1995 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (OVERFØRELSE AF LANDZONEMYNDIGHEDEN TIL KOMMUNALBESTYRELSEN) (AF AAGE BRUSGAARD (FP), HANS CHRISTIAN SCHMIDT (V) OG NIELS J. LANGKILDE (KF) M.FL.) NR L 145 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Egtved Kommune, borgmester Jørgen Petersen,
Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt og
Kommuneforeningen i Viborg Amt.
Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren, dennes svar
herpå samt en af de modtagne henvendelser er optrykt som bilag til
betænkningen. Endvidere er optrykt et bilag til en henvendelse, som Aage
Brusgaard (FP) har omdelt, et bilag til en henvendelse fra Kommuneforeningen
i Nordjyllands Amt samt den af Folketinget 29. februar 1996 vedtagne
dagsorden D 39.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Mindretallet kan konstatere, at samtlige henvendelser og deputationer, der
har været vedrørende lovforslaget, har udtrykt sig positivt over for, at
zonelovskompetencen overføres fra amter til kommuner. Det må bl.a. på denne
baggrund konkluderes, at flertallet i samtlige Danmarks 275 kommuner støtter
lovforslaget og dette uanset partifarve. Når der så tilsyneladende alligevel
ikke kan opnås flertal for lovforslaget i Folketinget, kan det kun tolkes som
et udtryk for, at Folketingets flertal udtrykker mistillid til de politikere,
der er valgt til de kommunale råd, og at Folketingets flertal ikke er i
harmoni med befolkningens ønsker.
Mindretallet er bekendt med, at regeringen har givet udtryk for at ville
Læs alt
nedsætte en kommission, der skal se på hele opgavefordelingen mellem stat,
amt og kommune. Dette resultat ser mindretallet frem til, når det foreligger
i 1999, men angående zonelovskompetencens overførsel har der allerede været
mange forsøg (alle med positive resultater), og der er skrevet tykke
rapporter herom. I alt har 30 kommuner og 6 amtskommuner deltaget i
frikommuneprojekter.
Der er derfor ingen saglig begrundelse for, at denne del af overflytningen
af opgaver fra amt til kommune igen skal i en »syltekrukke«.
Mindretallet har en klar erindring om, hvordan det gik med »Forslag til
hovedstadsreform«.
Mindretallet vil også henvise til dagsorden D 39 af 29. februar 1996, der
blev stillet af samtlige Folketingets partier og vedtaget enstemmigt.
Mindretallet henviser særlig til dagsordenens første pind. Ved at stemme for
lovforslaget vil man allerede være et langt skridt ad den rigtige vej i
forhold til dagsordenen.
Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S)
Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian
Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF)
Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren, dennes svar
herpå samt en af de modtagne henvendelser
Spørgsmål 2:
Ministeren anmodes om at fremsende et sammendrag af de evalueringer, der
har været over frikommuneforsøgene med overførsel af landzonekompetencen til
primærkommunerne.
Svar:
Der vedlægges en kopi af sammenfatningen af evalueringsresultaterne fra
rapporten »Evaluering af frikommuneforsøgene med overførsel af
landzonekompetencen fra amtsrådtil kommunalbestyrelse«,
Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, august 1993.
Rapporten indeholder resultatet af den endelige evaluering af
frikommuneforsøget med overførsel af landzonekompetencen fra amt til kommune.
De første frikommuneforsøg påbegyndtes i 1986, og fra 1986 til 1989
overtog i alt 16 frikommuner på eget initiativ landzonekompetencen, således
at kommunerne selv kunne behandle alle landzoneansøgninger.
I 1989 fik alle kommuner i de to friamter, Nordjyllands og Storstrøms
Amter, også overdraget landzonekompetencen, hvorefter i alt 64 kommuner
deltog i forsøget.
I rapporten skelnes mellem frikommuner og forsøgskommuner. Forsøgskommuner
omfatter samtlige 64 kommuner, mens frikommuner kun omfatter de 16 kommuner,
der efter egen ansøgning overtog landzonekompetencen.
Sammenfatning af evalueringsresultaterne
Erfaringer med decentralisering af landzonekompetencen
Frikommunernes erfaringer
Alle 16 frikommuner er positivt indstillet over for forsøget.
Frikommunerne mener, at de i stor udstrækning har opfyldt formålet med
forsøget.
Alle frikommuner angiver, at det er en administrativ lettelse, at
kommunerne selv er i stand til at meddele landzonetilladelse. Mange
frikommuner udtrykker, at sagsbehandlingstiden er blevet forkortet, og at
borgerne derved har fået en bedre service. Endelig nævner flere frikommuner,
at de har fulgt samme praksis som amterne i deres administration af
landzonebestemmelserne.
Et par frikommuner anfører, at landzonekompetencens placering i kommunerne
har betydet en større motivation til at administrere landzonebestemmelserne
såvel i forvaltningen som hos politikerne.
En kommune nævner, at kommunerne har vanskeligere ved at give afslag selv
i situationer, der klart er i strid med hensigten med landzonebestemmelserne.
Amternes erfaringer
Amterne har meget delte meninger om frikommuneforsøget. De to friamter,
Nordjyllands og Storstrøms Amter, samt Ringkjøbing Amt er overvejende
positivt indstillet over for forsøget. Derimod er Fyn, Vestsjælland og Vejle
Amter skeptiske over for frikommunernes landzoneadministration i
forsøgsperioden. Viborg og Ribe Amter har en neutral holdning til forsøget.
De øvrige seks amter har enten ingen frikommuner, eller også har de
tilkendegivet, at de har haft få erfaringer.
Nordjyllands Amt finder, at der ikke er sket »katastrofer« i det
åbne land, og at hovedintentionerne med landzonebestemmelserne derfor er
overholdt. Samtidig påpeger amtet, at der er sket en nedsættelse af den
samlede sagsbehandlingstid, hvilket amtet anser for en forbedret service over
for borgerne.
I Storstrøms Amt har Udvalget for teknik og miljø anbefalet, at
administrationen af landzonebestemmelserne i princippet bør ligge hos
kommunerne.
Flere amter kritiserer forsøgskommunernes landzoneadministration. Bl.a.
tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til den øvrige lovgivning for det åbne
land. Landskabelige hensyn såvel som naturhensyn står svagt ved
forsøgskommunernes afgørelser. Derudover kritiseres forsøgskommunerne for
mange procedure- og indholdsmæssige fejl i afgørelserne. Dette har bl.a.
svækket muligheden for at håndhæve regionplanernes bestemmelser.
Fyns Amt konkluderer, at kommunernes landzoneadministration har betydet en
klar lempelse i forhold til den hidtidige praksis. Storstrøms Amt vurderer,
at 9 pct. af forsøgskommunernes afgørelser ville være faldet anderledes ud,
hvis amtet havde haft landzonekompetencen.
Mange amter bemærker, at de har været tilbageholdende med at anke de
kommunale landzoneafgørelser. Afgørelserne er kun blevet påklaget i de sager,
hvor der har været tale om en klar uoverensstemmelse med gældende
regionplanretningslinjer eller væsentlig modstrid med tidligere praksis.
Amternes generelle bemærkninger
De fleste amter har nogle generelle bemærkninger til frikommuneforsøget.
Det anføres:
- At det er ulogisk og uhensigtsmæssigt at adskille planlægning og
administration,
- at overførsel af landzonekompetencen vil stride imod de seneste
ændringer i plan- og naturbeskyttelseslovgivningen, hvor et af
hovedprincipperne har været at fastlægge en klar arbejdsdeling mellem kommune
og amt,
- at »dobbeltadministration« ikke afskaffes, selv om kommunerne
får landzonekompetencen, idet amterne påser regionplanens overholdelse,
- at decentralisering af landzonekompetencen vil vanskeliggøre den
generelle varetagelse af åben-land-interesserne.
Amternes og forsøgskommunernes administrationspraksis i 1992
En spørgeskemaundersøgelse til samtlige forsøgskommuner og alle amter i
1992 viser bl.a.:
- At forsøgskommunerne har en højere gennemsnitlig tilladelsesprocent (90
pct.) i landzoneansøgninger end amterne (76 pct.),
- at den gennemsnitlige sagsbehanldingstid i landzonesager er forkortet
med kommunerne som landzonemyndighed,
- at der i ca. 40 pct. af landzonetilladelserne også skal gives tilladelse
efter anden lovgivning - oftest naturbeskyttelsesloven - administreret af
amtet,
- at der i ca. 55 pct. af landzonetilladelserne også skal gives tilladelse
efter anden lovgivning - oftest byggeloven - administreret af kommunen.
Det er vigtigt at pointere,
- at de hensyn, der indgår i landzonesager, har væsentlig større lighed
med de hensyn, der indgår i sager efter naturbeskyttelsesloven end efter
byggeloven,
- at planlovens eksisterende muligheder for at overføre
landzonekompetencen til kommunerne betyder, at ca. hver 6. landzonetilladelse
i dag gives af kommunerne,
- at kommunerne ikke fuldt ud har udnyttet mulighederne for at afgrænse
landsbyer.
Påklagede landzonesager i 1990 og 1992
En undersøgelse af de landzonesager, der er blevet påklaget i
forsøgskommunerne og 4 udvalgte amter i 1990 og 1992 viser bl.a.:
- At ca. 9 pct. af amternes og forsøgskommunernes landzoneafgørelser blev
påklaget i 1990 og 1992,
- at forsøgskommunerne i højere grad end amterne bliver omgjort af
klagemyndigheden i påklagede landzoneafgørelser. 1992-undersøgelsen adskiller
sig dog fra 1990-undersøgelsen ved, at omgørelsesprocenten for både amternes
og forsøgskommunernes afgørelser er blevet reduceret.
- Hver 3. af forsøgskommunernes klagesager blev omgjort i 1990 og 1992,
mens amterne fik omgjort hver 11. klagesag i de to år.
- Specielt forsøgskommunernes tilladelser til helårsboliger bliver
omgjort,
- at der er flere klager fra 3. mand (naboer m.v.) i forsøgskommunerne end
i amterne,
- at forsøgskommunerne har flere nabo- end ansøgerklager i kategorierne
»helårsboliger« og »håndværk og industri« end amterne,
- at det hovedsagelig er tilladelser, der bliver anket i forsøgskommunerne
(ca. 70 pct. af ankesagerne i forsøgskommunerne),
- at det hovedsagelig er afslag, der bliver anket i amterne (57 pct. af
ankesagerne i amterne).
Samlet antyder klagesagsundersøgelsen, at forsøgskommunerne administrerer
planlovens landzonebestemmelser mere liberalt, end hensigten med loven var.
Egtved Kommune Den 31. januar 1996
Borgmester
Tybovej 2
6040 Egtved
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Sekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Undertegnede ønsker foretræde for Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg for at redegøre for Egtved Kommunes erfaringer som
frikommune med administration af landzonekompetence i kommunen.
Egtved Kommune administrerede som frikommune landzonekompetence i perioden
1. september 1986 til den 31. december 1994.
Ved foretrædelsen ønsker jeg at kommentere kommunens erfaringer, der er
meget positive. Ikke mindst kan den nære kontakt mellem borgere og
administration og den hurtige sagsbehandling fremhæves.
Til belysning af sagen vedlægges kommunens evaluering af frikommuneforsøg.
Såfremt det er muligt, ønsker jeg foretræde den 7. februar 1996.
Med venlig hilsen
Jørgen Petersen
borgmester
Bilaget med kommunens evaluering er ikke optrykt.
Bilag til en henvendelse, som Aage Brusgaard (FP) har omdelt i
udvalget
Spøttrup Kommune
Ramsing - 7860 Spøttrup
Borgens og borgernes kommune
»Det skæve Danmark«
Telefax 33 15 13 99 Den 31. januar 1996
Folketinget
att. Aage Brusgaard
Vedr. planlovens § 35 - zonelovskompetencen
»Det skæve Danmark« holdt den 28. juni 1995 møde med
økonomiminister Marianne Jelved i København.
Her fremførte vi følgende vedr. planlovens § 35 - tidligere zoneloven:
Erhvervsudviklingen i landdistrikterne hæmmes ofte af for mange
restriktioner, når og hvis der sker en positiv udvikling. Her tænkes specielt
på småvirksomheder i nedlagte landbrugsbygninger. Disses udvikling er fra
starten ofte uforudsigelige.
Udvikler de sig positivt, kommer de tit i klemme på grund af zoneloven,
der fortolkes forskelligt fra amt til amt.
Det blev anført, at zonelovskompetencen bør ligge hos kommunerne - og
dette af flere grunde.
For det første tvinger det kommunerne til at forholde sig til
udviklingen/udbygningen af de nedlagte landbrug - og ikke, som det er hørt
før, at kommunerne »skubber« beslutningerne fra sig.
For det andet, men ikke uvæsentlige, undergives et nedlagt landbrug
byggelovgivningens regler, hvorved der ikke kan ske uhensigtsmæssige
tilbygninger, uden at kommunernes bygningsmyndighed kommer ind i billedet.
Dette til forskel fra byggerier i dag omkring igangværende landbrug.
Ministeren tilkendegav, at hun var positiv over for at se på
zonelovskompetencen.
Med venlig hilsen
Alex Lind
borgmester
Bilag til en henvendelse fra Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt
Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt Den 15. oktober 1993
Miljøminister Svend Auken
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Landzonelovskompetencen
På baggrund af drøftelser i Kommuneforeningen i Nordjyllands Amts
bestyrelse og på baggrund af henvendelser fra en række nordjyske kommuner
opfordrer bestyrelsen miljøministeren til på ny at overveje spørgsmålet om
zonelovskompetencen.
Bestyrelsen ønsker, at kompetencen - i lighed med det gældende
frikommuneforsøg til udgangen af 1993 - permanent overføres til kommunerne
fra amtskommunen.
Som det fremgår af Miljøministeriets evaluering af ordningen, har der
været stor tilfredshed med forsøgsordningen, bl.a. med kortere
sagsbehandlingstid, der har givet en bedre service for borgerne.
Samtidig med bestyrelsens forslag om, at kompetencen entydigt overføres
permanent til kommunerne, foreslås et enstrenget klagesystem, hvor kommunens
afgørelser kan ankes til Miljøministeriet.
Det kan i øvrigt oplyses, at amtsborgmesteren for Nordjyllands Amt
tidligere over for Kommuneforeningen har erklæret, at amt og kommuner skal
stå sammen om at videreføre udlægningen af zonelovskompetencen.
En række nordjyske kommuner har allerede skriftligt over for
miljøministeren beklaget ministerens afgørelse. For de nordjyske kommuner er
der ingen tvivl om, at en tilbageførsel af kompetencen til amtet vil være et
tilbageskridt.
Med venlig hilsen
Kaj Kjær
/ Jørgen Kvist
Dagsorden D 39 vedtaget den 29. februar 1996
»Folketinget pålægger regeringen
- at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der får til opgave at gennemgå
lovgivningen med henblik på at skaffe by- og landbefolkningen ligeværdige
udviklingsmuligheder på lokale forudsætninger (f.eks. skiltningsmuligheder,
tilkørselsforhold, offentlig service m.v.) og derudover undersøge, om der
gives direkte eller indirekte konkurrenceforvridende kommunale tilskud til
dækning af omkostninger i forbindelse med etablering af butikker,
lavprisvarehuse og butikscentre, og fremlægge eventuelle løsningsforslag
herpå,
- at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der får til opgave at foretage
en gennemgribende analyse med efterfølgende løsningsforslag senest den 1.
marts 1997 med henblik på at gøre transporten på landet og til de små øer
mere optimal, fleksibel og miljørigtig samt gøre den kollektive transport
mere individuelt orienteret,
- fra 1997 at øremærke 200 mio. kr. af byfornyelsesmidlerne til genbrug og
renovering af boligmassen i landsbyer og landdistrikter, herunder de
bevaringsværdige bygninger,
- at gøre regelsættet til fordelingen af de 200 mio. kr. enkelt og meget
lidt administrativt belastende,
- at kreditforeningernes og pengeinstitutternes udlånspolitik i
landdistrikterne undersøges af et udvalg og at fremsætte lovforslag, der
pålægger realkreditinstitutterne i deres årsregnskaber at redegøre for
kreditgivningen i landdistrikterne,
- at fremlægge en årlig redegørelse, som gør status for udviklingen i
landsbyer og landdistrikter, samt oplyse, hvilke initiativer regeringen agter
at foretage.
Herefter går Folketinget over til næste sag på dagsordenen.«
D 39 vedtaget enstemmigt med 120 stemmer.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFFALDSDEPOTER (BESLUTNING OM AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ AFFALDSDEPOTER HOS AMTSRÅDENE) NR L 213 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. juli 1996
- 1994 BTL 33 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF DE YDRE KOGE I TØNDERMARSKEN NR L 33 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1995
- 1994 BTL 134 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VANDLØBSLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN NR L 134 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. juni 1995
- 1996 BTL 118 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (DETAILHANDEL M.V.) NR L 118 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- 1996 BTL 224 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET (MILJØGODKENDELSESORDNING FOR HURTIGFÆRGER M.V.) NR L 224 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juli 1997
- 1995 BTB 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF FORBUDET MOD ANVENDELSE AF METALEMBALLAGER TIL ØL OG MINERALVAND SAMT ETABLERING AF EN RETURORDNING MED PANT NR B 136 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1996