Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 226 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (VEDLIGEHOLDELSE OG OPRETNING) NR L 226 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 226Betænkning over lovforslagFolketinget3. juli 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Tre af udvalgets spørgsmål og boligministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Landsforeningen for Ejere af Udlejningsejendomme og Lejernes

Landsorganisation.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Der vil på en enkel og overskuelig måde være sikret lejerne afgørende

indseende med tilstedeværelsen af de af lejerne indbetalte midler til både

vedligeholdelse og tekniske installationer. Herved er der skabt et nødvendigt

grundlag for sikring af lejernes medindflydelse og tillige en mere klar

vurdering af den samlede økonomi i forbindelse med den samlede

vedligeholdelse af private udlejningsejendomme.

Mindretallet vil være rede til at vurdere hensigtsmæssigheden i at undtage

bindingspligtige beløb fra udlejers opgørelse af skattepligtig indkomst.

Dette gælder såvel beskatning af de indbetalte beløb som fradrag for de

anvendte beløb. I denne sammenhæng er det nødvendigt bl.a. at inddrage de

synspunkter, der indeholdes i boligministerens besvarelse af spørgsmål 1, der

er optrykt som bilag. Dette gør det ikke aktuelt at ændre på de

beskatningsmæssige forhold.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

Læs alt

udvalget) udtaler:

Fremskridtspartiet ønsker et frit og ureguleret boligmarked og finder det

uforståeligt, at en borgerlig regering efter 10 år stadig ikke har fremsat

forslag om dette. Det er molboagtigt, at man snart 50 år efter 2.

verdenskrigs slutning stadig oplever maksimalpriser på boliger. Det

skævvrider markedet og forhindrer den nødvendige mobilitet.

Selv efter at Ølgaardudvalget har slået fast, at der i dag ikke er

boligmangel, men mangel på mobilitet, er regeringen stadig handlingslammet på

boligområdet, fordi man har givet Socialdemokratiet vetoret.

Fremskridtspartiet har som et skridt på vejen foreslået at ophæve

reguleringen ved nyudlejning, men selv ikke dette lille skridt har regeringen

kunnet stemme for. Det er en konstateret kendsgerning, at der mangler penge

til en ordentlig vedligeholdelse af private udlejningsejendomme, ligesom det

er helt grotesk at basere kapitalafkastet på en næsten 20 år gammel

vurdering.

Regeringens store fase II-planer på boligområdet er der ikke kommet noget

ud af.

Fremskridtspartiet har den opfattelse, at såfremt et politisk flertal

ønsker boligreguleringen opretholdt, må det forudsætte, at flertallet sørger

for, at reglerne i det mindste er entydige og ikke som reglerne om

vedligeholdelsmidler og midler til tekniske nyanskaffelser kan fortolkes

frit. Det er en kendt sag, at lejerne mener, at det er deres penge, og at

grundejerne mener, at det er deres. Det er utilfredsstillende. Det fremsatte

lovforslag vil klargøre reglerne og fastslå, at det er lejernes penge. Det

modsatte kunne være lige så relevant. Men såfremt der skal tages udgangspunkt

i, at det er ejendommens penge, må det forudsætte, at skattepligten hos

grundejeren ophører. Derved ville der blive dobbelt så meget at vedligeholde

for, og mange penge ville kunne spares på fremtidige byfornyelsesprojekter.

Sådan er lovforslaget imidlertid ikke sammensat, og skal pengene endelig

bindes på specielle konti, er der ingen grund til, at det ikke skal være i

ejendommens almindelige pengeinstitut. Af disse grunde kan Fremskridtspartiet

ikke støtte lovforslaget. Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres

medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de

stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF):

Til § 1 1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af §

19, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »tekniske installationer«

ordene: », jf. dog stk. 3,».

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Beløb anvendt til opfyldelse af udlejerens pligt til

at foretage fornyelser af tekniske installationer kan i 1993 kun fradrages på

kontoen med 8 pct. af udgiften. Den årlige fradragsprocent forøges med 8 pct.

hver 1. januar, første gang den 1. januar 1994, indtil udgiften kan fradrages

fuldt ud.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2 Da hensættelse af beløb til fornyelse af tekniske installationer

først sker på § 18-kontoen fra 1. januar 1993, er det urimeligt straks at

kunne fradrage de samlede udgifter til fornyelser. Hertil kommer, at der i de

forudgående mange år er hensat betydelige midler, som udlejer har oppebåret

uden pligt til regnskabsførelse. Der er med den foreslåede ordning sikret en

afbalanceret behandling også af udlejerne, således at de udlejere, der hidtil

har holdt sig til både bogstav og ånd i lovgivningen, ikke rammes af de nye

bestemmelser.

Overgangsordningen er mere enkel og mindre bureaukratisk end andre mulige

overgangsordninger, jf. boligministerens besvarelse af spørgsmål 2, der er

optrykt som bilag til betænkningen.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen

(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John

Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 1:

Hvis man ønsker alle lejerindbetalte midler til opretning og

vedligeholdelse indsat på en konto, kan det så med fordel ske andre steder

end i Grundejernes Investeringsfond?

Svar:

Det har ved flere lejligheder været overvejet, om man kan ændre på

boligreguleringslovens bindingsregler således, at bindingskravet kan opfyldes

ved binding andre steder end i Grundejernes Investeringsfond.

Det centrale i denne problematik er de særlige skattemæssige forhold, idet

bindingsmidler i modsætning til den øvrige del af lejeindtægten i realiteten

først beskattes ved frigivelsen (anvendelsen).

I forhold til denne særstilling har Skatteministeriet fastholdt et krav om

effektiv kontrol af bindingen og af de arbejder, der fradrages beløb for.

Det har eksempelvis været drøftet at give adgang til at binde

vedligeholdelsesbeløb i pengeinstitutter i stedet for i Grundejernes

Investeringsfond.

Drøftelserne er imidlertid strandet på pengeinstitutternes modvilje over

for at påtage sig en kontrolfunktion, som opfyldte Skatteministeriets krav

hertil.

En ordning med binding i pengeinstitutter kombineret med krav om

regnskabspåtegning fra en statsautoriseret revisor, bl.a. med hensyn til

udgifternes fradragsberettigelse, har ganske kort været drøftet med

Skatteministeriet, som umiddelbart finder kontrolelementet i en sådan ordning

for svagt.

Over for dette alternativ findes den eksisterende ordning med binding i

Grundejernes Investeringsfond således stadig at være at foretrække, ikke

mindst i lyset af den ekspertise og det administrative system, der her er

opbygget.

Samtidig er det i relation til Skatteministeriets krav til kontrollen af

væsentlig betydning, at Grundejernes Investeringsfond indgår i systemet som

en uvildig instans.

Spørgsmål 2:

Hvordan kan man teknisk udforme en overgangsordning som foreslået af

Lejernes Landsorganisation, jf. bilag 1?

Svar:

Jeg kan oplyse, at en sammenlægning af henlæggelserne til fornyelser med

kontoen for hensættelser til udvendig vedligeholdelse netop er blandt de

emner, som skal drøftes mellem et flertal af Folketingets partier som led i

fase II-forhandlingerne om en boligpolitisk handlingsplan.

Hvis disse drøftelser ender med en beslutning om en sådan sammenlægning,

må det overvejes, om der skal indføres en overgangsordning i forbindelse

hermed.

Jeg tror, at det i givet fald bliver vanskeligt - for ikke at sige umuligt

- at udforme en overgangsordning, der vil virke »retfærdig« i alle

tilfælde. Efter min opfattelse må den i givet fald udformes, så den bliver

rimelig administrerbar, selv om vi så kommer til at »hugge en hæl og

klippe en tå«.

Som jeg læser LLO's forslag til en overgangsordning (»kun den del af

udgiften til udskiftning af tekniske installationer, der svarer til det

tidsrum, midlerne har været bindingspligtige, kan trækkes på den bundne

konto«) indebærer det, at man ved hvert enkelt træk på kontoen må

undersøge, hvor lang levetid man har regnet med for netop denne installation

i netop denne ejendom, hvilket efter min opfattelse ville være en kompliceret

løsning, eller der må i overgangsbestemmelsen sondres mellem de forskellige

tekniske installationer, eftersom de ikke har lige lang levetid. En sådan

specificering stemmer ikke med det gældende system, hvorefter der i lejen kan

medtages henlæggelser til fornyelser, i det omfang det er rimeligt under

hensyn til ejendommens og det lejedes karakter, jf. boligreguleringslovens §

8, stk. 1. Boligstyrelsen har i cirkulæreform angivet vejledende levetider

for en række installationer, men den enkelte udlejer og huslejenævnene er

ikke bundet heraf. Jeg ville finde det uhensigtsmæssigt nu så lang tid efter

indførelsen af den omkostningsbestemte leje at skulle lovgive om de enkelte

installationers levetid - og især i en overgangsbestemmelse.

Jeg forestiller mig på denne baggrund, at en overgangsregel i givet fald

kunne gå ud på, at udlejer ved udskiftning af installationer, hvortil der før

fælleskontoens indførelse er henlagt midler, kun kan trække en vis procent af

genanskaffelsesudgiften fra på den nye konto. Men også en sådan ordning vil

kræve grundigere overvejelser.

Denne procent, som af administrative grunde skulle være ens for alle typer

installationer, skulle øges år for år i en afgrænset periode, før der bliver

adgang til at trække den fulde genanskaffelsesudgift fra på kontoen.

Endelig vil jeg for en ordens skyld gøre opmærksom på det forhold, at

udlejer har pligt til at udføre såvel fornyelse som vedligeholdelse i fuldt

omfang, hvad enten der er penge på kontoen eller ej, hvilket taler imod

nødvendigheden af en overgangsordning på dette punkt.

Spørgsmål 3:

Såfremt de midler, der opkræves, skulle betragtes som tilhørende

ejendommen og kontoføres som sådanne og følgelig ikke beskattes hos ejeren af

ejendommen, ville dette så indebære behov for ændringer i skattelovgivningen?

Foreløbig besvarelse:

Boligministeriet har anmodet Skatteministeriet om en udtalelse. Når

udtalelsen foreligger, vil man vende tilbage til spørgsmålet.

Endelig besvarelse:

Som nævnt i boligministerens foreløbige besvarelse af 18. maj 1992 har

man anmodet Skatteministeriet om en udtalelse. Skatteministeren har herefter

i skrivelse af 10. juni 1992 oplyst følgende:

»Jeg forstår spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, om en

skattefritagelsesordning for de beløb, som efter forslaget skal bindes i

Grundejernes Investeringsfond, nødvendiggør ændringer i skattelovgivningen.

Efter lovforslaget skal de midler, der via den omkostningsbestemte husleje

opkræves til dækning af ejendommens nødvendige driftsudgifter, fremover

afsættes efter boligreguleringslovens § 18. Desuden foreslås, at afsætninger

efter boligreguleringslovens § 18 indsættes til binding i Grundejernes

Investeringsfond.

Efter de gældende skatteregler behandles de beløb, som nu foreslås bundet

i Grundejernes Investeringsfond, på samme måde som den øvrige lejeindtægt og

medregnes derfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos udlejer,

når lejeindbetalingen finder sted.

En skattefritagelsesordning for bindingspligtige afsætningsbeløb efter

boligreguleringslovens § 18 vil derfor nødvendiggøre, at der skabes særskilt

hjemmel hertil.«

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder. Udvalget

har stillet et spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Udvalgets spørgsmål og boligministerens svar herpå

optrykkes som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) opfordrer regeringen til inden ikrafttræden af nærværende

lovforslag at udarbejde en skattefritagelsesordning for de bindingspligtige

midler efter boligreguleringslovens § 18 i lighed med den nugældende ordning

for bindingspligtige midler efter boligreguleringslovens § 18 b.

Mindretallet går ud fra, at mindretallets ændringsforslag i

overensstemmelse med almindelig parlamentarisk praksis vil kunne indgå i

afstemningen om lovforslaget som helhed.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet stemmer imod de

stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet vil ved 3.

behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Mindretallet er enigt i det principielle sigte med lovforslaget: dels at

fastslå regnskabspligt for de af lejerne indbetalte midler til

vedligeholdelse og fornyelse, dels at sikre, at indbetalte beløb faktisk er

til disposition.

Imidlertid finder mindretallet, at forslagets udformning som lovforslag er

mangelfuldt på flere punkter. Dels er der ikke taget stilling til muligheden

for at opfylde princippet om midlernes »tilstedeværelse« gennem en

sikkerhedsstillelsesordning sådan som foreslået af mindretallet, dels er

muligheden for skattefritagelse af midler bundet i et pengeinstitut ganske

uafklaret. Desuden har boligministeren i sin besvarelse af udvalgets

spørgsmål fastslået, at han ikke finder, at lovforslaget i den nu

foreliggende udformning hviler på et »gennemarbejdet og forsvarligt

grundlag«.

Mindretallet har under udvalgsarbejdet argumenteret for, at et flertal i

udvalget burde fastslå den eksisterende enighed om de nævnte principper,

»regnskabspligt« og »tilstedeværelse«, for de af lejerne

indbetalte midler i en beretning eller betænkning, men har ikke vundet gehør

herfor.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S):

Til § 1

1) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Beløb afsat efter nærværende paragraf indsættes på

en bunden konto for ejendommen efter udlejers valg, enten i et pengeinstitut

eller i Grundejernes Investeringsfond. Kapitel III A finder tilsvarende

anvendelse på den bundne konto.«»

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 19, stk.

1, 1. pkt. , indsættes efter »tekniske installationer« ordene:

», jf. dog stk. 3,».

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Beløb anvendt til opfyldelse af udlejerens pligt til

at foretage fornyelser af tekniske installationer kan i 1993 kun fradrages på

kontoen med 8 pct. af udgiften. Den årlige fradragsprocent forøges med 8 pct.

hver 1. januar, første gang den 1. januar 1994, indtil udgiften kan fradrages

fuldt ud.«»

4) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 56, sidste pkt. , indsættes før »18

a«: »18,».«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter det foreslåede stk. 5 gøres det valgfrit for udlejer, om de

bindingspligtige midler indsættes på en konto for ejendommen i ejendommens

pengeinstitut eller i Grundejernes Investeringsfond. Ved salg af ejendommen

følger de bundne midler ejendommen og kan ikke hæves af udlejer.

Ved ændringsforslaget sidestilles binding af vedligeholdelsesbeløb og

henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer i Grundejernes

Investeringsfond med binding i et pengeinstitut. Den kontrol, som

Investeringsfonden i dag udfører i medfør af boligreguleringslovens kapitel

III A, skal også omfatte de beløb, der efter ændringsforslaget kan bindes

andre steder. Det må forudsættes, at Investeringsfonden er berettiget til at

opkræve et gebyr for denne kontrol, og at dette gebyr kan opkræves af udlejer

over den omkostningsbestemte leje (administrationshonorar).

Da Investeringsfonden ifølge forslaget skal føre kontrol, forudsættes det

videre, at pengeinstitutterne får pligt til at videregive oplysninger til

fonden om kundernes forhold.

I boligreguleringslovens kapitel III A er indeholdt bestemmelser om

lejernes indflydelse i forbindelse med udbetaling af bundne midler. Uenighed

mellem lejer og udlejer afgøres af huslejenævnet.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 3

Da hensættelse af beløb til fornyelse af tekniske installationer først

sker på § 18-kontoen fra 1. januar 1993, er det urimeligt straks at kunne

fradrage de samlede udgifter til fornyelser. Hertil kommer, at der i de

forudgående mange år er hensat betydelige midler, som udlejer har oppebåret

uden pligt til regnskabsførelse. Der er med den foreslåede ordning sikret en

afbalanceret behandling også af udlejerne, således at de udlejere, der hidtil

har holdt sig til både bogstav og ånd i lovgivningen, ikke rammes af de nye

bestemmelser.

Overgangsordningen er mere enkel og mindre bureaukratisk end andre mulige

overgangsordninger.

Til nr. 4

Er en konsekvens af, at renterne fra de bundne midler skal tilfalde

kontoen.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF)

John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP)

nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 6:

Ministerens kommentarer udbedes til betænkningsbidraget og de stillede

ændringsforslag, jf. udkast til tillægsbetænkning bilag 15.

Svar:

Ved ændringsforslaget sidestilles binding af vedligeholdelsesbeløb og

henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer i Grundejernes

Investeringsfond med binding i et pengeinstitut. Jeg har forstået forslaget

således, at den kontrol, som investeringsfonden i dag udfører i medfør af

boligreguleringslovens kap. III A, også skal omfatte de beløb, der efter

forslaget kan bindes andre steder. Det må forudsættes, at investeringsfonden

er berettiget til at opkræve et gebyr for denne kontrol, og at dette gebyr

kan opkræves af udlejer over den omkostningsbestemte leje

(administrationshonorar).

Da investeringsfonden ifølge forslaget skal føre kontrol, må det videre

forudsættes, at pengeinstitutterne får pligt til at videregive oplysninger

til fonden om kundernes forhold.

I boligreguleringslovens kapitel III A er indeholdt bestemmelser om

lejernes indflydelse i forbindelse med udbetaling af bundne midler. Uenighed

mellem lejer og udlejer afgøres af huslejenævnet.

Med forslaget etableres et parallelt kontrolsystem, der indebærer, at

lejerne kan forhindre udbetaling. Uenighed efter dette system afgøres

ligeledes af huslejenævnet efter de almindelige regler i lovens § 22. Herved

skabes tilsyneladende mulighed for to huslejenævnsbehandlinger.

Ud over disse procedureproblemer er det efter min opfattelse en

overordentlig indgribende ændring, at lejerne kan forhindre udbetaling fra

den nye konto, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af forslagets bemærkninger, at

renterne fra de nye bundne midler skal tilfalde kontoen. Forslaget indeholder

imidlertid ikke en hertil svarende konsekvensændring af

boligreguleringslovens § 56.

Endelig forekommer det tvivlsomt, hvorvidt forslaget indebærer mulighed

for at modregne en negativ saldo på den gældende § 18-konto ved opgørelsen af

bindingspligten. Dette vil i givet fald kunne indebære, at beløbet er tabt.

Med hensyn til betænkningsbidraget bemærkes, at spørgsmålet om den nærmere

udformning af en bindingspligt for de nu ubundne vedligeholdelses- og

fornyelseshensættelser - herunder om bredden i de måder, hvorpå

bindingspligten og frigørelsen kan opfyldes (valgmulighed, garantiordninger,

og hvem der kan disponere m.v.) - må gøres til genstand for nærmere

overvejelse.

I den forbindelse må også undersøges, hvilke krav til bindingens og

frigørelsens udformning der må stilles i relation til den skattemæssige

behandling af disse midler for at sikre hjemmel til en skattefritagelse ved

bindingen.

Jeg har allerede i besvarelsen af spørgsmål 29 af 9. juni 1992 (L 282 -

bilag 15) tilkendegivet, at spørgsmålet vil indgå i de samlede overvejelser,

ligesom jeg i svar på spørgsmål 32 (L 282 - bilag 19) har oplyst, at der også

pågår et projektarbejde med det formål netop at løse problemer mellem det

lejeretlige og det skatteretlige forhold.

Jeg skal for en ordens skyld oplyse, at jeg ikke har haft mulighed for at

foretage en nøjere vurdering af den provenumæssige virkning af ændrede

skatteregler.

Resultatet af de nævnte undersøgelser bør efter min opfattelse indgå i det

lejelovsforslag, som planlægges fremsat i den kommende folketingssamling.

Og jeg finder det selvsagt helt naturligt, at der - med en

tilfredsstillende løsning på bindings- og regnskabspligten - også må findes

en løsning på de skattemæssige spørgsmål.

Jeg finder det afgørende, at en løsning på de her rejste problemer bl.a.

indebærer en forenkling og afbureaukratisering, og at det sker på et

gennemarbejdet og forsvarligt grundlag, hvilket jeg ikke finder at nærværende

forslag gør.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter