1991 BTL 274 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE LOVE INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE (BETALINGSBESTEMMELSER) NR L 274 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd.
Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget) har noteret sig, at lovforslaget skal ses i
sammenhæng med Rigsrevisionens udkast af 1. april 1992 til beretning til
statsrevisorerne.
Mindretallet har endvidere noteret sig, at der af hensyn til det statslige
budget og de udgifter, der i bredere forstand er forbundet med tilsyn og
kontrol på de forskellige områder, er sket en fastholdelse af de takster, der
hidtil har været fastsat administrativt, og at Rigsrevisionen i
beretningsudkastet har anbefalet en lovændring, såfremt det ønskes at
fastholde størrelsen af taksterne.
Endelig har mindretallet bemærket, at størrelsen af nummerpladegebyret har
været anført i anmærkningerne til de årlige finanslove. Herudover har
Justitsministeriet også besvaret en række spørgsmål, hvor der detaljeret er
oplyst dels om størrelsen af gebyrerne på de forskellige områder, dels om den
retsopfattelse, som fastsættelsen af nummerpladegebyret bygger på.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet
vil kunne stemme for det af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet kan naturligvis stemme for det af justitsministeren stillede
ændringsforslag, der fjerner en helt åbenlys urimelighed.
Læs alt
Mindretallet vil dog ikke hindre, at justitsministeren bringer den
juridiske tvivl ud af verden. Efter mindretallets opfattelse er den hidtidige
praksis højst tvivlsom i henhold til grundloven.
Derfor vil mindretallet ikke modsætte sig, at lovforslaget gennemføres,
men mindretallet finder, at lovforslaget i sit indhold er helt overfladisk,
og dets behandling er det rene lovjask.
Mindretallet vil ikke her gå ind i en drøftelse af den hidtidige lovlighed
eller mangel på samme inden for området med gebyrer og formålsbestemte
afgifter, idet man vil afvente statsrevisorernes og eventuelt andre
beretninger. Men så snart de nødvendige redegørelser foreligger, må de tages
op til behandling i Folketinget. I øvrigt bør det bemærkes, at der i
Rigsrevisionens beretning ikke kun blev sat et stort spørgsmålstegn ved
lovligheden af de under Justitsministeriet hørende gebyrer og formålsbestemte
afgifter, men også ved en lang række andre gebyrer, der henhører under andre
ministerier.
Justitsministeren har trods redegørelsen fra Kammeradvokaten klogeligt
valgt at fjerne enhver tvivl om fremtidig lovlighed ved at fremsætte
lovforslaget, der skal give udtrykkelig lovhjemmel til de under dette
ministerium hørende gebyrer og formålsbestemte afgifter, jf. grundlovens §
43. Man kan sige, at ministeren går med både livrem og seler, idet en række
af de omhandlede gebyrer efter de foreliggende oplysninger kun dækker de
administrative omkostninger og altså ikke er at betragte som skat i
grundlovens forstand, hvorfor en eksplicit lovhjemmel ikke skulle være
nødvendig. Ministerens holdning er imidlertid forståelig, idet »de
foreliggende oplysninger« hyppigt beror på ganske vage og usikre
kalkulationer, som det er svært at tage alvorligt.
Men netop derfor er både ånden i lovforslaget og behandlingen af det højst
utilfredsstillende.
Ånden i lovforslaget er alene at sikre lovhjemmel, hvor den hidtil kan
hævdes at have manglet, og at sikre det offentlige de samme indtægter, som
det hidtil har haft, måske (og sandsynligvis) uden sikker lovhjemmel!
En egentlig principiel og minutiøs gennemgang af de under
Justitsministeriet hørende gebyrer og formålsbestemte afgifter kan der
åbenbart ikke blive tale om. Tværtimod hældes det hele i een gryde, både
egentlige gebyrer (af ikke-fiskal karakter) og afgifter, der indebærer en
betydelig overdækning og altså må siges at have fiskal karakter. Spørgsmål om
rimelighed i det ene eller det andet forhold, når gebyret/afgiften
fastsættes, er helt ignoreret i dette lovforslag.
Dette bestyrkes af det hastværk, hvormed lovforslaget søges gennemført.
Alle de reelle spørgsmål, der rejses i Rigsrevisionens beretning, og her ses
bort fra det principielle problem om lovmedholdeligheden, ser
justitsministeren bort fra.
F.eks. må det anses for helt urimeligt, at indtægter fra pas m.m. skal
finansiere politiets generelle indsats ved grænsekontrollen, eller at
indtægterne fra kørekort, nummerplader osv. skal finansiere en væsentlig del
af færdselspolitiets virke. Det er klart, at man kan vedtage det ved lov, og
i så fald er der ingen tvivl om, at grundloven er overholdt. Men det vil være
en urimelig lov, der reelt alene sigter på at friholde politiet fra de
besparelser, der rammer andre tjenestegrene, idet en påstået besparelse
kompenseres ved øgede indtægter via pas, kørekort osv.
Mindretallet afviser ikke, at der under forudsætning af klar hjemmel kan
være tale om overdækning. Efter mindretallets opfattelse må man skelne mellem
gebyrer/afgifter for ydelser, som der er et meget bredt behov for, og som må
anses for en ret, alle borgere umiddelbart må have adgang til, og andre
ydelser, som samfundet kan have en interesse i at begrænse. I de første
tilfælde bør ydelsen ikke koste borgerne mere, end det koster det offentlige
at administrere den, ja, den kan eventuelt gøres gratis; i de andre tilfælde
er det rimeligt at kræve en højere betaling for at begrænse adgangen, altså
at udøve en adfærdsregulerende virksomhed. F.eks. finder mindretallet det
naturligt at kræve høj betaling for ønskenummerplader, som er en luksus.
Mindretallet havde håbet, at fremsættelsen af lovforslaget havde kunnet
danne grundlag for en principiel og minutiøs gennemgang af
Justitsministeriets afgifts- og gebyrpolitik og de enkelte satser. Under en
sådan gennemgang ville mindretallet have accepteret en lang række af de
eksisterende betalinger, idet mindretallet ikke finder det urimeligt, at man
ad afgifts-/skattevejen begrænser autorisation af vagtvirksomheder,
alarmcentraler, våbentilladelser, fremstilling af krigsmateriel og dyreforsøg
eller en række tilladelser ifølge lov om private registre, og SF har heller
intet imod betydelige afgifter for parkeringsforseelser. Men SF finder, at
udstedelse af rejsepas, navnebeviser og bevilling af skilsmissebegæringer
ikke bør koste mere, end det koster at administrere disse ordninger, ja, man
kunne her overveje et gratisprincip. Endelig er SF dybt skeptisk over for de
eksisterende gebyrer/afgifter på det trafikale område; enten må de simpelt
hen modsvare de rene administrationsomkostninger, eller indtægterne herfra
må, hvis der er tale om overdækning, klart konteres som »indtægtsdækket
virksomhed« i Justitsministeriets kasse.
Sådanne drøftelser og analyser er der imidlertid ikke lagt op til i
justitsministerens forslag, der alene har et juridisk og et fiskalt sigte.
Disse drøftelser er ikke engang stillet i udsigt bortset fra vage
henvisninger til kommende finanslovsforhandlinger. Men dermed sættes alene
det fiskale hensyn i forgrunden. Det, der er brug for, er en selvstændig,
principiel drøftelse af gebyr-/afgiftspolitikken.
Nogen saglig mulighed for i almindelighed at stille ændringsforslag til
lovforslaget er der desværre ikke. Der foreligger ikke pålidelige
kalkulationer vedrørende de administrative omkostninger, hvor ændringsforslag
ville være nærliggende, jf. ovenstående principielle gennemgang, og på grund
af hastværket med at få lovforslaget igennem er det ikke muligt at få sådanne
kalkulationer.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse , men kan dog stemme for det
af justitsministeren stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt:
Igen og igen benytter regeringen den filosofi, at hvis man bliver taget i
en ulovlighed, så laver man blot lovgivningen om efterfølgende.
Den filosofi tager mindretallet afstand fra og henviser til, at hvis det
havde været en civil borger, var vedkommende ifaldet straf, og i en sag af
denne størrelse ville det have været en ganske alvorlig og lang
fængselsstraf.
Borgerne skal således altid leve op til lovgivningen, mens regeringen blot
kan lave det ene krumspring efter det andet, uden at det får betydning, for
et flertal laver blot loven om af hensyn til statsfinanserne.
For en borgerlig regering er det forståeligt, at man hellere vil snyde på
vægten end hæve skatterne, men det er uhæderlig politik.
På baggrund af de mange redegørelser er det endda stadig usikkert, om det
er lovmedholdeligt, at et flertal blot ophøjer gebyrerne til lov. Flere
steder i Rigsrevisionens redegørelse er det anført, at uanset at gebyrerne
ophøjes til lov, må det antages, at de skal svare til de faktiske
omkostninger.
Desuden finder mindretallet, at det er lovjaskeri at presse lovforslaget
igennem på rekordtid, og endda inden undersøgelserne er afsluttet.
Det er imidlertid mindretallets hensigt at følge hele gebyrsagen helt til
dørs, uanset at et flertal gennemfører dette lovforslag.
Det helt groteske i lovforslaget ses nok bedst i reglerne om betaling for
kørekort, hvor en aspirant skal betale fuld pris for både teoriprøve og
køreprøve, selv om denne måske dumper til en af prøverne; herefter skal der
igen betales fuld pris, selv om det f.eks. kun er køreprøven, der skal tages
om. Ligeledes er forskellen på priserne for de forskellige
erstatningskørekort og fornyelser et udmærket eksempel på, at man overhovedet
ikke tager hensyn til de faktiske omkostninger.
En række af priserne svarer så nogenlunde til de faktiske omkostninger,
men der er alt for mange punkter, hvor der betales langt mere end de faktiske
omkostninger.
Fremskridtspartiet finder det beklageligt og usmageligt, at et flertal
blot presser lovforslaget igennem i stedet for at følge anvisningerne og
sætte priserne til de faktiske omkostninger og så i øvrigt forhøje
indkomstskatten eller anden skat og dermed skattetrykket. Det ville
Fremskridtspartiet være imod, men det ville være hæderligt og et ærligt spil.
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet
vil kunne tiltræde det af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et sjette mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet
vil kunne tiltræde det af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et syvende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Mindretallet vil kunne tiltræde det af justitsministeren stillede
ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf justitsministeren , tiltrådt af udvalget :
Til § 12 1) Paragraffen affattes således:
»§ 12 »Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 24. april 1992.
Stk. 2 . § 17 a, stk. 5, i lov om personnavne, som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1990. Beløb, der er
betalt for udfærdigelse af navnebevis for børn, der er omfattet af den nævnte
bestemmelse, tilbagebetales af statsamtet. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget skal ses i lyset af den kritik, der bl.a.
under Folketingets behandling af lovforslaget har været rejst mod, at der
skal betales for et barns første navn. F.eks. har forældre skullet betale for
at kunne give en nyfødt samme navn som ældre søskende. Det har fra flere
sider været anført, at forudsætningen for i sin tid at stemme for gebyrer på
navnebeviser var, at det var de egentlige navneændringer, der skulle være
gebyrbelagt, og ikke navngivning af nyfødte. Vedtagelsen af gebyrreglerne på
navneområdet har således efter fleres opfattelse haft en utilsigtet virkning.
Dette er baggrunden for ændringsforslaget, der således skal ses isoleret
og uafhængigt af spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget og i givet fald
tilbagebetaling af beløb, der i øvrigt er betalt efter de hidtil gældende
regler.
Der har været opkrævet betaling for navnebeviser til bl.a. børn siden 1.
januar 1990, jf. bekendtgørelse nr. 877 af 20. december 1989. Det fastsatte
gebyr har i hele perioden været 3.000 kr.
Det skønnes, at der i perioden fra 1. januar 1990 er opkrævet i alt knap
1/2 mio. kr. i gebyr ved udstedelse af navnebeviser til børn.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen
(S)
Birte Weiss (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert
Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller
(KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V)
Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED NR L 28 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1997 BTL 31 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN (BT L 31) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) (BT L 32) NR L 31 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 12. juni 1998
- 1994 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSE AF DEN FÆRØSKE BANKSAG NR L 235 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 15. august 1995
- 1994 BTL 122 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER OG LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (STATSLIGE AKTIESELSKABER) NR L 122 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. august 1995
- Betænkning over Forslag til lov om forsikringsmæglervirksomhed Retsinformation · 30. marts 1999
- 1988 BTL 54 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PRODUKTANSVAR NR L 54 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 14. juli 1989