1994 BTL 11 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE OG ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET NR L 11 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af justitsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer
af udvalget) tilkendegiver, at det ønsker, at det skal være sværere for
udlændinge, der er dømt for kriminalitet, eller som skylder det offentlige
penge, at opnå dansk indfødsret, og henviser til forslag til
folketingsbeslutning om skærpede kriterier for tildeling af dansk indfødsret
(B 73, folketingsåret 1993-94), hvis gennemførelse ville medføre, at 69
personer på dette lovforslag ikke ville kunne opnå dansk indfødsret nu.
Mindretallet beklager stærkt, at det nuværende flertal i Folketinget ikke
vil medvirke til at øge respekten for tildeling af indfødsret ved at stramme
op over for personer, der af danske domstole er dømt for alvorlig
kriminalitet.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) kan ikke støtte
lovforslaget i sin nuværende form, idet Venstre må konstatere,
- at justitsministeren først har nægtet at give de nødvendige oplysninger
til udvalget,
- at justitsministeren derefter har afgivet mangelfulde oplysninger,
blandt andet vedrørende personer, der har gæld til det offentlige, samt
mangelfulde oplysninger vedrørende kriminalitetsforhold (bilag 14), og
- at udvalgets flertal har nægtet medlemmerne den nødvendige tid til
sagsgennemgang før betænkningsafgivning, som er en forudsætning for at tage
stilling til de enkelte ansøgere.
Læs alt
Mindretallet vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.
behandling og begærer lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling
mellem 2. og 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de af ministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) Nr. 100 udgår.
2) Nr. 116 udgår.
3) Nr. 223 udgår.
4) Nr. 325 udgår.
5) Nr. 360 udgår.
6) Nr. 445 udgår.
7) Nr. 568 udgår.
8) Nr. 747 udgår.
Til § 2 9) Nr. 803 udgår.
Af et mindretal (SF og EL):
Til § 3 10) I den foreslåede affattelse af § 12 udgår
stk. 1 .
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ansøgeren er den 29. august 1994 sigtet for overtrædelse af
lægeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har
fastsat for naturalisation.
Til nr. 2 Ansøgeren er den 8. november 1994 sigtet for overtrædelse af
straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget
har fastsat for naturalisation.
Til nr. 3 Ansøgeren er den 28. november 1994 sigtet for overtrædelse af
straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget
har fastsat for naturalisation.
Til nr. 4 Ansøgeren er den 21. november 1994 sigtet for overtrædelse af
straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget
har fastsat for naturalisation.
Til nr. 5 Ansøgeren er den 14. november 1994 sigtet for overtrædelse af
straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget
har fastsat for naturalisation.
Til nr. 6 Ansøgeren er den 16. november 1994 sigtet for overtrædelse af
straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget
har fastsat for naturalisation.
Til nr. 7 Ansøgeren er den 1. november 1994 sigtet for overtrædelse af
straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget
har fastsat for naturalisation.
Til nr. 8 Ansøgeren er den 13. oktober 1994 sigtet i en straffesag.
Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for
naturalisation.
Til nr. 9 Ansøgeren er på baggrund af en sigtelse af 12. oktober 1994
idømt 20 dages hæfte den 29. november 1994 for overtrædelse af straffelovens
§ 244. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en
prøvetid på 2 år fra dommens dato. Ansøgeren opfylder dermed ikke de
generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 10 Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslaget at undgå, at der
ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation opkræves
ansøgeren et gebyr på 1.000 kr. Det er en type brugerbetaling, som
forslagsstillerne finder helt urimelig.
Poul Qvist Jørgensen (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Frederik Nørgaard
(S) Jens Peter Vernersen (S) Jytte Wittrock (S) Anne Baastrup (SF) Erik
Mortensen (S) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Inge Dahl-Sørensen
(V) Tove Fergo (V) Jonna Grønver (V) Henning Urup (V) John Vinther (KF)
fmd. Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF) Poul Nødgaard (FP)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har
besvaret skriftligt og i samråd.
Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres
og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget, men vil stemme for de under nr.
2, 5 og 10 stillede ændringsforslag. Det er efter Venstres mening urimeligt,
at personer, der er dømt for de groveste forbrydelser, kan opnå dansk
indfødsret, og at personer, der er dømt for knap så alvorlig kriminalitet,
allerede efter en kort årrække kan opnå dansk indfødsret.
Ligeledes er det Venstres opfattelse, at personer med gæld til det
offentlige ikke skal kunne få dansk indfødsret, før denne gæld er betalt.
Det foreslås derfor, at betingelserne opstillet i Det Konservative
Folkepartis og Venstres beslutningsforslag B 73 fremsat den 22. februar 1994
følges.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (FP):
1) Nr. 2, 3, 6, 10, 11, 28, 34, 45, 68, 69, 71, 74, 80, 140,
153, 166, 169, 174, 189, 192, 225, 227, 232, 239, 242, 261, 276, 284, 285,
289, 308, 309, 326, 338, 347, 351, 361, 374, 388, 389, 424, 440, 441, 446,
452, 461, 474, 481, 493, 494, 518, 520, 523, 534, 547, 555, 560, 563, 566,
599, 602, 617, 618, 619, 620, 645, 665, 685, 697, 709, 710, 753, 757, 761,
762 og 773 udgår.
Af et mindretal (V og FP):
2) Nr. 5, 13, 19, 25, 56, 63, 79, 105, 124, 149, 199, 200,
234, 254, 255, 278, 303, 319, 339, 340, 368, 375, 400, 406, 410, 468, 521,
522, 535, 536, 554, 559, 585, 598, 600, 603, 623, 630, 643, 693, 713, 718,
722, 730, 738, 741 og 764 udgår.
Af et mindretal (FP):
3) Nr. 27, 29, 54, 84, 95, 109, 114, 121, 125, 129, 134, 139,
163, 171, 180, 211, 214, 221, 235, 237, 268, 269, 272, 286, 295, 296, 299,
320, 324, 342, 401, 420, 444, 460, 464, 473, 477, 482, 552, 573, 575, 581,
582, 601, 607, 628, 631, 632, 634, 638, 639, 640, 647, 657, 674, 682, 684,
687, 692, 694, 703, 719, 725, 743, 749, 767 og 769 udgår.
4) Nr. 126, 152, 160, 172, 183, 240, 262, 273, 293, 355, 366,
478, 508, 537, 576, 606, 613, 629, 642, 656 og 664 udgår.
Af et mindretal (V og FP):
5) Nr. 170, 177, 196, 197, 316, 337, 373, 381, 423, 548, 604,
609, 611, 612 og 648 udgår.
Af et mindretal (FP):
6) Nr. 475, 526, 734 og 765 udgår.
Til § 2 7) Nr. 778, 779, 819, 821, 826, 856, 860, 866, 871,
876 og 894 udgår.
8) Nr. 792, 794, 795, 797, 806, 829, 830, 834, 835, 845, 846,
849, 852, 872, 879, 891, 899, 901, 909 og 910 udgår.
9) Nr. 799, 854 og 914 udgår.
Af et mindretal (V og FP):
10) Nr. 838 og 890 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 7 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der
de seneste 5 år har modtaget bistandshjælp i en samlet periode på 6 måneder
og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om,
at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«,
må betyde, at man ikke har modtaget bistandshjælp i perioder på mere end 6
måneder inden for de seneste 5 år. Det er tale om, at 87 personer ikke lever
op til dette krav, men tallet kan være større, eftersom de 87 personer alene
fremkommer ved, at politiet i de konkrete 87 sager har sikret sig denne
oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af
bistandshjælp.
Til nr. 2 og 10 Til ændringsforslagene har et mindretal (Venstres
medlemmer af udvalget) følgende bemærkninger:
Det er Venstres opfattelse, at personer med gæld til det offentlige ikke
skal kunne få dansk indfødsret, før denne gæld er betalt.
Til ændringsforslagene har et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) følgende bemærkninger:
Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der skylder det
offentlige penge. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord
om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og
sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det offentlige.
I det hele taget bør reglerne på dette område skærpes i forhold til de
nugældende regler, hvorefter der alene stilles krav om, at en ansøger ikke er
i restance med hensyn til tilbagebetalingspligtig bistandshjælp, børnebidrag,
skatter og afgifter, daginstitutionsbetaling og for meget udbetalt
boligsikring.
Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt første skridt i retning af
indførelse af en ordning på dette område, der kan nedbringe antallet af
tildelte statsborgerskaber.
For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra
regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at
opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.
Dansk statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til
tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør
tildeles til en snæver kreds af mennesker, der, hævet over al tvivl,
bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund.
Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Et af midlerne hertil er at
udvise den største forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til
fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i
Danmark er udviklingen ved at løbe helt af sporet.
De seneste år har været kendetegnet af en stærkt accelererende indvandring
og væsentlig stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn
til, at dette er klart stridende mod den danske befolknings ønsker og uden
nævneværdige sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og
kulturelle konsekvenser i samfundet.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at det nu er et stort og voksende
befolkningskrav, at lovgivningen om udlændinge på en række væsentlige områder
underkastes forbedringer. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at
regeringen og det politiske etablissement er i opposition til befolkningens
flertal. Vedtagelsen af disse ændringsforslag ville sammen med andre vigtige
ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse af betingelserne for opnåelse
af dansk statsborgerskab.
Der er tale om, at 49 personer ikke lever op til dette krav, men tallet
kan være større, eftersom de 49 personer alene fremkommer ved, at politiet i
de konkrete 49 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne.
Mange flere kan derfor have gæld til det offentlige.
Til nr. 3 og 8 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som
i de seneste 5 år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på
6 måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens
ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og
sine«, må betyde, at man ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i
perioder på mere end 6 måneder inden for de seneste 5 år. Selv om disse
udlændinge også har betalt kontingent til a-kasser, er det jo en
kendsgerning, at 90 pct. af dagpengemidlerne kommer fra skattemidler. Der er
tale om, at 87 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af
lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op
til dette krav, eftersom de 87 personer alene fremkommer ved, at politiet i
de konkrete 87 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne.
Mange flere kan derfor have levet af arbejdsløshedsunderstøttelse.
Til nr. 4 og 9 Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres
ophold her i landet har overtrådt straffeloven, efter forslagsstillernes
opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk indfødsret. De 24
personer, som ikke har en ren straffeattest, er blevet optaget på dette
lovforslag, fordi de har ventet en årrække efter udståelse af straffen. Efter
forslagsstillernes opfattelse skal lovovertrædelse medføre evig fortabelse af
muligheden for at få dansk indfødsret. Forslagsstillerne mener, at efter
udstået straf skal vedkommende udvises af landet. Dette synspunkt skal
væsentligst ses som et led i en præventiv indsats mod den stigende
kriminalitet i samfundet.
For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut
ingen undskyldninger for at overtræde landets love, især straffeloven. Nok
overtræder danskere straffeloven, men gæster i landet skal ikke belønnes med
indfødsret, når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender
et signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man ønsker
indfødsret i Danmark, må man holde sig på måtten og overholde landets love,
herunder ikke mindst straffeloven, vil det virke præventivt.
Som det er nu, regner de os bare for en flok tossegode narre. De praler
ligefrem med, at de bare kan fortsætte med kriminalitet, for her sker der jo
ikke så meget som i deres hjemlande. En del er da også eftersøgt i egne
hjemlande for civile kriminelle forhold og kalder sig flygtninge. Danskerne
lukker dem gladeligt ind.
Til nr. 5 Til ændringsforslaget har et mindretal (Venstres medlemmer af
udvalget) følgende bemærkninger:
Det er efter Venstres mening urimeligt, at personer, der er dømt for de
groveste forbrydelser, kan opnå dansk indfødsret, og at personer, der er dømt
for knap så alvorlig kriminalitet, allerede efter en kort årrække kan opnå
dansk indfødsret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) henviser til
bemærkningerne til nr. 4 og 9.
Til nr. 6 Ændringsforslaget har til formål at udelukke personer, der i de
seneste 5 år har modtaget bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i en
sammenlagt periode på 6 måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets
opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun
kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har modtaget
bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i en sammenlagt periode på 6 måneder
og derover inden for de seneste 5 år. Der er tale om, at 4 personer ikke
lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op
til dette Fremskridtskrav, eftersom de 4 personer alene fremkommer ved, at
politiet i de 4 konkrete sager har sikret sig denne oplysning til
politirapporterne.
Mange flere kan derfor have levet af bistandshjælp og
arbejdsløshedsdagpenge.
Poul Qvist Jørgensen (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Frederik Nørgaard
(S) Jens Peter Vernersen (S) Jytte Wittrock (S) Anne Baastrup (SF) Erik
Mortensen (S) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Inge Dahl-Sørensen
(V) Tove Fergo (V) Jonna Grønver (V) Henning Urup (V) John Vinther (KF)
fmd. Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF) Poul Nødgaard (FP)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 43 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 12. juni 1998
- Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 4. december 1998
- 1997 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 30 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 14. maj 1998
- 1996 BTL 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 13 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 22. november 1996
- 1995 BTL 257 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 257 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1996
- 1996 BTL 234 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 234 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. august 1997