Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTB 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE I BRUXELLES DEN 16. DECEMBER 1997 UNDERTEGNEDE PROTOKOLLER OM POLENS, DEN TJEKKISKE REPUBLIKS OG UNGARNS TILTRÆDELSE AF DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT. NR B 92 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTB 92Betænkning over beslutningsforslagFolketinget6. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder og har herunder

stillet et spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Spørgsmålet og udenrigsministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservatives Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og

CentrumDemokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet peger på, at Europa nu efter at have levet i skyggen af to

verdenskrige er ved at træde ind i en ny æra, hele sårene og skabe et udelt

Europa.

NATOudvidelsen handler om at samle og øge sikkerheden i hele Europa.

Udvidelsen af NATO med Polen, Tjekkiet og Ungarn er første skridt i en

proces, som vil føre til yderligere udvidelse af Alliancen med flere lande,

herunder Estland, Letland og Litauen. Udvidelsen er samtidig en del af en

større proces, som på en række områder vil øge stabiliteten i Europa.

Det er vigtigt, at Rusland inddrages fuldt ud i denne større proces. De

skridt, som hidtil er taget i den retning, hilses derfor velkommen.

Indgåelsen af et særligt NATO/Ruslandcharter, etableringen af det Permanente

NATO/Rusland Råd og det intensiverede praktiske samarbejde er værdifulde

bidrag til styrkelse af gensidig tillid og dialog, herunder om de vigtige

nedrustningsbestræbelser.

Flertallet er ikke i tvivl om, at udvidelsen af NATO vil bidrage til

fremme af demokrati og politisk stabilitet i Central og Østeuropa. Flertallet

lægger i denne forbindelse især vægt på styrkelse af nationale og fælles

demokratiske institutioner, national demokratisk kontrol med de væbnede

styrker samt respekt for menneskerettigheder og individet.

Flertallet hilser regeringens hurtige udspil om ratifikation af NATO's

udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn velkommen.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

Læs alt

af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Efter mindretallets opfattelse bør NATO ikke udvides, men tværtimod

gradvis arbejde på sin egen opløsning. Mindretallet er bange for, at den

vestlige verden og NATO gennem udvidelsen af NATO med tre tidligere

Warszawapagtlande samt hensigtserklæringer om, at blandt andet Estland,

Letland og Litauen også skal være medlemmer, er ved at forspilde en historisk

mulighed for at etablere en alternativ sikkerhedspolitisk løsning baseret på

konfliktforebyggende initiativer.

Det er klart, at en sådan militær udvidelse af NATO må vække modstand i

Rusland, som opfatter dette som en vestlig militær inddæmning af landet. Det

store flertal af den russiske Duma er imod udvidelsen. Denne opfattelse går

helt på tværs af de partipolitiske skillelinjer. NATOudvidelsen har også

forårsaget, at den russiske ledelse har vedtaget strategisk at satse på

Ruslands atomvåben, da disse er det eneste afskrækkelsesmiddel, som Rusland

har tilbage over for NATO/Vesten. Det øvrige russiske forsvar er i en elendig

forfatning, som det vil tage årtier for Rusland at genetablere på et rimeligt

professionelt niveau.

Det er en absurd situation, at NATO i en situation, hvor Warszawapagten er

opløst, det sovjetiske regime er opløst, og hvor kommunistpartierne ikke

længere er ved magten, ikke vil medvirke til en omfattende

nedrustningsstrategi både med hensyn til konventionelle styrker og til

atomvåben. Denne historiske mulighed er hastigt ved at blive forpasset.

I stedet fastholder NATO atomvåbenstrategien, som også omfatter de tre nye

medlemslande. NATO har ganske vist afgivet en politisk erklæring om, at der

ikke vil blive udstationeret atomvåben eller atomvåbenbevæbnede tropper i de

tre nye medlemslande. Men samtidig understreger NATO, at de tre nye lande

helt og fuldt må leve op til deres medlemsansvar og forpligtelser. De tre nye

lande skal nu i gang med en omfattende omstrukturering og oprustning af deres

militær for at tilpasse sig NATO's udrustningsstandarder og kommandostruktur.

I en situation, hvor der ikke er nogen fjende tilbage, skal de tre nye

medlemslande bruge milliarder af kroner over de kommende 10 år på at opruste

deres forsvar i stedet for at bruge pengene på en stærkt tiltrængt

reformering af deres sociale og økonomiske systemer.

Det viser det perspektivløse i NATOudvidelsen og den megen tale om, at det

vil medvirke til at øge stabiliteten og fremme demokratiet i de nye

medlemslande og resten af Central og Østeuropa. Samtidig vil udvidelsen med

Polen, Ungarn og Tjekkiet bevirke en ny opdeling af Østeuropa og ikke

medvirke til en heling af det delte Europa.

At Danmark og NATO satser på den militære udvidelse af NATO har

tilsyneladende også den konsekvens, at den vestlige verden, Danmark inklusiv,

lægger spørgsmålet om dannelsen af atomvåbenfri zoner til side. Det bliver

unægtelig også svært at lave atomvåbenfri zoner i takt med, at man udvider

NATO, som strategisk bygger på atomvåbenforsvaret.

Samtidig fastholder flertallet i det danske Folketing perspektivet om, at

Estland, Letland og Litauen skal optages i NATO i anden omgang. Det er efter

mindretallets opfattelse en helt uansvarlig politik, som ikke vil hjælpe

hverken balterne eller fremme nedrustning og konfliktløsninger i de baltiske

lande og Østersøområdet. Samtidig med de tre baltiske landes ensidige

satsning på NATOmedlemskab som deres sikkerhedspolitiske garanti over for

Rusland gøres der ikke nok ved den tikkende bombe, som undertrykkelsen af de

etniske russiske mindretal udgør i især Estland og Letland. Mindretallet

fastholder, at den bedste sikkerhedsgaranti, som de baltiske lande kan få,

vil være en aftale mellem landene selv og Rusland, som garanteres af Vesten.

En aftale som både sikrer de baltiske landes grænser og indeholder en

politisk løsning for de baltiske landes etniske mindretal.

Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Peter Christensen

(S) Poul Qvist Jørgensen (S) AnnaMarie Hansen (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen

Estrup (RV) Søren Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V)

Knud Enggaard (V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Jens

Jørgensen (KF) Kaj Ikast (KF) Bendt Bendtsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Spørgsmål nr. 1:

Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste Danmark, at NATO udvides med

Polen, Tjekkiet og Ungarn, og hvad udvidelsen vil koste de tre nye lande?

Svar:

På NATOtopmødet den 8. juli 1997 i Madrid anmodede NATOlandenes stats og

regeringschefer NATOrådet om en analyse af de ressourcemæssige implikationer

af NATO's udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn.

Denne analyse, der udgør et første skøn over udvidelsesomkostninger, som

vil blive afholdt over NATO's fællesfinansierede budgetter, forelagdes for

NATO's udenrigsministre og forsvarsministre i forbindelse med

NATOministermøderne i december 1997.

Ifølge denne analyse vil de fællesfinansierede udvidelsesrelaterede

udgifter andrage ca. USD 1,5 mia. over 10 år. Den største del af dette beløb

(ca. USD 1,3 mia.) vil gå til fællesfinansierede investeringer i de tre nye

medlemslande under det såkaldte »NATO Security Investment

Porgramme« (NSIP). Den resterende del af de fællesfinansierede udgifter

(ca. USD 0,2 mia.) vedrører NATO's militære budget (primært forøgede

driftsomkostninger som følge af NSIPinvesteringerne i de tre lande) samt

NATO's civile budget. Skønnet over udgifter relateret til det civile budget,

som dog kun dækker årene 1998 og 1999, andrager i alt USD 2,4 mio, fordelt på

USD 0,8 mio. i 1998 og USD 1,6 mio. i 1999.

Danmarks andel af udgifterne på USD 1,5 mia. vil følge en fordelingsnøgle,

som varierer alt efter, hvilken del af de fællesfinansierede budgetter der er

tale om. Danmarks andel af NSIP svinger p.t. mellem 3,33% og 3,94% (afhængig

af, hvorvidt Spanien og Frankrig deltager i projekterne). Danmarks andel af

NATO's øvrige fællesfinansierede budgetter er lidt mindre.

En dansk andel på 3,94% (den p.t. højeste danske finansieringsandel i

NSIP) af de i alt skønsmæssigt ca. USD 1,5 mia. samlede fællesfinansierede

udgifter forbundet med den forestående NATOudvidelse svarer til ca. USD 60

mio. over 10 år. Til sammenligning kan oplyses, at det årlige danske

forsvarsbudget er på ca. Dkr. 16 mia. (svarende til ca. USD 2,3 mia.).

Det er sandsynligt, at en del af de fællesfinansierede udgifter forbundet

med en forestående NATOudvidelse vil blive afholdt ved omfordelinger på det

nuværende NATObudget. De samlede merudgifter over 10 år vil derfor formentlig

blive mindre end USD 1,5 mia.

Analysen vedr. fællesfinansierede udvidelsesrelaterede udgifter tager ikke

højde for udgifter forbundet med udbygning af NATO's hovedkvarter i Bruxelles

eller opførelse af et nyt hovedkvarter. Der arbejdes p.t. med flere

forskellige modeller for et fremtidigt hovedkvarter. Det skal bemærkes, at

behovet for et større hovedkvarter ikke alene skyldes udvidelsen, men må

vurderes på baggrund af Alliancens tilpasningsproces som helhed, herunder det

forstærkede PfPsamarbejde, EAPC samt det nyetablerede NATO/Ruslandråd.

I tillæg til den ovenfor refererede analyse har NATO også udarbejdet en

analyse af udvidelsens konsekvenser for de nuværende NATOlandes styrkeplaner

og forsvarsbehov. Dette knytter sig til spørgsmålet om de nuværende

allieredes omstilling til mere mobile styrker, bl.a. for også at kunne løse

NATO's nye opgaver.

Analysen konkluderer, at de forstærkninger, der potentielt er behov for

som supplement til de nye medlemslandes styrker, ligger inden for rammerne af

de styrkemål, der allerede er identificeret for de nuværende NATOlande for at

kunne løse forstærkningsopgaver i øvrigt.

Der forventes altså ikke at være ekstraomkostninger forbundet med

udvidelsen på dette område.

Hvad angår udvidelsesomkostningerne for de tre nye medlemslande, kan det

oplyses, at der under optagelsesforhandlingerne opnåedes enighed om, at

Polens, Tjekkiets og Ungarns andel af NATO's fællesfinansierede budgetter a

19 vil udgøre hhv. 2,48%, 0,90% og 0,65%.

Derudover har NATO ikke beregnet, hvad NATOudvidelsen vil koste de tre nye

medlemslande. Alle tre lande har tilkendegivet, at de vil afsætte de fornødne

midler.

Herudover oplyser Forsvarsministeriet følgende:

Der arbejdes mellem Polen, Tyskland og Danmark på at etablere et fælles

hærkorps, Multinational Corps Northeast (MNC(NE)) i forbindelse med Polens

indtræden i NATO. Korpset planlægges tilmeldt NATO, men vil ikke være en del

af Alliancens kommandostruktur.

Styrkebidragene til korpset, der for Danmarks vedkommende bl.a. planlægges

at omfatte Danske Division, vil være nationale enheder baseret i de

respektive lande. Hovedkvarteret for korpset planlægges etableret med polsk,

tysk og dansk personel i Szczecin i Polen og forventes i alt at skulle

omfatte omkring 450 personer, inklusive den administrative støttestruktur,

der hovedsageligt forudses bemandet af polakker. Af de ca. 150

stabsstillinger forventes den danske andel at være knap 45. Der sigtes mod

inden længe at iværksætte renovering af de bygninger, som er udset til at

skulle huse hovedkvarteret, så de kan være klar til brug i foråret 1999.

Aktstykke herom vil blive forlagt Folketingets Finansudvalg. I forbindelse

med oprettelsen af MNC(NE) nedlægges det fælles tyskdanske korps i Rendsburg,

hvis hovedkvarter finansieres af Tyskland og Danmark.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter