1991 BTL 81 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM ERHVERVSUDØVELSE PÅ GRUNDLAG AF AUTORISATION M.V. (UDSTEDELSE OG FRATAGELSE AF AUTORISATIONER M.V.) NR L 81 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af finansministeren stillet en række ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
finansministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, og mindretallet kan
heller ikke stemme for ændringsforslagene.
Fremskridtspartiet vender sig kraftigt imod hele den grundlæggende
filosofi, der ligger bag lovforslaget. Lovforslaget har nemlig det formål at
give statsmagten yderligere beføjelser i retning af at kunne lukke private
virksomheder.
Lovforslaget har desuden det sigte at give privates gæld til staten højere
prioritet end gæld til private. Fremskridtspartiet er helt imod den
opfattelse. Det er langt vigtigere, at private virksomheder kan indfri gæld
til andre private virksomheder, end at de kan indfri gæld til staten. Det er
nemlig væsentligere, at andre private virksomheder kan køre videre, end at
staten kan køre videre.
For har det danske (og andre) samfund ikke en privat sektor, er der ingen
mulighed for at have et samfund. Man kan godt have et samfund uden stat, men
ikke en stat uden samfund!
Når så mange danske virksomheder er i gæld til hinanden og det offentlige,
skyldes det det faktum, at den private sektors økonomi har det meget dårligt.
Skal man mindske gælden til det offentlige, skal man skabe bedre vilkår for
erhvervslivet og ikke drive klapjagt på skyldnerne.
Læs alt
Det fremgik af 1. behandling af lovforslaget, at det er finansministerens
opfattelse, at de erhvervsdrivende »bare« kan søge job som
almindelige lønmodtagere, når statskommissæren har frataget dem deres
autorisation m.v. Et sådant synspunkt kan kun stamme fra folk med en
fragmentarisk viden om det virkelige livs forhold og mangfoldigheder. Sker
det f.eks., at statskommissæren fratager en autoriseret elinstallatør hans
autorisation, når han skylder 100.000,25 kr. til det offentlige, så vil den
mand være brændemærket for livstid og aldeles uden mulighed for at få arbejde
hos byens og omegnens andre elinstallatører, eftersom de jo er tidligere
konkurrenter!
For mange andre erhverv (f.eks. advokater) vil der være tale om endnu
værre eller umulige forhold, når de skal søge anden beskæftigelse.
Tusinder af selvstændige vil derfor komme helt ned med nakken og blive
trådt totalt under fode af de erhvervsfjendske statskommissærer, der får
magtbeføjelser i form af denne lov. Yderligere vil tusinder af ansatte miste
deres job og være henvist til bistandshjælp eller dagpenge.
Lovforslaget er udtryk for den klart totalitære drejning, en række
lovforslag har i øjeblikket. Og det gør det danske samfund til en stat styret
af verdensfjerne politikere, der sætter staten højere end individer, og deres
udøvende kommissærer.
De mange ændringsforslag om at indføje egentlige beløbsgrænser i
lovteksten giver alene anledning til, at der vil opstå ganske absurde
situationer, når en virksomhed skylder 100.000 kr. og 25 øre. Da vil en
nidkær kommissærfortolkning af lovteksten få hammeren til at falde og gøre en
ellers driftig virksomhed til en ruindynge. Søger man erhvervsasyl ved
domstolene, vil dommeren som følge af beløbsgrænserne i lovteksten være
nødsaget til at være paragrafrytter og ikke nøgternt vurderende.
Dertil kommer, at grænsen for, hvad man må skylde det offentlige, vil
falde og falde, som tiden går og inflation samt pris- og lønudviklingen
udhuler beløbene. Det vil dag for dag blive lettere at lukke flere og flere
virksomheder.
Fremskridtspartiet skal afslutningsvis blot konstatere, at dette
lovforslag er hamrende udansk.
Ændringsforslag
Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 1
1) I det under nr. 1 foreslåede nye § 121, stk. 3,
indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«
ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller
derover«.
2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 139,
stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »betydelig forfalden gæld
til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.
Til § 2
3) I det under nr. 1 foreslåede nye § 3, stk. 1, nr.
6, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover,».
4) I det under nr. 3 foreslåede nye § 14, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved
betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover.«
Til § 3
5) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 3, 2.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
6) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 2,
indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
Til § 4
7) I det under nr. 2 foreslåede nye § 5, stk. 1, nr.
3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover,».
8) I det under nr. 4 foreslåede nye § 9, stk. 2,
indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«
ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og
derover«.
Til § 5
9) I det under nr. 2 foreslåede nye § 5, stk. 1, nr.
3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover,».
10) I det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 5,
indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«
ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og
derover«.
Til § 6
11) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 5, 3.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
12) I den under nr. 2 foreslåede § 10 a indsættes i
1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«
ordene: », hvorved forstås et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og
derover«.
Til § 7
13) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk.
2, nr. 4, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover,».
14) I det under nr. 2 foreslåede nye § 9, stk. 3,
indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
Til § 8
15) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 4, stk.
1, indsættes i nr. 4 efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
16) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 2,
indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
17) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 14, stk. 1, indsættes efter »§§ 1 og
4«: », stk. 1, nr. 1-3,».«
Til § 9
18) I det under nr. 1 foreslåede nye § 2, stk. 4,
indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«
ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og
derover«.
19) I den under nr. 3 foreslåede § 7 a indsættes i
stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
Til § 10
20) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
21) I den under nr. 2 foreslåede § 5 a indsættes i
stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
Til § 11
22) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
23) I den under nr. 2 foreslåede § 2 a indsættes i
stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
Til § 12
24) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 5,
indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«
ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og
derover«.
25) I den under nr. 2 foreslåede § 7 a ændres i
1. pkt. »meddelt bevillingen« til: »udstedt
næringsbrevet«.
26) I den under nr. 2 foreslåede § 7 a indsættes i
1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«
ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og
derover«.
27) I den under nr. 2 foreslåede § 7 b ændres i
2. pkt. »bevillingen« til: »næringsbrevet«.
28) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 32, stk. 1, indsættes efter »§ 7, stk.
3,»: »§ 7 a, 4. pkt.,».«
Til § 13
29) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 4, 2.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
30) I det under nr. 2 foreslåede nye § 4, stk. 2,
indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
Til § 14
31) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
32) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 5, stk.
2, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
Til § 15
33) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
34) I det under nr. 2 foreslåede nye § 4, stk. 2, 1.
pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover«.
35) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 3, ændres
»translatør eller« til: »translatør og«.
Til § 16
36) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.'
37) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 10,
stk. 2, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det
offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover«.
38) I det under nr. 3 foreslåede nye § 10, stk. 5,
indsættes i 1. pkt. efter ordene »betydelig forfalden gæld til
det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.
Til § 17
39) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17,
stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig
forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og
derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved
betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover.«
Til § 18
40) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 32,
stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig
forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og
derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved
betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover.«
Til § 19
41) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 20,
stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»I forbindelse med nægtelse af beskikkelse forstås ved betydelig
forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og
derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af beskikkelse forstås ved
betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover.«
Bemærkninger
Til nr. 1-16, nr. 18-24, nr. 26, nr. 29-34 og nr. 36-41
Ved de foreslåede ændringer præciseres udtrykket »betydelig forfalden
gæld til det offentlige«, således at det fremgår af selve lovteksten,
hvad der forstås ved udtrykket.
I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget kræves der således
ved nægtelse af autorisation m.v. en gæld i størrelsesordenen 50.000 kr. og
derover. Ved tilbagekaldelse af autorisation kræves en gæld i
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Ved den foreslåede ændring præciseres det, at dispensationsmuligheden
vedrørende betingelserne for erhvervelse af erhvervsdykkerbevis ikke gælder
den nyindsatte bestemmelse om, at der ikke må være betydelig forfalden gæld
til det offentlige.
Til nr. 25 og 27
De foreslåede ændringer har til hensigt at fastholde den i øvrigt i loven
anvendte terminologi.
Til nr. 28
Den foreslåede ændring sikrer, at lovens strafbestemmelser også kommer til
at omfatte manglende tilbagelevering af et frakendt næringsbrev.
Til nr. 35
Den foreslåede ændring har til hensigt at fastholde den i øvrigt i loven
anvendte terminologi.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)
Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy
Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)
nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander
(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2:
»Hvilke lovændringer er nødvendige for at give offentlige
myndigheder ret henholdsvis pligt til at se bort fra tilbudsgivere ved en
licitation begrundet i, at tilbudsgiveren har en betydelig gæld til det
offentlige?»
Svar:
Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. er
udbyderen (af arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirsomhed) ved
bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved
opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle
ved meddelelse til de bydende.
Såfremt man ønskede som en generel regel at foreskrive for offentlige
myndigheder, at man ved antagelse af tilbud skulle se bort fra tilbudsgivere
med betydelig gæld til det offentlige, skulle licitationsloven formentlig
ændres. Jeg har bedt boligministeren vurdere hensigtsmæssigheden heraf.
Spørgsmål 6:
»I ministerens svar på spørgsmål 1 er bl.a. anført, at
bestemmelserne i alle de love, der ved nærværende lovforslag foreslås ændret,
ikke vedrører eller griber ind i de uddannelser, der ligger til grund for
erhvervet.
Afskæres f.eks. advokater, som arbejder som lønmodtagere på et
advokatkontor, ikke fra nogle opgaver ved, at de er blevet frakendt retten
til at udøve advokatvirksomhed?»
Svar:
Såfremt beskikkelse som advokat nægtes eller retten til at udøve
advokatvirksomhed frakendes efter lovforslagets § 1, medfører dette, at den
pågældende ikke opnår henholdsvis fratages beskikkelse som advokat. Den
pågældende vil således ikke kunne udføre erhvervsarbejde som advokat. Den
pågældende vil imidlertid stadig kunne udnytte den uddannelse, der ligger til
grund for erhvervet, nemlig uddannelsen som cand. jur.
Spørgsmål 8:
»I ministerens svar af 27. november på spørgsmål nr. 2 vedrørende
eventuel ændring af licitationsloven har ministeren oplyst, at han har bedt
boligministeren om at vurdere hensigtsmæssigheden heraf.
Udvalget anmoder om at få tilstillet denne vurdering fra
boligministeren.«
Svar:
Boligministeriet har afgivet følgende vurdering: »Ved udbud af
bygge- og anlægarbejder, der er omfattet af EF's bygge- og anlægsdirektiv,
indeholder direktivet i artikel 23 følgende bestemmelse:
»Fra tildeling af kontrakten kan udelukkes enhver entreprenør, som
ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og
afgifter i henhold til lovbestemmelser i de ordregivende myndigheders
land.«
Som bevis for, at en bydende ikke befinder sig i den angivne situation,
skal de ordregivende myndigheder ifølge artikel 23 godkende en attest udstedt
af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.
Boligministeriet vil undersøge, om Danmark kan påbyde, at de
ordregivende myndigheder benytter bestemmelsen, og om den i givet fald kan
benyttes generelt, dvs. uden hensyn til betydningen i det enkelte
entrepriseforhold. Det er den foreløbige opfattelse, at en generel afvisning
af bydende med offentlig gæld vil være i strid med artiklen, hvis formålet er
at effektivisere skatteopkrævningen.
Ved andre udbud af bygge- og anlægsarbejder kan statslige og statsstøttede
bygherrer afvise tilbud, hvis tilbudsgiverne er så økonomisk usolide, at der
er fare for, at de ikke kan gennemføre arbejdet. Dette fremgår af et såkaldte
udbudscirkulære, og licitationsloven er ikke til hinder herfor.
Afvisning skal imidlertid være begrundet i forholdene i forbindelse med
det konkrete entrepriseforhold.
Ønskes der indført en ret eller pligt for offentlige myndigheder til som
led i en effektivisering af skatte- og momsopkrævningen at afvise tilbud med
gæld til det offentlige, må dette ske ved lov. Licitationsloven er efter
Boligministeriets opfattelse ikke det rette regelsæt at indføre hjemmelen i,
idet denne lov alene sigter på at regulere spillereglerne mellem udbydere og
bydende ved udbud. Licitationsloven er i øvrigt Industriministeriets område,
og spørgsmålet må derfor besvares af dette ministerium.
Hvis en afvisningsordning gennemføres, er det væsentligt, at der fra
centralt sted kan indhendtes en erklæring om, hvorvidt de bydende har eller
ikke har en gæld, der skal bevirke afvisning.'
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder haft samråd med finansministeren.
Finansministeren har over for udvalget præciseret, at de af ham til 2.
behandling stillede ændringsforslag, hvorefter angivelsen af de beløbsmæssige
størrelsesordener 50.000 kr. og 100.000 kr. flyttes fra lovbemærkningerne til
lovteksten, ikke skal ses som en skærpelse, men skal ses i sammenhæng med det
i lovbemærkningerne anførte om, at der i frakendelsessager »skal lægges
vægt på, om gælden i forhold til det konkrete erhverv kan betragtes som en
gæld af betydelig størrelse. Beløbsangivelsen på ca. 50.000 kr. kan derfor
alene betragtes som en vejledende norm.«
Herudover har finansministeren over for udvalget tilkendegivet, at når
pris- og lønudviklingen tilsiger, at der bør foretages en justering af de
vejledende beløbsgrænser på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr., er
ministeren villig til at tage dette op.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Samtidig ønsker flertallet med henvisning til finansministerens skriftlige
svar til udvalget på samrådsspørgsmål A og B, der er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen, at tilkendegive, at det næppe vil være muligt på en
hensigtsmæssig måde i de enkelte erhverv at skelne imellem selvstændigt
erhvervsdrivende med en autorisation eller lignende og lønmodtagere med en
autorisation eller lignende.
Derfor vil lønmodtagere, der har en autorisation, være omfattet af
lovændringerne på lige fod med selvstændigt erhvervsdrivende. Bringer en
lønmodtager sig i en situation, hvor autorisation enten nægtes eller
fratages, vil det dog ikke forhindre vedkommende i fortsat at arbejde inden
for sit fag, blot det sker under en autoriseret persons kompetence.
Det er væsentligt for flertallet at understrege, at sigtet med
lovændringerne er at forebygge stiftelse af betydelig offentlig gæld.
Dernæst er det med lovforslagets bemærkninger forudsat, at den enkelte
person, der har en betydelig gæld til det offentlige, skal have vurderet sine
forhold individuelt, og at den enkelte selv har mulighed for at forhindre, at
reglen om nægtelse/fratagelse af autorisation bringes i anvendelse ved at
indgå en afviklingsaftale med de myndigheder, der har et økonomisk krav på
vedkommende.
Har en person alligevel fået frataget sin autorisation, kan den enkelte
ved at bringe det økonomiske mellemværende med det offentlige ud af verden
igen opnå autorisation.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
fortsat lovforslaget til forkastelse og bemærker i øvrigt:
Folketinget vedtog ved 2. behandling at indføje 50.000 kr.s og 100.000
kr.s grænseværdier i selve lovteksten. Der er tre grunde til, at det er
forkasteligt.
For det første betyder det, at loven vil blive skærpet for hvert minut,
hver dag, hvert år der går, eftersom inflation og pris- og lønudviklingen
betyder, at nutidsværdien af 50.000 kr. og 100.000 kr. vil falde, hvorved
lovens bestemmelser lineært skærpes. Hertil vil regeringen love at komme med
lovforslag, når »man mener, at pris- og lønudviklingen retfærdiggør
forhøjelser af de to værdier.« Det er meget utilfredsstillende, at
Folketinget derved kan se frem til hyppige lovforslag om ændringer af tal i
70 til 80 love. Endelig indebærer det, at en pludselig stigning i priser
eller lønninger først vil få indflydelse på bestemmelserne, når Folketinget
har været sammenkaldt og fået vedtaget de mange lovændringer. Det er en
fremgangsmåde, som bestemt ikke kan anbefales.
For det andet betyder en fjernelse af lovparagraffernes tekst om det
konkrete skøn til fordel for de to absolutte værdier, at Folketinget sender
et signal til omverdenen, herunder domstolene, om, at man fra lovgivers side
ønsker, at der lægges mere vægt på et absolut tal end på en konkret
vurdering. Dermed er der basis for, at f.eks. en autorisation kan blive
frataget ved en gæld på 100.001 kr., men ikke ved 99.999 kr.
For det tredje reducerer det retssikkerheden for den enkelte skyldner. Man
har nok 4 ugers frist til at indbringe sagen for domstolene, men hvis først
en administrativ afgørelse foreligger, vil domstolene blive rene
ekspeditionskontorer for statsmagten, når der står absolutte tal i loven.
Det næste hovedargument mod loven er det forhold, at en række
erhvervsdrivende ikke alene vil miste deres næring og være henvist til
arbejde som ansat, men de vil også være henvist til ansættelse i stillinger,
der ligger langt under deres kvalifikationer, idet f.eks. en advokat ikke
længere kan udføre andet end »arbejde som juridisk medarbejder« i
en anden advokatvirksomhed. Derved vil den pågældende person også miste
indkomst og dermed få endnu sværere ved at betale sin gæld til private og
offentlige kreditorer.
Et yderligere hovedargument gælder klagefristen på 4 uger. Hvis f.eks. et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut har problemer med at leve op til
lovens bestemmelser om solvenskrav, så har de op til 6 måneder til at bringe
orden i tingene. I denne lov sliber man æggen og svinger øksen efter 4 uger.
Det er forkasteligt.
Fremskridtspartiet skal ved denne lejlighed forudsige, at denne lovs
vedtagelse vil betyde endnu mindre frihed for borgerne, mere statsmagt, mere
totalitarisme og mange flere virksomhedslukninger, arbejdsløse og
emigrationer til udlandet. Det sker vel at mærke under en borgerlig regering.
. .!
Selve hovedformålet med lovforslaget, at skræmme borgerne til at betale
deres gæld til det offentlige, har Fremskridtspartiet ingen sympati for. Gæld
til det offentlige skal have langt lavere prioritet end gæld til andre. Denne
lov gør, at det offentlige kan sende frakkeklædte kommissærer ud og lukke
virksomheder. Private kreditorers forringede stilling vil få mange
dominoeffekter sat i kraft.
»Tilgiv dem - thi de ved ikke, hvad de gør«.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)
Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy
Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)
nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander
(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
De af udvalget stillede samrådsspørgsmål til finansministeren og dennes
skriftlige besvarelse heraf
Spørgsmål A.
»Under henvisning til finansministerens svar på spørgsmål 6, jf.
bilag 11, ønsker udvalget oplyst, inden for hvilke andre erhverv en
gennemførelse af L 81 vil medføre, at nogle personer vil få begrænset deres
mulighed for at udøve deres erhverv som lønmodtagere.«
Svar
Af bemærkningerne til lovforslaget og af lovtekstens betingelser for at
fratage en autorisation m.v. fremgår det, at der er tale om et alvorligt
indgreb, der tænkes anvendt i alvorlige tilfælde.
Det er korrekt, at de pågældende personers forhold efter en fratagelse af
en autorisation vil være væsentligt ændrede. Hvis for eksempel en lov
forudsætter, at en virksomheds regnskaber skal revideres af en
statsautoriseret revisor, vil den pågældende efter en frakendelse af
autorisationen ikke længere i egenskab af statsautoriseret revisor kunne
indestå for revideringen af regnskabet. På samme måde vil en kloakmester
eller VVS-installatør efter tilbagekaldelse af autorisation ikke kunne
attestere udført arbejde med det blå stempel, der ligger i disse betegnelser.
Dette ændrer imidlertid ikke ved, som nævnt i mit svar på spørgsmål 1 til
Erhvervsudvalget, at personer, der har fået frataget autorisationen m.v.,
udnytter den uddannelse, som ligger til grund for den oprindelige
autorisation, ved at arbejde som medhjælper eller lignende hos andre, der
fortsat har autorisation.
Spørgsmål B.
»Udvalget ønsker oplyst, hvilke lovændringer der efter ministerens
vurdering er nødvendige for, at en gennemførelse af L 81 ikke begrænser nogle
personers mulighed for at udøve deres erhverv som lønmodtagere.«
Svar
I alle de omfattede erhverv vil der være tale om en ændring af væsentlig
betydning for de pågældende, jf. svar på spørgsmål A, men i ingen af
tilfældene er der efter Finansministeriets opfattelse tale om, at en person
ikke må beskæftige sig med de pågældende emner som lønmodtager, blot det sker
på en autoriseret persons vegne.
For f.eks. advokater betyder en fratagelse af beskikkelsen, at den
pågældende ikke længere kan udøve virksomhed som advokat. Det hindrer
imidlertid ikke, at den pågældende har beskæftigelse som jurist i offentlige
eller private institutioner. Ansættes den pågældende som juridisk medarbejder
på et advokatkontor, kan han ikke i eget navn give møde i retten, men han vil
kunne udføre opgaver som f.eks. berigtigelse af ejendomshandler, udfærdigelse
af testamenter og ægtepagter, ejendomsadministration og alt andet lignende
advokatarbejde.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGIRÅDET NR L 105 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 22. juni 1995
- 1987 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME NR L 27 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1988
- 1991 BTL 274 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE LOVE INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE (BETALINGSBESTEMMELSER) NR L 274 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 27. maj 1992
- 1989 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG DAGHØJSKOLER NR L 116 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- 1991 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ET VIDENSKABSETISK KOMITESYSTEM OG BEHANDLING AF BIOMEDICINSKE FORSKNINGSPROJEKTER NR L 59 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 11. november 1992
- 1989 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME NR L 132 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990