1990 BTL 205 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM RETSAFGIFTER (TILBUDSPLIGT, FORHÅNDSGODKENDELSE, GEBYR, RETSAFGIFT M.V.) NR L 205 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål og
boligministerens besvarelse heraf optrykkes som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Foreningen af Formænd og Sekretærer for Huslejenævn i Danmark og
Landsforeningen for Ejere af Udlejningsejendomme.
Boligministeren har tilkendegivet, at det i den generelle vejledning til
byfornyelses- og huslejenævn vedrørende beskrivelse af
forhåndsgodkendelsesordningen vil blive præciseret, at der ved
forhåndsgodkendelsen skal foretages en vurdering af, om lejen efter
forbedringsforhøjelsen væsentligt vil overstige det lejedes værdi.
Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
af boligministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren og de
af mindretallet stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag. Mindretallet finder det uacceptabelt, at der stadig ikke
gennemføres langsigtede forslag, der kan liberalisere de urimelige
reguleringer, der hindrer mobiliteten og medfører, at ejere af
udlejningsejendomme ikke økonomisk kan magte vedligeholdelsen af deres
ejendomme, og at kapitalafkast stadig beregnes som 7 pct. af en 18 år gammel
Læs alt
vurdering.
Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD
og KRF):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af
boligforholdene
(Tilbudspligt og forhåndsgodkendelse)».
Til § 1
2) I den under nr. 2 foreslåede § 59 a udgår stk.
5.
Af et mindretal (FP):
3) I det under nr. 2 foreslåede § 59 a, stk. 5,
affattes 1. pkt. således:
»For behandling af sager indbragt efter stk. 1 opkræves hos udlejeren
et gebyr på 500 kr. pr. lejemål, som sagen omfatter.«
4) I det under nr. 2 foreslåede § 59 a, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For behandling af sager indbragt efter stk. 3 opkræves det i 1. pkt.
nævnte gebyr hos lejeren.«
5) I det under nr. 2 foreslåede § 59 a, stk. 5, 3.
pkt., der bliver 4. pkt., ændres »udlejeren« til:
»lejeren«.
6) I den under nr. 2 foreslåede § 59 a indsættes
efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om det
i stk. 5 nævnte gebyr.«
7) Nr. 3 udgår.
8) Nr. 6 udgår.
Til § 2
Af et mindretal (SF):
9) Nr. 1 udgår.
10) Nr. 2 udgår.
11) Nr. 4 udgår.
12) Nr. 5 udgår.
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD
og KRF):
13) Nr. 7 udgår.
Af et mindretal (FP):
14) I det under nr. 7 foreslåede § 39, stk. 3,
affattes 1. pkt. således:
»Den, der indbringer en sag for nævnet, eller den, på hvis vegne
sagen indbringes, afkræves et gebyr på 500 kr. for hvert lejemål, som sagen
omfatter.«
15) Efter det under nr. 7 foreslåede § 39, stk. 3,
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om det
i stk. 3 nævnte gebyr.«
16) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. § 44, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Reglerne i § 38, § 39, stk. 1 og 2, og §§ 40-42
finder anvendelse.«»
Til § 3
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD
og KRF):
17) Paragraffen udgår.
Af et mindretal (FP):
18) Nr. 2 affattes således:
»2. § 12, stk. 2, ophæves.«
Bemærkninger
Til nr. 1-2, 13 og 17
Efter fornyet overvejelse har forligspartierne fundet, at virkningen af
gebyrordningen i den foreslåede form ikke står mål med de administrative
omkostninger, hvilket bekræftes af en henvendelse fra Foreningen af Formænd
og Sekretærer for Huslejenævn i Danmark.
Forligspartierne er på denne baggrund enige om ikke at gennemføre
gebyrordninger for klager vedrørende erhvervs- og beboelseslejemål og på det
foreliggende grundlag gebyr for forhåndsgodkendelser.
Til nr. 3-6 og 14-16
Ved ændringsforslagene hæves gebyrerne til 500 kr.
Endvidere indebærer ændringsforslagene, at det præciseres, at det er den
egentlige klager, i visse tilfælde lejeren, på hvis vegne udlejer indbringer
sagen, f.eks. efter boligreguleringslovens §§ 12 og 13, der skal betale
gebyret til henholdsvis byfornyelsesnævn og huslejenævn.
Til nr. 7-8
Forslagsstilleren finder ikke, at der bør indføres ændringer af så
vidtrækkende karakter uden en grundig forbehandling. Dette særligt, fordi små
praktiske ændringsforslag, der kunne løse allerede kendte problemer, afvises.
Til nr. 9-12
Ændringsforslagene skal sikre, at der ikke sker nogen forringelse af
lejernes rettigheder.
Til nr. 18
Ved ændringsforslaget opnås ligestilling mellem udlejere og lejere i
relation til betaling af retsafgifter, idet sådanne sager herefter alle er
afgiftsbelagte.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn
Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen
(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva
Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 12:
»Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 23. maj 1991
fra Foreningen af Formænd og Sekretærer for Huslejenævn i Danmark, jf. bilag
10.«
Svar:
Jeg har følgende kommentarer til foreningens henvendelse af 23/5 1991:
Ad lejelovens § 59 a, stk. 1
Foreningen mener, at den foreslåede kompetencefordeling mellem
huslejenævnene og byfornyelsesnævnene med hensyn til at forhåndsgodkende
lejeforhøjelser for forbedringer er både besværlig og ulogisk. Foreningen
nævner som eksempel herpå den situation, at en udlejer, der i en blandet
ejendom i en reguleret kommune ønsker at installere centralvarme, må med
projektet til huslejenævnet for så vidt angår boliglejemålene og til
byfornyelsesnævnet for så vidt angår erhvervslejemålene.
Endvidere er det foreningens opfattelse, at den foreslåede § 59 a bør
begrænses til kun at omfatte lejemål, der helt eller delvis anvendes til
beboelse, idet foreningen mener, at forhåndsgodkendelse af
forbedringsforhøjelser for erhvervslejemål vil frembyde store tekniske
vanskeligheder.
Jeg mener, at det er godt at give udlejere af alle typer lejemål mulighed
for at opnå en forhåndsvurdering af en forbedringsforhøjelse, og derfor er
erhvervslejemålene medtaget. Der er jo tale om en helt frivillig ordning for
disses vedkommende. Endvidere indebærer den foreslåede ordning, at der ikke
ændres ved det bestående system for så vidt angår huslejenævnenes kompetence.
Det er jo sådan allerede i dag, at beboelses- og erhvervslejemål i
blandede ejendomme bahandles forskelligt ved gennemførelse af forbedringer.
For beboelseslejemål er huslejenævnet kompetent til at vurdere såvel
hensigtsmæssighed som efterfølgende lejeforhøjelser. For erhvervslejemålene
behandles alle konflikter ved boligretten. Det betyder, at en fælles
lejeforhøjelse som følge af forbedringer behandles af to forskellige
instanser.
Det er naturligvis indgået i mine overvejelser, at den foreslåede ordning
kan indebære visse administrative skævheder som følge af huslejenævnenes
begrænsede kompetence, men jeg mener, de vil blive beskedne. Hvis man skulle
følge foreningens forslag om at begrænse ordningen til kun at gælde for
beboelseslejemål (herunder blandede lejemål) og dermed blive nødt til at
ændre i boligreguleringslovens § 4, stk. 2, nr. 2, for at gøre huslejenævnet
kompetent i »80 pct.-ejendommene«, ville man bryde med et system,
som er godt indarbejdet, og der ville jo i givet fald blive tale om i § 4,
stk. 2, at indføre en undtagelse til undtagelsen, hvilket ikke ville fremme
overskueligheden. Jeg er umiddelbart heller ikke begejstret ved tanken om at
udvide huslejenævnets kompetence.
Herudover må jeg anføre, at jeg har fuld tillid til, at
byfornyelsesnævnene - som jo i forvejen tager stilling til lejeforhøjelser
efter byfornyelses- og boligforbedringsarbejder - også vil kunne klare denne
nye opgave, herunder lejeforhøjelser i forbindelse med forhåndsgodkendelser
for erhvervslejemål.
Endelig har jeg svært ved at se det problematiske i det eksempel,
foreningen nævner med en blandet ejendom i en reguleret kommune. En udlejer
af en sådan ejendom kan jo vælge udelukkende at søge om forhåndsgodkendelse
for beboelseslejemålene, idet boligretten - hvis lejerne gør indsigelse mod
forhøjelsen - sandsynligvis ikke vil fastsætte et lavere beløb for
erhvervslejemålene end de af huslejenævnet godkendte beløb for
beboelseslejemålene.
Ad lejelovens § 59 a, stk. 3, sidste punktum, og
boligreguleringslovens § 27, stk. 5, 4. punktum
Foreningen rejser spørgsmål om forståelsen af »ændrede forhold«
i relation til, at det i forslaget vedrørende forhåndsgodkendelse er bestemt,
at huslejenævnet efterfølgende kun kan ændre den ved forhåndsgodkendelsen
fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om ændrede forhold.
Foreningen spørger i denne forbindelse, hvorledes der skal forholdes, hvis
der, efter at forhåndsgodkendelse er givet, og inden
forbedringslejeforhøjelse er gennemført, varsles omkostningsbestemt
lejeforhøjelse.
Jeg skal hertil først bemærke, at der i bemærkningerne til lovforslaget er
givet eksempler på, hvad der vil kunne anses at være »ændrede
forhold«.
Jeg har på ingen måde anset, at disse eksempler skulle være en udtømmende
fastlæggelse af begrebet, men alene en angivelse af, på hvilket niveau
»ændrede forhold« skal betragtes.
Jeg mener da også, at dette med størst mulig tydelighed fremgår af den
anvendte formulering.
I den række af forhold, som ikke er nævnt blandt eksemplerne, er det min
opfattelse at et forhold som en »mellemliggende« lejeforhøjelse i
vid udstrækning vil indgå.
Det er således i forslaget bestemt, at huslejenævnet skal tage stilling
til »størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres«.
Det er således udtrykkeligt fastsat, at det ikke alene er lejeforhøjelsens
størrelse, der skal vurderes, men i høj grad også størrelsen af den
lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres. Hermed forstås -
naturligvis - i forhold til lejelovgivningens lejereguleringsbestemmelser i
deres helhed.
Dette er uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.
Samtidig bygger ordningen på det princip, at det er ved
forhåndsgodkendelsen, den egentlige afgørelse træffes.
Grundlaget for en efterfølgende vurdering må derfor i sagens natur være
identisk med det grundlag, hvorpå forhåndsgodkendelse blev givet, og dermed
også omfatte en vurdering af lejeforhøjelsen i forhold til det lejedes værdi.
Jeg mener således, at det er en konsekvens af ovennævnte, at såfremt der
gennemføres en »mellemliggende« omkostningsbestemt lejeforhøjelse,
som bringer lejeniveauet tættere på det lejedes værdi og dermed maksimum, vil
en sådan ændring af lejen være et ændret forhold, som vil kunne begrunde
nedsættelse af den samlede lejeforhøjelse, i det omfang lejen ved den
kommende forbedringsforhøjelse vil overstige det lejedes værdi.
Spørgsmålet om, i hvilket omfang huslejenævnene skal påse, om lejen efter
forhøjelsen overstiger det lejedes værdi, mener jeg således er løst allerede
ved den foreslåede formulering.
Ad bestemmelsen om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser
sammenholdt med lovforslag nr. L 206 om statstilskud til forbedringsarbejder
Det fremgår, at foreningen er lidt usikker på, hvorledes en
forbedringsforhøjelse skal beregnes, hvis det fremsatte lovforslag om
statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger (L 206) bliver
vedtaget.
Hertil kan jeg oplyse, at efter den foreslåede § 2, nr. 3, i L 206 er det
den enkelte lejer selv, der har ansvaret for at søge om tilskud til sin
lejlighed. Meningen er, at forbedringsudgiften skal reduceres for den enkelte
lejlighed med det bevilgede tilskud til netop denne lejlighed, således at kun
de lejere, der søger og får tilskud, får en reduceret lejeforhøjelse. Herved
motiveres alle ejendommens lejere til at søge om tilskud.
Jeg mener, at denne ordning fremgår tilstrækkelig tydeligt af de
foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 3, og § 4 i L 206, og finder således ikke
behov for at præcisere den i nærværende forslag.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en udlejer skal være forpligtet
til at ansøge om tilskud, må det i henvendelsen anførte bero på en
misforståelse.
Jeg kan således, jf. det ovenfor anførte, oplyse, at tilskudsordningen
efter det foreslåede bygger på, at tilskud til forbedringsarbejder m.v. i
udlejningsejendomme ansøges af og bevilges til lejeren og ikke udlejeren.
I det omfang lejeren ønsker at anvende sit tilskud til
forbedringsarbejder, som udlejeren gennemfører på lejerens vegne,
tiltransporterer lejeren sit opnåede tilsagn om tilskud til udlejeren.
Det påhviler herefter udlejeren, jf. forslagets § 4, stk. 2, at sikre, at
lejeforhøjelsen beregnes under hensyntagen til det bevilgede tilskud til hver
enkelt beboelseslejlighed.
Ad boligreguleringslovens § 39, stk. 3, om betaling af begyr
For så vidt angår kommentarerne fra Fællesforeningen vedrørende
gebyrordningen henvises til mit samtidig fremsendte ændringsforslag,
hvorefter gebyrordningen udgår af L 205.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Udvalget har modtaget skriftlig henvendelse fra Advokatfirmaet Storm
Mortensen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn
Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen
(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva
Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 205 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (TILBUDSPLIGT OG FORHÅNDSGODKENDELSE) Retsinformation · 11. juni 1991
- 1995 LSF 267 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE VED AFTALENS INDGÅELSE, FORHÅNDSGODKENDELSE VED SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG INDRETNING AF TAGLEJLIGHEDER M.V.) Retsinformation · 8. maj 1996
- 1995 LSF 267B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE VED AFTALENS INDGÅELSE M.V.) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1995 LSF 267A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (FORHÅNDSGODKENDELSE VED SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG INDRETNING AF TAGLEJLIGHEDER) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1995 BTL 267 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE VED AFTALENS INDGÅELSE, FORHÅNDSGODKENDELSE VED SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG INDRETNING AF TAGLEJLIGHEDER M.V.) NR L 267 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1996
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af reglerne for udlejning af enkeltværelser Retsinformation · 8. juni 2004