1991 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS DELTAGELSE I ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER NR L 78 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arkitekt-Ingeniør Rådet,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Handelskammeret,
Industrirådet,
Kommuneforeningen i Roskilde amt,
Kommuneforeningen i Storstrøms amt,
Kommuneforeningen i Vestsjællands amt,
Kommunernes Landsforening,
Ringkjøbing Amtskommune,
Roskilde Amt,
Storstrøms Amt,
Vestsjællands Amt og
Århus Amt.
Der er af et flertal og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
med de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) finder, at det er et stort aktiv, at der nu lovgives om kommunernes
deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter. Sammen med vedtagelsen af det
samtidig behandlede forslag til lov om kommuners og amtskommuners samarbejde
Læs alt
med aktieselskaber m.v. (RV) (L 85) er der åbnet nye muligheder for
udnyttelse af kommunal viden og udvikling heraf. Vinderen er
erhvervsudviklingen og beskæftigelsen, og taberen er den ideologiske modstand
mod at opbløde grænserne mellem den private og den offentlige sektor.
Sektorerne er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger.
Socialdemokratiet havde gerne set, at den regionale erhvervsudvikling blev
styrket ved afsættelse af en statspulje til regional erhvervsudvikling som
foreslået i det af Socialdemokratiet den 31. oktober 1991 fremsatte forslag
til folketingsbeslutning om en aktiv regional erhvervspolitik (B 13). Det er
Socialdemokratiets opfattelse, at en sådan statspulje ville fremme en
overordnet politik, der tager hensyn til arbejdsløshedsniveau, skattegrundlag
m.v.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret .
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3
stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Lovforslaget er med til at få den såkaldte kommunalfuldmagt opblødt, hvorved
kommunerne får adgang til i større omfang end i dag at indgå i halv- og
heloffentlig produktions- og servicevirksomhed. Der kan ikke advares nok mod
en udvidelse af kommuners deltagelse i privat virksomhed. Allerede under de
nugældende regler har kommuner i en lang række tilfælde bevist, at de ikke
magter at drive privat virksomhed. Spørgsmålet er jo også: Hvad gør et
»tilfældigt« sammensat byråd til bedre erhvervsledere end
bestyrelsen i et privat firma?
Hidtil har spørgsmålet om, hvilke projekter kommuner kan deltage i uden at
overtræde kommunalfuldmagten, været forelagt til afgørelse i
Indenrigsministeriet. Den nuværende indenrigsminister Thor Pedersen (V) har
med forholdsvis hård hånd administreret kommunalfuldmagten. Det skal
fortsætte. Nærværende lovforslag er derimod et skridt i den forkerte retning.
Dette lovforslags største fejl er, at socialisterne gives medhold i, at
kommunerne overhovedet skal deltage i produktion. Nok hedder det i
lovforslaget, at aktiviteterne ikke må påføre private virksomheder ubillig
konkurrence og ikke må give enkelte virksomheder en urimelig
fortrinsstilling. Det lyder flot, men det farlige er, at der igen lægges op
til en successiv vurdering. Halv- og helrøde flertal i kommuner vil således
kunne tillade projekter ud fra deres subjektive vurdering.
Kommunernes Landsforening har bl.a. ved en konference den 6. og 7. oktober
1991 gjort det helt klart, hvad de ønsker. Kommunerne vil gerne have mulighed
for at deltage i flere projekter end i dag. Kommunerne anvender formuleringer
som systemeksport, rådgivning og andre »bløde« områder. Det er
ganske bevidst, eftersom de fleste ikke umiddelbart betragter f.eks.
lobbyvirksomhed i EF som egentlig produktion. Imidlertid er den type arbejde
også noget, private i dag varetager. Når kommuner stiller rådgivning gratis
til rådighed, er der derfor tale om aldeles urimelig konkurrence over for
finansielle rådgivere m.v.
Kommunernes Landsforening har i publikationen »Kommunal
erhvervspolitik, 1991« spurgt landets borgmestre, hvilke områder de
finder vigtige at medtage i erhvervsfremmearbejdet. 74 pct. vil støtte
eksisterende virksomheder. 71 pct. mener, at arealplanlægning er vigtig. 69
pct. mener, at den kommunale service skal være bedre. 61 pct. vil gøre
sagsbehandlingen bedre. Kun 22 pct. mener, at billigere erhvervsarealer,
lavere takster og afgifter vil kunne gavne erhvervsudviklingen. Der er med
andre ord en afgrundsdyb kløft mellem de midler, som landets borgmestre vil
anvende, og de løsninger, erhvervslivet har brug for.
Bladet Dansk Industri fra 15. april 1991 skrev: »Industrirådet
advarer mod at ændre kommunalfuldmagten. Tarco Energi A/S tabte 38 mio. kr. i
1988 og 5 mio. kr. i 1989. Tabene blev begge år dækket ved tilførsel af
kapital fra moderselskabet, det kommunalt ejede Tarco A/S. Det henter hvert
år ny kapital hos kommunerne ved at konvertere udbytte til aktiekapital. Det
er principielt forkert, at kommunalt ejede virksomheder engagerer sig i
forretningsmæssig produktion i konkurrence med private.«
Bladet Dansk Industri fra 23. september 1991 skrev: »Kommuner skal
holde sig i skindet. Industrirådet advarer kraftigt imod, at der gives adgang
for det offentlige til at tage kommercielle risici i forbindelse med
erhvervsprojekter. Det gælder også de tanker, der har været om adgang til at
indskyde kapital i såkaldte udviklingsselskaber, der skal kunne deltage i
finansieringen af nye selskaber. Vi ser en klar risiko for, at en række
private virksomheder, som arbejder med erhvervsservice, f.eks.
konsulentfirmaer, kan blive udsat for ubillig konkurrence fra skattebetalt
service.«
En af de store fejl ved de halv- og helkommunale selskaber er, at det
bliver politikere og bureaukrater, som skal træffe beslutningerne frem for
driftige private erhvervsfolk. Det er for embedsmænd således, at tab ikke
berører deres egen indkomst, det er jo skatteyderne som må dække tabene,
hvorimod en virksomhedsejer selv må betale alle tab og fejl.
Århus Stiftstidende beskriver den 14. maj 1991 et projekt, hvor kommunen
giver en person 200.000 kr. til at udvikle et særligt bord. Det viser sig
imidlertid, at opfindelsen allerede er gjort. På markedet har der i 6-7 år
været et sådant produkt. Det vidste de kommunale embedsmænd bare ikke! Nu har
kommunen imidlertid placeret penge i projektet og vil derfor købe disse borde
fra sin »egen« produktion. Det private alternativ får derved en
aldeles urimelig konkurrence.
Århus Stiftstidende beskriver den 18. december 1990, hvordan kommunen har
lånt en møbelfabrik 7,2 mio. kr. Fabrikken skulle beskæftige 40
bistandsklienter og lave møbelkomponenter. Den kommunale embedsmand har nok
noteret sig, at det lokale erhvervsliv er imod den kommunale fabrik, men han
mener, at samarbejdsmulighederne med de private nok skal komme i gang!
Embedsmændene har nemlig kortlagt mulighederne. Igen et eksempel på, at
erhvervsvirksomhed og -udvikling ikke planlægges, men skabes.
Inden for de seneste år har der været alt for mange eksempler på, hvordan
disse kommunale engagementer har medført store tab for skatteyderne. I flæng
kan nævnes: Naturgas Syd, DanVand og Bibliotekscentralen. Lunderskovs
borgmester Bent Bechmann (K) udtaler til bladet Dansk Industri, 8. april
1991: »Det (Naturgas Syd) er et skræmmende eksempel på, hvordan
udgifterne løber løbsk. Og politikerne er meget dygtige til at skjule fejl.
Man vil ikke lukke en tabsgivende virksomhed. Der vil altid være nogen, der
hævder, at der er tale om en god forretning. Men en god forretning kan kun
defineres som en forretning, der giver overskud. For den kommunale driftsform
egner sig ganske enkelt ikke til at drive den form for virksomhed.«
Industrirådets Bent le Fevre udtaler i samme blad: »Det er i sidste
ende retten til at gå konkurs, der sikrer, at virksomhederne producerer de
varer, markedet vil betale for. Man kan ikke forestille sig, at en kommune
eller amt går konkurs. Derfor bør kommuner og amter ikke forsøge sig med alle
hånde fantasifulde forsøg på at drive forretning for skatteborgernes penge.
Derfor siger industrien nej tak til kommunale investeringer i det private
erhvervsliv.«
Fremskridtspartiet er helt enig og indstiller med disse få, men velvalgte
ord, lovforslaget til forkastelse og kan ikke stemme for de stillede
ændringsforslag.
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og ændringsforslagene ved 2.
behandling.
ÆndringsforslagAf et flertal (S, SF og RV):
Til § 2 1) I stk. 2 udgår ordene »som sigter mod
regional udvikling,».
Til § 3 2) Stk. 5 udgår.
Af et mindretal (SF):
Til § 4 3) I stk. 1 ændres »kan samarbejde« til:
»skal samarbejde«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Som påpeget af Amtsrådsforeningen og Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd kan der være behov for at medfinansiere andre EF-programmer end
regionalprogrammer. Der kan f.eks. være tale om forskningsprogrammer i
forbindelse med udvikling af udstyr eller lignende byggende på kommunal
viden.
Til nr. 2 Bestemmelsen i stk. 5 udgår for at gøre nærværende lovforslag
foreneligt med de foreslåede ændringer til det samtidig behandlede forslag
til lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v (af
Lone Dybkjær (RV) m.fl.) (L 85), idet kommuner og amtskommuner efter
bestemmelsen i stk. 5 ikke økonomisk og ledelsesmæssigt må deltage i
selskabsdannelser af privatretlig karakter.
Paragraffen opretholdes i øvrigt uændret, således at kommuner og
amtskommuner også kan eksportere viden, der er forarbejdet og videreudviklet,
uden det nødvendigvis skal ske i selskabsform, som der åbnes mulighed for ved
de foreslåede ændringer til det ovenfor nævnte lovforslag, L 85.
Til nr. 3 Efter den foreslåede ændring får amtskommunerne en
initiativpligt til etablering af regionale erhvervsudviklingsprogrammer som
foreslået af Amtsrådsforeningen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peter Christensen (S) Erling
Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk
Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige
Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just
(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven Retsinformation · 13. oktober 1998
- 1995 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (OVERFØRELSE AF LANDZONEMYNDIGHEDEN TIL KOMMUNALBESTYRELSEN) (AF AAGE BRUSGAARD (FP), HANS CHRISTIAN SCHMIDT (V) OG NIELS J. LANGKILDE (KF) M.FL.) NR L 145 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1996
- 1991 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS SAMARBEJDE MED AKTIESELSKABER M.V. NR L 85 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 18. juni 1992
- 1988 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUTIKSTID NR L 207 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. maj 1989
- Kendelse af 4. februar 2013 i FV2012.0045 Arbejdsretten m.fl. · 4. februar 2013
- Betænkning over I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 17. maj 1999