1991 BTL 226 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (VEDLIGEHOLDELSE OG OPRETNING) NR L 226 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Tre af udvalgets spørgsmål og boligministerens
besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra
Landsforeningen for Ejere af Udlejningsejendomme og Lejernes
Landsorganisation.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Der vil på en enkel og overskuelig måde være sikret lejerne afgørende
indseende med tilstedeværelsen af de af lejerne indbetalte midler til både
vedligeholdelse og tekniske installationer. Herved er der skabt et nødvendigt
grundlag for sikring af lejernes medindflydelse og tillige en mere klar
vurdering af den samlede økonomi i forbindelse med den samlede
vedligeholdelse af private udlejningsejendomme.
Mindretallet vil være rede til at vurdere hensigtsmæssigheden i at undtage
bindingspligtige beløb fra udlejers opgørelse af skattepligtig indkomst.
Dette gælder såvel beskatning af de indbetalte beløb som fradrag for de
anvendte beløb. I denne sammenhæng er det nødvendigt bl.a. at inddrage de
synspunkter, der indeholdes i boligministerens besvarelse af spørgsmål 1, der
er optrykt som bilag. Dette gør det ikke aktuelt at ændre på de
beskatningsmæssige forhold.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
Læs alt
udvalget) udtaler:
Fremskridtspartiet ønsker et frit og ureguleret boligmarked og finder det
uforståeligt, at en borgerlig regering efter 10 år stadig ikke har fremsat
forslag om dette. Det er molboagtigt, at man snart 50 år efter 2.
verdenskrigs slutning stadig oplever maksimalpriser på boliger. Det
skævvrider markedet og forhindrer den nødvendige mobilitet.
Selv efter at Ølgaardudvalget har slået fast, at der i dag ikke er
boligmangel, men mangel på mobilitet, er regeringen stadig handlingslammet på
boligområdet, fordi man har givet Socialdemokratiet vetoret.
Fremskridtspartiet har som et skridt på vejen foreslået at ophæve
reguleringen ved nyudlejning, men selv ikke dette lille skridt har regeringen
kunnet stemme for. Det er en konstateret kendsgerning, at der mangler penge
til en ordentlig vedligeholdelse af private udlejningsejendomme, ligesom det
er helt grotesk at basere kapitalafkastet på en næsten 20 år gammel
vurdering.
Regeringens store fase II-planer på boligområdet er der ikke kommet noget
ud af.
Fremskridtspartiet har den opfattelse, at såfremt et politisk flertal
ønsker boligreguleringen opretholdt, må det forudsætte, at flertallet sørger
for, at reglerne i det mindste er entydige og ikke som reglerne om
vedligeholdelsmidler og midler til tekniske nyanskaffelser kan fortolkes
frit. Det er en kendt sag, at lejerne mener, at det er deres penge, og at
grundejerne mener, at det er deres. Det er utilfredsstillende. Det fremsatte
lovforslag vil klargøre reglerne og fastslå, at det er lejernes penge. Det
modsatte kunne være lige så relevant. Men såfremt der skal tages udgangspunkt
i, at det er ejendommens penge, må det forudsætte, at skattepligten hos
grundejeren ophører. Derved ville der blive dobbelt så meget at vedligeholde
for, og mange penge ville kunne spares på fremtidige byfornyelsesprojekter.
Sådan er lovforslaget imidlertid ikke sammensat, og skal pengene endelig
bindes på specielle konti, er der ingen grund til, at det ikke skal være i
ejendommens almindelige pengeinstitut. Af disse grunde kan Fremskridtspartiet
ikke støtte lovforslaget. Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres
medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de
stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF):
Til § 1 1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af §
19, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »tekniske installationer«
ordene: », jf. dog stk. 3,».
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Beløb anvendt til opfyldelse af udlejerens pligt til
at foretage fornyelser af tekniske installationer kan i 1993 kun fradrages på
kontoen med 8 pct. af udgiften. Den årlige fradragsprocent forøges med 8 pct.
hver 1. januar, første gang den 1. januar 1994, indtil udgiften kan fradrages
fuldt ud.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2 Da hensættelse af beløb til fornyelse af tekniske installationer
først sker på § 18-kontoen fra 1. januar 1993, er det urimeligt straks at
kunne fradrage de samlede udgifter til fornyelser. Hertil kommer, at der i de
forudgående mange år er hensat betydelige midler, som udlejer har oppebåret
uden pligt til regnskabsførelse. Der er med den foreslåede ordning sikret en
afbalanceret behandling også af udlejerne, således at de udlejere, der hidtil
har holdt sig til både bogstav og ånd i lovgivningen, ikke rammes af de nye
bestemmelser.
Overgangsordningen er mere enkel og mindre bureaukratisk end andre mulige
overgangsordninger, jf. boligministerens besvarelse af spørgsmål 2, der er
optrykt som bilag til betænkningen.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen
(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle
Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John
Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 1:
Hvis man ønsker alle lejerindbetalte midler til opretning og
vedligeholdelse indsat på en konto, kan det så med fordel ske andre steder
end i Grundejernes Investeringsfond?
Svar:
Det har ved flere lejligheder været overvejet, om man kan ændre på
boligreguleringslovens bindingsregler således, at bindingskravet kan opfyldes
ved binding andre steder end i Grundejernes Investeringsfond.
Det centrale i denne problematik er de særlige skattemæssige forhold, idet
bindingsmidler i modsætning til den øvrige del af lejeindtægten i realiteten
først beskattes ved frigivelsen (anvendelsen).
I forhold til denne særstilling har Skatteministeriet fastholdt et krav om
effektiv kontrol af bindingen og af de arbejder, der fradrages beløb for.
Det har eksempelvis været drøftet at give adgang til at binde
vedligeholdelsesbeløb i pengeinstitutter i stedet for i Grundejernes
Investeringsfond.
Drøftelserne er imidlertid strandet på pengeinstitutternes modvilje over
for at påtage sig en kontrolfunktion, som opfyldte Skatteministeriets krav
hertil.
En ordning med binding i pengeinstitutter kombineret med krav om
regnskabspåtegning fra en statsautoriseret revisor, bl.a. med hensyn til
udgifternes fradragsberettigelse, har ganske kort været drøftet med
Skatteministeriet, som umiddelbart finder kontrolelementet i en sådan ordning
for svagt.
Over for dette alternativ findes den eksisterende ordning med binding i
Grundejernes Investeringsfond således stadig at være at foretrække, ikke
mindst i lyset af den ekspertise og det administrative system, der her er
opbygget.
Samtidig er det i relation til Skatteministeriets krav til kontrollen af
væsentlig betydning, at Grundejernes Investeringsfond indgår i systemet som
en uvildig instans.
Spørgsmål 2:
Hvordan kan man teknisk udforme en overgangsordning som foreslået af
Lejernes Landsorganisation, jf. bilag 1?
Svar:
Jeg kan oplyse, at en sammenlægning af henlæggelserne til fornyelser med
kontoen for hensættelser til udvendig vedligeholdelse netop er blandt de
emner, som skal drøftes mellem et flertal af Folketingets partier som led i
fase II-forhandlingerne om en boligpolitisk handlingsplan.
Hvis disse drøftelser ender med en beslutning om en sådan sammenlægning,
må det overvejes, om der skal indføres en overgangsordning i forbindelse
hermed.
Jeg tror, at det i givet fald bliver vanskeligt - for ikke at sige umuligt
- at udforme en overgangsordning, der vil virke »retfærdig« i alle
tilfælde. Efter min opfattelse må den i givet fald udformes, så den bliver
rimelig administrerbar, selv om vi så kommer til at »hugge en hæl og
klippe en tå«.
Som jeg læser LLO's forslag til en overgangsordning (»kun den del af
udgiften til udskiftning af tekniske installationer, der svarer til det
tidsrum, midlerne har været bindingspligtige, kan trækkes på den bundne
konto«) indebærer det, at man ved hvert enkelt træk på kontoen må
undersøge, hvor lang levetid man har regnet med for netop denne installation
i netop denne ejendom, hvilket efter min opfattelse ville være en kompliceret
løsning, eller der må i overgangsbestemmelsen sondres mellem de forskellige
tekniske installationer, eftersom de ikke har lige lang levetid. En sådan
specificering stemmer ikke med det gældende system, hvorefter der i lejen kan
medtages henlæggelser til fornyelser, i det omfang det er rimeligt under
hensyn til ejendommens og det lejedes karakter, jf. boligreguleringslovens §
8, stk. 1. Boligstyrelsen har i cirkulæreform angivet vejledende levetider
for en række installationer, men den enkelte udlejer og huslejenævnene er
ikke bundet heraf. Jeg ville finde det uhensigtsmæssigt nu så lang tid efter
indførelsen af den omkostningsbestemte leje at skulle lovgive om de enkelte
installationers levetid - og især i en overgangsbestemmelse.
Jeg forestiller mig på denne baggrund, at en overgangsregel i givet fald
kunne gå ud på, at udlejer ved udskiftning af installationer, hvortil der før
fælleskontoens indførelse er henlagt midler, kun kan trække en vis procent af
genanskaffelsesudgiften fra på den nye konto. Men også en sådan ordning vil
kræve grundigere overvejelser.
Denne procent, som af administrative grunde skulle være ens for alle typer
installationer, skulle øges år for år i en afgrænset periode, før der bliver
adgang til at trække den fulde genanskaffelsesudgift fra på kontoen.
Endelig vil jeg for en ordens skyld gøre opmærksom på det forhold, at
udlejer har pligt til at udføre såvel fornyelse som vedligeholdelse i fuldt
omfang, hvad enten der er penge på kontoen eller ej, hvilket taler imod
nødvendigheden af en overgangsordning på dette punkt.
Spørgsmål 3:
Såfremt de midler, der opkræves, skulle betragtes som tilhørende
ejendommen og kontoføres som sådanne og følgelig ikke beskattes hos ejeren af
ejendommen, ville dette så indebære behov for ændringer i skattelovgivningen?
Foreløbig besvarelse:
Boligministeriet har anmodet Skatteministeriet om en udtalelse. Når
udtalelsen foreligger, vil man vende tilbage til spørgsmålet.
Endelig besvarelse:
Som nævnt i boligministerens foreløbige besvarelse af 18. maj 1992 har
man anmodet Skatteministeriet om en udtalelse. Skatteministeren har herefter
i skrivelse af 10. juni 1992 oplyst følgende:
»Jeg forstår spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, om en
skattefritagelsesordning for de beløb, som efter forslaget skal bindes i
Grundejernes Investeringsfond, nødvendiggør ændringer i skattelovgivningen.
Efter lovforslaget skal de midler, der via den omkostningsbestemte husleje
opkræves til dækning af ejendommens nødvendige driftsudgifter, fremover
afsættes efter boligreguleringslovens § 18. Desuden foreslås, at afsætninger
efter boligreguleringslovens § 18 indsættes til binding i Grundejernes
Investeringsfond.
Efter de gældende skatteregler behandles de beløb, som nu foreslås bundet
i Grundejernes Investeringsfond, på samme måde som den øvrige lejeindtægt og
medregnes derfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos udlejer,
når lejeindbetalingen finder sted.
En skattefritagelsesordning for bindingspligtige afsætningsbeløb efter
boligreguleringslovens § 18 vil derfor nødvendiggøre, at der skabes særskilt
hjemmel hertil.«
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder. Udvalget
har stillet et spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Udvalgets spørgsmål og boligministerens svar herpå
optrykkes som bilag til tillægsbetænkningen.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) opfordrer regeringen til inden ikrafttræden af nærværende
lovforslag at udarbejde en skattefritagelsesordning for de bindingspligtige
midler efter boligreguleringslovens § 18 i lighed med den nugældende ordning
for bindingspligtige midler efter boligreguleringslovens § 18 b.
Mindretallet går ud fra, at mindretallets ændringsforslag i
overensstemmelse med almindelig parlamentarisk praksis vil kunne indgå i
afstemningen om lovforslaget som helhed.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet stemmer imod de
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet vil ved 3.
behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil
stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Mindretallet er enigt i det principielle sigte med lovforslaget: dels at
fastslå regnskabspligt for de af lejerne indbetalte midler til
vedligeholdelse og fornyelse, dels at sikre, at indbetalte beløb faktisk er
til disposition.
Imidlertid finder mindretallet, at forslagets udformning som lovforslag er
mangelfuldt på flere punkter. Dels er der ikke taget stilling til muligheden
for at opfylde princippet om midlernes »tilstedeværelse« gennem en
sikkerhedsstillelsesordning sådan som foreslået af mindretallet, dels er
muligheden for skattefritagelse af midler bundet i et pengeinstitut ganske
uafklaret. Desuden har boligministeren i sin besvarelse af udvalgets
spørgsmål fastslået, at han ikke finder, at lovforslaget i den nu
foreliggende udformning hviler på et »gennemarbejdet og forsvarligt
grundlag«.
Mindretallet har under udvalgsarbejdet argumenteret for, at et flertal i
udvalget burde fastslå den eksisterende enighed om de nævnte principper,
»regnskabspligt« og »tilstedeværelse«, for de af lejerne
indbetalte midler i en beretning eller betænkning, men har ikke vundet gehør
herfor.
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):
Til § 1
1) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Beløb afsat efter nærværende paragraf indsættes på
en bunden konto for ejendommen efter udlejers valg, enten i et pengeinstitut
eller i Grundejernes Investeringsfond. Kapitel III A finder tilsvarende
anvendelse på den bundne konto.«»
2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 19, stk.
1, 1. pkt. , indsættes efter »tekniske installationer« ordene:
», jf. dog stk. 3,».
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Beløb anvendt til opfyldelse af udlejerens pligt til
at foretage fornyelser af tekniske installationer kan i 1993 kun fradrages på
kontoen med 8 pct. af udgiften. Den årlige fradragsprocent forøges med 8 pct.
hver 1. januar, første gang den 1. januar 1994, indtil udgiften kan fradrages
fuldt ud.«»
4) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 56, sidste pkt. , indsættes før »18
a«: »18,».«
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter det foreslåede stk. 5 gøres det valgfrit for udlejer, om de
bindingspligtige midler indsættes på en konto for ejendommen i ejendommens
pengeinstitut eller i Grundejernes Investeringsfond. Ved salg af ejendommen
følger de bundne midler ejendommen og kan ikke hæves af udlejer.
Ved ændringsforslaget sidestilles binding af vedligeholdelsesbeløb og
henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer i Grundejernes
Investeringsfond med binding i et pengeinstitut. Den kontrol, som
Investeringsfonden i dag udfører i medfør af boligreguleringslovens kapitel
III A, skal også omfatte de beløb, der efter ændringsforslaget kan bindes
andre steder. Det må forudsættes, at Investeringsfonden er berettiget til at
opkræve et gebyr for denne kontrol, og at dette gebyr kan opkræves af udlejer
over den omkostningsbestemte leje (administrationshonorar).
Da Investeringsfonden ifølge forslaget skal føre kontrol, forudsættes det
videre, at pengeinstitutterne får pligt til at videregive oplysninger til
fonden om kundernes forhold.
I boligreguleringslovens kapitel III A er indeholdt bestemmelser om
lejernes indflydelse i forbindelse med udbetaling af bundne midler. Uenighed
mellem lejer og udlejer afgøres af huslejenævnet.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 3
Da hensættelse af beløb til fornyelse af tekniske installationer først
sker på § 18-kontoen fra 1. januar 1993, er det urimeligt straks at kunne
fradrage de samlede udgifter til fornyelser. Hertil kommer, at der i de
forudgående mange år er hensat betydelige midler, som udlejer har oppebåret
uden pligt til regnskabsførelse. Der er med den foreslåede ordning sikret en
afbalanceret behandling også af udlejerne, således at de udlejere, der hidtil
har holdt sig til både bogstav og ånd i lovgivningen, ikke rammes af de nye
bestemmelser.
Overgangsordningen er mere enkel og mindre bureaukratisk end andre mulige
overgangsordninger.
Til nr. 4
Er en konsekvens af, at renterne fra de bundne midler skal tilfalde
kontoen.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn
Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen
(SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF)
John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP)
nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 6:
Ministerens kommentarer udbedes til betænkningsbidraget og de stillede
ændringsforslag, jf. udkast til tillægsbetænkning bilag 15.
Svar:
Ved ændringsforslaget sidestilles binding af vedligeholdelsesbeløb og
henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer i Grundejernes
Investeringsfond med binding i et pengeinstitut. Jeg har forstået forslaget
således, at den kontrol, som investeringsfonden i dag udfører i medfør af
boligreguleringslovens kap. III A, også skal omfatte de beløb, der efter
forslaget kan bindes andre steder. Det må forudsættes, at investeringsfonden
er berettiget til at opkræve et gebyr for denne kontrol, og at dette gebyr
kan opkræves af udlejer over den omkostningsbestemte leje
(administrationshonorar).
Da investeringsfonden ifølge forslaget skal føre kontrol, må det videre
forudsættes, at pengeinstitutterne får pligt til at videregive oplysninger
til fonden om kundernes forhold.
I boligreguleringslovens kapitel III A er indeholdt bestemmelser om
lejernes indflydelse i forbindelse med udbetaling af bundne midler. Uenighed
mellem lejer og udlejer afgøres af huslejenævnet.
Med forslaget etableres et parallelt kontrolsystem, der indebærer, at
lejerne kan forhindre udbetaling. Uenighed efter dette system afgøres
ligeledes af huslejenævnet efter de almindelige regler i lovens § 22. Herved
skabes tilsyneladende mulighed for to huslejenævnsbehandlinger.
Ud over disse procedureproblemer er det efter min opfattelse en
overordentlig indgribende ændring, at lejerne kan forhindre udbetaling fra
den nye konto, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af forslagets bemærkninger, at
renterne fra de nye bundne midler skal tilfalde kontoen. Forslaget indeholder
imidlertid ikke en hertil svarende konsekvensændring af
boligreguleringslovens § 56.
Endelig forekommer det tvivlsomt, hvorvidt forslaget indebærer mulighed
for at modregne en negativ saldo på den gældende § 18-konto ved opgørelsen af
bindingspligten. Dette vil i givet fald kunne indebære, at beløbet er tabt.
Med hensyn til betænkningsbidraget bemærkes, at spørgsmålet om den nærmere
udformning af en bindingspligt for de nu ubundne vedligeholdelses- og
fornyelseshensættelser - herunder om bredden i de måder, hvorpå
bindingspligten og frigørelsen kan opfyldes (valgmulighed, garantiordninger,
og hvem der kan disponere m.v.) - må gøres til genstand for nærmere
overvejelse.
I den forbindelse må også undersøges, hvilke krav til bindingens og
frigørelsens udformning der må stilles i relation til den skattemæssige
behandling af disse midler for at sikre hjemmel til en skattefritagelse ved
bindingen.
Jeg har allerede i besvarelsen af spørgsmål 29 af 9. juni 1992 (L 282 -
bilag 15) tilkendegivet, at spørgsmålet vil indgå i de samlede overvejelser,
ligesom jeg i svar på spørgsmål 32 (L 282 - bilag 19) har oplyst, at der også
pågår et projektarbejde med det formål netop at løse problemer mellem det
lejeretlige og det skatteretlige forhold.
Jeg skal for en ordens skyld oplyse, at jeg ikke har haft mulighed for at
foretage en nøjere vurdering af den provenumæssige virkning af ændrede
skatteregler.
Resultatet af de nævnte undersøgelser bør efter min opfattelse indgå i det
lejelovsforslag, som planlægges fremsat i den kommende folketingssamling.
Og jeg finder det selvsagt helt naturligt, at der - med en
tilfredsstillende løsning på bindings- og regnskabspligten - også må findes
en løsning på de skattemæssige spørgsmål.
Jeg finder det afgørende, at en løsning på de her rejste problemer bl.a.
indebærer en forenkling og afbureaukratisering, og at det sker på et
gennemarbejdet og forsvarligt grundlag, hvilket jeg ikke finder at nærværende
forslag gør.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE I NYE PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME) NR L 63 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 9. januar 1992
- 1990 BTL 205 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM RETSAFGIFTER (TILBUDSPLIGT, FORHÅNDSGODKENDELSE, GEBYR, RETSAFGIFT M.V.) NR L 205 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- 1990 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE I EN- OG TOFAMILIESHUSE OG EJERLEJLIGHEDER, DER UDLEJES TIDSBEGRÆNSET) NR L 89 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 19. april 1991
- 1992 BTL 322 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE (PRIVATE ANDELSBOLIGFORENINGER OG STATSGARANTI FOR LÅN) NR L 322 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- III. Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejerne) Retsinformation · 29. maj 2020
- 1991 BTL 282 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE NR L 282 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 29. juni 1992