Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AKTINDSIGT I HELBREDSOPLYSNINGER NR L 228 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 228Betænkning over lovforslagFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

En række af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf samt

ministerens kommentar til en henvendelse fra Den Almindelige Danske

Lægeforening er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Arbejdsmarkedspensionsrådet,

Assurandør-Societetet,

Dansk Sygeplejeråd,

Den Almindelige Danske Lægeforening og

Forbundet af Offentligt Ansatte.

Der er af to mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret .

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet

stillede ændringsforslag. Mindretallet er positivt over for princippet om at

sikre patienter aktindsigt i helbredsoplysninger. Imidlertid bør aktindsigten

ikke kunne give sundhedsministeren anledning til at fastsætte regler om

gebyr.

Mindretallet mener, at adgangen til aktindsigt er en så vigtig forbedring

i forhold til de gældende regler, at spørgsmålet om sundhedsministerens

adgang til at fastsætte gebyrer ikke skal bevirke, at aktindsigten ikke

Læs alt

indføres.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF):

Ny paragraf:

1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Videregivelse af oplysninger til forsikringsselskaber

og lignende kan kun ske med patientens skriftlige tilladelse og kun i form af

besvarelse af konkrete spørgsmål. Journalmateriale må ikke udleveres til

tredjemand.«

Af et mindretal (FP):

Til § 4

2) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skal sikre, at journaloplysninger ikke som en utilsigtet

sidevirkning af lovforslaget kommer andre end den direkte omhandlede patient

i hænde. Hvis patienten selv ønsker at videregive egentligt journalmateriale

og ikke blot faktuelle oplysninger, står det naturligvis efterfølgende den

enkelte frit for. Ikke mindst i forhold til mennesker, der har været

behandlet for psykiske lidelser, vil dette have betydning.

Til nr. 2

Fremskridtspartiet mener ikke, at der skal kunne fastsættes regler om

gebyr i forbindelse med aktindsigt i helbredsoplysninger.

Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Martin Glerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Birgitte

Husmark (SF) Torben Rechendorff (KF) Karen Højte Jensen (KF) Fischer (KF) Lis

Noer Holmberg (V) Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard (V) Jørgen Winther

(V) Jan Køpke Christensen (FP) fmd. Dorit Myltoft (RV) Inger Stilling

Pedersen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til Sundhedsministeren og dennes svar herpå

samt ministerens kommentar til en henvendelse fra Den Almindelige Danske

Lægeforening:

Spørgsmål 2:

»Vil ministeren være indstillet på at indarbejde en egentlig - en

kort - tidsgrænse for anvendelse af fuldmagt givet til tredjemand?»

Svar:

I min besvarelse af spørgsmål 2 omtaler jeg ganske kort den vejledning,

Sundhedsministeriet agter at udsende om aktindsigtsreglerne. I tilknytning

hertil fremsendes vedlagt til udvalgets orientering en foreløbig skitse til

uddybende retningslinier for spørgsmålet om tredjemandsbemyndigelse til

aktindsigt i patientjournaler m.v.

Vedr.: Retningslinier for spørgsmålet om tredjemandsbemyndigelse til

aktindsigt i patientjournaler m.v. med henblik på Sundhedsministeriets

kommende aktindsigtsvejledning.

Følgende spørgsmål vil blive behandlet:

1. Begrundelsen for patientens adgang til at give fuldmagt til andre.

2. Fuldmagt til nærtstående pårørende m.fl. (f.eks. advokater).

3. Fuldmagt til udenforstående tredjemand (f.eks. forsikringsselskab,

arbejdsgiver, faglig organisation).

Under pkt. 3 vil følgende forhold blive uddybet:

a) Den udleverende læge skal forholde sig til fuldmagtens rækkevidde, dvs.

hvilke oplysninger gives der fuldmagt til aktindsigt i. I forbindelse med en

forsikringsansøgning gives der fuldmagt til aktindsigt i oplysninger forud

for tegningstidspunktet. Ved fremsættelse af erstatningskrav gives fuldmagten

til aktindsigt i oplysninger i tilknytning til forsikringsbegivenheden.

Fuldmagten skal i begge situationer ses på baggrund af, at forsikringstageren

efter forsikringsaftaleloven har en oplysningspligt vedrørende

omstændigheder, der har betydning for forsikringsforholdet. Denne

oplysningspligt gælder såvel ved tegning af forsikring som ved

forsikringsbegivenhedens indtræden.

b) En præcisering af, at forsikringsselskabet kun er berettiget til at

rekvirere de journaloplysninger, der efter den pågældende

forsikringssituation findes nødvendige.

c) En henstilling til lægen om at foretage en fortolkning af

fuldmagtsgivers viljestilkendegivelse i forbindelse med afgivelsen af

fuldmagten. Dette vedrører bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt en aktindsigt vil

give den udenforstående tredjemand kendskab til forhold, der er åbenbart

irrelevante i forhold til det formål, som fuldmagten skal anvendes til.

Relevante oplysninger vil være sådanne, der bidrager til at tilvejebringe en

nærmere belysning af forsikringstagers helbredsforhold med henblik på

vurdering af risikoen ved tegningen af en forsikring, eller som nærmere

belyser omstændighederne vedrørende forsikringsbegivenheden.

d) Lægen gives adgang til at rette henvendelse til patienten for - i

tilfælde af tvivl om fuldmagtsgivers tilkendegivelse som anført ovenfor under

c) - at få præciseret, hvilke oplysninger fuldmagten forudsættes at dække.

e) Lægen gives adgang til eventuelt at lade aktindsigten foregå via

patienten - f.eks. i tilfælde, hvor forsikringsselskabet fastholder

udlevering af flere oplysninger. Lægen kan da overdrage journalkopi til

patienten, for at patienten selv kan afgøre, om han kan/skal gå videre til

forsikringsselskabet.

Det hører med til det samlede billede, at spørgsmålet om, hvilke

oplysninger der er relevante for et forsikringsselskab i de nævnte

sammenhænge, kan være vanskeligt at tage stilling til for en

ikke-forsikringskyndig. Dette er baggrunden for, at formuleringen bør være

den, at det er oplysninger, som ikke umiddelbart er relevante, som den

udleverende læge vil kunne frasortere.

For perioden efter forsikringstegningen forstås ved ikke umiddelbart

relevante oplysninger sådanne oplysninger, som er nedskrevet i journalen m.v.

efter forsikringstegningen, og som ikke er af betydning for bedømmelsen af

forsikringsbegivenhen. Her vil f.eks. resultatet af en undersøgelse, hvorved

en arvelig sygdom er konstateret i perioden mellem forsikringstegningen og

forsikringsbegivenheden, være omfatet af definitionen på ikke umiddelbart

relevante oplysninger. Omvendt vil oplysningen om den arvelige sygdom være

relevant, såfremt sygdommen har været en medvirkende faktor til eller på

anden måde har haft direkte indflydelse på eller betydning for forholdene i

skadessituationen.

En frasortering af ikke umiddelbart relevante oplysninger bør gøres på så

enkel en måde som muligt, da sundhedsvæsenets personale ellers vil blive

påført et unødigt merarbejde. En frasortering kan f.eks. ske ved overdækning

af irrelevant tekst ved fotokopiering eller tilbageholdelse af dele af

journalen med angivelse af, at irrelevante oplysninger er fjernet.

Spørgsmål 7:

»Hvorledes vil ministeren sikre, at den tid, der bruges til at

ekspedere anmodninger om aktindsigt, ikke »konverteres« til

konsultationstid?»

Svar:

Jeg går ud fra, at spørgsmålet tager sigte på at få belyst, hvordan det

undgås, at forslaget fører til, at praktiserende læger m.fl., der har

overenskomst med den offentlige sygesikring, vil afkræve sygesikringen

honorar for besvarelse af anmodninger om aktindsigt.

Hertil vil jeg sige, at det i lovforslagets bemærkninger udtrykkeligt er

anført, at Sundhedsministeriet går ud fra, at anmodning om aktindsigt som

altovervejende hovedregel vil blive fremsat i forbindelse med en

konsultation. Begrundelsen herfor er, at ønsket om aktindsigt i almindelighed

formodes at opstå i tilknytning til en konkret behandling/undersøgelse, hvor

det er af betydning for den enkelte patient at vide, hvad der skrives i

journalen.

Da en konsultation i forvejen honoreres af den offentlige sygesikring i

henhold til de gældende overenskomster, vil der - såfremt den enkelte patient

følger den ovenfor beskrevne fremgangsmåde - ikke som følge af de foreslåede

bestemmelser blive grundlag for yderligere honorarkrav fra læger eller andre

ydere, der har overenskomst med den offentlige sygesikring.

Hvis anmodningen om aktindsigt ikke sker i forbindelse med en

konsultation, kan besvarelsen oftest ske i form af, at patienten tilsendes en

kopi af journalmaterialet samtidig med, at patienten får tilbud om en

uddybende forklaring. I disse situationer ønsker patienten således

oplysninger om tidligere foretagne behandlinger/undersøgelser. Her vil det

ligeledes gælde, at sygesikringen allerede har ydet honorar for de omhandlede

ydelser, og der vil derfor efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke være

grundlag for yderligere honorarkrav.

Det er på baggrund af ovenstående betragtninger, at det i lovforslagets

bemærkninger er anført, at lovforslaget efter Sundhedsministeriets opfattelse

ikke vil medføre merudgifter for den offentlige sygesikring.

Spørgsmål 9:

»Ministeren bedes oplyse, hvorledes patienter efter lovforslaget kan

få aktindsigt i de optegnelser om helbredsforhold, som ikke-autoriseret

sundhedspersonale har nedskrevet.«

Svar:

I det omfang, hvor ikke-autoriseret sundhedspersonale som f.eks.

plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere

og hjemmehjælpere nedskriver oplysninger, der er af betydning for

behandlingen eller plejen m.v. af patienter, bør de pågældende oplysninger

overføres til den journal, som føres af den autoriserede sundhedsperson for

de pågældende patienter. Der vil derefter være adgang til aktindsigt i

oplysningerne efter reglerne i lovforslaget.

Hvis ikke-autoriseret sundhedspersonale derudover nedskriver oplysninger

om patienters helbredsforhold, må sådanne optegnelser anses som interne

arbejdsdokumenter for den myndighed, hvor det pågældende sundhedspersonale er

ansat. Såfremt sådanne interne arbejdsdokumenter indeholder oplysninger om

faktiske forhold - f.eks. faktiske oplysninger om en patient - der er af

væsentlig betydning for en sag, har den pågældende patient imidlertid også

ret til aktindsigt i de pågældende faktiske oplysninger. Dette følger af den

generelle regel i offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Endelig vil den enkelte myndighed eller den enkelte offentligt ansatte

ikke-autoriserede sundhedsperson som udgangspunkt være berettiget til at give

en patient aktindsigt i oplysninger om vedkommende patients personlige

forhold i henhold til det forvaltningsretlige princip om meroffentlighed.

Spørgsmål 15:

»Vil ministeren sikre, at patienter, der ønsker dette, kan få kopi

af journalmateriale, som tilgår tredjemand?»

Svar:

En patient, der fremsætter ønske om det, vil efter lovforslaget til

enhver tid kunne få kopi af det journalmateriale om vedkommende, der sendes

til en tredjemand.

Da udlevering af journalmateriale til f.eks. et forsikringsselskab er

baseret på en bemyndigelsesaftale mellem forsikringstageren og selskabet, vil

det være naturligt, at det er disse parter, der sikrer, at forsikringstageren

informeres om, at aktindsigtsadgangen er benyttet.

Spørgsmål 17:

»Ministerens kommentar udbedes til ændringsforslag nr. 1, jf. bilag

29.«

Svar:

Efter ændringsforslag nr. 1 kan videregivelse af oplysninger til

forsikringsselskaber og lignende kun ske med patientens skriftlige tilladelse

og kun i form af besvarelse af konkrete spørgsmål. Endvidere må

journalmateriale ikke udleveres til tredjemand.

Gældende retstilstand er sådan, at patientens skriftlige tilladelse kræves

til en meddelelse af aktindsigt til en udenforstående tredjemand, f.eks. et

forsikringsselskab. En besvarelse af konkrete spørgsmål som foreslået i

ændringsforslaget vil ikke med sikkerhed tilvejebringe de oplysninger, der er

nødvendige til opfyldelse af den oplysningspligt, som forsikringsaftaleloven

pålægger en forsikringstager.

Som jeg har redegjort for i min besvarelse af spørgsmål 16, vil det

forhold, at der er givet utilstrækkelige oplysninger, kunne få uheldige

konsekvenser for forsikringstageren.

Desuden indeholder det stillede ændringsforslag et forbud mod, at

journalmateriale udleveres til tredjemand. Et sådant forbud vil for det

første ikke kunne håndhæves, idet den person, som journalen vedrører, vil

være frit stillet med hensyn til, hvem vedkommende måtte ønske at give

journalmaterialet til, såfremt han selv har rekvireret dette. For det andet

vil dette ændringsforslag umuliggøre, at en patient kan bede en tredjemand

som f.eks. en pårørende eller en advokat om at træde hjælpende til gennem

direkte aktindsigt i patientens journalmateriale.

Sundhedsministerens kommentarer til henvendelse af 4. juni 1993 fra

Den Almindelige Danske Lægeforening (L 228 - bilag 27).

Jeg kan henvise til mine kommentarer til henvendelsen af 3. juni 1993 fra

Assurandør-Societetet. Heri har jeg givet udtryk for, at de fleste tilfælde

af tvivl om, hvilken rækkevidde en fuldmagt til aktindsigt til tredjemand

har, formentlig vil kunne fjernes, såfremt der udformes nogle mere præcise

standardbemyndigelser. Det vil efter min opfattelse være hensigtsmæssigt, at

dette sker i et samarbejde mellem forsikringsbranchen og Lægeforeningen, og

jeg agter at opfordre parterne til et sådant samarbejde, så snart

lovforslaget er vedtaget.

Derudover kan jeg henvise til mit svar af 7. juni 1993 på spørgsmål 16.

Hvis der i øvrigt skulle opstå tvivl, mener jeg, at de muligheder, som er

skitseret i pkt. 3 d) og e) i retningslinierne for aktindsigtsvejledningen om

at rette henvendelse til patienten eller at lade aktindsigten foregå via

patienten, vil dække det behov, der måtte være.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter