1997 BTB 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE I BRUXELLES DEN 16. DECEMBER 1997 UNDERTEGNEDE PROTOKOLLER OM POLENS, DEN TJEKKISKE REPUBLIKS OG UNGARNS TILTRÆDELSE AF DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT. NR B 92 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder og har herunder
stillet et spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Spørgsmålet og udenrigsministerens svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservatives Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og
CentrumDemokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet peger på, at Europa nu efter at have levet i skyggen af to
verdenskrige er ved at træde ind i en ny æra, hele sårene og skabe et udelt
Europa.
NATOudvidelsen handler om at samle og øge sikkerheden i hele Europa.
Udvidelsen af NATO med Polen, Tjekkiet og Ungarn er første skridt i en
proces, som vil føre til yderligere udvidelse af Alliancen med flere lande,
herunder Estland, Letland og Litauen. Udvidelsen er samtidig en del af en
større proces, som på en række områder vil øge stabiliteten i Europa.
Det er vigtigt, at Rusland inddrages fuldt ud i denne større proces. De
skridt, som hidtil er taget i den retning, hilses derfor velkommen.
Indgåelsen af et særligt NATO/Ruslandcharter, etableringen af det Permanente
NATO/Rusland Råd og det intensiverede praktiske samarbejde er værdifulde
bidrag til styrkelse af gensidig tillid og dialog, herunder om de vigtige
nedrustningsbestræbelser.
Flertallet er ikke i tvivl om, at udvidelsen af NATO vil bidrage til
fremme af demokrati og politisk stabilitet i Central og Østeuropa. Flertallet
lægger i denne forbindelse især vægt på styrkelse af nationale og fælles
demokratiske institutioner, national demokratisk kontrol med de væbnede
styrker samt respekt for menneskerettigheder og individet.
Flertallet hilser regeringens hurtige udspil om ratifikation af NATO's
udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn velkommen.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
Læs alt
af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Efter mindretallets opfattelse bør NATO ikke udvides, men tværtimod
gradvis arbejde på sin egen opløsning. Mindretallet er bange for, at den
vestlige verden og NATO gennem udvidelsen af NATO med tre tidligere
Warszawapagtlande samt hensigtserklæringer om, at blandt andet Estland,
Letland og Litauen også skal være medlemmer, er ved at forspilde en historisk
mulighed for at etablere en alternativ sikkerhedspolitisk løsning baseret på
konfliktforebyggende initiativer.
Det er klart, at en sådan militær udvidelse af NATO må vække modstand i
Rusland, som opfatter dette som en vestlig militær inddæmning af landet. Det
store flertal af den russiske Duma er imod udvidelsen. Denne opfattelse går
helt på tværs af de partipolitiske skillelinjer. NATOudvidelsen har også
forårsaget, at den russiske ledelse har vedtaget strategisk at satse på
Ruslands atomvåben, da disse er det eneste afskrækkelsesmiddel, som Rusland
har tilbage over for NATO/Vesten. Det øvrige russiske forsvar er i en elendig
forfatning, som det vil tage årtier for Rusland at genetablere på et rimeligt
professionelt niveau.
Det er en absurd situation, at NATO i en situation, hvor Warszawapagten er
opløst, det sovjetiske regime er opløst, og hvor kommunistpartierne ikke
længere er ved magten, ikke vil medvirke til en omfattende
nedrustningsstrategi både med hensyn til konventionelle styrker og til
atomvåben. Denne historiske mulighed er hastigt ved at blive forpasset.
I stedet fastholder NATO atomvåbenstrategien, som også omfatter de tre nye
medlemslande. NATO har ganske vist afgivet en politisk erklæring om, at der
ikke vil blive udstationeret atomvåben eller atomvåbenbevæbnede tropper i de
tre nye medlemslande. Men samtidig understreger NATO, at de tre nye lande
helt og fuldt må leve op til deres medlemsansvar og forpligtelser. De tre nye
lande skal nu i gang med en omfattende omstrukturering og oprustning af deres
militær for at tilpasse sig NATO's udrustningsstandarder og kommandostruktur.
I en situation, hvor der ikke er nogen fjende tilbage, skal de tre nye
medlemslande bruge milliarder af kroner over de kommende 10 år på at opruste
deres forsvar i stedet for at bruge pengene på en stærkt tiltrængt
reformering af deres sociale og økonomiske systemer.
Det viser det perspektivløse i NATOudvidelsen og den megen tale om, at det
vil medvirke til at øge stabiliteten og fremme demokratiet i de nye
medlemslande og resten af Central og Østeuropa. Samtidig vil udvidelsen med
Polen, Ungarn og Tjekkiet bevirke en ny opdeling af Østeuropa og ikke
medvirke til en heling af det delte Europa.
At Danmark og NATO satser på den militære udvidelse af NATO har
tilsyneladende også den konsekvens, at den vestlige verden, Danmark inklusiv,
lægger spørgsmålet om dannelsen af atomvåbenfri zoner til side. Det bliver
unægtelig også svært at lave atomvåbenfri zoner i takt med, at man udvider
NATO, som strategisk bygger på atomvåbenforsvaret.
Samtidig fastholder flertallet i det danske Folketing perspektivet om, at
Estland, Letland og Litauen skal optages i NATO i anden omgang. Det er efter
mindretallets opfattelse en helt uansvarlig politik, som ikke vil hjælpe
hverken balterne eller fremme nedrustning og konfliktløsninger i de baltiske
lande og Østersøområdet. Samtidig med de tre baltiske landes ensidige
satsning på NATOmedlemskab som deres sikkerhedspolitiske garanti over for
Rusland gøres der ikke nok ved den tikkende bombe, som undertrykkelsen af de
etniske russiske mindretal udgør i især Estland og Letland. Mindretallet
fastholder, at den bedste sikkerhedsgaranti, som de baltiske lande kan få,
vil være en aftale mellem landene selv og Rusland, som garanteres af Vesten.
En aftale som både sikrer de baltiske landes grænser og indeholder en
politisk løsning for de baltiske landes etniske mindretal.
Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Peter Christensen
(S) Poul Qvist Jørgensen (S) AnnaMarie Hansen (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen
Estrup (RV) Søren Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V)
Knud Enggaard (V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Jens
Jørgensen (KF) Kaj Ikast (KF) Bendt Bendtsen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste Danmark, at NATO udvides med
Polen, Tjekkiet og Ungarn, og hvad udvidelsen vil koste de tre nye lande?
Svar:
På NATOtopmødet den 8. juli 1997 i Madrid anmodede NATOlandenes stats og
regeringschefer NATOrådet om en analyse af de ressourcemæssige implikationer
af NATO's udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn.
Denne analyse, der udgør et første skøn over udvidelsesomkostninger, som
vil blive afholdt over NATO's fællesfinansierede budgetter, forelagdes for
NATO's udenrigsministre og forsvarsministre i forbindelse med
NATOministermøderne i december 1997.
Ifølge denne analyse vil de fællesfinansierede udvidelsesrelaterede
udgifter andrage ca. USD 1,5 mia. over 10 år. Den største del af dette beløb
(ca. USD 1,3 mia.) vil gå til fællesfinansierede investeringer i de tre nye
medlemslande under det såkaldte »NATO Security Investment
Porgramme« (NSIP). Den resterende del af de fællesfinansierede udgifter
(ca. USD 0,2 mia.) vedrører NATO's militære budget (primært forøgede
driftsomkostninger som følge af NSIPinvesteringerne i de tre lande) samt
NATO's civile budget. Skønnet over udgifter relateret til det civile budget,
som dog kun dækker årene 1998 og 1999, andrager i alt USD 2,4 mio, fordelt på
USD 0,8 mio. i 1998 og USD 1,6 mio. i 1999.
Danmarks andel af udgifterne på USD 1,5 mia. vil følge en fordelingsnøgle,
som varierer alt efter, hvilken del af de fællesfinansierede budgetter der er
tale om. Danmarks andel af NSIP svinger p.t. mellem 3,33% og 3,94% (afhængig
af, hvorvidt Spanien og Frankrig deltager i projekterne). Danmarks andel af
NATO's øvrige fællesfinansierede budgetter er lidt mindre.
En dansk andel på 3,94% (den p.t. højeste danske finansieringsandel i
NSIP) af de i alt skønsmæssigt ca. USD 1,5 mia. samlede fællesfinansierede
udgifter forbundet med den forestående NATOudvidelse svarer til ca. USD 60
mio. over 10 år. Til sammenligning kan oplyses, at det årlige danske
forsvarsbudget er på ca. Dkr. 16 mia. (svarende til ca. USD 2,3 mia.).
Det er sandsynligt, at en del af de fællesfinansierede udgifter forbundet
med en forestående NATOudvidelse vil blive afholdt ved omfordelinger på det
nuværende NATObudget. De samlede merudgifter over 10 år vil derfor formentlig
blive mindre end USD 1,5 mia.
Analysen vedr. fællesfinansierede udvidelsesrelaterede udgifter tager ikke
højde for udgifter forbundet med udbygning af NATO's hovedkvarter i Bruxelles
eller opførelse af et nyt hovedkvarter. Der arbejdes p.t. med flere
forskellige modeller for et fremtidigt hovedkvarter. Det skal bemærkes, at
behovet for et større hovedkvarter ikke alene skyldes udvidelsen, men må
vurderes på baggrund af Alliancens tilpasningsproces som helhed, herunder det
forstærkede PfPsamarbejde, EAPC samt det nyetablerede NATO/Ruslandråd.
I tillæg til den ovenfor refererede analyse har NATO også udarbejdet en
analyse af udvidelsens konsekvenser for de nuværende NATOlandes styrkeplaner
og forsvarsbehov. Dette knytter sig til spørgsmålet om de nuværende
allieredes omstilling til mere mobile styrker, bl.a. for også at kunne løse
NATO's nye opgaver.
Analysen konkluderer, at de forstærkninger, der potentielt er behov for
som supplement til de nye medlemslandes styrker, ligger inden for rammerne af
de styrkemål, der allerede er identificeret for de nuværende NATOlande for at
kunne løse forstærkningsopgaver i øvrigt.
Der forventes altså ikke at være ekstraomkostninger forbundet med
udvidelsen på dette område.
Hvad angår udvidelsesomkostningerne for de tre nye medlemslande, kan det
oplyses, at der under optagelsesforhandlingerne opnåedes enighed om, at
Polens, Tjekkiets og Ungarns andel af NATO's fællesfinansierede budgetter a
19 vil udgøre hhv. 2,48%, 0,90% og 0,65%.
Derudover har NATO ikke beregnet, hvad NATOudvidelsen vil koste de tre nye
medlemslande. Alle tre lande har tilkendegivet, at de vil afsætte de fornødne
midler.
Herudover oplyser Forsvarsministeriet følgende:
Der arbejdes mellem Polen, Tyskland og Danmark på at etablere et fælles
hærkorps, Multinational Corps Northeast (MNC(NE)) i forbindelse med Polens
indtræden i NATO. Korpset planlægges tilmeldt NATO, men vil ikke være en del
af Alliancens kommandostruktur.
Styrkebidragene til korpset, der for Danmarks vedkommende bl.a. planlægges
at omfatte Danske Division, vil være nationale enheder baseret i de
respektive lande. Hovedkvarteret for korpset planlægges etableret med polsk,
tysk og dansk personel i Szczecin i Polen og forventes i alt at skulle
omfatte omkring 450 personer, inklusive den administrative støttestruktur,
der hovedsageligt forudses bemandet af polakker. Af de ca. 150
stabsstillinger forventes den danske andel at være knap 45. Der sigtes mod
inden længe at iværksætte renovering af de bygninger, som er udset til at
skulle huse hovedkvarteret, så de kan være klar til brug i foråret 1999.
Aktstykke herom vil blive forlagt Folketingets Finansudvalg. I forbindelse
med oprettelsen af MNC(NE) nedlægges det fælles tyskdanske korps i Rendsburg,
hvis hovedkvarter finansieres af Tyskland og Danmark.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 92 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE I BRUXELLES DEN 16. DECEMBER 1997 UNDERTEGNEDE PROTOKOLLER OM POLENS, DEN TJEKKISKE REPUBLIKS OG UNGARNS TILTRÆDELSE AF DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT Retsinformation · 3. februar 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af de i Bruxelles den 26. marts 2003 undertegnede protokoller om Bulgariens, Estlands, Letlands, Litauens, Rumæniens, Slovakiets og Sloveniens tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat Retsinformation · 2. juli 2003
- Forslag til Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Retsinformation · 30. april 2003
- 1994 BTL 93 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE NR L 93 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 31. januar 1995
- Bekendtgørelse af overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker samt to tillægsprotokoller af 19. juni 1995 og 19. december 1997 Retsinformation · 20. december 2000
- AN 2007 00052 – MP 835837 – BUDWEISER <w> - forvekslelighed - rettighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. september 2008