Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS DELTAGELSE I ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER NR L 78 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 78Betænkning over lovforslagFolketinget3. juni 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arkitekt-Ingeniør Rådet,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Handelskammeret,

Industrirådet,

Kommuneforeningen i Roskilde amt,

Kommuneforeningen i Storstrøms amt,

Kommuneforeningen i Vestsjællands amt,

Kommunernes Landsforening,

Ringkjøbing Amtskommune,

Roskilde Amt,

Storstrøms Amt,

Vestsjællands Amt og

Århus Amt.

Der er af et flertal og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

med de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) finder, at det er et stort aktiv, at der nu lovgives om kommunernes

deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter. Sammen med vedtagelsen af det

samtidig behandlede forslag til lov om kommuners og amtskommuners samarbejde

Læs alt

med aktieselskaber m.v. (RV) (L 85) er der åbnet nye muligheder for

udnyttelse af kommunal viden og udvikling heraf. Vinderen er

erhvervsudviklingen og beskæftigelsen, og taberen er den ideologiske modstand

mod at opbløde grænserne mellem den private og den offentlige sektor.

Sektorerne er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger.

Socialdemokratiet havde gerne set, at den regionale erhvervsudvikling blev

styrket ved afsættelse af en statspulje til regional erhvervsudvikling som

foreslået i det af Socialdemokratiet den 31. oktober 1991 fremsatte forslag

til folketingsbeslutning om en aktiv regional erhvervspolitik (B 13). Det er

Socialdemokratiets opfattelse, at en sådan statspulje ville fremme en

overordnet politik, der tager hensyn til arbejdsløshedsniveau, skattegrundlag

m.v.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret .

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3

stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lovforslaget er med til at få den såkaldte kommunalfuldmagt opblødt, hvorved

kommunerne får adgang til i større omfang end i dag at indgå i halv- og

heloffentlig produktions- og servicevirksomhed. Der kan ikke advares nok mod

en udvidelse af kommuners deltagelse i privat virksomhed. Allerede under de

nugældende regler har kommuner i en lang række tilfælde bevist, at de ikke

magter at drive privat virksomhed. Spørgsmålet er jo også: Hvad gør et

»tilfældigt« sammensat byråd til bedre erhvervsledere end

bestyrelsen i et privat firma?

Hidtil har spørgsmålet om, hvilke projekter kommuner kan deltage i uden at

overtræde kommunalfuldmagten, været forelagt til afgørelse i

Indenrigsministeriet. Den nuværende indenrigsminister Thor Pedersen (V) har

med forholdsvis hård hånd administreret kommunalfuldmagten. Det skal

fortsætte. Nærværende lovforslag er derimod et skridt i den forkerte retning.

Dette lovforslags største fejl er, at socialisterne gives medhold i, at

kommunerne overhovedet skal deltage i produktion. Nok hedder det i

lovforslaget, at aktiviteterne ikke må påføre private virksomheder ubillig

konkurrence og ikke må give enkelte virksomheder en urimelig

fortrinsstilling. Det lyder flot, men det farlige er, at der igen lægges op

til en successiv vurdering. Halv- og helrøde flertal i kommuner vil således

kunne tillade projekter ud fra deres subjektive vurdering.

Kommunernes Landsforening har bl.a. ved en konference den 6. og 7. oktober

1991 gjort det helt klart, hvad de ønsker. Kommunerne vil gerne have mulighed

for at deltage i flere projekter end i dag. Kommunerne anvender formuleringer

som systemeksport, rådgivning og andre »bløde« områder. Det er

ganske bevidst, eftersom de fleste ikke umiddelbart betragter f.eks.

lobbyvirksomhed i EF som egentlig produktion. Imidlertid er den type arbejde

også noget, private i dag varetager. Når kommuner stiller rådgivning gratis

til rådighed, er der derfor tale om aldeles urimelig konkurrence over for

finansielle rådgivere m.v.

Kommunernes Landsforening har i publikationen »Kommunal

erhvervspolitik, 1991« spurgt landets borgmestre, hvilke områder de

finder vigtige at medtage i erhvervsfremmearbejdet. 74 pct. vil støtte

eksisterende virksomheder. 71 pct. mener, at arealplanlægning er vigtig. 69

pct. mener, at den kommunale service skal være bedre. 61 pct. vil gøre

sagsbehandlingen bedre. Kun 22 pct. mener, at billigere erhvervsarealer,

lavere takster og afgifter vil kunne gavne erhvervsudviklingen. Der er med

andre ord en afgrundsdyb kløft mellem de midler, som landets borgmestre vil

anvende, og de løsninger, erhvervslivet har brug for.

Bladet Dansk Industri fra 15. april 1991 skrev: »Industrirådet

advarer mod at ændre kommunalfuldmagten. Tarco Energi A/S tabte 38 mio. kr. i

1988 og 5 mio. kr. i 1989. Tabene blev begge år dækket ved tilførsel af

kapital fra moderselskabet, det kommunalt ejede Tarco A/S. Det henter hvert

år ny kapital hos kommunerne ved at konvertere udbytte til aktiekapital. Det

er principielt forkert, at kommunalt ejede virksomheder engagerer sig i

forretningsmæssig produktion i konkurrence med private.«

Bladet Dansk Industri fra 23. september 1991 skrev: »Kommuner skal

holde sig i skindet. Industrirådet advarer kraftigt imod, at der gives adgang

for det offentlige til at tage kommercielle risici i forbindelse med

erhvervsprojekter. Det gælder også de tanker, der har været om adgang til at

indskyde kapital i såkaldte udviklingsselskaber, der skal kunne deltage i

finansieringen af nye selskaber. Vi ser en klar risiko for, at en række

private virksomheder, som arbejder med erhvervsservice, f.eks.

konsulentfirmaer, kan blive udsat for ubillig konkurrence fra skattebetalt

service.«

En af de store fejl ved de halv- og helkommunale selskaber er, at det

bliver politikere og bureaukrater, som skal træffe beslutningerne frem for

driftige private erhvervsfolk. Det er for embedsmænd således, at tab ikke

berører deres egen indkomst, det er jo skatteyderne som må dække tabene,

hvorimod en virksomhedsejer selv må betale alle tab og fejl.

Århus Stiftstidende beskriver den 14. maj 1991 et projekt, hvor kommunen

giver en person 200.000 kr. til at udvikle et særligt bord. Det viser sig

imidlertid, at opfindelsen allerede er gjort. På markedet har der i 6-7 år

været et sådant produkt. Det vidste de kommunale embedsmænd bare ikke! Nu har

kommunen imidlertid placeret penge i projektet og vil derfor købe disse borde

fra sin »egen« produktion. Det private alternativ får derved en

aldeles urimelig konkurrence.

Århus Stiftstidende beskriver den 18. december 1990, hvordan kommunen har

lånt en møbelfabrik 7,2 mio. kr. Fabrikken skulle beskæftige 40

bistandsklienter og lave møbelkomponenter. Den kommunale embedsmand har nok

noteret sig, at det lokale erhvervsliv er imod den kommunale fabrik, men han

mener, at samarbejdsmulighederne med de private nok skal komme i gang!

Embedsmændene har nemlig kortlagt mulighederne. Igen et eksempel på, at

erhvervsvirksomhed og -udvikling ikke planlægges, men skabes.

Inden for de seneste år har der været alt for mange eksempler på, hvordan

disse kommunale engagementer har medført store tab for skatteyderne. I flæng

kan nævnes: Naturgas Syd, DanVand og Bibliotekscentralen. Lunderskovs

borgmester Bent Bechmann (K) udtaler til bladet Dansk Industri, 8. april

1991: »Det (Naturgas Syd) er et skræmmende eksempel på, hvordan

udgifterne løber løbsk. Og politikerne er meget dygtige til at skjule fejl.

Man vil ikke lukke en tabsgivende virksomhed. Der vil altid være nogen, der

hævder, at der er tale om en god forretning. Men en god forretning kan kun

defineres som en forretning, der giver overskud. For den kommunale driftsform

egner sig ganske enkelt ikke til at drive den form for virksomhed.«

Industrirådets Bent le Fevre udtaler i samme blad: »Det er i sidste

ende retten til at gå konkurs, der sikrer, at virksomhederne producerer de

varer, markedet vil betale for. Man kan ikke forestille sig, at en kommune

eller amt går konkurs. Derfor bør kommuner og amter ikke forsøge sig med alle

hånde fantasifulde forsøg på at drive forretning for skatteborgernes penge.

Derfor siger industrien nej tak til kommunale investeringer i det private

erhvervsliv.«

Fremskridtspartiet er helt enig og indstiller med disse få, men velvalgte

ord, lovforslaget til forkastelse og kan ikke stemme for de stillede

ændringsforslag.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og ændringsforslagene ved 2.

behandling.

ÆndringsforslagAf et flertal (S, SF og RV):

Til § 2 1) I stk. 2 udgår ordene »som sigter mod

regional udvikling,».

Til § 3 2) Stk. 5 udgår.

Af et mindretal (SF):

Til § 4 3) I stk. 1 ændres »kan samarbejde« til:

»skal samarbejde«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Som påpeget af Amtsrådsforeningen og Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd kan der være behov for at medfinansiere andre EF-programmer end

regionalprogrammer. Der kan f.eks. være tale om forskningsprogrammer i

forbindelse med udvikling af udstyr eller lignende byggende på kommunal

viden.

Til nr. 2 Bestemmelsen i stk. 5 udgår for at gøre nærværende lovforslag

foreneligt med de foreslåede ændringer til det samtidig behandlede forslag

til lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v (af

Lone Dybkjær (RV) m.fl.) (L 85), idet kommuner og amtskommuner efter

bestemmelsen i stk. 5 ikke økonomisk og ledelsesmæssigt må deltage i

selskabsdannelser af privatretlig karakter.

Paragraffen opretholdes i øvrigt uændret, således at kommuner og

amtskommuner også kan eksportere viden, der er forarbejdet og videreudviklet,

uden det nødvendigvis skal ske i selskabsform, som der åbnes mulighed for ved

de foreslåede ændringer til det ovenfor nævnte lovforslag, L 85.

Til nr. 3 Efter den foreslåede ændring får amtskommunerne en

initiativpligt til etablering af regionale erhvervsudviklingsprogrammer som

foreslået af Amtsrådsforeningen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peter Christensen (S) Erling

Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk

Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige

Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just

(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter