1990 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN OG ADGANGEN TIL AT INDDRAGE UDENLANDSKE DATTERSELSKABER UNDER SAMBESKATNINGEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 17, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
2. § 17 B, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. § 31, stk. 1, affattes således:
»Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere selskaber, der er
omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a, 3 og 5,
sambeskattes. Tilladelsen kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i
datterselskaberne ejes af moderselskabet eller et eller flere af de
datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. De nærmere vilkår for
sambeskatningen, herunder bestemmelser om, hvorledes der gås frem i tilfælde
af dennes ophævelse, fastsættes af Ligningsrådet.«
5. § 31, stk. 3, ophæves.
§ 2
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 28. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 11, stk. 2, ændres »§ 17, stk. 2, 3 og 4«, til
»§ 17, stk. 2 og 3«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Loven har virkning fra og med skatteåret 1992-93.
Stk. 2. For selskaber, hvis regnskabsår, der ligger til grund for
skatteåret 1992-93, er påbegyndt den 28. december 1990, har § 1, nr. 4, først
Læs alt
virkning for skatteåret 1993-94.
Stk. 3. For udenlandske selskaber, der efter de hidtidige regler i
selskabsskattelovens § 31 er omfattet af sambeskatningen efter tilladelser
givet før den 28. december 1990, ophører sambeskatningen senest fra og med
skatteåret 1993-94. Ophøret beskattes efter de almindelige regler for
udtræden af sambeskatning.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1990-91 (1.
samling) fremsat lovforslag, nr. L 32, se Folketingstidende 1990-91,
forhandlingerne sp. 115 og 329, samt tillæg A sp. 963. Lovforslaget blev ikke
færdigbehandlet, inden valget blev udskrevet. SF har valgt at fremsætte
lovforslaget uændret, således at det kan indgå i Folketingets behandling af
regeringens skattelovsforslag. Der er dog indsat ændret
ikrafttrædelsesbestemmelse.
Lovforslaget har til formål at fjerne to af de værste skævheder i
selskabsbeskatningen, nemlig udlandslempelsen og muligheden for sambeskatning
med udenlandske datterselskaber.
Efter reglerne om udlandslempelse nedsættes skatten til det halve af den
indkomst, der er indtjent i udlandet. Ved indførelsen af denne bestemmelse
var der en god begrundelse, idet den kunne bidrage til at stimulere
valutaindtjeningen i erhvervslivet. Nu er reglen imidlertid blevet en ren
skattefidus.
Gennem et net af dobbeltbeskatningsaftaler samt ved interne danske
skatteregler, herunder ligningslovens § 33, har Danmark gennemført regler,
således at indkomst i udlandet ikke dobbeltbeskattes.
Når danske selskaber ønsker at medregne resultatet i den danske indkomst,
skyldes det, som det bl.a. er påvist i betænkning nr. 1060, december 1985,
vedrørende reglerne for beskatning af udenlandsk indkomst i Danmark og for
ophør af skattepligten til Danmark, at der gives en dobbelt lempelse, såvel
dobbeltbeskatningslempelse som udlandslempelse. Der henvises i denne
forbindelse til skatteministerens svar af 25. juni 1990 på spørgsmål 118
(Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg.
De danske regler for sambeskatning giver mulighed for at inddrage de
udenlandske datterselskaber i sambeskatningen. Hermed spares betydelige
skatter. Har det udenlandske datterselskab skattemæssigt underskud,
fratrækkes dette underskud i den danske indkomst, og dermed nedsættes den
danske skat. Har det udenlandske datterselskab overskud, gives såvel
udlandslempelse som dobbeltbeskatningslempelse, og dette nedsætter i
realiteten også den danske skat for de danske selskaber.
Der er da heller ikke andre lande, der kender til sådanne regler.
Ved at ophæve reglerne opnås dels et betydeligt provenu, særlig på lang
sigt, dels betydelige administrative lettelser, idet skatteberegningen
forenkles og skattemyndighederne ikke længere skal ligne og revidere
udenlandske datterselskaber.
Administrative konsekvenser
Ophævelsen af de to regler vil medføre en betydelig forenkling af
skattelovgivningen med store administrative fordele.
Ophævelse af udlandslempelsen vil medføre en betydelig forenkling af
skatteberegningen, herunder edb-systemet for selskabsskatten. Det vil desuden
lette skatteopkrævningen, da udlandslempelsen ofte må beregnes a conto i
forbindelse med opkrævning af selskabsskat, fordi de store koncerner
indsender selvangivelserne tæt på fristen for opkrævning af selskabsskat.
Ophævelsen af sambeskatningen for udenlandske datterselskaber vil medføre,
at skattemyndighederne ikke længere skal ligne og kontrollere en lang række
udenlandske selskaber. Denne ligning og kontrol er - i det omfang den reelt
er foretaget - betydeligt arbejdskrævende og kræver meget kvalificeret
personale.
Provenuskøn
Ifølge skatteministerens skøn i svar af 25. juni 1990 til Folketingets
Skatteudvalg på spørgsmål 118 (Alm. del) skønnes provenutabet som følge af
udlandslempelsen at være 600 mio. kr. årligt.
I betænkning nr. 1060 (side 257) skønnes adgangen til at inddrage
udenlandske datterselskaber i sambeskatningen at medføre et provenutab på 620
mio. kr., heraf dog 120 mio. kr. som følge af reglen om udlandslempelse.
Siden er betydelig flere udenlandske datterselskaber inddraget under den
danske sambeskatning, og selskabsskatteprocenten er nedsat til 40.
Hertil kommer, at selv om de to regler i sig selv medfører betydelige
nedsættelser af selskabsskatten, vil den fulde virkning af ophævelsen af
reglerne først fremkomme over en årrække. Netop de gunstige regler har ofte
medført, at de koncerner, der har kunnet udnytte reglerne, samtidig har
kunnet undlade at opbygge store skattemæssige reserver (nedskrivninger,
afskrivninger og henlæggelser). En ophævelse af de to regler vil formentlig
medføre, at de berørte selskaber vil forsøge på anden vis at nedsætte den
potentielle skattebetaling.
Da selskabsskatten ikke er en samtidighedsskat som personskatterne, og da
reglerne først foreslås at have virkning for indkomståret 1991 (skatteåret
1992-93), hvor selskabsskatten først betales i 1992, og fra indkomståret 1992
(skatteåret 1993-94), hvor selskabsskatten betales i 1993, er der betydelig
usikkerhed om provenuet, der samtidig er afhængigt af den almindelige
indtjening i de berørte selskaber.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1-3
(Ophævelsen af udlandslempelsen)
Den særlige adgang til udlandslempelse for aktie- og anpartsselskaber,
sparekasser, brugsforeninger og forsikringsselskaber foreslås ophævet.
Til § 1, nr. 4 og 5
(Ophævelse af adgang til sambeskatning med udenlandsk datterselskab)
Det foreslås, at kun danske selskaber omfattet af den fulde skattepligt og
omfattet af den almindelige selskabsbeskatning kan inddrages under
sambeskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31.
Samtidig foreslås bestemmelsen forenklet, således at det direkte af stk. 1
fremgår, hvilke forskellige selskabstyper der er omfattet af reglerne.
Herefter kan stk. 3 ophæves, og bestemmelsen er mere overskuelig.
Til § 2
Som følge af ophævelsen af udlandslempelsen for selskaber foreslås den
tilsvarende bestemmelse for udlandslempelse for fonde m.v. ophævet.
Til § 3
Det foreslås, at ændringerne får virkning fra og med skatteåret 1992-93,
det vil sige indkomståret 1991.
For de fleste selskaber vil det være fra regnskabsåret 1991. En hel del
selskaber har dog allerede ved fremsættelsen af lovforslaget påbegyndt det
regnskabsår, der ligger til grund for skatteåret 1992-93. For disse selskaber
foreslås reglen om sambeskatning først at gælde fra skatteåret 1993-94.
Ophævelse af muligheden for sambeskatning med udenlandske selskaber
medfører, at en lang række udenlandske datterselskaber, der nu er omfattet af
sambeskatningen, skal udelukkes fra sambeskatning de kommende år. Denne
ophævelse anses skattemæssigt for udtræden. Det er fundet rimeligt, at for
udenlandske datterselskaber, der ved lovforslagets fremsættelse er omfattet
af sambeskatning, kan der ske sambeskatning til og med skatteåret 1992-93,
således at selskaberne har en rimelig tid til at disponere efter de nye
regler.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 17, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
§ 17. - - -
Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra
virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af
det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten.
Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra
virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente
nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder
at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra
virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på
et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter
hidrørende fra Færøerne og Grønland.
Stk. 3. - - -
2. § 17 B, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte
skattepligtige sparekasser udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte sparekasser finder bestemmelsen i §
17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. - - -
3. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
skattepligtige foreninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte foreninger finder bestemmelserne i
§ 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. - - -
4. § 31, stk. 1, affattes således:
»Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere selskaber, der er
omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a, 3 og 5,
sambeskattes. Tilladelsen kan kun meddeles, hvis samtlige aktier i
datterselskaberne ejes af moderselskabet eller et eller flere af de
datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. De nærmere vilkår for
sambeskatningen, herunder bestemmelser om, hvorledes der gås frem i tilfælde
af dennes ophævelse, fastsættes af Ligningsrådet.«
5. § 31, stk. 3, ophæves.
§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber
sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme
regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan
tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af
moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages
under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i
udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der
inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del af de
udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det
pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. De nærmere vilkår
for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i
tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet
dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der
er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatningen kan dog kun tillades,
når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse
eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er
forpligtet til at erhverve disse.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse
på:
1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
2) Sparekasser som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.
3) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3.
4) Gensidige forsikringsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.
5) Hovedforeninger som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt.
§ 2
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 28. august 1990,
foretages følgende ændring:
I § 11, stk. 2, udgår »§ 17, stk. 2, 3 og 4«, og i stedet
indsættes: »§ 17, stk. 2 og 3«.
§ 11. Indkomstskatten udgør 40 pct. af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse
foreninger og institutter m.v.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN OG ADGANGEN TIL AT INDDRAGE UDENLANDSKE DATTERSELSKABER UNDER SAMBESKATNINGEN) Retsinformation · 4. oktober 1990
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 21. februar 2018. — NN A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. februar 2018
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Landsrettens dom om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet, stadfæstes Domsdatabasen · 17. november 2015