Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven og
ligningsloven
(CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger
samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest
ændret ved lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 11 indsættes:
»§ 11 A. Forsikringspræmier fra et
selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et
koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke
fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i
ikke uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for
uafhængige parter. Forsikringspræmier betalt til et
uafhængigt forsikringsselskab anses for omfattet af 1. pkt., i det
omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er koncernforbundet,
jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der betaler
præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra,
i det omfang det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et
uafhængigt selskab eller forening m.v.
Stk. 2.
Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet
medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet
Læs alt
ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.
Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller genforsikringer
hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det omfang
præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages
fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet
selskab og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det
modtagne selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har
været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.«.
2.
§ 32, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse
på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis
virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast
beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis
beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler,
medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab
(tvungen sambeskatning).«.
3.
§ 32, stk. 4, 2. pkt. - 4. pkt., ophæves
og i stedet indsættes:
»Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet
i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har
kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del
af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører
finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som
ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet
før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse,
anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol
eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende
anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i
datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet,
jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst
den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige
aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til
handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af
aktierne.«.
4.
§ 32, stk. 7, 1. pkt., ophæves.
5.
Efter § 32, stk. 8, indsættes som nyt
stykke:
»
Stk. 9. I det
omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af
stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne
bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter
stk. 4 for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk
merskat som følge af denne bestemmelse modregnes i moderselskabets
øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets
øvrige skatter, udbetales kontant.«.
Stk. 9 -11
, bliver herefter stk. 10 - 12.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 16 H, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i
væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i
væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes
selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«.
2.
Efter § 16 H, stk. 3, indsættes som nyt
stykke:
»I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af
indkomst omfattet af stk. 2, jf. § 32, stk. 4, og den faktisk
betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger
summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. § 32,
stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk
merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget
udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som
følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten
tilbagebetales.«.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001, og har
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller
senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen fremlægger en række lovforslag, som
skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et
væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning
om placering af nuværende og fremtidig produktion. Dette lovforslag er
et element i denne række af lovforslag. Der kan henvises til
lovforslaget om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten for yderligere bemærkninger om regeringens
lovinitiativer til løsning af specifikke skattemæssige problemer
i erhvervsbeskatningen.
Formålet med dette lovforslag er:
at sikre CFC-beskatningen ved væsentlige
udenlandske skatteudskydelser samt
at fjerne de skattemæssige incitamenter til
koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).
CFC-beskatning
I selskabsskattelovens § 32 findes en
værnsregel, som skal hindre udnyttelsen af finansielle selskaber i
lavskattelande. Indkomst fra finansiel virksomhed hos et udenlandsk
datterselskab, som i væsentlig grad driver virksomhed af finansiel
karakter, skal således medregnes i det danske moderselskabs indkomst
(tvungen sambeskatning), hvis datterselskabet beskattes væsentligt
lavere end efter danske regler.
Vurderingen, af om datterselskabet beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler, baseres på en prognose
over den fremtidige skattebetaling i udlandet. Dette skyldes, at der tages
hensyn til regler, der indebærer en udskydelse af skatten i lighed med
de danske regler om f.eks. underskudsfremførsel, afskrivninger og
lignende.
Hensættelsesregler m.v. i visse lande giver i stor
udstrækning selskaberne mulighed for selv at vælge, hvornår
den udskudte skat skal betales, dette kan eksempelvis være ved
udtræk af midler fra datterselskabet, ved nedsættelse af
koncernintern omsætning eller ved datterselskabets likvidation.
Skatter, der alene udløses ved likvidation, kan i princippet udskydes
i det uendelige. I mange tilfælde vil det endog være tvivlsomt,
om skatten kommer til betaling.
Hensættelsesordningerne er i disse tilfælde
så fordelagtige, at datterselskabet kan opnå væsentlige
skattefordele i forhold til de danske regler. Der har været rejst tvivl
om, hvilken indflydelse sådanne gunstige skatteudskydelser har på
vurderingen efter de gældende regler.
Det foreslås derfor udtrykkeligt at fastslå,
at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold
til danske regler, skal datterselskabets finansielle indkomst medregnes i det
danske moderselskabs indkomst. Ved vurderingen, af om datterselskabet skal
omfattes af den tvungne sambeskatning, skal der ikke alene ses på
summen af den skat, som datterselskabet skal betale, men også på,
hvornår skatten skal betales - herunder en vurderingen af om den
overhovedet betales.
Hvis et udenlandsk datterselskab således anvender en
skattemæssig hensættelsesordning, hvor der opbygges reserver, som
overstiger den reelle risiko, eller hvor der sker en exceptionel lang
udskydelse af skatten, skal datterselskabet efter forslaget sambeskattes.
Når - eller hvis - de udenlandske udskudte skatter
betales, kan moderselskabet efter forslaget få dansk CFC-skat
tilbagebetalt, hvis de samlede udenlandske skatter og den betalte CFC-skat
skulle komme til at overstige den danske skat.
Herudover foreslås en række mindre
ændringer og kodificeringer i reglerne om tvungen sambeskatning. De
foreslåede ændringer i reglerne om tvungen sambeskatning
foreslås med visse tilpasninger også for så vidt
angår udenlandske finansielle selskaber, som er personligt ejede, i
ligningslovens § 16 H.
Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).
Når et selskab betaler forsikringspræmier til
et forsikringsselskab er det normalt for at få afdækket en
risiko. Efter de gældende regler gives fradrag ved indbetaling af
forsikringspræmien. Hvis forsikringspræmien ikke modsvarer en
reel risikoafdækning og forsikringsselskabet har mulighed for at
henlægge beløbet med fradragsret, kan fradragsretten for
forsikringspræmier benyttes til udskydelse af beskatningen indtil de
opsamlede beløb eventuelt tilbageføres til det selskab, der
oprindeligt betalte forsikringspræmien.
Dette kan være tilfældet, hvor præmien
betales til et koncernforbundet selskab, som ikke udbyder forsikringer af den
pågældende art til udenforstående parter og som ikke
genforsikrer risikoen hos et uafhængigt selskab. I realiteten vil en
sådan konstruktion kunne anvendes til en koncernintern
henlæggelse med skattefradrag. Dette kan medføre ganske
betydelige udskydninger af koncernens skatter.
For at sikre, at der ved de koncerninterne forsikringer er
tale om en reel risikoafdækning indføres et kriterie for,
hvornår et koncernejet forsikringsselskab kan formodes, at drive reel
risikoafdækkende virksomhed for koncernvirksomhederne. Såfremt
det koncerninterne forsikringsselskab udbyder forsikringer af den
pågældende art til udenforstående parter i et ikke
uvæsentligt omfang, antages koncerninterne forsikringer mellem
koncernselskabet eller koncernselskaber og det koncerninterne
forsikringsselskab at være en risikoafdækning, som berettiger til
fradrag for præmiebetalingerne.
Det foreslås, at fradragsretten ved koncerninterne
forsikringspræmieindbetalinger beskæres i det omfang, der ikke
sker genforsikring af risikoen hos et uafhængigt selskab. Den fulde
fradragsret opretholdes dog, hvis forsikringsselskabet i ikke
uvæsentligt omfang driver tilsvarende forsikringsvirksomhed med
uafhængige parter.
For at sikre symmetrien i beskatningen foreslås det,
at forsikringsselskabet ikke beskattes af præmien, når
forsikringstageren ikke har haft fradrag for indbetalingen.
De foreslåede regler gælder som hovedregel
ikke ved betalinger mellem forsikringsselskaber.
2. Gældende regler
CFC-beskatning
Selskabsskattelovens § 32 medfører, at der
gennemføres tvungen sambeskatning med et udenlandsk selskab m.v., hvis
det er beliggende i et lavskatteland, og det hovedsagelig driver finansiel
virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Den tvungne sambeskatning
gennemføres ved, at den del af datterselskabets finansielle indkomst
og forsikringsindkomst, der svarer til det danske moderselskabs ejerandel,
medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse.
I henhold til ligningslovens § 16 H skal en fuldt
skattepligtig person, der kontrollerer et udenlandsk lavtbeskattet finansielt
selskab (CFC-selskab), ved indkomstopgørelsen medregne den del af
CFC-selskabets finansielle indkomst, der forholdsmæssigt svarer til
personens ejerandel. Regelsættet i ligningslovens § 16 H svarer
til regelsættet i selskabsskattelovens § 32, dog med visse
nødvendige tilpasninger.
Tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32
er betinget af enten, at datterselskabets afkast beskattes væsentligt
lavere end efter danske regler, at datterselskabet har indgået en
aftale med det pågældende lands skattemyndigheder om skattesatsen
eller beregningsgrundlaget, eller at skatten i det pågældende
land er fastsat efter, hvor det kontrollerende selskab er
hjemmehørende.
Bedømmelsen af, om et udenlandsk selskab beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler, beror på en konkret
ligningsmæssig vurdering. Ved bedømmelsen foretages først
en generel vurdering af, om det pågældende skattesystem samlet
ligner det danske. Hvis dette er tilfældet, foretages en konkret
vurdering af, om det pågældende selskab på grund af dets
særlige indkomstsammensætning og eventuelle særlige regler,
der afviger fra de danske, beskattes væsentligt lavere end dansk
beskatning.
Det bemærkes, at et udenlandsk selskab almindeligvis
anses for at blive beskattet væsentligt lavere end i Danmark, når
beskatningen er under 3/4 af skatteniveauet i Danmark.
Selskabets aktuelle skattebetaling til udlandet er ikke i
sig selv afgørende for, om der er tale om en væsentlig afvigelse
fra de danske regler. Dette skyldes, at den aktuelle skattebetaling kan
være påvirket af regler, der indebærer en udskydelse af
skatten i lighed med de danske regler om f.eks. underskudsfremførsel,
afskrivninger og lignende. Der må således foretages en vurdering
af den forventede beskatning over flere år.
De danske skattemyndigheder skal således
bedømme, om den udenlandske skat over flere år bliver
sammenlignelig med den danske beskatning. Når selskaberne i vidt omfang
selv er herre over, hvornår skatteudskydelser skal inddrages i den
udenlandske beskatning, giver sammenligningen, hvis der ikke tages
højde for fordelen ved skatteudskydelsen, ikke et retvisende billede
af, om den udenlandske beskatning er på niveau med den danske.
Til illustration af dette kan der nævnes en sag -
refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000,169 - som vedrørte
bedømmelsen af, om den udenlandske beskatning væsentligt afveg
fra den danske. Datterselskabet havde foretaget henlæggelser til
imødegåelse af tab på grundlag af selskabets
regnskabsmæssige status med faste procentsatser, der ses ikke at
være foretaget en konkret vurdering af den underliggende risiko for
tab. Disse henlæggelser medførte, at skatteprocenten for de
faktisk betalte skatter i perioden 91-94 var under 10 pct. af indkomsten
opgjort efter danske regler. Ved beregningen af den effektive udenlandske
beskatning blev den udskudt skat medregnet med det beløb, som ville
skulle indtægtsføres ved likvidation. Landsskatteretten lagde i
sin kendelse til grund, »at selskabet i forhold til de danske regler havde
været særligt begunstiget ved, at det havde foretaget meget
betydelige fradrag for hensættelser til de såkaldte »stille
reserver««. Retten fandt imidlertid, »at der ved vurderingen af
datterselskabets indkomstbeskatning skulle tages højde for, at de
omtalte henlæggelser skulle tilbageføres til senere beskatning.«
Retten kom derfor frem til, at beskatningen ikke afveg væsentligt fra
beskatningen efter danske regler. På trods af en meget lav aktuel
beskatning af det schweiziske datterselskab - som følge af en meget
fordelagtig hensættelsesordning - blev den udenlandske beskatning
således ikke bedømt som værende væsentligt lavere
end den danske beskatning.
Ligningsrådet havde i en tidligere sag, hvor et
selskab overvejede at etablere et datterselskab i Luxembourg, taget hensyn
til den skattefordel, som datterselskabet ville få ved en
skatteudskydelse. Ligningsrådet blev spurgt, om et datterselskabet
ville blive undergivet tvungen sambeskatning. Ligningsrådet besvarede
spørgsmålet bekræftende og lagde herved vægt
på, at datterselskabet, på grund af særlige regler i
Luxembourg om fradrag for hensættelser, ikke inden for en overskuelig
tidshorisont ville nå op på 75 pct. af - det gældende -
danske skatteniveau. Det fremgår af referatet af afgørelsen, at
nutidsværdien af den betalte skat i Luxembourg ved en fremregning i 25
år kun ville udgøre 53 pct. af skatten i Danmark - beregningen
blev baseret på en diskonteringsrente på 6 pct. Afgørelsen
er refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999,930.
CFC-beskatning efter ligningslovens § 16 H er
på samme måde som tvungen sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 32, betinget af, at CFC-selskabet enten beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler, at CFC-selskabet har
indgået en aftale med det pågældende lands
skattemyndigheder om skattesatsen eller beregningsgrundlaget, eller at
skatten i det pågældende land er fastsat efter, hvor det
kontrollerende selskab er hjemmehørende.
Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).
Forsikringer er kendetegnet ved, at forsikringsselskabet
mod betalinger overtager en risiko for forsikringstageren. Forsikringstageren
har fradragsret for præmierne. Hvis den hændelse, som
forsikringen er tegnet imod, indtræffer, udbetaler forsikringsselskabet
en forsikringssum til forsikringstageren. Idet forsikringssummen
afdækker tabet, har forsikringstageren intet fradrag som følge
af hændelsen. Hvis hændelsen aldrig indtræffer, beholder
forsikringsselskabet præmierne.
I stedet for at forsikre sig kan et selskab vælge at
lægge penge til side uden fradrag (selvforsikring) . I dette
tilfælde har selskabet pengene til disposition, hvis den forsikrede
hændelse aldrig indtræffer. Den selvforsikrede har til
gengæld fradragsret, når hændelsen indtræffer.
Der er i de nuværende regler fradragsret for
præmiebetalinger til forsikringsselskaber, uanset om selskaberne er
koncernforbundne eller ej. Denne fradragsret medfører, at der i visse
situationer gives fradrag, selvom der - set på koncernen som helhed -
reelt ikke sker en risikoafdækning via præmiebetalingerne. Dette
kan medføre ganske betydelige skatteudskydelser. Midlerne i det
koncerninterne forsikringsselskab, der er tilvejebragt ved
fradragsberettigede betalinger, tilhører stadig koncernen. Midlerne
kan udlånes til koncernforbundne selskab, lige som de - efter
genbeskatning - til enhver tid kan udbetales til koncernen som skattefrit
udbytte eller likvidationsprovenu på det tidspunkt, hvor det passer
koncernens moderselskab. Fradrag for præmier til koncerninterne
forsikringsselskaber, der ikke genforsikrer hos uafhængige selskaber,
har derfor i realiteten karakter af fradrag for koncernintern opsparing.
3. Lovforslagets indhold
CFC-beskatning (forslagets § 1, nr. 2-4 samt § 2)
Gunstige hensættelsesordninger for finansielle
selskaber og forsikringsselskaber er en af de metoder, som anvendes i den
internationale skattekonkurrence i et forsøg på at
tiltrække virksomheder til landet.
EU har nedsat en arbejdsgruppe (Code of Conduct Group),
som undersøger skadelige skatteordninger i EU. I arbejdsgruppens
rapport af 23. november 1999 til ECOFIN er der beskrevet, hvilke elementer,
som kan gøre en skatteordning skadelig, blandt disse elementer er
gunstige hensættelseordninger.
For så vidt angår ordninger for virksomheder,
der yder finansielle tjenesteydelser (f.eks. banker), er et af elementerne
dannelse af væsentlige reserver, som overstiger den underliggende
risiko og som reducerer den skattepligtige indkomst.
Et flertal i arbejdsgruppen fandt f.eks., at en hollandsk
ordning er i strid med »adfærdskodekset« (Code of Conduct). Ordningen
giver internationale finanskoncerner mulighed for at oprette en
risikoreserve, hvor op til 80 pct. af koncernens skattepligtige indkomst -
med fradragsret - kan indskydes. Den resterende del af indkomsten beskattes
med 35 pct. Reserven kan mindskes uden beskatning på flere forskellige
måder, dels ved at de hændelser, som reserven skulle give
risikoafdækning for, indtræffer; dels ved at opkøbe andre
selskaber og dels ved at yde koncernbidrag. Det skal bemærkes, at
når reserven mindskes på grund af virksomhedsopkøb og
koncernbidrag, sker der en tilsvarende reduktion af avancen ved
afståelse/likvidation, resultatet er hermed, at skatten er udskudt
indtil afståelsen/likvidationen. Endelig kan reserven frigives efter
koncernens valg over en fem årig periode, hvor frigivelserne beskattes
med 10 pct., altså 25 procentpoint under den almindelige
beskatning.
Blandt de elementer, som i følge arbejdsgruppen kan
gøre forsikringsskatteordninger skadelige, var ligeledes dannelse af
reserver, som overstiger den underliggende risiko. Herudover fandtes det
også skadeligt, hvis skatten på forsikringsindkomst blev udskudt
i exceptionel lang tid.
En luxembourgsk ordning blev af flertallet fundet i strid
med »adfærdskodekset«. Ordningen giver genforsikringsselskaber mulighed
for - udover almindelige hensættelser - at lave hensættelser
vedrørende lav frekvens risikoer (også kaldet
katastroferisikoer). Disse hensættelser må ikke medfører,
at årets resultatet bliver negativt. Reserven må endvidere ikke
overskride et loft på mellem 12,5 og 20 gange (afhængigt af typen
af forsikring) de gennemsnitlige præmieindbetalinger. Ordningen kan
udskyde skatten i et meget betydeligt antal år.
Som det ses af ovenstående kan
hensættelsesordninger medfører, at den reelle skattebetaling
bliver meget lav. I lyset af den tvivl, som de to afgørelser, der er
beskrevet under gældende ret, giver om retstilstanden, foreslås
det, at det direkte af lovteksten i selskabsskattelovens § 32
fremgår, at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad
udskydes i forhold til danske regler, skal datterselskabets indkomst
medregnes i moderselskabets indkomst.
Ved bedømmelsen af udenlandske
hensættelsesordninger vil der skulle lægges vægt på,
om der kan dannes reserver, som overstiger den underliggende risiko, eller
indkomsten kan udskydes i lang tid i forhold til dansk ret, som det var
tilfældet i afgørelsen i TfS 1999,930. Det vil være en
indikation af en for gunstig hensættelsesordning, hvis der kan
foretages hensættelser, som ikke foretages i virksomhedsregnskabet, der
baseres på et forsigtighedsprincip; hvis selskabet selv er herre
over, hvornår de udskudte skatter skal betales eller hvis
hensættelsernes størrelse overstiger den underliggende
risiko.
Spørgsmålet om CFC-beskatning afgøres
på samme måde som hidtil nemlig på grundlag af en konkret
ligningsmæssig vurdering af den forventede beskatning over flere
år. Her bør de udskudte skatter ikke beregnes som ved
likvidation men efter et going-concern-princip med diskontering af de
udskudte skatter.
Hvis de udenlandske udskudte skatter betales, kan
indkomsten med forslaget allerede være blevet CFC-beskattet i Danmark.
Indkomsten bør imidlertid ikke dobbeltbeskattes. Der foreslås
derfor en tilbagebetalingsordning af CFC-skat, hvis de samlede betalte
udenlandske skatter sammen med de samlede betalte CFC-skatter skulle komme
til at overstige den danske skat på CFC-indkomsten.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at
beskatning ved salg af aktier i datterselskabet. Efter det nuværende
regelsæt skal der, hvis aktier i datterselskabet sælges, ved
opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver
omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til
handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af
aktierne. For at sikre beskatningen også i de tilfælde, hvor
aktiverne og passiverne inden salget af aktierne i datterselskabet er
placeret i et datterdatterselskab, foreslås det, at reglen udvides,
så den også omfatter aktiver omfattet af
aktieavancebeskatningsloven.
I overensstemmelse med hidtidig fortolkning foreslås
det udtrykkeligt nævnt i lovteksten, at aktiver og passiver, som ikke i
forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet før
moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse, anses for
anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol
eller væsentlig indflydelse. Anskaffelsestidspunkt og -værdi for
afskrivningsberettigede aktiver følger fortsat af selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6.
Muligheden for udlandslempelse, jf. § 4 i lov nr. 486
af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og
visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af
udlandslempelsen), er bortfaldet fra og med indkomståret 2000.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 7, 1. pkt., er dermed
overflødig og foreslås derfor fjernet.
Tilsvarende ændringer - med visse nødvendige
tilpasninger - foreslås i ligningslovens § 16 H om personligt
ejede lavt beskattede selskaber, der i væsentlig grad driver finansiel
virksomhed. Tilbagebetalingsordningen for de personligt ejede selskaber er
tilpasset derved, at der er taget hensyn til, at den personlige ejer kan
hjemtage udbytter skattefrit i det omfang, der betales CFC-skat.
Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance) (lovforslagets
§ 1, nr. 1)
Formålet med denne del af forslaget er, at
resultatet af en selvforsikring skattemæssigt bliver den samme, uanset
hvordan man indretter sig. Det skal således ikke være muligt at
opnå fradrag for selvforsikring blot ved at oprette et koncerninternt
forsikringsselskab.
Det selskab, som tegner en koncernintern forsikring,
får derfor ikke fradrag for forsikringspræmierne, men får i
stedet fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en skade
(et tab).
Det foreslås, at fradragsretten for koncerninterne
forsikringspræmiebetalinger beskæres. Der skal dog være
fradrag, i det omfang det godtgøres, at forsikringsselskabet
genforsikrer risikoen hos et uafhængigt forsikringsselskab.
Fradragsretten beskæres, såfremt et dansk
selskab eller en forening m.v. foretager betalinger af
forsikringspræmier til et koncernforbundet selskab m.v.
Koncernforbundne selskaber m.v. forstås på samme måde som i
ligningslovens § 2.
Det er normalt, at der mellem forsikringsselskaberne inden
for en større forsikringskoncern etableres forskellige former for
genforsikringsarrangementer. Disse arrangementer kan f.eks. have til
formål at sprede risikoen mellem selskaberne inden for koncernen. Der
er tale om arrangementer, der alene er risikomæssigt eller
forretningsmæssigt begrundet. Det foreslås derfor, at
fradragsbeskæringen ikke finder anvendelse, når
forsikringspræmien betales af et forsikringsselskab til et
koncernforbundet forsikringsselskab. Koncerninterne genforsikringer er dog
omfattet, hvis den oprindelige forsikring er omfattet af den foreslåede
§ 11 A, uden en sådan undtagelse ville bestemmelsen kunne
omgås ved at indskyde et dansk beskattet koncerninternt
forsikringsselskab mellem forsikringstageren og det koncernforbundne
forsikringsselskab.
Hvis et forsikringsselskab driver almindelig
forsikringsvirksomhed og som et led i sin normale virksomhed også
tegner forsikringer for et koncernforbundet selskab, skal fradragsretten for
det koncernforbundne selskab ikke beskæres. Fradragsbeskæringen
skal derfor ikke finde anvendelse, hvis forsikringsselskabet i ikke
uvæsentligt omfang driver tilsvarende forsikringsvirksomhed overfor
uafhængige parter. Med tilsvarende forsikringsvirksomhed menes der, at
forsikringsselskabet skal tegne forsikringer af den pågældende
art og med de pågældende vilkår med uafhængige
parter. For hver enkel slags forsikringsvirksomhed, skal det bedømmes,
om de risikoer som vedrører uafhængige parter udgør en
ikke uvæsentlig del af de samlede risikoer for den
pågældende slags forsikringsvirksomhed. Hvis mindst 25 pct. af
risikoerne for en enkelt art af forsikringer vedrører uafhængige
parter, sker der således ingen fradragsbeskæring.
Det foreslås, at bestemmelsen finder tilsvarende
anvendelse, hvis der indskydes et uafhængigt selskab mellem de to
koncernforbundne selskaber. Præmiebetalinger til uafhængige
selskaber er således heller ikke fradragsberettigede, i det omfang det
uafhængige selskab genforsikrer sig hos et selskab, der er
koncernforbundet med forsikringstageren. Undtagelserne om
forsikringsvirksomhed overfor uafhængige parter samt det
koncernforbundne selskabs genforsikring hos en uafhængig finder
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at forsikringspræmierne til
forsikringsselskabet ikke medregnes i dets skattepligtige indkomst, i det
omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for
præmieindbetalingerne efter § 11 A, stk. 1. Herved skabes der
symmetri mellem forsikringstagerens manglende fradragsret og
forsikringsselskabets skattepligt. Hvis præmiens størrelse
overstiger »arm s lenght«-prisen efter ligningslovens § 2, vil der
være tale om et skattepligtigt koncernbidrag. Det foreslås
endvidere, at der ikke kan foretages fradrag for hensættelser eller
genforsikringer hos koncernforbundne forsikringsselskaber for så vidt
angår præmier, som ikke medregnes i den skattepligtige indkomst,
ellers ville forsikringsselskabet opnå en »dobbelt skattefrihed«.
Endelig foreslås det, at forsikringsudbetalinger,
som tilfalder forsikringstageren, ikke medregnes i dennes indkomst. Til
gengæld får forsikringsselskabets ikke fradrag for sådanne
forsikringsudbetalinger.
Samlet set stilles koncernen, som hvis der ikke var tegnet
en forsikring. Der opnås først fradrag, når skaden
indtræffer.
Ikrafttræden (lovforslagets § 3)
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2001, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den
1. januar 2001 eller senere.
Provenumæssige konsekvenser
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
erhvervsadministrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser for Told og
Skat.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været i høring hos
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet,
Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Det Danske Handelskammer,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Danmarks Rederiforening, Dansk Handel og Service, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Skattechefsforeningen
samt Skatterevisorforeningen.
Amtsrådsforeningen, Det Danske Handelskammer,
Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og Skattechefsforeningen har
ingen bemærkninger til lovforslaget.
De indsendte bemærkninger og Skatteministeriets
kommentarer hertil er angivet kort i følgende skema.
Tvungen sambeskatning samt CFC-beskatning
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Erhvervenes Skatte-
sekretariat,
Rådet for Dansk
Forsikring og Pension,
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer,
Advokatrådet,
Finansrådet, Dansk Handel og Service,
Danmarks
Rederiforening
Høringsparterne var i store træk enige om
følgende:
De forenklingsmæssige fordele, der ud fra en umiddelbar betragtning
kan opnås ved år for år vurdering, synes ikke at stå
i rimeligt forhold til de ulemper, der vil være forbundet med
forslaget.
Ved at lade årets faktiske skattebetaling være
afgørende vil et stort antal udenlandske koncernselskaber med
finansiel virksomhed kunne blive inddraget under dansk CFC-beskatning, selv
om der er tale om selskaber beliggende i højskattelande og uden hensyn
til, at koncernens udenlandske skattebetaling set over en årrække
ikke er under det acceptable.
I høringsforslaget blev det foreslået, at
vurderingen, af om et udenlandsk finansielt datterselskab beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler, skulle opgøres
år for år. Dette ville umiddelbart medfører en forenkling
i vurderingen, idet det ikke længere skulle foretages en vurdering af
den fremtidige udenlandske beskatning, men kun en konstatering af den faktisk
betalte udenlandske skat i det pågældende år. Samtidigt
ville datterselskaber, som anvendte hensættelses-ordninger med
væsentlige skatteudskydelser, bliver omfattet af den tvungne
sambeskatning.
En sådan ændring medfører imidlertid - som
påpeget af blandt andre Erhvervenes Skattesekretariat - at
væsentligt flere udenlandske koncernselskaber ville blive omfattet af
reglerne, hvilket ikke ses at være hensigtsmæssigt. Lovforslaget
er derfor ændret således, at der ikke længere
foreslås en år til år vurdering. Lovforslaget i sin
ændrede form sikrer, at betydelige skatteudskydelser i forhold til
danske regler medfører CFC-beskatning.
Bestemmelse om, at der ved opgørelsen efter danske
regler skal bortses fra underskud for indkomstår før
opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse vil kunne
medføre en ubegrundet CFC-beskatning. Heller ikke de foreslåede
regler om anvendelse af de faktiske anskaffelsessummer ved CFC-beskatning
forekommer velbegrundede.
Forslagene, om at der skulle ses bort fra underskud for
indkomst år før kontrol eller væsentlig indflydelse samt
at de faktiske anskaffelsessummer skulle anvendes, indgår ikke
længere i forslaget.
Fradragsbegrænsning ved koncerninterne
forsikringspræmier
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Der ses ikke at være behov for at indføre en
særskilt fradragsbegrænsning ved koncerninterne
forsikringspræmier, idet reglerne om tvungen sambeskatning og reglerne
i ligningslovens § 2 om armslængde-vilkår udgør et
tilstrækkeligt værn mod indkomstoverflytning til et
lavskatteland.
Den foreslåede regel om fradragsbegrænsning er et
værn mod fradrag for selvforsikring, hvilket er et helt andet
formål end CFC-beskatningens.
Når en forsikringspræmie betales til markedspris til et
koncernforbundet selskab, er der i realiteten stadig tale om en koncernintern
henlæggelse.
Der kan være forretningsmæssige begrundelser for
at etablere et captive.
Et captive kan være forretningsmæssigt begrundet,
men ligesom der ikke er fradrag for selvforsikring eller henlæggelser
til dårlige tider, bør der heller ikke være fradrag for
koncernintern selvforsikring.
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Ingen bemærkninger til lovforslaget om
fradragsbegrænsning ved koncerninterne
forsikringspræmier.
Erhvervenes Skattesekretariat
Forslaget om fradragsbegrænsning for koncerninterne
forsikringspræmier forekommer ubegrundet og uhensigtsmæssigt og
vil forringe danske virksomheders konkurrencevilkår.
Danske selskabers etablering og benyttelse af insurrance
captives er som andre koncerndispositioner underlagt kravet om
indkomstopgørelse efter arms length-princippet, jfr ligningslovens
§ 2, og er captivet placeret i et lavskatteland, finder reglerne om
CFC-beskatning anvendelse.
Se hertil kommentaren til Advokatrådet.
Forslaget vil påføre erhvervslivet
forøgede omkostninger og dermed forringet konkurrenceevne. Dette beror
på de ikke-skattemæssigt betingede fordele, der er forbundet
med brugen af captives:
Forslaget forhindrer ikke selskaber i at oprette captives,
men fjerner blot den skattemæssige tilskyndelse. Desuden kan captives -
hvad enten der genforsikres i et uafhængigt selskab eller ikke -
fortsat anvendes til at opnå rationaliseringseffekter.
Ved afdækning af forsikringsrisici gennem et captive
reduceres omkostningerne i forhold til ekstern forsikringstegning. Brugen af
captives indebærer desuden mulighed for afdækning af ikke direkte
forsikringsbare risici.
Endelig skal man være opmærksom på, at
tilskyndelse til øget ekstern risikoafdækning udover at
favorisere forsikringsselskaberne, herunder udenlandske reassuranceselskaber
i kraft af den lavere selvrisiko mindsker virksomhedernes økonomiske
incitament til risikobegrænsende tiltag, uanset at disse er
rentable.
Intern risikoafdækning begrænser ikke koncernens
risiko. En koncernintern forsikring kan derfor ikke ses som et
risikobegrænsende tiltag på anden måde end, at man er mere
påpasselig m.h.t. til skadesforbyggelse, når man selv skal betale
eventuelle erstatninger.
Finansrådet
Fradragsretten for forsikringspræmier må som
udgangspunkt vurderes på baggrund af reglerne i statsskatteloven,
således at der er fradrag, hvis der er tale om en
driftsudgift.
Udgangspunktet er fortsat, at der er fradragsret efter
statsskattelovens § 6 for forsikringspræmier.
Der skelnes i lovforslaget ikke mellem livs- og
skadesforsikringsselskaber. Captive Insurance anvendes hovedsageligt i
forbindelse med skadesforsikring. Med lovudkastet er der risiko for, at
præmier til koncernforbundne livsforsikringsselskaber mister
fradragsretten, hvis andelen af eksternt tegnede forsikringer er af et lille
omfang. Det kunne overvejes at begrænse lovreglen til
skadesforsikringsselskaber. En stor del af de ansattes
overenskomstmæssige livs- og pensionsordninger i større
pengeinstitutter er eksempelvis tegnet i koncernforbundne
livsforsikringsselskaber.
Lovforslaget er ændret på dette punkt
således, at andelen af eksterne forsikringer ikke må være
uvæsentlig, dvs. mindre end 25 pct. I høringsforslaget skulle
forsikringselskabet i overvejende grad tegne eksterne
forsikringer.
Det kunne endvidere overvejes at skabe symmetri mellem
fradragsretten hos det betalende selskab og skattepligt hos
forsikringsselskabet samt at begrænse lovreglen til at gælde
forsikringsselskaber i udlandet (eventuelt kun i skattelylande).
Forslaget er ændret således, at
forsikringsselskabet ikke beskattes af præmier, hvor forsikringstageren
ikke har haft fradrag. Der er herved skabt symmetri.
Fradragsbeskæringen bør gælde alle captives, idet der
reelt er tale om selvforsikring.
Rådet for Dansk Forsikring og Pension
Efter F&P's opfattelse har bestemmelsen fået en
unødvendig vidtrækkende formulering.
Det skal indledningsvis bemærkes, at F&P finder det
beklageligt, at forslaget negligerer de samfundsmæssige fordele, der
generelt er knyttet til captives. Det må således haves for
øje, at captiveselskaber i Danmark skal have koncession til hver
enkelt branche, som selskabet driver, at captiveselskaber er underlagt
Finanstilsynet, og at de skal dokumentere de reserver, der
hensættes.
Det vil fortsat være muligt at oprette captives og
dermed opnå de fordele, som F&P beskriver. Der vil blot ikke
være adgang til fradrag for forsikringspræmierne, når der
ikke sker genforsikring hos et uafhængigt selskab, idet der ved
koncerninterne forsikringer ikke sker nogen
risikoafdækning.
F&P skal desuden bemærke, at lovforslaget vedr.
fradragsbeskæring for koncerninterne forsikringspræmier er en
urimelig hindring for virksomheders muligheder for at etablere
captiveselskaber, hvorigennem der kan opnås en bedre risk management og
skadesforebyggelse.
Der kan fortsat etableres captiveselskaber, som kan
tilvejebringe bedre risk management og skadesforbyggelse, og der kan fortsat
foretages fradrag for præmiebetalingerne, når blot der sker
genforsikring hos et uafhængigt selskab.
Et andet forhold, som F&P finder anledning til at
fremhæve, er det forhold, at det ikke fremgår af lovforslagets
bemærkninger, om der med dette udelukkende er tænkt på
ikke-forsikringsselskaber, der forsikrer sig inden for koncernen. Da
bemærkningerne til lovforslaget i overskriften imidlertid indeholder
udtrykket Captive Insurance, kunne det dog tyde
herpå.
Lovforslaget omfatter udelukkende ikke-forsikringsselskaber,
der forsikrer sig inden for koncernen. Lovforslaget er præciseret i
overensstemmelse hermed.
Rådet for Dansk Forsikring og Pension
Gennem en fradragsbeskæring vil der forekomme en
fuldstændig skævvridning af det i dansk skatteret almindeligt
anerkendte symmetribegreb. I det omfang, der betales forsikringspræmier
til et captiveselskab, hvor der ikke er genforsikring, vil forslaget
indebære, at præmien blive beskattet hos captiveselskabet, mens
der ikke er fradrag i koncernselskabet.
Captivet har i forslaget fået skattefrihed for
præmeindbetalinger, hvor der ikke har været fradragsret for den
koncernforbundne forsikringstager. Der er herved skabt symmetri. Det
bemærkes i den forbindelse, at hvis præmiens størrelse
overstiger »arm s lenght«-prisen, vil der være tale om et
skattepligtigt koncernbidrag.
Det forekommer tillige som om lovforslaget, for så vidt
angår udenlandske captiveselskaber, skaber et dobbelt værn,
når der sammenholdes med de foreslåede ændringer til
§ 32.
Se hertil kommentaren til Advokatrådet.
F&P har forståelse for Skatteministeriets
ønske om at kunne nægte fradrag for genforsikringspræmier,
hvis disse har karakter af flytning af indkomst fra Danmark til et lavt
beskattet ud land, enten i kraft af en meget lav skatteprocent eller gunstige
henlæggelsesregler
Det foreliggende udkast til lovforslag rammer dog for bredt.
Der bør opnås en sammenhæng i beskatningssystemet,
således at der indrømmes fradragsret for præmien under
forudsætning af en tilsvarende beskatning af præmien.
Symmetrien er opnået ved at gøre
præmieindtægten skattefri for forsikringsselskabet, når
forsikringstageren ikke har haft fradrag.
Danmarks
Rederiforening
Ingen kommentar til forslaget om fradragsbegrænsning
for koncerninterne forsikringspræmier.
Dansk Handel og Service
Ikke alle skattearrangementer, der kan laves via captives i
lavskattelande, skal accepteres.
Fradragsbeskæringen fører til
konkurrenceforvridning i forhold til virksomhederne i de øvrige
EU-medlemslande, idet danske virksomheder, der ønsker at foretage
selvforsikring, med forslaget påføres en ekstra
udgift.
Der bør ikke være fradrag for selvforsikring.
Fradrag opnås først ved en eventuel skades
indtræden.
Det er vigtigt at bemærke, at anvendelsen af
Captive-selskaber indgår i en almindelig erhvervsmæssig og
økonomisk afvejning, der kan bruges til at skabe overblik og styring
af den samlede selvrisikogrænse i koncernen. Endvidere er der ved
anvendelsen af et Captive-selskab mulighed for i større omfang at
tilpasse forsikringerne til koncernes helt specifikke behov og skabe
forsikringsafdækning af risici, der ikke kan forsikres på det
eksisterende marked.
Captives kan stadig etableres, der er blot ikke fradragsret,
når koncernen forsikrer sig selv.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Efter FSR s kendskab til området etableres
captive-selskaber af forretningsmæssige årsager. En meget
tungtvejende grund er i den forbindelse, at det giver koncenerne mulighed for
at tilpasse policernes forsikringsbetingelser til den enkelte koncerns behov.
Dette er ikke muligt i det eksisterende forsikringsmarked, og der betales
dermed en »overpræmie«, når selskabets skadesprofil ikke passer
til den pågældende forsikring.
Koncernens risiko mindskes ikke ved koncerninterne
forsikringer, hvorfor der ikke bør være fradragsret. De
forretningsmæssige fordele, der som påpeget af FSR, er ved
captives forsvinder ikke ved fradragsbeskæring af den ikke
genforsikrede del af præmien.
Det har hidtil været princippet i dansk
skattelovgivning, at indkomsten for de enkelte selskaber i en koncern
opgøres isoleret og uafhængigt af koncernforholdet. Det har
således været uden betydning, hvorledes »koncernen som helhed«
reelt har været stillet. Kravet har alene været, at aftaler blev
indgået på markedsvilkår. Forslaget er dernæst et
brud på almindelige lighedsprincipper og konkurrencemæssig
ligestilling mellem intern og ekstern afdækning af forsikringsrisici.
Større danske virksomheders muligheder for af driftsøkonomiske
grunde at etablere et selvforsikringsprogram reduceres som følge af en
skattemæssig særregel.
De enkelte selskaber i en koncern opgør fortsat deres
indkomst hver for sig. Det bør imidlertid ikke afholde
skattelovgivningen fra forholde sig til de indbyrdes transaktioner, der er
egnet til at reducere det samlede skattegrundlag. Når der etableres en
koncernintern forsikring, sker der i realiteten ikke en
risikoafdækning, men en overførelse af midler fra et selskab til
et andet, hvilket der efter skattelovgivningen normalt ikke er fradrag
for.
Det er sammenfattende vanskeligt at se, at der er behov for
lovgivning af denne art, når forsikringsvirksomhed udtrykkeligt
indenfor de seneste år er blevet omfattet af reglerne om tvungen
sambeskatning, og når der ligeledes indenfor de seneste år er
blevet udtrykkelig hjemmel til arms længdekravet og opstillet
oplysnings- og dokumentationskrav til koncerninterne
transaktioner.
Se hertil kommentaren til Advokatrådet.
FSR vil anbefale, at det snarere overvejes at give hjemmel
til fradrag til hensættelser til selvforsikring, eventuelt på
grundlag af et sandsynliggjort skadesforløb.
FSR har ret i, at der i realiteten ikke er forskel på
fradrag for hensættelser til selvforsikring og fradrag for
koncerninterne forsikringer. Det er derfor, at fradragsretten til koncern
intern forsikring foreslås ophævet.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest
ændret ved lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 11 indsættes:
»§ 11 A
. Forsikringspræmier fra et
selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et
koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke
fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i
ikke uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for
uafhængige parter. Forsikringspræmier betalt til et
uafhængigt forsikringsselskab anses for omfattet af 1. pkt., i det
omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er koncernforbundet,
jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der betaler
præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra,
i det omfang det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et
uafhængigt selskab eller forening m.v.
Stk. 2.
Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet
medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet
ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.
Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller genforsikringer
hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det omfang
præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages
fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet
selskab og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det
modtagne selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har
været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.«.
2.
§ 32, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
§ 32.
Såfremt et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse
på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis
virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast
beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes
datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen
sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere eller have
væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller
indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at
kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet,
medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne
selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens
§ 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af
moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,
nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.
Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis
det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse
på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis
virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast
beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis
beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler,
medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab
(tvungen sambeskatning).«.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst
medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den
største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede
aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun
indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets
indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes
desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der
vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved
overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden
for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse
på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af
moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have
oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til
handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af
aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige
hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden
virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de
samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af
handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens
begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.
3.
§ 32, stk. 4, 2. pkt. - 4. pkt., ophæves
og i stedet indsættes:
»Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet
i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har
kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del
af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører
finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som
ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet
før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse,
anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol
eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende
anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i
datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet,
jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst
den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige
aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til
handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af
aktierne.«.
Stk. 7.
§ 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om
ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke
anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33,
stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der
forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets
indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst.
4.
§ 32, stk. 7, 1. pkt. ophæves.
5.
Efter § 32, stk. 8 indsættes som nyt
stykke:
Stk. 9.
I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af
indkomst omfattet af stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som
følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af
indkomst efter stk. 4 for de pågældende år, kan
faktisk betalt dansk merskat som følge af denne bestemmelse modregnes
i moderselskabets øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i
moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant.
Stk. 9 -11,
bliver herefter stk. 10 - 12.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændring:
1.
§ 16 H, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
§ 16 H.
Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i
væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes
væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst
opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i
fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en
fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes
nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk
selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere
eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende
direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
»Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i
væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i
væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes
selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«.
2.
Efter § 16 H, stk. 3, indsættes som nyt
stykke:
»I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af
indkomst omfattet af stk. 2, jf. § 32, stk. 4, og den faktisk
betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger
summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. § 32,
stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk
merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget
udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som
følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten
tilbagebetales.«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 35 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven Retsinformation · 5. januar 2001
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 4. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven Retsinformation · 6. december 2000
- 1997 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (LOVFÆSTELSE AF ARMSLÆNGDEPRINCIPPET OG VÆRN MOD TYND KAPITALISERING) Retsinformation · 30. juni 1998
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024