Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven

2000/1 LSF 35Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og

ligningsloven

(CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger

samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest

ændret ved lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 A. Forsikringspræmier fra et

selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et

koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke

fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i

ikke uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for

uafhængige parter. Forsikringspræmier betalt til et

uafhængigt forsikringsselskab anses for omfattet af 1. pkt., i det

omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er koncernforbundet,

jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der betaler

præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra,

i det omfang det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et

uafhængigt selskab eller forening m.v.

Stk. 2.

Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet

medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet

Læs alt

ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.

Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller genforsikringer

hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det omfang

præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages

fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet

selskab og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det

modtagne selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har

været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.«.

2.

§ 32, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse

på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis

virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast

beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis

beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler,

medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab

(tvungen sambeskatning).«.

3.

§ 32, stk. 4, 2. pkt. - 4. pkt., ophæves

og i stedet indsættes:

»Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet

i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har

kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del

af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører

finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som

ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet

før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse,

anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol

eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende

anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i

datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet,

jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige

aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til

handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et

beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af

aktierne.«.

4.

§ 32, stk. 7, 1. pkt., ophæves.

5.

Efter § 32, stk. 8, indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 9. I det

omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af

stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne

bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter

stk. 4 for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk

merskat som følge af denne bestemmelse modregnes i moderselskabets

øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets

øvrige skatter, udbetales kontant.«.

Stk. 9 -11

, bliver herefter stk. 10 - 12.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 16 H, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et

udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i

væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i

væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes

selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

2.

Efter § 16 H, stk. 3, indsættes som nyt

stykke:

»I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af

indkomst omfattet af stk. 2, jf. § 32, stk. 4, og den faktisk

betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger

summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. § 32,

stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk

merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget

udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som

følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten

tilbagebetales.«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, og har

virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller

senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen fremlægger en række lovforslag, som

skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et

væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning

om placering af nuværende og fremtidig produktion. Dette lovforslag er

et element i denne række af lovforslag. Der kan henvises til

lovforslaget om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten for yderligere bemærkninger om regeringens

lovinitiativer til løsning af specifikke skattemæssige problemer

i erhvervsbeskatningen.

Formålet med dette lovforslag er:

at sikre CFC-beskatningen ved væsentlige

udenlandske skatteudskydelser samt

at fjerne de skattemæssige incitamenter til

koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).

CFC-beskatning

I selskabsskattelovens § 32 findes en

værnsregel, som skal hindre udnyttelsen af finansielle selskaber i

lavskattelande. Indkomst fra finansiel virksomhed hos et udenlandsk

datterselskab, som i væsentlig grad driver virksomhed af finansiel

karakter, skal således medregnes i det danske moderselskabs indkomst

(tvungen sambeskatning), hvis datterselskabet beskattes væsentligt

lavere end efter danske regler.

Vurderingen, af om datterselskabet beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler, baseres på en prognose

over den fremtidige skattebetaling i udlandet. Dette skyldes, at der tages

hensyn til regler, der indebærer en udskydelse af skatten i lighed med

de danske regler om f.eks. underskudsfremførsel, afskrivninger og

lignende.

Hensættelsesregler m.v. i visse lande giver i stor

udstrækning selskaberne mulighed for selv at vælge, hvornår

den udskudte skat skal betales, dette kan eksempelvis være ved

udtræk af midler fra datterselskabet, ved nedsættelse af

koncernintern omsætning eller ved datterselskabets likvidation.

Skatter, der alene udløses ved likvidation, kan i princippet udskydes

i det uendelige. I mange tilfælde vil det endog være tvivlsomt,

om skatten kommer til betaling.

Hensættelsesordningerne er i disse tilfælde

så fordelagtige, at datterselskabet kan opnå væsentlige

skattefordele i forhold til de danske regler. Der har været rejst tvivl

om, hvilken indflydelse sådanne gunstige skatteudskydelser har på

vurderingen efter de gældende regler.

Det foreslås derfor udtrykkeligt at fastslå,

at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold

til danske regler, skal datterselskabets finansielle indkomst medregnes i det

danske moderselskabs indkomst. Ved vurderingen, af om datterselskabet skal

omfattes af den tvungne sambeskatning, skal der ikke alene ses på

summen af den skat, som datterselskabet skal betale, men også på,

hvornår skatten skal betales - herunder en vurderingen af om den

overhovedet betales.

Hvis et udenlandsk datterselskab således anvender en

skattemæssig hensættelsesordning, hvor der opbygges reserver, som

overstiger den reelle risiko, eller hvor der sker en exceptionel lang

udskydelse af skatten, skal datterselskabet efter forslaget sambeskattes.

Når - eller hvis - de udenlandske udskudte skatter

betales, kan moderselskabet efter forslaget få dansk CFC-skat

tilbagebetalt, hvis de samlede udenlandske skatter og den betalte CFC-skat

skulle komme til at overstige den danske skat.

Herudover foreslås en række mindre

ændringer og kodificeringer i reglerne om tvungen sambeskatning. De

foreslåede ændringer i reglerne om tvungen sambeskatning

foreslås med visse tilpasninger også for så vidt

angår udenlandske finansielle selskaber, som er personligt ejede, i

ligningslovens § 16 H.

Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).

Når et selskab betaler forsikringspræmier til

et forsikringsselskab er det normalt for at få afdækket en

risiko. Efter de gældende regler gives fradrag ved indbetaling af

forsikringspræmien. Hvis forsikringspræmien ikke modsvarer en

reel risikoafdækning og forsikringsselskabet har mulighed for at

henlægge beløbet med fradragsret, kan fradragsretten for

forsikringspræmier benyttes til udskydelse af beskatningen indtil de

opsamlede beløb eventuelt tilbageføres til det selskab, der

oprindeligt betalte forsikringspræmien.

Dette kan være tilfældet, hvor præmien

betales til et koncernforbundet selskab, som ikke udbyder forsikringer af den

pågældende art til udenforstående parter og som ikke

genforsikrer risikoen hos et uafhængigt selskab. I realiteten vil en

sådan konstruktion kunne anvendes til en koncernintern

henlæggelse med skattefradrag. Dette kan medføre ganske

betydelige udskydninger af koncernens skatter.

For at sikre, at der ved de koncerninterne forsikringer er

tale om en reel risikoafdækning indføres et kriterie for,

hvornår et koncernejet forsikringsselskab kan formodes, at drive reel

risikoafdækkende virksomhed for koncernvirksomhederne. Såfremt

det koncerninterne forsikringsselskab udbyder forsikringer af den

pågældende art til udenforstående parter i et ikke

uvæsentligt omfang, antages koncerninterne forsikringer mellem

koncernselskabet eller koncernselskaber og det koncerninterne

forsikringsselskab at være en risikoafdækning, som berettiger til

fradrag for præmiebetalingerne.

Det foreslås, at fradragsretten ved koncerninterne

forsikringspræmieindbetalinger beskæres i det omfang, der ikke

sker genforsikring af risikoen hos et uafhængigt selskab. Den fulde

fradragsret opretholdes dog, hvis forsikringsselskabet i ikke

uvæsentligt omfang driver tilsvarende forsikringsvirksomhed med

uafhængige parter.

For at sikre symmetrien i beskatningen foreslås det,

at forsikringsselskabet ikke beskattes af præmien, når

forsikringstageren ikke har haft fradrag for indbetalingen.

De foreslåede regler gælder som hovedregel

ikke ved betalinger mellem forsikringsselskaber.

2. Gældende regler

CFC-beskatning

Selskabsskattelovens § 32 medfører, at der

gennemføres tvungen sambeskatning med et udenlandsk selskab m.v., hvis

det er beliggende i et lavskatteland, og det hovedsagelig driver finansiel

virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Den tvungne sambeskatning

gennemføres ved, at den del af datterselskabets finansielle indkomst

og forsikringsindkomst, der svarer til det danske moderselskabs ejerandel,

medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse.

I henhold til ligningslovens § 16 H skal en fuldt

skattepligtig person, der kontrollerer et udenlandsk lavtbeskattet finansielt

selskab (CFC-selskab), ved indkomstopgørelsen medregne den del af

CFC-selskabets finansielle indkomst, der forholdsmæssigt svarer til

personens ejerandel. Regelsættet i ligningslovens § 16 H svarer

til regelsættet i selskabsskattelovens § 32, dog med visse

nødvendige tilpasninger.

Tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32

er betinget af enten, at datterselskabets afkast beskattes væsentligt

lavere end efter danske regler, at datterselskabet har indgået en

aftale med det pågældende lands skattemyndigheder om skattesatsen

eller beregningsgrundlaget, eller at skatten i det pågældende

land er fastsat efter, hvor det kontrollerende selskab er

hjemmehørende.

Bedømmelsen af, om et udenlandsk selskab beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler, beror på en konkret

ligningsmæssig vurdering. Ved bedømmelsen foretages først

en generel vurdering af, om det pågældende skattesystem samlet

ligner det danske. Hvis dette er tilfældet, foretages en konkret

vurdering af, om det pågældende selskab på grund af dets

særlige indkomstsammensætning og eventuelle særlige regler,

der afviger fra de danske, beskattes væsentligt lavere end dansk

beskatning.

Det bemærkes, at et udenlandsk selskab almindeligvis

anses for at blive beskattet væsentligt lavere end i Danmark, når

beskatningen er under 3/4 af skatteniveauet i Danmark.

Selskabets aktuelle skattebetaling til udlandet er ikke i

sig selv afgørende for, om der er tale om en væsentlig afvigelse

fra de danske regler. Dette skyldes, at den aktuelle skattebetaling kan

være påvirket af regler, der indebærer en udskydelse af

skatten i lighed med de danske regler om f.eks. underskudsfremførsel,

afskrivninger og lignende. Der må således foretages en vurdering

af den forventede beskatning over flere år.

De danske skattemyndigheder skal således

bedømme, om den udenlandske skat over flere år bliver

sammenlignelig med den danske beskatning. Når selskaberne i vidt omfang

selv er herre over, hvornår skatteudskydelser skal inddrages i den

udenlandske beskatning, giver sammenligningen, hvis der ikke tages

højde for fordelen ved skatteudskydelsen, ikke et retvisende billede

af, om den udenlandske beskatning er på niveau med den danske.

Til illustration af dette kan der nævnes en sag -

refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000,169 - som vedrørte

bedømmelsen af, om den udenlandske beskatning væsentligt afveg

fra den danske. Datterselskabet havde foretaget henlæggelser til

imødegåelse af tab på grundlag af selskabets

regnskabsmæssige status med faste procentsatser, der ses ikke at

være foretaget en konkret vurdering af den underliggende risiko for

tab. Disse henlæggelser medførte, at skatteprocenten for de

faktisk betalte skatter i perioden 91-94 var under 10 pct. af indkomsten

opgjort efter danske regler. Ved beregningen af den effektive udenlandske

beskatning blev den udskudt skat medregnet med det beløb, som ville

skulle indtægtsføres ved likvidation. Landsskatteretten lagde i

sin kendelse til grund, »at selskabet i forhold til de danske regler havde

været særligt begunstiget ved, at det havde foretaget meget

betydelige fradrag for hensættelser til de såkaldte »stille

reserver««. Retten fandt imidlertid, »at der ved vurderingen af

datterselskabets indkomstbeskatning skulle tages højde for, at de

omtalte henlæggelser skulle tilbageføres til senere beskatning.«

Retten kom derfor frem til, at beskatningen ikke afveg væsentligt fra

beskatningen efter danske regler. På trods af en meget lav aktuel

beskatning af det schweiziske datterselskab - som følge af en meget

fordelagtig hensættelsesordning - blev den udenlandske beskatning

således ikke bedømt som værende væsentligt lavere

end den danske beskatning.

Ligningsrådet havde i en tidligere sag, hvor et

selskab overvejede at etablere et datterselskab i Luxembourg, taget hensyn

til den skattefordel, som datterselskabet ville få ved en

skatteudskydelse. Ligningsrådet blev spurgt, om et datterselskabet

ville blive undergivet tvungen sambeskatning. Ligningsrådet besvarede

spørgsmålet bekræftende og lagde herved vægt

på, at datterselskabet, på grund af særlige regler i

Luxembourg om fradrag for hensættelser, ikke inden for en overskuelig

tidshorisont ville nå op på 75 pct. af - det gældende -

danske skatteniveau. Det fremgår af referatet af afgørelsen, at

nutidsværdien af den betalte skat i Luxembourg ved en fremregning i 25

år kun ville udgøre 53 pct. af skatten i Danmark - beregningen

blev baseret på en diskonteringsrente på 6 pct. Afgørelsen

er refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999,930.

CFC-beskatning efter ligningslovens § 16 H er

på samme måde som tvungen sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 32, betinget af, at CFC-selskabet enten beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler, at CFC-selskabet har

indgået en aftale med det pågældende lands

skattemyndigheder om skattesatsen eller beregningsgrundlaget, eller at

skatten i det pågældende land er fastsat efter, hvor det

kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).

Forsikringer er kendetegnet ved, at forsikringsselskabet

mod betalinger overtager en risiko for forsikringstageren. Forsikringstageren

har fradragsret for præmierne. Hvis den hændelse, som

forsikringen er tegnet imod, indtræffer, udbetaler forsikringsselskabet

en forsikringssum til forsikringstageren. Idet forsikringssummen

afdækker tabet, har forsikringstageren intet fradrag som følge

af hændelsen. Hvis hændelsen aldrig indtræffer, beholder

forsikringsselskabet præmierne.

I stedet for at forsikre sig kan et selskab vælge at

lægge penge til side uden fradrag (selvforsikring) . I dette

tilfælde har selskabet pengene til disposition, hvis den forsikrede

hændelse aldrig indtræffer. Den selvforsikrede har til

gengæld fradragsret, når hændelsen indtræffer.

Der er i de nuværende regler fradragsret for

præmiebetalinger til forsikringsselskaber, uanset om selskaberne er

koncernforbundne eller ej. Denne fradragsret medfører, at der i visse

situationer gives fradrag, selvom der - set på koncernen som helhed -

reelt ikke sker en risikoafdækning via præmiebetalingerne. Dette

kan medføre ganske betydelige skatteudskydelser. Midlerne i det

koncerninterne forsikringsselskab, der er tilvejebragt ved

fradragsberettigede betalinger, tilhører stadig koncernen. Midlerne

kan udlånes til koncernforbundne selskab, lige som de - efter

genbeskatning - til enhver tid kan udbetales til koncernen som skattefrit

udbytte eller likvidationsprovenu på det tidspunkt, hvor det passer

koncernens moderselskab. Fradrag for præmier til koncerninterne

forsikringsselskaber, der ikke genforsikrer hos uafhængige selskaber,

har derfor i realiteten karakter af fradrag for koncernintern opsparing.

3. Lovforslagets indhold

CFC-beskatning (forslagets § 1, nr. 2-4 samt § 2)

Gunstige hensættelsesordninger for finansielle

selskaber og forsikringsselskaber er en af de metoder, som anvendes i den

internationale skattekonkurrence i et forsøg på at

tiltrække virksomheder til landet.

EU har nedsat en arbejdsgruppe (Code of Conduct Group),

som undersøger skadelige skatteordninger i EU. I arbejdsgruppens

rapport af 23. november 1999 til ECOFIN er der beskrevet, hvilke elementer,

som kan gøre en skatteordning skadelig, blandt disse elementer er

gunstige hensættelseordninger.

For så vidt angår ordninger for virksomheder,

der yder finansielle tjenesteydelser (f.eks. banker), er et af elementerne

dannelse af væsentlige reserver, som overstiger den underliggende

risiko og som reducerer den skattepligtige indkomst.

Et flertal i arbejdsgruppen fandt f.eks., at en hollandsk

ordning er i strid med »adfærdskodekset« (Code of Conduct). Ordningen

giver internationale finanskoncerner mulighed for at oprette en

risikoreserve, hvor op til 80 pct. af koncernens skattepligtige indkomst -

med fradragsret - kan indskydes. Den resterende del af indkomsten beskattes

med 35 pct. Reserven kan mindskes uden beskatning på flere forskellige

måder, dels ved at de hændelser, som reserven skulle give

risikoafdækning for, indtræffer; dels ved at opkøbe andre

selskaber og dels ved at yde koncernbidrag. Det skal bemærkes, at

når reserven mindskes på grund af virksomhedsopkøb og

koncernbidrag, sker der en tilsvarende reduktion af avancen ved

afståelse/likvidation, resultatet er hermed, at skatten er udskudt

indtil afståelsen/likvidationen. Endelig kan reserven frigives efter

koncernens valg over en fem årig periode, hvor frigivelserne beskattes

med 10 pct., altså 25 procentpoint under den almindelige

beskatning.

Blandt de elementer, som i følge arbejdsgruppen kan

gøre forsikringsskatteordninger skadelige, var ligeledes dannelse af

reserver, som overstiger den underliggende risiko. Herudover fandtes det

også skadeligt, hvis skatten på forsikringsindkomst blev udskudt

i exceptionel lang tid.

En luxembourgsk ordning blev af flertallet fundet i strid

med »adfærdskodekset«. Ordningen giver genforsikringsselskaber mulighed

for - udover almindelige hensættelser - at lave hensættelser

vedrørende lav frekvens risikoer (også kaldet

katastroferisikoer). Disse hensættelser må ikke medfører,

at årets resultatet bliver negativt. Reserven må endvidere ikke

overskride et loft på mellem 12,5 og 20 gange (afhængigt af typen

af forsikring) de gennemsnitlige præmieindbetalinger. Ordningen kan

udskyde skatten i et meget betydeligt antal år.

Som det ses af ovenstående kan

hensættelsesordninger medfører, at den reelle skattebetaling

bliver meget lav. I lyset af den tvivl, som de to afgørelser, der er

beskrevet under gældende ret, giver om retstilstanden, foreslås

det, at det direkte af lovteksten i selskabsskattelovens § 32

fremgår, at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad

udskydes i forhold til danske regler, skal datterselskabets indkomst

medregnes i moderselskabets indkomst.

Ved bedømmelsen af udenlandske

hensættelsesordninger vil der skulle lægges vægt på,

om der kan dannes reserver, som overstiger den underliggende risiko, eller

indkomsten kan udskydes i lang tid i forhold til dansk ret, som det var

tilfældet i afgørelsen i TfS 1999,930. Det vil være en

indikation af en for gunstig hensættelsesordning, hvis der kan

foretages hensættelser, som ikke foretages i virksomhedsregnskabet, der

baseres på et forsigtighedsprincip; hvis selskabet selv er herre

over, hvornår de udskudte skatter skal betales eller hvis

hensættelsernes størrelse overstiger den underliggende

risiko.

Spørgsmålet om CFC-beskatning afgøres

på samme måde som hidtil nemlig på grundlag af en konkret

ligningsmæssig vurdering af den forventede beskatning over flere

år. Her bør de udskudte skatter ikke beregnes som ved

likvidation men efter et going-concern-princip med diskontering af de

udskudte skatter.

Hvis de udenlandske udskudte skatter betales, kan

indkomsten med forslaget allerede være blevet CFC-beskattet i Danmark.

Indkomsten bør imidlertid ikke dobbeltbeskattes. Der foreslås

derfor en tilbagebetalingsordning af CFC-skat, hvis de samlede betalte

udenlandske skatter sammen med de samlede betalte CFC-skatter skulle komme

til at overstige den danske skat på CFC-indkomsten.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at

beskatning ved salg af aktier i datterselskabet. Efter det nuværende

regelsæt skal der, hvis aktier i datterselskabet sælges, ved

opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den indkomst, som

datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver

omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til

handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et

beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af

aktierne. For at sikre beskatningen også i de tilfælde, hvor

aktiverne og passiverne inden salget af aktierne i datterselskabet er

placeret i et datterdatterselskab, foreslås det, at reglen udvides,

så den også omfatter aktiver omfattet af

aktieavancebeskatningsloven.

I overensstemmelse med hidtidig fortolkning foreslås

det udtrykkeligt nævnt i lovteksten, at aktiver og passiver, som ikke i

forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet før

moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse, anses for

anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol

eller væsentlig indflydelse. Anskaffelsestidspunkt og -værdi for

afskrivningsberettigede aktiver følger fortsat af selskabsskattelovens

§ 31, stk. 6.

Muligheden for udlandslempelse, jf. § 4 i lov nr. 486

af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og

visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af

udlandslempelsen), er bortfaldet fra og med indkomståret 2000.

Selskabsskattelovens § 32, stk. 7, 1. pkt., er dermed

overflødig og foreslås derfor fjernet.

Tilsvarende ændringer - med visse nødvendige

tilpasninger - foreslås i ligningslovens § 16 H om personligt

ejede lavt beskattede selskaber, der i væsentlig grad driver finansiel

virksomhed. Tilbagebetalingsordningen for de personligt ejede selskaber er

tilpasset derved, at der er taget hensyn til, at den personlige ejer kan

hjemtage udbytter skattefrit i det omfang, der betales CFC-skat.

Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance) (lovforslagets

§ 1, nr. 1)

Formålet med denne del af forslaget er, at

resultatet af en selvforsikring skattemæssigt bliver den samme, uanset

hvordan man indretter sig. Det skal således ikke være muligt at

opnå fradrag for selvforsikring blot ved at oprette et koncerninternt

forsikringsselskab.

Det selskab, som tegner en koncernintern forsikring,

får derfor ikke fradrag for forsikringspræmierne, men får i

stedet fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en skade

(et tab).

Det foreslås, at fradragsretten for koncerninterne

forsikringspræmiebetalinger beskæres. Der skal dog være

fradrag, i det omfang det godtgøres, at forsikringsselskabet

genforsikrer risikoen hos et uafhængigt forsikringsselskab.

Fradragsretten beskæres, såfremt et dansk

selskab eller en forening m.v. foretager betalinger af

forsikringspræmier til et koncernforbundet selskab m.v.

Koncernforbundne selskaber m.v. forstås på samme måde som i

ligningslovens § 2.

Det er normalt, at der mellem forsikringsselskaberne inden

for en større forsikringskoncern etableres forskellige former for

genforsikringsarrangementer. Disse arrangementer kan f.eks. have til

formål at sprede risikoen mellem selskaberne inden for koncernen. Der

er tale om arrangementer, der alene er risikomæssigt eller

forretningsmæssigt begrundet. Det foreslås derfor, at

fradragsbeskæringen ikke finder anvendelse, når

forsikringspræmien betales af et forsikringsselskab til et

koncernforbundet forsikringsselskab. Koncerninterne genforsikringer er dog

omfattet, hvis den oprindelige forsikring er omfattet af den foreslåede

§ 11 A, uden en sådan undtagelse ville bestemmelsen kunne

omgås ved at indskyde et dansk beskattet koncerninternt

forsikringsselskab mellem forsikringstageren og det koncernforbundne

forsikringsselskab.

Hvis et forsikringsselskab driver almindelig

forsikringsvirksomhed og som et led i sin normale virksomhed også

tegner forsikringer for et koncernforbundet selskab, skal fradragsretten for

det koncernforbundne selskab ikke beskæres. Fradragsbeskæringen

skal derfor ikke finde anvendelse, hvis forsikringsselskabet i ikke

uvæsentligt omfang driver tilsvarende forsikringsvirksomhed overfor

uafhængige parter. Med tilsvarende forsikringsvirksomhed menes der, at

forsikringsselskabet skal tegne forsikringer af den pågældende

art og med de pågældende vilkår med uafhængige

parter. For hver enkel slags forsikringsvirksomhed, skal det bedømmes,

om de risikoer som vedrører uafhængige parter udgør en

ikke uvæsentlig del af de samlede risikoer for den

pågældende slags forsikringsvirksomhed. Hvis mindst 25 pct. af

risikoerne for en enkelt art af forsikringer vedrører uafhængige

parter, sker der således ingen fradragsbeskæring.

Det foreslås, at bestemmelsen finder tilsvarende

anvendelse, hvis der indskydes et uafhængigt selskab mellem de to

koncernforbundne selskaber. Præmiebetalinger til uafhængige

selskaber er således heller ikke fradragsberettigede, i det omfang det

uafhængige selskab genforsikrer sig hos et selskab, der er

koncernforbundet med forsikringstageren. Undtagelserne om

forsikringsvirksomhed overfor uafhængige parter samt det

koncernforbundne selskabs genforsikring hos en uafhængig finder

tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at forsikringspræmierne til

forsikringsselskabet ikke medregnes i dets skattepligtige indkomst, i det

omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for

præmieindbetalingerne efter § 11 A, stk. 1. Herved skabes der

symmetri mellem forsikringstagerens manglende fradragsret og

forsikringsselskabets skattepligt. Hvis præmiens størrelse

overstiger »arm s lenght«-prisen efter ligningslovens § 2, vil der

være tale om et skattepligtigt koncernbidrag. Det foreslås

endvidere, at der ikke kan foretages fradrag for hensættelser eller

genforsikringer hos koncernforbundne forsikringsselskaber for så vidt

angår præmier, som ikke medregnes i den skattepligtige indkomst,

ellers ville forsikringsselskabet opnå en »dobbelt skattefrihed«.

Endelig foreslås det, at forsikringsudbetalinger,

som tilfalder forsikringstageren, ikke medregnes i dennes indkomst. Til

gengæld får forsikringsselskabets ikke fradrag for sådanne

forsikringsudbetalinger.

Samlet set stilles koncernen, som hvis der ikke var tegnet

en forsikring. Der opnås først fradrag, når skaden

indtræffer.

Ikrafttræden (lovforslagets § 3)

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2001, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den

1. januar 2001 eller senere.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser for Told og

Skat.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i høring hos

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet,

Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Det Danske Handelskammer,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Danmarks Rederiforening, Dansk Handel og Service, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Skattechefsforeningen

samt Skatterevisorforeningen.

Amtsrådsforeningen, Det Danske Handelskammer,

Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og Skattechefsforeningen har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

De indsendte bemærkninger og Skatteministeriets

kommentarer hertil er angivet kort i følgende skema.

Tvungen sambeskatning samt CFC-beskatning

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervenes Skatte-

sekretariat,

Rådet for Dansk

Forsikring og Pension,

Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer,

Advokatrådet,

Finansrådet, Dansk Handel og Service,

Danmarks

Rederiforening

Høringsparterne var i store træk enige om

følgende:

De forenklingsmæssige fordele, der ud fra en umiddelbar betragtning

kan opnås ved år for år vurdering, synes ikke at stå

i rimeligt forhold til de ulemper, der vil være forbundet med

forslaget.

Ved at lade årets faktiske skattebetaling være

afgørende vil et stort antal udenlandske koncernselskaber med

finansiel virksomhed kunne blive inddraget under dansk CFC-beskatning, selv

om der er tale om selskaber beliggende i højskattelande og uden hensyn

til, at koncernens udenlandske skattebetaling set over en årrække

ikke er under det acceptable.

I høringsforslaget blev det foreslået, at

vurderingen, af om et udenlandsk finansielt datterselskab beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler, skulle opgøres

år for år. Dette ville umiddelbart medfører en forenkling

i vurderingen, idet det ikke længere skulle foretages en vurdering af

den fremtidige udenlandske beskatning, men kun en konstatering af den faktisk

betalte udenlandske skat i det pågældende år. Samtidigt

ville datterselskaber, som anvendte hensættelses-ordninger med

væsentlige skatteudskydelser, bliver omfattet af den tvungne

sambeskatning.

En sådan ændring medfører imidlertid - som

påpeget af blandt andre Erhvervenes Skattesekretariat - at

væsentligt flere udenlandske koncernselskaber ville blive omfattet af

reglerne, hvilket ikke ses at være hensigtsmæssigt. Lovforslaget

er derfor ændret således, at der ikke længere

foreslås en år til år vurdering. Lovforslaget i sin

ændrede form sikrer, at betydelige skatteudskydelser i forhold til

danske regler medfører CFC-beskatning.

Bestemmelse om, at der ved opgørelsen efter danske

regler skal bortses fra underskud for indkomstår før

opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse vil kunne

medføre en ubegrundet CFC-beskatning. Heller ikke de foreslåede

regler om anvendelse af de faktiske anskaffelsessummer ved CFC-beskatning

forekommer velbegrundede.

Forslagene, om at der skulle ses bort fra underskud for

indkomst år før kontrol eller væsentlig indflydelse samt

at de faktiske anskaffelsessummer skulle anvendes, indgår ikke

længere i forslaget.

Fradragsbegrænsning ved koncerninterne

forsikringspræmier

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Der ses ikke at være behov for at indføre en

særskilt fradragsbegrænsning ved koncerninterne

forsikringspræmier, idet reglerne om tvungen sambeskatning og reglerne

i ligningslovens § 2 om armslængde-vilkår udgør et

tilstrækkeligt værn mod indkomstoverflytning til et

lavskatteland.

Den foreslåede regel om fradragsbegrænsning er et

værn mod fradrag for selvforsikring, hvilket er et helt andet

formål end CFC-beskatningens.

Når en forsikringspræmie betales til markedspris til et

koncernforbundet selskab, er der i realiteten stadig tale om en koncernintern

henlæggelse.

Der kan være forretningsmæssige begrundelser for

at etablere et captive.

Et captive kan være forretningsmæssigt begrundet,

men ligesom der ikke er fradrag for selvforsikring eller henlæggelser

til dårlige tider, bør der heller ikke være fradrag for

koncernintern selvforsikring.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Ingen bemærkninger til lovforslaget om

fradragsbegrænsning ved koncerninterne

forsikringspræmier.

Erhvervenes Skattesekretariat

Forslaget om fradragsbegrænsning for koncerninterne

forsikringspræmier forekommer ubegrundet og uhensigtsmæssigt og

vil forringe danske virksomheders konkurrencevilkår.

Danske selskabers etablering og benyttelse af insurrance

captives er som andre koncerndispositioner underlagt kravet om

indkomstopgørelse efter arms length-princippet, jfr ligningslovens

§ 2, og er captivet placeret i et lavskatteland, finder reglerne om

CFC-beskatning anvendelse.

Se hertil kommentaren til Advokatrådet.

Forslaget vil påføre erhvervslivet

forøgede omkostninger og dermed forringet konkurrenceevne. Dette beror

på de ikke-skattemæssigt betingede fordele, der er forbundet

med brugen af captives:

Forslaget forhindrer ikke selskaber i at oprette captives,

men fjerner blot den skattemæssige tilskyndelse. Desuden kan captives -

hvad enten der genforsikres i et uafhængigt selskab eller ikke -

fortsat anvendes til at opnå rationaliseringseffekter.

Ved afdækning af forsikringsrisici gennem et captive

reduceres omkostningerne i forhold til ekstern forsikringstegning. Brugen af

captives indebærer desuden mulighed for afdækning af ikke direkte

forsikringsbare risici.

Endelig skal man være opmærksom på, at

tilskyndelse til øget ekstern risikoafdækning udover at

favorisere forsikringsselskaberne, herunder udenlandske reassuranceselskaber

i kraft af den lavere selvrisiko mindsker virksomhedernes økonomiske

incitament til risikobegrænsende tiltag, uanset at disse er

rentable.

Intern risikoafdækning begrænser ikke koncernens

risiko. En koncernintern forsikring kan derfor ikke ses som et

risikobegrænsende tiltag på anden måde end, at man er mere

påpasselig m.h.t. til skadesforbyggelse, når man selv skal betale

eventuelle erstatninger.

Finansrådet

Fradragsretten for forsikringspræmier må som

udgangspunkt vurderes på baggrund af reglerne i statsskatteloven,

således at der er fradrag, hvis der er tale om en

driftsudgift.

Udgangspunktet er fortsat, at der er fradragsret efter

statsskattelovens § 6 for forsikringspræmier.

Der skelnes i lovforslaget ikke mellem livs- og

skadesforsikringsselskaber. Captive Insurance anvendes hovedsageligt i

forbindelse med skadesforsikring. Med lovudkastet er der risiko for, at

præmier til koncernforbundne livsforsikringsselskaber mister

fradragsretten, hvis andelen af eksternt tegnede forsikringer er af et lille

omfang. Det kunne overvejes at begrænse lovreglen til

skadesforsikringsselskaber. En stor del af de ansattes

overenskomstmæssige livs- og pensionsordninger i større

pengeinstitutter er eksempelvis tegnet i koncernforbundne

livsforsikringsselskaber.

Lovforslaget er ændret på dette punkt

således, at andelen af eksterne forsikringer ikke må være

uvæsentlig, dvs. mindre end 25 pct. I høringsforslaget skulle

forsikringselskabet i overvejende grad tegne eksterne

forsikringer.

Det kunne endvidere overvejes at skabe symmetri mellem

fradragsretten hos det betalende selskab og skattepligt hos

forsikringsselskabet samt at begrænse lovreglen til at gælde

forsikringsselskaber i udlandet (eventuelt kun i skattelylande).

Forslaget er ændret således, at

forsikringsselskabet ikke beskattes af præmier, hvor forsikringstageren

ikke har haft fradrag. Der er herved skabt symmetri.

Fradragsbeskæringen bør gælde alle captives, idet der

reelt er tale om selvforsikring.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Efter F&P's opfattelse har bestemmelsen fået en

unødvendig vidtrækkende formulering.

Det skal indledningsvis bemærkes, at F&P finder det

beklageligt, at forslaget negligerer de samfundsmæssige fordele, der

generelt er knyttet til captives. Det må således haves for

øje, at captiveselskaber i Danmark skal have koncession til hver

enkelt branche, som selskabet driver, at captiveselskaber er underlagt

Finanstilsynet, og at de skal dokumentere de reserver, der

hensættes.

Det vil fortsat være muligt at oprette captives og

dermed opnå de fordele, som F&P beskriver. Der vil blot ikke

være adgang til fradrag for forsikringspræmierne, når der

ikke sker genforsikring hos et uafhængigt selskab, idet der ved

koncerninterne forsikringer ikke sker nogen

risikoafdækning.

F&P skal desuden bemærke, at lovforslaget vedr.

fradragsbeskæring for koncerninterne forsikringspræmier er en

urimelig hindring for virksomheders muligheder for at etablere

captiveselskaber, hvorigennem der kan opnås en bedre risk management og

skadesforebyggelse.

Der kan fortsat etableres captiveselskaber, som kan

tilvejebringe bedre risk management og skadesforbyggelse, og der kan fortsat

foretages fradrag for præmiebetalingerne, når blot der sker

genforsikring hos et uafhængigt selskab.

Et andet forhold, som F&P finder anledning til at

fremhæve, er det forhold, at det ikke fremgår af lovforslagets

bemærkninger, om der med dette udelukkende er tænkt på

ikke-forsikringsselskaber, der forsikrer sig inden for koncernen. Da

bemærkningerne til lovforslaget i overskriften imidlertid indeholder

udtrykket Captive Insurance, kunne det dog tyde

herpå.

Lovforslaget omfatter udelukkende ikke-forsikringsselskaber,

der forsikrer sig inden for koncernen. Lovforslaget er præciseret i

overensstemmelse hermed.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Gennem en fradragsbeskæring vil der forekomme en

fuldstændig skævvridning af det i dansk skatteret almindeligt

anerkendte symmetribegreb. I det omfang, der betales forsikringspræmier

til et captiveselskab, hvor der ikke er genforsikring, vil forslaget

indebære, at præmien blive beskattet hos captiveselskabet, mens

der ikke er fradrag i koncernselskabet.

Captivet har i forslaget fået skattefrihed for

præmeindbetalinger, hvor der ikke har været fradragsret for den

koncernforbundne forsikringstager. Der er herved skabt symmetri. Det

bemærkes i den forbindelse, at hvis præmiens størrelse

overstiger »arm s lenght«-prisen, vil der være tale om et

skattepligtigt koncernbidrag.

Det forekommer tillige som om lovforslaget, for så vidt

angår udenlandske captiveselskaber, skaber et dobbelt værn,

når der sammenholdes med de foreslåede ændringer til

§ 32.

Se hertil kommentaren til Advokatrådet.

F&P har forståelse for Skatteministeriets

ønske om at kunne nægte fradrag for genforsikringspræmier,

hvis disse har karakter af flytning af indkomst fra Danmark til et lavt

beskattet ud land, enten i kraft af en meget lav skatteprocent eller gunstige

henlæggelsesregler

Det foreliggende udkast til lovforslag rammer dog for bredt.

Der bør opnås en sammenhæng i beskatningssystemet,

således at der indrømmes fradragsret for præmien under

forudsætning af en tilsvarende beskatning af præmien.

Symmetrien er opnået ved at gøre

præmieindtægten skattefri for forsikringsselskabet, når

forsikringstageren ikke har haft fradrag.

Danmarks

Rederiforening

Ingen kommentar til forslaget om fradragsbegrænsning

for koncerninterne forsikringspræmier.

Dansk Handel og Service

Ikke alle skattearrangementer, der kan laves via captives i

lavskattelande, skal accepteres.

Fradragsbeskæringen fører til

konkurrenceforvridning i forhold til virksomhederne i de øvrige

EU-medlemslande, idet danske virksomheder, der ønsker at foretage

selvforsikring, med forslaget påføres en ekstra

udgift.

Der bør ikke være fradrag for selvforsikring.

Fradrag opnås først ved en eventuel skades

indtræden.

Det er vigtigt at bemærke, at anvendelsen af

Captive-selskaber indgår i en almindelig erhvervsmæssig og

økonomisk afvejning, der kan bruges til at skabe overblik og styring

af den samlede selvrisikogrænse i koncernen. Endvidere er der ved

anvendelsen af et Captive-selskab mulighed for i større omfang at

tilpasse forsikringerne til koncernes helt specifikke behov og skabe

forsikringsafdækning af risici, der ikke kan forsikres på det

eksisterende marked.

Captives kan stadig etableres, der er blot ikke fradragsret,

når koncernen forsikrer sig selv.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Efter FSR s kendskab til området etableres

captive-selskaber af forretningsmæssige årsager. En meget

tungtvejende grund er i den forbindelse, at det giver koncenerne mulighed for

at tilpasse policernes forsikringsbetingelser til den enkelte koncerns behov.

Dette er ikke muligt i det eksisterende forsikringsmarked, og der betales

dermed en »overpræmie«, når selskabets skadesprofil ikke passer

til den pågældende forsikring.

Koncernens risiko mindskes ikke ved koncerninterne

forsikringer, hvorfor der ikke bør være fradragsret. De

forretningsmæssige fordele, der som påpeget af FSR, er ved

captives forsvinder ikke ved fradragsbeskæring af den ikke

genforsikrede del af præmien.

Det har hidtil været princippet i dansk

skattelovgivning, at indkomsten for de enkelte selskaber i en koncern

opgøres isoleret og uafhængigt af koncernforholdet. Det har

således været uden betydning, hvorledes »koncernen som helhed«

reelt har været stillet. Kravet har alene været, at aftaler blev

indgået på markedsvilkår. Forslaget er dernæst et

brud på almindelige lighedsprincipper og konkurrencemæssig

ligestilling mellem intern og ekstern afdækning af forsikringsrisici.

Større danske virksomheders muligheder for af driftsøkonomiske

grunde at etablere et selvforsikringsprogram reduceres som følge af en

skattemæssig særregel.

De enkelte selskaber i en koncern opgør fortsat deres

indkomst hver for sig. Det bør imidlertid ikke afholde

skattelovgivningen fra forholde sig til de indbyrdes transaktioner, der er

egnet til at reducere det samlede skattegrundlag. Når der etableres en

koncernintern forsikring, sker der i realiteten ikke en

risikoafdækning, men en overførelse af midler fra et selskab til

et andet, hvilket der efter skattelovgivningen normalt ikke er fradrag

for.

Det er sammenfattende vanskeligt at se, at der er behov for

lovgivning af denne art, når forsikringsvirksomhed udtrykkeligt

indenfor de seneste år er blevet omfattet af reglerne om tvungen

sambeskatning, og når der ligeledes indenfor de seneste år er

blevet udtrykkelig hjemmel til arms længdekravet og opstillet

oplysnings- og dokumentationskrav til koncerninterne

transaktioner.

Se hertil kommentaren til Advokatrådet.

FSR vil anbefale, at det snarere overvejes at give hjemmel

til fradrag til hensættelser til selvforsikring, eventuelt på

grundlag af et sandsynliggjort skadesforløb.

FSR har ret i, at der i realiteten ikke er forskel på

fradrag for hensættelser til selvforsikring og fradrag for

koncerninterne forsikringer. Det er derfor, at fradragsretten til koncern

intern forsikring foreslås ophævet.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest

ændret ved lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 A

. Forsikringspræmier fra et

selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et

koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke

fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i

ikke uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for

uafhængige parter. Forsikringspræmier betalt til et

uafhængigt forsikringsselskab anses for omfattet af 1. pkt., i det

omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er koncernforbundet,

jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der betaler

præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra,

i det omfang det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et

uafhængigt selskab eller forening m.v.

Stk. 2.

Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet

medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet

ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.

Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller genforsikringer

hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det omfang

præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages

fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet

selskab og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det

modtagne selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har

været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.«.

2.

§ 32, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

§ 32.

Såfremt et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse

på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis

virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast

beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes

datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen

sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere eller have

væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller

indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at

kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet,

medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne

selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige

aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens

§ 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af

moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,

nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis

det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse

på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis

virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast

beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis

beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler,

medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab

(tvungen sambeskatning).«.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den

største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede

aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun

indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets

indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes

desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der

vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved

overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden

for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse

på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af

moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have

oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af

kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til

handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et

beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af

aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige

hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden

virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de

samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af

handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens

begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.

3.

§ 32, stk. 4, 2. pkt. - 4. pkt., ophæves

og i stedet indsættes:

»Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet

i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har

kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del

af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører

finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som

ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet

før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse,

anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol

eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende

anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i

datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet,

jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige

aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til

handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et

beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af

aktierne.«.

Stk. 7.

§ 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om

ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke

anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33,

stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der

forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst.

4.

§ 32, stk. 7, 1. pkt. ophæves.

5.

Efter § 32, stk. 8 indsættes som nyt

stykke:

Stk. 9.

I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af

indkomst omfattet af stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som

følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af

indkomst efter stk. 4 for de pågældende år, kan

faktisk betalt dansk merskat som følge af denne bestemmelse modregnes

i moderselskabets øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i

moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant.

Stk. 9 -11,

bliver herefter stk. 10 - 12.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændring:

1.

§ 16 H, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

§ 16 H.

Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et

udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i

væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes

væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst

opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i

fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en

fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes

nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk

selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere

eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende

direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

»Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et

udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i

væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i

væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes

selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

2.

Efter § 16 H, stk. 3, indsættes som nyt

stykke:

»I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af

indkomst omfattet af stk. 2, jf. § 32, stk. 4, og den faktisk

betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger

summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. § 32,

stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk

merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget

udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som

følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten

tilbagebetales.«.

Lignende dokumenter