og i 4.
pkt. ændres »amtsankenævnet« til : »det sociale
ankenævn«.
§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter
denne lov kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg
kommuner til Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af
revaliderings- og pensionsnævnet eller socialministeren efter § 62 kan
påklages til Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Den Sociale ankestyrelse kan dog tage en sag til
behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.
Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Den Sociale Ankestyrelse
skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling
efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist.
Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når
der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for
amtsankenævnet, henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.
14. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
15. § 51, stk. 2, ophæves.
§ 51. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne
lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres
gældende mod, hører under. § 50, stk. 3 og stk. 4, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller
Frederiksberg kommuner træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.
16. § 52 affattes således:
» § 52. Staten afholder kommunernes udgifter til
pension efter §§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år.
Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60
år afholdes af staten med 50 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17
afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,
2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den
kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.
§ 57, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og uanset om den ny
bopælskommune tilkender en højere pension. Den kommune, der har truffet
afgørelse om pension, afholder dog udgiften hertil, sålænge pensionisten er
optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og indtil pensionisten
efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden for institutionen i 6
år.
Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af
6-årsperioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis
pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl
her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder
staten udgifterne til pension.«.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.'.
§ 52. Staten refunderer kommunerne udgifterne til pension efter
denne lov. Udgifterne efter § 17 refunderes dog kun med 75 pct.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.
17. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis
den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,
der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.
§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57, hvis den får en
pensionist optaget på en af følgende institutionstyper i en anden kommune:
1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og
§ 112, stk. 2.
2) beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.
3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap
efter bistandslovens § 112, stk. 1.
4) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
18. I § 59, stk. 1, ændres »Revaliderings- og
pensionsnævnet« til: »Kommunalbestyrelsen«.
19. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres »nævnet« til:
»kommunalbestyrelsen«.
20. I § 59, stk. 2, ændres 2 steder »Nævnet« til:
»Kommunalbestyrelsen«.
21. I § 59, stk. 3, 1. pkt., ændres »Nævnet« til:
»Kommunalbestyrelsen« og »§ 24« ændres til: »§
22«.
22. § 59, stk. 3, 2. og 3. pkt. ophæves.
23. I § 59, stk. 4, ændres »Nævnet« til:
»Den Sociale Ankestyrelse«.
§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,
1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af
førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter § 16,
2) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller
frakendelse er opfyldt,
3) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der
fastsættes af nævnet,
4) om pension kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra
hvilket frakendelse kan ske, eller
5) om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om
fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14,
stk. 1, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et
tidsrum af 3 år. Nævnet skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen
op til fornyet vurdering.
Stk. 3. Nævnet kan bestemme, at sagen bortfalder eller ydelsen
inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til nødvendige
undersøgelser, jf. § 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må
antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets
formand kan midlertidigt standse udbetalingen, hvis formanden anser det for
sandsynligt, at afgørelsen vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet
skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.
Stk. 4. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til
helhedsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.
24. I § 60, stk. 1, ændres »revaliderings- og
pensionsnævn« til: »sociale ankenævn«.
§ 60. Socialministeren kan pålægge kommunale myndigheder og
revaliderings- og pensionsnævn at tilvejebringe statistiske oplysninger og
lignende.
§ 4
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 12. ---
Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene behandler spørgsmål om
revalideringsmæssig bistand og hjælpemidler i det omfang, det bestemmes i
denne lov.
2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
3. § 15, stk. 2, ophæves.
4. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.
5. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1.
pkt. »amtsankenævnet eller Ankestyrelsen« til: »det
sociale ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet«
til: »Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
6. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3,
som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter
denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den
sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og
Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart
urimeligt.«
§ 15. Kommunalbestyrelsens og det i den sociale styrelseslovs § 3
nævnte særlige udvalgs afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er
bestemt i loven, indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg
kommuner for Den Sociale Ankestyrelse. Afgørelser om fastsættelse af det
generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til
rådighed for kommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden
administrativ klagemyndighed.
Stk. 2. De afgørelser, der efter denne lov træffes af
revaliderings- og pensionsnævnet, kan indbringes for Den Sociale
Ankestyrelse.
Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til
behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.
Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning
til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 3, 2.
pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og
Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig
grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet
henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.
7. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«
til: »det sociale ankenævn«, og i 2. pkt. ændres »§ 15,
stk.3, og stk.4, 2.-4. pkt.« til: »§ 15, stk. 2, og stk. 3, 2.-4.
pkt.«.
8. § 16, stk. 2, ophæves.
§ 16. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne
lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres
gældende mod, hører under. § 15, stk. 3, og stk. 4, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller
Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.
9. I § 30, stk. 1, udgår »eller revaliderings- og
pensionsnævnet« og »(nævnet)».
§ 30. Hvor kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og
pensionsnævnet skønner, at ydelse af støtte efter afsnit III med henblik på
at tilvejebringe, bevare eller forbedre en persons erhvervsmuligheder kan
komme på tale, søger kommunalbestyrelsen (nævnet) vejledning hos den
offentlige arbejdsformidling. Nærmere regler herom fastsættes af
socialministeren efter forhandling med arbejdsministeren og vedkommende
kommunale organisationer.
10. I § 31, stk. 4, og § 35, ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
§ 31. - - -
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse
kan indbringes for amtsankenævnet, men ikke for højere administrativ
myndighed.
§ 35. Såfremt kommunalbestyrelsen eller det særlige udvalg, der er
nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3, ikke foretager fornødne
undersøgelser eller undlader at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger,
kan amtsankenævnet træffe beslutning herom og pålægge kommunalbestyrelsen
eller det særlige udvalg, der er nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3,
at gennemføre beslutningen. Tilsvarende beføjelser har Den Sociale
Ankestyrelse.
11. § 44, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand
med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk. 9, 1.
pkt. og stk. 10.«.
12. § 44, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån
ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler
i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.
2.«.
§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes af
revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Afgørelse om henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet
efter § 43, stk. 9, 1. pkt. og stk. 10, træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet
efter § 43, stk. 9, 1. pkt. og § 43, stk. 10, sker efter de regler, der er
nævnt i § 7, stk. 2.
13. § 58, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om henstand
med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån efter stk. 3.«.
§ 58. - - -
Stk. 9. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen af revaliderings- og pensionsnævnet,
hvortil også afgørelser om støtte til andre bekostelige hjælpemidler kan
henlægges efter socialministerens bestemmelse. Afgørelser om henstand med
tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af kommunalbestyrelsen.
14. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social
ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.
§ 58. - - -
Stk. 11. Det er en forudsætning for støtte efter denne
bestemmelse, at hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social
ulykkesforsikring eller som led i behandling på offentligt sygehus.
15. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 83. - - -
Stk. 3. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde, hvor
optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen
sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for
amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Komuner for Den Sociale
Ankestyrelse.
16. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede
virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i
kommunen.«
§ 91. Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og andre
erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til
erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling.
Amtsrådet skal endvidere sørge for, at personer, der af fysiske eller
psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal
beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse
på beskyttede virksomheder og lignende eller ved andre erhvervsmæssige
foranstaltninger.
Stk. 2. Revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.
kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som
selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst. I
overenskomsten fastsættes bestemmelse om institutionens ledelse og drift, der
ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
17. I § 94, 2. pkt. ændres »alene« til:
»især«.
§ 94. Beslutning om optagelse på revalideringsinstitutioner og
beskyttede virksomheder m.v. træffes af amtsrådet efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen i pågældendes opholdskommune. Beslutning om optagelse på
beskyttede virksomheder m.v., som alene er beregnet for personer med bopæl i
en bestemt kommune, træffes dog af kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune.
18. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 108. - - -
Stk. 2. Er der tvivl om anbringelsens hensigtsmæssighed, skal der
indhentes en udtalelse fra amtskommunen. Den afgørelse, der af institutionens
ledelse træffes om optagelse og om betaling, kan indbringes for
amtsankenævnet.
§ 5
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet«, i
Københavns og Frederiksberg kommuner til Den sociale Ankestyrelse' til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller
Den Sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.
pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale
ankenævn« og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 17. Kommunalbestyrelsens afgørelser om delpension efter denne
lov kan påklages til amtsankenævnet, i København og Frederiksberg Kommuner
til Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Den Sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til
behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.
Stk. 3. Klage til amtsankenævn eller Den Sociale Ankestyrelse skal
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk.
2, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og
ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig
grund hertil. Afgørelsen herom træffes af formanden for amtsankenævnet,
henholdsvis chefen for ankestyrelsen.
4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
5. § 18, stk. 2, ophæves.
§ 18. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne
lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres
gældende mod, hører under. § 17, stk. 2 og stk. 3, 2.-4. pkt, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende om Københavns eller
Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 6
I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.
juni 1987, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, affattes
§ 40, stk. 6, således:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative
afgørelse.«
§ 40. - - -
Stk. 6. Uden for København og Frederiksberg kan afgørelser efter
stk. 1, truffet af kommunalbestyrelsen indbringes for vedkommende
amtsankenævn, der har den endelige administrative afgørelse. Afgørelser efter
stk. 1, truffet af de kommunale myndigheder i København og på Frederiksberg,
kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, der har den endelige
administrative afgørelse.
§ 7
I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.
472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.
november 1990 udgår i § 30, stk. 1,: », eventuelt revaliderings-
og pensionsnævnets«.
§ 30. Det kapitalbeløb, der tilkendes umyndige personer, kommer
dem til gode på den måde, som Arbejdsskadestyrelsen bestemmer. Det samme
gælder, når Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling med pågældende og efter
at have indhentet kommunalbestyrelsens eventuelt revaliderings- og
pensionsnævnets erklæring anser udbetaling af summen for utilrådelig.
§ 8
I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990 affattes §
30, stk. 1, således:
»Stk. 1. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge
i de første 13 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I
øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«.
§ 30. Staten afholder 75 pct. af kommunens samlede udgifter til
dagpenge.
§ 9
I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.
»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale
ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:
»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
§ 22. Administrationen af denne lov påhviler kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelserne kan indbringes
for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale
ankestyrelse.
Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 4. Det af de kommunale myndigheder i København og
Frederiksberg udøvede skøn over evnen til tilbagebetaling efter § 21 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Den sociale ankestyrelse kan, uanset bestemmelserne i stk.
3 og 4, optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er
af principiel betydning.
Stk. 6. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning
til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling i medfør af stk. 5
skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan
se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.
Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet, henholdsvis chefen
for ankestyrelsen.
Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
behandlingen af klagesager.
§ 10
I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631
af 15. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 389 af 7. juni 1989,
ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 23 a. Afgørelser, der træffes af det sociale udvalg
(magistraten), kan indbringes for amtsankenævnet. Afgørelser, der træffes af
de kommunale myndigheder i København eller Frederiksberg, kan indbringes for
den sociale ankestyrelse.
§ 11
I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 31, nr.1, affattes således:
»1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16 - 18,».
§ 31. - - -
1) i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender
borset fra §§ 3, 18-18 b, 19 og 20-25 a.
2. § 32 ophæves.
§ 32. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der til kommunalbestyrelsen henlægger revaliderings- og pensionsnævnets
kompetence til at træffe afgørelser i henhold til § 43, stk. 10 og 11, jf. §
44, stk. 1, og § 58, stk. 3, jf. stk. 9, i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989, som senest ændret ved lov
nr. 256 af 25. april 1990, samt i henhold til §§ 14, 16 og 18, jf. § 59 i lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juni 1989.
Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 43, stk. 10 og 11, jf. § 44, stk. 1,
i lov om social bistand påklages efter reglerne i § 15 i lov om social
bistand. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 58, stk. 3, jf. stk. 9, i
lov om social bistand kan, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen, indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet.
Revaliderings~ og pensionsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til
behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.
For anmodning herom til ankestyrelsen gælder tilsvarende regler som i § 15,
stk. 4, i lov om social bistand.
Stk. 3. Godkendes regler for forsøg angående kompetencen efter §§
14, 16 og 18, jf. § 59, i lov om social pension efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for revaliderings- og
pensionsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan indbringes for
den sociale ankestyrelse, jf. lov om social pension § 50, stk. 2.
Stk. 4. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at
gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af
en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne
amtskommune.
3. § 35 ophæves.
§ 35. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, kan socialministeren
godkende, at der for forsøg efter § 32, stk. 1, hvorved kompetencen til at
træffe afgørelse efter §§ 14, 16, 18, jf. § 59, i lov om social pension
henlægges til kommunalbestyrelsen, fastlægges regler, der tilstræber, at der
ikke af statskassen i forsøgsperioden afholdes større udgifter til
førtidspension i den af forsøget omfattede kommune, end hvis forsøget ikke
var afholdt.
§ 12
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.
august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren« til: »det
sociale ankenævn«.
2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Amtsankenævnets« til: »Det sociale ankenævns«.
3. I § 63, stk. 3, 1. pkt. ændres »amtsankenævnet
eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn.«.
4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres
»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.
5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres
»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og
»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.
6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:
»det sociale ankenævns«.
§ 63. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligstøtte og lån efter
§§48-50 og §§57 b og c kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og
Frederiksberg kommuner for boligministeren.
Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for for
anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til
behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.
Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Anmodning til boligministeren om optagelse af en sag til behandling i medfør
af stk. 2, 2. pkt., indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og
boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig
grund hertil. For amtsankenævnets vedkommende træffes afgørelse herom af
formanden for amtsankenævnet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens og amtsankenævnets afgørelser skal
indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.
Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af
klagesager.
7. I § 63 a ophæves.
§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og
Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes for
boligministeren.
§ 13
I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli
1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen
(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.
Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede
ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.
§ 24. - - -
Stk. 4. Afgørelser truffet af det sociale udvalg (magistraten)
efter denne lov kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og
Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse. Kommunalbestyrelsens
afgørelser om de i § 13 omhandlede ydelser kan dog ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
2. § 24, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og ankestyrelsen
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af
formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen«.
§ 24. - - -
Stk. 7. Klage til amtsankenævnet og ankestyrelsen indgives inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og
Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af ankefristen, når der er særlig
grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet eller
chefen for Ankestyrelsen.
§ 14
Stk 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4
nr. 11-13 og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene nedlægges den 30. juni
1992. De sager, som ikke er afgjort af revaliderings- og pensionsnævnene
senest denne dato overgår til de sociale ankenævn til afgørelse efter
reglerne i lov om social pension som gældende indtil den 1. januar 1992.
Sagerne kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse efter de hidtil gældende
regler. Funktionsperioden for formanden for og medlemmerne af revaliderings-
og pensionsnævnene ophører den 30. juni 1992.
Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,
som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de
sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og
medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.
Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg
kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og
Frederiksberg kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som
Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden
for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den
sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen
skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om
optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom
træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på
afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.
Stk. 5. Ansøgninger om pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om
social pension og ansøgninger om hjælp til etablering af selvstændig
virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer efter §§ 43 og 58 i lov om
social bistand, som revaliderings- og pensionsnævnet har modtaget med
kommunernes indstilling inden den 1. januar 1992, afgøres af revaliderings-
og pensionsnævnet. I de pensionssager, som revaliderings- og pensionsnævnet
har modtaget med kommunens indstilling, anvendes reglerne i lov om social
pension, som gældende indtil den 1. januar 1992. Revaliderings~ og
pensionsnævnets afgørelser kan påklages efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992
forhøjer en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten
50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder udgifterne til pension
til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter
bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette
tidspunkt.
Stk. 7. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,
jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni
1994.
§ 15
Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den
31. december 1991 er tjenstegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som
statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af
opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der
gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en
forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.
Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,
der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.
januar 1992 eller senere, dog senest fra den 1. juli 1992, på vilkår som
anført i stk. 1.
Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt
ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som
statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor
gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i
staten.
Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at
opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte
statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på
grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de
sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de
forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger
af denne opgaveomlægning.
Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til
ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de
amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, sålænge de udfører arbejde for staten.
Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af
en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,
kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe
tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for
tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.
Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller
ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.
1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt
svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i
staten.
Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til
rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3
vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten
senere bringes til ophør efter stk. 7.
Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der
i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.
Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der
forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent
efter overgangen til tjeneste i staten.
Stk. 11. Stk. 2 - 10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale
tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og
Frederiksberg kommuner og disse kommuner.
Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål
efter stk. 1 - 11 træffes af finansministeren efter forhandling med de
involverede parter.
Efter 2. behandling den 27. maj 1991
§ 1
I den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 14. marts
1990, som ændret ved § 1 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Nævn under statsamtet
§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er
klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt
i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets
formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges
af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.
Funktionsperioden, der er fire år, begynder seks måneder efter den kommunale
valgperiodes begyndelse. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et
antal stedfortrædere. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.
Stk. 2. Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og
Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Ankenævnschefen er formand for nævnet. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer,
som udpeges af socialministeren efter fælles indstilling af de to kommuner
for den i stk. 1 nævnte periode. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem
et antal stedfortrædere. Socialministeriet stiller et sekretariat til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer,
der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelser i
enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som
deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes
kompetence.
Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.
§ 17. Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er
uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller
ændring af den påklagede afgørelse.
Stk. 2. Hvis formanden finder, at der er begrundet tvivl om,
hvorvidt nævnets afgørelse er forenelig med loven, kan formanden straks
udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse
senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal
foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Afgørelser
efter lov om individuel boligstøtte indbringes på tilsvarende måde for
boligministeren. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen finder § 6, stk. 3,
nr. 3, i lov om Den Sociale Ankestyrelse tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for
nævnene med regler for deres virksomhed, herunder regler for, at sager, i
hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens
afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i
tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan
træffe en foreløbig afgørelse.
Stk. 4. Nævnene yder vejledning til kommunerne inden for deres
kompetenceområde.
§ 18. I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn.
Nævnet træffer afgørelse i sager efter lov om social pension og lov om social
bistand, i det omfang det er fastsat i disse love. Nævnet er endvidere
klageinstans for afgørelser efter § 14, stk. 3, i lov om social pension,
truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt.
Nævnets formand er statsamtmanden. Nævnets øvrige medlemmer, som alle udpeges
af socialministeren, består af 2 medlemmer efter indstilling af
kommuneforeningen i amtet, 2 medlemmer efter indstilling af
arbejdsmarkedsnævnet og 2 medlemmer efter indstilling af De Samvirkende
Invalideorganisationer. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et antal
stedfortrædere. Funktionsperioden, der er 4 år, begynder 6 måneder efter den
kommunale valgperiodes begyndelse. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand
til nævnet.
Stk. 2. Der nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn for
Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Nævnets formand udpeges af socialministeren. Nævnets
øvrige medlemmer, der alle udpeges af socialministeren, består af 2 medlemmer
efter fælles indstilling af de to kommuner, 2 medlemmer efter indstilling af
arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet og 2 medlemmer efter indstilling
af De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 1, 6. og 7. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Socialministeriet stiller et sekretariat til rådighed
for nævnet.
Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere af nævnene kan ikke
udpeges personer, der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer
afgørelser i enkeltsager, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt
ansatte, som deltager i behandlingen af de sagsområder, der er omfattet af
nævnenes kompetence.
Stk. 4. Udgifterne ved nævnenes virksomhed afholdes af staten.
Stk. 5. § 17 finder tilsvarende anvendelse.
§ 19. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de
kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De
Samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende
forbrugerorganer i amterne og i de to nævnte kommuner.«
2. Kapitel 6 ophæves.
§ 2
I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.
august 1986, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4. Ankestyrelsen yder vejledning om ankeinstansernes
praksis.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter
»Ankestyrelsen«: »samt den i § 1, stk. 4, nævnte
vejledningsvirksomhed.«
3. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres
»Amtsankenævnsafgørelser« til: »Afgørelser, truffet af de
sociale ankenævn«.
4. I § 6, stk. 6, ændres »amtsankenævn« til:
»socialt ankenævn«.
§ 3
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 794 af 30. november 1990, foretages
følgende ændringer:
1. I § 21 ændres »rejse sag« til : »træffe
afgørelse eller rejse sag«.
2. § 23 affattes således:
»§ 23. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om pension efter
§ 14, stk. 3, og videresender ansøgninger om pension efter § 14, stk. 1 og 2,
og §§ 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.«
3. § 25 affattes således:
» § 25. Kommunen og statsamtet betaler nødvendige udgifter til
rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som
kommunalbestyrelsen henholdsvis statsamtet har pålagt ansøgeren, jf. § 22,
stk. 2, og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov.«
4. § 33 affattes således:
» § 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden
efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.
Pension efter § 14, stk. 3, kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden
efter, at der er truffet afgørelse om pension.«
5. I § 35, stk. 1, indsættes efter »Forskud på pension
efter § 14« ordene: », stk. 1 og 2,».
6. I § 44, stk. 1, indsættes efter
»Kommunalbestyrelsen skal« ordene: »træffe afgørelse
eller«.
7. § 50, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov
kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension efter § 14, stk.
3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.«
8. § 50, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af
revaliderings- og pensionsnævnet eller af socialministeren efter § 62 kan
påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets
afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk.
3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale
Ankestyrelse kan dog optage en sådan sag til behandling, når Ankestyrelsen
skønner, at sagen er af principiel betydning.'
9. I § 50, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
10. § 50, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og
pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om
optagelse af en sag til behandling efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale ankenævn, revaliderings-
og pensionsnævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen,
når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af henholdsvis
formanden for det sociale ankenævn, formanden for revaliderings- og
pensionsnævnet og chefen for Ankestyrelsen.«
11. I § 51, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
12. § 51, stk. 2, ophæves.
13. § 52 affattes således:
»§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter
§§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter
til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten
med 50 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17
afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,
2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den
kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf.
§ 57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og
pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og
uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har
truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til
revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften hertil, så
længe pensionisten er optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58, og
indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden
for institutionen i 6 år.
Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af
6-års-perioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis
pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har fast bopæl
her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget, afholder
staten udgifterne til pension.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.«
14. I § 58 ændres »bevarer pligten efter § 57, hvis
den får en pensionist« til: »har pligt efter § 57 for de personer,
der får tilkendt pension eller modtager pension og er«.
15. § 59 affattes således:
»§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,
1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af
førtidspension efter § 14, stk. 1 og 2, invaliditetsydelse og tillæg efter §
16,
2) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af
førtidspension i sager, der har været behandlet af kommunalbestyrelsen som 1.
instans,
3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller
frakendelse er opfyldt,
4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der
fastsættes af nævnet, eller
5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra
hvilket frakendelse kan ske.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne m.v. efter
stk. 1, nr. 1 og 3-4, er opfyldt i sager om førtidspension efter § 14, stk.
3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for
tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge,
jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14,
stk. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år.
Kommunalbestyrelsen kan træffe tilsvarende bestemmelse om retten til pension
efter § 14, stk. 3, nr. 1 og 2. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal
senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.
Stk. 5. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person
ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. §§ 22 og 24, optræning
eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre
erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse
udbetalingen af pension, hvis formanden anser det for sandsynligt, at nævnets
afgørelse vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter
træffe sin afgørelse hurtigst muligt.
Stk. 6. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til
Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.«
16. I § 60, stk. 1, indsættes efter »kommunale
myndigheder« ordene: », sociale ankenævn«.
§ 4
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 15, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 15, stk. 4, ændres i 1. og 4. pkt.
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«, og i 3.
pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale
ankenævn«.
4. I § 15 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som
nyt stykke:
»Stk. 4. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser efter
denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i den
sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og
Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart
urimeligt.«
5. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsankenævn«
til: »det sociale ankenævn«.
6. § 16, stk. 2, ophæves.
7. I § 31, stk. 4, og § 35 ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
8. § 44, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån
ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige regler
i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.
2.«
9. I § 58, stk. 11, ændres »lovgivningen om social
ulykkesforsikring« til: »arbejdsskadeforsikringslovgivningen«.
10. I § 83, stk. 3, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
11. I § 91 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive beskyttede
virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i
kommunen.«
12. I § 94, 2. pkt., ændres »alene« til:
»især«.
13. I § 108, stk. 2, ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
§ 5
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner til Den Sociale Ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 17, stk. 2, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævn eller
Den sociale Ankestyrelse« til: »det sociale ankenævn«, i 3.
pkt. ændres »Amtsankenævnet« til: »Det sociale
ankenævn«, og i 4. pkt. ændres »amtsankenævnet« til:
»det sociale ankenævn«.
4. I § 18, stk. 1, ændres »amtsankenævn« til:
»det sociale ankenævn«.
5. § 18, stk. 2, ophæves.
§ 6
I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.
juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 102 af 26. februar 1991, affattes
§ 40, stk. 6, således:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
indbringes for det sociale ankenævn, der har den endelige administrative
afgørelse.«
§ 7
I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.
472 af 4. august 1988, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 794 af 30.
november 1990, udgår i § 30, stk. 1, », eventuelt revaliderings-
og pensionsnævnets«.
§ 8
I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 794 af 30. november 1990, affattes §
30, stk. 1, således:
»Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13
uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder
staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«
§ 9
I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 794 af 30. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for den sociale ankestyrelse« til:
»det sociale ankenævn«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Amtsankenævnets« til:
»Det sociale ankenævns«.
3. I § 22, stk. 6, ændres i 1. pkt.
»amtsankenævnet eller ankestyrelsen« til: »det sociale
ankenævn«, i 3. pkt. ændres »Amtsankenævnet« til:
»Det sociale ankenævn«, og i 4. pkt. ændres
»amtsankenævnet« til: »det sociale ankenævn«.
§ 10
I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631
af 15. september 1986, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 396 af 13. juni
1990, ændres i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., »amtsankenævnet«
til: »det sociale ankenævn«.
§ 11
I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 31, nr.1, affattes således:
»1) i den sociale styrelseslov bortset fra § 3 og §§ 16-19,».
2. I § 32, stk. 1 og 3, indsættes efter »§§
14«: », stk. 1, 2 og 6,».
3. I § 35 indsættes efter »§§ 14«: », stk.
1, 2 og 6,».
§ 12
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.
august 1988, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 63, stk. 1, ændres »amtsankenævnet, i
Københavns og Frederiksberg Kommuner for boligministeren« til: »det
sociale ankenævn«.
2. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Amtsankenævnets
til: »Det sociale ankenævns«.
3. I § 63, stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsankenævnet
eller boligministeren« til: »det sociale ankenævn«.
4. I § 63, stk. 3, 3. pkt., ændres
»Amtsankenævnet« til: »Det sociale ankenævn«.
5. I § 63, stk. 3, 4. pkt., ændres
»amtsankenævnets« til: »det sociale ankenævns«, og
»amtsankenævnet« ændres til: »det sociale ankenævn«.
6. I § 63, stk. 4, ændres »amtsankenævnets« til:
»det sociale ankenævns«.
7. § 63 a ophæves.
§ 13
I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli
1986, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen
(magistraten) efter denne lov kan indbringes for det sociale ankenævn.
Kommunalbestyrelsens (magistratens) afgørelser om de i § 13 omhandlede
ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
2. § 24, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Klage til det sociale ankenævn og Ankestyrelsen
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af
formanden for det sociale ankenævn eller chefen for Ankestyrelsen.«
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4,
nr. 8, og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. De sager om social pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om
social pension, om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller
erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og 58, i hvilke
kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som ikke er afgjort
af de indtil denne dato bestående revaliderings- og pensionsnævn, overgår til
de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og kan påklages efter de indtil
denne dato gældende regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker
ligeledes efter de hidtil gældende regler. Funktionsperioden for formanden og
for medlemmerne af de indtil 1. januar 1992 bestående revaliderings- og
pensionsnævn ophører på denne dato. Funktionsperioden for medlemmerne af de
revaliderings- og pensionsnævn, som er nedsat ved § 18 i den sociale
styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vil første gang være fra
den 1. januar 1992 til den 30. juni 1994.
Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager,
som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de
sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden for og
medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.
Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg
Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og
Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som
Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden
for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den
sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen
skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om
optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom
træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder ikke anvendelse på
afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.
Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992
afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§
14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten
afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har
ophold i en institution efter bistandsloven § 112, stk. 1, og som får
tilkendt pension efter dette tidspunkt.
Stk. 6. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn,
jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni
1994.
Stk. 7. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om
revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social pension og lov
om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1991-92.
§ 15
Stk. 1. Staten tilbyder de amtskommunale tjenestemænd, som den
31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte ankenævn, ansættelse fra den 1. januar 1992 som
statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på varetagelse af
opgaverne i de sociale ankenævn. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der
gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en
forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår.
Stk. 2. Staten tilbyder endvidere de amtskommunale tjenestemænd,
der den 31. december 1991 er tjenestegørende ved de i henhold til den sociale
styrelseslov nedsatte revaliderings-og pensionsnævn, ansættelse fra den 1.
januar 1992 på vilkår som anført i stk. 1.
Stk. 3. Såfremt en amtskommunal tjenestemand, der har fået tilbudt
ansættelse i henhold til stk. 1 eller 2, ikke ønsker ansættelse som
statstjenestemand, opretholdes den amtskommunale ansættelse og de herfor
gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de tilbudte opgaver i
staten.
Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at
opretholde den amtskommunale ansættelse under udførelse af de tilbudte
statslige opgaver, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på
grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af de
sociale ankenævn. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de
forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger
af denne opgaveomlægning.
Stk. 5. En tjenestemand, som vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, kan senest den 31. december 1996 søge overgang til
ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til løn til de
amtskommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den
amtskommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.
Stk. 7. Såfremt staten ikke længere har behov for beskæftigelse af
en tjenestemand, som har valgt at opretholde den amtskommunale ansættelse,
kan staten efter forudgående varsling af vedkommende amtskommune bringe
tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for
tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.
Stk. 8. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller
ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk.
1, 2 og 5 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt
svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i
staten.
Stk. 9. Staten refunderer amtskommunen eventuelle udgifter til
rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 3
vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten
senere bringes til ophør efter stk. 7.
Stk. 10. Amtskommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der
i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den amtskommunale ansættelse.
Staten refunderer amtskommunen den del af tjenestemandens pension, der
forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent
efter overgangen til tjeneste i staten.
Stk. 11. Stk. 2-10 finder tilsvarende anvendelse for kommunale
tjenestemænd ved Revaliderings- og Pensionsnævnet for Københavns og
Frederiksberg Kommuner og disse kommuner.
Stk. 12. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål
efter stk. 1-11 træffes af finansministeren efter forhandling med de
involverede parter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.) NR L 62 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 9. juli 1991
- 1990 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.) Retsinformation · 7. november 1990
- Fortolkningsspørgsmål vedrørende klageadgang fra de sociale ankenævn til Den Sociale Ankestyrelse Retsinformation · 25. juni 2003
- Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme SKM-databasen · 25. april 2023
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om anlæg af erstatningssag mod 6 tidligere socialudvalgsmedlemmer, som var ansvarlige for en tabsgivende beslutning om opsigelse af en vognmand Retsinformation · 18. august 2009
- 1996 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Retsinformation · 16. juni 1997