Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE I EN- OG TOFAMILIESHUSE OG EJERLEJLIGHEDER, DER UDLEJES TIDSBEGRÆNSET) NR L 89 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 89Betænkning over lovforslagFolketinget19. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bankierfirma Dansk Pantebrevssalg af 1975 ApS,

Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme,

Lejernes Landsorganisation,

Lejernes Landsorganisation, Horsens afdeling, og

Lejernes Landsorganisation, Randers afdeling.

Der er af boligministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom der henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de

under nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) pegede under 1. behandling på, at lovforslaget ikke hjælper

mennesker til at blive boende i deres bolig. Dette formål er så væsentligt

for Socialdemokratiet, at vi med beslutningsforslag nr. B 80 i folketingsåret

1988-89 lagde op til en afvigelse fra lejelovgivningens almindelige regler om

lejefastsættelse i de tilfælde, hvor man kunne hjælpe ejere til at blive

boende i deres boliger som lejere på særlige lejevilkår.

I andre tilfælde finder Socialdemokratiet ikke grund til at forvride

lejelovgivningen, sådan som det er tilfældet med regeringens forslag.

Socialdemokratiet anerkender Det Radikale Venstres lydhørhed over for en

række væsentlige kritikpunkter rejst af Socialdemokratiet under 1.

behandling. Lydhørheden har manifesteret sig ved ændringsforslag stillet af

Det Radikale Venstre. Der er en del forhold, der ikke er taget højde for med

ændringsforslagene. Dette gælder bl.a. spørgsmål om lejernes rettigheder ved

tvangsauktion og om lejers forkøbsret. Endvidere er det uklart, hvad det er

Læs alt

for forhold, der betinger en gennemførelse af lovforslaget nu i en

midlertidig udformning. Med en eventuel gennemførelse af de stillede

ændringsforslag vil det samlede lovforslag blive mindre ubehageligt end

regeringens udspil.

Imidlertid finder Socialdemokratiet, at der er tale om en udvikling i den

forkerte retning, hvorfor Socialdemokratiet fortsat vil stemme imod

lovforslaget.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 5, 6,

7, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S og SF):

1) Før den foreslåede ændring, der bliver nr. 1, indsættes som nyt

nummer:

»01. I § 47, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII A

og § 53, stk. 3-6.«»

2) Det foreslåede § 53, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 dog fraviges i en

tidsbestemt lejeaftale, der indgås efter den 14. april 1991 og udløber senest

den 31. december 1994, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed i en

ejendom, der pr. 15. april 1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf.

dog stk. 6. Det er dog en betingelse, at lejligheden tidligere har været

beboet af udlejeren, eller at udlejeren inden for de seneste 3 år som

panthaver har erhvervet den som et led i retsforfølgning mod ejendommen.

Lejeforhøjelse kan kræves på grundlag af aftale om regulering af lejen med

bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter nettoprisindeks og kan

gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til

lejeren.«

Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, FP, CD

og KRF):

3) I det foreslåede § 53, stk. 3, ændres datoen »31.

marts« til: »14. april«, og »1. april« ændres til:

»15. april«.

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I det foreslåede § 53, stk. 6, ændres datoen »1.

april« til: »15. april«.

5) I det foreslåede § 53, stk. 6, indsættes efter »2

beboelseslejligheder« ordene: »med tilhørende sædvanlige

udenomsrum«.

Til § 2

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S og SF):

6) Før den foreslåede ændring, der bliver nr. 1, indsættes som nyt

nummer:

»01. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af § 5, stk. 3,

og § 15 a.«»

7) Det foreslåede § 15 a, stk. 1, affattes således:

»Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i en tidsbestemt lejeaftale, der

indgås efter den 14. april 1991 og udløber senest den 31. december 1994, når

lejeforholdet angår en beboelseslejlighed i en ejendom, der pr. 15. april

1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf. dog stk. 2. Det er dog en

betingelse, at lejligheden tidligere har været beboet af udlejeren, eller at

udlejeren inden for de seneste 3 år som panthaver har erhvervet den som et

led i retsforfølgning mod ejendommen. Lejeforhøjelse kan kræves på grundlag

af aftale om regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter

eller efter nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejeren.«

Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, FP, CD

og KRF):

8) I det foreslåede § 15 a, stk. 1, ændres datoen »31.

marts« til: »14. april«, og datoen »1. april« ændres

til: »15. april«.

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget:

9) I det foreslåede § 15 a, stk. 2, ændres datoen »1.

april« til: »15. april«.

10) I det foreslåede § 15 a, stk. 2, indsættes efter

»2 beboelseslejligheder« ordene: »med tilhørende sædvanlige

udenomsrum«.

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S og SF):

11) I den foreslåede § 15 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Huslejenævnet kan på lejerens begæring tage stilling til, om

en aftale indgået i medfør af stk. 1 er rimelig, jf. § 36 i lov om aftaler og

andre retshandler på formuerettens område.«

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 3

12) Datoen »1. april« ændres til: »15. april«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget tilsigter udtrykkeligt at fastslå, at der ved bedømmelse

af det lejedes værdi i lejemål omfattet af den almindelige lejeregulering

ikke kan tages hensyn til lejens størrelse og øvrige vilkår i lejemål

omfattet af lovforslaget. Disse sidstnævnte lejemål kan således ikke indgå i

sammenligningsgrundlaget for lejefastsættelsen i øvrige lejemål.

Til nr. 2

Det foreslåede 1. pkt. svarer til det fremsatte lovforslag.

I ændringsforslagets 2. pkt. er forslaget begrænset til at gælde de

tilfælde, hvor lejligheden tidligere har været beboet af udlejeren, eller

hvor udlejeren som panthaver har erhvervet den som led i retsforfølgning mod

ejendommen. Baggrunden herfor er, at det ikke findes rimeligt, at f.eks.

ejere af udlejede ejerlejligheder, når en ejerlejlighed bliver ledig, skal

kunne overdrage ejerlejligheden - f.eks. til et anpartsselskab, som ejes

eller kontrolleres af ejeren - med den konsekvens, at køberen ikke skal være

underkastet de hidtil gældende regler om lejeregulering. På tilsvarende måde

findes det ikke rimeligt, at en panthaver, som overtager en ejendom på

tvangsauktion, skal kunne overdrage ejendommen til personer, som ved

udlejning ikke er underkastet den almindelige lejeregulering. I så fald må

det befrygtes, at nogle af sådanne købere vil gøre udlejning af de pågældende

ejendomme til et egentligt erhverv og i denne forbindelse misbruge den fri

adgang til lejefastsættelse, som lovforslaget åbner mulighed for.

Baggrunden for det foreslåede 3. pkt. er omtalt i forbindelse med

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 3, 4, 8 og 9

Af tidsmæssige grunde foreslås det at udskyde lovens

ikrafttrædelsestidspunkt til den 15. april 1991, således at loven kommer til

at gælde for tidsbestemte lejeaftaler, der indgås efter den 14. april 1991 og

udløber senest den 31. december 1994.

Til nr. 5 og 10

Den foreslåede tilføjelse »med tilhørende sædvanlige udenomsrum«

er ikke udtryk for en nydannelse, men alene en udtrykkelig angivelse af den

normale forståelse af begrebet »beboelseslejlighed« på

lejelovgivningens område, hvorefter der til en beboelseslejlighed jo godt kan

være tilknyttet sædvanlige udenomsrum, f.eks. pulterrum.

Den foreslåede bestemmelse omfatter således kun ejendomme med to

beboelseslejligheder og ikke ejendomme, hvor der herudover befinder sig

erhverv eller udlejede enkeltværelser.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 7

For så vidt angår de 2 første punktummer henvises til bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 2.

Til ændringsforslagets 3. pkt. bemærkes følgende:

Lovforslagets § 15 a, stk. 1, 2. pkt., har følgende indhold: »Aftaler

om lejeforhøjelser indgået ved lejeforholdets begyndelse kan gennemføres uden

yderligere varsel.« Denne regel åbner adgang til at indgå aftaler om

lejeforhøjelser uden nogen som helst begrænsninger. Efter lovforslagets regel

vil en udlejer i lejeaftalen kunne indsætte en adgang til lejeforhøjelse

f.eks. med en bestemt procentdel hvert kvartal. Endvidere vil det i

lejeaftalen kunne fastsættes, at der skal kunne foretages lejeforhøjelse

begrundet i stigninger i ydelser på lån i den pågældende ejendom. Sådanne

ydelser vil udelukkende i kraft af udlejerens egne dispositioner kunne stige

markant, hvorved lejen, som måske ved lejeaftalens indgåelse er relativt

lille, vil kunne stige til et helt urimeligt beløb. Det findes derfor

rimeligt, at der i loven fastsættes grænser for udlejerens adgang til at

gennemføre lejeforhøjelser - grænser, som enten er overskuelige for lejeren

ved lejeaftalens indgåelse, eller som er knyttet til objektive kriterier. Det

er derfor foreslået, at lejeforhøjelser kun skal kunne gennemføres som følge

af aftaler om lejeforhøjelse enten med bestemte beløb til bestemte

tidspunkter (trappeleje) eller efter nettoprisindeks.

I overensstemmelse med gældende regler herom foreslås det endelig, at

sådanne lejeforhøjelser til gengæld skal kunne gennemføres uden sædvanlig

varslingsprocedure, dvs. blot ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til

lejeren.

Til nr. 11

De nye regler om fri lejedannelse vil først og fremmest kunne tænkes

misbrugt i regulerede kommuner, hvor der er huslejenævn. Som et værn imod

helt urimelige aftaler om lejens størrelse foreslås det, at huslejenævnet på

lejerens begæring skal kunne tage stilling til aftalens rimelighed, især for

så vidt angår lejens størrelse. Er lejen urimelig høj, skal huslejenævnet

således kunne nedsætte lejen.

Når huslejenævnet gøres kompetent, hænger det sammen med den omstændighed,

at et sagsanlæg ved boligretten er mere besværligt, mere tidskrævende og

dyrere end tvisteløsning ved huslejenævnene, som er hurtig, nem og billig.

Disse forhold hører også med til en effektiv lejerbeskyttelse. En tilsvarende

bestemmelse findes allerede i gældende ret, nemlig i § 31, stk. 1, i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene. Ifølge denne bestemmelse kan

huslejenævnet vedrørende lejemål om enkeltværelser til beboelse ikke blot

nedsætte lejen efter § 49 i lov om leje, men huslejenævnet kan tillige

foretage ændring af øvrige vilkår, såfremt de findes urimelige. Det skal

tillige fremhæves, at huslejenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten

af begge parter.

Til nr. 12

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 3 og 8 foreslås loven at gælde for

lejeaftaler, der indgås efter den 14. april 1991. Loven vil således ikke

omfatte en lejeaftale, der indgås inden den 15. april 1991, selv om aftalen

eventuelt først træder i kraft efter dette tidspunkt.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Mindretallet kan dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (det øvrige

udvalg):

Til § 1

1) Det under nr. 2 foreslåede § 53, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Det er dog en betingelse, at lejligheden tidligere har været beboet

af udlejeren, eller at det godtgøres, at lejligheden er erhvervet med egen

beboelse for øje, eller at udlejeren som panthaver har erhvervet den som led

i retsforfølgning mod ejendommen.«

Til § 2

2) Det under nr. 2 foreslåede § 15 a, stk. 1, 2.

pkt., affattes således:

»Det er dog en betingelse, at lejligheden tidligere har været beboet

af udlejeren, eller at det godtgøres, at lejligheden er erhvervet med egen

beboelse for øje, eller at udlejeren som panthaver har erhvervet den som et

led i retsforfølgning mod ejendommen.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ved ændringsforslagene udvides lovens anvendelse til også at gælde

tilfælde, hvor lejligheden ikke har været beboet af udlejeren, men hvor det

dokumenteres, at denne er erhvervet med egen beboelse for øje. Udlejeren vil

i den forbindelse skulle godtgøre, at den manglende indflytning i boligen

skyldes efterfølgende omstændigheder, der har fået forudsætningerne for

erhvervelsen af boligen til at briste, som f.eks. ophør af parforhold,

ændringer i den arbejdsmæssige situation eller ihærdige, men forgæves forsøg

på at afhænde den hidtidige bolig. Med lovtekstens anvendelse af ordet

»godtgøres« fremhæves det, at der stilles strenge krav i så

henseende til beviset fra udlejerens side.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter