1992 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AKTINDSIGT I HELBREDSOPLYSNINGER NR L 228 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
En række af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf samt
ministerens kommentar til en henvendelse fra Den Almindelige Danske
Lægeforening er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Arbejdsmarkedspensionsrådet,
Assurandør-Societetet,
Dansk Sygeplejeråd,
Den Almindelige Danske Lægeforening og
Forbundet af Offentligt Ansatte.
Der er af to mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret .
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag. Mindretallet er positivt over for princippet om at
sikre patienter aktindsigt i helbredsoplysninger. Imidlertid bør aktindsigten
ikke kunne give sundhedsministeren anledning til at fastsætte regler om
gebyr.
Mindretallet mener, at adgangen til aktindsigt er en så vigtig forbedring
i forhold til de gældende regler, at spørgsmålet om sundhedsministerens
adgang til at fastsætte gebyrer ikke skal bevirke, at aktindsigten ikke
Læs alt
indføres.
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF):
Ny paragraf:
1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Videregivelse af oplysninger til forsikringsselskaber
og lignende kan kun ske med patientens skriftlige tilladelse og kun i form af
besvarelse af konkrete spørgsmål. Journalmateriale må ikke udleveres til
tredjemand.«
Af et mindretal (FP):
Til § 4
2) Paragraffen udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget skal sikre, at journaloplysninger ikke som en utilsigtet
sidevirkning af lovforslaget kommer andre end den direkte omhandlede patient
i hænde. Hvis patienten selv ønsker at videregive egentligt journalmateriale
og ikke blot faktuelle oplysninger, står det naturligvis efterfølgende den
enkelte frit for. Ikke mindst i forhold til mennesker, der har været
behandlet for psykiske lidelser, vil dette have betydning.
Til nr. 2
Fremskridtspartiet mener ikke, at der skal kunne fastsættes regler om
gebyr i forbindelse med aktindsigt i helbredsoplysninger.
Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Martin Glerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Birgitte
Husmark (SF) Torben Rechendorff (KF) Karen Højte Jensen (KF) Fischer (KF) Lis
Noer Holmberg (V) Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard (V) Jørgen Winther
(V) Jan Køpke Christensen (FP) fmd. Dorit Myltoft (RV) Inger Stilling
Pedersen (KRF)
Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til Sundhedsministeren og dennes svar herpå
samt ministerens kommentar til en henvendelse fra Den Almindelige Danske
Lægeforening:
Spørgsmål 2:
»Vil ministeren være indstillet på at indarbejde en egentlig - en
kort - tidsgrænse for anvendelse af fuldmagt givet til tredjemand?»
Svar:
I min besvarelse af spørgsmål 2 omtaler jeg ganske kort den vejledning,
Sundhedsministeriet agter at udsende om aktindsigtsreglerne. I tilknytning
hertil fremsendes vedlagt til udvalgets orientering en foreløbig skitse til
uddybende retningslinier for spørgsmålet om tredjemandsbemyndigelse til
aktindsigt i patientjournaler m.v.
Vedr.: Retningslinier for spørgsmålet om tredjemandsbemyndigelse til
aktindsigt i patientjournaler m.v. med henblik på Sundhedsministeriets
kommende aktindsigtsvejledning.
Følgende spørgsmål vil blive behandlet:
1. Begrundelsen for patientens adgang til at give fuldmagt til andre.
2. Fuldmagt til nærtstående pårørende m.fl. (f.eks. advokater).
3. Fuldmagt til udenforstående tredjemand (f.eks. forsikringsselskab,
arbejdsgiver, faglig organisation).
Under pkt. 3 vil følgende forhold blive uddybet:
a) Den udleverende læge skal forholde sig til fuldmagtens rækkevidde, dvs.
hvilke oplysninger gives der fuldmagt til aktindsigt i. I forbindelse med en
forsikringsansøgning gives der fuldmagt til aktindsigt i oplysninger forud
for tegningstidspunktet. Ved fremsættelse af erstatningskrav gives fuldmagten
til aktindsigt i oplysninger i tilknytning til forsikringsbegivenheden.
Fuldmagten skal i begge situationer ses på baggrund af, at forsikringstageren
efter forsikringsaftaleloven har en oplysningspligt vedrørende
omstændigheder, der har betydning for forsikringsforholdet. Denne
oplysningspligt gælder såvel ved tegning af forsikring som ved
forsikringsbegivenhedens indtræden.
b) En præcisering af, at forsikringsselskabet kun er berettiget til at
rekvirere de journaloplysninger, der efter den pågældende
forsikringssituation findes nødvendige.
c) En henstilling til lægen om at foretage en fortolkning af
fuldmagtsgivers viljestilkendegivelse i forbindelse med afgivelsen af
fuldmagten. Dette vedrører bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt en aktindsigt vil
give den udenforstående tredjemand kendskab til forhold, der er åbenbart
irrelevante i forhold til det formål, som fuldmagten skal anvendes til.
Relevante oplysninger vil være sådanne, der bidrager til at tilvejebringe en
nærmere belysning af forsikringstagers helbredsforhold med henblik på
vurdering af risikoen ved tegningen af en forsikring, eller som nærmere
belyser omstændighederne vedrørende forsikringsbegivenheden.
d) Lægen gives adgang til at rette henvendelse til patienten for - i
tilfælde af tvivl om fuldmagtsgivers tilkendegivelse som anført ovenfor under
c) - at få præciseret, hvilke oplysninger fuldmagten forudsættes at dække.
e) Lægen gives adgang til eventuelt at lade aktindsigten foregå via
patienten - f.eks. i tilfælde, hvor forsikringsselskabet fastholder
udlevering af flere oplysninger. Lægen kan da overdrage journalkopi til
patienten, for at patienten selv kan afgøre, om han kan/skal gå videre til
forsikringsselskabet.
Det hører med til det samlede billede, at spørgsmålet om, hvilke
oplysninger der er relevante for et forsikringsselskab i de nævnte
sammenhænge, kan være vanskeligt at tage stilling til for en
ikke-forsikringskyndig. Dette er baggrunden for, at formuleringen bør være
den, at det er oplysninger, som ikke umiddelbart er relevante, som den
udleverende læge vil kunne frasortere.
For perioden efter forsikringstegningen forstås ved ikke umiddelbart
relevante oplysninger sådanne oplysninger, som er nedskrevet i journalen m.v.
efter forsikringstegningen, og som ikke er af betydning for bedømmelsen af
forsikringsbegivenhen. Her vil f.eks. resultatet af en undersøgelse, hvorved
en arvelig sygdom er konstateret i perioden mellem forsikringstegningen og
forsikringsbegivenheden, være omfatet af definitionen på ikke umiddelbart
relevante oplysninger. Omvendt vil oplysningen om den arvelige sygdom være
relevant, såfremt sygdommen har været en medvirkende faktor til eller på
anden måde har haft direkte indflydelse på eller betydning for forholdene i
skadessituationen.
En frasortering af ikke umiddelbart relevante oplysninger bør gøres på så
enkel en måde som muligt, da sundhedsvæsenets personale ellers vil blive
påført et unødigt merarbejde. En frasortering kan f.eks. ske ved overdækning
af irrelevant tekst ved fotokopiering eller tilbageholdelse af dele af
journalen med angivelse af, at irrelevante oplysninger er fjernet.
Spørgsmål 7:
»Hvorledes vil ministeren sikre, at den tid, der bruges til at
ekspedere anmodninger om aktindsigt, ikke »konverteres« til
konsultationstid?»
Svar:
Jeg går ud fra, at spørgsmålet tager sigte på at få belyst, hvordan det
undgås, at forslaget fører til, at praktiserende læger m.fl., der har
overenskomst med den offentlige sygesikring, vil afkræve sygesikringen
honorar for besvarelse af anmodninger om aktindsigt.
Hertil vil jeg sige, at det i lovforslagets bemærkninger udtrykkeligt er
anført, at Sundhedsministeriet går ud fra, at anmodning om aktindsigt som
altovervejende hovedregel vil blive fremsat i forbindelse med en
konsultation. Begrundelsen herfor er, at ønsket om aktindsigt i almindelighed
formodes at opstå i tilknytning til en konkret behandling/undersøgelse, hvor
det er af betydning for den enkelte patient at vide, hvad der skrives i
journalen.
Da en konsultation i forvejen honoreres af den offentlige sygesikring i
henhold til de gældende overenskomster, vil der - såfremt den enkelte patient
følger den ovenfor beskrevne fremgangsmåde - ikke som følge af de foreslåede
bestemmelser blive grundlag for yderligere honorarkrav fra læger eller andre
ydere, der har overenskomst med den offentlige sygesikring.
Hvis anmodningen om aktindsigt ikke sker i forbindelse med en
konsultation, kan besvarelsen oftest ske i form af, at patienten tilsendes en
kopi af journalmaterialet samtidig med, at patienten får tilbud om en
uddybende forklaring. I disse situationer ønsker patienten således
oplysninger om tidligere foretagne behandlinger/undersøgelser. Her vil det
ligeledes gælde, at sygesikringen allerede har ydet honorar for de omhandlede
ydelser, og der vil derfor efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke være
grundlag for yderligere honorarkrav.
Det er på baggrund af ovenstående betragtninger, at det i lovforslagets
bemærkninger er anført, at lovforslaget efter Sundhedsministeriets opfattelse
ikke vil medføre merudgifter for den offentlige sygesikring.
Spørgsmål 9:
»Ministeren bedes oplyse, hvorledes patienter efter lovforslaget kan
få aktindsigt i de optegnelser om helbredsforhold, som ikke-autoriseret
sundhedspersonale har nedskrevet.«
Svar:
I det omfang, hvor ikke-autoriseret sundhedspersonale som f.eks.
plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere
og hjemmehjælpere nedskriver oplysninger, der er af betydning for
behandlingen eller plejen m.v. af patienter, bør de pågældende oplysninger
overføres til den journal, som føres af den autoriserede sundhedsperson for
de pågældende patienter. Der vil derefter være adgang til aktindsigt i
oplysningerne efter reglerne i lovforslaget.
Hvis ikke-autoriseret sundhedspersonale derudover nedskriver oplysninger
om patienters helbredsforhold, må sådanne optegnelser anses som interne
arbejdsdokumenter for den myndighed, hvor det pågældende sundhedspersonale er
ansat. Såfremt sådanne interne arbejdsdokumenter indeholder oplysninger om
faktiske forhold - f.eks. faktiske oplysninger om en patient - der er af
væsentlig betydning for en sag, har den pågældende patient imidlertid også
ret til aktindsigt i de pågældende faktiske oplysninger. Dette følger af den
generelle regel i offentlighedslovens § 11, stk. 1.
Endelig vil den enkelte myndighed eller den enkelte offentligt ansatte
ikke-autoriserede sundhedsperson som udgangspunkt være berettiget til at give
en patient aktindsigt i oplysninger om vedkommende patients personlige
forhold i henhold til det forvaltningsretlige princip om meroffentlighed.
Spørgsmål 15:
»Vil ministeren sikre, at patienter, der ønsker dette, kan få kopi
af journalmateriale, som tilgår tredjemand?»
Svar:
En patient, der fremsætter ønske om det, vil efter lovforslaget til
enhver tid kunne få kopi af det journalmateriale om vedkommende, der sendes
til en tredjemand.
Da udlevering af journalmateriale til f.eks. et forsikringsselskab er
baseret på en bemyndigelsesaftale mellem forsikringstageren og selskabet, vil
det være naturligt, at det er disse parter, der sikrer, at forsikringstageren
informeres om, at aktindsigtsadgangen er benyttet.
Spørgsmål 17:
»Ministerens kommentar udbedes til ændringsforslag nr. 1, jf. bilag
29.«
Svar:
Efter ændringsforslag nr. 1 kan videregivelse af oplysninger til
forsikringsselskaber og lignende kun ske med patientens skriftlige tilladelse
og kun i form af besvarelse af konkrete spørgsmål. Endvidere må
journalmateriale ikke udleveres til tredjemand.
Gældende retstilstand er sådan, at patientens skriftlige tilladelse kræves
til en meddelelse af aktindsigt til en udenforstående tredjemand, f.eks. et
forsikringsselskab. En besvarelse af konkrete spørgsmål som foreslået i
ændringsforslaget vil ikke med sikkerhed tilvejebringe de oplysninger, der er
nødvendige til opfyldelse af den oplysningspligt, som forsikringsaftaleloven
pålægger en forsikringstager.
Som jeg har redegjort for i min besvarelse af spørgsmål 16, vil det
forhold, at der er givet utilstrækkelige oplysninger, kunne få uheldige
konsekvenser for forsikringstageren.
Desuden indeholder det stillede ændringsforslag et forbud mod, at
journalmateriale udleveres til tredjemand. Et sådant forbud vil for det
første ikke kunne håndhæves, idet den person, som journalen vedrører, vil
være frit stillet med hensyn til, hvem vedkommende måtte ønske at give
journalmaterialet til, såfremt han selv har rekvireret dette. For det andet
vil dette ændringsforslag umuliggøre, at en patient kan bede en tredjemand
som f.eks. en pårørende eller en advokat om at træde hjælpende til gennem
direkte aktindsigt i patientens journalmateriale.
Sundhedsministerens kommentarer til henvendelse af 4. juni 1993 fra
Den Almindelige Danske Lægeforening (L 228 - bilag 27).
Jeg kan henvise til mine kommentarer til henvendelsen af 3. juni 1993 fra
Assurandør-Societetet. Heri har jeg givet udtryk for, at de fleste tilfælde
af tvivl om, hvilken rækkevidde en fuldmagt til aktindsigt til tredjemand
har, formentlig vil kunne fjernes, såfremt der udformes nogle mere præcise
standardbemyndigelser. Det vil efter min opfattelse være hensigtsmæssigt, at
dette sker i et samarbejde mellem forsikringsbranchen og Lægeforeningen, og
jeg agter at opfordre parterne til et sådant samarbejde, så snart
lovforslaget er vedtaget.
Derudover kan jeg henvise til mit svar af 7. juni 1993 på spørgsmål 16.
Hvis der i øvrigt skulle opstå tvivl, mener jeg, at de muligheder, som er
skitseret i pkt. 3 d) og e) i retningslinierne for aktindsigtsvejledningen om
at rette henvendelse til patienten eller at lade aktindsigten foregå via
patienten, vil dække det behov, der måtte være.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 222 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING) NR L 222 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. maj 1995
- 1996 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSAFTALER OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER(FORBUD MOD ANVENDELSE AF VISSE HELBREDSMÆSSIGE OPLYSNINGER VED TEGNING M.V. AF FORSIKRINGER OG PENSIONER) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1994 BTL 260 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) (ORLOVSFINANSIERING M.V.) NR L 260 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1995
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1992 BTL 216 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT) NR L 216 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. maj 1993
- Beretning om Informationen af Folketinget i forbindelse med genfremsættelsen af forslag til lov om værdipapirhandel i november 1995 Retsinformation · 15. september 1998