1997 BTL 1 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER (DANMARKS RATIFIKATION AF AMSTERDAMTRAKTATEN OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER) NR L 1 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, CentrumDemokraternes, Det Radikale Venstres og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for flertallet (CentrumDemokraternes medlem af
udvalget) anbefaler Amsterdamtraktaten. EU er den bedste vej til fred,
stabilitet og velstand i det Europa, vi er en del af. Danskerne tilsluttede
sig EF i 1972 og sagde dermed ja til et politisk og økonomisk fællesskab. Det
Europæiske Fællesskab blev til, fordi man klart erkendte, hvilke problemer
der havde ført til Anden Verdenskrig: Dårlig økonomi, svage demokratier og
fanatisk nationalisme. Det må ikke ske igen. EF's mål var at sikre økonomisk
fremgang, at styrke demokratierne og at skabe social tryghed. Det Europæiske
Fællesskab er først og fremmest et politisk projekt, hvor samhandel frit over
grænserne spiller en vigtig rolle. Hovedformålet er at skabe et forpligtende
samarbejde i Europa, hvor de store ikke kan styre på bekostning af de små
lande, og hvor uenighed ikke fører til krig, men til forhandlinger og
løsninger. Man kan sige meget om den manglende europæiske indsats i krigen i
det tidligere Jugoslavien, men det lykkedes i hvert fald at forhindre, at
Sarajevo for anden gang i dette århundrede førte verden ud i en storkrig.
Med Maastrichttraktaten blev EU født. Amsterdamtraktaten er et nødvendigt
skridt videre. Amsterdamtraktaten skaber mere åbenhed og demokrati, som netop
Danmark har arbejdet meget for. Vi får en effektiv bekæmpelse af
international kriminalitet, så blandt andet narkobander ikke kan få frit
spil. Amsterdamtraktaten betyder også en forstærket indsats for miljø og mod
forurening der jo ikke stopper ved grænsen - en fælles indsats for lavere
arbejdsløshed, en tydeligere udformning af nærhedsprincippet og en
Læs alt
traktatfæstelse af menneskerettighederne. CD er tilfreds med
Amsterdamtraktaten, selv om vi godt kunne have ønsket at gå videre. For
eksempel ønsker CD endnu klarere regler for, hvad EU skal tage sig af, og
hvad det enkelte land selv skal klare.
Danmark er verdensmester i det samarbejdende folkestyre, og sådan skal EU
også være. Når man samarbejder, laver man kompromiser, og de store lande vil
altid have et stort ord at skulle have sagt. Sådan hænger tingene nu engang
sammen. Tanken med EU er, at vi nu er med i alle forhandlingerne, og at de
store lande ikke kan træffe beslutninger hen over hovederne på os. Når
reglerne først er vedtaget, skal vi naturligvis rette os efter dem. Men hele
ideen er, at det skal de andre lande også, og det er en stor fordel for netop
de små lande.
Berlinmurens fald har givet enestående muligheder for at skabe et helt og
nyt Europa. Men de nye demokratier i øst har det ikke let. Udgangspunktet kan
næsten sammenlignes med det udbombede Vesteuropa efter Anden Verdenskrig.
Østlandene skal have gang i deres økonomier, forbedre de sociale forhold og
udvikle deres demokratier. Problemer med fanatisk nationalisme, der dukker
frem sted efter sted, må ikke føre til nye konflikter eller krige. Derfor har
de nye demokratier søgt om optagelse i EU, og derfor skal de med. Uden en
vedtagelse af Amsterdamtraktaten risikerer vi at bremse for deres optagelse.
En udvidelse af EU er den bedste garanti for en fredelig fremtid både her og
i resten af Europa. Nogle danskere er bange for, at udvidelse af EU vil koste
os job. Det er sandt, at danske virksomheder vil få ny konkurrence men det
gælder under alle omstændigheder, uanset om EU udvides eller ej. Derfor er
det afgørende, at vi kommer til at konkurrere ud fra fælles spilleregler
inden for EU. Dertil kommer fordelene ved det langt større åbne marked for
salg af danske varer. Der er forskel på, om et hjemmemarked omfatter få
millioner danskere eller flere hundrede millioner europæere i EU.
CD er tilfreds med Amsterdamtraktaten, selv om vi gerne var gået videre.
Men for at slutte der, hvor det hele starter for CD: Hovedspørgsmålet er, om
vi vil bygge videre på den europæiske freds og samarbejdsmodel, eller om vi
vil vende tilbage til den type Europa, der tidligere har skabt krig og uro? I
CD mener vi ikke, at der er noget valg, og derfor er tilslutningen til
Amsterdamtraktaten nødvendig.
Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) ønsker i den forbindelse at udtale, at det nye traktatgrundlag
baner vejen for et bedre samarbejde og for en historisk set vigtig udvidelse
af Fællesskabet. Udvidelsen af EU skal først og fremmest ses i et
sikkerhedspolitisk perspektiv. Den er afgørende for at skabe fred og
stabilitet i Europa.
Kristeligt Folkeparti beklager imidlertid, at EUmedlemslandene under
regeringskonferencen og med Amsterdamtraktaten ikke for alvor har løst de
institutionelle problemer, som skal klares i forbindelse med EUudvidelsen. Vi
erkender imidlertid, at Amsterdamtraktaten udgør det maksimalt opnåelige i
den nuværende situation.
Helt afgørende er det, at de danske EUforbehold vedrørende indre og
retslige anliggender, fælles forsvar, fælles mønt og unionsborgerskabet er
respekteret i Amsterdamtraktaten.
Amsterdamtraktaten forbedrer på flere punkter Maastrichttraktaten. På
miljøområdet forbedres landenes mulighed for at bruge miljøgarantien, og i
det nye beskæftigelseskapitel lægges der op til en bedre koordination af
medlemslandenes beskæftigelsespolitik, der dog fortsat er et nationalt
anliggende. Der bliver mere åbenhed i EU for eksempel i forhold til
Ministerrådets lovgivning, ligesom nærhedsprincippet er blevet præciseret.
Det betyder en klarere arbejdsfordeling mellem EU og medlemslandene.
Til gengæld er det betænkeligt, at EuropaParlamentet med
Amsterdamtraktaten får større indflydelse på lovgivningen i EU. Det bliver
efter Kristeligt Folkepartis opfattelse på bekostning af Folketinget og de
øvrige nationale parlamenter i EU.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem) indstiller
lovforslaget til forkastelse og vil redegøre for sin stilling til det
af et mindretal stillede ændringforslag ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse og kan støtte det af et
mindretal stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) stiller et
ændringsforslag til lovforslaget, men indstiller i øvrigt selve lovforslaget
til forkastelse. Mindretallet er imod, at der med denne traktat på en
række områder bliver overført yderligere kompetence og indflydelse til EU.
Det gælder både EuropaKommissionen og EuropaParlamentet. Regeringen har sagt,
at den nye traktat er bedre end den gamle. Men det er forkert stillet op.
Amsterdamtraktaten kommer oven i Maastrichttraktaten. Den udbygger og udvider
Unionstraktaten. Og vi ved, at det ikke er slut med Amsterdamtraktaten. Der
vil komme flere traktater senere hen.
Regeringen og andre unionstilhængere har, lige siden Amsterdamtraktaten
blev indgået på topmødet den 16.18. juni 1997, fremhævet den ny traktat som
en sejr for miljøet, beskæftigelsen og åbenheden. Efter mindretallets
opfattelse er dette ikke tilfældet.
De tungeste afsnit i Amsterdamtraktaten handler om flygtningepolitik,
Schengenpolitisamarbejde og udenrigspolitik. Det er her, traktaten virkelig
flytter magt fra Folketinget til EU i modsætning til afsnittene om miljø og
beskæftigelse, som er temmelig uforpligtende og næppe i praksis vil ændre
udviklingen. Samtidig viser en analyse af traktaten, at den vil gøre det
vanskeligere, ikke lettere, at optage nye lande i EU. Der skabes et
»Fort Europa« med lukkede ydre grænser og nye skillelinjer ned
gennem Østeuropa.
Med Amsterdamtraktaten åbnes der op for en videreudvikling af EU's
politisamarbejde i retning af et overstatsligt forbundspoliti med omfattende
registrering af millioner af mennesker. Det er veldokumenteret, at kontrollen
med det eksisterende Schengenregister i Strasbourg ikke er betryggende, og
med Amsterdamtraktaten åbnes for en kraftig udbygning af Europol. Bag de
lukkede ydre grænser skabes der et overvågningssamfund.
Amsterdamtraktaten vil give Unionen øget udenrigspolitisk handlekraft, og
det bliver svært at forestille sig nye selvstændige danske initiativer i FN.
Med Amsterdamtraktaten skærpes EUlandenes loyalitetsforpligtelser over for
Unionen yderligere, og EU får mulighed for at vedtage vidtgående
udenrigspolitiske aktioner, herunder militære aktioner under EUflag. Den nye
traktat indeholder en bestemmelse om, at EU kan træffe beslutninger om
»kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder
fredsskabelse«. Samtidig sætter denne traktat EU i stand til at
iværksætte militære aktioner uden FNgodkendelse uden indhentning af mandat
fra FN's Sikkerhedsråd. Med dannelsen af en enhed til analyse og planlægning
af det udenrigs og sikkerhedspolitiske område har vi fået plantet kimen til
et egentligt EUudenrigsministerium.
Mindretallet opfatter traktatens afsnit om beskæftigelse og bekæmpelse af
arbejdsløsheden som varm luft. Det er typisk, at der på dette område, i
modsætning til området om retlige og indre anliggender, ikke er tale om
forpligtende vedtagelser. Det er op til de enkelte lande selv at igangsætte
initiativer, f.eks. i forhold til at bekæmpe arbejdsløsheden.
Samtidig med dette understreges det, at beskæftigelsespolitikken skal
underordnes ØMUkravene. Af traktaten fremgår det, at retningslinjerne om
beskæftigelsen »skal være i overensstemmelse med de overordnede
retningslinjer, der vedtages i« ØMU'en.
Det betyder, at hensynet til lav inflation og underskud fortsat vil veje
tungere end hensynet til beskæftigelsen. Det er simpelt hen udtryk for
traktatfæstelse af en konservativ økonomisk politik.
Læg dertil, at der på topmødet om ØMU'en og euroen i begyndelsen af maj
1998 lægges op til en vedtagelse, hvor det pålægges EUlandene at fortsætte
med at konsolidere statsbudgetterne, og at denne politik skal have højeste
prioritet her i 1998 og 1999.
Hvis vi kigger på den meget opreklamerede miljøgaranti, må mindretallet
konstatere, at der ikke er hold i påstandene om, at vi har fået en bedre
miljøgaranti. Mindretallet må konstatere, at der med traktatens formuleringer
simpelt hen er sket en traktatfæstelse af den politik, som har eksisteret på
området.
Det vil fortsat være EuropaKommissionen og i sidste ende EFDomstolen, der
bestemmer, om Danmark må bevare eller indføre bedre miljøregler end EU's. Det
står samtidig klart, at den reviderede garanti ikke giver mulighed for at
forbyde vækstfremmere og pesticider, som EU har godkendt eller vil godkende.
EU forbereder i øjeblikket godkendelse af en lang række pesticider, som i dag
er forbudt i Danmark. Realiteten er, at miljøet blev svigtet i Amsterdam.
Det siges også, at vi har fået en forbedring af traktaten med indskrivelse
af menneskerettighederne i denne. Men problemet er bare, at med indskrivelsen
af menneskerettighederne i Unionstraktaten bliver det i sidste ende
EFDomstolen, som bliver den øverste myndighed på dette område, og ikke
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Et klart tilbageskridt.
Mindretallet må konstatere, at der ikke er meget at hente på plussiden.
Derfor er der ikke røde eller grønne argumenter for at anbefale en
godkendelse af Amsterdamtraktaten her i Folketinget eller for at stemme ja
ved folkeafstemningen om den samme traktat den 28. maj 1998.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet er inderlig
modstander af ideen om en overnational europæisk union, hvor Europas lande er
reduceret til provinser i en centralistisk superstat. Partiet er derimod
tilhænger af et europæisk frihandelssamarbejde såsom EU's frie Indre Marked.
Fremskridtspartiet er modstander af kvoter og andre regulerende
bestemmelser over for industri, landbrug og fiskeri. Markedsøkonomien har
overalt i verden demonstreret sin overlegenhed i forhold til planøkonomien.
Prisstyring, politiske kvoter og planøkonomi har altid spillet fallit, hvor
som helst disse principper har været anvendt.
Mindretallet agter derfor at stå fast mod ethvert yderligt tiltag i
retning af centralisme og planøkonomi i Europa. EU har allerede i dag
udviklet sig til en ukontrollabel bureaukratisk mastodont. Hvad vi har brug
for, er ikke mere bureaukrati og centralisme, men et frihandelssamarbejde
mellem Europas lande. Fremskridtspartiet ønsker således, at EU skal
koncentrere sig om at sikre den europæiske frihandel.
En af formålsparagrafferne i den nuværende unionstraktat,
Maastrichttraktaten, lyder: »Fællesskabet har til opgave at fremme et
højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, højnelse af
levestandarden og livskvaliteten samt økonomisk og social samhørighed og
solidaritet mellem medlemsstaterne.« Uforpligtende floskler som disse er
som taget ud af et socialdemokratisk partiprogram og skal ikke være en del af
EU's traktatgrundlag. EU skal kun have magt til at sikre frihandelen i Europa
og intet andet.
Med Amsterdamtraktaten søger unionstilhængerne nu at moralisere yderligere
på borgernes vegne. Alle EU's fine, men uforpligtende hensigtserklæringer om
fred, frihed, sikkerhed, stabilitet, retfærdighed, politisk solidaritet og
ligestilling m.v. skal få traktaten til at glide lettere ned hos borgerne. De
positive ord dækker imidlertid over, at EU skal have mere magt på
nationalstaternes bekostning.
Maastrichttraktaten om udvidelsen af EFsamarbejdet til den Europæiske
Union var et stort skridt væk fra princippet om et klart afgrænset
frihandelssamarbejde mellem selvstændige nationer. Derfor anbefalede
Fremskridtspartiet befolkningen at stemme nej ved de to folkeafstemninger om
traktaten i 199293. De 4 danske forbehold, som blev vedtaget i 1993, var
ubetydelige og var slet ikke i stand til at afbøde de mange skadelige
effekter af Maastrichttraktaten. Ikke desto mindre ønsker mindretallet at
fastholde disse forbehold og at sikre, at de ikke bliver omgået. Det vil dog
blot være eet af Fremskridtspartiets våben i den fortsatte kamp for Danmarks
selvstændighed.
Den traktattekst, der blev vedtaget i Amsterdam i juni 1997, er endnu et
skridt i den forkerte retning. Mere Union, mere overstatslig styring, mere
planøkonomi, mere EUindblanding i vores dagligdag og mere magt til EU gennem
flere flertalsafgørelser. Magt, som kun kan tages eet sted fra: EUlandenes
nationale parlamenter og dermed EUlandenes borgere. Det eneste, der kan
stoppe en sådan udvikling, er et håndfast dansk nej ved folkeafstemningen i
1998. EU skal ikke være andet og mere end et frihandelssamarbejde, og den nye
Unionstraktat er endnu et skridt på vej imod en føderal superstat.
Fremskridtspartiet siger nej til overstatslig styring af Danmark og anbefaler
derfor befolkningen at stemme nej til Amsterdamtraktaten. Den danske
selvbestemmelsesret skal ikke udhules yderligere.
Fremskridtspartiet er tilhænger af et europæisk samarbejde, men er
modstander af den socialdemokratiske superstat, som EU i de seneste år har
udvikle sig til. Det europæiske samarbejde skal være samarbejde om frihandel
mellem frie, selvstændige nationer og ikke en centralistisk direktivfabrik,
der styrer hver en detalje af danskernes og andre europæeres hverdag. EU's
indblanding i danskernes hverdag er siden vedtagelsen af Maastrichttraktaten
i 1993 steget eksplosivt. Derfor er det nu, at vi må sige stop.
Amsterdamtraktaten er endnu et skridt i den forkerte retning, og
Fremskridtspartiet anbefaler derfor danskerne at stemme nej til
Amsterdamtraktaten ved folkeafstemningen.
Der er mindst 10 gode grunde til at stemme nej til
Amsterdamtraktaten:
1 Amsterdamtraktaten betyder endnu mere union og endnu mindre dansk
suverænitet.
- EU går fra at være nationernes Europa til at blive en Europæisk Nation.
2 Amsterdamtraktaten betyder flere flertalsafgørelser og dermed mindre
dansk indflydelse i EU.
- Det er vigtigt at bevare vetoretten, så de enkelte lande kan sige fra,
når EU bliver for vanvittig.
3 Amsterdamtraktaten betyder endnu større danske udgifter til EU's
strukturfonde og EU's landbrugsstøtteordninger.
- Traktaten ændrer ikke på fonde og støtteordninger, hvorfor optagelse af
nye medlemslande kommer til at koste meget dyrt.
4 Amsterdamtraktaten betyder endnu mere EUindblanding i dansk
beskæftigelsespolitik og socialpolitik.
- Harmoniseringer i EU og særlige rettigheder betyder, at danske
overenskomster og sociale ordninger som folkepensionen bliver undergravet.
5 Amsterdamtraktaten betyder reelt en fjernelse af den danske undtagelse
over for deltagelse i EU's retspolitiske samarbejde, herunder
Schengensamarbejdet.
- Retspolitikken overgår til flertalsafgørelser, og dermed undergraves det
danske forbehold, ligesom vi ikke længere kan komme ud af
Schengensamarbejdet, når det fejler.
6 Amsterdamtraktaten vil intensivere strømmen af direktiver fra Bruxelles.
- EU-systemet finder hele tiden på nye områder, der skal harmoniseres og
underkastes direktiver. Folketinget bliver reduceret til et sogneråd, når
EUlovmøllen maler.
7 Amsterdamtraktaten åbner ikke for frihandel med Østeuropa, men vil efter
en længere årrække kun give et begrænset antal østeuropæiske lande adgang til
de vesteuropæiske markeder.
- Vejen til velfærd og fremgang i Østeuropa er betingelsesløs frihandel
med alle landene. EU har udvalgt nogle få til alt for tidligt medlemskab. Det
vil koste os store udgifter.
8 Amsterdamtraktaten er ikke nødvendig for at kunne udvide EU med
Østeuropa.
- Sverige, Østrig og Finland kom med i EU uden traktatændringer. Derfor
kan nye lande også komme med, uden at vi skal have en Amsterdamtraktat.
9 Amsterdamtraktaten er endnu et skridt på vej mod en centralistisk,
socialistisk og planøkonomisk superstat.
- 12 ud af 15 regeringschefer bag Amsterdamtraktaten er socialister. De
har skrevet deres politiske drøm for Europa. Det bliver et mareridt for det
frie marked.
10 Amsterdamtraktaten sikrer ikke freden i Europa. Det gør derimod den
europæiske frihandel og de europæiske landes medlemskab af NATO.
- Østeuropas lande skal have sikkerhed gennem NATOoptagelse, EU skal ikke
være Europas militærmagt, men et frihandelssamarbejde. Fri handel giver frie
folk.
I stedet for Amsterdamtraktaten har Fremskridtspartiet en række visioner
for, hvordan EUsamarbejdet i stedet bør foregå. Det har vi formuleret som
10 visioner for Fremtidens Europa
Uanset udfaldet af folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten vil
Fremskridtspartiet også fremover arbejde for:
1 Et liberalt og frit Europa med frihandel og fri bevægelighed over
landegrænserne for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.
2 Et Europa, hvor EU kun har til opgave at sikre den europæiske frihandel.
3 Et Europa, hvor det er klart, at kontinentet Europa og institutionen EU
er to forskellige ting.
4 Et Europa, hvor dansk lovgivning på ny bliver Folketingets ansvar, og
hvor kun lovgivning, der søger at hindre den europæiske frihandel, skal være
underlagt EU's beslutninger.
5 Et EU, som hverken beskæftiger sig med landbrugstilskud, økonomisk
omfordeling eller andre aktiviteter, der intet har med frihandel at gøre.
6 Et EU, hvor de østeuropæiske lande frit kan handle med Vesteuropa.
7 Et EU uden en militær dimension og uden indblanding i udenrigspolitik.
8 Et EU, hvor borgere og virksomheder selv bestemmer, hvilken valuta de
ønsker at bruge.
9 Et Europa med et effektivt, men frivilligt samarbejde mellem de
europæiske landes nationale politimyndigheder.
10 Et Europa, hvor det mellemstatslige miljøsamarbejde styrkes.
Fremskridtspartiet ønsker et nationernes Europa ikke en europæisk nation.
Hvis Amsterdamtraktaten vedtages, vil udviklingen mod en europæisk nation
fortsætte med uformindsket styrke. Men Fremskridtspartiet tror på retten til
at være forskellig også i Europa. Derfor anbefaler vi et nej til centralisme
og bureaukrati og et ja til fred og frihandel: Stem nej til
Amsterdamtraktaten.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):
Til § 2
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 4, nr.
14, tilføjes efter litra b som nye litraer:
»c) artikel J 7 i afsnit V i traktaten om den Europæiske Union, som
affattet ved Amsterdamtraktatens artikel 1, nr. 10, og
d) retsakter, som bygger på en anvendelse af traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab og traktaten om den Europæiske Union, der ligger
uden for suverænitetsafgivelsen som fastlagt i denne lov om ændring af lov om
Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ved den foreslåede tilføjelse af litra c sikres det, at alle beslutninger
truffet i medfør af artikel J 7 er omfattet af den danske undtagelse. Det vil
sige betragtes som beslutninger med indvirkning på forsvarsområdet, jf. den
danske protokol. Når det er nødvendigt med denne præcisering, skyldes det, at
Keld Albrechtsen i en række spørgsmål til udenrigsministeren har søgt at få
afklaret rækkevidden af den danske undtagelse uden at kunne få klart svar.
Ministeren har således ikke villet oplyse, om alle beslutninger om militære
aktioner i medfør af artikel J 7, stk. 2, er omfattet af den danske
undtagelse, eller om Danmark kan deltage i beslutninger om kampstyrkers
anvendelse i tilfælde, hvor regeringen ikke mener, at en sådan beslutning har
indvirkning på forsvarsområdet.
Hvis sådanne beslutninger er omfattet af den danske undtagelse, deltager
Danmark ikke i beslutningen. Er beslutningen derimod ikke omfattet af
undtagelsen, kan Danmark deltage med vetoret. Det er afgørende at få
afklaret, om det ene eller det andet er tilfældet.
Højesteret fastslog i en dom af 6. april 1998, at det ikke i medfør af
grundlovens § 20 kan overlades til en international organisation at udstede
retsakter eller træffe afgørelser, som strider mod bestemmelser i grundloven,
herunder dennes frihedsrettigheder. Højesteret fastslog endvidere følgende:
»Danske domstole må derfor anse en EFretsakt for uanvendelig i
Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den
fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EFretsakt, der er opretholdt af
EFDomstolen, bygger på en anvendelse af traktaten, der ligger uden for
suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven.«
Med den foreslåede tilføjelse af litra d indarbejdes dette princip i
tiltrædelsesloven. Dette har bl.a. den virkning, at Danmark dermed har taget
forbehold i forhold til Amsterdamtraktatens protokol om anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, punkt 2, hvori det hedder:
»...de principper for forholdet mellem national lovgivning og
fællesskabslovgivning, som Domstolen har udviklet, berøres ikke...«.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) Klaus Hækkerup (S) Claus
Larsen-Jensen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Holger K. Nielsen (SF) Susanne
Clemensen (CD) Elisabeth Arnold (RV) nfmd. Keld Albrechtsen (EL)
Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Svend Erik Hovmand (V) Jann
Sjursen (KRF) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Kristian Thulesen Dahl
(DF) Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (Danmarks ratifikation af Nicetraktaten) Retsinformation · 9. juli 2001
- Folketingets behandling af Amsterdamtraktaten Retsinformation · 22. februar 1999
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- Betænkning over I. Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU Retsinformation · 7. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokollen om ændring af protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union, til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab Retsinformation · 6. november 2010
- 1997 BTB 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE I BRUXELLES DEN 16. DECEMBER 1997 UNDERTEGNEDE PROTOKOLLER OM POLENS, DEN TJEKKISKE REPUBLIKS OG UNGARNS TILTRÆDELSE AF DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT. NR B 92 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 6. februar 1998