Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 205 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM RETSAFGIFTER (TILBUDSPLIGT, FORHÅNDSGODKENDELSE, GEBYR, RETSAFGIFT M.V.) NR L 205 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 205Betænkning over lovforslagFolketinget10. juli 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål og

boligministerens besvarelse heraf optrykkes som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Foreningen af Formænd og Sekretærer for Huslejenævn i Danmark og

Landsforeningen for Ejere af Udlejningsejendomme.

Boligministeren har tilkendegivet, at det i den generelle vejledning til

byfornyelses- og huslejenævn vedrørende beskrivelse af

forhåndsgodkendelsesordningen vil blive præciseret, at der ved

forhåndsgodkendelsen skal foretages en vurdering af, om lejen efter

forbedringsforhøjelsen væsentligt vil overstige det lejedes værdi.

Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de

af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren og de

af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet finder det uacceptabelt, at der stadig ikke

gennemføres langsigtede forslag, der kan liberalisere de urimelige

reguleringer, der hindrer mobiliteten og medfører, at ejere af

udlejningsejendomme ikke økonomisk kan magte vedligeholdelsen af deres

ejendomme, og at kapitalafkast stadig beregnes som 7 pct. af en 18 år gammel

Læs alt

vurdering.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD

og KRF):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af

boligforholdene

(Tilbudspligt og forhåndsgodkendelse)».

Til § 1

2) I den under nr. 2 foreslåede § 59 a udgår stk.

5.

Af et mindretal (FP):

3) I det under nr. 2 foreslåede § 59 a, stk. 5,

affattes 1. pkt. således:

»For behandling af sager indbragt efter stk. 1 opkræves hos udlejeren

et gebyr på 500 kr. pr. lejemål, som sagen omfatter.«

4) I det under nr. 2 foreslåede § 59 a, stk. 5,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For behandling af sager indbragt efter stk. 3 opkræves det i 1. pkt.

nævnte gebyr hos lejeren.«

5) I det under nr. 2 foreslåede § 59 a, stk. 5, 3.

pkt., der bliver 4. pkt., ændres »udlejeren« til:

»lejeren«.

6) I den under nr. 2 foreslåede § 59 a indsættes

efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om det

i stk. 5 nævnte gebyr.«

7) Nr. 3 udgår.

8) Nr. 6 udgår.

Til § 2

Af et mindretal (SF):

9) Nr. 1 udgår.

10) Nr. 2 udgår.

11) Nr. 4 udgår.

12) Nr. 5 udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD

og KRF):

13) Nr. 7 udgår.

Af et mindretal (FP):

14) I det under nr. 7 foreslåede § 39, stk. 3,

affattes 1. pkt. således:

»Den, der indbringer en sag for nævnet, eller den, på hvis vegne

sagen indbringes, afkræves et gebyr på 500 kr. for hvert lejemål, som sagen

omfatter.«

15) Efter det under nr. 7 foreslåede § 39, stk. 3,

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om det

i stk. 3 nævnte gebyr.«

16) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01. § 44, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Reglerne i § 38, § 39, stk. 1 og 2, og §§ 40-42

finder anvendelse.«»

Til § 3

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD

og KRF):

17) Paragraffen udgår.

Af et mindretal (FP):

18) Nr. 2 affattes således:

»2. § 12, stk. 2, ophæves.«

Bemærkninger

Til nr. 1-2, 13 og 17

Efter fornyet overvejelse har forligspartierne fundet, at virkningen af

gebyrordningen i den foreslåede form ikke står mål med de administrative

omkostninger, hvilket bekræftes af en henvendelse fra Foreningen af Formænd

og Sekretærer for Huslejenævn i Danmark.

Forligspartierne er på denne baggrund enige om ikke at gennemføre

gebyrordninger for klager vedrørende erhvervs- og beboelseslejemål og på det

foreliggende grundlag gebyr for forhåndsgodkendelser.

Til nr. 3-6 og 14-16

Ved ændringsforslagene hæves gebyrerne til 500 kr.

Endvidere indebærer ændringsforslagene, at det præciseres, at det er den

egentlige klager, i visse tilfælde lejeren, på hvis vegne udlejer indbringer

sagen, f.eks. efter boligreguleringslovens §§ 12 og 13, der skal betale

gebyret til henholdsvis byfornyelsesnævn og huslejenævn.

Til nr. 7-8

Forslagsstilleren finder ikke, at der bør indføres ændringer af så

vidtrækkende karakter uden en grundig forbehandling. Dette særligt, fordi små

praktiske ændringsforslag, der kunne løse allerede kendte problemer, afvises.

Til nr. 9-12

Ændringsforslagene skal sikre, at der ikke sker nogen forringelse af

lejernes rettigheder.

Til nr. 18

Ved ændringsforslaget opnås ligestilling mellem udlejere og lejere i

relation til betaling af retsafgifter, idet sådanne sager herefter alle er

afgiftsbelagte.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 12:

»Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 23. maj 1991

fra Foreningen af Formænd og Sekretærer for Huslejenævn i Danmark, jf. bilag

10.«

Svar:

Jeg har følgende kommentarer til foreningens henvendelse af 23/5 1991:

Ad lejelovens § 59 a, stk. 1

Foreningen mener, at den foreslåede kompetencefordeling mellem

huslejenævnene og byfornyelsesnævnene med hensyn til at forhåndsgodkende

lejeforhøjelser for forbedringer er både besværlig og ulogisk. Foreningen

nævner som eksempel herpå den situation, at en udlejer, der i en blandet

ejendom i en reguleret kommune ønsker at installere centralvarme, må med

projektet til huslejenævnet for så vidt angår boliglejemålene og til

byfornyelsesnævnet for så vidt angår erhvervslejemålene.

Endvidere er det foreningens opfattelse, at den foreslåede § 59 a bør

begrænses til kun at omfatte lejemål, der helt eller delvis anvendes til

beboelse, idet foreningen mener, at forhåndsgodkendelse af

forbedringsforhøjelser for erhvervslejemål vil frembyde store tekniske

vanskeligheder.

Jeg mener, at det er godt at give udlejere af alle typer lejemål mulighed

for at opnå en forhåndsvurdering af en forbedringsforhøjelse, og derfor er

erhvervslejemålene medtaget. Der er jo tale om en helt frivillig ordning for

disses vedkommende. Endvidere indebærer den foreslåede ordning, at der ikke

ændres ved det bestående system for så vidt angår huslejenævnenes kompetence.

Det er jo sådan allerede i dag, at beboelses- og erhvervslejemål i

blandede ejendomme bahandles forskelligt ved gennemførelse af forbedringer.

For beboelseslejemål er huslejenævnet kompetent til at vurdere såvel

hensigtsmæssighed som efterfølgende lejeforhøjelser. For erhvervslejemålene

behandles alle konflikter ved boligretten. Det betyder, at en fælles

lejeforhøjelse som følge af forbedringer behandles af to forskellige

instanser.

Det er naturligvis indgået i mine overvejelser, at den foreslåede ordning

kan indebære visse administrative skævheder som følge af huslejenævnenes

begrænsede kompetence, men jeg mener, de vil blive beskedne. Hvis man skulle

følge foreningens forslag om at begrænse ordningen til kun at gælde for

beboelseslejemål (herunder blandede lejemål) og dermed blive nødt til at

ændre i boligreguleringslovens § 4, stk. 2, nr. 2, for at gøre huslejenævnet

kompetent i »80 pct.-ejendommene«, ville man bryde med et system,

som er godt indarbejdet, og der ville jo i givet fald blive tale om i § 4,

stk. 2, at indføre en undtagelse til undtagelsen, hvilket ikke ville fremme

overskueligheden. Jeg er umiddelbart heller ikke begejstret ved tanken om at

udvide huslejenævnets kompetence.

Herudover må jeg anføre, at jeg har fuld tillid til, at

byfornyelsesnævnene - som jo i forvejen tager stilling til lejeforhøjelser

efter byfornyelses- og boligforbedringsarbejder - også vil kunne klare denne

nye opgave, herunder lejeforhøjelser i forbindelse med forhåndsgodkendelser

for erhvervslejemål.

Endelig har jeg svært ved at se det problematiske i det eksempel,

foreningen nævner med en blandet ejendom i en reguleret kommune. En udlejer

af en sådan ejendom kan jo vælge udelukkende at søge om forhåndsgodkendelse

for beboelseslejemålene, idet boligretten - hvis lejerne gør indsigelse mod

forhøjelsen - sandsynligvis ikke vil fastsætte et lavere beløb for

erhvervslejemålene end de af huslejenævnet godkendte beløb for

beboelseslejemålene.

Ad lejelovens § 59 a, stk. 3, sidste punktum, og

boligreguleringslovens § 27, stk. 5, 4. punktum

Foreningen rejser spørgsmål om forståelsen af »ændrede forhold«

i relation til, at det i forslaget vedrørende forhåndsgodkendelse er bestemt,

at huslejenævnet efterfølgende kun kan ændre den ved forhåndsgodkendelsen

fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om ændrede forhold.

Foreningen spørger i denne forbindelse, hvorledes der skal forholdes, hvis

der, efter at forhåndsgodkendelse er givet, og inden

forbedringslejeforhøjelse er gennemført, varsles omkostningsbestemt

lejeforhøjelse.

Jeg skal hertil først bemærke, at der i bemærkningerne til lovforslaget er

givet eksempler på, hvad der vil kunne anses at være »ændrede

forhold«.

Jeg har på ingen måde anset, at disse eksempler skulle være en udtømmende

fastlæggelse af begrebet, men alene en angivelse af, på hvilket niveau

»ændrede forhold« skal betragtes.

Jeg mener da også, at dette med størst mulig tydelighed fremgår af den

anvendte formulering.

I den række af forhold, som ikke er nævnt blandt eksemplerne, er det min

opfattelse at et forhold som en »mellemliggende« lejeforhøjelse i

vid udstrækning vil indgå.

Det er således i forslaget bestemt, at huslejenævnet skal tage stilling

til »størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres«.

Det er således udtrykkeligt fastsat, at det ikke alene er lejeforhøjelsens

størrelse, der skal vurderes, men i høj grad også størrelsen af den

lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres. Hermed forstås -

naturligvis - i forhold til lejelovgivningens lejereguleringsbestemmelser i

deres helhed.

Dette er uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.

Samtidig bygger ordningen på det princip, at det er ved

forhåndsgodkendelsen, den egentlige afgørelse træffes.

Grundlaget for en efterfølgende vurdering må derfor i sagens natur være

identisk med det grundlag, hvorpå forhåndsgodkendelse blev givet, og dermed

også omfatte en vurdering af lejeforhøjelsen i forhold til det lejedes værdi.

Jeg mener således, at det er en konsekvens af ovennævnte, at såfremt der

gennemføres en »mellemliggende« omkostningsbestemt lejeforhøjelse,

som bringer lejeniveauet tættere på det lejedes værdi og dermed maksimum, vil

en sådan ændring af lejen være et ændret forhold, som vil kunne begrunde

nedsættelse af den samlede lejeforhøjelse, i det omfang lejen ved den

kommende forbedringsforhøjelse vil overstige det lejedes værdi.

Spørgsmålet om, i hvilket omfang huslejenævnene skal påse, om lejen efter

forhøjelsen overstiger det lejedes værdi, mener jeg således er løst allerede

ved den foreslåede formulering.

Ad bestemmelsen om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser

sammenholdt med lovforslag nr. L 206 om statstilskud til forbedringsarbejder

Det fremgår, at foreningen er lidt usikker på, hvorledes en

forbedringsforhøjelse skal beregnes, hvis det fremsatte lovforslag om

statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger (L 206) bliver

vedtaget.

Hertil kan jeg oplyse, at efter den foreslåede § 2, nr. 3, i L 206 er det

den enkelte lejer selv, der har ansvaret for at søge om tilskud til sin

lejlighed. Meningen er, at forbedringsudgiften skal reduceres for den enkelte

lejlighed med det bevilgede tilskud til netop denne lejlighed, således at kun

de lejere, der søger og får tilskud, får en reduceret lejeforhøjelse. Herved

motiveres alle ejendommens lejere til at søge om tilskud.

Jeg mener, at denne ordning fremgår tilstrækkelig tydeligt af de

foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 3, og § 4 i L 206, og finder således ikke

behov for at præcisere den i nærværende forslag.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en udlejer skal være forpligtet

til at ansøge om tilskud, må det i henvendelsen anførte bero på en

misforståelse.

Jeg kan således, jf. det ovenfor anførte, oplyse, at tilskudsordningen

efter det foreslåede bygger på, at tilskud til forbedringsarbejder m.v. i

udlejningsejendomme ansøges af og bevilges til lejeren og ikke udlejeren.

I det omfang lejeren ønsker at anvende sit tilskud til

forbedringsarbejder, som udlejeren gennemfører på lejerens vegne,

tiltransporterer lejeren sit opnåede tilsagn om tilskud til udlejeren.

Det påhviler herefter udlejeren, jf. forslagets § 4, stk. 2, at sikre, at

lejeforhøjelsen beregnes under hensyntagen til det bevilgede tilskud til hver

enkelt beboelseslejlighed.

Ad boligreguleringslovens § 39, stk. 3, om betaling af begyr

For så vidt angår kommentarerne fra Fællesforeningen vedrørende

gebyrordningen henvises til mit samtidig fremsendte ændringsforslag,

hvorefter gebyrordningen udgår af L 205.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Udvalget har modtaget skriftlig henvendelse fra Advokatfirmaet Storm

Mortensen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter