1991 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS SAMARBEJDE MED AKTIESELSKABER M.V. NR L 85 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører og
Kommunernes Landsforening.
Der er af flere flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme for det under nr. 4
stillede ændringsforslag.
Efter mindretallets opfattelse giver de foreslåede ændringer en mere
præcis angivelse af, hvilken type selskaber kommunerne skal kunne deltage i,
end det oprindelige lovforslag. Tilbage står imidlertid stadig det helt
principielle, at kommunerne også efter vedtagelsen af de foreslåede ændringer
vil kunne deltage ledelsesmæssigt og finansielt i selskaber, der driver
erhvervsvirksomhed. Det er ikke en kommunal opgave at deltage i en sådan
erhvervsvirksomhed. Især er det betænkeligt, at der i den foreslåede
affattelse af § 2 ikke er nogen begrænsning på den virksomhed, som de
pågældende selskaber må drive med henblik på salg af varer og tjenesteydelser
baseret på kommunal viden til andre end kommuner og amtskommuner. En
vedtagelse af den foreslåede affattelse af § 2 vil i realiteten kunne føre
til, at kommuner kan deltage i selskaber, hvis salg til kommuner kun udgør
end ganske ringe del af selskabets samlede omsætning. Beløbsbegrænsningen i
det foreslåede § 3, stk. 1, vil i øvrigt kunne udhules af
Læs alt
dispensationsadgangen, der er indeholdt i det foreslåede stk. 5 i § 3.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med følgende
bemærkninger:
Ikke nok med at regeringen har fremsat lovforslag nr. L 78 om kommunal og
amtskommunal deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, hvor
Fremskridtspartiet vedrørende dette lovforslag skal henvise til sine
bemærkninger i betænkningen, men Det Radikale Venstre skulle selvfølgelig
overbyde regeringen med et endnu værre lovforslag. Et lovforslag, hvor
kommuner og amter får adgang til helt uhæmmet at kaste skatteydernes gode
penge efter dårlige projekter. Det har aldrig været, og det må aldrig blive
en kommunal opgave at drive erhvervsvirksomhed. Den såkaldte kommunalfuldmagt
vil med en vedtagelse af dette lovforslag blive åben som en ladeport, hvorved
kommunerne får adgang til i større omfang end i dag at indgå i halv- og
heloffentlig produktions- og servicevirksomhed. Der kan ikke advares nok mod
en udvidelse af kommuners deltagelse i privat virksomhed. Allerede under de
nugældende regler har kommuner i en lang række tilfælde bevist, at de ikke
magter at drive privat virksomhed. Spørgsmålet er jo også: Hvad gør et
»tilfældigt« sammensat byråd til bedre erhvervsledere end
bestyrelsen i et privat firma?
Hidtil har spørgsmålet om, hvilke projekter kommuner kan deltage i uden at
overtræde kommunalfuldmagten, været forelagt til afgørelse i
Indenrigsministeriet. Den nuværende indenrigsminister Thor Pedersen (V) har
med forholdsvis hård hånd administreret kommunalfuldmagten, det skal
fortsætte. Industriministerens forslag til lov om kommuners og amtskommuners
deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter (L 78) er derimod et skridt i den
forkerte retning. Nok hedder det i lovforslaget, at aktiviteterne ikke må
påføre private virksomheder ubillig konkurrence og ikke må give enkelte
virksomheder en urimelig fortrinsstilling. Det lyder flot, men det farlige
er, at der igen lægges op til en successiv vurdering. Halv- og helrøde
flertal i kommuner vil således kunne tillade projekter ud fra deres
subjektive vurdering.
Bladet Dansk Industri fra 23. september 1991 skrev: »Kommuner skal
holde sig i skindet. Industrirådet advarer kraftigt imod, at der gives adgang
for det offentlige til at tage kommercielle risici i forbindelse med
erhvervsprojekter. Det gælder også de tanker, der har været om adgang til at
indskyde kapital i såkaldte udviklingsselskaber, der skal kunne deltage i
finansieringen af nye selskaber. Vi ser en klar risiko for, at en række
private virksomheder, som arbejder med erhvervsservice, f.eks.
konsulentfirmaer, kan blive udsat for ubillig konkurrence fra skattebetalt
service.«
En af de store fejl ved de halv- og helkommunale selskaber er, at det
bliver politikere og bureaukrater, som skal træffe beslutningerne frem for
driftige private erhvervsfolk. Det er for embedsmænd således, at tab ikke
berører deres egen indkomst, det er jo skatteyderne, som må dække tabene,
hvorimod en virksomhedsejer selv må betale alle tab og fejl.
Inden for de seneste år har der været alt for mange eksempler på, hvordan
disse kommunale engagementer har medført store tab for skatteyderne. I flæng
kan nævnes: Naturgas Syd, DanVand og Bibliotekscentralen.
Lunderskovs borgmester Bent Bechmann (K) udtaler til bladet Dansk Industri
8. april 1991: »Det (Naturgas Syd) er et skræmmende eksempel på, hvordan
udgifterne løber løbsk. Og politikerne er meget dygtige til at skjule fejl.
Man vil ikke lukke en tabsgivende virksomhed. Der vil altid være nogen, der
hævder, at der er tale om en god forretning. Men en god forretning kan kun
defineres som en forretning, der giver overskud. For den kommunale driftsform
egner sig ganske enkelt ikke til at drive den form for virksomhed.«
Industrirådets Bent le Fevre udtaler i samme blad: »Det er i sidste
ende retten til at gå konkurs, der sikrer, at virksomhederne producerer de
varer, markedet vil betale for. Man kan ikke forestille sig, at en kommune
eller et amt går konkurs. Derfor bør kommuner og amter ikke forsøge sig med
alle hånde fantasifulde forsøg på at drive forretning for skatteborgernes
penge. Derfor siger industrien nej tak til kommunale investeringer i det
private erhvervsliv.«
Fremskridtspartiet er aldeles enig og indstiller derfor dette lovforslag
til forkastelse og kan ikke stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
ÆndringsforslagAf et flertal (S, SF og RV):
Til § 1 1) Paragraffen affattes således:
»§ 1. Kommuner og amtskommuner kan efter bestemmelserne i § 3
deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der med henblik på salg
forarbejder og videreudvikler viden, som er oparbejdet i kommunen eller
amtskommunen i forbindelse med løsning af kommunale eller amtskommunale
opgaver.
Stk. 2. De selskaber, hvori der foretages indskud efter stk. 1,
kan ud over kommunal og amtskommunal viden afsætte dermed sammenhængende
privat viden, men må ikke derudover drive anden virksomhed.«
Til § 2 2) Paragraffen affattes således:
»§ 2. Kommuner og amtskommuner kan efter bestemmelserne i § 3
deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der ud over at varetage
kommunale og amtskommunale opgaver vedrørende forsyning af kommuner og
amtskommuner med varer og tjenesteydelser driver virksomhed med henblik på
salg af varer og tjenesteydelser baseret på kommunal viden til andre end
kommuner og amtskommuner.«
Til § 3 3) Paragraffen affattes således:
»§ 3. En kommunes eller amtskommunes samlede indskud i de i
§§ 1 og 2 omhandlede selskaber må ikke overstige 10 mio. kr.
Stk. 2. Beløbsbegrænsningerne i stk. 1 vedrører værdien af
indskuddet på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 3. Indskud foretaget af en kommune eller en amtskommune må
ikke have en sådan størrelse, at bestemmende indflydelse derved muliggøres.
Stk. 4. En kommune eller amtskommune, som ved lovens ikrafttræden
har et samlet indskud i de i §§ 1 og 2 omhandlede selskaber, der overstiger
10 mio. kr., jf. stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 3 opretholde
de indskud, som kommunen eller amtskommunen havde ved lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Industriministeren kan efter ansøgning tillade, at en
kommune eller amtskommune uanset bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde
foretager indskud, der overstiger 10 mio. kr., i selskaber som nævnt i §§ 1
og 2. Tilsvarende kan industriministeren efter ansøgning tillade, at en
kommune eller amtskommune, der er omfattet af stk. 4, foretager yderligere
indskud under forudsætning af, at kommunen eller amtskommunen ikke derved
opnår bestemmende indflydelse.
Stk. 6. De i stk. 1 nævnte beløb kan indskydes i aktieselskaber,
anpartsselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar. Industriministeren
kan tillade indskud i andre virksomhedsformer, når hæftelsen over for
virksomhedens kreditorer er begrænset til indskuddet.
Stk. 7. Der kan ikke indskydes midler i selskaber m.v., hvis
vedtægter giver andre end selskabsorganerne ret til at udpege medlemmerne til
bestyrelsen.
Stk. 8. Kommuner og amtskommuner afgiver een gang årligt en
redegørelse til Industriministeriet for deres deltagelse finansielt eller
ledelsesmæssigt i erhvervsdrivende selskaber, herunder kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Industriministeren
fastsætter nærmere regler herom.«
Af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til § 4 4) Paragraffen affattes således:
»§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
Af et flertal (S, SF og RV):
Ny paragraf 5) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Loven tages op til revision i folketingsåret
1994-95.«
Bemærkninger
Til nr. 1-5 Kommuner og amtskommuner antages efter gældende ret at have en
vis adgang til, direkte eller indirekte, at deltage i selskaber, foreninger
eller andre privatretlige organisationsformer. Det er dog bl.a. en betingelse
for lovligheden af den kommunale deltagelse, at selskaberne m.v. udlukkende
varetager opgaver, som kommunerne selv kunne udføre.
Med de forslåede ændringer åbnes der adgang for, at kommuner og
amtskommuner i et vist omfang får mulighed for at deltage i selskaber, der
udfører opgaver, som kommuner og amtskommuner ikke selv kan løse.
Efter de foreslåede ændringer kan kommuner og amtskommuner inden for
bestemte beløbsmæssige grænser (jf. dog § 3, stk. 5) deltage i selskaber, der
sælger en nærmere beskrevet viden, og i selskaber, der ud over at varetage
kommunale og amtskommunale opgaver vedrørende forsyning af kommuner og
amtskommuner med varer og tjenesteydelser driver virksomhed med henblik på
salg af varer og tjenesteydelser baseret på kommunal viden til andre end
kommuner og amtskommuner. Kommuner og amtskommuner skal afgive redegørelser
til Industriministeriet om deres deltagelse i erhvervsdrivende selskaber,
uanset om de pågældende selskaber er omfattet af lovforslaget eller ej. På
grundlag af en vurdering af omfanget og karakteren af kommunernes deltagelse
i selskaberne tages loven op til revision i folketingsåret 1994-95.
Ved de foreslåede ændringer udvides alene kommuners og amtskommuners
adgang til direkte at deltage i visse selskaber. De foreslåede ændringer
udvider således ikke kommuners og amtskommuners adgang til indirekte, f.eks.
gennem kommunale og amtskommunale organisationer, at deltage i selskaber. Der
foreslås ikke en udvidelse af adgangen for kommunale fællesskaber, jf. den
kommunale styrelseslov § 60, til at deltage i selskaber.
Efter de foreslåede ændringer vil den direkte kommunale deltagelse i
eksempelvis TARCO A/S, der driver virksomhed med bl.a. fremstilling af
vejmaterialer og udførelse af anlægsarbejder på veje, være lovlig, jf. den
foreslåede affattelse af § 2. Derimod vil den indirekte kommunale deltagelse
i TARCO A/S gennem Kommunernes Landsforenings aktiebesiddelse ikke berøres af
de foreslåede ændringer.
Ved de foreslåede ændringer tages der ikke stilling til anden form for
kommunal deltagelse i produktion af varer og tjenesteydelser. Om indirekte
kommunale engagementer gennem f.eks. Kommunernes Landsforening er lovlige
eller ej, må fortsat bero på domstolene. Det har været overvejet at foreslå
de kommunale organisationer tillagt adgang til at anbringe midler efter
lovforslagets § 1. Det er imidlertid fundet rigtigst at afvente de i det
foreslåede § 3, stk. 8, nævnte redegørelser, før der fremsættes forslag i så
henseende.
Ad nr. 1
Efter den foreslåede affattelse af § 1 kan kommuner og amtskommuner
deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der afsætter viden, som er
oparbejdet i kommunen eller amtskommunen i forbindelse med løsning af
kommunale eller amtskommunale opgaver. Disse selskaber kan endvidere med
henblik på salg forarbejde og videreudvikle kommunal og amtskommunal viden.
Ud over kommunal og amtskommunal viden kan selskaberne afsætte dermed
sammenhængende privat viden, men de må ikke derudover drive anden virksomhed.
Ad nr. 2
En kommune kan som udgangspunkt ikke lovligt selv drive eller yde direkte
støtte til handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed, medmindre der
foreligger lovhjemmel. Kommunerne har dog adgang til at forsyne sig selv med
varer og tjenesteydelser i det omfang, kommunalbestyrelsen finder, at der
herved sker den bedste udnyttelse af de kommunale ressourcer. Kommunerne kan
endvidere lovligt sælge biprodukter, der opstår som en naturlig følge af
lovlig kommunal virksomhed, under forudsætning af, at salget sker til
markedspris. Herudover kan kommunerne i særlige tilfælde lovligt varetage
såkaldt accessorisk virksomhed, det vil sige en i princippet ikke-kommunal
virksomhed, der knytter sig til en lovlig kommunal opgave på en sådan måde,
at det vil være urimeligt ikke at give kommunerne adgang til at udføre
opgaven.
Formålet med den foreslåede affattelse af § 2 er at tilvejebringe
lovhjemmel for, at kommuner og amtskommuner efter bestemmelserne i den
foreslåede affattelse af § 3 kan deltage i selskaber, der ud over selve den
kommunale forsyningsvirksomhed fremstiller og afsætter varer og
tjenesteydelser baseret på kommunal viden til andre end kommuner og
amtskommuner. Virksomheden vil være omfattet af de almindelige
konkurrenceretlige regler.
Det er ikke en betingelse for den kommunale deltagelse i de i den
foreslåede § 2 omhandlede selskaber, at disse ikke varetager andre opgaver
end dem, som begrunder den kommunale deltagelse. Kommuner og amtskommuner vil
således inden for de foreslåede ændringers rammer kunne deltage i selskaber,
der tillige varetager opgaver uden sammenhæng med kommunal viden.
Ad nr. 3
Det er fundet hensigtsmæssigt, at deltagelse i de i de foreslåede §§ 1 og
2 omhandlede selskaber underkastes en række begrænsninger.
I stk. 1 foreslås beløbsbegrænsninger på de indskud, der kan foretages
efter §§ 1 og 2, jf. dog stk. 5.
En kommunes eller amtskommunes samlede indskud i de i de foreslåede §§ 1
og 2 omhandlede selskaber må ikke overstige 10 mio. kr. opgjort efter værdien
på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages, jf. den foreslåede affattelse af
stk. 2.
Endvidere foreslås i stk. 3, at det indskudte beløb ikke må have en sådan
størrelse, at bestemmende indflydelse på det enkelte selskab derved
muliggøres.
Dog må en kommune eller amtskommune, som ved tidspunktet for lovens
ikrafttræden har et samlet indskud i de i de foreslåede §§ 1 og 2 omhandlede
selskaber, der overstiger 10 mio. kr., jf. det foreslåede stk. 2, uanset
bestemmelserne i den foreslåede affattelse af stk. 1 og 3 opretholde de
indskud, som kommunen eller amtskommunen havde ved lovens ikrafttræden. En
kommune eller amtskommune, der er i en sådan situation, skal således ikke
afhænde aktier. Industriministeren har i øvrigt efter bestemmelsens stk. 5
mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra den i stk. 1 foreslåede
beløbsgrænse på 10 mio. kr. Bestemmelsen i stk. 5 gælder også for de kommuner
og amtskommuner, der er omfattet af stk. 4, og som efter lovens ikrafttræden
ønsker at foretage yderligere indskud.
Bestemmelserne i de foreslåede stk. 6 og 7 svarer til de tilsvarende
bestemmelser i lovforslagets § 1, stk. 3 og 4.
Endelig foreslås i stk. 8, at kommuner og amtskommuner een gang årligt til
Industriministeriet afgiver en redegørelse for deres deltagelse finansielt
eller ledelsesmæssigt i erhvervsdrivende selskaber, herunder kommunale
fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslov § 60. Industriministeren
fastsætter nærmere regler herfor. Begrundelsen herfor er, at der i dag ikke
findes et samlet overblik over kommunernes og amtskommuners deltagelse i
selskaber. Gennem disse redegørelser tilvejebringes dels et sådant overblik,
dels et grundlag for en vurdering af omfanget og karakteren af kommunernes og
amtskommunernes deltagelse i selskaberne. Dette skal tjene som udgangspunkt
for en revision af loven i folketingsåret 1994-95. Det forudsættes endvidere,
at der i tilknytning til disse redegørelser inden 1. juni 1993 foretages en
udredning af kommunernes og amtskommunernes deltagelse i selskaber af den
karakter, der er omhandlet i loven.
Ad nr. 5
Af hensyn til anmeldelsen til og godkendelse fra EF-Kommissionen i henhold
til EF-traktatens statsstøtteregler er det fundet hensigtsmæssigt, at
industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. det
foreslåede stk. 1.
Loven tages som foreslået i stk. 2 op til revision i folketingsåret
1994-95, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 3, stk. 8.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peter Christensen (S) Erling
Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk
Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige
Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just
(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til industriministeren, justitsministeren
og skatteministeren, som disse har besvaret skriftligt.
Et af Kim Behnke (FP) i henhold til § 20 i forretningsordenen for
Folketinget stillet spørgsmål til industriministeren (S 396) og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Herudover er nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes
svar herpå ligeledes optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk
Arbejdsgiverforening.
Der er af et flertal og af forskellige mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
med de under nr. 1, 2 og 5 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,
Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse , men ønsker at stemme for det
af mindretallet under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1,
2, 3 og 5 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
ved 3. behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag
og til lovforslaget.
ÆndringsforslagAf et flertal (S, SF og RV):
Til § 1 1) I stk. 1 indsættes efter »videreudvikler
viden« ordene: »samt produkter og tjenesteydelser byggende på
kommunal viden«.
2) I stk. 2 indsættes efter »privat viden«
ordene: »samt produkter og tjenesteydelser byggende på denne
viden«.
Til § 3Af et mindretal (SF):
3) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. Industriministeren kan ligeledes tillade, at
indskud, der udgøres af aktiver inden for det pågældende forsynings eller
driftsområde, kan foretages uanset bestemmelsen i stk. 1. Hvis beløbsgrænsen
i stk. 1 derved overskrides væsentligt, forudsætter tilladelsen en løbende
indberetning af aktiviteterne til industriministeren.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
Af et mindretal (V, KF, FP og KRF):
4) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 02. Hvis der til bestyrelsen for de i §§ 1 og 2 nævnte
selskaber vælges kommunalbestyrelsesmedlemmer fra eller ansatte i en kommune
eller amtskommune, der efter lovens ikrafttræden har foretaget indskud i
selskabet, skal vederlag for de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmers og
ansattes varetagelse af bestyrelseshvervet indbetales direkte til vedkommende
kommune eller amtskommune.«
Af et flertal (S, SF og RV):
Ny paragraf 5) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
» § 01. De kommunale organisationer kan deltage finansielt og
ledelsesmæssigt i de i §§ 1 og 2 omhandlede selskaber, der eksisterer ved
lovens vedtagelse, såfremt der ikke herved påføres medlemskommunerne hæftelse
for selskabernes forpligtelser.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 De under nr. 1 og 2 foreslåede ændringer sikrer, at
selskaber med kommunal deltagelse ikke er begrænset til at yde
konsulentbistand i forbindelse med systemeksport. De foreslåede ændringer
medfører, at de omhandlede selskaber kan deltage i salg af produkter og
tjenesteydelser, der bygger på kommunal viden.
Til nr. 3 Det forudsættes, at industriministeren holder Folketingets
Erhvervsudvalg orienteret om de i medfør af den foreslåede ændring indgivne
indberetninger. Det forudsættes ligeledes, at industriministeren orienterer
Erhvervsudvalget om eventuelle afslag på dispensationsansøgninger med
angivelse af begrundelsen for afslaget.
Til nr. 4 Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at der er tale om
indskud af skatteyderpenge i selskaber, der omfattes af §§ 1 og 2 i
lovforslaget, og at det derfor ikke er rimeligt, at
kommunalbestyrelsesmedlemmer fra eller ansatte i en kommune eller
amtskommune, der har foretaget indskud i selskaber, modtager honorar for
deres deltagelse i bestyrelsen i disse selskaber.
Bestemmelsen om, at der ikke må modtages honorar for bestyrelsesarbejdet
fra selskabet, svarer til, hvad der gælder for statslige embedsmænds
varetagelse af bestyrelsesposter i offentlige og private erhvervsdrivende
aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende, hvor honoraret for
bestyrelsesarbejdet indbetales til statskassen og dermed ikke beskattes hos
den pågældende embedsmand. Bestemmelsen omfatter kun selskaber, hvori der
foretages indskud efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 5 Ved den foreslåede ændring sker der en præcisering af
lovligheden af den indirekte kommunale deltagelse i de eksisterende selskaber
gennem kommunernes og amtskommunernes medlemskab af Kommunernes Landsforening
og Amtsrådsforeningen. Baggrunden for den foreslåede ændring er navnlig, at
det er fundet betænkeligt at gribe ind i de eksisterende selskabers
ejerforhold m.v. Der er ikke ved den foreslåede ændring taget stilling til
lovligheden af kommunalt indirekte medejerskab gennem medlemskab af de
kommunale organisationer for så vidt angår fremtidige tilsvarende selskaber.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peter Christensen (S) Erling
Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk
Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige
Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just
(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag 1
Spørgsmål stillet i henhold til forretningsordenens § 20 til skriftlig
besvarelse
Til industriministeren (16/1 92) af:
Kim Behnke (FP):
»Hvilket bestyrelsesansvar påhviler ministerielt udpegede
repræsentanter i bestyrelserne for private subsidiært offentlige
aktieselskaber?»
(Spm. nr. S 396).
Begrundelse I forbindelse med f.eks. en række offentligt ejede
aktieselskaber indgår der bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af en
minister. De pågældende bestyrelsesmedlemmer beklæder ofte en bestyrelsespost
med særlig klausul om, at det er et konkret ministerium, der har ret til at
besætte nævnte post.
Spørgsmålet er så, hvem bestyrelsesansvaret påhviler - om det er den
enkelte person, eller det er ministeriet (der jo ikke er en person/juridisk
person).
Ministeren anmodes om grundigt at beskrive den selskabsretlige konsekvens
af, hvor ansvaret ligger, og belyse fordele/ulemper ved disse ministerielt
udpegede bestyrelsesmedlemmer.
Foreløbig besvarelse
Jeg har anmodet Justitsministeriet om at bidrage til besvarelsen af
spørgsmålet, der til dels vedrører forhold, som henhører under
Justitsministeriet. Når jeg har modtaget Justitsministeriets bidrag, skal jeg
vende tilbage med en samlet besvarelse.
Endelig besvarelse
Aktieselskabslovens § 140 regulerer spørgsmålet om bestyrelsesansvar.
Bestemmelsen gengiver dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar uden
for kontraktsforhold. Det betyder, at bestyrelsesmedlemmer over for selskabet
er erstatningsansvarlige, hvis de under udførelsen af deres hverv forsætligt
eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade. Det samme gælder, når skaden er
tilføjet aktionærer, kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af
aktieselskabsloven eller selskabets vedtægter.
Bestyrelsesansvaret er personligt. Der sondres ikke mellem, om personer er
udpeget af en minister eller af andre. Efter § 143 kan en eventuel erstatning
nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens
størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Udgangspunktet i aktiselskabslovens § 1, stk. 1, er, at alle
erhvervsdrivende aktieselskaber er underkastet aktieselskabslovens
bestemmelser, medmindre der er særlig lovhjemmel til fravigelse heraf. Loven
sondrer således ikke mellem private og offentlige selskaber.
For en række aktieselskaber, som er stiftet af staten, er der i et vist
omfang sket fravigelse af aktieselskabslovens regler bl.a. med hensyn til,
hvem der vælger bestyrelse, at vedtægterne skal godkendes af en minister m.v.
Der er ikke hidtil i særlove for oprettelse af bestemte selskaber sket en
fravigelse af aktieselskabslovens ansvarsregler. Dette betyder, at
aktieselskabslovens almindelige regler om erstatningsansvar finder anvendelse
også for sådanne selskaber.
For så vidt angår statens eventuelle arbejdsgiveransvar i medfør af Danske
Lovs 3-19-2 for bestyrelsesmedlemmer, der som led i deres ansættelsesforhold
er udpeget af en minister, samt forholdet til erstatningsansvarsloven,
herunder denne lovs indvirkning på omfanget af de pågældende
bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar, har jeg fra Justitsministeriet
indhentet vedlagte notat af 9. marts 1992 om statens hæftelsesansvar for fejl
begået af statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber.
Ud over det rent erstatningsretlige er det i øvrigt således, at den, der
har valgt eller udpeget et bestyrelsesmedlem, altid kan afsætte den
pågældende, jf. aktieselskabslovens § 50, stk. 1.
JUSTITSMINISTERIETJ.nr. 1991-46002-367
LovafdelingenDen 9. marts 1992
N O T A T
om
statens hæftelsesansvar for fejl begået af statsligt udpegede
bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber
1. Baggrund
I en skrivelse af 24. januar 1992 har Industriministeriet anmodet
Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen af et spørgsmål
(S 396) fra medlem af Folketinget Kim Behnke (FP). Spørgsmålet har følgende
ordlyd:
»Hvilket bestyrelsesansvar påhviler ministerielt udpegede
repræsentanter i bestyrelserne for private subsidiært offentlige
aktieselskaber?»
Som begrundelse for spørgsmålet er der anført følgende:
»I forbindelse med f.eks. en række offentligt ejede aktieselskaber
indgår der bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af en minister. De pågældende
bestyrelsesmedlemmer beklæder ofte en bestyrelsespost med særlig klausul om,
at det er et konkret ministerium, der har ret til at besætte nævnte post.
Spørgsmålet er så, hvem bestyrelsesansvaret påhviler. Om det er den
enkelte person, eller det er ministeriet (der jo ikke er en person/juridisk
person).
Ministeren anmodes om grundigt at beskrive den selskabsretlige konsekvens
af, hvor ansvaret ligger, og belyse fordele/ulemper ved disse ministerielt
udpegede bestyrelsesmedlemmer.«
I det følgende redegør Justitsministeriet for spørgsmålet om statens
hæftelsesansvar for de ansvarspådragende handlinger, som de statsligt
udpegede bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber foretager under udførelsen af
deres bestyrelsesarbejde. Redegørelsen disponeres således, at der i punkt 2
gives en beskrivelse af bestyrelsesmedlemmernes personlige erstatningsansvar,
mens der i punkt 3 redegøres for arbejdsgiveransvaret i almindelighed,
hvorefter der i punkt 4 gives en nærmere analyse af statens hæftelsesansvar.
2. Bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar
Udgangspunktet
I aktieselskabslovens § 140, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25.
september 1991, findes følgende bestemmelse om bestyrelsesmedlemmers
erstatningsansvar:
»§ 140. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under
udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet
skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er
tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse
af denne lov eller vedtægterne.«
Efter bestemmelsen kan erstatningsansvaret således kun pålægges et
bestyrelsesmedlem, der har handlet uforsvarligt. Bestemmelsen svarer til,
hvad der også ville gælde efter dansk rets almindelige erstatningsregel,
culpareglen.
Culpareglen finder også anvendelse på de tilfælde, som ikke er omfattet af
bestemmelsen, f.eks. hvor et bestyrelsesmedlems erstatningsansvar over for
tredjemand baseres på krænkelse af andre normer end de selskabsretlige, se
hertil beretning fra arbejdsgruppen vedrørende selvejende institutioner
(Finansministeriet, 1989), s. 18 ff., Bernhard Gomard, Aktieselskaber &
Anpartsselskaber, 1986, side 320, og Niels Thomsen, A/S-loven med
kommentarer, 4. udgave, 1990, side 433.
Lempelse af erstatningsansvaret
I aktieselskabslovens § 143, stk. 1, er der fastsat følgende bestemmelse
om nedsættelse af erstatningsansvaret:
»§ 143. Erstatning efter reglerne i §§ 140-142 kan nedsættes, når
dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og
omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. . . .«
I erstatningsansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september
1986 med senere ændringer, er der endvidere fastsat nærmere regler om
lempelse af erstatningsansvar, som også kan have betydning for
bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber.
Der er i den forbindelse grund til at pege på bestemmelsen i
erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, hvorefter en arbejdstager, der har
begået en skade, der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring
eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ikke ifalder erstatningsansvar,
medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Særligt
for så vidt angår arbejdsgiverens ansvarsforsikring bemærkes, at staten er
stillet, som om forsikring var tegnet, jf. erstatningsansvarslovens § 20.
Hvis man som arbejdstager i staten tilføjer nogen en skade, vil man således i
almindelighed alene ifalde et personligt ansvar, hvis man har handlet
forsætligt eller groft uagtsomt. Lempelsesreglen finder dog ikke anvendelse
med hensyn til det erstatningsansvar, der er omhandlet i færdselsloven,
luftfartsloven og søloven, jf. nærmere erstatningsansvarslovens § 21.
Der kan endvidere peges på bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 23,
stk. 2, hvorefter arbejdstagerens erstatningsansvar over for skadelidte kan
nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til den
udviste skyld, arbejdstagerens stilling, skadelidtes interesse og
omstændighederne i øvrigt. Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede,
kan arbejdstageren kræve betalt af arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret
endeligt skal påhvile arbejdsgiveren, jf. § 23, stk. 2, 2. pkt., hvor der
henvises til bestemmelsen i § 23, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan en
arbejdsgiver alene gøre regres mod en arbejdstager for erstatning, som
arbejdsgiveren har betalt til skadelidte på grund af arbejdstagerens
uforsvarlige adfærd, i det omfang det findes rimeligt under hensyn til den
udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt. I samme
omfang kan arbejdsgiveren kræve erstatning fra arbejdstageren for skade, som
arbejdstageren i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten, jf. § 23, stk.
3.
Det er alene den kreds af personer, for hvis handlinger en
hvervgiver/arbejdsgiver er ansvarlig efter Danske Lovs 3-19-2, som er
omfattet af udtrykket »arbejdstager« i erstatningsansvarslovens §
19, stk. 3, og § 23. Bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber er derfor ikke i
almindelighed omfattet af udtrykket »arbejdstager« i forhold til
aktieselskabet, se hertil Anders Vinding Kruse, Erstatningsretten, 5.
udgave, 1989, side 188, og Anders Vinding Kruse og Jens Møller,
Erstatningsansvarsloven, 2. udgave, 1989, side 316 f. De bestyrelsesmedlemmer
i aktieselskaber, som er udpeget af en minister, kan derimod efter
omstændighederne være omfattet af udtrykket »arbejdstager« i
forhold til staten, jf. nærmere herom afsnit 4 nedenfor.
I erstatningsansvarslovens § 24 er der endelig fastsat en generel
bestemmelse om lempelse af erstatningsansvaret, herunder af
bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar. Efter bestemmelsen kan
erstatningsansvaret nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke
urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige
omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages
hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold,
skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i
øvrigt.
3. Arbejdsgiverens erstatningsansvar
Med udgangspunkt i reglen i Danske Lov 3-19-2 er det fast antaget i dansk
ret, at en arbejdsgiver hæfter for det erstatningsansvar, som hans ansatte
måtte pådrage sig ved uforsvarlige skadegørende handlinger, der er foretaget
under arbejdets udførelse. Arbejdsgiverens hæftelsesansvar gælder både
erstatningskrav inden for og uden for kontrakt. Arbejdsgiveren hæfter dog
ikke, hvis skaden skyldes en abnorm adfærd fra den ansattes side.
Hæftelsesansvaret forudsætter, at der består et vist over- og
underordnelsesforhold mellem hvervgiver (arbejdsgiver) og hvervtager
(arbejdstager). Hvervgiveren må således som udgangspunkt stå som principal i
forhold til hvervtageren, dvs. hvervgiveren har ret til at lede arbejdets
udførelse, herunder antage og afskedige hvervtageren, give hvervtageren
instruktioner og føre tilsyn med selve arbejdets udførelse. Hæftelsesansvaret
omfatter derimod som udgangspunkt ikke personer, der overlades hverv til
selvstændig udførelse. Den, der f.eks. bestiller en flytning hos et
flyttefirma, og som overlader alt til flyttefirmaet, vil således ikke være
ansvarlig for de skadegørende handlinger, flyttemændene måtte foretage sig,
se hertil bl.a. Jørgen Nørgaard og Hans Henrik Vagner, Erstatningsretten,
1990, side 128.
Det er ligeledes fast antaget i dansk ret, at staten, kommunerne og andre
offentlige institutioner hæfter på samme måde som private for det
erstatningsansvar, som de ansatte måtte pådrage sig for uforsvarlige
skadegørende handlinger.
4. Statens hæftelse for statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmers
ansvarspådragende handlinger
Særligt retsgrundlag
Der kan i lovgivningen være fastsat særlige regler om statens
hæftelsesansvar for det erstatningsansvar, som de statsligt udpegede
bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber pådrager sig under arbejdets udførelse.
Statens hæftelsesansvar kan endvidere være reguleret i en aftale mellem
staten og skadelidte, f.eks. i en aftale mellem staten og det aktieselskab,
som det statsligt udpegede bestyrelsesmedlem har pådraget tab ved sin
erstatningspådragende adfærd.
I disse tilfælde må spørgsmålet om statens hæftelsesansvar derfor vurderes
med udgangspunkt i det retsgrundlag, der eksisterer på det pågældende område.
Den almindelige erstatningsret
I de tilfælde, hvor der ikke er fastsat særlige regler eller indgået en
særlig aftale med skadelidte om statens hæftelsesansvar for det
erstatningsansvar, som de statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmer i
aktieselskaber pådrager sig under arbejdets udførelse, må spørgsmålet herom
afgøres med udgangspunkt i den almindelige erstatningsret.
I den forbindelse opstår navnlig det spørgsmål, om og i givet fald hvornår
de statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber står i et sådant
over- og underordnelsesforhold til staten, at staten kan pådrage sig et
hæftelsesansvar som hvervgiver efter de regler, der er beskrevet i punkt 3
ovenfor. Dette spørgsmål ses ikke at være særskilt behandlet i den trykte
retspraksis eller i den erstatningsretlige litteratur.
Justitsministeriet har dog tidligere dels taget stilling til, i hvilket
omfang ministre kan give instruktioner til de personer, der udpeges til
medlemmer af et aktieselskabs bestyrelse, dels til instruktionsbeføjelsens
betydning for statens hæftelsesansvar.
Med hensyn til ministres adgang til at give instruktioner til de personer,
der udpeges til medlemmer af et aktieselskabs bestyrelse, har
Justitsministeriet således i en skrivelse af 19. august 1991 til
Statsrevisoratet bl.a. udtalt følgende:
». . .Spørgsmålet om, hvorvidt ministeren kan pålægge et
bestyrelsesmedlem at videregive oplysninger, som vedkommende efter
tavshedspligtsreglerne ville være berettiget til at videregive (pligtsiden),
må afgøres efter de almindelige regler for ministerens
instruktionsbeføjelser.
Det følger af disse regler, at ministeren normalt ikke har adgang til at
instruere bestyrelsesmedlemmer, som ikke i forvejen er i et tjenesteforhold
til staten. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der er udpeget medlemmer af
Folketinget til at varetage statens interesser i selskabet eller den
pågældende er offentlig repræsentant, uden at der ved valget eller
udpegningen er lagt vægt på den pågældendes ansættelsesforhold i staten. En
pligt til at holde ministeren løbende orienteret kan dog, for disse gruppers
vedkommende, være fastsat eller forudsat i anden lovgivning eller i
selskabets vedtægt.
En almindelig (ulovbestemt) instruktionsbeføjelse for vedkommende minister
gælder således normalt kun i tilfælde, hvor det pågældende bestyrelsesmedlem
varetager bestyrelsesarbejdet som led i sit almindelige tjenesteforhold til
staten. Det er i den forbindelse uden betydning, om den pågældende er
tjenestemand eller overenskomstansat. Det er for tjenestemænd med hele
centraladministrationen som ansættelsesområde endvidere uden betydning, om
den pågældende gør tjeneste i vedkommende ministerium eller under en anden
minister.«
I et notat af 18. august 1983 om statens ansvar for fejl begået af
statsligt udpegede medlemmer af bestyrelser i aktieselskaber har
Justitsministeriet bl.a. anført følgende om instruktionsbeføjelsens betydning
for statens hæftelsesansvar:
». . .De litteraturudtalelser og de eksempler fra praksis vedrørende
statsligt udpegede medlemmer af aktieselskabsbestyrelser, som er fremdraget .
. . ., har primært omhandlet situationen, hvor staten tillige har væsentlige
kapitalinteresser i det pågældende selskab. Dette vil ikke være tilfældet i
forbindelse med etableringen af det . . . . nævnte samarbejde mellem
Vejdirektoratet og Danish Road Consult A/S, hvori staten ikke skal have
aktiebesiddelse. Uanset dette må det imidlertid antages. . ., at
Vejdirektoratet har ret til at give instrukser og føre tilsyn med
bestyrelseshvervets udførelse, såfremt Vejdirektoratet som statens
repræsentant i bestyrelsen udpeger enten en statsansat eller en anden person,
over for hvem direktoratet forbeholder sig instruktionsbeføjelser. Selv om
instruktionsbeføjelsen må udøves under hensyntagen til de selskabsretlige
regler, kan dette ikke anses for nogen afgørende begrænsning i
instruktionsretten, og det kan næppe udelukkes, at staten i sin egenskab af
arbejds- eller hvervgiver kan komme til at hæfte for det erstatningsansvar,
som bestyrelsesmedlemmet måtte pådrage sig ved at handle uforsvarligt eller
ved at tilsidesætte sin tilsynspligt som bestyrelsesmedlem.«
Efter Justitsministeriets opfattelse må det således formentlig antages, at
en ret for ministeren til at instruere den person, som ministeren har udpeget
til medlem af et aktieselskabs bestyrelse, vil betyde, at staten som arbejds-
eller hvervgiver vil hæfte for de uforsvarlige skadegørende handlinger, som
bestyrelsesmedlemmet foretager under udførelsen af sit arbejde i bestyrelsen.
Statens hæftelsesansvar vil endvidere som nævnt betyde, at det pågældende
bestyrelsesmedlems personlige ansvar kan lempes efter
erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, jf. § 20, og § 23, se nærmere punkt 2
ovenfor.
Hvis ministeren ikke har en instruktionsbeføjelse over for den person, som
ministeren har udpeget til medlem af bestyrelsen i et aktieselskab, vil der
derimod efter Justitsministeriets opfattelse næppe i almindelighed kunne
etableres et sådant over- og underordnelsesforhold mellem ministeren og det
pågældende bestyrelsesmedlem, at staten vil kunne pådrage sig et
hæftelsesansvar for den uforsvarlige skadegørende adfærd,
bestyrelsesmedlemmet måtte udvise.
Den endelige afgørelse henhører under domstolene.
JUSTITSMINISTERIET Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål:
»18. I hvilket omfang hæfter det offentlige for fejl begået af
offentligt udpegede bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber?
19. Adskiller offentligt udpegede bestyrelsesmedlemmers ansvar sig fra det
ansvar, der påhviler de ikke offentligt udpegede bestyrelsesmedlemmer?
20. Såfremt bestyrelsesmedlemmer handler under instruks, hvem hæfter så
for de pågældende bestyrelsesmedlemmers dispositioner?»
Svar:
Ad spørgsmål 18 og 20
Justitsministeriet har i et notat af 9. marts 1992 om statens
hæftelsesansvar for fejl begået af statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmer i
aktieselskaber behandlet disse spørgsmål. En kopi af notatet vedlægges.
Som det fremgår af notatet, må spørgsmålet om statens hæftelsesansvar for
det erstatningsansvar, som statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmer pådrager
sig under arbejdets udførelse, afgøres med udgangspunkt i den almindelige
erstatningsret i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat særlige regler eller
indgået en særlig aftale med skadelidte om statens hæftelsesansvar.
En ret for ministeren til at instruere den person, som ministeren har
udpeget til medlem af et aktieselskabs bestyrelse, må herefter efter
Justitsministeriets opfattelse formentlig antages at ville betyde, at staten
som arbejds- eller hvervgiver vil hæfte for de uforsvarlige skadegørende
handlinger, som bestyrelsesmedlemmet foretager under udførelsen af sit
arbejde i bestyrelsen.
Hvis ministeren ikke har en instruktionsbeføjelse over for den person, som
ministeren har udpeget til medlem af bestyrelsen i et aktieselskab, vil der
derimod efter Justitsministeriets opfattelse næppe i almindelighed kunne
etableres et sådant over- og underordnelsesforhold mellem ministeren og det
pågældende bestyrelsesmedlem, at staten som arbejds- eller hvervgiver vil
kunne pådrage sig et hæftelsesansvar for den uforsvarlige skadegørende
adfærd, som bestyrelsesmedlemmet måtte udvise.
Tilsvarende synspunkter må efter Justitsministeriets opfattelse finde
anvendelse med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en kommune eller
amtskommune som arbejds- eller hvervgiver vil kunne pådrage sig et
hæftelsesansvar for de uforsvarlige skadegørende handlinger, der foretages af
personer, som kommunen eller amtskommunen måtte udpege til medlemmer af
bestyrelsen for et aktieselskab.
Spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige vil kunne pådrage sig et
hæftelsesansvar som arbejds- eller hvervgiver for et bestyrelsesmedlem, der
er valgt på en generalforsamling, ses ikke at være afgjort i retspraksis,
ligesom spørgsmålet ikke ses at være drøftet i den juridiske litteratur.
Efter Justitsministeriets opfattelse giver spørgsmålet anledning til tvivl. I
tilfælde, hvor det offentlige som ejer af en ikke-bestemmende aktiepost har
stemt for et bestyrelsesmedlem, må det anses for bedst stemmende med
almindelige selskabsretlige regler, at det offentlige ikke vil kunne pådrage
sig et hæftelsesansvar som arbejds- eller hvervgiver for den pågældende.
Ad spørgsmål 19:
Spørgsmålet om det personlige ansvar for bestyrelsesmedlemmer, der er
udpeget af det offentlige, har industriministeren redegjort for i sit svar på
spørgsmål nr. S 396 af 22. januar 1992 fra medlem af Folketinget Kim Behnke
(FP). En kopi af industriministerens svar vedlægges.
Som det fremgår af industriministerens svar, regulerer aktieselskabslovens
§ 140 spørgsmålet om bestyrelsesansvar. Bestemmelsen gengiver dansk rets
almindelige erstatningsregel, culpareglen. Dette betyder, at
bestyrelsesmedlemmer over for selskabet er erstatningsansvarlige, hvis de
under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet
selskabet skade. Det samme gælder, når skaden er tilføjet aktionærer,
kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af aktieselskabsloven eller
selskabets vedtægter. Bestyrelsesansvaret er personligt, og der sondres ikke
mellem personer, der er udpeget af en minister eller af andre. Efter
aktieselskabslovens § 143 kan en eventuel erstatning nedsættes, når det
findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og
omstændighederne i øvrigt.
Spørgsmålet om lempelse af bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar efter
reglerne i erstatningsansvarsloven, herunder i de tilfælde, hvor staten som
arbejds- eller hvervgiver hæfter for de statsligt udpegede
bestyrelsesmedlemmers uforsvarlige skadegørende handlinger, har
Justitsministeriet redegjort nærmere for i det ovennævnte notat af 9. marts
1992. Der henvises til afsnit 2 i notatet.
Som det bl.a. fremgår af notatet, betyder bestemmelsen i
erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, at en arbejdstager, der har begået en
skade, der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller
arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ikke ifalder erstatningsansvar, medmindre
skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Lempelsesreglen
finder dog ikke anvendelse med hensyn til det erstatningsansvar, der er
omhandlet i færdselsloven, luftfartsloven og søloven, jf. nærmere
erstatningsansvarslovens § 21. Særligt for så vidt angår arbejdsgiverens
ansvarsforsikring bemærkes, at staten, en kommune eller en anden offentlig
institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet, som om
forsikring var tegnet, jf. erstatningsansvarslovens § 20.
Hvis man i en situation, hvor det offentlige i almindelighed er
selvforsikrer, som offentligt udpeget bestyrelsesmedlem i et aktieselskab
tilføjer nogen en skade ved uforsvarlig adfærd, som det offentlige hæfter for
som arbejds- eller hvervgiver, vil man således efter bestemmelsen i
erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, kun ifalde et personligt ansvar, hvis
man har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS DELTAGELSE I ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER NR L 78 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juni 1992
- 1989 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME NR L 132 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1991 BTL 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EKSPORTKREDIT NR L 79 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 10. marts 1992
- 1989 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆRKNING OG SKILTNING MED PRIS M.V. NR L 133 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1990
- 1991 BTL 149 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURRENCELOV (AKTINDSIGT OG HEMMELIGHOLDELSE) NR L 149 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 7. april 1992
- 1990 BTL 82 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (GENNEMFØRELSE AF EF-DIREKTIVERNE OM STORAKTIONÆRER, FILIALER AF UDENLANDSKE SELSKABER OG ENKELTMANDSSELSKABER M.V.) NR L 82 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. april 1991