Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 81 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM ERHVERVSUDØVELSE PÅ GRUNDLAG AF AUTORISATION M.V. (UDSTEDELSE OG FRATAGELSE AF AUTORISATIONER M.V.) NR L 81 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 81Betænkning over lovforslagFolketinget16. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af finansministeren stillet en række ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

finansministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, og mindretallet kan

heller ikke stemme for ændringsforslagene.

Fremskridtspartiet vender sig kraftigt imod hele den grundlæggende

filosofi, der ligger bag lovforslaget. Lovforslaget har nemlig det formål at

give statsmagten yderligere beføjelser i retning af at kunne lukke private

virksomheder.

Lovforslaget har desuden det sigte at give privates gæld til staten højere

prioritet end gæld til private. Fremskridtspartiet er helt imod den

opfattelse. Det er langt vigtigere, at private virksomheder kan indfri gæld

til andre private virksomheder, end at de kan indfri gæld til staten. Det er

nemlig væsentligere, at andre private virksomheder kan køre videre, end at

staten kan køre videre.

For har det danske (og andre) samfund ikke en privat sektor, er der ingen

mulighed for at have et samfund. Man kan godt have et samfund uden stat, men

ikke en stat uden samfund!

Når så mange danske virksomheder er i gæld til hinanden og det offentlige,

skyldes det det faktum, at den private sektors økonomi har det meget dårligt.

Skal man mindske gælden til det offentlige, skal man skabe bedre vilkår for

erhvervslivet og ikke drive klapjagt på skyldnerne.

Læs alt

Det fremgik af 1. behandling af lovforslaget, at det er finansministerens

opfattelse, at de erhvervsdrivende »bare« kan søge job som

almindelige lønmodtagere, når statskommissæren har frataget dem deres

autorisation m.v. Et sådant synspunkt kan kun stamme fra folk med en

fragmentarisk viden om det virkelige livs forhold og mangfoldigheder. Sker

det f.eks., at statskommissæren fratager en autoriseret elinstallatør hans

autorisation, når han skylder 100.000,25 kr. til det offentlige, så vil den

mand være brændemærket for livstid og aldeles uden mulighed for at få arbejde

hos byens og omegnens andre elinstallatører, eftersom de jo er tidligere

konkurrenter!

For mange andre erhverv (f.eks. advokater) vil der være tale om endnu

værre eller umulige forhold, når de skal søge anden beskæftigelse.

Tusinder af selvstændige vil derfor komme helt ned med nakken og blive

trådt totalt under fode af de erhvervsfjendske statskommissærer, der får

magtbeføjelser i form af denne lov. Yderligere vil tusinder af ansatte miste

deres job og være henvist til bistandshjælp eller dagpenge.

Lovforslaget er udtryk for den klart totalitære drejning, en række

lovforslag har i øjeblikket. Og det gør det danske samfund til en stat styret

af verdensfjerne politikere, der sætter staten højere end individer, og deres

udøvende kommissærer.

De mange ændringsforslag om at indføje egentlige beløbsgrænser i

lovteksten giver alene anledning til, at der vil opstå ganske absurde

situationer, når en virksomhed skylder 100.000 kr. og 25 øre. Da vil en

nidkær kommissærfortolkning af lovteksten få hammeren til at falde og gøre en

ellers driftig virksomhed til en ruindynge. Søger man erhvervsasyl ved

domstolene, vil dommeren som følge af beløbsgrænserne i lovteksten være

nødsaget til at være paragrafrytter og ikke nøgternt vurderende.

Dertil kommer, at grænsen for, hvad man må skylde det offentlige, vil

falde og falde, som tiden går og inflation samt pris- og lønudviklingen

udhuler beløbene. Det vil dag for dag blive lettere at lukke flere og flere

virksomheder.

Fremskridtspartiet skal afslutningsvis blot konstatere, at dette

lovforslag er hamrende udansk.

Ændringsforslag

Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 1

1) I det under nr. 1 foreslåede nye § 121, stk. 3,

indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«

ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller

derover«.

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 139,

stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »betydelig forfalden gæld

til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i

størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 2

3) I det under nr. 1 foreslåede nye § 3, stk. 1, nr.

6, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover,».

4) I det under nr. 3 foreslåede nye § 14, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved

betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000

kr. og derover.«

Til § 3

5) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 3, 2.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

6) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 2,

indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

Til § 4

7) I det under nr. 2 foreslåede nye § 5, stk. 1, nr.

3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover,».

8) I det under nr. 4 foreslåede nye § 9, stk. 2,

indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«

ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og

derover«.

Til § 5

9) I det under nr. 2 foreslåede nye § 5, stk. 1, nr.

3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover,».

10) I det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 5,

indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«

ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og

derover«.

Til § 6

11) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 5, 3.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

12) I den under nr. 2 foreslåede § 10 a indsættes i

1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«

ordene: », hvorved forstås et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og

derover«.

Til § 7

13) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk.

2, nr. 4, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover,».

14) I det under nr. 2 foreslåede nye § 9, stk. 3,

indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

Til § 8

15) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 4, stk.

1, indsættes i nr. 4 efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

16) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 2,

indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

17) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 14, stk. 1, indsættes efter »§§ 1 og

4«: », stk. 1, nr. 1-3,».«

Til § 9

18) I det under nr. 1 foreslåede nye § 2, stk. 4,

indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«

ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og

derover«.

19) I den under nr. 3 foreslåede § 7 a indsættes i

stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

Til § 10

20) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

21) I den under nr. 2 foreslåede § 5 a indsættes i

stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

Til § 11

22) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

23) I den under nr. 2 foreslåede § 2 a indsættes i

stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

Til § 12

24) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 5,

indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«

ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og

derover«.

25) I den under nr. 2 foreslåede § 7 a ændres i

1. pkt. »meddelt bevillingen« til: »udstedt

næringsbrevet«.

26) I den under nr. 2 foreslåede § 7 a indsættes i

1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige«

ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og

derover«.

27) I den under nr. 2 foreslåede § 7 b ændres i

2. pkt. »bevillingen« til: »næringsbrevet«.

28) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 32, stk. 1, indsættes efter »§ 7, stk.

3,»: »§ 7 a, 4. pkt.,».«

Til § 13

29) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 4, 2.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

30) I det under nr. 2 foreslåede nye § 4, stk. 2,

indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

Til § 14

31) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

32) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 5, stk.

2, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

Til § 15

33) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

34) I det under nr. 2 foreslåede nye § 4, stk. 2, 1.

pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover«.

35) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 3, ændres

»translatør eller« til: »translatør og«.

Til § 16

36) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås beløb i

størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.'

37) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 10,

stk. 2, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det

offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover«.

38) I det under nr. 3 foreslåede nye § 10, stk. 5,

indsættes i 1. pkt. efter ordene »betydelig forfalden gæld til

det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i

størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 17

39) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17,

stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig

forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og

derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved

betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000

kr. og derover.«

Til § 18

40) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 32,

stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig

forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og

derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved

betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000

kr. og derover.«

Til § 19

41) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 20,

stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»I forbindelse med nægtelse af beskikkelse forstås ved betydelig

forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og

derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af beskikkelse forstås ved

betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000

kr. og derover.«

Bemærkninger

Til nr. 1-16, nr. 18-24, nr. 26, nr. 29-34 og nr. 36-41

Ved de foreslåede ændringer præciseres udtrykket »betydelig forfalden

gæld til det offentlige«, således at det fremgår af selve lovteksten,

hvad der forstås ved udtrykket.

I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget kræves der således

ved nægtelse af autorisation m.v. en gæld i størrelsesordenen 50.000 kr. og

derover. Ved tilbagekaldelse af autorisation kræves en gæld i

størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Ved den foreslåede ændring præciseres det, at dispensationsmuligheden

vedrørende betingelserne for erhvervelse af erhvervsdykkerbevis ikke gælder

den nyindsatte bestemmelse om, at der ikke må være betydelig forfalden gæld

til det offentlige.

Til nr. 25 og 27

De foreslåede ændringer har til hensigt at fastholde den i øvrigt i loven

anvendte terminologi.

Til nr. 28

Den foreslåede ændring sikrer, at lovens strafbestemmelser også kommer til

at omfatte manglende tilbagelevering af et frakendt næringsbrev.

Til nr. 35

Den foreslåede ændring har til hensigt at fastholde den i øvrigt i loven

anvendte terminologi.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)

Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy

Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)

nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander

(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2:

»Hvilke lovændringer er nødvendige for at give offentlige

myndigheder ret henholdsvis pligt til at se bort fra tilbudsgivere ved en

licitation begrundet i, at tilbudsgiveren har en betydelig gæld til det

offentlige?»

Svar:

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. er

udbyderen (af arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirsomhed) ved

bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved

opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle

ved meddelelse til de bydende.

Såfremt man ønskede som en generel regel at foreskrive for offentlige

myndigheder, at man ved antagelse af tilbud skulle se bort fra tilbudsgivere

med betydelig gæld til det offentlige, skulle licitationsloven formentlig

ændres. Jeg har bedt boligministeren vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

Spørgsmål 6:

»I ministerens svar på spørgsmål 1 er bl.a. anført, at

bestemmelserne i alle de love, der ved nærværende lovforslag foreslås ændret,

ikke vedrører eller griber ind i de uddannelser, der ligger til grund for

erhvervet.

Afskæres f.eks. advokater, som arbejder som lønmodtagere på et

advokatkontor, ikke fra nogle opgaver ved, at de er blevet frakendt retten

til at udøve advokatvirksomhed?»

Svar:

Såfremt beskikkelse som advokat nægtes eller retten til at udøve

advokatvirksomhed frakendes efter lovforslagets § 1, medfører dette, at den

pågældende ikke opnår henholdsvis fratages beskikkelse som advokat. Den

pågældende vil således ikke kunne udføre erhvervsarbejde som advokat. Den

pågældende vil imidlertid stadig kunne udnytte den uddannelse, der ligger til

grund for erhvervet, nemlig uddannelsen som cand. jur.

Spørgsmål 8:

»I ministerens svar af 27. november på spørgsmål nr. 2 vedrørende

eventuel ændring af licitationsloven har ministeren oplyst, at han har bedt

boligministeren om at vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

Udvalget anmoder om at få tilstillet denne vurdering fra

boligministeren.«

Svar:

Boligministeriet har afgivet følgende vurdering: »Ved udbud af

bygge- og anlægarbejder, der er omfattet af EF's bygge- og anlægsdirektiv,

indeholder direktivet i artikel 23 følgende bestemmelse:

»Fra tildeling af kontrakten kan udelukkes enhver entreprenør, som

ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og

afgifter i henhold til lovbestemmelser i de ordregivende myndigheders

land.«

Som bevis for, at en bydende ikke befinder sig i den angivne situation,

skal de ordregivende myndigheder ifølge artikel 23 godkende en attest udstedt

af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Boligministeriet vil undersøge, om Danmark kan påbyde, at de

ordregivende myndigheder benytter bestemmelsen, og om den i givet fald kan

benyttes generelt, dvs. uden hensyn til betydningen i det enkelte

entrepriseforhold. Det er den foreløbige opfattelse, at en generel afvisning

af bydende med offentlig gæld vil være i strid med artiklen, hvis formålet er

at effektivisere skatteopkrævningen.

Ved andre udbud af bygge- og anlægsarbejder kan statslige og statsstøttede

bygherrer afvise tilbud, hvis tilbudsgiverne er så økonomisk usolide, at der

er fare for, at de ikke kan gennemføre arbejdet. Dette fremgår af et såkaldte

udbudscirkulære, og licitationsloven er ikke til hinder herfor.

Afvisning skal imidlertid være begrundet i forholdene i forbindelse med

det konkrete entrepriseforhold.

Ønskes der indført en ret eller pligt for offentlige myndigheder til som

led i en effektivisering af skatte- og momsopkrævningen at afvise tilbud med

gæld til det offentlige, må dette ske ved lov. Licitationsloven er efter

Boligministeriets opfattelse ikke det rette regelsæt at indføre hjemmelen i,

idet denne lov alene sigter på at regulere spillereglerne mellem udbydere og

bydende ved udbud. Licitationsloven er i øvrigt Industriministeriets område,

og spørgsmålet må derfor besvares af dette ministerium.

Hvis en afvisningsordning gennemføres, er det væsentligt, at der fra

centralt sted kan indhendtes en erklæring om, hvorvidt de bydende har eller

ikke har en gæld, der skal bevirke afvisning.'

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder haft samråd med finansministeren.

Finansministeren har over for udvalget præciseret, at de af ham til 2.

behandling stillede ændringsforslag, hvorefter angivelsen af de beløbsmæssige

størrelsesordener 50.000 kr. og 100.000 kr. flyttes fra lovbemærkningerne til

lovteksten, ikke skal ses som en skærpelse, men skal ses i sammenhæng med det

i lovbemærkningerne anførte om, at der i frakendelsessager »skal lægges

vægt på, om gælden i forhold til det konkrete erhverv kan betragtes som en

gæld af betydelig størrelse. Beløbsangivelsen på ca. 50.000 kr. kan derfor

alene betragtes som en vejledende norm.«

Herudover har finansministeren over for udvalget tilkendegivet, at når

pris- og lønudviklingen tilsiger, at der bør foretages en justering af de

vejledende beløbsgrænser på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr., er

ministeren villig til at tage dette op.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Samtidig ønsker flertallet med henvisning til finansministerens skriftlige

svar til udvalget på samrådsspørgsmål A og B, der er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen, at tilkendegive, at det næppe vil være muligt på en

hensigtsmæssig måde i de enkelte erhverv at skelne imellem selvstændigt

erhvervsdrivende med en autorisation eller lignende og lønmodtagere med en

autorisation eller lignende.

Derfor vil lønmodtagere, der har en autorisation, være omfattet af

lovændringerne på lige fod med selvstændigt erhvervsdrivende. Bringer en

lønmodtager sig i en situation, hvor autorisation enten nægtes eller

fratages, vil det dog ikke forhindre vedkommende i fortsat at arbejde inden

for sit fag, blot det sker under en autoriseret persons kompetence.

Det er væsentligt for flertallet at understrege, at sigtet med

lovændringerne er at forebygge stiftelse af betydelig offentlig gæld.

Dernæst er det med lovforslagets bemærkninger forudsat, at den enkelte

person, der har en betydelig gæld til det offentlige, skal have vurderet sine

forhold individuelt, og at den enkelte selv har mulighed for at forhindre, at

reglen om nægtelse/fratagelse af autorisation bringes i anvendelse ved at

indgå en afviklingsaftale med de myndigheder, der har et økonomisk krav på

vedkommende.

Har en person alligevel fået frataget sin autorisation, kan den enkelte

ved at bringe det økonomiske mellemværende med det offentlige ud af verden

igen opnå autorisation.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

fortsat lovforslaget til forkastelse og bemærker i øvrigt:

Folketinget vedtog ved 2. behandling at indføje 50.000 kr.s og 100.000

kr.s grænseværdier i selve lovteksten. Der er tre grunde til, at det er

forkasteligt.

For det første betyder det, at loven vil blive skærpet for hvert minut,

hver dag, hvert år der går, eftersom inflation og pris- og lønudviklingen

betyder, at nutidsværdien af 50.000 kr. og 100.000 kr. vil falde, hvorved

lovens bestemmelser lineært skærpes. Hertil vil regeringen love at komme med

lovforslag, når »man mener, at pris- og lønudviklingen retfærdiggør

forhøjelser af de to værdier.« Det er meget utilfredsstillende, at

Folketinget derved kan se frem til hyppige lovforslag om ændringer af tal i

70 til 80 love. Endelig indebærer det, at en pludselig stigning i priser

eller lønninger først vil få indflydelse på bestemmelserne, når Folketinget

har været sammenkaldt og fået vedtaget de mange lovændringer. Det er en

fremgangsmåde, som bestemt ikke kan anbefales.

For det andet betyder en fjernelse af lovparagraffernes tekst om det

konkrete skøn til fordel for de to absolutte værdier, at Folketinget sender

et signal til omverdenen, herunder domstolene, om, at man fra lovgivers side

ønsker, at der lægges mere vægt på et absolut tal end på en konkret

vurdering. Dermed er der basis for, at f.eks. en autorisation kan blive

frataget ved en gæld på 100.001 kr., men ikke ved 99.999 kr.

For det tredje reducerer det retssikkerheden for den enkelte skyldner. Man

har nok 4 ugers frist til at indbringe sagen for domstolene, men hvis først

en administrativ afgørelse foreligger, vil domstolene blive rene

ekspeditionskontorer for statsmagten, når der står absolutte tal i loven.

Det næste hovedargument mod loven er det forhold, at en række

erhvervsdrivende ikke alene vil miste deres næring og være henvist til

arbejde som ansat, men de vil også være henvist til ansættelse i stillinger,

der ligger langt under deres kvalifikationer, idet f.eks. en advokat ikke

længere kan udføre andet end »arbejde som juridisk medarbejder« i

en anden advokatvirksomhed. Derved vil den pågældende person også miste

indkomst og dermed få endnu sværere ved at betale sin gæld til private og

offentlige kreditorer.

Et yderligere hovedargument gælder klagefristen på 4 uger. Hvis f.eks. et

pengeinstitut eller et realkreditinstitut har problemer med at leve op til

lovens bestemmelser om solvenskrav, så har de op til 6 måneder til at bringe

orden i tingene. I denne lov sliber man æggen og svinger øksen efter 4 uger.

Det er forkasteligt.

Fremskridtspartiet skal ved denne lejlighed forudsige, at denne lovs

vedtagelse vil betyde endnu mindre frihed for borgerne, mere statsmagt, mere

totalitarisme og mange flere virksomhedslukninger, arbejdsløse og

emigrationer til udlandet. Det sker vel at mærke under en borgerlig regering.

. .!

Selve hovedformålet med lovforslaget, at skræmme borgerne til at betale

deres gæld til det offentlige, har Fremskridtspartiet ingen sympati for. Gæld

til det offentlige skal have langt lavere prioritet end gæld til andre. Denne

lov gør, at det offentlige kan sende frakkeklædte kommissærer ud og lukke

virksomheder. Private kreditorers forringede stilling vil få mange

dominoeffekter sat i kraft.

»Tilgiv dem - thi de ved ikke, hvad de gør«.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)

Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy

Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF)

nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander

(V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

De af udvalget stillede samrådsspørgsmål til finansministeren og dennes

skriftlige besvarelse heraf

Spørgsmål A.

»Under henvisning til finansministerens svar på spørgsmål 6, jf.

bilag 11, ønsker udvalget oplyst, inden for hvilke andre erhverv en

gennemførelse af L 81 vil medføre, at nogle personer vil få begrænset deres

mulighed for at udøve deres erhverv som lønmodtagere.«

Svar

Af bemærkningerne til lovforslaget og af lovtekstens betingelser for at

fratage en autorisation m.v. fremgår det, at der er tale om et alvorligt

indgreb, der tænkes anvendt i alvorlige tilfælde.

Det er korrekt, at de pågældende personers forhold efter en fratagelse af

en autorisation vil være væsentligt ændrede. Hvis for eksempel en lov

forudsætter, at en virksomheds regnskaber skal revideres af en

statsautoriseret revisor, vil den pågældende efter en frakendelse af

autorisationen ikke længere i egenskab af statsautoriseret revisor kunne

indestå for revideringen af regnskabet. På samme måde vil en kloakmester

eller VVS-installatør efter tilbagekaldelse af autorisation ikke kunne

attestere udført arbejde med det blå stempel, der ligger i disse betegnelser.

Dette ændrer imidlertid ikke ved, som nævnt i mit svar på spørgsmål 1 til

Erhvervsudvalget, at personer, der har fået frataget autorisationen m.v.,

udnytter den uddannelse, som ligger til grund for den oprindelige

autorisation, ved at arbejde som medhjælper eller lignende hos andre, der

fortsat har autorisation.

Spørgsmål B.

»Udvalget ønsker oplyst, hvilke lovændringer der efter ministerens

vurdering er nødvendige for, at en gennemførelse af L 81 ikke begrænser nogle

personers mulighed for at udøve deres erhverv som lønmodtagere.«

Svar

I alle de omfattede erhverv vil der være tale om en ændring af væsentlig

betydning for de pågældende, jf. svar på spørgsmål A, men i ingen af

tilfældene er der efter Finansministeriets opfattelse tale om, at en person

ikke må beskæftige sig med de pågældende emner som lønmodtager, blot det sker

på en autoriseret persons vegne.

For f.eks. advokater betyder en fratagelse af beskikkelsen, at den

pågældende ikke længere kan udøve virksomhed som advokat. Det hindrer

imidlertid ikke, at den pågældende har beskæftigelse som jurist i offentlige

eller private institutioner. Ansættes den pågældende som juridisk medarbejder

på et advokatkontor, kan han ikke i eget navn give møde i retten, men han vil

kunne udføre opgaver som f.eks. berigtigelse af ejendomshandler, udfærdigelse

af testamenter og ægtepagter, ejendomsadministration og alt andet lignende

advokatarbejde.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter