1991 BTL 231 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (KONCERNINTERNE FORDRINGER M.V.) NR L 231 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret såvel
skriftligt som mundtligt. Nogle af udvalgets bilag optrykkes som
bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Finansrådet og
Realkreditrådet.
Der er af skatteministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 2-9 og nr. 11-15 stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) bemærker:
Kursgevinstloven har efterhånden udviklet sig til en fuldstændig
uoverskuelig lov, som selv eksperter på området har de største problemer med
at overskue.
Under udvalgsbehandlingen er der afdækket en række problemer i den
eksisterende lovgivning, som skatteministeren nægter at gøre noget ved.
Socialdemokratiet har inden for de teknisk begrænsede rammer, som vi har,
forsøgt at løse nogle af problemerne ved at stille ændringsforslag.
Udvalgsbehandlingen har frem til betænkningsafgivelsen været klart
utilfredsstillende og langtfra tilstrækkelig til at afdække og løse
problemerne i kursgevinstloven. Derfor ser Socialdemokratiet sig nødsaget til
at bruge tiden frem til lovens 2. behandling til om muligt at finde løsninger
på et af de afdækkede problemer. I den forbindelse henvises til svaret på
spørgsmål 45 og spørgsmål 51. Der bør gennemføres ændringer, så der opnås ens
behandling af privates tab på kautionsforpligtelser og tab på udlån, uanset
om forpligtelsen/lånet er i danske kroner eller i fremmed mønt. Derfor bør
privates fradrag for tab i disse situationer afskaffes, når
forpligtelsen/lånet er i udenlandsk mønt, ligesom det, der gælder, når
Læs alt
forpligtelsen/lånet er i danske kroner.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) finder, at lovkomplekset under udvalgsbehandlingen er blevet bedre,
men som det fremgår af en række bilag optrykt til betænkningen, er det
fortsat noget klamphuggeri, som efterlader talrige ubesvarede spørgsmål og
ikrafttrædelsesbestemmelser, som er særdeles indviklede. Socialistisk
Folkeparti har med tilfredshed noteret sig, at skatteministerens
ændringsforslag i det store og hele bekræfter den kritik, Socialistisk
Folkeparti rejste under 1. behandling, og ændringsforslagene er gode
eksempler på et oppositionspartis indflydelse på lovgivningsprocessen.
Alligevel er ændringsforslagene for få og uklarhederne for mange, og det kan
med sikkerhed fastslås, at Folketinget hurtigt igen vil skulle behandle nye
ændringer i dette særdeles komplicerede lovkompleks. Da der trods alt i det
store og hele lukkes huller, indstilles lovforslaget på trods af dets talrige
tekniske mangler til vedtagelse.
Loven fra sidste forår er helt uforståelig, og Skatteministeriet har da
også opgivet at udsende cirkulære til loven fra sidste forår. Det er sket med
den særdeles tvivlsomme begrundelse - og i modstrid med tidligere klare
løfter - at det vil være forældet på grund af de i dette lovforslag
foreslåede ændringer. Alligevel er det en kendsgerning, at virksomhederne og
deres rådgivere (for slet ikke at nævne de lignende myndigheder) er ladt
fuldstændigt i stikken, hvad angår lovfortolkning for indkomståret 1991, og
Socialistisk Folkeparti har skatteministeren mistænkt for helt at have
opgivet at administrere 1991-loven. Socialistisk Folkeparti skal derfor for
en ordens skyld henlede ministerens opmærksomhed på hans forpligtelser i
henhold til ministeransvarlighedsloven.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) ønsker at tilkendegive, at Fremskridtspartiet mener, der snart skal
ske en gennemgribende forenkling af lovgivningen på dette område.
Fremskridtspartiet håber derfor, at skatteministeren vil igangsætte et
kulegravningsarbejde på området.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil redegøre for
sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil redegøre for
sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Til § 1Af skatteministeren , tiltrådt af et mindretal (KF, V
og FP):
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 1, 3. pkt. , ændres »og § 7, stk.
7« til: »§ 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 8, § 8 B, § 9 og §
10«.'
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 1, 3. pkt. , ændres »og § 7, stk.
7« til: »§ 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 7 A, § 8, § 8 B, § 9 og §
10«.'
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
3) I det under nr. 3 foreslåede § 6 B, stk. 5 ,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Fradragsberettigede tab efter 1. pkt. nedsættes, i det omfang
skyldneren i det pågældende, tidligere eller senere indkomstår er
sambeskattet med fordringshaveren eller med et andet selskab, som er
koncernforbundet med fordringshaveren, og skyldnerens skattepligtige indkomst
under sambeskatningen udviser underskud. Nedsættelsen sker i det tidligst
mulige indkomstår. Er fradrag foretaget for indkomstår forud for
sambeskatningen, sker nedsættelsen med virkning for det pågældende
indkomstår.«
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03. Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
»§ 7 A. Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, i det omfang den pågældende fordring er erhvervet
for lånte midler, jf. stk. 2-4.
Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at
foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget
lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den
skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles
med lånoptagelse.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige
godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun
i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de
pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og
fordringerne under eet er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk.
1.
Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk.
1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«»
5) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til:
»§§ 2-7 A«.'
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF
og FP):
6) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 8 F, stk. 1 og stk. 4 , indsættes
efter »aktier« ordene: »m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven«.'
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 2 7) I den foreslåede affattelse af § 10, stk. 16 ,
indsættes efter sidste pkt. som nyt punktum:
»Ved hel eller delvis indfrielse af fordringer mod koncernforbundne
selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, som finder sted den 16. juni
1992 eller senere, anses fordringer, som er erhvervet før den 29. maj 1991,
for først indfriet.«
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF
og FP):
Til § 3 8) Paragraffen udgår.
Ny paragraf 9) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
»§ 01 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, som senest
ændret ved lov nr. 291 af 29. april 1992, foretages følgende ændring:
I § 31, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles,
hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne
fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et
andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«»
Til § 6Af skatteministeren , tiltrådt af et mindretal (KF, V
og FP):
10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 01. § 1, nr. 01, har virkning for konvertible
obligationer, som erhverves efter lovens ikrafttræden.«
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):
11) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 02. § 1, nr. 02, har virkning for konvertible
obligationer, som erhverves efter lovens ikrafttræden.«
12) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 03. § 1, nr. 03 og 04, har virkning for fordringer, som
er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr.
03, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke
har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved
anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen
benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer under eet. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det
ved § 1, nr. 03, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 03,
dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra den 16. juni
1992 til og med den 31. december 1993.«
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF
og FP):
13) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 04. § 1, nr. 05, har virkning for kontrakter, som
erhverves efter lovens ikrafttræden.«
14) Stk. 10 udgår.
15) Efter stk. 11 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 05. § 01 har virkning fra og med indkomståret 1993. For
selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993, har §
01 dog først virkning fra og med indkomståret 1994. Ophører sambeskatning i
medfør af § 01, finder ligningslovens § 33 E, stk. 3, ikke anvendelse for så
vidt angår genbeskatning af underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen
for indkomstårene 1992 og 1993.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Konvertible obligationer behandles som udgangspunkt efter
aktieavancebeskatningsloven, men omfattes tillige i visse situationer af
kursgevinstlovens bestemmelser. Konvertible obligationer kan konstrueres
således, at de alene fungerer som fordringer, mens konverteringsretten reelt
er værdiløs. Muligheden for at omgå kursgevinstbeskatningen ved brug af
sådanne konvertible obligationer er baggrunden for, at konvertible
obligationer også omfattes af kursgevinstloven.
I kursgevinstlovens § 1 er angivet, at konvertible obligationer kun
omfattes af lovens § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7. De nævnte bestemmelser
indeholder bestemmelserne om objektiv skattepligt for konvertible
obligationer i fremmed valuta henholdsvis danske kroner.
Betydningen af det i kursgevinstlovens § 1 anførte er alene, at
konvertible obligationer ikke omfattes af de bestemmelser om objektiv
skattepligt (dvs. generel beskatning), der i øvrige tilfælde gælder for de
subjektivt skattepligtige efter § 2 og § 3, stk. 1, (selskaber og
pengenæringsdrivende personer) samt for fordringer modtaget som vederlag i
næring (§ 4). Ligeledes omfattes konvertible obligationer ikke af lovens
bestemmelser for en udsteders (skyldners) kursgevinster og -tab (§ 5 og § 6,
stk. 1). Konvertible obligationer omfattes således alene for
fordringshaveren.
Betydningen af det i kursgevinstlovens § 1 anførte er med andre ord, at
for de efter § 2 og § 3, stk. 1, subjektivt skattepligtige (selskaber og
pengenæringsdrivende personer) inddrages gevinst og tab på konvertible
obligationer alene under kursgevinstbeskatning, i det omfang de objektive
skattepligtsbetingelser i § 6, stk. 2, eller § 7, stk. 7, er opfyldt.
Det i kursgevinstlovens § 1 anførte indebærer ikke, at lovens øvrige
bestemmelser, som knytter sig til de objektive skattepligtsbestemmelser i §
6, stk. 2, og § 7, stk. 7, ikke skal finde anvendelse for konvertible
obligationer. Det er således umiddelbart klart, at konvertible obligationer,
som er inddraget under kursgevinstbeskatningen i medfør af § 6, stk. 2, og §
7, også omfattes af bestemmelserne i § 8 om opgørelse af gevinst og tab, idet
konvertible obligationer eksplicit nævnes i denne paragraf. Ligeledes
omfattes konvertible obligationer af § 8 B om beskatning ved fraflytning, af
§ 9 om overdragelse ved gave eller arveforskud samt indskud i og udlodning
fra en pensionsopsparing og af ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 10.
Tilsvarende må loven forstås således, at de objektive
skattepligtsbestemmelser i § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7, alene gælder, i det
omfang de ikke er modificerede ved andre bestemmelser. En sådan modifikation
af fradragshjemmelen findes netop i lovens § 6 B, stk. 1.
Det er i denne forbindelse ikke afgørende, at § 6, stk. 2, ikke indeholder
en henvisning til § 6 B. En sådan henvisning findes heller ikke i de øvrige
bestemmelser, som § 6 B modificerer, og det er karakteristisk for loven, at
sådanne henvisninger kun er anvendt i begrænset udstrækning.
Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt i kursgevinstlovens § 1 at
tydeliggøre, at også § 6 B, § 8, § 8 B, § 9 og § 10 omfatter konvertible
obligationer, hvilket derfor foreslås.
Til nr. 2, 4 og 5 Ændringsforslagene er nødvendiggjort af, at der udbydes
skattearrangementer baseret på kroneobligationer, der opfylder mindsterenten,
p.t. 8 pct. (blåstemplede obligationer), og som erhverves for lånte midler.
Arrangementerne giver underskud før skat, men overskud efter skat som følge
af, at hele renteudgiften er fradragsberettiget, hvorimod kursgevinsten på
blåstemplede obligationer er skattefri for private.
Det er ikke muligt at foretage en nøjagtig opgørelse over omfanget af
disse skattebetingede arrangementer, men der er ingen tvivl om, at der er
tale om samlede transaktioner i milliardstørrelsen.
For at øge de skattefri kursgevinster erhverves der som hovedregel
blåstemplede kroneobligationer med en udenlandsk udsteder og med modsvarende
kronelån, ligeledes optaget i udlandet. Nationalbanken har opgjort
privatpersoners lånoptagelse i udlandet til 13 mia. kr. i 1991.
Nationalbanken bemærker i sin årsberetning for 1991, at den store private
lånoptagelse i udlandet væsentligst forklares med de omtalte
skattearrangementer.
I løbet af 1992 er omfanget af de udbudte arrangementer forøget
væsentligt. På den baggrund er det under enhver synsvinkel nødvendigt, at der
gribes ind. Alt andet vil være uanstændigt og vil yderligere undergrave
tilliden til, at der er nogen form for retfærdighed i fordelingen af
indkomstskatten.
De stillede ændringsforslag er udarbejdet på baggrund af forslaget i
Skattelovrådets betænkning om kursgevinster og kurstab (betænkning nr.
1050/1985, side 124-125). Ændringsforslagene indebærer en mulighed for at
beskatte kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler.
Forslagene foreligger i en sådan form, at det alene vil medføre en
beskatning, såfremt der indgår skattespekulation i det pågældende
arrangement.
Derimod forekommer der en række situationer, hvor personer uden
skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte
midler. Der kan f.eks. være tale om, at man for at udnytte en aktuel gunstig
lånemulighed optager et obligationslån og indtil videre beholder
obligationerne med henblik på at dække et fremtidigt kapitalbehov.
En særbestemmelse, hvis sigte er at hindre skattearbitrage, bør ikke gribe
ind i dispositioner af ovennævnte karakter. Det indgår derfor i
ændringsforslagene, at beskatning af kursgevinster på fordringer, som
erhverves for lånte midler, ikke finder sted, hvis de fradragsberettigede
udgifter vedrørende lånet kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de
skattepligtige indtægter af fordringerne. I tilfælde, hvor en skattepligtig
optager et almindeligt obligationslån i et realkreditinstitut og beholder
obligationerne, overstiger de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet
kun de skattepligtige indtægter af obligationerne med bidraget til
realkreditinstituttet. Bidraget er af uvæsentligt omfang set i forhold til
den skattepligtige renteindtægt af obligationerne, og situationen vil derfor
ikke være omfattet af beskatning efter ændringsforslagene.
Beskatning efter ændringsforslagene finder heller ikke sted, hvis lånet og
fordringerne ikke giver positivt resultat efter skat ved beskatning efter
mindsterentereglen. Provision, stempelafgift m.v. medregnes i denne
forbindelse. Det er netop karakteristisk for de arrangementer, som
ændringsforslagene er rettet mod, at der før skat er et negativt resultat,
men efter skat et positivt resultat. Hvis en skattepligtig person optager et
kontantlån baseret på blåstemplede obligationer og opkøber de underliggende
obligationer, så personens nettoudgift til rente og bidrag overstiger
nettoafkastet af obligationerne, vil situationen ikke være omfattet af
ændringsforslagene.
Bedømmelsen af, i hvilket omfang de fradragsberettigede udgifter
vedrørende lånet overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne, og
om lånet og fordringerne giver positivt resultat efter skat, foretages for
den skattepligtiges samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode. Det er således
f.eks. uden betydning, om renteudgift og renteindtægt falder i hver sit
indkomstår, så renteudgiften i første indkomstår overstiger renteindtægten
væsentligt.
Hovedparten af de kendte arrangementer opererer med lånoptagelse/køb af
fordringer for beløb i en størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som
udgangspunkt behøver ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig
for beløbsstørrelser på under 1 mio. kr., når der tages udgangspunkt i de
arrangementer, som udbydes for øjeblikket.
I overensstemmelse med Skattelovrådets forslag er der tale om en
midlertidig bestemmelse. Bestemmelsen har således alene virkning for
fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993.
Da der er tale om en midlertidig bestemmelse, er det i overensstemmelse
med forslaget i Skattelovrådets betænkning foreslået, at skattemyndighederne
imod den skattepligtiges påstand alene kan bringe bestemmelsen i anvendelse,
såfremt Ligningsrådet som den øverste ligningsmyndighed i hvert enkelt
tilfælde tiltræder dette. Bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre en
ensartet praktisering af bestemmelsen over hele landet. For grupper af
skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles
arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af fordringer m.v., vil
Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under eet.
Til nr. 3 Ændringsforslaget forhindrer, at et selskab får dobbeltfradrag
efter det foreslåede nye stk. 5 til § 6 B, i det omfang selskabet allerede
har fået fradrag for tabet gennem sambeskatning. For at hindre denne mulighed
for både fradrag for tab på fordringer mod det overtagne selskab og fradrag
via sambeskatning for et eventuelt underskud i det overtagne selskab
indebærer en sambeskatningstilladelse efter ændringsforslaget genoptagelse af
fordringshaverens skatteansættelse for indkomstår mellem selskabsovertagelsen
og første sambeskatningsår med henblik på at reducere foretagne fradrag.
Forslagsstillerne erkender, at denne genoptagelsesforpligtelse kan være
administrativt belastende, men betragter især ændringsforslaget som en
værnsregel, der skal hindre misbrug.
Til nr. 6 Efter kursgevinstlovens § 8 F, stk. 1, gælder der for visse
skattepligtige særlige regler om begrænsning af fradrag for tab på
finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier. §
8 F, stk. 4, indeholder ligeledes en bestemmelse om begrænsning af fradrag
for tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier.
Som anført i bemærkningerne til L 6 (forslag til lov om ændring af lov om
skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld
(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Finansielle kontrakter
samt fordringer og gæld), fremsat den 27. december 1990, er baggrunden for §
8 F, at der uden bestemmelsen ville være mulighed for at opnå sikre,
risikofrie gevinster på grundlag af aktieavancebeskatningslovens regel om
skattefrihed for aktieavancer, når aktierne har været ejet i 3 år. Der er
derfor ingen tvivl om, at det har været intentionen, at aktiebegrebet i § 8 F
ikke alene skulle omfatte aktier i snæver forstand, men hele området for
beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil foruden aktier bl.a.
sige anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt
tegningsretter, aktieretter og konvertible obligationer.
Det foreslås i affattelsen af § 8 F at præcisere, at aktiebegrebet
omfatter alle former for værdipapirer, som omfattes af
aktieavancebeskatningsloven.
Til nr. 7 Lovforslagets sigte er at ændre reglerne om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab på koncerninterne mellemværender, således at tab
på fordringer mod andre selskaber inden for samme koncern kan fradrages.
Efter de foreslåede regler vil et moderselskab, der er sambeskattet med et
datterselskab, såfremt datterselskabet ikke kan indfri en opstået gæld til
moderselskabet, have fradrag for den gæld, der er opstået før 29. maj 1991,
medens der ikke vil være fradrag for gæld opstået efter 29. maj 1991.
En sådan ordning vil selvfølgelig føre til, at datterselskabets afdrag på
gæld til moderselskabet vil ske i gæld opstået efter 29. maj 1991, idet
moderselskabet vil kunne vælge fordelingen af betalingen på de forskellige
fordringer, det har på datterselskabet.
Der vil således ske en skattemæssigt betinget fravigelse af den sædvanlige
afregningspraksis, hvor betaling på ældre varekøb anses for sket før betaling
af senere opstået varekøb.
Det foreslåede ændringsforslag knæsætter dette princip, idet afdrag på
gæld anses for at være betalt på gæld fra før 29. maj 1991, forud for senere
opstået gæld.
Der opnås herved en betydelig forenkling af det ligningsmæssige arbejde,
og der bliver sikret en klar retstilstand, der ikke, som anført af
skatteministeren, f.eks. skal afhænge af, om Ligningsrådet med hjemmel i
selskabsskattelovens § 31 fastsætter særlige vilkår, eller om en domstol
efter en konkret vurdering skønner, at hensynet til skattevæsenet fører til,
at den aftalte afdragsfordeling vil kunne tilsidesættes.
Til nr. 8 Det foreslås, at fusionsskattelovens § 8, stk. 4, foreløbig
bibeholdes.
Som det fremgår af besvarelsen af udvalgets spørgsmål 7, er der tvivl om,
hvorvidt en ophævelse af bestemmelsen er i overensstemmelse med det
successionsprincip, der fremgår af fusionsdirektivet. Der er således tvivl
om, hvorvidt direktivet åbner mulighed for, at der i forbindelse med
begrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 6 B kan tages udgangspunkt i det
modtagende (fortsættende) selskabs forhold.
Denne tvivl må føre til, at bestemmelsen foreløbig må blive stående. Som
også nævnt i besvarelsen af spørgsmål 7 vil der blive rettet henvendelse til
EF-Kommissionen med henblik på en afklaring af spørgsmålet. Såfremt denne
afklaring viser, at det er muligt at ophæve bestemmelsen, vil der på et
senere tidspunkt blive fremsat lovforslag herom.
Til nr. 9 Efter lovforslaget kan pengenæringsdrivende selskaber uanset
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, fradrage tab på koncerninterne fordringer,
når koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens
midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede
udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. For at
hindre, at fordringshaveren i sådanne tilfælde både kan opnå fradrag for tab
på fordringen mod det overtagne selskab og samtidig via sambeskatning opnå
fradrag for et eventuelt underskud i det overtagne selskab vedrørende
perioden efter etablering af sambeskatning, foreslås det i ændringsforslaget,
at det overtagne selskab i sådanne situationer ikke skal kunne indgå i
sambeskatning med fordringshaveren eller andre selskaber, som er
koncernforbundet med fordringshaveren.
Efter ændringsforslaget afskæres muligheden for sambeskatning, såvel når
fradrag for tab på fordringer mod det overtagne selskab er foretaget forud
for den ønskede sambeskatning, som når et sådant fradrag ville kunne opnås
efter etablering af sambeskatning.
Muligheden for sambeskatning udelukkes for det første, når fradrag efter §
6 B, stk. 5, er foretaget eller vil kunne foretages af det selskab, som ved
aktieovertagelsen er blevet moderselskab for skyldnerselskabet, men også, når
fradrag er foretaget eller vil kunne foretages af et andet selskab, som er
koncernforbundet med moderselskabet. I modsat fald kunne en fordringshaver,
som har overtaget aktierne i et skyldnerselskab, overdrage aktierne i
skyldnerselskabet til et andet selskab inden for samme koncern, hvorved
sidstnævnte selskab via sambeskatning med skyldneren kunne få overført
skyldnerens eventuelle underskud, samtidig med at fordringshaveren ville have
fradrag efter lovforslagets § 6 B, stk. 5.
Ændringsforslaget indebærer dels, at nye sambeskatninger ikke kan
tillades, dels at eventuelle eksisterende sambeskatninger må ophøre i de
omhandlede tilfælde.
Til nr. 10 og 13-15 De under ændringsforslag nr. 1 og 6 foreslåede
præciseringer har efter ændringsforslagene virkning for konvertible
obligationer og finansielle kontrakter, som erhverves efter lovens
ikrafttræden, som er dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Ændringsforslaget under nr. 9 vedrørende sambeskatning foreslås at have
virkning for sambeskatning fra og med indkomståret 1993. For at undgå
skærpende virkning for allerede påbegyndte indkomstår har forslaget først
virkning fra og med indkomståret 1994 for selskaber, som ved lovens
ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993.
Efter ligningslovens § 33 E, som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992,
kan ophør af sambeskatning udløse genbeskatning af underskud fra udenlandske
datterselskaber, som har været fratrukket i sambeskatningsindkomst.
Ændringsforslaget om begrænsning af adgangen til sambeskatning kan således
udløse genbeskatning efter ligningslovens § 33 E af tidligere fradragne
underskud.
For ikke at udløse genbeskatning af underskud vedrørende indkomstår, som
allerede er påbegyndt og eventuelt afsluttet ved lovens ikrafttræden,
foreslås det, at der i tilfælde, hvor sambeskatning ophører som følge af
ændringsforslaget, ikke skal ske genbeskatning efter ligningslovens § 33 E,
stk. 3, af underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for 1992. For
selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993,
gælder dette tilsvarende underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for
1993.
Da ligningslovens § 33 E alene har virkning for underskud, der fradrages
ved indkomstopgørelsen for 1992 eller senere, vil ændringsforslaget ikke
kunne udløse genbeskatning af underskud vedrørende indkomstår forud for 1992.
Til nr. 11 Den under nr. 2 foreslåede præcisering har efter
ændringsforslaget virkning for konvertible obligationer, som erhverves efter
lovens ikrafttræden, som er dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Til nr. 12 Ændringsforslagene nr. 2, 4 og 5 har virkning for gevinster,
som realiseres efter lovforslagets 2. behandling, og har alene virkning for
fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993. For gevinster på
fordringer m.v., som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst, gives der dog den skattepligtige
adgang til ved opgørelse af skattepligtig gevinst at anvende fordringens
m.v.s aktuelle værdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Derved
sikres, at alene gevinster, som vedrører perioden efter lovforslagets 2.
behandling, omfattes af ændringsforslagene.
Efter de foreslåede ændringsforslag skal een af følgende to betingelser
være opfyldt, for at beskatning efter disse bestemmelser kan finde sted:
Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af fordringer m.v. og
lånoptagelse klart fremgå af omstændighederne ved erhvervelsen, eller også
skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den
skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte
betingelse vil f.eks. være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i
fordringerne m.v., hvilket er tilfældet i de arrangementer, som er set
udbudt.
Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentligt element af skøn, og det
foreslås derfor, at i tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har
ændringsforslagene ikke virkning for allerede erhvervede fordringer m.v.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans
Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.
Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF) Bilag
Nogle af udvalgets bilag
Spørgsmål 1:
Åbner lovforslaget mulighed for dobbeltfradrag ved, at et selskab kan
opnå fradrag på fordringen og samtidig opnå tab gennem sambeskatning med det
selskab, der er overtaget for at afvikle engagementet?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at lovforslaget åbner mulighed for, at
pengenæringsdrivende selskaber kan opnå fradrag for tab på fordringer mod et
overtaget selskab og samtidig via sambeskatning opnå fradrag for et eventuelt
underskud i det overtagne selskab vedrørende perioden efter etablering af
sambeskatning.
Jeg vil imidlertid til 2. behandling af L 231 fremsætte et
ændringsforslag, der udelukker en sådan mulighed for dobbeltfradrag. Efter
ændringsforslaget kan der således ikke opnås sambeskatning, hvis der er
mulighed for at opnå fradrag efter det ved L 231 foreslåede stk. 5 til
kursgevinstlovens § 6 B.
Spørgsmål 7:
Hvilke konsekvensændringer har ophævelsen af fusionslovens § 8, stk. 4,
og det princip, der er baggrunden for dette forslag, for udformningen af
bestemmelserne i L 20 om spaltning og lignende?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, er forslaget om
en ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, begrundet i det forhold, at
alle selskaber nu er generelt skattepligtige vedrørende gevinst og tab på
fordringer og gæld.
Kursgevinstlovens § 6 B indeholder dog en særlig begrænsningsregel med
hensyn til fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.
Ophævelsen af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, ville for disse fordringer
bevirke, at det blev afgørende, hvorvidt det modtagende (fortsættende)
selskab var koncernforbundet med debitor, jf. bemærkningerne til § 3.
Spørgsmålet er dog, hvorvidt dette er i overensstemmelse med
fusionsdirektivet (direktiv nr. 90/434/EØF om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende
selskaber i forskellige medlemsstater). Direktivets artikel 4, stk. 2,
forudsætter således, at det modtagende (fortsættende) selskab beregner
kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til de
regler, der ville have været gældende for det indskydende (ophørende)
selskab, såfremt fusionen ikke havde fundet sted.
Efter min opfattelse ville det bedste være, at man i relation til
kursgevinstlovens § 6 B tog udgangspunkt i det modtagende (fortsættende)
selskabs forhold. Det fremgår dog ikke klart af direktivet, om dette er
muligt.
På baggrund af den herskende usikkerhed vil jeg ved 2. behandling af
lovforslaget fremsætte et ændringsforslag, der bibeholder bestemmelsen i
fusionsskattelovens § 8, stk. 4. Jeg vil desuden rette henvendelse til
EF-Kommissionen om den nærmere fortolkning af direktivteksten. Såfremt det af
Kommissionens besvarelse fremgår, at det er muligt at ophæve
fusionsskattelovens § 8, stk. 4, vil jeg senere fremsætte lovforslag herom.
Jeg finder ikke, at der er anledning til konsekvensændringer i reglerne om
spaltning og lignende, hvor fusionsskattelovens § 8, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse. Der må gælde de samme regler ved spaltning og
lignende som ved fusion.
Spørgsmål 12:
Betyder ikrafttrædelsesreglerne for § 1, nr. 2 og 3, at der opstår et
tomrum, således at der ikke i perioden 27. december 1990-19. februar 1992 er
noget moderselskab/aktionærer, hvis alle aktierne er lagt til sikkerhed med
stemmeretsoverdragelse som følge af sikkerhedsstillelsen?
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at et moderselskab i perioden 27. december
1990-19. februar 1992 til sikkerhed for et lån har overdraget sine aktier med
tilhørende stemmeret i et datterselskab til det långivende selskab, og om
dette medfører, at hverken moderselskab og datterselskab eller det långivende
selskab og datterselskab er koncernforbundne som defineret i § 6 B.
Spørgsmålet kan besvares bekræftende. Situationen opstår som følge af, at
forslagets § 1, nr. 2, indeholder dels en lempelse, dels en skærpelse i
forhold til de gældende regler.
For så vidt angår forslagets § 1, nr. 2, om pantsituationen, hvor det
foreslås, at stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i
aktier ikke medregnes ved opgørelsen af sikredes stemmeandel, er der tale om
en lempelse. Det er fundet rimeligt at lade denne lempelse have virkning fra
samme dato som § 6 B, ligesom tilfældet er for de øvrige lempelser.
I forslagets § 1, nr. 2, vedrørende fastlæggelsen af koncernbegrebet er
der tale om en skærpelse, idet også ejerskab til aktier foreslås omfattet af
bestemmelsen om begrænsning af tabsfradrag. Bestemmelsen skal derfor efter
forslaget først have virkning for fordringer, der erhverves på datoen for
lovforslagets fremsættelse eller senere.
Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at pantsætte aktier med
overdragelse af tilhørende stemmeret med tilbagevirkende kraft for derved at
unddrage sig virkningerne af § 6 B i den omhandlede periode.
Det skal endelig bemærkes, at også forslagets § 1, nr. 3, er en lempende
bestemmelse, som det er fundet rimeligt at lade have virkning fra samme dato
som § 6 B.
Spørgsmål 17:
Hvornår træder lovforslagets § 2 i kraft?
Svar:
Skatteministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til
spørgsmålet. Af Justitsministeriets svar fremgår bl.a.:
»Ifølge lovforslagets § 6, stk. 1, træder loven i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Det vil sige, at bestemmelsen vil kunne
anvendes af skattemyndighederne fra dette tidspunkt.
Spørgsmålet om virkningstidspunktet må afgøres under hensyntagen til, at
der er tale om en ændring af en ikrafttrædelsesbestemmelse. Spørgsmålet om
virkningstidspunktet beror således på en fortolkning af den nuværende
bestemmelse og den ændring, der foreslås heri. Ændringen indebærer efter
Justitsministeriets opfattelse, at kun fordringer, som er erhvervet den 29.
maj 1991 eller senere, er omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 6 B.
Afgørende for, hvorvidt et tab, der konstateres mellem den 29. maj 1991 og
ikrafttrædelsestidspunktet for L 231, vil være omfattet af § 6 B, er således,
om der er tale om tab på en fordring erhvervet den 29. maj 1991 eller senere.
Er der tale om tab på en fordring erhvervet før den 29. maj 1991, fører den
foreslåede ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen således til, at
kursgevinstlovens § 6 B ikke finder anvendelse.«
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 21:
Såfremt lovforslagets § 1, nr. 1, vedtages (så koncerninterne
valutakurstab giver anledning til fradrag), vil der så samtidig kunne ske
fradrag for risikoafdækningspræmier vedrørende de samme valutakursrisici?
Svar:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende. Gevinst og tab ved traditionel
kurssikring af fordringer og gæld i form af f.eks. valutaterminskontrakter
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
kursgevinstlovens § 8 C. Gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af
§ 8 C opgøres uafhængigt af de regler, der gælder for den skattemæssige
behandling af det underliggende aktiv eller passiv.
Spørgsmål 23:
Er der ikke behov for, at konvertible obligationer omfattes af
bestemmelsen i lovens § 6 B, idet der ellers kan udstedes konvertible
obligationer i fremmed mønt, hvorefter indehaveren, f.eks. et moderselskab,
har fradrag for tab efter 3 års besiddelse?
Svar:
Jeg vil til 2. behandling af L 231 fremsætte et ændringsforslag, hvori
det ved en ændring af kursgevinstlovens § 1 tydeliggøres, i hvilket omfang
konvertible obligationer er omfattet af kursgevinstlovens bestemmelser.
Som der redegøres for i ændringsforslagets bemærkninger, omfattes
konvertible obligationer allerede af kursgevinstlovens § 6 B. Jeg finder det
imidlertid rimeligt generelt at tydeliggøre, i hvilket omfang konvertible
obligationer er omfattet af lovens bestemmelser, for derved at lette
forståelsen af loven.
Spørgsmål 24:
Ad § 8, stk. 1.
Bør der ikke være ens opgørelsesprincip for koncernforbundne selskaber?
Kan følgende lade sig gøre efter de foreslåede regler?
Et moderselskab låner et datterselskab 10.000.000 kr. Renten er 0 pct., og
der skal tilbagebetales 20.000.000 kr. om 15 år.
Moderselskabet bruger realisationsprincippet og skal således indtægtsføre
fortjenesten om 1 år.
Datterselskabet bruger lagerprincippet og kan således løbende fratrække
kurstabet, uanset at der ikke betales afdrag.
Er der sambeskatningsvilkår, som forhindrer, at ovenstående kursregulering
løbende kan fratrækkes i sambeskatningsindkomsten?
Svar:
Ifølge eksemplet er der tale om, at moderselskabet, som i forvejen
anvender et lagerprincip, efter lovforslaget kan vælge at indtægtsføre
gevinsten efter et realisationsprincip.
Moderselskabet skal først indtægtsføre gevinsten på fordringen på
datterselskabet på indfrielsestidspunktet efter 15 år, hvorimod
datterselskabet, der anvender lagerprincippet, er berettiget til løbende at
fratrække kurstabet på gælden.
Anvender moderselskabet i forvejen realisationsprincippet, vil den
foreslåede ændring af § 8, stk. 1, ikke bevirke en ændret indkomstopgørelse i
det forespurgte eksempel.
Der er ikke sambeskatningsvilkår, der forhindrer, at den løbende
kursregulering fratrækkes i sambeskatningsindkomsten.
Når der efter de hidtidige regler ikke har været konstateret
ligningsmæssige problemer for sambeskattede koncerner, som omhandlet i
spørgsmålet, skyldes det formentlig, at der efter gældende retspraksis skal
ske forrentning af koncernmellemværender. Renten fastsættes som udgangspunkt
til Nationalbankens diskonto på gældsstiftelsestidspunktet plus 4 pct. p.a.
Med en nugældende diskonto på 9,5 pct. vil det bevirke, at moderselskabet vil
få tillagt sin inkomst en årlig fikseret renteindtægt på 1,35 mio. kr.
Datterselskabets indkomst vil derimod ikke blive reguleret, idet det tilskud,
som rentefriheden er udtryk for, anses for opvejet af et hertil svarende
rentefradrag.
På denne baggrund finder jeg ikke fornødent grundlag for, at der i disse
situationer bør anvendes ens opgørelsesprincip for koncernforbundne
selskaber.
Spørgsmål 31:
Ad besvarelsen af spørgsmål 18 og 19, jf. bilag 22.
Kan et selskab, der har tilgodehavende hos et selskab, hvor de to
selskaber er omfattet af § 6 B, vælge at bogføre sit tilgodehavende i to
mellemregninger (lånekonti), således at tilgodehavende pr. 29. maj 1991
fastfryses og der derefter bogføres løbende transaktioner på en ny
mellemregning?
Hvis låneren ikke fuldt ud kan betale, bogføres betalingerne på den nye
mellemregning, hvorefter tabet omfatter mellemregningskontoen pr. 29. maj
1991, og tabet er herefter ikke begrænset af reglen i § 6 B.
Kan et selskab, der har ydet to lån til samme datterselskab, selv
bestemme, hvilket lån der indfries først?
Hvis der svares bekræftende til ovenstående, sætter man så ikke mange
selskaber i en knibe, fordi de først nu - et år efter 29. maj 1991 - er klar
over, at en sådan formel opdeling af tilgodehavende kan have stor betydning
for den skattemæssige behandling?
Svar:
Der er ikke noget til hinder for, at et selskab vælger at bogføre sine
tilgodehavender i et datterselskab på to mellemregninger eller lånekonti,
således at det ene tilgodehavende fastfryses pr. 29. maj 1991 og
efterfølgende transaktioner løbende bogføres på en ny mellemregningskonto.
Såfremt man står i en situation, hvor datterselskabet ikke kan indfri
gælden, vil det skattemæssige fradrag være afhængigt af, at tabet anses for
konstateret ved debitors konkurs, betalingsstandsning eller lignende.
Er dette tilfældet, vil man almindeligvis antage, at det beløb, der
udbetales til dækning af moderselskabets krav på datterselskabet, må fordeles
ligeligt mellem de enkelte fordringer, medmindre enten datterselskabet eller
moderselskabet har fastsat en anden fordeling af betalingerne.
I en sådan situation vil denne fordeling dog i visse tilfælde kunne
tilsidesættes, såfremt tredjemand har en væsentlig interesse heri. I den
foreliggende situation kunne hensynet til skattevæsenet efter en konkret
vurdering derfor føre til, at den aftalte fordeling vil kunne tilsidesættes.
Spørgsmålet er dog uafklaret i praksis.
Det er derfor, som anført i spørgsmålet, korrekt, at fordelingen af
dækningen af de omtalte krav eventuelt vil kunne få betydning for den
skattemæssige behandling. Det afgørende bag ved ændringen af
ikrafttrædelsesbestemmelsen for § 6 B er imidlertid, at denne ikke skal
omfatte fordringer erhvervet før 29. maj 1991.
Spørgsmål 34:
Ad svar på spørgsmål 24, jf. bilag 38.
Det er korrekt, at der ikke tidligere har været problemer som omhandlet i
spørgsmålet. Det skyldes navnlig, at datterselskabet ikke har haft
fradragsret for kurstabet. Da der nu er indført fradragsret for selskabers
kurstab på gæld, når mindsterentekravet ikke er opfyldt, vil det beskrevne
eksempel kunne opstå. Det anføres i svaret, at der efter retspraksis skal ske
forrentning af koncernmellemværende. Det skyldes, jf. ØLD af 11. juni 1985 og
VLD af 15. april 1986, at udlån uden forrentning anses for en unormal
forretningsmæssig disposition. Spørgsmål 24 er stillet ud fra den
forudsætning, at låneforholdet på lånetidspunktet svarer til en aftale, som
to uafhængige selskaber ville indgå ud fra forretningsmæssige vilkår. Vil
ministeren bekræfte eller afkræfte, om ligningsmyndigheden skal acceptere en
aftale, jf. spørgsmål 24, under de foranstående omstændigheder?
Vil ministeren, hvis svaret er bekræftende, lave regler, således at det
sikres, at det ikke er muligt at lave omtalte skattearbitrage for
koncernforbundne selskaber?
Svar:
Såfremt det efter en konkret ligningsmæssig bedømmelse må lægges til
grund, at det omhandlede låneforhold er etableret på vilkår, der ikke
adskiller sig fra, hvad uafhængige parter ville aftale i en lignende
situation, er der ikke grundlag for en renteberegning som forudsat i mit svar
på spørgsmål 24.
Selv om der efter de nugældende regler er fradrag for kurstab i det
låntagende selskab, finder jeg ikke grundlag for at antage, at det vil blive
almindeligt forekommende, at der mellem uafhængige parter etableres
uforrentede lån som nævnt i spørgsmålet. Forrentningen sikrer kreditor et
løbende afkast af hans tilgodehavende, hvorimod det må forekomme betydelig
mere usikkert, såfremt afkastet skal erlægges under eet og på et meget senere
tidspunkt.
På denne baggrund finder jeg, at det ikke er sandsynligt, at lån af den
omhandlede art vil blive almindeligt forekommende mellem uafhængige parter.
Jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt foreslå en særbestemmelse om
den i spørgsmålet beskrevne situation.
Viser det sig imidlertid i praksis, at der også mellem uafhængige parter
etableres uforrentede lån, vil problemet kunne løses, såfremt Ligningsrådet
med hjemmel i selskabsskattelovens § 31 fastsætter et særligt vilkår om, at
sambeskattede selskaber skal anvende samme opgørelsesprincip.
Spørgsmål 35:
Ad svar på spørgsmål 26, 30 og 31, jf. bilag 36 og 37.
Svarene på spørgsmålet betyder, at der i hvert enkelt eksempel skal
foretages en ligningsmæssig vurdering. Betyder dette ikke, at der vil opstå
en del sager, som sikkert først vil blive løst ad åre via en række
domstolsafgørelser? Var det ikke mere rimeligt, at der blev lavet klare
overgangsregler, således at det kan undgås, at der fremover føres en række
skattesager? Det kunne f.eks. være, at mellemregningskonto og forfaldne
afdrag anses for betalt før betaling af senere opstået varekøb. Endvidere
kunne der indføres regler, der siger, at det ældste mellemværende anses for
dækket før senere varekøb. Under normale forretningsmæssige omstændigheder
vil en uafhængig sælger også forlange gamle regninger betalt først. Ellers
vil leverancerne normalt ophøre.
Svar:
Som det fremgår af mine svar på spørgsmål 26, 30 og 31, vil man i de
skitserede situationer kunne komme ud for, at det skattemæssige fradrag for
tab på koncernfordringer kun kan opgøres efter en konkret ligningsmæssig
vurdering.
Såfremt dette helt skal undgås, vil det være nødvendigt at fastsætte
særlige overgangsregler for, hvilke fordringer der anses for dækket først,
samt regler for, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af et samlet
mellemværende anses for dækket.
Dette vil imidlertid bevirke, at reglerne kompliceres yderligere, hvis der
skal tages højde for alle tænkelige særtilfælde. Samtidig vil sådanne
overgangsregler i praksis kun omfatte et begrænset antal situationer.
Det er efter min opfattelse derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte
særlige overgangsregler på området.
Spørgsmål 37:
Ad svaret på spørgsmål 29, jf. bilag 43
Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at der gælder forskellige
overgangsregler for tab og gevinster på konvertible obligationer i udenlandsk
valuta, der hidtil ikke har opfyldt mindsterentereglen, idet bemærkes, at der
i praksis ikke på det danske marked har været konvertible obligationer i
udenlandsk mønt, der opfyldte mindsterentekravet?
Spørgsmål 38:
Betyder svaret, at følgende eksempel fra Revision & Regnskabsvæsen
1991 nr. 10, side 39, i artiklen: »Problemer i de nye
kursgevinstregler« af Christen Amby, er korrekt?
Dette giver godt nok en lidt grotesk situation i visse tilfælde. F.eks. i
dette:
Skatteyder anskaffede den 10. juni 1990 en post japanske konvertible
obligationer udstedt i dollar med 2,5 pct. rente for en købspris på 150.000
kr. Værdien den 29. maj 1991 var 250.000 kr. I 1993 falder kurserne, og de er
f.eks. sådan, at den pågældende post obligationer har en værdi på 160.000 kr.
den 5. juni 1993, på 140.000 kr. den 12. juni 1993 og på 160.000 kr. den 20.
juni 1993.
Sælger skatteyder de konvertible obligationer den 5. juni 1993, bliver der
en avance på 10.000 kr., der er skattepligtig efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, da de er ejet i under 3 år.
Sælger skatteyder de konvertible obligationer den 20. juni 1993, bliver
der ligeledes en avance på 10.000 kr., der nu beskattes efter
kursgevinstlovens § 6, stk. 2.
Men sælger skatteyder de konvertible obligationer den 12. juni, bliver der
et regnskabsmæssigt realiseret tab på 10.000 kr., men skattemæssigt kan
skatteyder - hvis ovenstående fortolkning er korrekt - opgøre sit
skattemæssigt fradragsberettigede tab således, hvis der vælges værdien pr.
29. maj 1991 som indgangsværdi:
Værdi pr. 29. maj 1991: 250.000 kr. - salgsprisen 140.000 kr.,
skattemæssigt fradragsberettiget tab herefter 110.000 kr.
Det ses, at skatteyder har fordel af at sælge med tab!
Svar:
Den gældende overgangsbestemmelse for beskatning af kursgevinst og
fradragsret for kurstab på konvertible obligationer i fremmed valuta, som er
gennemført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, er udformet på samme måde som
overgangsbestemmelsen for den samtidig indførte beskatning af kursgevinster
på fordringer hos selskaber og beskatning af fordringer og gæld i fremmed
valuta hos privatpersoner. Der er tale om den sædvanligt anvendte
overgangsmodel på kursgevinstlovens og aktieavancebeskatningslovens område.
Det vigtigste princip bag denne model er, at en skærpet beskatning ikke må
have tilbagevirkende kraft. Det betyder, at en skærpet kursgevinstbeskatning
som udgangspunkt sker ud fra fordringernes og forpligtelsernes kursværdi ved
lovforslagets fremsættelse, men at den skattepligtige gives mulighed for at
anvende den faktiske anskaffelsessum i stedet for værdien ved lovforslagets
fremsættelse. Denne mulighed gives for at hindre en uønsket beskatning i
tilfælde, hvor f.eks. en fordring i perioden fra erhvervelsen til
lovforslagets fremsættelse er faldet i værdi, men efter lovforslagets
fremsættelse og frem til afståelsen stiger lige så meget igen, således at
skatteyderen hverken har gevinst eller tab på fordringen.
Jeg finder denne overgangsbestemmelse rimelig og tilfredsstillende også i
forbindelse med tidligere sortstemplede konvertible obligationer i fremmed
valuta.
For tidligere sortstemplede konvertible obligationer og fordringer i
øvrigt indebar den ændrede beskatning alene, at der gennemførtes fradragsret
for tab, hvorimod gevinster allerede efter de tidligere gældende regler var
skattepligtige. Det betyder, at der i tilfælde af tab gives den
skattepligtige mulighed for at anvende den faktiske anskaffelsessum i stedet
for værdien ved gennemførelsen af den ændrede beskatning, mens der i tilfælde
af gevinst ikke er nogen overgangsordning og valgmulighed, da gevinster såvel
før som efter lovændringen er skattepligtige.
Det forhold, at visse skattepligtige måske har haft mange hidtil
sortstemplede konvertible obligationer i fremmed valuta og teoretisk set kan
komme til at afhænde hovedparten af dem med tab, mens dette måske i mindre
omfang er tilfældet for andre fordringer, giver mig ikke anledning til at
mene, at der burde gælde andre og skrappere overgangsregler for konvertible
obligationer.
Jeg kan i den forbindelse bekræfte, at det i spørgsmål 38 citerede
eksempel efter min opfattelse er korrekt. Jeg skal dog ikke undlade at
bemærke, at der er tale om et rent teoretisk eksempel, hvori bl.a. indgår
forudsætninger om bestemte kursværdier på 4-5 forskellige tidspunkter,
herunder flere fremtidige tidspunkter, samt ekstreme kursværdisvingninger
omkring lovens vedtagelse.
Spørgsmål 40:
Ad svaret på spørgsmål 24 (bilag 38) og spørgsmål 34 (bilag 47).
Kan det være korrekt, at der kan statueres fikseret rente i låneforhold
mellem koncernselskaber, når lånet er aftalt som et 0 pct.-lån med indfrielse
til en overkurs, der giver sædvanlig effektiv rente, f.eks. udbetaling til
kurs 50 og indfrielse til kurs 100 efter 7 år, hvis lånet er i danske kroner?
Svar:
Efter gældende retspraksis kan de lignende myndigheder gribe korrigerende
ind i tilfælde, hvor der mellem interesseforbundne selskaber eksempelvis
etableres lån på vilkår, der ikke antages at være i overensstemmelse med
»arms længde-princippet«.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 34 finder jeg ikke på nuværende
tidspunkt, at det er sandsynligt, at lån af den omhandlede art vil blive
almindeligt forekommende mellem uafhængige parter.
På dette grundlag er der som udgangspunkt, som nævnt i besvarelsen af
spørgsmål 34, det fornødne grundlag for at statuere fikseret rente i det
nævnte eksempel.
Spørgsmål 43:
Når Ligningsrådet giver lov til et andet opgørelsesprincip for
kursgevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 end
realisationsprincippet for selskaber, der som moderselskaber indgår i en
sambeskattet koncern, kræver Ligningsrådet så ikke samme princip benyttet i
alle de under sambeskatningen omfattede selskaber?
Svar:
Told- og Skattestyrelsen oplyser, at det stillede spørgsmål kan besvares
benægtende.
Spørgsmål 45:
Ministeren bedes bekræfte, at svaret skal forstås således:
Kaution og tab på kaution er ikke omfattet af kursgevinstloven, og tabet
er derfor ikke fradragsberettiget med hjemmel i kursgevinstloven.
Ved indfrielsen af en kaution vil kautionisten få et regreskrav på
låntageren. Dette regreskrav er en fordring, der er omfattet af
kursgevinstloven. Opfylder fordringen i øvrigt kravene til tabsfradrag,
f.eks. ved, at den er i fremmed valuta, så kan kautionisten som indehaver af
fordringen eventuelt realisere et skattemæssigt fradragsberettiget tab på
fordringen, f.eks. fordi valutakursen falder i perioden fra regreskravets
opståen (tidspunktet for indfrielse af kautionen) og til indfrielsen af
regreskravet.
Opmærksomheden henledes dog på, at ofte vil regreskravet ved dets
etablering som fordring ikke have en værdi svarende til den nominelle værdi,
idet anskaffelsesværdien skal ansættes til den aktuelle handelsværdi
(kursværdi) ved fordringens anskaffelse (etablering), og denne vil jo ofte
være lav under hensyn til, at fordringen er opstået, fordi fordringshaver har
indfriet skyldners misligholdte gæld.
Svar:
Jeg er enig i den første del af fortolkningen af min tidligere
besvarelse. Jeg er derimod ikke enig i andel del, som vedrører spørgsmålet om
kautionistens anskaffelsessum for sit regreskrav.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, at ved opgørelse af gevinst
eller tab på fordringer anvendes som anskaffelsessum kursværdien på
erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have
erhvervet fordringen for et højere beløb. Kautionisten erhverver sit
regreskrav ved indfrielse af sin kautionsforpligtelse og må efter min
opfattelse have erhvervet regreskravet for det beløb, hvormed han eller hun
har indfriet sin kautionsforpligtelse. Den betalte kaution udgør dermed
kautionistens anskaffelsessum for regreskravet.
Hvis kautionistens anskaffelsessum for regreskravet i stedet som forudsat
i spørgsmålet skulle ansættes til regreskravets aktuelle kursværdi på
tidspunktet for kautionsbetalingen, ville der i øvrigt opstå et urimeligt
skattemæssigt resultat i situationer, hvor kautionisten efterfølgende opnår
fuld dækning for sit regreskrav. En kautionist, som opfylder sin
kautionsforpligtelse og efterfølgende opnår dækning hos skyldneren, har
hverken haft gevinst eller tab, men ville i en sådan situation blive
beskattet af en opgjort gevinst, hvis regreskravets anskaffelsessum skulle
ansættes til et mindre beløb end det faktisk betalte kautionsbeløb.
Jeg skal tilføje, at der dog som altid, når det drejer sig om fortolkning
af gældende ret, er tale om et ligningsmæssigt spørgsmål, som i sidste ende
kan indbringes for domstolene.
Spørgsmål 46:
Ad svaret på spørgsmål 35, jf. bilag 46.
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes den manglende præcision i
overgangsreglerne stemmer med ministerens proklamerede
retssikkerhedsprincipper.
Dette bedes særligt belyst under hensyn til, at det nu kan blive afgørende
for den fremtidige skattemæssige behandling af tab på koncerninterne
fordringer, hvorledes de berørte selskaber har bogført mellemregnings- og
lånetransaktioner, herunder løbende betalinger og afdrag, i den periode, fra
juni 1991 til januar 1992, hvor der ikke forelå noget om, at der ville blive
ændret i overgangsordningen for koncernmellemværende pr. 29. maj 1991.
Svar:
Det er generelt ikke muligt på skatterettens område at lovgive så
detaljeret, at enhver form for fortolkning og konkret vurdering i den enkelte
sag kan undgås. Dette gælder selvsagt også for det fremsatte forslag til
ændring af kursgevinstloven.
Det er samtidig min opfattelse, at skattereglerne skal være klare, enkle
og forståelige for at opnå den maksimale grad af retssikkerhed. At fastsætte
komplicerede overgangsregler for alle tænkelige særtilfælde harmonerer dog
ikke hermed.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 35, vil man i visse situationer
kunne komme ud for, at tab på koncernfordringer kun kan opgøres efter en
konkret ligningsmæssig vurdering, ligesom resultatet vil kunne være
forskelligt alt afhængigt af, hvorledes mellemregningsforholdene er
tilrettelagt i den konkrete situation. Skulle dette helt eller delvis undgås,
ville det kræve en yderligere komplicering af regelsættet.
Hertil kommer, at sådanne regler formentlig kun ville blive aktuelle i et
begrænset antal situationer, hvor det ene koncernselskab ikke er i stand til
at betale sin gæld til det andet. Det bemærkes samtidig, at selve afgørelsen
af, om og hvornår der opstår et skattemæssigt fradragsberettiget tab, i mange
tilfælde herudover vil bero på en konkret ligningsmæssig vurdering.
Spørgsmål 47:
Hvilken bogføring er afgørende, hvis de to koncernselskaber har bogført
løbende betalinger på forskellige af de indbyrdes mellemværender?
Eksempel:
Der er et lånemellemværende og en løbende varekredit. Datterselskabet har
bogført en betaling til moderselskabet på lånet, medens moderselskabet har
bogført den på varemellemværendet.
Svar:
Idet jeg henviser til mit svar på spørgsmål 31 (L 231 - bilag 35), vil
udgangspunktet være, at debitor bestemmer, hvilke gældsposter der skal
dækkes. Hvis debitor ikke angiver, hvilke gældsposter en given betaling
dækker, kan kreditor i stedet fastsætte dette.
Hvis datterselskabet - som angivet i eksemplet - således fastsætter, at en
given betaling til moderselskabet skal dække et lån og ikke det løbende
varemellemværende, må dette som udgangspunkt lægges til grund for såvel
datterselskabet som moderselskabet.
Spørgsmål 51:
Ad svaret på spørgsmål 45, jf. bilag 58.
Vil ministeren oplyse de skattemæssige konsekvenser for både skyldner og
kautionist i nedenstående tilfælde?
En far kautionerer for sin søns udlandslån på 500.000 kr. x kurs 380 =
1.900.000 kr.
Sønnen anvender det fulde beløb til køb af aktier i et selskab, hvor han
bliver hovedaktionær.
Lånet er aftalt afdragsfrit i 5 år. På det tidspunkt er lånets kursværdi
steget til kurs 420, som svarer til danske kroner 2.100.000.
Sønnen har løbende fratrukket kurstabet efter lagerprincippet (dvs.
fratrukket (2.100.000 kr. - 1.900.000 kr.) = 200.000 kr.).
Sønnens investering i selskabet går efter 5 års forløb tabt efter
fejlslagen spekulation. Sønnen er ikke i stand til at betale faderen, og der
er intet provenu fra selskabet.
Betyder dette ikke, at sønnen får fradragsret for:
1. Kursregulering ........... 200.000 kr.
2. Tab aktier ............... 1.900.000 kr.
og faderen får fradragsret for:
1. Tab på kaution (udlandslån)2.100.000 kr.
Var det ikke mere rimeligt blot at give fradragsret for det tab, der kan
henføres til kursreguleringen (= 200.000 kr.), medens tabet på hovedstolen (=
2.100.000 kr.) ikke kan fratrækkes? Dette svarer til konsekvensen, hvis lånet
var aftalt i danske kroner.
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sidestiller
fradrag for kaution i danske kroner med fradrag for kaution i udenlandsk
mønt?
Svar:
Det er korrekt, at sønnen og faderen får fradrag som anført i eksemplet.
Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 udvidedes adgangen til at fradrage tab på
fordringer i fremmed valuta til også at omfatte privatpersoner. Det
regreskrav på låntageren, som en kautionist opnår ved indfrielse af en
kaution, er en fordring omfattet af kursgevinstloven. Lyder regreskravet på
fremmed valuta, vil det derfor være omfattet af adgangen til fradrag for tab
på fordringer i fremmed valuta.
Der gives ikke en tilsvarende adgang til at fradrage tab på regreskrav i
danske kroner for privatpersoner. Denne forskel for privatpersoner mellem
fordringer i danske kroner og fremmed valuta er imidlertid helt generel og
gælder også for alle andre typer fordringer.
Det synes vanskeligt at se det hensigtsmæssige i, at netop regreskrav
skulle behandles efter særlige bestemmelser - herunder bestemmelser om
manglende ret til fradrag for tab. En sådan særlig bestemmelse som ønsket i
spørgsmålet vil indebære en forskellig behandling af faderens tab i eksemplet
alt efter, om faderen kautionerer for sønnens lån, eller faderen foretager et
udlån til sønnen. Et udlån fra faderen til sønnen kunne eventuelt ske på
grundlag af et lån, som faderen optager, i stedet for, at sønnen optager lån
mod kaution fra faderen. Med den ønskede særbestemmelse afskæres faderens
fradragsadgang, hvis faderen kautionerer, mens dette ikke er tilfældet, hvis
faderen i stedet låner sønnen pengene. Særbestemmelsens eventuelle virkninger
vil således være ganske vilkårlige.
Jeg vil i denne forbindelse endvidere gerne anføre, at der ikke for
fysiske personer er samme begrundelse for at afskære en kautionists eller
långivers fradragsret som for koncernforbundne selskaber, hvor
fradragsadgangen som udgangspunkt er afskåret ved kursgevinstlovens § 6 B.
Selskaber ville uden kursgevinstlovens § 6 B i kraft af sambeskatning have
mulighed for dobbeltfradrag for tab. Det långivende eller kautionerende
selskab ville dels via sambeskatning kunne få fradrag for tab hos låntager og
dels kunne fradrage tabet på sin fordring, når det låntagende selskab som
følge af sit tab ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet.
Tilsvarende gælder ikke for fysiske personer som f.eks. faderen og sønnen
i eksemplet i spørgsmålet. Der er ikke tale om dobbeltfradrag hos samme
person som i forbindelse med koncernforbundne selskaber.
Et ændringsforslag til L 231 som ønsket i spørgsmålet er angivet nedenfor.
Efter ændringsforslaget bortses ved opgørelse af gevinst og tab på regreskrav
fra nedsættelser i regreskravets værdi, som ikke kan henføres til
valutakurstab. Dette svarer til opgørelsen af gevinst og tab på
koncerninterne fordringer. Forslaget gælder alene privatpersoner, da alene
denne gruppe skattepligtige ikke har fradragsret for tilsvarende tab på
regreskrav i danske kroner.
Der er efter min opfattelse som anført ikke noget behov for en
særbestemmelse for regreskrav som ønsket i spørgsmålet. En særbestemmelse vil
som vist virke uhensigtsmæssigt og vilkårligt, og jeg kan på denne baggrund
ikke anbefale et forslag herom.
Ændringsforslag
til
2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne
fordringer m.v.), L 231
Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2
ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor
regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1. Ved opgørelse af det
ikke-fradragsberettigede tab finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende
anvendelse.«»
Til § 6 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. § 1, nr. 01, har virkning for regreskrav, som
erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget efter lovens
ikrafttræden.«
Spørgsmål 52:
Er ministeren bekendt med den af Gentofte Kommune udarbejdede analyse af
Gentofte Kommunes udskrivningsgrundlag, hvori det bl.a. konkluderes, at
»62,8 pct. af stigningen i fradrag for renteudgifter til
pengeinstitutter henføres til spekulation i udskydelse af skattebetalingen
og/eller skattefri kursgevinst«? Der er ifølge rapporten især tale om
spekulation i vedhængende renter og skattefri kursgevinst og
obligationstransaktioner, der i sig selv giver underskud, men som på grund af
asymmetrisk beskatning giver skatteyderen overskud.
Vil ministeren oversende udvalget den nævnte rapport?
Vil ministeren kommentere de dele af rapporten, der har relevans for de i
bilag 59 til § 1 (og § 6) formulerede ændringsforslag?
Svar:
Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg er bekendt med den i spørgsmålet nævnte
rapport, kan jeg oplyse, at jeg hidtil alene har kendt rapporten fra
dagspressen.
Det har ikke inden for den givne tidsfrist været muligt at foretage en
nøjere vurdering af rapporten. Jeg skal derfor begrænse mig til at bemærke,
at rapporten umiddelbart synes at vise, at kun et begrænset antal personer
tager del i arrangementer med lånefinansierede obligationskøb. Det fremhæves
således på side 8, at mindre end 100 skatteydere tegner sig for mere end 2/3
af den samlede stigning i fradragsberettigede renteudgifter til
pengeinstitutter m.v., som ifølge rapporten bl.a. kan henføres til
arrangementer med lånefinansierede obligationskøb.
Rapporten oversendes vedlagt til udvalget.
SkatteministerenDen 23. april 1992
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev der foretaget gennemgribende
ændringer i kursgevinstloven. Cirkulæret om kursgevinstloven med de vedtagne
ændringer kan udsendes i løbet af maj måned 1992. I L 231 er der imidlertid
foreslået en række væsentlige korrektioner til 1991-loven. Jeg har forstået,
at L 231 formentlig kan vedtages inden Folketingets sidste mødedag før
folkeafstemningen. I så fald vil cirkulæret allerede ved udsendelsen være
forældet på betydningsfulde punkter.
En række vigtige erhvervsorganisationer, herunder Erhvervenes
Skattesekretariat, Finansrådet, Realkreditrådet og Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, har anbefalet, at de ændringer, der måtte blive
vedtaget i forbindelse med L 231, indarbejdes i cirkulæret inden udsendelsen.
Jeg har på den baggrund besluttet, at cirkulæret skal afvente vedtagelsen
af L 231. Jeg skal samtidig understrege, at jeg lægger vægt på, at cirkulæret
udsendes ganske kort tid herefter.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet kan ikke stemme
for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil ved 3.
behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslagene.
Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil ved 3.
behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslagene.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og RV):
Til § 1 1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6, stk. 1, indsættes efter sidste pkt. som
nye punktummer:
»Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2
ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor
regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1. Ved opgørelse af det
ikkefradragsberettigede tab finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende
anvendelse.«»
Til § 11 2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. § 1, nr. 01, har virkning for regreskrav, som
erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget efter lovens
ikrafttræden.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene indebærer, at der ikke vil være fradrag
for tab som følge af private kautionsforpligtelser, selv om de underliggende
gældsforhold er optaget i fremmed mønt eller reguleres efter kursudviklingen
for en fremmed mønt. Herved skabes ligestilling i den skattemæssige
behandling af kautionstab, som opstår hos private, uanset om forpligtelsen er
påtaget i danske kroner eller i fremmed mønt.
Ændringsforslagene er nødvendiggjort af den udformning, som loven fik ved
lov nr. 394 af 6. juni 1991. En urimelig følgevirkning af lovforslaget var,
at der blev fradragsret for »hovedstolstab« for private, uanset at
disse tab ikke har nogen sammenhæng med kursudsving eller rentesvingninger.
Opretholdes den eksisterende retstilstand, vil man med enkle greb kunne
skabe fradragsret for kautionstab i alle private forhold. Eksempelvis vil en
kautionsforpligtelse, som et familiemedlem påtager sig, kunne gøres fuldt
fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, såfremt kautionen bliver
effektiv.
Ændringsforslag nr. 1 har virkning for regreskrav, som erhverves på
grundlag af kautionsforpligtelser påtaget efter lovens ikrafttræden.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans
Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.
Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) Retsinformation · 5. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) Retsinformation · 22. juni 2004
- 1990 BTL 6 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) NR L 6 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Retsinformation · 10. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 24. september 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) Retsinformation · 21. maj 2010