1991 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LÆGELOVEN (BESTEMMELSER OM INFORMATION OG SAMTYKKE) NR L 128 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse
fra Landsforeningen Mit Livstestamente.
Der er af sundhedsministeren og af et flertal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Flertallet opfordrer sundhedsministeren til at udforme formularen for et
livstestamente således, at testator får mulighed for også at tilkendegive et
ønske om, at livsforlængende behandling ikke ønskes i tilfælde af, at sygdom,
fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført
en så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage
vare på sig selv såvel fysisk som mentalt.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) har lagt vægt på, at der ved
ændringsforslagene alene sker en lovfæstelse af gældende praksis i
patientbehandlingen, nemlig patientens ret til at bestemme ophør af
udsigtsløs, livsforlængende behandling og lægens adgang til at give
smertestillende medicin, selv om dette kan fremme dødstidspunktet.
Mindretallet har endvidere lagt vægt på, at livstestamentesystemet alene
gøres retligt bindende for patientens ønsker om ophør med udsigtsløs,
livsforlængende behandling.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Mindretallet bemærker, at Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer vil
Læs alt
blive stillet frit ved afstemningen om lovforslaget, da det drejer sig om et
etisk spørgsmål.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling. Mindretallet bemærker følgende:
Kristeligt Folkeparti finder de stillede ændringsforslag for upræcise på
flere områder.
Kristeligt Folkeparti finder ikke, at afgrænsningen af de tilfælde, hvor
livstestamenter efter de stillede ændringsforslag får juridisk gyldighed, er
tilstrækkelig præcis. For at kunne støtte, at livstestamenter bliver juridisk
bindende, kræver mindretallet i det mindste sikkerhed for, at et
livstestamente kommer til at bære en påtegning om, at en læge har gennemgået
dets konsekvenser med patienten, at livstestamenter ikke giver problemer i
forhold til strafbar »aktiv dødshjælp«, jf. straffelovens §§
237-241, og at den ansvarlige læge i den aktuelle sygdomssituation skal sikre
sig, at patentien er klar over livstestamentets konsekvenser.
Kristeligt Folkeparti modsætter sig enhver »åbning af en bagdør«
for godkendelse af en praksis, der kan udvikle sig til aktiv dødshjælp.
Mindretallet ønsker at præcisere vigtigheden af, at læger uddannes til at
give informationen om patienternes tilstand på den mest skånsomme måde, så
håbet ikke tages fra patienterne, men livsgnisten bevares.
ÆndringsforslagTil § 1 Af et flertal (S, SF og RV), tiltrådt af et
mindretal (V og KF):
1) I nr. 1 ændres »nyt stk. 2 og 3
» til: » nye stykker«, det foreslåede stk. 3 udgår, og
i stedet indsættes:
»Stk. 3. Lægen må ikke indlede eller fortsætte en behandling
mod patientens vilje, medmindre andet er særligt hjemlet. Dette gælder også,
hvor patienten ved et livstestamente har udtrykt ønske om fritagelse for
livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt
døende.
Stk. 4. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor
der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en
vis livsforlængelse.
Stk. 5. I en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, men
hvor livstestamente ikke foreligger, kan lægen undlade at påbegynde eller
fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens
indtræden. Lægen kan under samme omstændigheder indgive de smertestillende,
beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens
tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.«
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 6 indsættes som ny paragraf:
»§ 6 a. Enhver, der er myndig, kan oprette et livstestamente.
Heri udtrykkes testators ønske om behandlingen, når testator måtte komme i en
tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves på anden måde.
Stk. 2. Sundhedsministeren udfærdiger de nærmere regler om
livstestamenters oprettelse, udformning, registrering, tilbagekaldelse
m.v.«»
Af sundhedsministeren , tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF
og RV):
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 2 3) I den ved ændringsforslag nr. 2
foreslåede § 6 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om
gebyrer for registrering af livstestamenter.«
Af et flertal (S, SF og RV), tiltrådt af et mindretal (V og
KF):
Til § 2 4) Datoen »den 1. juli 1992« ændres til:
»den 1. oktober 1992«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Den hermed foreslåede affattelse af stk. 3, hvis 1. pkt. er
identisk med ministerens forslag, tilsigter at fastslå det gældende princip
om patientens selvbestemmelsesret over sin person, således at lægebehandling
ikke kan finde sted i strid med patientens vilje.
Bestemmelsen må ses i sammenhæng med bestemmelsen i det af ministeren
foreslåede nye stk. 2 i lægelovens § 6 om lægens informationspligt.
Såfremt patienten aktuelt er kommet i en tilstand, hvor han ikke kan
udtrykke sin vilje, men hvor han, umiddelbart forinden han kom i denne
tilstand, har tilkendegivet sin vilje, må lægen naturligvis stadig respektere
denne.
Såfremt patienten er kommet i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten
ikke længere kan udøves, hvor han befinder sig i en situation som beskrevet i
det foreslåede § 6, stk. 3, 2. pkt., og hvor han på et tidligere tidspunkt
har taget stilling til denne situation gennem oprettelse af et
livstestamente, må lægen respektere patientens i livstestamentet
tilkendegivne vilje.
Det påhviler den behandlende læge at foretage den grundige og lægefagligt
korrekte undersøgelse og bedømmelse, der vil være påkrævet for at kunne
afgøre, om patienten befinder sig i en tilstand som beskrevet i patientens
livstestamente.
Det er alene den nævnte bedømmelse af patientens tilstand, der kan
tillægges betydning, hvorimod andre hensyn så som lægens personlige holdning,
pårørendes ønsker, forskningsinteresser eller økonomiske hensyn ikke må
spille ind.
I den foreslåede affattelse af lægelovens § 6, stk. 4, gives en definition
af begrebet »livsforlængende behandling«.
Affattelsen af § 6, stk. 5, er udtryk for den retstilstand, som har
udviklet sig i de seneste årtier, og som støttes navnlig på udtalelser fra
sundhedsmyndighederne, anklagemyndighedens tiltalepraksis samt den juridiske
og lægelige faglitteratur.
Da det imidlertid må anses for uklart, i hvilket omfang det nævnte
grundlag for retsopfattelsen er af juridisk bindende karakter, findes det
hensigtsmæssigt, at den nævnte retstilstand udtrykkeligt fastslås som
foreslået i en ny bestemmelse i lægelovens § 6, stk. 5. Det er også af
betydning, at denne grundlæggende bestemmelse af hensyn til lægers kendskab
hertil finder direkte udtryk i lovteksten.
Til nr. 2 Legaliseringen af livstestamentet må ses i forbindelse med den
udvikling, som har fundet sted siden stiftelsen i 1976 af Landsforeningen Mit
Livstestamente. Siden da har foreningens ca. 25.000 medlemmer oprettet
livstestamente på den formular, som er udarbejdet af foreningen, og hvorefter
opretteren har tilkendegivet sit ønske om at undgå livsforlængende behandling
i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, samt i tilfælde, hvor
sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har
medført en så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til
at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
Yderligere indeholder livstestamentet testators ønske om under de nævnte
omstændigheder at blive holdt fri for smerter med smertestillende midler,
selv om dette skulle medvirke til afkortning af testators sidste levetid.
Det har været tvivlsomt, hvilken retlig betydning der kunne tillægges et
sådant livstestamente, men i de forløbne år er det i praksis blevet
anerkendt, at tilstedeværelsen af et livstestamente har afgørende betydning
for lægens beslutning med hensyn til iværksættelse eller fortsættelse af
livsforlængende behandling i de nævnte situationer, ligesom
sundhedsmyndighederne har tilkendegivet, at tilstedeværelsen af et
livstestamente må tilægges betydning ved den behandlende læges beslutning om
behandling af patienten.
Der har dog været stor usikkerhed blandt læger om, hvilken betydning der
måtte tillægges det af patienten i et livstestamente udtrykte ønske. Det er
det almindelige indtryk, at mange læger har taget hensyn til patientens
ønske, medens andre har fulgt den tidligere gældende opfattelse, hvorefter
lægen var forpligtet til at søge livet opretholdt til det yderste.
Det er med det under nr. 1 stillede ændringsforslag nu i lægelovens § 6,
stk. 3, fastslået, at patientens vilje, hvor den er udtrykt i et
livstestamente, skal respekteres af lægen i den nævnte situation, ligesom det
i lægelovens § 6, stk. 5, er fastslået, at lægen under disse omstændigheder
kan indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, der er
nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre
fremskyndelse af dødstidspunktet.
Som konsekvens heraf bestemmer den foreslåede § 6 a i lægeloven, at
enhver, der er myndig, kan oprette et livstestamente.
Der er ikke i loven optaget detaljerede regler om livstestamenters
oprettelse, udformning, registrering og tilbagekaldelse m.v., idet
udfærdigelsen af disse regler er overladt til sundhedsministeren.
Ved fastsættelsen af disse regler må det iagttages, at livstestamentets
indhold bliver i overensstemmelse med lægelovens § 6, stk. 3 og 5.
Livstestamentets udformning bør ske i overensstemmelse med den formular til
livstestamente, som er benyttet af de ca. 25.000 medlemmer af Landsforeningen
Mit Livstestamente siden foreningens oprettelse i 1976, idet bemærkes, at den
oprindelige udformning er blevet ændret i 1989. Der må ved udformningen tages
hensyn til, at den foreslåede bestemmelse i lægelovens § 6, stk. 3, ikke
omfatter den situation, hvor testator ikke ønsker livsforlængende behandling
i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop
eller lignende har medført en så svær invaliditet, at den pågældende varigt
vil være ude af stand til at tage vare på sig selv såvel fysisk som mentalt.
Det bemærkes, at Landsforeningens formular i punkt 5 indeholder en
udtrykkelig bestemmelse om opretterens eventuelle ønske om at slette en eller
flere af bestemmelserne i punkt 1-3.
Endvidere indeholder formularen i punkt 4 og 6 bestemmelser, der ikke er
retligt bindende, men som kan være af faktisk betydning for det behandlende
personale og for patientens pårørende.
Der må fastsættes regler for livstestamenters registrering i et offentligt
register samt regler om, hvorledes et livstestamente formelt kan annulleres.
Der erindres herved om, at opretteren til enhver tid kan tilbagekalde
livstestamentet formløst, f.eks. ved mundtlig tilkendegivelse over for den
behandlende læge.
I forbindelse med livstestamenters registrering i et offentligt register
må der pålægges den behandlende læge forpligtelse til at gøre anvendelse af
registret, når der foreligger en situation, hvor et livstestamente kan være
aktuelt.
Eventuelt kan der i selve testamentsformularen indføjes en bestemmelse om,
at det anbefales opretteren at deponere en kopi af livstestamentet hos
opretterens læge og eventuelt hos en af hans nærmeste pårørende.
Til nr. 3 Da oprettelse og drift af registersystemet vil betyde offentlige
merudgifter, findes det relevant, at der gives det offentlige mulighed for at
opkræve gebyr for administrationsudgifter ved en serviceopgave som den
foreliggende. Registreringsgebyret forudsættes af størrelsesordenen 50 kr.
Til nr. 4 På grund af det fremskredne tidspunkt foreslås
ikrafttrædelsestidspunktet ændret til den 1. oktober 1992. Der gives herved
også sundhedsministeren den nødvendige tid til at udfærdige de nærmere regler
om livstestamenters oprettelse m.v.
Hanne Andersen (S) Kaj Poulsen (S) Martin Glerup (S) Anna-Marie Hansen (S)
Tove Lindbo Larsen (S) Torben Lund (S) nfmd. Lone Møller (S) Birgitte
Husmark (SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) Fischer (KF)
Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard (V) Jørgen Winther (V) Køpke
Christensen (FP) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Inger Stilling Pedersen
(KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LÆGELOVEN (BESTEMMELSER OM INFORMATION OG SAMTYKKE) Retsinformation · 18. maj 1992
- 1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 15. juli 1998
- 1997 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING Retsinformation · 3. juli 1998
- 1997 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING Retsinformation · 16. januar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlingstestamenteordning) Retsinformation · 14. marts 2018
- 1990 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KIROPRAKTORER M.V. NR L 95 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 2. juni 1992