Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)

2003/1 BTL 119Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove

(Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet,

koncerninterne lån, fraflytterbeskatning,

omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 34 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2003 og var til 1.

behandling den 20. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 28. august 2003 dette udkast til

udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 548. Den 20.

januar 2004

sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Bech-Bruun Dragsted,

Deloitte,

Læs alt

Ernst & Young,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer,

Forsikring & Pension,

Gorrissen Federspiel

Kierkegaard,

Larsen, Jan, Birkerød,

PricewaterhouseCoopers,

Realkreditrådet og

Aalborg Universitet.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Spørgsmål

Udvalget har stillet 51 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og

skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme hverken for eller imod de

stillede ændringsforslag.

Flertallets medlemmer af udvalget bemærker følgende:

Hovedindholdet i lovforslaget er en udmøntning af EU-direktiver

om rentebeskatning og en reaktion på domme fra EF-Domstolen, der i alt

væsentligt skærper CFC-beskatningen og reglerne for tynd kapitalisering.

Desværre indeholder forslaget også enkelte lempelser, dog er skærpelserne

langt

i overtal.

Det ville efter flertallets opfattelse have været naturligt,

hvis visse dele af lovforslaget, f.eks. reglerne om udvidelse af adgangen til

sambeskatning, havde afventet resultatet af arbejdet i det af ministeren

nedsatte sambeskatningsudvalg.

Flertallet finder, at forløbet under Skatteudvalgets arbejde med

lovforslaget har været særdeles utilfredsstillende.

Skatteministeren er fremkommet med ikke mindre end 34

ændringsforslag. Ligeledes har der været en række henvendelser udefra, der

har

stillet spørgsmål ved flere elementer i forslaget. Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer har været kritisk over for en række af forslagets

elementer og skriver således i sin henvendelse af 8. marts 2004: »Vi har

ikke,

om jeg så må sige, yderligere huller i reserve, «

På trods af, at der er

stillet en lang række spørgsmål, efterlader forslaget en vis usikkerhed, der

under udvalgsarbejdet er søgt yderlige klarhed omkring.

På denne baggrund anser flertallet det for nødvendigt at

præcisere ministerens ansvar for lovforslagets tekniske kvalitet og for, at

der

ikke åbnes muligheder for utilsigtet udnyttelse af lovforslaget, herunder at

lovforslaget ikke medfører mulighed for skattehuller.

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i

udvalget

ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

Til § 1

1)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 4, stk. 6,

indsættes efter 1. pkt.:

»Stk. 1, 3 og 4 finder heller ikke anvendelse,

hvis den skattepligtige er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som

nævnt

i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen

m.v.

er hjemmehørende i et EU-medlemsland, på Færøerne, i Grønland eller en stat,

som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.««

[Faste driftssteder ligestilles med fuldt skattepligtige

selskaber i forhold til beskatning af aktieavancer]

2)

Efter nr. 2

indsættes som nyt nummer:

»02.

I

§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »stk.

10« til: »stk. 8«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1,

nr. 4]

Til § 4

3)

I den under

nr.

4

foreslåede

§ 65 D

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

I forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v.,

der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal

den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 30 pct. af den

skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse.«

[Indeholdelse af kildeskat på visse kursgevinster]

4)

I det under

nr.

6

foreslåede

§ 73 E, stk. 1,

ændres »eller, at personen efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland« til: », skift af skattemæssigt hjemsted efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, litra

k«.

[Henstand for begrænset skattepligtige medarbejdere, der som

led i ansættelsesforhold har modtaget aktier, køberetter eller

tegningsretter,

ved skattepligtsophør]

Til § 7

5)

Efter nr. 1

indsættes

som nyt nummer:

»01.

I

§ 37, stk. 2, 2. pkt.,

som bliver 3.

pkt., ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 9«.«

[Konsekvensændring som følge af de i lovforslaget foreslåede

ændringer af kursgevinstlovens § 37]

Til § 8

6)

Efter nr. 1

indsættes

som nyt nummer:

»01.

I

§ 15, stk. 7

og

10,

indsættes efter »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2

eller 4,«: »eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af

selskabsskattelovens

§ 2 A, stk. 1,«.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede § 2 A i

selskabsskatteloven]

7)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»02.

I

§ 33 E, stk. 6,

indsættes som

2.-5. pkt.:

»

Hvis

et søsterselskab, jf.

selskabsskattelovens § 31, stk. 4,

o

phører med at være skattepligtigt efter

selskabsskattelovens § 1, eller hvis

et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4,

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende

i

en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medregnes et beløb svarende

til

genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved opgørelsen af

sambeskatningsindkomsten for det sidste indkomstår under sambeskatningen.

Tilsvarende gælder, hvis moderselskabet eller et søsterselskab ophører med at

være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Ophører

en sambeskatning mellem søsterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk.

4,

som følge af et søsterselskabs udtræden af sambeskatningen, medregnes et

beløb

svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet.

Omkvalificeres

et selskab

efter selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, og

opretholdes sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31, sker der ikke

genbeskatning som følge af omkvalificeringen.««

[Konsekvensrettelser som følge af dels sambeskatningen mellem

søsterselskaber og dels indførelsen af selskabsskattelovens § 2 A]

Til § 10

8)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 2, stk. 1, litra a,

ændres »

For

så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte

på

aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne

for

skattepligtige omfattet af § 1« til: »For så vidt angår aktier, omfatter

skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af

§

2 A, stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3 samt genbeskatningssaldo efter

ligningslovens

§ 33 E opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af §

1«.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 2 A]

9)

I det under

nr.

1

foreslåede

§ 2, stk. 1, litra d,

indsættes efter 3. pkt.:

»Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det

modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en

sammenhængende

periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.«

[Krav om, at det betalende og det modtagende selskab skal være

associeret i mindst et år]

10)

I det under

nr.

1

foreslåede

§ 2, stk. 1, litra d, 5.

pkt.,

som bliver 6. pkt., indsættes efter »CFC-beskatning«: »af renterne«.

[Præcisering af at undtagelsen for kildeskat på renter kræver

CFC-beskatning af renterne]

11)

I den under

nr.

2

foreslåede affattelse af

§ 2, stk.

1, litra g,

ændres »ligge.« til: »ligge,«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 12]

12)

Efter nr. 2

indsættes

som nyt nummer:

»02.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes som

litra h:

»h) oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på

fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at

gælden skal indfries til en forud fastsat

overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er

et

selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er

koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B

(kontrolleret

gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem

fordringens

værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker

indfrielsen

gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på

den

ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden

side indfrielsessummen. Bestemmelserne i litra d finder tilsvarende

anvendelse

på kursgevinsterne.««

[Indførelse af begrænset skattepligt på koncerninterne

kursgevinster, som er stiftet til overkurs]

13)

I det under

nr.

3

foreslåede

§ 2, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes

efter »litra d«: »og h«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 12]

14)

I det under

nr.

4

foreslåede

§ 2 A, stk. 1,

indsættes

som

2.

og

3. pkt.:

»Udenlandske selskaber, som efter reglerne i den pågældende stat

ligeledes anses for at være en transparent enhed af de pågældende udenlandske

juridiske personer, anses i forhold til det danske selskab for at være en

transparent enhed af de pågældende juridiske personer. Et udenlandsk selskab

anses dog ikke for at være en transparent enhed, hvis det beskattes som

skattemæssigt hjemmehørende i en anden fremmed stat, som er forskellig fra

den

pågældende stat omtalt i 1. og 2. pkt., og hvis denne anden fremmede stat er

Færøerne, Grønland, et medlem af EU eller EØS eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

[Udenlandske selskaber kan ligeledes anses for at være

transparente]

15)

I det under

nr.

4

foreslåede

§ 2 A, stk. 4,

indsættes

som

2.-7. pkt.:

»Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver

omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om de var anskaffet

på

de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for

de

anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede

selskab

har foretaget, anses for foretaget af den transparente enhed.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved

omkvalificeringen.

Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle

aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af

det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i

fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede

fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5. Bestemmelserne i dette stykke

finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en

transparent enhed omfattet af stk. 1 og 2.«

[Omkvalificerede selskaber succederer i aktiver og passiver

samt i fremførselsberettigede underskud og uudnyttede tab]

16)

I den under

nr.

4

foreslåede

§ 2 A

indsættes som

stk. 5-7:

»Stk. 5.

De i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for at have et fast

driftssted i Danmark. Samtlige aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte

selskaber anses altid for tilknyttet det faste driftssted.

Stk. 6.

Anses to eller flere danske selskaber for at være transparente

enheder af samme udenlandske selskab, hæfter de danske selskaber solidarisk

for

den samlede skattebetaling.

Stk. 7.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på udenlandske selskaber, som

omfattes af § 31.«

[Justeringer i reglen om transparente selskaber]

17)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»03.

I

§ 5

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Stk. 1-7 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med

beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A.««

[Lovfæstelse af praksis, hvorefter overgang til beskatning

efter § 3, stk. 4, eller § 3 A ikke medfører beskatning efter § 5]

18)

I den under

nr.

9

foreslåede ændring af

§ 11, stk. 1,

indsættes efter 6. pkt.:

»Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret

gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den

koncerninterne

kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.«

[Prioriteringsregel, når der er såvel koncernintern

kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand]

19)

Efter nr. 9

indsættes

som nyt nummer:

»04.

I

§ 11, stk. 3,

ændres »den udenlandske

ejerkreds« til: »ejerkredsen«.«

[Konsekvensrettelse – ligestilling af dansk og udenlandsk

ejerkreds]

20)

I det under

nr.

10

foreslåede

§ 11, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »de udenlandske aktionærer«: »eller et eventuelt dansk

ultimativt moderselskab«.

[Ligestilling af danske datterselskaber uden hensyn til, om

ejerne er danske eller udenlandske]

21)

Nr. 12

affattes således:

»12.

I

§ 13, stk. 1, nr. 2

og

4,

og

stk. 3,

indsættes som henholdsvis

4., 2.

og

2. pkt.:

»Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i §

2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et

EU-medlemsland, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.««

[Faste driftssteder ligestilles med fuldt skattepligtige

selskaber i forhold til beskatning af udbytter]

22)

I det under

nr.

13

foreslåede

§ 31, stk. 4,

indsættes

efter 2. pkt.:

»Det fælles moderselskab skal være et dansk aktieselskab eller

et selskab eller en forening m.v. som nævnt i stk. 6 eller et udenlandsk

selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets

forpligtelser, som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte

kapital, og som opgør indkomsten efter de almindelige skatteregler i det

land,

hvor det er hjemmehørende.«

[Krav til det fælles moderselskab i en sambeskatning mellem

søsterselskaber]

23)

I det under

nr.

13

foreslåede

§ 31, stk. 5,

indsættes

efter »(fast driftssted)«: », som er hjemmehørende

på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller

EØS

eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark«.

[Krav til selskabet med fast driftssted i Danmark, som omfattes

af sambeskatning]

24)

Efter nr. 14 indsættes som nye numre:

»05.

I

§ 31, stk. 5,

der bliver stk. 7, ændres

»stk. 6« til: »stk. 8«.

[Konsekvensrettelse]

06.

I

§ 31

indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk. 11.

Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for rente- og

royaltybetalinger, hvis den til betalingen korresponderende indtægt ville

medføre begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

d,

g eller h, hvis betalingen hidrørte fra kilder her i landet. Udenlandske

datterselskaber har ikke fradrag for udgifter, hvis den til udgiften

korresponderende indtægt hos modtageren anses for at være en intern ydelse.

Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis modtageren af indtægten og

det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed stat skattemæssigt

behand-les som transparente enheder af de samme juridiske personer, hvorved

indtægten anses for at være en intern ydelse i den pågældende stat og ikke

medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun anvendelse, hvis

den

fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelserne i 2.-4. pkt.

finder

ikke anvendelse, hvis den korresponderende indtægt beskattes i Danmark, på

Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller

EØS eller har en dobbeltbeskatnings- overenskomst med Danmark.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 12.

[Begrænsning i sambeskattede udenlandske datterselskabers

fradragsret, når modtageren ville være omfattet af begrænset dansk

skattepligt,

hvis betalingen var foretaget af et dansk selskab, eller når modtageren ikke

beskattes af den korresponderende indtægt]

07.

I

§ 32, stk.

1,

indsættes efter »som nævnt i § 1«: »eller § 2, stk. 1, litra a,«.«

[CFC-beskatningen udvides til også at gælde for faste

driftssteder]

25)

Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»08.

§ 32, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Såfremt

moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab, som

moderselskabet

ikke kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på, skal der v

ed

bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets

CFC-indkomst,

og

ved

moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som

datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver

og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til

handelsværdien

på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den

overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige

hensættelser

i datterselskabet.

Ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal

medregne datterselskabets CFC-indkomst, medregnes tillige den udenlandske

skat,

som efter udenlandske regler ville være pålignet datterselskabet i anledning

af

indkomsten.««

[Lukning af et nyligt afdækket hul i CFC-beskatningen, for så

vidt angår indirekte afståelse af aktiver og passiver omfattet af

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven]

Til § 12

26)

I

stk. 2

ændres »§ 1, nr. 1-4« til: »§ 1, nr. 1, 2, 02, 3 og 4«,

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 1, nr. 02]

27)

I

stk. 2

indsættes

efter »§ 8«: », nr. 1 og 2-7,«.

[Konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af § 8, nr. 01 og

02]

28)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

§ 1, nr. 01, § 8, nr. 01 og 02, og § 10, nr. 01, 4-7, 03, 12-14,

05-07 og

15, har virkning for indkomstår, der påbegyndes

den 1. januar 2004 eller senere.«

Stk. 3-12 bliver herefter stk. 4-13.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 1, nr. 01, § 8, nr. 01 og 02,

og § 10, nr. 01, 03 og 05-07. Samtidig flyttes indholdet af stk. 13]

29)

I

stk. 9,

der

bliver stk. 10, indsættes efter »renter«: »og kursgevinster«.

[Konsekvensændring som følge af den under nr. 3 foreslåede ændring

af § 4, nr. 4]

30)

Stk. 11,

der

bliver stk. 12, affattes således:

»Stk. 12.

§ 10, nr. 1, 02 og 3, og § 11, nr. 1, har virkning for renter og

kursgevinster, der vedrører tiden fra og med den 1. april 2004.«

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 10, nr. 02]

31)

Stk. 13

udgår.

[Konsekvensændring, idet indholdet er flyttet til nyt stk. 3,

jf. ændring nr. 28]

32)

I

stk. 14, 1.

pkt.,

ændres »§ 10, nr. 8-11« til: »§ 10, nr. 8, 9, 04, 10 og 11«.

[Ikrafttrædelse for § 10, nr. 04]

33)

I

stk. 14, 2.

pkt.,

ændres »gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer, der er

hjemmehørende i et land inden for EU eller EØS« til: »kontrolleret gæld til

udenlandske fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land

inden for EU eller EØS, og kontrolleret gæld til tredjemand, som udenlandske

fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land inden for EU

eller EØS, har stillet sikkerhed for«.

[Præcisering af genoptagelsesbestemmelsen]

34)

Efter stk. 14 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 15.

§ 10, nr. 08, har virkning fra og med den 1. april 2004.«

Stk. 15 og 16 bliver herefter stk. 16 og 17.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for § 10, nr. 08]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, at

selskaber, som er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, nr.

1-2a, 2c-2f og 3a-5b, ikke beskattes af fortjeneste ved afståelse af aktier,

når afståelsestidspunktet ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af

aktierne. Skattefritagelsen gælder dog ikke næringsaktier.

I ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at aktier ejet af § 2 A,

stk. 1-filialer skal anses for tilknyttet det faste driftssted. Det foreslås

–

som konsekvens heraf – at faste driftssteder heller ikke beskattes ved

afståelse af aktier, som det faste driftssted har ejet i mindst 3 år. Det

gælder dog kun for faste driftssteder, som ejes af selskaber hjemmehørende i

et

EU-medlemsland, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Herudover er det et krav, at

selskabet, som ejer det faste driftssted, er et selskab eller en forening

m.v.,

der ville kunne være omfattet af selskabsskattelovens § 1, nr. 1-2a, 2c-2f og

3a-5b, hvis det var hjemmehørende i Danmark, idet selskabet skal være »et

tilsvarende selskab eller forening m.v.«

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 11-13.

Til nr. 4.

I lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås en regel i

kildeskattelovens § 73 E om adgang til henstand for skat og

arbejdsmarkedsbidrag, som beregnes ved ophør af fuld skattepligt eller skift

af

skattemæssigt hjemsted for en person, for så vidt angår aktier, køberetter

til

aktier eller tegningsretter til aktier, som den pågældende har modtaget som

led

i ansættelsesforhold. Ændringsforslaget går ud på, at begrænset

skattepligtige

personer, der som led i ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af

aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, også skal

kunne

få henstand med skat og arbejdsmarkedsbidrag, der beregnes ved ophør af den

begrænsede skattepligt, uden indtræden af fuld skattepligt, jf.

ligningslovens

§ 28.

Den foreslåede regel om henstand skal have virkning for

skattepligtige, hvis skattepligt ophører den 1. januar 2004 eller senere, jf.

lovforslagets § 12, stk. 2.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A.

Til nr. 7

Det foreslås, at hvis

et

søsterselskab, som indgår i en sambeskatning mellem søsterselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 31, stk. 4,

ophører med at være skattepligtigt efter

selskabsskattelovens § 1, medregnes et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen

på ophørstidspunktet ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for det

sidste

indkomstår under sambeskatning. Tilsvarende gælder, hvis

et

søsterselskab

efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland.

Ophører en sambeskatning mellem søsterselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 31, stk. 4, som følge af et søsterselskabs udtræden af

sambeskatningen, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på

ophørstidspunktet. Der sker således genbeskatning af tidligere overførte

underskud,

hvis en søstersambeskatning ophører, selv om det ene af søsterselskaberne

fortsætter en sambeskatning med sine datterselskaber.

Er et fast driftssted moderselskab eller et

søsterselskab i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, og

ophører

det faste driftssted med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens §

2,

stk. 1, litra a, sker der ligeledes genbeskatning af en eventuel

genbeskatningssaldo.

Omkvalificeres et selskab

efter

selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, og opretholdes sambeskatningen efter

selskabsskattelovens § 31, sker der ikke genbeskatning som følge af

omkvalificeringen. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den

foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A. Med denne

konsekvensrettelse sker der ikke genbeskatning ved omkvalificering til

transparent selskab af tidligere overførte underskud, så længe der

opretholdes

et fast driftssted i Danmark og sambeskatningen med det tidligere

underskudsgivende datterselskab opretholdes. Der sker heller ikke

genbeskatning

ved omkvalificering fra transparent selskab til fuldt skattepligtigt selskab,

når sambeskatningen opretholdes.

Ophører sambeskatningen, eller ophører det faste driftssted, vil

der skulle ske genbeskatning. Ændringsforslaget medfører en ændret

skatteretlig

kvalifikation – som følge af, at boksen tjekkes efter amerikanske regler

– af

det danske moderselskab i sambeskatningen, ikke at der sker genbeskatning af

tidligere overførte underskud, når blot sambeskatningen videreføres med § 2

A-filialen som moderselskab.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring går ud på at indsætte et krav om, at det

betalende og det modtagende selskab skal være associeret i mindst et år, for

at

den pågældende rentebetaling ikke er omfattet af den foreslåede skattepligt,

jf. EU’s direktiv om en fælles skatteordning for rente/royaltybetalinger

mellem

associerede selskaber i forskellige EU-stater.

Efter rente/royaltydirektivets artikel 1, stk. 10, kan

EU-staterne undlade at anvende direktivet på en betaling, hvis det betalende

og

modtagende selskab ikke er associeret i en periode på op til to år.

Ændringsforslagets betingelse om en mindsteperiode på et år

findes allerede i den foreslåede ændring af samme lovs § 2, stk. 1, litra g,

om

kildeskat på royalties, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Både for rente- og royaltybetalinger foreslås det altså at

anvende samme frist, som allerede gælder for udbytter i

moder/datterselskabsforhold,

jf. gældende § 2, stk. 1, litra c, i selskabsskatteloven.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring går ud på at præcisere undtagelsen til

den foreslåede begrænsede skattepligt af renter, jf. selskabsskatteloven § 2,

stk. 1, litra d, 5. pkt. Undtagelsen medfører, at skattepligten ikke omfatter

renter, som betales til et udenlandsk selskab, som er kontrolleret eller

under

væsentlig indflydelse af et andet udenlandsk selskab, der er hjemmehørende på

Færøerne, i Grønland eller en anden fremmed stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, såfremt det andet selskab efter

reglerne på Færøerne, i Grønland eller den anden stat kan undergives

CFC-beskatning, såfremt betingelserne efter disse regler er opfyldt. Det

præciseres, at undtagelsen kun gælder, hvis renterne fra Danmark indgår i

denne

CFC-beskatning.

Til nr. 11-13

I lovforslaget foreslås indførelsen af begrænset skattepligt af

renter af koncernintern gæld. Konverteres rentebetalingerne til

gældsindfrielse

til overkurs, vil kursgevinsterne på gældsfordringerne i lovforslaget ikke

være

omfattet af en begrænset skattepligt.

Det foreslås derfor, at der skal være begrænset skattepligt af

oppebårne kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet

på sådanne vilkår, at

gælden skal

indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på

stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v.

omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, og kreditor

kontrollerer debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret

gæld).

Ved koncernintern gæld forstås gæld, som selskaber m.v. har til udenlandske

selskaber med kontrollerende indflydelse eller hermed koncernforbundne

selskaber (kontrolleret gæld, det vil sige gæld til selskaber, der direkte

eller indirekte ejer 50 pct. eller mere af aktiekapitalen i det danske

selskab

eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne).

Bestemmelsen finder anvendelse, når fordringen er stiftet på

sådanne vilkår, at den skal indfries til overkurs – uanset om der på

stiftelsestidspunktet var tale om kontrolleret gæld eller ej – det

afgørende

er, om gælden ved indfrielsen er kontrolleret.

Det foreslås, at den skattepligtige kursgevinst opgøres som

forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte

indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som

svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af

anskaffelsessummen

og på den anden side indfrielsessummen. Dette svarer til princippet i

kursgevinstlovens

§ 26, stk. 4.

Der foreslås en række undtagelser til den begrænsede

skattepligt. Disse undtagelser svarer til de undtagelser, som er foreslået

vedrørende den foreslåede begrænsede skattepligt af renter af koncernintern

gæld.

Det foreslås, at skatten skal indeholdes med 30 pct. af

kursgevinsten, og at skattepligten skal være endeligt opfyldt med den

foretagne

indeholdelse af kursgevinstskat.

Til nr. 14

Det foreslås præciseret, at udenlandske selskaber, der – ligesom

et dansk selskab omfattet af den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens

§ 2 A, stk. 1, 1. pkt., – anses for at være en transparent enhed af det

udenlandske selskab, som det danske selskab er en del af, også anses for at

være transparent i forhold til det danske selskab.

Eksempel: Et amerikansk moderselskab ejer et selskab i X-land.

Dette selskab ejer et dansk selskab. Det amerikanske selskab har tjekket

boksen

på såvel selskabet i X-land som det danske selskab. Rente-, royalty- og andre

interne udgifter, som betales fra det danske selskab til selskabet i X-land,

vil ikke være fradragsberettigede, da selskabet i X-land også er en del af

det

amerikanske selskab.

Dette medfører, at eksempelvis de renteudgifter, som det danske

selskab omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, 1. pkt., har til

andre

koncernselskaber, som er transparente efter amerikanske regler, og hvis

indkomst medregnes i det amerikanske moderselskabs indkomst, ikke kan

fradrages

ved det danske selskabs danske indkomstopgørelse. Disse selskaber anses

–

ligesom det danske selskab – for at være en del af det amerikanske

moderselskab.

Udenlandske selskaber, som beskattes som hjemmehørende på

Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller

der

har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, anses dog ikke for

transparente i forhold til det danske selskab. Dette skyldes, at de

indtægter,

som modsvarer det danske selskabs udgifter, vil blive beskattet i det

pågældende land, når indtægten anses for modtaget af et selskab, som

beskattes

som hjemmehørende.

Eksempel: Et amerikansk moderselskab ejer et selskab i Sverige.

Det svenske selskab ejer et dansk selskab. Det amerikanske selskab har

tjekket

boksen på såvel selskabet i Sverige som det danske selskab. Rente-, royalty-

og

andre interne udgifter, som betales fra det danske selskab til selskabet i

Sverige, vil være fradragsberettigede, da det svenske selskab vil blive

beskattet i Sverige af rente-, royalty- og de andre indtægter.

Undtagelsen kan ikke finde anvendelse på selskaber, som er

beliggende i den stat, som anser det danske selskab for transparent. Der sker

således fradragsbeskæring af det danske selskab (datter-datterselskab), hvis

det ejes af et amerikansk moderselskab, som har tjekket boksen på såvel et

amerikansk

datterselskab og det danske datter-datterselskab.

Det er en forudsætning for undtagelsen, at det udenlandske

selskab beskattes som hjemmehørende i den pågældende stat. Et selskab, der

som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i et andet

land, beskattes ikke som hjemmehørende og er derfor ikke omfattet af

undtagelsen.

Det foreslås i ændringsforslag nr. 16, at sambeskattede

udenlandske datterselskaber ikke kan anses som værende transparente. I

forlængelse heraf foreslås der i ændringsforslag nr. 24 en begrænsning af

sambeskattede selskabers fradragsret, når modtageren af den korresponderende

indtægt anser indtægten for at være en intern ydelse.

Til nr. 15

Med ændringsforslaget sikres det, at selskaber med skattemæssige

underskud eller uudnyttede kildeartstab, som omfattes af selskabsskattelovens

§

2 A eller ophører med at være omfattet, beholder de fremførselsberettigede

underskud eller uudnyttede kildeartstab, selv om selskabet henholdsvis det

faste driftssted omkvalificeres.

Endvidere præciseres det, at den transparente enhed succederer i

anskaffelsessummer og -tidspunkter for de aktiver og passiver, som er i

behold

ved omkvalificeringen.

Til nr. 16

Det foreslås, at de aktiver og passiver, som civilretligt er

ejet af det danske selskab, skal anses for tilknyttet § 2 A-filialen.

Samtidig

foreslås det præciseret, at det transparente selskab efter SEL § 2 A, stk. 1,

per definition har et fast driftssted i Danmark. Skulle en

dobbeltbeskatningsoverenskomst føre til en andet resultat, og påberåbes

overenskomsten, vil aktiverne og passiverne glide ud af dansk beskatning, og

der vil ske afståelsesbeskatning efter de almindelige regler.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at de aktier (og øvrige

aktiver), som det danske selskab ejer civilretligt, ikke skal anses for

tilknyttet § 2 A, stk. 1-filialen. Blev aktiverne ikke anset for tilknyttet §

2

A-filialen, ville aktiverne skattemæssigt anses for afstået, når boksen

tjekkes

efter amerikanske regler, hvorved der ville ske en »fiktiv«

afståelsesbeskatning.

Afcheckes boxen, ville aktiverne derimod blive anset for genanskaffet,

hvorfor

der ville skulle fastsættes en indgangsværdi for aktivet.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at aktiver og passiver glider ind

og ud af dansk beskatning afhængigt af, om boksen er tjekket efter amerikansk

ret eller ej. Ændringsforslaget sikrer, at dette normalt ikke vil ske.

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, anses aktiver og

passiver for afstået ved ophør af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1,

hvorfor der sker afståelsesbeskatning af aktiverne og passiverne. Der sker

dog

ikke afståelsesbeskatning af de aktiver og passiver, som fortsat er omfattet

af

dansk beskatning. De aktiver og passiver, der anses for omfattet af dansk

beskatning, er de aktiver og passiver, som efter intern dansk skatteret er

tilknyttet filialen, og som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten

kan

beskatte.

I de få tilfælde, hvor der – på trods af ændringsforslaget –

måtte ske afståelsesbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gives

der kreditlempelse eller lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten for

den skat, som udlandet kunne have pålignet aktiverne eller passiverne,

såfremt

de var afstået på samme tidspunkt.

Endvidere foreslås det, at i tilfælde, hvor to eller flere danske

selskaber anses for at være transparente enheder af samme udenlandske

selskab,

hæfter de danske selskaber solidarisk for den samlede danske skattebetaling.

Endelig foreslås det, at udenlandske selskaber, som er deltagere

i en frivillig sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, og som derfor

beskattes efter reglerne for fuldt skattepligtige selskaber, ikke skal

omkvalificeres efter reglerne i den foreslåede § 2 A. Disse udenlandske

selskaber beskattes således som selskaber og anses – på trods af den

under nr.

14 foreslåede bestemmelse om transparens – ikke for at være

transparente. Se

nærmere under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 24.

Til nr. 17

Det foreslås udtrykkeligt bestemt, at der ikke skal ske

ophørsbeskatning ved overgang til eller ophør med beskatning efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 4, eller § 3 A.

Skatteministeriet har i en afgørelse af 8. marts 2001 (TfS 2001,

282) udtalt, at aktieselskaber, som ejes fuldt ud af et

livsforsikringsselskab,

en pensionskasse eller en pensionsfond, og hvis indkomst efter bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, (nu § 3 A) anses for indtjent i samme

indkomstår

af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden, ikke

ophørsbeskattes efter lovens § 5.

Departementet blev spurgt, om

aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der ejes fuldt

ud

af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, og hvis

indkomst efter bestemmelsen i lovens § 3, stk. 10, anses for indtjent i samme

indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden,

af

denne grund skal ophørsbeskattes efter lovens § 5. Bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 3, stk. 10, blev indført ved lov nr. 1294 af 20.

december 2000, jf. lovforslag nr. L 71.

Det fremgår af selskabsskattelovens §

5, stk. 1, 2. pkt., at »Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6,

eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de

hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.«

Herudover fremgår det af lovens § 5,

stk. 4, at »Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og

salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos

selskabet

eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.«

Af punkt 33 i cirkulære nr. 136 af 7.

november 1988 til selskabsskatteloven fremgår det, at overgang til skattefri

virksomhed for et aktieselskab kan ske ved, at selskabet på grund af ændring

af

vedtægter og virksomhed bliver omfattet af undtagelserne i lovens § 3, stk.

1.

Der er således i cirkulæret taget stilling til, at der ved ordlyden i § 5,

stk.

1, om undtagelse fra beskatning efter lovens § 3 skal forstås undtagelserne

fra

skattepligt i stk. 1.

Da aktieselskabet, som bliver omfattet

af lovens § 3, stk. 10, ikke ændrer sine vedtægter eller virksomhed på en

sådan

måde, at selskabet bliver omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i

lovens

§ 3, stk. 1, eller overgår til beskatning efter lovens § 1, stk. 1, nr. 6, er

det Departementets opfattelse, at der ikke skal ske ophørsbeskatning af

aktieselskabet. Dette fremgår tillige af provenubemærkningerne til

ændringsforslaget

til L 71.

Der kan i den forbindelse også

henvises til, at der findes en lignende bestemmelse i selskabsskattelovens §

3,

stk. 4, hvor der heller ikke sker ophørsbeskatning. Efter denne bestemmelse

anses indkomst, der i et indkomstår er indtjent af et selskab som nævnt i

lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og hvis altovervejende del af aktie- eller

andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden

måde almennyttigt formål, for indtjent i samme indkomstår af foreningen m.v.

I forbindelse med den i lovforslagets

§ 10, nr. 6, foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 5, stk. 5, er der

fra

flere sider spurgt, om denne ændring betyder, at der fremover kan blive tale

om

ophørsbeskatning ved overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 3

A.

Det er ikke intentionen med den

foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 5, stk. 5, at overgang til

beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A eller den i afgørelsen nævnte §

3,

stk. 4, i sig selv skal medføre ophørsbeskatning. Dette foreslås udtrykkeligt

fastslået med den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 18

Der foreslås en prioriteringsregel for

fradragsbeskæringen for det tilfælde, at der er såvel koncernintern

kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand.

Efter det i lovforslagets § 10, nr. 9, foreslåede § 11, stk. 1,

6. pkt., skal der alene ske fradragsbeskæring for den del af den

kontrollerede

gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem

fremmedkapital og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1.

Eksempel:

Et 100 pct. ejet datterselskab af et dansk moderselskab har

en egenkapital på 0, aktiver på 100, lån fra moderselskabet på 60 og lån i

banken

på 40. Banklånene er garanteret af moderselskabet.

Der skal i eksemplet med andre ord ske omkvalificering af 20.

Hvis omkvalificeringen primært sker af gæld til moderselskabet, vil

renteudgifter på den omkvalificerede gæld ikke være fradragsberettigede, men

til gengæld heller ikke skattepligtige hos moderselskabet, jf. den i

lovforslagets § 10, nr. 11, foreslåede § 11, stk. 6. Hvis omkvalificeringen

derimod primært sker af bankgæld, vil renter af den omkvalificerede bankgæld

ikke være fradragsberettiget for datterselskabet, således at koncernen netto

oplever et tab af fradragsret.

Den i lovforslagets § 10, nr. 9,

foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 11, stk. 1, 7. pkt., (der med

ændringsforslaget bliver 8. pkt.) indeholder en prioriteringsregel vedrørende

dansk og udenlandsk kontrolleret gæld. Herefter foretages fradragsbeskæring

først for dansk kontrolleret gæld og dernæst for udenlandsk kontrolleret

gæld.

Bestemmelsen indeholder derimod ikke

en prioriteringsregel for det tilfælde, hvor der, som i eksemplet, er såvel

(dansk) kontrolleret gæld til det danske moderselskab som gæld til

tredjemand,

der anses for dansk kontrolleret gæld, fordi det danske moderselskab har

stillet sikkerhed.

Efter ændringsforslaget foreslås, at hvis der er såvel koncernintern

kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand, foretages

fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og

dernæst

for den kontrollerede gæld til tredjemand.

Hvis der f.eks. er såvel dansk som udenlandsk koncernintern

kontrolleret gæld og såvel dansk som udenlandsk kontrolleret gæld til

tredjemand, indebærer de to prioriteringsregler, at fradragsbeskæringen

foretages i følgende rækkefølge: dansk koncernintern kontrolleret gæld,

udenlandsk koncern-intern kontrolleret gæld, dansk kontrolleret gæld til

tredjemand, udenlandsk kontrolleret gæld til tredjemand.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensrettelse, der indebærer ligestilling

af dansk og udenlandsk ejerkreds.

Til nr. 20

Efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 11,

stk. 4, 2. pkt., skal konsolideringsreglen i den gældende § 11, stk. 4, 1.

pkt., kun finde anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de

udenlandske aktionærer kan anses for at være koncernforbundne.

Bestemmelsen er blevet kritiseret for at indebære en

forskelsbehandling i konsolideringsreglens anvendelse alt efter, om der er

tale

om en dansk koncern eller en koncern kontrolleret fra udlandet.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at 1. pkt.

kun finder anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de

udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan

anses for at være koncernforbundne.

Til nr. 21

I ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at aktier ejet af § 2 A,

stk. 1-filialer skal anses for tilknyttet det faste driftssted. Det foreslås

–

som konsekvens heraf – at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13 om

beskatning af udbytter finder tilsvarende anvendelse for faste driftssteder,

som ejes af selskaber hjemmehørende i et EU-medlemsland, Færøerne, Grønland

eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Til nr. 22

Det foreslås, at det fælles moderselskab for en

søsterselskabssambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 4, skal

være

-

et dansk aktieselskab

eller et selskab eller en forening m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §

31,

stk. 6, eller

-

et udenlandsk selskab,

i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser,

som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, og som

opgør indkomsten efter de almindelige skatteregler i det land, hvor det er

hjemmehørende.

Til nr. 23

Det foreslås, at det faste driftssted skal være et fast

driftssted af et selskab hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en fremmed

stat, der er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark, for at kunne indgå i en dansk sambeskatning.

Til nr. 24

Ændringen af § 31, stk. 5, der bliver stk. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Indsættelsen af § 31, stk. 11

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den

foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 A, stk. 7. Efter denne

bestemmelse finder reglerne om transparens ikke anvendelse på udenlandske

selskaber, der er omfattet af en sambeskatning efter selskabsskattelovens §

31.

Uden den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 31,

stk. 11, ville det – ved opgørelsen af den danske sambeskatningsindkomst

–

eksempelvis være muligt at få fradrag for en renteudgift, som ikke beskattes

hos modtageren. Dette ville være tilfældet, hvis det udenlandske

sambeskatningsselskab

omfattet af sambeskatningen har renteudgifter til et ultimativt amerikansk

moderselskab, som har tjekket boksen på det udenlandske

sambeskatningsselskab.

Bestemmelsen fjerner fradraget for denne »interne« rente.

Med bestemmelsen er der ikke fradrag, hvis indtægten modtages af

et udenlandsk selskab X, som det amerikanske selskab har tjekket boksen på. I

disse tilfælde anses indtægten for modtaget af det amerikanske selskab, idet

selskabet X anses for at være en del af det amerikanske selskab.

Der vil dog være fradrag for udgiften, hvis den korresponderende

indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed

stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Der vil derfor være fradrag for udgiften, hvis indtægten

modtages af et andet udenlandsk datterselskab omfattet af sambeskatningen.

Tilsvarende er der fradrag for udgifter, når den korresponderende indtægt

modtages

af det danske selskab, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens

§ 2 A. I disse tilfælde vil såvel udgiften som indtægten blive medregnet i

sambeskatningsindkomsten.

Der vil eksempelvis også være fradragsret, hvis det sambeskattede

udenlandske datterselskab har renteudgifter på et lån, og långiveren er et

søsterselskab, som beskattes som hjemmehørende i Sverige, selv om det

ultimative amerikanske moderselskab har checket boxen på både det udenlandske

sambeskattede selskab og det svenske selskab. Sverige vil i det givne

tilfælde

beskatte den korresponderende indtægt i Sverige.

Derudover foreslås det, at udenlandske datterselskaber ikke har

fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen

korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d (renter), g (royalty) eller h

(kursgevinster på gæld stiftet til overkursindfrielse), hvis betalingen

hidrørte fra kilder her i landet. Der gives således ikke fradrag for

udgifter,

som ville medføre, at modtageren ville være omfattet af begrænset dansk

skattepligt, hvis betalingen var foretaget af et dansk selskab.

Ændringen af § 32, stk. 1

I ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at aktier ejet af § 2 A,

stk. 1-filialer skal anses for tilknyttet det faste driftssted. Det foreslås

–

som konsekvens heraf – at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32 om

CFC-beskatning af danske moderselskaber finder tilsvarende anvendelse for

faste

driftssteder, som virker som moderselskab for udenlandske lavt beskattede

datterselskaber.

Til nr. 25

Det foreslås, at der ved bedømmelse af, om et udenlandsk

datterselskab er omfattet af CFC-beskatning, tages hensyn til

datterselskabets

skattemæssige hensættelser samt urealiserede kursgevinster og aktieavancer,

når

aktier i datterselskabet sælges til selskaber, som ikke kontrolleres af

moderselskabet. Ved bedømmelsen medregnes både den CFC-indkomst, som

datterselskabet ville have oppebåret ved afståelse af aktiverne og passiverne

til handelsværdien, og den udenlandske skat, som efter udenlandske regler

ville

være pålignet.

Det er en forudsætning for CFC-beskatning af et dansk

moderselskab efter selskabsskattelovens § 32, at moderselskabets udenlandske

datterselskabs CFC-indkomst, herunder renter og kursgevinster, i det enkelte

indkomstår udgør mere end 1/3 af den samlede indkomst. Det er endvidere en

forudsætning,

at det udenlandske datterselskab beskattes lavt i udlandet. Bedømmelsen heraf

foretages år til år på grundlag af det enkelte indkomstårs faktiske indkomst

og

den faktiske beskatning. Det er ved denne bedømmelse, at der i indkomstår,

hvor

der sælges aktier i datterselskabet, skal tages hensyn til de urealiserede

gevinster og fortjenester samt skattemæssige hensættelser.

I de år, hvor betingelserne i selskabsskattelovens § 32, stk. 1,

er opfyldt, medregner moderselskabet ved sin danske indkomstopgørelse

datterselskabets positive CFC-indkomst. I de år, hvor betingelserne ikke er

opfyldt, f.eks. fordi datterselskabet ikke oppebærer CFC-indkomst, skal

moderselskabet

ikke medregne datterselskabets indkomst.

Vurderingen af det udenlandske selskab sker på grundlag af en

sammenligning af datterselskabets udenlandske skat og den skat, som selskabet

ville have betalt, hvis det havde været et dansk selskab.

Et moderselskab, som ejer et udenlandsk, lavt beskattet selskab,

der alene besidder uforrentede obligationer, vil ikke skulle medregne

datterselskabets indkomst efter selskabsskattelovens § 32, da selskabet ikke

oppebærer CFC-indkomst (renter). Kun i de år, hvor selskabet indfrier

obligationerne og således realiserer en kursgevinst, vil selskabet blive

CFC-beskattet, da kursgevinsten er en CFC-indkomst.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at

reglerne om CFC-beskatning ville finde anvendelse, hvis moderselskabet solgte

datterselskabet med urealiserede gevinster. Skatteyderen klagede over

afgørelsen til Landsskatteretten, som gav skatteyderen medhold.

Kendelsen åbner et hul i CFC-beskatningen. Et moderselskab, som

ejer et udenlandsk, lavt beskattet selskab, der alene besidder uforrentede

obligationer, vil kunne omgå CFC-beskatningen ved at sælge datterselskabet, i

stedet for at datterselskabet sælger obligationerne. Dette hul bør lukkes.

Med ændringsforslaget fastslås det, at der sker CFC-beskatning

hos moderselskabet af de urealiserede kursgevinster i de tilfælde, hvor det

udenlandske datterselskab sælges, før selskabet indfrier sine obligationer,

det

vil sige før selskabet realiserer CFC-skattepligtige indtægter. Tilsvarende

vil

med ændringsforslaget gælde, for så vidt angår urealiserede aktieavancer og

hensættelser.

Til nr. 26

Ændringen i § 1, nr. 02, der er en konsekvens af ændringen i §

1, nr. 4, foreslås at skulle have samme virkningstidspunkt som denne.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen

af § 8, nr. 01 og 02.

Til nr. 28

Ændringen i § 1, nr. 01, § 8, nr. 01 og 02, og § 10, nr. 01, 03

og 05-07, foreslås at skulle have samme virkningstidspunkt som de oprindelig

foreslåede § 10, nr. 4-7 og 12-14, det vil sige virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere. Samtidig flyttes indholdet af

stk.

13 til stk. 3.

Til nr. 29 og 30

Den foreslåede indførelse af kildeskat på visse kursgevinster,

jf. ændringsforslag nr. 3 og 11-13, foreslås af have samme virkningstidspunkt

som den foreslåede kildeskat på renter.

Til nr. 31

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet indholdet er flyttet

til det nye stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 28.

Til nr. 32

Ændringen i § 10, nr. 04, af selskabsskattelovens § 11, stk. 3,

foreslås at skulle have samme virkningstidspunkt som de øvrige ændringer af §

11.

Til nr. 33

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 12, stk. 14, 2. pkt.,

fastsætter, at skatteansættelser foretaget i henhold til den hidtil gældende

affattelse af selskabsskattelovens § 11, for så vidt angår gæld til

udenlandske

fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i et land inden for EU

eller EØS, kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige.

Det vil sige, at genoptagelsesadgangen omfatter (kontrolleret)

gæld til fysiske eller juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3

B, stk. 1,

der er hjemmehørende i et

land inden for EU eller EØS.

Det vil endvidere sige, at genoptagelsesadgangen omfatter

(kontrolleret) gæld til tredjemand, hjemmehørende i et land inden for EU

eller

EØS, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber

direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Med ændringsforslaget præciseres, at genoptagelsesadgangen også

omfatter (kontrolleret) gæld til tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds

eller hermed koncernforbundne selskaber, hjemmehørende inden for EU eller

EØS,

har stillet sikkerhed for.

Til nr. 34

Det foreslås, at den foreslåede ændring af CFC-beskatningen, jf.

ændringsforslag nr. 25, får virkning fra og med den 1. april 2004.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 119

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 29/12-03 fra Ernst & Young

2

Henvendelse af 9/1-04 fra Ernst & Young

3

Høringssvar og –høringsnotat, fra skatteministeren

4

Henvendelse af 20/1-04 fra Forsikring & Pension

5

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til

lovforslaget samt udkast til tidsplan

6

Henvendelse af 20/1-04 fra PricewaterhouseCoopers

7

Spm. 1, om ministeren vil redegøre for sin principielle

holdning til »samlelovforslaget«, til skatteministeren

Spm. 2, om det er rimeligt og fremmende for lovkvaliteten

at fremsætte »samlelovforslag« i lyset af, at der forventeligt vil være

partier, der ikke vil kunne tilslutte sig, til skatteministeren

Spm. 3 om den saglige og politiske sammenhæng i

»samlelovforslaget«, til skatteministeren

Spm. 4 om at medvirke til, at lovforslaget deles op i

selvstændige lovforslag, til skatteministeren

8

Henvendelse af 23/1-04 fra Jan Larsen, Birkerød

9

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

10

Spm. 5, om man med lovforslaget lukker et skattehul, der

går ud på, at et dansk selskab i Nordsøen har kunnet flytte penge til et

dansk selskab på fastlandet, til skatteministeren

Spm. 6 om, hvorfor regeringen har ventet 2 år fra valget

med at lukke dette skattehul, til skatteministeren

Spm. 7 om, hvor mange penge den danske statskasse i den

forbindelse er gået glip af, til skatteministeren

11

Henvendelse af 29/1-04 fra PricewaterhouseCoopers

12

Henvendelse af 4/2-04 fra Finansrådet

13

Henvendelse af 2/2-04 fra Aalborg Universitet

14

Spm. 8 om en nærmere forklaring på overgangsordningen for

tynd kapitalisering, jf. lovforslagets § 12, stk. 14, til skatteministeren

Spm. 9 om, hvilke regler for tynd kapitalisering der er

gældende for indkomståret 2004, til skatteministeren

Spm. 10 om, i hvilket omfang skattemyndighederne kan

foretage korrektioner hos selskaber, der i indkomstårene 2000-03 vil være

ramt af tynd kapitalisering, til skatteministeren

Spm. 11 om en redegørelse for den foreslåede

overgangsordning i lovforslagets § 12, stk. 14, til skatteministeren

Spm. 12 om overgangsordningen i lovforslagets § 12, stk.

14, i relation til hidtidige begrænsninger af fradrag for renter til banker i

et EU/EØS-land, til skatteministeren

Spm. 13 om regler i andre EU-lande, der giver mulighed

for sambeskatning med datterselskaber i udlandet, til skatteministeren

Spm. 14, om andre EU-lande har skatteregler, der gør det

muligt for et selskab i et tredjeland at blive sambeskattet med et

koncernselskab i et tredjeland, til skatteministeren

Spm. 15 om en redegørelse for en udtalelse under

førstebehandlingen om, at regeringen har prøvet at etablere ensartede

sambeskatningregler for hele EU under formandskabet, til skatteministeren

Spm. 16 om etablering af sambeskatning mellem to

søsterselskaber, uden at moderselskabet er omfattet heraf, til

skatteministeren

Spm. 17, om det er lovens formulering, der vil være

gældende og ikke en udvidet bestemmelse i lovforslagets bemærkninger om

sambeskatning mellem to søsterselskaber, til skatteministeren

Spm. 18 om, hvor og hvordan skatteansættelsen skal

foretages ved sambeskatning af to søsterselskaber, til skatteministeren

Spm. 19 om sambeskatning af to søsterselskaber uden

deltagelse af det danske moderselskab, til skatteministeren

15

Spm. 20, om der kan etableres sambeskatning mellem

filialen og et dansk selskab, hvis det danske selskab og det udenlandske

selskab, der har den pågældende filial, er ejet af samme udenlandske selskab

m.v., til skatteministeren

Spm. 21 om lovforslagets § 10, nr. 13, til

skatteministeren

16

Henvendelse af 10/2-04 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

17

Henvendelse af 16/2-04 fra PricewaterhouseCoopers

18

Henvendelse af 16/2-04 fra Deloitte

19

Spm. 22 om kontrol af, at der ikke gives større beløb i

credit for betalt renteskat til Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg, end

der afregnes til Danmark, til skatteministeren

Spm. 23 om danske skatteydere, der begærer større credit,

end der er afregnet til Danmark, til skatteministeren

Spm. 24 om kontrol af korrekt afregning af tilbageholdt

renteskat ved udbetaling af renter i Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg,

til skatteministeren

Spm. 25 om medregning af underskud i indkomstopgørelsen,

til skatteministeren

Spm. 26 om medregning af underskud ved beregning af

selskabets indkomstopgørelse, til skatteministeren

Spm. 27, om ikke fratrukket underskud kan fremføres til

det efterfølgende år, til skatteministeren

Spm. 28 om sambeskatning med filial af udenlandsk

selskab, såfremt selskabet kan udligne underskuddet med anden indkomst i

selskabet i domicillandet, til skatteministeren

Spm. 29 om beskatning af selskaber, der er transparente

på linje med selskaber omfattet af nye regler i SEL § 2 A, til

skatteministeren

Spm. 30 om virkning af de nye regler ved sambeskatning af

filial i Danmark og filialens udenlandske datterselskab, til skatteministeren

Spm. 31 om Ligningsrådets fastsættelse af nærmere vilkår

for sambeskatningen, og om dette er i overensstemmelse med grundloven, til

skatteministeren

Spm. 32, om Ligningsrådet træffer afgørelse om, hvortil

og hvordan sambeskattede indkomstopgørelser indsendes og pålignes og om

fremsendelse af skatteopkrævning, til skatteministeren

Spm. 33 om konsekvenser ved beskæring af rentefradrag ved

tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for koncerninterne renteindtægter

ved opgørelse af indkomst i udenlandske selskaber, der indgår i sambeskatning

med dansk moderselskab, til skatteministeren

Spm. 34 om konsekvenser af forslag om beskæring af

rentefradrag ved tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for

koncerninterne renter mellem selskaber i Danmark og skattefrihed for

koncerninterne renteindtægter, til skatteministeren

20

Henvendelse af 16/2-04 fra Realkreditrådet

21

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/2-04

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

22

Spm. 35 om kommentar til påstanden om, at de danske

genbeskatningsregler i ligningsloven er i strid med EU-retten, til

skatteministeren

Spm. 36 om kommentar til de danske CFC-regler i

selskabsskatteloven over for lavtbeskattede selskaber i andre EU-lande, til

skatteministeren

Spm. 37, om gældende lovgivning beskatter

udtrækningsgevinster forskelligt, til skatteministeren

23

Henvendelse af 18/2-04 fra Gorrissen Federspiel

Kierkegaard

24

Spm. 38, om de stramninger, som er indeholdt i forslaget,

vil ramme en større og eventuelt også en anden gruppe end den, reguleringen

er tilsigtet, til skatteministeren

25

Talepapir fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorers

foretræde den 18/2-04

26

Spm. 39 om redegørelse for samspillet mellem de nu

foreslåede regler for tynd kapitalisering og sambeskatningsreglerne med

udenlandske datterselskaber, til skatteministeren

Spm. 40 om, hvorledes bagatelreglen for

fradragsbegrænsningen for renter i en sambeskattet koncern opgøres, til

skatteministeren

Spm. 41 om redegørelse for, hvordan den foreslåede regel

i § 11 om tynd kapitalisering skal forstås i relation til netto- eller

bruttoprincippet, til skatteministeren

Spm. 42 om forklaring på reglerne for tynd kapitalisering

i SEL § 11 i nævnte eksempler, til skatteministeren

27

Spm. 43 om omgåelsesmuligheder i forbindelse med

koncerninterne lån, til skatteministeren

Spm. 44 om, hvorledes der i lovforslaget er taget højde

for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers overordnede betragtning i

høringssvaret, til skatteministeren

28

Henvendelse af 19/2-04 fra Bech-Bruun Dragsted

29

Spm. 45 om kommentar til talepapir fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorers foretræde for udvalget 18/2-04, til

skatteministeren

30

Spm. 46, om ToldSkat har foretaget særlige undersøgelser

af de anførte holdingselskaber, til skatteministeren

Spm. 47 om, hvor mange holdingselskaber af den art, der

er anført i Jan Larsens henvendelse, der er registreret i Danmark, til

skatteministeren

Spm. 48 om, hvorledes begrænsningen i

selskabsskattelovens (SEL) § 31, stk. 1, 6. pkt., skal praktiseres, til

skatteministeren

Spm. 49 om, hvorledes begrænsningen i SEL § 31, stk. 1,

6. pkt., skal praktiseres, til skatteministeren

31

Svar på spm. 35 om kommentar til påstanden om, at de

danske genbeskatningsregler i ligningsloven er i strid med EU-retten, fra

skatteministeren

Svar på spm. 36 om kommentar til de danske CFC-regler i

selskabsskatteloven over for lavtbeskattede selskaber i andre EU-lande, fra

skatteministeren

Svar på spm. 37, om gældende lovgivning beskatter

udtrækningsgevinster forskelligt, fra skatteministeren

32

Svar på spm. 43 om omgåelsesmuligheder i forbindelse med

koncerninterne lån, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om, hvorledes der i lovforslaget er taget

højde for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers overordnede betragtning

i høringssvaret, fra skatteministeren

33

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-04

fra PricewaterhouseCoopers

34

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/1-04

fra Jan Larsen, Birkerød

35

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/2-04

fra Bech-Bruun Dragsted

36

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/2-04

fra Aalborg Universitet

37

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/2 04

fra Realkreditrådet

38

Svar på spm. 1, om ministeren vil redegøre for sin

principielle holdning til »samlelovforslaget«, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om det er rimeligt og fremmende for

lovkvaliteten at fremsætte »samlelovforslag« i lyset af, at der forventeligt

vil være partier, der ikke vil kunne tilslutte sig, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om den saglige og politiske sammenhæng i

»samlelovforslaget«, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om at medvirke til, at lovforslaget deles

op i selvstændige lovforslag, fra skatteministeren

39

Svar på spm. 39 om redegørelse for samspillet mellem de

nu foreslåede regler for tynd kapitalisering og sambeskatningsreglerne med

udenlandske datterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 40 om, hvorledes bagatelreglen for

fradragsbegrænsningen for renter i en sambeskattet koncern opgøres, fra

skatteministeren

Svar på spm. 41 om redegørelse for, hvordan den

foreslåede regel i § 11 om tynd kapitalisering skal forstås i relation til

netto- eller bruttoprincippet, fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om forklaring på reglerne for tynd

kapitalisering i SEL § 11 i nævnte eksempler, fra skatteministeren

40

Svar på spm. 38, om de stramninger, som er indeholdt i

forslaget vil ramme en større og eventuelt også en anden gruppe end den,

reguleringen er tilsigtet, fra skatteministeren

41

Svar på spm. 5, om man med lovforslaget lukker et

skattehul, der går ud på, at et dansk selskab i Nordsøen har kunnet flytte

penge til et dansk selskab på fastlandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om, hvorfor regeringen har ventet 2 år fra

valget med at lukke dette skattehul, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om, hvor mange penge den danske statskasse

i den forbindelse er gået glip af, fra skatteministeren

42

Svar på spm. 20, om der kan etableres sambeskatning

mellem filialen og et dansk selskab, hvis det danske selskab og det

udenlandske selskab, der har den pågældende filial, er ejet af samme

udenlandske selskab m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om lovforslagets § 10, nr. 13, fra

skatteministeren

43

Svar på spm. 22 om kontrol af, at der ikke gives større

beløb i credit for betalt renteskat til Schweiz, Østrig, Belgien og

Luxembourg, end der afregnes til Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om danske skatteydere, der begærer større

credit, end der er afregnet til Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 24 om kontrol af korrekt afregning af

tilbageholdt renteskat ved udbetaling af renter i Schweiz, Østrig, Belgien og

Luxembourg, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om medregning af underskud i

indkomstopgørelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om medregning af underskud ved beregning

af selskabets indkomstopgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 27, om ikke fratrukket underskud kan

fremføres til det efterfølgende år, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om sambeskatning med filial af udenlandsk

selskab, såfremt selskabet kan udligne underskuddet med anden indkomst i

selskabet i domicillandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om beskatning af selskaber, der er

transparente på linje med selskaber omfattet af nye regler i SEL § 2 A, fra

skatteministeren

Svar på spm. 30 om virkning af de nye regler ved

sambeskatning af filial i Danmark og filialens udenlandske datterselskab, fra

skatteministeren

Svar på spm. 31 om Ligningsrådets fastsættelse af nærmere

vilkår for sambeskatningen, og om dette er i overensstemmelse med grundloven,

fra skatteministeren

Svar på spm. 32, om Ligningsrådet træffer afgørelse om,

hvortil og hvordan sambeskattede indkomstopgørelser indsendes og pålignes og

om fremsendelse af skatteopkrævning, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om konsekvenser ved beskæring af

rentefradrag ved tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for

koncerninterne renteindtægter ved opgørelse af indkomst i udenlandske

selskaber, der indgår i sambeskatning med dansk moderselskab, fra

skatteministeren

Svar på spm. 34 om konsekvenser af forslag om beskæring

af rentefradrag ved tynd kapitalisering og beskæring af fradrag for

koncerninterne

renter mellem selskaber i Danmark og skattefrihed for koncerninterne

renteindtægter, fra skatteministeren

44

Svar på spm. 45 om kommentar til talepapir fra Foreningen

af Statsautoriserede Revisorers foretræde for udvalget 18/2-04, fra

skatteministeren

45

Svar på spm. 8 om en nærmere forklaring på

overgangsordningen for tynd kapitalisering, jf. lovforslagets § 12, stk. 14,

fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvilke regler for tynd kapitalisering

der er gældende for indkomståret 2004, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om, i hvilket omfang skattemyndighederne

kan foretage korrektioner hos selskaber, der i indkomstårene 2000-2003 vil

være ramt af tynd kapitalisering, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om en redegørelse for den foreslåede

overgangsordning i lovforslagets § 12, stk. 14, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om overgangsordningen i lovforslagets §

12, stk. 14, i relation til hidtidige begrænsninger af fradrag for renter til

banker i et EU/EØS-land, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om regler i andre EU-lande, der giver

mulighed for sambeskatning med datterselskaber i udlandet, fra

skatteministeren

Svar på spm. 14, om andre EU-lande har skatteregler, der

gør det muligt for et selskab i et land at blive sambeskattet med et

koncernselskab i et tredjeland, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om en redegørelse for en udtalelse under

1. behandlingen om, at regeringen har prøvet at etablere ensartede

sambeskatningregler

for hele EU under formandskabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om etablering af sambeskatning mellem to

søsterselskaber, uden at moderselskabet er omfattet heraf, fra

skatteministeren

Svar på spm. 17, om det er lovens formulering, der vil

være gældende og ikke en udvidet bestemmelse i lovforslagets bemærkninger om

sambeskatning mellem to søsterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om, hvor og hvordan skatteansættelsen

skal foretages ved sambeskatning af to søsterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om sambeskatning af to søsterselskaber

uden deltagelse af det danske moderselskab, fra skatteministeren

46

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

29/12-03 fra Ernst & Young

47

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/1-04

fra Ernst & Young

48

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-04

fra Forsikring & Pension

49

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-04

fra PricewaterhouseCoopers

50

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/2-04

fra Finansrådet

51

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/2-04

fra PricewaterhouseCoopers

52

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/2-04

fra Deloitte

53

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/2-04

fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard

54

Henvendelse af 27/2-04 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

55

1. udkast til betænkning

56

Svar på spm. 46, om ToldSkat har foretaget særlige

undersøgelser af de anførte holdingselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om, hvor mange holdingselskaber af den

art, der er anført i Jan Larsens henvendelse, der er registreret i Danmark,

fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om, hvorledes begrænsningen i

selskabsskattelovens (SEL) § 31, stk. 1, 6. pkt., skal praktiseres, fra

skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvorledes begrænsningen i SEL § 31,

stk. 1, 6. pkt., skal praktiseres, fra skatteministeren

57

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

58

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-04

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

59

Brev af 8/3-04 fra Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, fra skatteministeren

60

Spm. 50 om en oversigt over stramninger og lempelser i

forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren

61

Henvendelse af 10/3-04 fra Jan Larsen, Birkerød

62

Henvendelse af 12/3-04 fra Forsikring & Pension

63

Svar på spm. 50 om en oversigt over stramninger og

lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren

64

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/3-04

fra Jan Larsen, Birkerød

65

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-04

fra Forsikring & Pension

66

Korrektion til ændringsforslag nr. 12 fra

skatteministeren

67

2. udkast til betænkning

68

Spm. 51 om paralleltekster til de 34 stillede

ændringsforslag med henblik på, at udvalget kan få overblik over foreslåede

ændringer i forhold til gældende regler, til skatteministeren

69

Svar på spm. 51 om paralleltekster til de 34 stillede ændringsforslag

med henblik på, at udvalget kan få overblik over foreslåede ændringer i

forhold til gældende regler, fra skatteministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmål 50 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S, SF, RV, EL og KD.

Spørgsmål 50:

Ministeren bedes i en kort og skematisk oversigt angive

stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning?

Svar:

Se vedlagte skema.

Stramninger og lempelser i lovforslaget (inkl.

ændringsforslaget)

Forslagets indhold (kort)

Begrundelse

for forslaget

Skærpelse

eller lempelse i forhold til gældende ret

Gennemførelse

af bestemmelserne i EU’s rentebeskatningsdirektiv

Direktivet (2003/48/EF) skal medvirke til at sikre,

at personer i samme land og samme økonomiske situation beskattes ens, uanset

om de har placeret deres opsparing i dette land eller i et andet land.

Gennemførelse af et EU- direktiv

Forbedret informationsudveksling som følge af EU-direktivet.

Gennemførelse

af bestemmelserne i EU’s rente-/royaltydirektiv

Direktivet (2003/49/EF) har til formål at begrænse

skattemæssige hindringer for samarbejde mellem selskaber i forskellige

medlemsstater.

Direktivet går ud på, at en medlemsstat ikke må opkræve kildeskat af renter

og royalties, som et selskab i denne stat betaler til et associeret selskab i

en anden medlemsstat.

Gennemførelse af et EU-direktiv

Lempelse som følge af EU-direktivet.

Tynd

kapitalisering

Udvidelse af reglerne om tynd kapitalisering til

også at omfatte koncernintern långivning mellem danske selskaber

Sikre overholdelsen af EU-retten. Forslaget er en

følge af EF-Domstolens dom af 12. december 2002 i sagen Lankhort-Hohorst

(C-324/00)

Udvidelse (skærpelse) af reglerne om tynd kapitalisering

som følge af EF-dom.

Gennemførelse

af en række lempelser af reglerne om tynd kapitalisering

Reglerne gøres mindre byrdefulde for små og

mellemstore virksomheder, fordi reglerne med forslaget også omfatter

långivning mellem danske selskaber. Eksempelvis skal fradragsbeskæringen

alene anvendes, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.

Lempelser som følge af den ovenfor nævnte skærpelse.

Kildebeskatning

af renter og kursgevinster

Det foreslås, at der som udgangspunkt skal være

begrænset skattepligt af renter af koncernintern gæld. Ændringsforslaget

udvider den begrænsede skattepligt til også at omfatte kursgevinster af

koncernintern gæld, når gælden er stiftet, så den skal indfries til overkurs.

Forslaget skal begrænse mulighederne for skatteplanlægning

ved fradrag for koncerninterne renter, når det modtagende koncernselskab

betaler ingen eller meget lidt i skat af renterne.

Skærpelse, som begrænser mulighederne for

skatteplanlægning.

Omkvalificering

af visse selskaber (transparens)

Forslaget medfører, at et dansk selskab, som er

kontrolleret af et udenlandsk selskab, vil blive anset for at være en del af

det udenlandske kontrollerende selskab (transparent), når det efter

udenlandske regler anses for transparent. Hovedområdet er de amerikanske

”check-the-box”-regler.

Forslaget skal begrænse mulighederne for

skatteplanlægning ved fradrag for koncerninterne renter og royalty mv., når

det modtagende koncernselskab ikke beskattes af rente- og royaltybetalingerne

mv., idet de anses for at være interne ydelser.

Skærpelse, som begrænser mulighederne for

skatteplanlægning.

Sambeskatning

Ligningsrådet skal kunne give tilladelse til

sambeskatning mellem to eller flere danske selskaber, som ejes af det samme

moderselskab.

Et udenlandsk selskabs faste driftssted her i

landet skal kunne indgå i dansk sambeskatning under tilsvarende betingelser,

som gælder fuldt skattepligtige selskaber.

Begge ændringer er begrundet i ønsket om at sikre

overholdelsen af EU-retten.

Lempelse som følge af EU-retten.

Fraflytningsbeskatning

Justering af reglerne om fraflytningsbeskatning.

Det foreslås bl.a., at kravet om sikkerhedsstillelse ophæves fsva. flytning

til lande, som har en aftale med Danmark om opkrævning af skatter.

Ændringen er begrundet i ønsket om at overholde

EU-retten.

Lempelse som følge af EU-retten som udtrykt af

EF-Domstolen i dom af 11. marts 2004, Hughes de Lasteyrie du Saillant

(C-9/02).

Helårsomregning

Reglerne om omregning til helårsindkomst justeres.

Denne del af lovforslaget er en følge af, at

Landsskatteretten har anset de gældende regler for at være i strid med

EU-rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Forslaget indeholder såvel skærpelser som

lempelser. Ændringen er en følge af EU-retten.

Bruttobeskattede

lønmodtagere

Der foreslås valgfrihed mellem bruttobeskatning og

beskatning mellem de almindelige regler for begrænset skattepligtige

arbejdsudlejede

personer og begrænset skattepligtige lønmodtagere i kulbrintesektoren.

Denne del af lovforslaget er en følge af, at

EF-Domstolen i en dom af 12. juni 2003 i sagen Arnoud Gerritse mod Finanzamt

Neukölln Nord (C-234/01) anså tilsvarende tyske regler for beskatning af

begrænset

skattepligtige personer som i strid med EU-retten om fri udveksling af

tjenesteydelser.

Lempelse som følge af EU-retten.

CFC-beskatning

CFC-beskatningen er en

værnsregel, som skal sikre, at mobile indkomster ikke flyttes ud af dansk

beskatning til lavskattelande. Med ændringsforslaget præciseres det, at der

sker CFC-beskatning hos moderselskabet af urealiserede kursgevinster i de

tilfælde, hvor et udenlandsk datterselskab sælges, før datterselskabet

realiserer CFC-skattepligtige indtægter.

En landsskatterets kendelse vil kunne medføre, at

CFC-beskatningen i visse tilfælde vil kunne omgås.

Skærpelse som sikrer CFC-beskatningen.

Lignende dokumenter