Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 231 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (KONCERNINTERNE FORDRINGER M.V.) NR L 231 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 231Betænkning over lovforslagFolketinget9. juli 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret såvel

skriftligt som mundtligt. Nogle af udvalgets bilag optrykkes som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Finansrådet og

Realkreditrådet.

Der er af skatteministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de under nr. 2-9 og nr. 11-15 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) bemærker:

Kursgevinstloven har efterhånden udviklet sig til en fuldstændig

uoverskuelig lov, som selv eksperter på området har de største problemer med

at overskue.

Under udvalgsbehandlingen er der afdækket en række problemer i den

eksisterende lovgivning, som skatteministeren nægter at gøre noget ved.

Socialdemokratiet har inden for de teknisk begrænsede rammer, som vi har,

forsøgt at løse nogle af problemerne ved at stille ændringsforslag.

Udvalgsbehandlingen har frem til betænkningsafgivelsen været klart

utilfredsstillende og langtfra tilstrækkelig til at afdække og løse

problemerne i kursgevinstloven. Derfor ser Socialdemokratiet sig nødsaget til

at bruge tiden frem til lovens 2. behandling til om muligt at finde løsninger

på et af de afdækkede problemer. I den forbindelse henvises til svaret på

spørgsmål 45 og spørgsmål 51. Der bør gennemføres ændringer, så der opnås ens

behandling af privates tab på kautionsforpligtelser og tab på udlån, uanset

om forpligtelsen/lånet er i danske kroner eller i fremmed mønt. Derfor bør

privates fradrag for tab i disse situationer afskaffes, når

forpligtelsen/lånet er i udenlandsk mønt, ligesom det, der gælder, når

Læs alt

forpligtelsen/lånet er i danske kroner.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) finder, at lovkomplekset under udvalgsbehandlingen er blevet bedre,

men som det fremgår af en række bilag optrykt til betænkningen, er det

fortsat noget klamphuggeri, som efterlader talrige ubesvarede spørgsmål og

ikrafttrædelsesbestemmelser, som er særdeles indviklede. Socialistisk

Folkeparti har med tilfredshed noteret sig, at skatteministerens

ændringsforslag i det store og hele bekræfter den kritik, Socialistisk

Folkeparti rejste under 1. behandling, og ændringsforslagene er gode

eksempler på et oppositionspartis indflydelse på lovgivningsprocessen.

Alligevel er ændringsforslagene for få og uklarhederne for mange, og det kan

med sikkerhed fastslås, at Folketinget hurtigt igen vil skulle behandle nye

ændringer i dette særdeles komplicerede lovkompleks. Da der trods alt i det

store og hele lukkes huller, indstilles lovforslaget på trods af dets talrige

tekniske mangler til vedtagelse.

Loven fra sidste forår er helt uforståelig, og Skatteministeriet har da

også opgivet at udsende cirkulære til loven fra sidste forår. Det er sket med

den særdeles tvivlsomme begrundelse - og i modstrid med tidligere klare

løfter - at det vil være forældet på grund af de i dette lovforslag

foreslåede ændringer. Alligevel er det en kendsgerning, at virksomhederne og

deres rådgivere (for slet ikke at nævne de lignende myndigheder) er ladt

fuldstændigt i stikken, hvad angår lovfortolkning for indkomståret 1991, og

Socialistisk Folkeparti har skatteministeren mistænkt for helt at have

opgivet at administrere 1991-loven. Socialistisk Folkeparti skal derfor for

en ordens skyld henlede ministerens opmærksomhed på hans forpligtelser i

henhold til ministeransvarlighedsloven.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) ønsker at tilkendegive, at Fremskridtspartiet mener, der snart skal

ske en gennemgribende forenkling af lovgivningen på dette område.

Fremskridtspartiet håber derfor, at skatteministeren vil igangsætte et

kulegravningsarbejde på området.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil redegøre for

sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil redegøre for

sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1Af skatteministeren , tiltrådt af et mindretal (KF, V

og FP):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1, 3. pkt. , ændres »og § 7, stk.

7« til: »§ 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 8, § 8 B, § 9 og §

10«.'

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 1, 3. pkt. , ændres »og § 7, stk.

7« til: »§ 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 7 A, § 8, § 8 B, § 9 og §

10«.'

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

3) I det under nr. 3 foreslåede § 6 B, stk. 5 ,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Fradragsberettigede tab efter 1. pkt. nedsættes, i det omfang

skyldneren i det pågældende, tidligere eller senere indkomstår er

sambeskattet med fordringshaveren eller med et andet selskab, som er

koncernforbundet med fordringshaveren, og skyldnerens skattepligtige indkomst

under sambeskatningen udviser underskud. Nedsættelsen sker i det tidligst

mulige indkomstår. Er fradrag foretaget for indkomstår forud for

sambeskatningen, sker nedsættelsen med virkning for det pågældende

indkomstår.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»03. Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

»§ 7 A. Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, i det omfang den pågældende fordring er erhvervet

for lånte midler, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at

foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget

lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den

skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis

sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af

omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles

med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige

godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun

i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de

pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den

skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og

fordringerne under eet er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk.

1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk.

1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«»

5) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til:

»§§ 2-7 A«.'

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF

og FP):

6) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 8 F, stk. 1 og stk. 4 , indsættes

efter »aktier« ordene: »m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven«.'

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

Til § 2 7) I den foreslåede affattelse af § 10, stk. 16 ,

indsættes efter sidste pkt. som nyt punktum:

»Ved hel eller delvis indfrielse af fordringer mod koncernforbundne

selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, som finder sted den 16. juni

1992 eller senere, anses fordringer, som er erhvervet før den 29. maj 1991,

for først indfriet.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF

og FP):

Til § 3 8) Paragraffen udgår.

Ny paragraf 9) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

»§ 01 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, som senest

ændret ved lov nr. 291 af 29. april 1992, foretages følgende ændring:

I § 31, stk. 1 , indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles,

hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne

fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et

andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«»

Til § 6Af skatteministeren , tiltrådt af et mindretal (KF, V

og FP):

10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 01. § 1, nr. 01, har virkning for konvertible

obligationer, som erhverves efter lovens ikrafttræden.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

11) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02. § 1, nr. 02, har virkning for konvertible

obligationer, som erhverves efter lovens ikrafttræden.«

12) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 03. § 1, nr. 03 og 04, har virkning for fordringer, som

er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr.

03, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke

har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved

anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen

benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige

fordringer under eet. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det

ved § 1, nr. 03, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 03,

dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra den 16. juni

1992 til og med den 31. december 1993.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF

og FP):

13) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 04. § 1, nr. 05, har virkning for kontrakter, som

erhverves efter lovens ikrafttræden.«

14) Stk. 10 udgår.

15) Efter stk. 11 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 05. § 01 har virkning fra og med indkomståret 1993. For

selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993, har §

01 dog først virkning fra og med indkomståret 1994. Ophører sambeskatning i

medfør af § 01, finder ligningslovens § 33 E, stk. 3, ikke anvendelse for så

vidt angår genbeskatning af underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen

for indkomstårene 1992 og 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Konvertible obligationer behandles som udgangspunkt efter

aktieavancebeskatningsloven, men omfattes tillige i visse situationer af

kursgevinstlovens bestemmelser. Konvertible obligationer kan konstrueres

således, at de alene fungerer som fordringer, mens konverteringsretten reelt

er værdiløs. Muligheden for at omgå kursgevinstbeskatningen ved brug af

sådanne konvertible obligationer er baggrunden for, at konvertible

obligationer også omfattes af kursgevinstloven.

I kursgevinstlovens § 1 er angivet, at konvertible obligationer kun

omfattes af lovens § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7. De nævnte bestemmelser

indeholder bestemmelserne om objektiv skattepligt for konvertible

obligationer i fremmed valuta henholdsvis danske kroner.

Betydningen af det i kursgevinstlovens § 1 anførte er alene, at

konvertible obligationer ikke omfattes af de bestemmelser om objektiv

skattepligt (dvs. generel beskatning), der i øvrige tilfælde gælder for de

subjektivt skattepligtige efter § 2 og § 3, stk. 1, (selskaber og

pengenæringsdrivende personer) samt for fordringer modtaget som vederlag i

næring (§ 4). Ligeledes omfattes konvertible obligationer ikke af lovens

bestemmelser for en udsteders (skyldners) kursgevinster og -tab (§ 5 og § 6,

stk. 1). Konvertible obligationer omfattes således alene for

fordringshaveren.

Betydningen af det i kursgevinstlovens § 1 anførte er med andre ord, at

for de efter § 2 og § 3, stk. 1, subjektivt skattepligtige (selskaber og

pengenæringsdrivende personer) inddrages gevinst og tab på konvertible

obligationer alene under kursgevinstbeskatning, i det omfang de objektive

skattepligtsbetingelser i § 6, stk. 2, eller § 7, stk. 7, er opfyldt.

Det i kursgevinstlovens § 1 anførte indebærer ikke, at lovens øvrige

bestemmelser, som knytter sig til de objektive skattepligtsbestemmelser i §

6, stk. 2, og § 7, stk. 7, ikke skal finde anvendelse for konvertible

obligationer. Det er således umiddelbart klart, at konvertible obligationer,

som er inddraget under kursgevinstbeskatningen i medfør af § 6, stk. 2, og §

7, også omfattes af bestemmelserne i § 8 om opgørelse af gevinst og tab, idet

konvertible obligationer eksplicit nævnes i denne paragraf. Ligeledes

omfattes konvertible obligationer af § 8 B om beskatning ved fraflytning, af

§ 9 om overdragelse ved gave eller arveforskud samt indskud i og udlodning

fra en pensionsopsparing og af ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 10.

Tilsvarende må loven forstås således, at de objektive

skattepligtsbestemmelser i § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7, alene gælder, i det

omfang de ikke er modificerede ved andre bestemmelser. En sådan modifikation

af fradragshjemmelen findes netop i lovens § 6 B, stk. 1.

Det er i denne forbindelse ikke afgørende, at § 6, stk. 2, ikke indeholder

en henvisning til § 6 B. En sådan henvisning findes heller ikke i de øvrige

bestemmelser, som § 6 B modificerer, og det er karakteristisk for loven, at

sådanne henvisninger kun er anvendt i begrænset udstrækning.

Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt i kursgevinstlovens § 1 at

tydeliggøre, at også § 6 B, § 8, § 8 B, § 9 og § 10 omfatter konvertible

obligationer, hvilket derfor foreslås.

Til nr. 2, 4 og 5 Ændringsforslagene er nødvendiggjort af, at der udbydes

skattearrangementer baseret på kroneobligationer, der opfylder mindsterenten,

p.t. 8 pct. (blåstemplede obligationer), og som erhverves for lånte midler.

Arrangementerne giver underskud før skat, men overskud efter skat som følge

af, at hele renteudgiften er fradragsberettiget, hvorimod kursgevinsten på

blåstemplede obligationer er skattefri for private.

Det er ikke muligt at foretage en nøjagtig opgørelse over omfanget af

disse skattebetingede arrangementer, men der er ingen tvivl om, at der er

tale om samlede transaktioner i milliardstørrelsen.

For at øge de skattefri kursgevinster erhverves der som hovedregel

blåstemplede kroneobligationer med en udenlandsk udsteder og med modsvarende

kronelån, ligeledes optaget i udlandet. Nationalbanken har opgjort

privatpersoners lånoptagelse i udlandet til 13 mia. kr. i 1991.

Nationalbanken bemærker i sin årsberetning for 1991, at den store private

lånoptagelse i udlandet væsentligst forklares med de omtalte

skattearrangementer.

I løbet af 1992 er omfanget af de udbudte arrangementer forøget

væsentligt. På den baggrund er det under enhver synsvinkel nødvendigt, at der

gribes ind. Alt andet vil være uanstændigt og vil yderligere undergrave

tilliden til, at der er nogen form for retfærdighed i fordelingen af

indkomstskatten.

De stillede ændringsforslag er udarbejdet på baggrund af forslaget i

Skattelovrådets betænkning om kursgevinster og kurstab (betænkning nr.

1050/1985, side 124-125). Ændringsforslagene indebærer en mulighed for at

beskatte kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler.

Forslagene foreligger i en sådan form, at det alene vil medføre en

beskatning, såfremt der indgår skattespekulation i det pågældende

arrangement.

Derimod forekommer der en række situationer, hvor personer uden

skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte

midler. Der kan f.eks. være tale om, at man for at udnytte en aktuel gunstig

lånemulighed optager et obligationslån og indtil videre beholder

obligationerne med henblik på at dække et fremtidigt kapitalbehov.

En særbestemmelse, hvis sigte er at hindre skattearbitrage, bør ikke gribe

ind i dispositioner af ovennævnte karakter. Det indgår derfor i

ændringsforslagene, at beskatning af kursgevinster på fordringer, som

erhverves for lånte midler, ikke finder sted, hvis de fradragsberettigede

udgifter vedrørende lånet kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de

skattepligtige indtægter af fordringerne. I tilfælde, hvor en skattepligtig

optager et almindeligt obligationslån i et realkreditinstitut og beholder

obligationerne, overstiger de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet

kun de skattepligtige indtægter af obligationerne med bidraget til

realkreditinstituttet. Bidraget er af uvæsentligt omfang set i forhold til

den skattepligtige renteindtægt af obligationerne, og situationen vil derfor

ikke være omfattet af beskatning efter ændringsforslagene.

Beskatning efter ændringsforslagene finder heller ikke sted, hvis lånet og

fordringerne ikke giver positivt resultat efter skat ved beskatning efter

mindsterentereglen. Provision, stempelafgift m.v. medregnes i denne

forbindelse. Det er netop karakteristisk for de arrangementer, som

ændringsforslagene er rettet mod, at der før skat er et negativt resultat,

men efter skat et positivt resultat. Hvis en skattepligtig person optager et

kontantlån baseret på blåstemplede obligationer og opkøber de underliggende

obligationer, så personens nettoudgift til rente og bidrag overstiger

nettoafkastet af obligationerne, vil situationen ikke være omfattet af

ændringsforslagene.

Bedømmelsen af, i hvilket omfang de fradragsberettigede udgifter

vedrørende lånet overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne, og

om lånet og fordringerne giver positivt resultat efter skat, foretages for

den skattepligtiges samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode. Det er således

f.eks. uden betydning, om renteudgift og renteindtægt falder i hver sit

indkomstår, så renteudgiften i første indkomstår overstiger renteindtægten

væsentligt.

Hovedparten af de kendte arrangementer opererer med lånoptagelse/køb af

fordringer for beløb i en størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som

udgangspunkt behøver ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig

for beløbsstørrelser på under 1 mio. kr., når der tages udgangspunkt i de

arrangementer, som udbydes for øjeblikket.

I overensstemmelse med Skattelovrådets forslag er der tale om en

midlertidig bestemmelse. Bestemmelsen har således alene virkning for

fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993.

Da der er tale om en midlertidig bestemmelse, er det i overensstemmelse

med forslaget i Skattelovrådets betænkning foreslået, at skattemyndighederne

imod den skattepligtiges påstand alene kan bringe bestemmelsen i anvendelse,

såfremt Ligningsrådet som den øverste ligningsmyndighed i hvert enkelt

tilfælde tiltræder dette. Bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre en

ensartet praktisering af bestemmelsen over hele landet. For grupper af

skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles

arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af fordringer m.v., vil

Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under eet.

Til nr. 3 Ændringsforslaget forhindrer, at et selskab får dobbeltfradrag

efter det foreslåede nye stk. 5 til § 6 B, i det omfang selskabet allerede

har fået fradrag for tabet gennem sambeskatning. For at hindre denne mulighed

for både fradrag for tab på fordringer mod det overtagne selskab og fradrag

via sambeskatning for et eventuelt underskud i det overtagne selskab

indebærer en sambeskatningstilladelse efter ændringsforslaget genoptagelse af

fordringshaverens skatteansættelse for indkomstår mellem selskabsovertagelsen

og første sambeskatningsår med henblik på at reducere foretagne fradrag.

Forslagsstillerne erkender, at denne genoptagelsesforpligtelse kan være

administrativt belastende, men betragter især ændringsforslaget som en

værnsregel, der skal hindre misbrug.

Til nr. 6 Efter kursgevinstlovens § 8 F, stk. 1, gælder der for visse

skattepligtige særlige regler om begrænsning af fradrag for tab på

finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier. §

8 F, stk. 4, indeholder ligeledes en bestemmelse om begrænsning af fradrag

for tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier.

Som anført i bemærkningerne til L 6 (forslag til lov om ændring af lov om

skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld

(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Finansielle kontrakter

samt fordringer og gæld), fremsat den 27. december 1990, er baggrunden for §

8 F, at der uden bestemmelsen ville være mulighed for at opnå sikre,

risikofrie gevinster på grundlag af aktieavancebeskatningslovens regel om

skattefrihed for aktieavancer, når aktierne har været ejet i 3 år. Der er

derfor ingen tvivl om, at det har været intentionen, at aktiebegrebet i § 8 F

ikke alene skulle omfatte aktier i snæver forstand, men hele området for

beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil foruden aktier bl.a.

sige anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt

tegningsretter, aktieretter og konvertible obligationer.

Det foreslås i affattelsen af § 8 F at præcisere, at aktiebegrebet

omfatter alle former for værdipapirer, som omfattes af

aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 7 Lovforslagets sigte er at ændre reglerne om den skattemæssige

behandling af gevinst og tab på koncerninterne mellemværender, således at tab

på fordringer mod andre selskaber inden for samme koncern kan fradrages.

Efter de foreslåede regler vil et moderselskab, der er sambeskattet med et

datterselskab, såfremt datterselskabet ikke kan indfri en opstået gæld til

moderselskabet, have fradrag for den gæld, der er opstået før 29. maj 1991,

medens der ikke vil være fradrag for gæld opstået efter 29. maj 1991.

En sådan ordning vil selvfølgelig føre til, at datterselskabets afdrag på

gæld til moderselskabet vil ske i gæld opstået efter 29. maj 1991, idet

moderselskabet vil kunne vælge fordelingen af betalingen på de forskellige

fordringer, det har på datterselskabet.

Der vil således ske en skattemæssigt betinget fravigelse af den sædvanlige

afregningspraksis, hvor betaling på ældre varekøb anses for sket før betaling

af senere opstået varekøb.

Det foreslåede ændringsforslag knæsætter dette princip, idet afdrag på

gæld anses for at være betalt på gæld fra før 29. maj 1991, forud for senere

opstået gæld.

Der opnås herved en betydelig forenkling af det ligningsmæssige arbejde,

og der bliver sikret en klar retstilstand, der ikke, som anført af

skatteministeren, f.eks. skal afhænge af, om Ligningsrådet med hjemmel i

selskabsskattelovens § 31 fastsætter særlige vilkår, eller om en domstol

efter en konkret vurdering skønner, at hensynet til skattevæsenet fører til,

at den aftalte afdragsfordeling vil kunne tilsidesættes.

Til nr. 8 Det foreslås, at fusionsskattelovens § 8, stk. 4, foreløbig

bibeholdes.

Som det fremgår af besvarelsen af udvalgets spørgsmål 7, er der tvivl om,

hvorvidt en ophævelse af bestemmelsen er i overensstemmelse med det

successionsprincip, der fremgår af fusionsdirektivet. Der er således tvivl

om, hvorvidt direktivet åbner mulighed for, at der i forbindelse med

begrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 6 B kan tages udgangspunkt i det

modtagende (fortsættende) selskabs forhold.

Denne tvivl må føre til, at bestemmelsen foreløbig må blive stående. Som

også nævnt i besvarelsen af spørgsmål 7 vil der blive rettet henvendelse til

EF-Kommissionen med henblik på en afklaring af spørgsmålet. Såfremt denne

afklaring viser, at det er muligt at ophæve bestemmelsen, vil der på et

senere tidspunkt blive fremsat lovforslag herom.

Til nr. 9 Efter lovforslaget kan pengenæringsdrivende selskaber uanset

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, fradrage tab på koncerninterne fordringer,

når koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens

midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede

udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. For at

hindre, at fordringshaveren i sådanne tilfælde både kan opnå fradrag for tab

på fordringen mod det overtagne selskab og samtidig via sambeskatning opnå

fradrag for et eventuelt underskud i det overtagne selskab vedrørende

perioden efter etablering af sambeskatning, foreslås det i ændringsforslaget,

at det overtagne selskab i sådanne situationer ikke skal kunne indgå i

sambeskatning med fordringshaveren eller andre selskaber, som er

koncernforbundet med fordringshaveren.

Efter ændringsforslaget afskæres muligheden for sambeskatning, såvel når

fradrag for tab på fordringer mod det overtagne selskab er foretaget forud

for den ønskede sambeskatning, som når et sådant fradrag ville kunne opnås

efter etablering af sambeskatning.

Muligheden for sambeskatning udelukkes for det første, når fradrag efter §

6 B, stk. 5, er foretaget eller vil kunne foretages af det selskab, som ved

aktieovertagelsen er blevet moderselskab for skyldnerselskabet, men også, når

fradrag er foretaget eller vil kunne foretages af et andet selskab, som er

koncernforbundet med moderselskabet. I modsat fald kunne en fordringshaver,

som har overtaget aktierne i et skyldnerselskab, overdrage aktierne i

skyldnerselskabet til et andet selskab inden for samme koncern, hvorved

sidstnævnte selskab via sambeskatning med skyldneren kunne få overført

skyldnerens eventuelle underskud, samtidig med at fordringshaveren ville have

fradrag efter lovforslagets § 6 B, stk. 5.

Ændringsforslaget indebærer dels, at nye sambeskatninger ikke kan

tillades, dels at eventuelle eksisterende sambeskatninger må ophøre i de

omhandlede tilfælde.

Til nr. 10 og 13-15 De under ændringsforslag nr. 1 og 6 foreslåede

præciseringer har efter ændringsforslagene virkning for konvertible

obligationer og finansielle kontrakter, som erhverves efter lovens

ikrafttræden, som er dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Ændringsforslaget under nr. 9 vedrørende sambeskatning foreslås at have

virkning for sambeskatning fra og med indkomståret 1993. For at undgå

skærpende virkning for allerede påbegyndte indkomstår har forslaget først

virkning fra og med indkomståret 1994 for selskaber, som ved lovens

ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993.

Efter ligningslovens § 33 E, som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992,

kan ophør af sambeskatning udløse genbeskatning af underskud fra udenlandske

datterselskaber, som har været fratrukket i sambeskatningsindkomst.

Ændringsforslaget om begrænsning af adgangen til sambeskatning kan således

udløse genbeskatning efter ligningslovens § 33 E af tidligere fradragne

underskud.

For ikke at udløse genbeskatning af underskud vedrørende indkomstår, som

allerede er påbegyndt og eventuelt afsluttet ved lovens ikrafttræden,

foreslås det, at der i tilfælde, hvor sambeskatning ophører som følge af

ændringsforslaget, ikke skal ske genbeskatning efter ligningslovens § 33 E,

stk. 3, af underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for 1992. For

selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993,

gælder dette tilsvarende underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for

1993.

Da ligningslovens § 33 E alene har virkning for underskud, der fradrages

ved indkomstopgørelsen for 1992 eller senere, vil ændringsforslaget ikke

kunne udløse genbeskatning af underskud vedrørende indkomstår forud for 1992.

Til nr. 11 Den under nr. 2 foreslåede præcisering har efter

ændringsforslaget virkning for konvertible obligationer, som erhverves efter

lovens ikrafttræden, som er dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Til nr. 12 Ændringsforslagene nr. 2, 4 og 5 har virkning for gevinster,

som realiseres efter lovforslagets 2. behandling, og har alene virkning for

fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993. For gevinster på

fordringer m.v., som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved

opgørelse af den skattepligtige indkomst, gives der dog den skattepligtige

adgang til ved opgørelse af skattepligtig gevinst at anvende fordringens

m.v.s aktuelle værdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Derved

sikres, at alene gevinster, som vedrører perioden efter lovforslagets 2.

behandling, omfattes af ændringsforslagene.

Efter de foreslåede ændringsforslag skal een af følgende to betingelser

være opfyldt, for at beskatning efter disse bestemmelser kan finde sted:

Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af fordringer m.v. og

lånoptagelse klart fremgå af omstændighederne ved erhvervelsen, eller også

skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den

skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte

betingelse vil f.eks. være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i

fordringerne m.v., hvilket er tilfældet i de arrangementer, som er set

udbudt.

Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentligt element af skøn, og det

foreslås derfor, at i tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har

ændringsforslagene ikke virkning for allerede erhvervede fordringer m.v.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans

Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.

Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets bilag

Spørgsmål 1:

Åbner lovforslaget mulighed for dobbeltfradrag ved, at et selskab kan

opnå fradrag på fordringen og samtidig opnå tab gennem sambeskatning med det

selskab, der er overtaget for at afvikle engagementet?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at lovforslaget åbner mulighed for, at

pengenæringsdrivende selskaber kan opnå fradrag for tab på fordringer mod et

overtaget selskab og samtidig via sambeskatning opnå fradrag for et eventuelt

underskud i det overtagne selskab vedrørende perioden efter etablering af

sambeskatning.

Jeg vil imidlertid til 2. behandling af L 231 fremsætte et

ændringsforslag, der udelukker en sådan mulighed for dobbeltfradrag. Efter

ændringsforslaget kan der således ikke opnås sambeskatning, hvis der er

mulighed for at opnå fradrag efter det ved L 231 foreslåede stk. 5 til

kursgevinstlovens § 6 B.

Spørgsmål 7:

Hvilke konsekvensændringer har ophævelsen af fusionslovens § 8, stk. 4,

og det princip, der er baggrunden for dette forslag, for udformningen af

bestemmelserne i L 20 om spaltning og lignende?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, er forslaget om

en ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, begrundet i det forhold, at

alle selskaber nu er generelt skattepligtige vedrørende gevinst og tab på

fordringer og gæld.

Kursgevinstlovens § 6 B indeholder dog en særlig begrænsningsregel med

hensyn til fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Ophævelsen af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, ville for disse fordringer

bevirke, at det blev afgørende, hvorvidt det modtagende (fortsættende)

selskab var koncernforbundet med debitor, jf. bemærkningerne til § 3.

Spørgsmålet er dog, hvorvidt dette er i overensstemmelse med

fusionsdirektivet (direktiv nr. 90/434/EØF om en fælles beskatningsordning

ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater). Direktivets artikel 4, stk. 2,

forudsætter således, at det modtagende (fortsættende) selskab beregner

kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til de

regler, der ville have været gældende for det indskydende (ophørende)

selskab, såfremt fusionen ikke havde fundet sted.

Efter min opfattelse ville det bedste være, at man i relation til

kursgevinstlovens § 6 B tog udgangspunkt i det modtagende (fortsættende)

selskabs forhold. Det fremgår dog ikke klart af direktivet, om dette er

muligt.

På baggrund af den herskende usikkerhed vil jeg ved 2. behandling af

lovforslaget fremsætte et ændringsforslag, der bibeholder bestemmelsen i

fusionsskattelovens § 8, stk. 4. Jeg vil desuden rette henvendelse til

EF-Kommissionen om den nærmere fortolkning af direktivteksten. Såfremt det af

Kommissionens besvarelse fremgår, at det er muligt at ophæve

fusionsskattelovens § 8, stk. 4, vil jeg senere fremsætte lovforslag herom.

Jeg finder ikke, at der er anledning til konsekvensændringer i reglerne om

spaltning og lignende, hvor fusionsskattelovens § 8, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse. Der må gælde de samme regler ved spaltning og

lignende som ved fusion.

Spørgsmål 12:

Betyder ikrafttrædelsesreglerne for § 1, nr. 2 og 3, at der opstår et

tomrum, således at der ikke i perioden 27. december 1990-19. februar 1992 er

noget moderselskab/aktionærer, hvis alle aktierne er lagt til sikkerhed med

stemmeretsoverdragelse som følge af sikkerhedsstillelsen?

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at et moderselskab i perioden 27. december

1990-19. februar 1992 til sikkerhed for et lån har overdraget sine aktier med

tilhørende stemmeret i et datterselskab til det långivende selskab, og om

dette medfører, at hverken moderselskab og datterselskab eller det långivende

selskab og datterselskab er koncernforbundne som defineret i § 6 B.

Spørgsmålet kan besvares bekræftende. Situationen opstår som følge af, at

forslagets § 1, nr. 2, indeholder dels en lempelse, dels en skærpelse i

forhold til de gældende regler.

For så vidt angår forslagets § 1, nr. 2, om pantsituationen, hvor det

foreslås, at stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i

aktier ikke medregnes ved opgørelsen af sikredes stemmeandel, er der tale om

en lempelse. Det er fundet rimeligt at lade denne lempelse have virkning fra

samme dato som § 6 B, ligesom tilfældet er for de øvrige lempelser.

I forslagets § 1, nr. 2, vedrørende fastlæggelsen af koncernbegrebet er

der tale om en skærpelse, idet også ejerskab til aktier foreslås omfattet af

bestemmelsen om begrænsning af tabsfradrag. Bestemmelsen skal derfor efter

forslaget først have virkning for fordringer, der erhverves på datoen for

lovforslagets fremsættelse eller senere.

Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at pantsætte aktier med

overdragelse af tilhørende stemmeret med tilbagevirkende kraft for derved at

unddrage sig virkningerne af § 6 B i den omhandlede periode.

Det skal endelig bemærkes, at også forslagets § 1, nr. 3, er en lempende

bestemmelse, som det er fundet rimeligt at lade have virkning fra samme dato

som § 6 B.

Spørgsmål 17:

Hvornår træder lovforslagets § 2 i kraft?

Svar:

Skatteministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til

spørgsmålet. Af Justitsministeriets svar fremgår bl.a.:

»Ifølge lovforslagets § 6, stk. 1, træder loven i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Det vil sige, at bestemmelsen vil kunne

anvendes af skattemyndighederne fra dette tidspunkt.

Spørgsmålet om virkningstidspunktet må afgøres under hensyntagen til, at

der er tale om en ændring af en ikrafttrædelsesbestemmelse. Spørgsmålet om

virkningstidspunktet beror således på en fortolkning af den nuværende

bestemmelse og den ændring, der foreslås heri. Ændringen indebærer efter

Justitsministeriets opfattelse, at kun fordringer, som er erhvervet den 29.

maj 1991 eller senere, er omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 6 B.

Afgørende for, hvorvidt et tab, der konstateres mellem den 29. maj 1991 og

ikrafttrædelsestidspunktet for L 231, vil være omfattet af § 6 B, er således,

om der er tale om tab på en fordring erhvervet den 29. maj 1991 eller senere.

Er der tale om tab på en fordring erhvervet før den 29. maj 1991, fører den

foreslåede ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen således til, at

kursgevinstlovens § 6 B ikke finder anvendelse.«

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 21:

Såfremt lovforslagets § 1, nr. 1, vedtages (så koncerninterne

valutakurstab giver anledning til fradrag), vil der så samtidig kunne ske

fradrag for risikoafdækningspræmier vedrørende de samme valutakursrisici?

Svar:

Spørgsmålet kan besvares bekræftende. Gevinst og tab ved traditionel

kurssikring af fordringer og gæld i form af f.eks. valutaterminskontrakter

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

kursgevinstlovens § 8 C. Gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af

§ 8 C opgøres uafhængigt af de regler, der gælder for den skattemæssige

behandling af det underliggende aktiv eller passiv.

Spørgsmål 23:

Er der ikke behov for, at konvertible obligationer omfattes af

bestemmelsen i lovens § 6 B, idet der ellers kan udstedes konvertible

obligationer i fremmed mønt, hvorefter indehaveren, f.eks. et moderselskab,

har fradrag for tab efter 3 års besiddelse?

Svar:

Jeg vil til 2. behandling af L 231 fremsætte et ændringsforslag, hvori

det ved en ændring af kursgevinstlovens § 1 tydeliggøres, i hvilket omfang

konvertible obligationer er omfattet af kursgevinstlovens bestemmelser.

Som der redegøres for i ændringsforslagets bemærkninger, omfattes

konvertible obligationer allerede af kursgevinstlovens § 6 B. Jeg finder det

imidlertid rimeligt generelt at tydeliggøre, i hvilket omfang konvertible

obligationer er omfattet af lovens bestemmelser, for derved at lette

forståelsen af loven.

Spørgsmål 24:

Ad § 8, stk. 1.

Bør der ikke være ens opgørelsesprincip for koncernforbundne selskaber?

Kan følgende lade sig gøre efter de foreslåede regler?

Et moderselskab låner et datterselskab 10.000.000 kr. Renten er 0 pct., og

der skal tilbagebetales 20.000.000 kr. om 15 år.

Moderselskabet bruger realisationsprincippet og skal således indtægtsføre

fortjenesten om 1 år.

Datterselskabet bruger lagerprincippet og kan således løbende fratrække

kurstabet, uanset at der ikke betales afdrag.

Er der sambeskatningsvilkår, som forhindrer, at ovenstående kursregulering

løbende kan fratrækkes i sambeskatningsindkomsten?

Svar:

Ifølge eksemplet er der tale om, at moderselskabet, som i forvejen

anvender et lagerprincip, efter lovforslaget kan vælge at indtægtsføre

gevinsten efter et realisationsprincip.

Moderselskabet skal først indtægtsføre gevinsten på fordringen på

datterselskabet på indfrielsestidspunktet efter 15 år, hvorimod

datterselskabet, der anvender lagerprincippet, er berettiget til løbende at

fratrække kurstabet på gælden.

Anvender moderselskabet i forvejen realisationsprincippet, vil den

foreslåede ændring af § 8, stk. 1, ikke bevirke en ændret indkomstopgørelse i

det forespurgte eksempel.

Der er ikke sambeskatningsvilkår, der forhindrer, at den løbende

kursregulering fratrækkes i sambeskatningsindkomsten.

Når der efter de hidtidige regler ikke har været konstateret

ligningsmæssige problemer for sambeskattede koncerner, som omhandlet i

spørgsmålet, skyldes det formentlig, at der efter gældende retspraksis skal

ske forrentning af koncernmellemværender. Renten fastsættes som udgangspunkt

til Nationalbankens diskonto på gældsstiftelsestidspunktet plus 4 pct. p.a.

Med en nugældende diskonto på 9,5 pct. vil det bevirke, at moderselskabet vil

få tillagt sin inkomst en årlig fikseret renteindtægt på 1,35 mio. kr.

Datterselskabets indkomst vil derimod ikke blive reguleret, idet det tilskud,

som rentefriheden er udtryk for, anses for opvejet af et hertil svarende

rentefradrag.

På denne baggrund finder jeg ikke fornødent grundlag for, at der i disse

situationer bør anvendes ens opgørelsesprincip for koncernforbundne

selskaber.

Spørgsmål 31:

Ad besvarelsen af spørgsmål 18 og 19, jf. bilag 22.

Kan et selskab, der har tilgodehavende hos et selskab, hvor de to

selskaber er omfattet af § 6 B, vælge at bogføre sit tilgodehavende i to

mellemregninger (lånekonti), således at tilgodehavende pr. 29. maj 1991

fastfryses og der derefter bogføres løbende transaktioner på en ny

mellemregning?

Hvis låneren ikke fuldt ud kan betale, bogføres betalingerne på den nye

mellemregning, hvorefter tabet omfatter mellemregningskontoen pr. 29. maj

1991, og tabet er herefter ikke begrænset af reglen i § 6 B.

Kan et selskab, der har ydet to lån til samme datterselskab, selv

bestemme, hvilket lån der indfries først?

Hvis der svares bekræftende til ovenstående, sætter man så ikke mange

selskaber i en knibe, fordi de først nu - et år efter 29. maj 1991 - er klar

over, at en sådan formel opdeling af tilgodehavende kan have stor betydning

for den skattemæssige behandling?

Svar:

Der er ikke noget til hinder for, at et selskab vælger at bogføre sine

tilgodehavender i et datterselskab på to mellemregninger eller lånekonti,

således at det ene tilgodehavende fastfryses pr. 29. maj 1991 og

efterfølgende transaktioner løbende bogføres på en ny mellemregningskonto.

Såfremt man står i en situation, hvor datterselskabet ikke kan indfri

gælden, vil det skattemæssige fradrag være afhængigt af, at tabet anses for

konstateret ved debitors konkurs, betalingsstandsning eller lignende.

Er dette tilfældet, vil man almindeligvis antage, at det beløb, der

udbetales til dækning af moderselskabets krav på datterselskabet, må fordeles

ligeligt mellem de enkelte fordringer, medmindre enten datterselskabet eller

moderselskabet har fastsat en anden fordeling af betalingerne.

I en sådan situation vil denne fordeling dog i visse tilfælde kunne

tilsidesættes, såfremt tredjemand har en væsentlig interesse heri. I den

foreliggende situation kunne hensynet til skattevæsenet efter en konkret

vurdering derfor føre til, at den aftalte fordeling vil kunne tilsidesættes.

Spørgsmålet er dog uafklaret i praksis.

Det er derfor, som anført i spørgsmålet, korrekt, at fordelingen af

dækningen af de omtalte krav eventuelt vil kunne få betydning for den

skattemæssige behandling. Det afgørende bag ved ændringen af

ikrafttrædelsesbestemmelsen for § 6 B er imidlertid, at denne ikke skal

omfatte fordringer erhvervet før 29. maj 1991.

Spørgsmål 34:

Ad svar på spørgsmål 24, jf. bilag 38.

Det er korrekt, at der ikke tidligere har været problemer som omhandlet i

spørgsmålet. Det skyldes navnlig, at datterselskabet ikke har haft

fradragsret for kurstabet. Da der nu er indført fradragsret for selskabers

kurstab på gæld, når mindsterentekravet ikke er opfyldt, vil det beskrevne

eksempel kunne opstå. Det anføres i svaret, at der efter retspraksis skal ske

forrentning af koncernmellemværende. Det skyldes, jf. ØLD af 11. juni 1985 og

VLD af 15. april 1986, at udlån uden forrentning anses for en unormal

forretningsmæssig disposition. Spørgsmål 24 er stillet ud fra den

forudsætning, at låneforholdet på lånetidspunktet svarer til en aftale, som

to uafhængige selskaber ville indgå ud fra forretningsmæssige vilkår. Vil

ministeren bekræfte eller afkræfte, om ligningsmyndigheden skal acceptere en

aftale, jf. spørgsmål 24, under de foranstående omstændigheder?

Vil ministeren, hvis svaret er bekræftende, lave regler, således at det

sikres, at det ikke er muligt at lave omtalte skattearbitrage for

koncernforbundne selskaber?

Svar:

Såfremt det efter en konkret ligningsmæssig bedømmelse må lægges til

grund, at det omhandlede låneforhold er etableret på vilkår, der ikke

adskiller sig fra, hvad uafhængige parter ville aftale i en lignende

situation, er der ikke grundlag for en renteberegning som forudsat i mit svar

på spørgsmål 24.

Selv om der efter de nugældende regler er fradrag for kurstab i det

låntagende selskab, finder jeg ikke grundlag for at antage, at det vil blive

almindeligt forekommende, at der mellem uafhængige parter etableres

uforrentede lån som nævnt i spørgsmålet. Forrentningen sikrer kreditor et

løbende afkast af hans tilgodehavende, hvorimod det må forekomme betydelig

mere usikkert, såfremt afkastet skal erlægges under eet og på et meget senere

tidspunkt.

På denne baggrund finder jeg, at det ikke er sandsynligt, at lån af den

omhandlede art vil blive almindeligt forekommende mellem uafhængige parter.

Jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt foreslå en særbestemmelse om

den i spørgsmålet beskrevne situation.

Viser det sig imidlertid i praksis, at der også mellem uafhængige parter

etableres uforrentede lån, vil problemet kunne løses, såfremt Ligningsrådet

med hjemmel i selskabsskattelovens § 31 fastsætter et særligt vilkår om, at

sambeskattede selskaber skal anvende samme opgørelsesprincip.

Spørgsmål 35:

Ad svar på spørgsmål 26, 30 og 31, jf. bilag 36 og 37.

Svarene på spørgsmålet betyder, at der i hvert enkelt eksempel skal

foretages en ligningsmæssig vurdering. Betyder dette ikke, at der vil opstå

en del sager, som sikkert først vil blive løst ad åre via en række

domstolsafgørelser? Var det ikke mere rimeligt, at der blev lavet klare

overgangsregler, således at det kan undgås, at der fremover føres en række

skattesager? Det kunne f.eks. være, at mellemregningskonto og forfaldne

afdrag anses for betalt før betaling af senere opstået varekøb. Endvidere

kunne der indføres regler, der siger, at det ældste mellemværende anses for

dækket før senere varekøb. Under normale forretningsmæssige omstændigheder

vil en uafhængig sælger også forlange gamle regninger betalt først. Ellers

vil leverancerne normalt ophøre.

Svar:

Som det fremgår af mine svar på spørgsmål 26, 30 og 31, vil man i de

skitserede situationer kunne komme ud for, at det skattemæssige fradrag for

tab på koncernfordringer kun kan opgøres efter en konkret ligningsmæssig

vurdering.

Såfremt dette helt skal undgås, vil det være nødvendigt at fastsætte

særlige overgangsregler for, hvilke fordringer der anses for dækket først,

samt regler for, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af et samlet

mellemværende anses for dækket.

Dette vil imidlertid bevirke, at reglerne kompliceres yderligere, hvis der

skal tages højde for alle tænkelige særtilfælde. Samtidig vil sådanne

overgangsregler i praksis kun omfatte et begrænset antal situationer.

Det er efter min opfattelse derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte

særlige overgangsregler på området.

Spørgsmål 37:

Ad svaret på spørgsmål 29, jf. bilag 43

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at der gælder forskellige

overgangsregler for tab og gevinster på konvertible obligationer i udenlandsk

valuta, der hidtil ikke har opfyldt mindsterentereglen, idet bemærkes, at der

i praksis ikke på det danske marked har været konvertible obligationer i

udenlandsk mønt, der opfyldte mindsterentekravet?

Spørgsmål 38:

Betyder svaret, at følgende eksempel fra Revision & Regnskabsvæsen

1991 nr. 10, side 39, i artiklen: »Problemer i de nye

kursgevinstregler« af Christen Amby, er korrekt?

Dette giver godt nok en lidt grotesk situation i visse tilfælde. F.eks. i

dette:

Skatteyder anskaffede den 10. juni 1990 en post japanske konvertible

obligationer udstedt i dollar med 2,5 pct. rente for en købspris på 150.000

kr. Værdien den 29. maj 1991 var 250.000 kr. I 1993 falder kurserne, og de er

f.eks. sådan, at den pågældende post obligationer har en værdi på 160.000 kr.

den 5. juni 1993, på 140.000 kr. den 12. juni 1993 og på 160.000 kr. den 20.

juni 1993.

Sælger skatteyder de konvertible obligationer den 5. juni 1993, bliver der

en avance på 10.000 kr., der er skattepligtig efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, da de er ejet i under 3 år.

Sælger skatteyder de konvertible obligationer den 20. juni 1993, bliver

der ligeledes en avance på 10.000 kr., der nu beskattes efter

kursgevinstlovens § 6, stk. 2.

Men sælger skatteyder de konvertible obligationer den 12. juni, bliver der

et regnskabsmæssigt realiseret tab på 10.000 kr., men skattemæssigt kan

skatteyder - hvis ovenstående fortolkning er korrekt - opgøre sit

skattemæssigt fradragsberettigede tab således, hvis der vælges værdien pr.

29. maj 1991 som indgangsværdi:

Værdi pr. 29. maj 1991: 250.000 kr. - salgsprisen 140.000 kr.,

skattemæssigt fradragsberettiget tab herefter 110.000 kr.

Det ses, at skatteyder har fordel af at sælge med tab!

Svar:

Den gældende overgangsbestemmelse for beskatning af kursgevinst og

fradragsret for kurstab på konvertible obligationer i fremmed valuta, som er

gennemført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, er udformet på samme måde som

overgangsbestemmelsen for den samtidig indførte beskatning af kursgevinster

på fordringer hos selskaber og beskatning af fordringer og gæld i fremmed

valuta hos privatpersoner. Der er tale om den sædvanligt anvendte

overgangsmodel på kursgevinstlovens og aktieavancebeskatningslovens område.

Det vigtigste princip bag denne model er, at en skærpet beskatning ikke må

have tilbagevirkende kraft. Det betyder, at en skærpet kursgevinstbeskatning

som udgangspunkt sker ud fra fordringernes og forpligtelsernes kursværdi ved

lovforslagets fremsættelse, men at den skattepligtige gives mulighed for at

anvende den faktiske anskaffelsessum i stedet for værdien ved lovforslagets

fremsættelse. Denne mulighed gives for at hindre en uønsket beskatning i

tilfælde, hvor f.eks. en fordring i perioden fra erhvervelsen til

lovforslagets fremsættelse er faldet i værdi, men efter lovforslagets

fremsættelse og frem til afståelsen stiger lige så meget igen, således at

skatteyderen hverken har gevinst eller tab på fordringen.

Jeg finder denne overgangsbestemmelse rimelig og tilfredsstillende også i

forbindelse med tidligere sortstemplede konvertible obligationer i fremmed

valuta.

For tidligere sortstemplede konvertible obligationer og fordringer i

øvrigt indebar den ændrede beskatning alene, at der gennemførtes fradragsret

for tab, hvorimod gevinster allerede efter de tidligere gældende regler var

skattepligtige. Det betyder, at der i tilfælde af tab gives den

skattepligtige mulighed for at anvende den faktiske anskaffelsessum i stedet

for værdien ved gennemførelsen af den ændrede beskatning, mens der i tilfælde

af gevinst ikke er nogen overgangsordning og valgmulighed, da gevinster såvel

før som efter lovændringen er skattepligtige.

Det forhold, at visse skattepligtige måske har haft mange hidtil

sortstemplede konvertible obligationer i fremmed valuta og teoretisk set kan

komme til at afhænde hovedparten af dem med tab, mens dette måske i mindre

omfang er tilfældet for andre fordringer, giver mig ikke anledning til at

mene, at der burde gælde andre og skrappere overgangsregler for konvertible

obligationer.

Jeg kan i den forbindelse bekræfte, at det i spørgsmål 38 citerede

eksempel efter min opfattelse er korrekt. Jeg skal dog ikke undlade at

bemærke, at der er tale om et rent teoretisk eksempel, hvori bl.a. indgår

forudsætninger om bestemte kursværdier på 4-5 forskellige tidspunkter,

herunder flere fremtidige tidspunkter, samt ekstreme kursværdisvingninger

omkring lovens vedtagelse.

Spørgsmål 40:

Ad svaret på spørgsmål 24 (bilag 38) og spørgsmål 34 (bilag 47).

Kan det være korrekt, at der kan statueres fikseret rente i låneforhold

mellem koncernselskaber, når lånet er aftalt som et 0 pct.-lån med indfrielse

til en overkurs, der giver sædvanlig effektiv rente, f.eks. udbetaling til

kurs 50 og indfrielse til kurs 100 efter 7 år, hvis lånet er i danske kroner?

Svar:

Efter gældende retspraksis kan de lignende myndigheder gribe korrigerende

ind i tilfælde, hvor der mellem interesseforbundne selskaber eksempelvis

etableres lån på vilkår, der ikke antages at være i overensstemmelse med

»arms længde-princippet«.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 34 finder jeg ikke på nuværende

tidspunkt, at det er sandsynligt, at lån af den omhandlede art vil blive

almindeligt forekommende mellem uafhængige parter.

På dette grundlag er der som udgangspunkt, som nævnt i besvarelsen af

spørgsmål 34, det fornødne grundlag for at statuere fikseret rente i det

nævnte eksempel.

Spørgsmål 43:

Når Ligningsrådet giver lov til et andet opgørelsesprincip for

kursgevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 end

realisationsprincippet for selskaber, der som moderselskaber indgår i en

sambeskattet koncern, kræver Ligningsrådet så ikke samme princip benyttet i

alle de under sambeskatningen omfattede selskaber?

Svar:

Told- og Skattestyrelsen oplyser, at det stillede spørgsmål kan besvares

benægtende.

Spørgsmål 45:

Ministeren bedes bekræfte, at svaret skal forstås således:

Kaution og tab på kaution er ikke omfattet af kursgevinstloven, og tabet

er derfor ikke fradragsberettiget med hjemmel i kursgevinstloven.

Ved indfrielsen af en kaution vil kautionisten få et regreskrav på

låntageren. Dette regreskrav er en fordring, der er omfattet af

kursgevinstloven. Opfylder fordringen i øvrigt kravene til tabsfradrag,

f.eks. ved, at den er i fremmed valuta, så kan kautionisten som indehaver af

fordringen eventuelt realisere et skattemæssigt fradragsberettiget tab på

fordringen, f.eks. fordi valutakursen falder i perioden fra regreskravets

opståen (tidspunktet for indfrielse af kautionen) og til indfrielsen af

regreskravet.

Opmærksomheden henledes dog på, at ofte vil regreskravet ved dets

etablering som fordring ikke have en værdi svarende til den nominelle værdi,

idet anskaffelsesværdien skal ansættes til den aktuelle handelsværdi

(kursværdi) ved fordringens anskaffelse (etablering), og denne vil jo ofte

være lav under hensyn til, at fordringen er opstået, fordi fordringshaver har

indfriet skyldners misligholdte gæld.

Svar:

Jeg er enig i den første del af fortolkningen af min tidligere

besvarelse. Jeg er derimod ikke enig i andel del, som vedrører spørgsmålet om

kautionistens anskaffelsessum for sit regreskrav.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, at ved opgørelse af gevinst

eller tab på fordringer anvendes som anskaffelsessum kursværdien på

erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have

erhvervet fordringen for et højere beløb. Kautionisten erhverver sit

regreskrav ved indfrielse af sin kautionsforpligtelse og må efter min

opfattelse have erhvervet regreskravet for det beløb, hvormed han eller hun

har indfriet sin kautionsforpligtelse. Den betalte kaution udgør dermed

kautionistens anskaffelsessum for regreskravet.

Hvis kautionistens anskaffelsessum for regreskravet i stedet som forudsat

i spørgsmålet skulle ansættes til regreskravets aktuelle kursværdi på

tidspunktet for kautionsbetalingen, ville der i øvrigt opstå et urimeligt

skattemæssigt resultat i situationer, hvor kautionisten efterfølgende opnår

fuld dækning for sit regreskrav. En kautionist, som opfylder sin

kautionsforpligtelse og efterfølgende opnår dækning hos skyldneren, har

hverken haft gevinst eller tab, men ville i en sådan situation blive

beskattet af en opgjort gevinst, hvis regreskravets anskaffelsessum skulle

ansættes til et mindre beløb end det faktisk betalte kautionsbeløb.

Jeg skal tilføje, at der dog som altid, når det drejer sig om fortolkning

af gældende ret, er tale om et ligningsmæssigt spørgsmål, som i sidste ende

kan indbringes for domstolene.

Spørgsmål 46:

Ad svaret på spørgsmål 35, jf. bilag 46.

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes den manglende præcision i

overgangsreglerne stemmer med ministerens proklamerede

retssikkerhedsprincipper.

Dette bedes særligt belyst under hensyn til, at det nu kan blive afgørende

for den fremtidige skattemæssige behandling af tab på koncerninterne

fordringer, hvorledes de berørte selskaber har bogført mellemregnings- og

lånetransaktioner, herunder løbende betalinger og afdrag, i den periode, fra

juni 1991 til januar 1992, hvor der ikke forelå noget om, at der ville blive

ændret i overgangsordningen for koncernmellemværende pr. 29. maj 1991.

Svar:

Det er generelt ikke muligt på skatterettens område at lovgive så

detaljeret, at enhver form for fortolkning og konkret vurdering i den enkelte

sag kan undgås. Dette gælder selvsagt også for det fremsatte forslag til

ændring af kursgevinstloven.

Det er samtidig min opfattelse, at skattereglerne skal være klare, enkle

og forståelige for at opnå den maksimale grad af retssikkerhed. At fastsætte

komplicerede overgangsregler for alle tænkelige særtilfælde harmonerer dog

ikke hermed.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 35, vil man i visse situationer

kunne komme ud for, at tab på koncernfordringer kun kan opgøres efter en

konkret ligningsmæssig vurdering, ligesom resultatet vil kunne være

forskelligt alt afhængigt af, hvorledes mellemregningsforholdene er

tilrettelagt i den konkrete situation. Skulle dette helt eller delvis undgås,

ville det kræve en yderligere komplicering af regelsættet.

Hertil kommer, at sådanne regler formentlig kun ville blive aktuelle i et

begrænset antal situationer, hvor det ene koncernselskab ikke er i stand til

at betale sin gæld til det andet. Det bemærkes samtidig, at selve afgørelsen

af, om og hvornår der opstår et skattemæssigt fradragsberettiget tab, i mange

tilfælde herudover vil bero på en konkret ligningsmæssig vurdering.

Spørgsmål 47:

Hvilken bogføring er afgørende, hvis de to koncernselskaber har bogført

løbende betalinger på forskellige af de indbyrdes mellemværender?

Eksempel:

Der er et lånemellemværende og en løbende varekredit. Datterselskabet har

bogført en betaling til moderselskabet på lånet, medens moderselskabet har

bogført den på varemellemværendet.

Svar:

Idet jeg henviser til mit svar på spørgsmål 31 (L 231 - bilag 35), vil

udgangspunktet være, at debitor bestemmer, hvilke gældsposter der skal

dækkes. Hvis debitor ikke angiver, hvilke gældsposter en given betaling

dækker, kan kreditor i stedet fastsætte dette.

Hvis datterselskabet - som angivet i eksemplet - således fastsætter, at en

given betaling til moderselskabet skal dække et lån og ikke det løbende

varemellemværende, må dette som udgangspunkt lægges til grund for såvel

datterselskabet som moderselskabet.

Spørgsmål 51:

Ad svaret på spørgsmål 45, jf. bilag 58.

Vil ministeren oplyse de skattemæssige konsekvenser for både skyldner og

kautionist i nedenstående tilfælde?

En far kautionerer for sin søns udlandslån på 500.000 kr. x kurs 380 =

1.900.000 kr.

Sønnen anvender det fulde beløb til køb af aktier i et selskab, hvor han

bliver hovedaktionær.

Lånet er aftalt afdragsfrit i 5 år. På det tidspunkt er lånets kursværdi

steget til kurs 420, som svarer til danske kroner 2.100.000.

Sønnen har løbende fratrukket kurstabet efter lagerprincippet (dvs.

fratrukket (2.100.000 kr. - 1.900.000 kr.) = 200.000 kr.).

Sønnens investering i selskabet går efter 5 års forløb tabt efter

fejlslagen spekulation. Sønnen er ikke i stand til at betale faderen, og der

er intet provenu fra selskabet.

Betyder dette ikke, at sønnen får fradragsret for:

1. Kursregulering ........... 200.000 kr.

2. Tab aktier ............... 1.900.000 kr.

og faderen får fradragsret for:

1. Tab på kaution (udlandslån)2.100.000 kr.

Var det ikke mere rimeligt blot at give fradragsret for det tab, der kan

henføres til kursreguleringen (= 200.000 kr.), medens tabet på hovedstolen (=

2.100.000 kr.) ikke kan fratrækkes? Dette svarer til konsekvensen, hvis lånet

var aftalt i danske kroner.

Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sidestiller

fradrag for kaution i danske kroner med fradrag for kaution i udenlandsk

mønt?

Svar:

Det er korrekt, at sønnen og faderen får fradrag som anført i eksemplet.

Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 udvidedes adgangen til at fradrage tab på

fordringer i fremmed valuta til også at omfatte privatpersoner. Det

regreskrav på låntageren, som en kautionist opnår ved indfrielse af en

kaution, er en fordring omfattet af kursgevinstloven. Lyder regreskravet på

fremmed valuta, vil det derfor være omfattet af adgangen til fradrag for tab

på fordringer i fremmed valuta.

Der gives ikke en tilsvarende adgang til at fradrage tab på regreskrav i

danske kroner for privatpersoner. Denne forskel for privatpersoner mellem

fordringer i danske kroner og fremmed valuta er imidlertid helt generel og

gælder også for alle andre typer fordringer.

Det synes vanskeligt at se det hensigtsmæssige i, at netop regreskrav

skulle behandles efter særlige bestemmelser - herunder bestemmelser om

manglende ret til fradrag for tab. En sådan særlig bestemmelse som ønsket i

spørgsmålet vil indebære en forskellig behandling af faderens tab i eksemplet

alt efter, om faderen kautionerer for sønnens lån, eller faderen foretager et

udlån til sønnen. Et udlån fra faderen til sønnen kunne eventuelt ske på

grundlag af et lån, som faderen optager, i stedet for, at sønnen optager lån

mod kaution fra faderen. Med den ønskede særbestemmelse afskæres faderens

fradragsadgang, hvis faderen kautionerer, mens dette ikke er tilfældet, hvis

faderen i stedet låner sønnen pengene. Særbestemmelsens eventuelle virkninger

vil således være ganske vilkårlige.

Jeg vil i denne forbindelse endvidere gerne anføre, at der ikke for

fysiske personer er samme begrundelse for at afskære en kautionists eller

långivers fradragsret som for koncernforbundne selskaber, hvor

fradragsadgangen som udgangspunkt er afskåret ved kursgevinstlovens § 6 B.

Selskaber ville uden kursgevinstlovens § 6 B i kraft af sambeskatning have

mulighed for dobbeltfradrag for tab. Det långivende eller kautionerende

selskab ville dels via sambeskatning kunne få fradrag for tab hos låntager og

dels kunne fradrage tabet på sin fordring, når det låntagende selskab som

følge af sit tab ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet.

Tilsvarende gælder ikke for fysiske personer som f.eks. faderen og sønnen

i eksemplet i spørgsmålet. Der er ikke tale om dobbeltfradrag hos samme

person som i forbindelse med koncernforbundne selskaber.

Et ændringsforslag til L 231 som ønsket i spørgsmålet er angivet nedenfor.

Efter ændringsforslaget bortses ved opgørelse af gevinst og tab på regreskrav

fra nedsættelser i regreskravets værdi, som ikke kan henføres til

valutakurstab. Dette svarer til opgørelsen af gevinst og tab på

koncerninterne fordringer. Forslaget gælder alene privatpersoner, da alene

denne gruppe skattepligtige ikke har fradragsret for tilsvarende tab på

regreskrav i danske kroner.

Der er efter min opfattelse som anført ikke noget behov for en

særbestemmelse for regreskrav som ønsket i spørgsmålet. En særbestemmelse vil

som vist virke uhensigtsmæssigt og vilkårligt, og jeg kan på denne baggrund

ikke anbefale et forslag herom.

Ændringsforslag

til

2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne

fordringer m.v.), L 231

Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 6, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2

ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor

regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1. Ved opgørelse af det

ikke-fradragsberettigede tab finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende

anvendelse.«»

Til § 6 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. § 1, nr. 01, har virkning for regreskrav, som

erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget efter lovens

ikrafttræden.«

Spørgsmål 52:

Er ministeren bekendt med den af Gentofte Kommune udarbejdede analyse af

Gentofte Kommunes udskrivningsgrundlag, hvori det bl.a. konkluderes, at

»62,8 pct. af stigningen i fradrag for renteudgifter til

pengeinstitutter henføres til spekulation i udskydelse af skattebetalingen

og/eller skattefri kursgevinst«? Der er ifølge rapporten især tale om

spekulation i vedhængende renter og skattefri kursgevinst og

obligationstransaktioner, der i sig selv giver underskud, men som på grund af

asymmetrisk beskatning giver skatteyderen overskud.

Vil ministeren oversende udvalget den nævnte rapport?

Vil ministeren kommentere de dele af rapporten, der har relevans for de i

bilag 59 til § 1 (og § 6) formulerede ændringsforslag?

Svar:

Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg er bekendt med den i spørgsmålet nævnte

rapport, kan jeg oplyse, at jeg hidtil alene har kendt rapporten fra

dagspressen.

Det har ikke inden for den givne tidsfrist været muligt at foretage en

nøjere vurdering af rapporten. Jeg skal derfor begrænse mig til at bemærke,

at rapporten umiddelbart synes at vise, at kun et begrænset antal personer

tager del i arrangementer med lånefinansierede obligationskøb. Det fremhæves

således på side 8, at mindre end 100 skatteydere tegner sig for mere end 2/3

af den samlede stigning i fradragsberettigede renteudgifter til

pengeinstitutter m.v., som ifølge rapporten bl.a. kan henføres til

arrangementer med lånefinansierede obligationskøb.

Rapporten oversendes vedlagt til udvalget.

SkatteministerenDen 23. april 1992

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev der foretaget gennemgribende

ændringer i kursgevinstloven. Cirkulæret om kursgevinstloven med de vedtagne

ændringer kan udsendes i løbet af maj måned 1992. I L 231 er der imidlertid

foreslået en række væsentlige korrektioner til 1991-loven. Jeg har forstået,

at L 231 formentlig kan vedtages inden Folketingets sidste mødedag før

folkeafstemningen. I så fald vil cirkulæret allerede ved udsendelsen være

forældet på betydningsfulde punkter.

En række vigtige erhvervsorganisationer, herunder Erhvervenes

Skattesekretariat, Finansrådet, Realkreditrådet og Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, har anbefalet, at de ændringer, der måtte blive

vedtaget i forbindelse med L 231, indarbejdes i cirkulæret inden udsendelsen.

Jeg har på den baggrund besluttet, at cirkulæret skal afvente vedtagelsen

af L 231. Jeg skal samtidig understrege, at jeg lægger vægt på, at cirkulæret

udsendes ganske kort tid herefter.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet kan ikke stemme

for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil ved 3.

behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil ved 3.

behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslagene.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og RV):

Til § 1 1)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 6, stk. 1, indsættes efter sidste pkt. som

nye punktummer:

»Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2

ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor

regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1. Ved opgørelse af det

ikkefradragsberettigede tab finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende

anvendelse.«»

Til § 11 2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. § 1, nr. 01, har virkning for regreskrav, som

erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget efter lovens

ikrafttræden.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene indebærer, at der ikke vil være fradrag

for tab som følge af private kautionsforpligtelser, selv om de underliggende

gældsforhold er optaget i fremmed mønt eller reguleres efter kursudviklingen

for en fremmed mønt. Herved skabes ligestilling i den skattemæssige

behandling af kautionstab, som opstår hos private, uanset om forpligtelsen er

påtaget i danske kroner eller i fremmed mønt.

Ændringsforslagene er nødvendiggjort af den udformning, som loven fik ved

lov nr. 394 af 6. juni 1991. En urimelig følgevirkning af lovforslaget var,

at der blev fradragsret for »hovedstolstab« for private, uanset at

disse tab ikke har nogen sammenhæng med kursudsving eller rentesvingninger.

Opretholdes den eksisterende retstilstand, vil man med enkle greb kunne

skabe fradragsret for kautionstab i alle private forhold. Eksempelvis vil en

kautionsforpligtelse, som et familiemedlem påtager sig, kunne gøres fuldt

fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, såfremt kautionen bliver

effektiv.

Ændringsforslag nr. 1 har virkning for regreskrav, som erhverves på

grundlag af kautionsforpligtelser påtaget efter lovens ikrafttræden.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans

Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.

Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter