1992 BTL 294 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (BEREGNINGSREGLER FOR LEMPELSE) NR L 294 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Arthur Andersen & Co.,
Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,
Erhvervenes Skattesekretariat,
F. L. Smidth & Co A/S,
Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Kjeldsen, Lars, Kbh. K, advokat og Freddi Nielsen, statsaut. rev.,
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå tillige med nogle
af ministerens kommentarer til skriftlige henvendelser er optrykt som bilag
til betænkningen.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev
det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en
skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.
Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:
- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig
måtte ikke forringes.
- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de
forskellige boligformer.
- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster
Læs alt
blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,
således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre
fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes
højt.
- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til
miljøskatter.
Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte
lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes
konkurrenceevne.
Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer
markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.
Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt
gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.
Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og
fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på
bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der
alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende
sammenhæng.
Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber
og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi
hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt
efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og
kalkulationer.
Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.
Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er
tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og
misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft
mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres
forbrugsmuligheder.
Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for
lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at
de grupper, der belastes forholdsmæssigt hårdest af de grønne afgifter,
kompenseres.
De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en
normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.
Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i
finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.
Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske
vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af
skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer
mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det
ændrede renteniveau.
Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger
herved er forøget.
På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af
skatteomlægningen er sikret
- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,
- øget miljøansvarlighed i beskatningen,
- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur
og beskatningsprocenter angår,
- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og
dynamik i samfundet,
- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,
- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de
kommende år.
Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,
arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i
det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende
projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en
»Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har
partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre
sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen
bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og
pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som
følge af de voksende offentlige udgifter.
Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den
private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive
forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil
bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt
beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på
dette forhold.
Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske
system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn
til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.
Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill
vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i
erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med
betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i
allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har
mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske
incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i
samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.
Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af
kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere
være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket
forekommer uheldigt og ulogisk.
Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til
Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge
ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos
den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om
størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl
om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.
Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og
arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om
afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at
henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten
efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste
erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den
skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder
for fradrag for befordringsudgifter.
I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds
bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået
af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling
i Folketinget.
Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende
indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter
over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis
indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor
uretfærdighed.
Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde
specielt efter 1997.
Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes
konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har
ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.
Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle
socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.
Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i
allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil
blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til
aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får
udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem
lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret
til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette
misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker
krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.
De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt.
Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig
med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt
problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren
indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag
ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den
årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet
forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får
mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer
ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.
Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med
bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere
forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.
Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster
skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke
kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.
Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort
til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt
gennemført.
Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig
belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne
nedsættelse af lejeværdien.
Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere
skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere
ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere
lejeværdi.
Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af
rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en
bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke
komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.
Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af
benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt.
Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.
De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt
børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af
fradragsværdien af de nævnte bidrag.
Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det
uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil
disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.
Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens
forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.
Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i
beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet
med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode
til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag
en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk
retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor
afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23
lovforslag i reformen til forkastelse.
Mindretallet deler naturligvis regeringens ønske om at forhindre
uhensigtsmæssig skattetænkning, hvad der angiveligt skulle være hensigten med
lovforslaget.
Det er imidlertid mindretallets opfattelse, at regeringen med dette
lovforslag påfører erhvervslivet en række utilsigtede problemer, hvad der
forekommer helt urimeligt, når det ifølge lovforslagets bemærkninger kun er
hensigten at foretage et indgreb mod skattearbitrageprojekter.
Fremtrædende erhvervsadvokater og førende revisionsfirmaer har gjort
opmærksom på, at lovforslaget vil ramme danske virksomheders investeringer i
udviklingslandene, mindske retssikkerheden på skatteområdet og underminere
dobbeltbeskatningsaftaler med udlandet.
Dette bestyrker mindretallets opfattelse af, at lovforslaget bør
indstilles til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af et flertal
(S, CD, RV og KRF):
Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 33 F
indsættes i stk. 1 efter »anses for at vedrøre sådan
indkomst« ordene: »jf. dog stk. 3«.
2) I den under nr. 2 foreslåede § 33 F affattes
stk. 2 således:
»Stk. 2. Udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske
eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den
danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.«
3) I den under nr. 2 foreslåede § 33 F indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt en eksportør yder lån til sin aftager i
forbindelse med kreditsalg af varer m.v. skal renteudgifter m.v., som nævnt i
§ 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved opgørelsen af den
udenlandske indkomst.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 2 Ved ændringsforslaget fastholder man som udgangspunkt, at den
direkte metode skal anvendes ved opgørelsen af nettoindkomsten fra udlandet.
Denne metode suppleres med en bestemmelse om, at i tilfælde, hvor det ikke
kan påvises, hvilke udgifter der kan henføres til den udenlandske indkomst,
skal der ske en forholdsmæssig fordeling af disse udgifter efter forholdet
mellem den udenlandske og den danske indkomst, som disse er opgjort (før
disse fradrag er placeret).
Den omvendte bevisbyrde for skatteyderen bortfalder.
Ved kombination af den direkte metode og forholdsmæssig fordeling af
udgifter opnås, dels at udgifter, der klart er den udenlandske indkomst
uvedkommende, ikke henføres til denne, dels at der er en klar regel for
indkomstopgørelsen i de mere komplicerede tilfælde.
Til nr. 3 Ved indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 33 F, tages der højde for
den særlige situation, der kan foreligge i forbindelse med kreditsalg til
udlandet.
Erhvervslivet foretager i vidt omfang salg af varer på kredit eller
foretager andre kreditsalg af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt
udstyr.
Leverandøren lader i sådanne tilfælde meget hyppigt den pris, vedkommende
selv har måttet betale en bank eller et eksportfinansieringsinstitut for
finansieringen af kreditten, gå videre til kunden uden yderligere tillæg. I
de tilfælde, hvor en person sælger udstyr på kredit, er renten således mere
et element i salgsprisen end indkomst fra investeret kapital.
For at undgå, at der i sådanne tilfælde opstår en uønsket
dobbeltbeskatning, foreslås det, at nettometoden ikke skal finde anvendelse i
disse situationer. Herved er der taget hensyn til de ofte forekommende
tilfælde, hvor renteindtægter og -udgifter falder i år, der ligger efter det
tidspunkt, hvor kreditsalget har fundet sted.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå samt
skatteministerens kommentarer til en henvendelse
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, hvilke andre indkomstarter end udbytte-, rente-
og royaltyindtægter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 F skal
finde anvendelse på, herunder hvorvidt den vil finde anvendelse ved beregning
af lempelse for dobbeltbeskatning for honorarer for ingeniørmæssig assistance
og for indkomst indtjent i et udenlandsk sambeskattet datterselskab, som er
erhvervet for lånte midler.
Svar:
Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 F finder anvendelse på
alle former for udenlandsk indkomst, hvad enten denne erhverves af en fysisk
person eller af et selskab.
Skatteministeriet,
Departementet
Den 16. juni 1993
I skrivelse af 14. juni 1993 har advokatfirmaet Harlang, Nyborg &
Rørdam og revisionsfirmaet Schøbel & Marholt (L 294 - bilag 20) dels
rejst en række spørgsmål vedrørende lovforslaget, dels fremsat nogle
generelle kommentarer.
1) Hvorledes afgrænses renteudgifter, der skal henføres til
renteindtægten, over for andre renteudgifter?
Svar:
Hvis det ikke kan påvises, hvilke renteudgifter der kan henføres til en
renteindtægt, vil de (resterende) udgifter blive fordelt efter forholdet
mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.
2) Betyder det forhold, at ordet »renteudgift« anvendes i
forslagets § 5 d og ordet »udgift« anvendes i forslagets § 33 F, at
beregningen skal ske efter forskellige principper?
Svar:
Nej, beregningen skal ske efter samme principper, men en række udgifter
kan i sagens natur ikke periodiseres.
3) Er selskabsindkomster omfattet af lovforslagets § 5 D, stk. 1, 2.
punktum?
Svar:
Selskabsindkomster er ikke omfattet af 2. punktum, idet dette alene angår
kapitalindkomst.
Der opstilles 2 eksempler, A og B.
Eksempel A.
Et dansk selskab stifter et datterselskab i udlandet. Det danske selskab
optager et lån, der anvendes som indskud af aktiekapital i det nystiftede
datterselskab.
Ud over renteudgifterne på lånet har det danske selskab en række udgifter,
der vedrører datterselskabet.
Svar vedrørende eksempel A.:
Der skal tages hensyn til alle udgifter i det omfang, de vedrører
indkomsten fra udlandet. Der skal dog ikke tages hensyn til de udgifter, der
er fradraget i årene forud for erhvervelsen af udbytteindkomst.
Eksempel B.
En virksomhed udvikler i årene 1992-93 en opfindelse. Udviklingsudgifterne
fratrækkes.
I 1997 får en udenlandsk virksomhed ret til at producere produktet. Den
danske virksomhed får betaling i form af royalty.
Svar vedrørende eksempel B.:
Der skal ikke tages hensyn til nogen udgifter, idet disse er afholdt og
fratrukket, før royalty-betalingen modtages.
4) Under henvisning til de under A og B anførte eksempler rejses spørgsmål
om, hvorledes udgifterne skal periodiseres.
Svar:
Der skal ikke ske periodisering af udgifterne, idet § 5 D i forslaget kun
gælder for fysiske personer uden for næring.
5) Det anføres videre, at forslaget i mange tilfælde medfører
dobbeltbeskatning, og som eksempel anføres tilfælde, hvor en dansk virksomhed
i forbindelse med en leverance yder varekredit til den udenlanske aftager, og
hvor der i forbindelse hermed sker en refinansiering.
6) Endelig anføres, at forslaget er i strid med de af Danmark indgåede
dobbeltbeskatningsaftaler.
For så vidt angår det anførte om erhvervsvirksomheders finansiering af
eksportsalg foreligger der et reelt problem, hvis løsning overvejes.
Med hensyn til spørgsmålet, om forslaget er i strid med
dobbeltbeskatningsaftalerne, er svaret, at dette ikke er tilfældet.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forpligter Danmark som bopælsstat til at
give lempelse for den skat, som udlandet opkræver af de indkomster, det efter
overenskomsten har beskatningsretten til.
Lempelsen skal gives efter den metode, der er fastsat i overenskomsten.
Dette skal naturligvis overholdes.
Derimod giver overenskomsten ikke detaljerede regler for, hvorledes
lempelsen skal gennemføres.
Dette medfører, at den nationale lovgivning i den enkelte stat kan
anvendes.
Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst er klare på dette punkt.
Vedrørende dette spørgsmål kan i øvrigt henvises f.eks. til svar af 3.
juni 1993 til Skatteudvalget (L 294 - bilag 1).
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori
lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridstpartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse .
Ved 2. behandling af lovforslaget stemte Fremskridtspartiet for de
ændringsforslag, der betød en forbedring af lovforslaget.
Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed,
jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed. Idet
Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, ønsker
Fremskridtspartiet at reducere samtlige skatter mest muligt.
Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre, at den kraftigt
reducerede offentlige sektor kan finansieres med færrest mulige
tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men målet må også være, at de få
nødvendige offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem
frivillige bidrag.
Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter eller afgifter til
finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten og det offentlige
skal udføre. Betingelsen for kraftige skattelettelser er derfor politisk
vilje til at nedbringe de offentlige udgifter tilsvarende. Men selv om der er
tale om politisk bestemte opgaver, der dermed skal finansieres over de
offentlige budgetter med skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de
organer og institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i
meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat
varetagelse.
Skatter ødelægger samfundsøkonomien og de enkeltes privatøkonomi, da
skatterne virker som tyveri fra den enkeltes privatøkonomi. Hvis
samfundsøkonomien skal forbedres, er det nødvendigt at reducere skatterne
mest muligt.
Spørgsmålet om skattelettelser er snævert forbundet med den offentlige
sektors udgiftsbehov. Jo større de offentlige udgifter er, jo større må
indtægterne (skatterne) nødvendigvis være. Fremskridtspartiet accepterer ikke
større skattelettelser, uden at de ledsages af modsvarende reduktioner i de
offentlige udgifter, ellers opnås bare store underskud.
Jo færre opgaver, det politisk bestemmes at det offentlige skal udføre, jo
færre penge skal der opkræves i skatter og afgifter. Derfor er det både
nødvendigt med omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer
af den offentlige sektor.
Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den foreliggende
skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte danskerne og gennem
beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang. Det er umuligt.
Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode ideer, men
desværre betyder helheden, at de positive elementer undergraves og i værste
fald gøres decideret negative. I forbindelse med omlægningen af
skatteskalaerne for personlig indkomst er det glædeligt, at regeringen har
indset nødvendigheden af at nedsætte skatterne. I en situation med voksende
behov for international handel kædet sammen med den øgede internationale
mobilitet for såvel arbejdskraft, varer, serviceydelser som kapital og ikke
mindst med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende
nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.
Fremskridtspartiet har i adskillige år plæderet for lavere skatter.
Regeringens lovforslag er udarbejdet med baggrund i den særlige danske
skattetradition, hvor skattelettelser reelt kun består af skatteomlægninger.
Fremskridtspartiet ønsker derimod, at skattelettelser skal udformes med et
særligt strategisk sigte, der både tager højde for den nuværende
ledighedsudvikling og de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes
adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje skatteniveau. Mindretallet
vil derfor foreslå, at skattelettelserne i stedet sammensættes på en sådan
måde, at de tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede
målsætninger.
Dette lovforslag har til formål at stoppe et hul i skattelovgivningen, der
hidtil har betydet, at indkomst på værdipapirer optjent i udlandet blev
beskattet efter udenlandske skatteregler. Dette har selvfølgelig
skatteindtjeningsmæssigt været negativt for den danske stat, når der
sideløbende har kunnet foretages lån til opkøb af værdipapirerne i danske
banker med dansk fradrag til følge. Der skal indføres en nettobetragtning af
forholdet, og dermed behandles de samlede transaktioner efter danske
skatteregler.
Samtidig er det et af lovforslagets formål gennem fjernelsen af
udlandslempelsen at tvinge virksomhederne til at flytte produktionen til
Danmark. Dansk Industri opfatter denne mulighed som ren fiktion, da mange
virksomheder og ingeniører/entreprenørselskaber ikke kan foretage arbejdet i
Danmark. Det betyder store tab for dansk erhvervsliv, der skønsmæssigt kan
fastsættes til ca. 1 mia. kr. årligt.
Lovforslagets gennemførelse betyder ikke, som regeringen tror, at store
danske koncerner vil flytte produktionen fra udlandet til Danmark. Det er
ikke altid muligt. Derimod får virksomheder med produktion i udlandet en
dårligere konkurrenceevne.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland Retsinformation · 8. februar 2000
- (294-2014) AA mod ejendomsmægler BB, CC og ejendomsmæglervirksomheden DD (retlig interesse - e-handel - elektronisk garantistillelse - frifindelse) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. december 2015
- 1996 BTL 257 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (ÆNDREDE SATSER OG REGLER FOR SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE M.V.) NR L 257 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 27. november 2000
- 1991 BTB 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF UDVALG TIL UNDERSØGELSE AF EVENTUELLE MISBRUGSMULIGHEDER I ANDELSBESKATNINGEN NR B 29 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 25. februar 1992
- 1992 BTL 297 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN) NR L 297 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993