Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN OG ADGANGEN TIL AT INDDRAGE UDENLANDSKE DATTERSELSKABER UNDER SAMBESKATNINGEN)

1990/2 LSF 25Lovforslag som fremsatFolketinget12. februar 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

2. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. § 31, stk. 1, affattes således:

»Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere selskaber, der er

omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a, 3 og 5,

sambeskattes. Tilladelsen kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i

datterselskaberne ejes af moderselskabet eller et eller flere af de

datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. De nærmere vilkår for

sambeskatningen, herunder bestemmelser om, hvorledes der gås frem i tilfælde

af dennes ophævelse, fastsættes af Ligningsrådet.«

5. § 31, stk. 3, ophæves.

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 28. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 11, stk. 2, ændres »§ 17, stk. 2, 3 og 4«, til

»§ 17, stk. 2 og 3«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. Loven har virkning fra og med skatteåret 1992-93.

Stk. 2. For selskaber, hvis regnskabsår, der ligger til grund for

skatteåret 1992-93, er påbegyndt den 28. december 1990, har § 1, nr. 4, først

Læs alt

virkning for skatteåret 1993-94.

Stk. 3. For udenlandske selskaber, der efter de hidtidige regler i

selskabsskattelovens § 31 er omfattet af sambeskatningen efter tilladelser

givet før den 28. december 1990, ophører sambeskatningen senest fra og med

skatteåret 1993-94. Ophøret beskattes efter de almindelige regler for

udtræden af sambeskatning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1990-91 (1.

samling) fremsat lovforslag, nr. L 32, se Folketingstidende 1990-91,

forhandlingerne sp. 115 og 329, samt tillæg A sp. 963. Lovforslaget blev ikke

færdigbehandlet, inden valget blev udskrevet. SF har valgt at fremsætte

lovforslaget uændret, således at det kan indgå i Folketingets behandling af

regeringens skattelovsforslag. Der er dog indsat ændret

ikrafttrædelsesbestemmelse.

Lovforslaget har til formål at fjerne to af de værste skævheder i

selskabsbeskatningen, nemlig udlandslempelsen og muligheden for sambeskatning

med udenlandske datterselskaber.

Efter reglerne om udlandslempelse nedsættes skatten til det halve af den

indkomst, der er indtjent i udlandet. Ved indførelsen af denne bestemmelse

var der en god begrundelse, idet den kunne bidrage til at stimulere

valutaindtjeningen i erhvervslivet. Nu er reglen imidlertid blevet en ren

skattefidus.

Gennem et net af dobbeltbeskatningsaftaler samt ved interne danske

skatteregler, herunder ligningslovens § 33, har Danmark gennemført regler,

således at indkomst i udlandet ikke dobbeltbeskattes.

Når danske selskaber ønsker at medregne resultatet i den danske indkomst,

skyldes det, som det bl.a. er påvist i betænkning nr. 1060, december 1985,

vedrørende reglerne for beskatning af udenlandsk indkomst i Danmark og for

ophør af skattepligten til Danmark, at der gives en dobbelt lempelse, såvel

dobbeltbeskatningslempelse som udlandslempelse. Der henvises i denne

forbindelse til skatteministerens svar af 25. juni 1990 på spørgsmål 118

(Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg.

De danske regler for sambeskatning giver mulighed for at inddrage de

udenlandske datterselskaber i sambeskatningen. Hermed spares betydelige

skatter. Har det udenlandske datterselskab skattemæssigt underskud,

fratrækkes dette underskud i den danske indkomst, og dermed nedsættes den

danske skat. Har det udenlandske datterselskab overskud, gives såvel

udlandslempelse som dobbeltbeskatningslempelse, og dette nedsætter i

realiteten også den danske skat for de danske selskaber.

Der er da heller ikke andre lande, der kender til sådanne regler.

Ved at ophæve reglerne opnås dels et betydeligt provenu, særlig på lang

sigt, dels betydelige administrative lettelser, idet skatteberegningen

forenkles og skattemyndighederne ikke længere skal ligne og revidere

udenlandske datterselskaber.

Administrative konsekvenser

Ophævelsen af de to regler vil medføre en betydelig forenkling af

skattelovgivningen med store administrative fordele.

Ophævelse af udlandslempelsen vil medføre en betydelig forenkling af

skatteberegningen, herunder edb-systemet for selskabsskatten. Det vil desuden

lette skatteopkrævningen, da udlandslempelsen ofte må beregnes a conto i

forbindelse med opkrævning af selskabsskat, fordi de store koncerner

indsender selvangivelserne tæt på fristen for opkrævning af selskabsskat.

Ophævelsen af sambeskatningen for udenlandske datterselskaber vil medføre,

at skattemyndighederne ikke længere skal ligne og kontrollere en lang række

udenlandske selskaber. Denne ligning og kontrol er - i det omfang den reelt

er foretaget - betydeligt arbejdskrævende og kræver meget kvalificeret

personale.

Provenuskøn

Ifølge skatteministerens skøn i svar af 25. juni 1990 til Folketingets

Skatteudvalg på spørgsmål 118 (Alm. del) skønnes provenutabet som følge af

udlandslempelsen at være 600 mio. kr. årligt.

I betænkning nr. 1060 (side 257) skønnes adgangen til at inddrage

udenlandske datterselskaber i sambeskatningen at medføre et provenutab på 620

mio. kr., heraf dog 120 mio. kr. som følge af reglen om udlandslempelse.

Siden er betydelig flere udenlandske datterselskaber inddraget under den

danske sambeskatning, og selskabsskatteprocenten er nedsat til 40.

Hertil kommer, at selv om de to regler i sig selv medfører betydelige

nedsættelser af selskabsskatten, vil den fulde virkning af ophævelsen af

reglerne først fremkomme over en årrække. Netop de gunstige regler har ofte

medført, at de koncerner, der har kunnet udnytte reglerne, samtidig har

kunnet undlade at opbygge store skattemæssige reserver (nedskrivninger,

afskrivninger og henlæggelser). En ophævelse af de to regler vil formentlig

medføre, at de berørte selskaber vil forsøge på anden vis at nedsætte den

potentielle skattebetaling.

Da selskabsskatten ikke er en samtidighedsskat som personskatterne, og da

reglerne først foreslås at have virkning for indkomståret 1991 (skatteåret

1992-93), hvor selskabsskatten først betales i 1992, og fra indkomståret 1992

(skatteåret 1993-94), hvor selskabsskatten betales i 1993, er der betydelig

usikkerhed om provenuet, der samtidig er afhængigt af den almindelige

indtjening i de berørte selskaber.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-3

(Ophævelsen af udlandslempelsen)

Den særlige adgang til udlandslempelse for aktie- og anpartsselskaber,

sparekasser, brugsforeninger og forsikringsselskaber foreslås ophævet.

Til § 1, nr. 4 og 5

(Ophævelse af adgang til sambeskatning med udenlandsk datterselskab)

Det foreslås, at kun danske selskaber omfattet af den fulde skattepligt og

omfattet af den almindelige selskabsbeskatning kan inddrages under

sambeskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31.

Samtidig foreslås bestemmelsen forenklet, således at det direkte af stk. 1

fremgår, hvilke forskellige selskabstyper der er omfattet af reglerne.

Herefter kan stk. 3 ophæves, og bestemmelsen er mere overskuelig.

Til § 2

Som følge af ophævelsen af udlandslempelsen for selskaber foreslås den

tilsvarende bestemmelse for udlandslempelse for fonde m.v. ophævet.

Til § 3

Det foreslås, at ændringerne får virkning fra og med skatteåret 1992-93,

det vil sige indkomståret 1991.

For de fleste selskaber vil det være fra regnskabsåret 1991. En hel del

selskaber har dog allerede ved fremsættelsen af lovforslaget påbegyndt det

regnskabsår, der ligger til grund for skatteåret 1992-93. For disse selskaber

foreslås reglen om sambeskatning først at gælde fra skatteåret 1993-94.

Ophævelse af muligheden for sambeskatning med udenlandske selskaber

medfører, at en lang række udenlandske datterselskaber, der nu er omfattet af

sambeskatningen, skal udelukkes fra sambeskatning de kommende år. Denne

ophævelse anses skattemæssigt for udtræden. Det er fundet rimeligt, at for

udenlandske datterselskaber, der ved lovforslagets fremsættelse er omfattet

af sambeskatning, kan der ske sambeskatning til og med skatteåret 1992-93,

således at selskaberne har en rimelig tid til at disponere efter de nye

regler.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

§ 17. - - -

Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra

virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af

det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten.

Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra

virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente

nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder

at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra

virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på

et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter

hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 3. - - -

2. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte

skattepligtige sparekasser udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte sparekasser finder bestemmelsen i §

17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. - - -

3. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

skattepligtige foreninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte foreninger finder bestemmelserne i

§ 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. - - -

4. § 31, stk. 1, affattes således:

»Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere selskaber, der er

omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a, 3 og 5,

sambeskattes. Tilladelsen kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i

datterselskaberne ejes af moderselskabet eller et eller flere af de

datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. De nærmere vilkår for

sambeskatningen, herunder bestemmelser om, hvorledes der gås frem i tilfælde

af dennes ophævelse, fastsættes af Ligningsrådet.«

5. § 31, stk. 3, ophæves.

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber

sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme

regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan

tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af

moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages

under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i

udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der

inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del af de

udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det

pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. De nærmere vilkår

for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i

tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet

dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der

er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatningen kan dog kun tillades,

når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse

eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er

forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse

på:

1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

2) Sparekasser som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.

3) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3.

4) Gensidige forsikringsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

5) Hovedforeninger som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt.

§ 2

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 28. august 1990,

foretages følgende ændring:

I § 11, stk. 2, udgår »§ 17, stk. 2, 3 og 4«, og i stedet

indsættes: »§ 17, stk. 2 og 3«.

§ 11. Indkomstskatten udgør 40 pct. af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,

finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse

foreninger og institutter m.v.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter