Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 203 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 203 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 203Betænkning over lovforslagFolketinget10. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk

Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget)

udtaler, at det finder, at betingelserne for at erhverve indfødsret bør

skærpes, specielt for så vidt angår personer, der har begået grov

kriminalitet.

Specielt finder Venstre, at lange straffe for narkohandel bør medføre, at

man som hovedregel slet ikke kan erhverve dansk indfødsret.

Personer, der er idømt længerevarende straffe på grund af

voldsforbrydelser, herunder voldtægt, bør efter mindretallets opfattelse

først have mulighed for at erhverve indfødsret efter en længere årrække, end

tilfældet er i dag.

Venstre vedkender sig dels den aftale, der er indgået med en række

partier. Dels finder mindretallet, at den omstændighed, at et mindre antal

personer, der er optaget på lovforslaget, har begået grov kriminalitet, ikke

bør føre til, at Venstre stemmer imod lovforslaget.

Venstre udtaler, at partiet fortsat vil arbejde for, at betingelserne for

at erhverve statsborgerskab skærpes.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (DF):

1) Nr. 2, 3, 5, 16, 28, 39, 41, 42, 44, 49, 66, 86, 104, 147,

165, 177, 193, 200, 210, 214, 219, 220, 243, 263, 281, 286, 289, 299, 309,

311, 340, 344, 352, 389, 399, 413, 428, 430, 451, 464, 505, 506, 507, 508,

Læs alt

511, 513, 519, 548, 641, 663, 665, 715, 720, 739, 781, 787, 811, 812, 819,

828, 833, 849, 865, 907, 911 og 912 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Nr. 10, 235, 517, 770 og 910 udgår.

Af et mindretal (DF):

3) Nr. 11, 17, 26, 27, 29, 35, 43, 46, 47, 56, 73, 79, 80, 81,

83, 84, 85, 90, 93, 95, 99, 105, 112, 123, 124, 137, 138, 144, 163, 168, 171,

187, 188, 201, 202, 203, 204, 209, 212, 216, 217, 226, 239, 245, 255, 258,

261, 264, 271, 273, 295, 320, 321, 326, 328, 334, 335, 342, 343, 351, 353,

364, 366, 371, 380, 385, 387, 391, 396, 405, 406, 408, 416, 433, 470, 484,

486, 488, 494, 495, 498, 509, 521, 522, 524, 529, 537, 540, 549, 550, 553,

561, 575, 578, 584, 587, 590, 592, 594, 595, 610, 611, 626, 630, 631, 633,

636, 644, 667, 669, 670, 676, 678, 681, 683, 684, 692, 710, 712, 721, 722,

731, 748, 749, 751, 755, 756, 759, 761, 762, 764, 766, 768, 771, 778, 784,

797, 805, 809, 813, 815, 816, 822, 827, 835, 837, 839, 848, 863, 871, 896,

901, 904 og 913 udgår.

4) Nr. 20, 25, 70, 101, 114, 115, 117, 127, 141, 174, 184,

198, 223, 231, 234, 285, 291, 294, 298, 304, 310, 314, 331, 333, 341, 359,

394, 395, 426, 432, 450, 453, 458, 461, 462, 465, 485, 493, 558, 562, 565,

570, 583, 589, 620, 623, 634, 638, 648, 653, 671, 705, 711, 719, 733, 737,

738, 765, 798, 852, 862, 868, 880 og 889 udgår.

5) Nr. 63, 229, 284, 403, 411, 520, 752 og 772

udgår.

6) Nr. 207, 427 og 790 udgår.

Til § 2 7) Nr. 916, 917, 937, 940, 950, 968, 981, 1021, 1029,

1040, 1044, 1048, 1051, 1057, 1065, 1127, 1158, 1159, 1173, 1177, 1179, 1184,

1185 og 1190 udgår.

8) Nr. 918, 923, 925, 935, 936, 941, 954, 996, 1006, 1014,

1019, 1052, 1071, 1088, 1090, 1115, 1134, 1148, 1170 og 1186

udgår.

9) Nr. 942, 964, 976, 980, 994, 1010, 1059, 1068, 1078,

1144 og 1153 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

10) Nr. 951 og 1133 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 9 Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres

ophold her i landet har overtrådt straffeloven eller særlovgivningen, efter

Dansk Folkepartis opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk

indfødsret. De 77 personer, som ikke har en ren straffeattest, eller som har

overtrådt særlovgivningen, er blevet optaget på dette lovforslag, fordi de

har ventet en årrække efter udståelse af straffen. Efter Dansk Folkepartis

opfattelse skal lovovertrædelse medføre evig fortabelse af muligheden for at

få dansk indfødsret. Forslagsstillerne mener, at efter udstået straf skal

vedkommende udvises af landet. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et

led i en præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.

For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut

ingen undskyldninger for at overtræde landets love, især straffeloven. Nok

overtræder danskere straffeloven, men gæster i landet skal ikke belønnes med

indfødsret, når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender

et signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man ønsker

indfødsret i Danmark, må man holde sig på måtten og overholde landets love,

her ikke mindst straffeloven, vil det virke præventivt.

Til nr. 2 og 10 Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, fordi det ikke

på nuværende tidspunkt kan afgøres, om de pågældende opfylder de generelle

krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation.

Til nr. 3 og 8 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der

de seneste 5 år har modtaget bistandshjælp i en samlet periode på 6 måneder

og derover. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at lovgivningens ord om, at

en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må

betyde, at man ikke har modtaget bistandshjælp i perioder på mere end 6

måneder inden for de seneste 5 år. Der er tale om, at 174 personer ikke lever

op til dette krav, men tallet kan være større, eftersom de 174 personer alene

fremkommer ved, at politiet i de konkrete 174 sager har sikret sig denne

oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af

bistandshjælp.

Til nr. 4 og 7 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som

i de seneste 5 år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på

6 måneder og derover. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at lovgivningens

ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og

sine«, må betyde, at man ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i

perioder på mere end 6 måneder inden for de seneste 5 år. Selv om disse

udlændinge også har betalt kontingent til a-kasser, er det jo en

kendsgerning, at 90 pct. af dagpengemidlerne kommer fra skattemidler. Der er

tale om, at 88 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af

lovforslaget.

Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op

til dette krav, eftersom de 88 personer alene fremkommer ved, at politiet i

de konkrete 88 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne.

Mange flere kan derfor have levet af arbejdsløshedsunderstøttelse.

Til nr. 5 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som i de

seneste 5 år har modtaget bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i en

sammenlagt periode på 6 måneder og derover. Det er Dansk Folkepartis

opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun

kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har modtaget

bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i perioder på mere end 6 måneder

inden for de seneste 5 år. Der er tale om, at 8 personer ikke lever op til

dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.

Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op

til dette krav, eftersom de 8 personer alene fremkommer ved, at politiet i de

konkrete 8 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange

flere kan derfor have levet af bistandshjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Til nr. 6 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der

inden for de seneste 5 år har haft restancer til det offentlige på over

25.000 kr. vedrørende skatter og afgifter eller offentlig hjælp. Det er Dansk

Folkepartis opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise,

at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har

gæld til det offentlige.

I det hele taget bør reglerne på dette område præciseres i forhold til den

hidtidige regel, der lægger vægt på det ganske uklare kriterium, om restancen

skyldes forhold, »der ikke kan lægges ansøgeren til last«.

Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt, første skridt i retning af

indførelse af ordninger på dette område, der kan nedbringe antallet af

tildelte statsborgerskaber.

For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra

regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at

opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.

Dansk statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til

tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør

tildeles en snæver kreds af mennesker, der, hævet over al tvivl, bestræber

sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund. Ethvert

samfund må værne og beskytte sig selv. Et af midlerne hertil er at udvise den

største forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til fremmede. Det er et

almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen

ved at løbe helt af sporet.

De seneste år har været kendetegnet af en stærkt accelererende indvandring

og væsentlig stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn

til, at dette er klart stridende mod den danske befolknings ønsker og uden

nævneværdige, sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og

kulturelle konsekvenser i samfundet.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort og voksende

befolkningskrav om, at udlændingelovgivningen underkastes nogle væsentlige

stramninger. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at regeringen og det

politiske etablissement er i opposition til et befolkningsflertal.

Vedtagelsen af disse ændringsforslag vil sammen med andre vigtige

ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse af betingelserne for opnåelse

af dansk statsborgerskab.

Der er tale om, at 3 personer ikke lever op til dette krav.

Poul Qvist Jørgensen (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Frederik Nørgaard

(S) Jens Peter Vernersen (S) Jytte Wittrock (S) Anne Baastrup (SF) Erik

Mortensen (S) Gunhild Husum (RV) Søren Søndergaard (EL) Inge Dahl-Sørensen

(V) Tove Fergo (V) Jonna Grønver (V) Henning Urup (V) John Vinther (KF)

fmd. Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i

udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk

Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget)

bemærker dog, at Venstre vil stille ændringsforslag til 3. behandling uden

for tillægsbetænkningen.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Poul Qvist Jørgensen (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Frederik Nørgaard

(S) Jens Peter Vernersen (S) Jytte Wittrock (S) Anne Baastrup (SF) Erik

Mortensen (S) Gunhild Husum (RV) Søren Søndergaard (EL) Inge Dahl-Sørensen

(V) Tove Fergo (V) Jonna Grønver (V) Henning Urup (V) John Vinther (KF)

fmd. Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i

udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter