Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 294 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (BEREGNINGSREGLER FOR LEMPELSE) NR L 294 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 294Betænkning over lovforslagFolketinget5. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Arthur Andersen & Co.,

Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet,

Erhvervenes Skattesekretariat,

F. L. Smidth & Co A/S,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Kjeldsen, Lars, Kbh. K, advokat og Freddi Nielsen, statsaut. rev.,

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå tillige med nogle

af ministerens kommentarer til skriftlige henvendelser er optrykt som bilag

til betænkningen.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev

det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en

skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.

Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:

- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig

måtte ikke forringes.

- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de

forskellige boligformer.

- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster

Læs alt

blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,

således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre

fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes

højt.

- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til

miljøskatter.

Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte

lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes

konkurrenceevne.

Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer

markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.

Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt

gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.

Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og

fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på

bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der

alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende

sammenhæng.

Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber

og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi

hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt

efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og

kalkulationer.

Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.

Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er

tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og

misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft

mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres

forbrugsmuligheder.

Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for

lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at

de grupper, der belastes forholdsmæssigt hårdest af de grønne afgifter,

kompenseres.

De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en

normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.

Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i

finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.

Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske

vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af

skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer

mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det

ændrede renteniveau.

Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger

herved er forøget.

På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af

skatteomlægningen er sikret

- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,

- øget miljøansvarlighed i beskatningen,

- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur

og beskatningsprocenter angår,

- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og

dynamik i samfundet,

- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,

- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de

kommende år.

Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,

arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i

det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende

projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en

»Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har

partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre

sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen

bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og

pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som

følge af de voksende offentlige udgifter.

Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den

private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive

forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil

bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt

beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på

dette forhold.

Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske

system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn

til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.

Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill

vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i

erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med

betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i

allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har

mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske

incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i

samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.

Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af

kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere

være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket

forekommer uheldigt og ulogisk.

Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til

Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge

ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos

den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om

størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl

om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.

Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og

arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om

afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at

henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten

efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste

erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den

skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder

for fradrag for befordringsudgifter.

I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds

bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået

af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling

i Folketinget.

Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende

indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter

over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis

indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor

uretfærdighed.

Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde

specielt efter 1997.

Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes

konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har

ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.

Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder

øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle

socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.

Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i

allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil

blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til

aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får

udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem

lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret

til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette

misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker

krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.

De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt.

Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig

med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt

problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren

indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag

ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den

årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet

forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får

mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer

ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.

Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med

bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere

forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.

Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster

skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke

kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.

Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort

til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt

gennemført.

Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig

belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne

nedsættelse af lejeværdien.

Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere

skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere

ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere

lejeværdi.

Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af

rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en

bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke

komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.

Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af

benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt.

Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.

De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt

børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af

fradragsværdien af de nævnte bidrag.

Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det

uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil

disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.

Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens

forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.

Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i

beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet

med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode

til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag

en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk

retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor

afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23

lovforslag i reformen til forkastelse.

Mindretallet deler naturligvis regeringens ønske om at forhindre

uhensigtsmæssig skattetænkning, hvad der angiveligt skulle være hensigten med

lovforslaget.

Det er imidlertid mindretallets opfattelse, at regeringen med dette

lovforslag påfører erhvervslivet en række utilsigtede problemer, hvad der

forekommer helt urimeligt, når det ifølge lovforslagets bemærkninger kun er

hensigten at foretage et indgreb mod skattearbitrageprojekter.

Fremtrædende erhvervsadvokater og førende revisionsfirmaer har gjort

opmærksom på, at lovforslaget vil ramme danske virksomheders investeringer i

udviklingslandene, mindske retssikkerheden på skatteområdet og underminere

dobbeltbeskatningsaftaler med udlandet.

Dette bestyrker mindretallets opfattelse af, at lovforslaget bør

indstilles til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin

stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af et flertal

(S, CD, RV og KRF):

Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 33 F

indsættes i stk. 1 efter »anses for at vedrøre sådan

indkomst« ordene: »jf. dog stk. 3«.

2) I den under nr. 2 foreslåede § 33 F affattes

stk. 2 således:

»Stk. 2. Udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske

eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den

danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.«

3) I den under nr. 2 foreslåede § 33 F indsættes

efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Såfremt en eksportør yder lån til sin aftager i

forbindelse med kreditsalg af varer m.v. skal renteudgifter m.v., som nævnt i

§ 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved opgørelsen af den

udenlandske indkomst.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2 Ved ændringsforslaget fastholder man som udgangspunkt, at den

direkte metode skal anvendes ved opgørelsen af nettoindkomsten fra udlandet.

Denne metode suppleres med en bestemmelse om, at i tilfælde, hvor det ikke

kan påvises, hvilke udgifter der kan henføres til den udenlandske indkomst,

skal der ske en forholdsmæssig fordeling af disse udgifter efter forholdet

mellem den udenlandske og den danske indkomst, som disse er opgjort (før

disse fradrag er placeret).

Den omvendte bevisbyrde for skatteyderen bortfalder.

Ved kombination af den direkte metode og forholdsmæssig fordeling af

udgifter opnås, dels at udgifter, der klart er den udenlandske indkomst

uvedkommende, ikke henføres til denne, dels at der er en klar regel for

indkomstopgørelsen i de mere komplicerede tilfælde.

Til nr. 3 Ved indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 33 F, tages der højde for

den særlige situation, der kan foreligge i forbindelse med kreditsalg til

udlandet.

Erhvervslivet foretager i vidt omfang salg af varer på kredit eller

foretager andre kreditsalg af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt

udstyr.

Leverandøren lader i sådanne tilfælde meget hyppigt den pris, vedkommende

selv har måttet betale en bank eller et eksportfinansieringsinstitut for

finansieringen af kreditten, gå videre til kunden uden yderligere tillæg. I

de tilfælde, hvor en person sælger udstyr på kredit, er renten således mere

et element i salgsprisen end indkomst fra investeret kapital.

For at undgå, at der i sådanne tilfælde opstår en uønsket

dobbeltbeskatning, foreslås det, at nettometoden ikke skal finde anvendelse i

disse situationer. Herved er der taget hensyn til de ofte forekommende

tilfælde, hvor renteindtægter og -udgifter falder i år, der ligger efter det

tidspunkt, hvor kreditsalget har fundet sted.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå samt

skatteministerens kommentarer til en henvendelse

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes oplyse, hvilke andre indkomstarter end udbytte-, rente-

og royaltyindtægter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 F skal

finde anvendelse på, herunder hvorvidt den vil finde anvendelse ved beregning

af lempelse for dobbeltbeskatning for honorarer for ingeniørmæssig assistance

og for indkomst indtjent i et udenlandsk sambeskattet datterselskab, som er

erhvervet for lånte midler.

Svar:

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 F finder anvendelse på

alle former for udenlandsk indkomst, hvad enten denne erhverves af en fysisk

person eller af et selskab.

Skatteministeriet,

Departementet

Den 16. juni 1993

I skrivelse af 14. juni 1993 har advokatfirmaet Harlang, Nyborg &

Rørdam og revisionsfirmaet Schøbel & Marholt (L 294 - bilag 20) dels

rejst en række spørgsmål vedrørende lovforslaget, dels fremsat nogle

generelle kommentarer.

1) Hvorledes afgrænses renteudgifter, der skal henføres til

renteindtægten, over for andre renteudgifter?

Svar:

Hvis det ikke kan påvises, hvilke renteudgifter der kan henføres til en

renteindtægt, vil de (resterende) udgifter blive fordelt efter forholdet

mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.

2) Betyder det forhold, at ordet »renteudgift« anvendes i

forslagets § 5 d og ordet »udgift« anvendes i forslagets § 33 F, at

beregningen skal ske efter forskellige principper?

Svar:

Nej, beregningen skal ske efter samme principper, men en række udgifter

kan i sagens natur ikke periodiseres.

3) Er selskabsindkomster omfattet af lovforslagets § 5 D, stk. 1, 2.

punktum?

Svar:

Selskabsindkomster er ikke omfattet af 2. punktum, idet dette alene angår

kapitalindkomst.

Der opstilles 2 eksempler, A og B.

Eksempel A.

Et dansk selskab stifter et datterselskab i udlandet. Det danske selskab

optager et lån, der anvendes som indskud af aktiekapital i det nystiftede

datterselskab.

Ud over renteudgifterne på lånet har det danske selskab en række udgifter,

der vedrører datterselskabet.

Svar vedrørende eksempel A.:

Der skal tages hensyn til alle udgifter i det omfang, de vedrører

indkomsten fra udlandet. Der skal dog ikke tages hensyn til de udgifter, der

er fradraget i årene forud for erhvervelsen af udbytteindkomst.

Eksempel B.

En virksomhed udvikler i årene 1992-93 en opfindelse. Udviklingsudgifterne

fratrækkes.

I 1997 får en udenlandsk virksomhed ret til at producere produktet. Den

danske virksomhed får betaling i form af royalty.

Svar vedrørende eksempel B.:

Der skal ikke tages hensyn til nogen udgifter, idet disse er afholdt og

fratrukket, før royalty-betalingen modtages.

4) Under henvisning til de under A og B anførte eksempler rejses spørgsmål

om, hvorledes udgifterne skal periodiseres.

Svar:

Der skal ikke ske periodisering af udgifterne, idet § 5 D i forslaget kun

gælder for fysiske personer uden for næring.

5) Det anføres videre, at forslaget i mange tilfælde medfører

dobbeltbeskatning, og som eksempel anføres tilfælde, hvor en dansk virksomhed

i forbindelse med en leverance yder varekredit til den udenlanske aftager, og

hvor der i forbindelse hermed sker en refinansiering.

6) Endelig anføres, at forslaget er i strid med de af Danmark indgåede

dobbeltbeskatningsaftaler.

For så vidt angår det anførte om erhvervsvirksomheders finansiering af

eksportsalg foreligger der et reelt problem, hvis løsning overvejes.

Med hensyn til spørgsmålet, om forslaget er i strid med

dobbeltbeskatningsaftalerne, er svaret, at dette ikke er tilfældet.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst forpligter Danmark som bopælsstat til at

give lempelse for den skat, som udlandet opkræver af de indkomster, det efter

overenskomsten har beskatningsretten til.

Lempelsen skal gives efter den metode, der er fastsat i overenskomsten.

Dette skal naturligvis overholdes.

Derimod giver overenskomsten ikke detaljerede regler for, hvorledes

lempelsen skal gennemføres.

Dette medfører, at den nationale lovgivning i den enkelte stat kan

anvendes.

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst er klare på dette punkt.

Vedrørende dette spørgsmål kan i øvrigt henvises f.eks. til svar af 3.

juni 1993 til Skatteudvalget (L 294 - bilag 1).

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori

lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridstpartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse .

Ved 2. behandling af lovforslaget stemte Fremskridtspartiet for de

ændringsforslag, der betød en forbedring af lovforslaget.

Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed,

jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed. Idet

Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, ønsker

Fremskridtspartiet at reducere samtlige skatter mest muligt.

Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre, at den kraftigt

reducerede offentlige sektor kan finansieres med færrest mulige

tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men målet må også være, at de få

nødvendige offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem

frivillige bidrag.

Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter eller afgifter til

finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten og det offentlige

skal udføre. Betingelsen for kraftige skattelettelser er derfor politisk

vilje til at nedbringe de offentlige udgifter tilsvarende. Men selv om der er

tale om politisk bestemte opgaver, der dermed skal finansieres over de

offentlige budgetter med skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de

organer og institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i

meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat

varetagelse.

Skatter ødelægger samfundsøkonomien og de enkeltes privatøkonomi, da

skatterne virker som tyveri fra den enkeltes privatøkonomi. Hvis

samfundsøkonomien skal forbedres, er det nødvendigt at reducere skatterne

mest muligt.

Spørgsmålet om skattelettelser er snævert forbundet med den offentlige

sektors udgiftsbehov. Jo større de offentlige udgifter er, jo større må

indtægterne (skatterne) nødvendigvis være. Fremskridtspartiet accepterer ikke

større skattelettelser, uden at de ledsages af modsvarende reduktioner i de

offentlige udgifter, ellers opnås bare store underskud.

Jo færre opgaver, det politisk bestemmes at det offentlige skal udføre, jo

færre penge skal der opkræves i skatter og afgifter. Derfor er det både

nødvendigt med omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer

af den offentlige sektor.

Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den foreliggende

skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte danskerne og gennem

beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang. Det er umuligt.

Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode ideer, men

desværre betyder helheden, at de positive elementer undergraves og i værste

fald gøres decideret negative. I forbindelse med omlægningen af

skatteskalaerne for personlig indkomst er det glædeligt, at regeringen har

indset nødvendigheden af at nedsætte skatterne. I en situation med voksende

behov for international handel kædet sammen med den øgede internationale

mobilitet for såvel arbejdskraft, varer, serviceydelser som kapital og ikke

mindst med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende

nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.

Fremskridtspartiet har i adskillige år plæderet for lavere skatter.

Regeringens lovforslag er udarbejdet med baggrund i den særlige danske

skattetradition, hvor skattelettelser reelt kun består af skatteomlægninger.

Fremskridtspartiet ønsker derimod, at skattelettelser skal udformes med et

særligt strategisk sigte, der både tager højde for den nuværende

ledighedsudvikling og de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes

adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje skatteniveau. Mindretallet

vil derfor foreslå, at skattelettelserne i stedet sammensættes på en sådan

måde, at de tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede

målsætninger.

Dette lovforslag har til formål at stoppe et hul i skattelovgivningen, der

hidtil har betydet, at indkomst på værdipapirer optjent i udlandet blev

beskattet efter udenlandske skatteregler. Dette har selvfølgelig

skatteindtjeningsmæssigt været negativt for den danske stat, når der

sideløbende har kunnet foretages lån til opkøb af værdipapirerne i danske

banker med dansk fradrag til følge. Der skal indføres en nettobetragtning af

forholdet, og dermed behandles de samlede transaktioner efter danske

skatteregler.

Samtidig er det et af lovforslagets formål gennem fjernelsen af

udlandslempelsen at tvinge virksomhederne til at flytte produktionen til

Danmark. Dansk Industri opfatter denne mulighed som ren fiktion, da mange

virksomheder og ingeniører/entreprenørselskaber ikke kan foretage arbejdet i

Danmark. Det betyder store tab for dansk erhvervsliv, der skønsmæssigt kan

fastsættes til ca. 1 mia. kr. årligt.

Lovforslagets gennemførelse betyder ikke, som regeringen tror, at store

danske koncerner vil flytte produktionen fra udlandet til Danmark. Det er

ikke altid muligt. Derimod får virksomheder med produktion i udlandet en

dårligere konkurrenceevne.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)

nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter