Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LÆGELOVEN (BESTEMMELSER OM INFORMATION OG SAMTYKKE) NR L 128 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 128Betænkning over lovforslagFolketinget2. juni 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse

fra Landsforeningen Mit Livstestamente.

Der er af sundhedsministeren og af et flertal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Flertallet opfordrer sundhedsministeren til at udforme formularen for et

livstestamente således, at testator får mulighed for også at tilkendegive et

ønske om, at livsforlængende behandling ikke ønskes i tilfælde af, at sygdom,

fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført

en så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage

vare på sig selv såvel fysisk som mentalt.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) har lagt vægt på, at der ved

ændringsforslagene alene sker en lovfæstelse af gældende praksis i

patientbehandlingen, nemlig patientens ret til at bestemme ophør af

udsigtsløs, livsforlængende behandling og lægens adgang til at give

smertestillende medicin, selv om dette kan fremme dødstidspunktet.

Mindretallet har endvidere lagt vægt på, at livstestamentesystemet alene

gøres retligt bindende for patientens ønsker om ophør med udsigtsløs,

livsforlængende behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.

behandling.

Mindretallet bemærker, at Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer vil

Læs alt

blive stillet frit ved afstemningen om lovforslaget, da det drejer sig om et

etisk spørgsmål.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling. Mindretallet bemærker følgende:

Kristeligt Folkeparti finder de stillede ændringsforslag for upræcise på

flere områder.

Kristeligt Folkeparti finder ikke, at afgrænsningen af de tilfælde, hvor

livstestamenter efter de stillede ændringsforslag får juridisk gyldighed, er

tilstrækkelig præcis. For at kunne støtte, at livstestamenter bliver juridisk

bindende, kræver mindretallet i det mindste sikkerhed for, at et

livstestamente kommer til at bære en påtegning om, at en læge har gennemgået

dets konsekvenser med patienten, at livstestamenter ikke giver problemer i

forhold til strafbar »aktiv dødshjælp«, jf. straffelovens §§

237-241, og at den ansvarlige læge i den aktuelle sygdomssituation skal sikre

sig, at patentien er klar over livstestamentets konsekvenser.

Kristeligt Folkeparti modsætter sig enhver »åbning af en bagdør«

for godkendelse af en praksis, der kan udvikle sig til aktiv dødshjælp.

Mindretallet ønsker at præcisere vigtigheden af, at læger uddannes til at

give informationen om patienternes tilstand på den mest skånsomme måde, så

håbet ikke tages fra patienterne, men livsgnisten bevares.

ÆndringsforslagTil § 1 Af et flertal (S, SF og RV), tiltrådt af et

mindretal (V og KF):

1) I nr. 1 ændres »nyt stk. 2 og 3

» til: » nye stykker«, det foreslåede stk. 3 udgår, og

i stedet indsættes:

»Stk. 3. Lægen må ikke indlede eller fortsætte en behandling

mod patientens vilje, medmindre andet er særligt hjemlet. Dette gælder også,

hvor patienten ved et livstestamente har udtrykt ønske om fritagelse for

livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt

døende.

Stk. 4. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor

der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en

vis livsforlængelse.

Stk. 5. I en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, men

hvor livstestamente ikke foreligger, kan lægen undlade at påbegynde eller

fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens

indtræden. Lægen kan under samme omstændigheder indgive de smertestillende,

beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens

tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.«

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

»§ 6 a. Enhver, der er myndig, kan oprette et livstestamente.

Heri udtrykkes testators ønske om behandlingen, når testator måtte komme i en

tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves på anden måde.

Stk. 2. Sundhedsministeren udfærdiger de nærmere regler om

livstestamenters oprettelse, udformning, registrering, tilbagekaldelse

m.v.«»

Af sundhedsministeren , tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF

og RV):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2 3) I den ved ændringsforslag nr. 2

foreslåede § 6 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om

gebyrer for registrering af livstestamenter.«

Af et flertal (S, SF og RV), tiltrådt af et mindretal (V og

KF):

Til § 2 4) Datoen »den 1. juli 1992« ændres til:

»den 1. oktober 1992«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Den hermed foreslåede affattelse af stk. 3, hvis 1. pkt. er

identisk med ministerens forslag, tilsigter at fastslå det gældende princip

om patientens selvbestemmelsesret over sin person, således at lægebehandling

ikke kan finde sted i strid med patientens vilje.

Bestemmelsen må ses i sammenhæng med bestemmelsen i det af ministeren

foreslåede nye stk. 2 i lægelovens § 6 om lægens informationspligt.

Såfremt patienten aktuelt er kommet i en tilstand, hvor han ikke kan

udtrykke sin vilje, men hvor han, umiddelbart forinden han kom i denne

tilstand, har tilkendegivet sin vilje, må lægen naturligvis stadig respektere

denne.

Såfremt patienten er kommet i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten

ikke længere kan udøves, hvor han befinder sig i en situation som beskrevet i

det foreslåede § 6, stk. 3, 2. pkt., og hvor han på et tidligere tidspunkt

har taget stilling til denne situation gennem oprettelse af et

livstestamente, må lægen respektere patientens i livstestamentet

tilkendegivne vilje.

Det påhviler den behandlende læge at foretage den grundige og lægefagligt

korrekte undersøgelse og bedømmelse, der vil være påkrævet for at kunne

afgøre, om patienten befinder sig i en tilstand som beskrevet i patientens

livstestamente.

Det er alene den nævnte bedømmelse af patientens tilstand, der kan

tillægges betydning, hvorimod andre hensyn så som lægens personlige holdning,

pårørendes ønsker, forskningsinteresser eller økonomiske hensyn ikke må

spille ind.

I den foreslåede affattelse af lægelovens § 6, stk. 4, gives en definition

af begrebet »livsforlængende behandling«.

Affattelsen af § 6, stk. 5, er udtryk for den retstilstand, som har

udviklet sig i de seneste årtier, og som støttes navnlig på udtalelser fra

sundhedsmyndighederne, anklagemyndighedens tiltalepraksis samt den juridiske

og lægelige faglitteratur.

Da det imidlertid må anses for uklart, i hvilket omfang det nævnte

grundlag for retsopfattelsen er af juridisk bindende karakter, findes det

hensigtsmæssigt, at den nævnte retstilstand udtrykkeligt fastslås som

foreslået i en ny bestemmelse i lægelovens § 6, stk. 5. Det er også af

betydning, at denne grundlæggende bestemmelse af hensyn til lægers kendskab

hertil finder direkte udtryk i lovteksten.

Til nr. 2 Legaliseringen af livstestamentet må ses i forbindelse med den

udvikling, som har fundet sted siden stiftelsen i 1976 af Landsforeningen Mit

Livstestamente. Siden da har foreningens ca. 25.000 medlemmer oprettet

livstestamente på den formular, som er udarbejdet af foreningen, og hvorefter

opretteren har tilkendegivet sit ønske om at undgå livsforlængende behandling

i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, samt i tilfælde, hvor

sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har

medført en så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til

at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Yderligere indeholder livstestamentet testators ønske om under de nævnte

omstændigheder at blive holdt fri for smerter med smertestillende midler,

selv om dette skulle medvirke til afkortning af testators sidste levetid.

Det har været tvivlsomt, hvilken retlig betydning der kunne tillægges et

sådant livstestamente, men i de forløbne år er det i praksis blevet

anerkendt, at tilstedeværelsen af et livstestamente har afgørende betydning

for lægens beslutning med hensyn til iværksættelse eller fortsættelse af

livsforlængende behandling i de nævnte situationer, ligesom

sundhedsmyndighederne har tilkendegivet, at tilstedeværelsen af et

livstestamente må tilægges betydning ved den behandlende læges beslutning om

behandling af patienten.

Der har dog været stor usikkerhed blandt læger om, hvilken betydning der

måtte tillægges det af patienten i et livstestamente udtrykte ønske. Det er

det almindelige indtryk, at mange læger har taget hensyn til patientens

ønske, medens andre har fulgt den tidligere gældende opfattelse, hvorefter

lægen var forpligtet til at søge livet opretholdt til det yderste.

Det er med det under nr. 1 stillede ændringsforslag nu i lægelovens § 6,

stk. 3, fastslået, at patientens vilje, hvor den er udtrykt i et

livstestamente, skal respekteres af lægen i den nævnte situation, ligesom det

i lægelovens § 6, stk. 5, er fastslået, at lægen under disse omstændigheder

kan indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, der er

nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre

fremskyndelse af dødstidspunktet.

Som konsekvens heraf bestemmer den foreslåede § 6 a i lægeloven, at

enhver, der er myndig, kan oprette et livstestamente.

Der er ikke i loven optaget detaljerede regler om livstestamenters

oprettelse, udformning, registrering og tilbagekaldelse m.v., idet

udfærdigelsen af disse regler er overladt til sundhedsministeren.

Ved fastsættelsen af disse regler må det iagttages, at livstestamentets

indhold bliver i overensstemmelse med lægelovens § 6, stk. 3 og 5.

Livstestamentets udformning bør ske i overensstemmelse med den formular til

livstestamente, som er benyttet af de ca. 25.000 medlemmer af Landsforeningen

Mit Livstestamente siden foreningens oprettelse i 1976, idet bemærkes, at den

oprindelige udformning er blevet ændret i 1989. Der må ved udformningen tages

hensyn til, at den foreslåede bestemmelse i lægelovens § 6, stk. 3, ikke

omfatter den situation, hvor testator ikke ønsker livsforlængende behandling

i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop

eller lignende har medført en så svær invaliditet, at den pågældende varigt

vil være ude af stand til at tage vare på sig selv såvel fysisk som mentalt.

Det bemærkes, at Landsforeningens formular i punkt 5 indeholder en

udtrykkelig bestemmelse om opretterens eventuelle ønske om at slette en eller

flere af bestemmelserne i punkt 1-3.

Endvidere indeholder formularen i punkt 4 og 6 bestemmelser, der ikke er

retligt bindende, men som kan være af faktisk betydning for det behandlende

personale og for patientens pårørende.

Der må fastsættes regler for livstestamenters registrering i et offentligt

register samt regler om, hvorledes et livstestamente formelt kan annulleres.

Der erindres herved om, at opretteren til enhver tid kan tilbagekalde

livstestamentet formløst, f.eks. ved mundtlig tilkendegivelse over for den

behandlende læge.

I forbindelse med livstestamenters registrering i et offentligt register

må der pålægges den behandlende læge forpligtelse til at gøre anvendelse af

registret, når der foreligger en situation, hvor et livstestamente kan være

aktuelt.

Eventuelt kan der i selve testamentsformularen indføjes en bestemmelse om,

at det anbefales opretteren at deponere en kopi af livstestamentet hos

opretterens læge og eventuelt hos en af hans nærmeste pårørende.

Til nr. 3 Da oprettelse og drift af registersystemet vil betyde offentlige

merudgifter, findes det relevant, at der gives det offentlige mulighed for at

opkræve gebyr for administrationsudgifter ved en serviceopgave som den

foreliggende. Registreringsgebyret forudsættes af størrelsesordenen 50 kr.

Til nr. 4 På grund af det fremskredne tidspunkt foreslås

ikrafttrædelsestidspunktet ændret til den 1. oktober 1992. Der gives herved

også sundhedsministeren den nødvendige tid til at udfærdige de nærmere regler

om livstestamenters oprettelse m.v.

Hanne Andersen (S) Kaj Poulsen (S) Martin Glerup (S) Anna-Marie Hansen (S)

Tove Lindbo Larsen (S) Torben Lund (S) nfmd. Lone Møller (S) Birgitte

Husmark (SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) Fischer (KF)

Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard (V) Jørgen Winther (V) Køpke

Christensen (FP) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter